Matrikelnr/beskrivelse | Billeder | Kort |
Matr. nr. 20a, Klitmøller
Underskrevne Mette Larsdatter Hau vedstaar herved, at jeg til min Søn Lars Christian Olsen Krogh har solgt og afhændet den mig efter Adkomst, som tinglæses samtidig hermed, tilhørende Husejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, med Bygninger og Jorder, Besætning, Ind- og Udbo, hvilken Ejendom har Matr. No. 20a, Hartkorn 0 Td. i Skp. 0 Fdk. 2 ¾ Alb., Glskat 1 Kr. 69 Øre, hvorunder Andel i 76, for følgende
AFTÆGT.
Saalænge jeg lever og finder mig tilfreds dermed nyder jeg i Ejendommen sammen med Ejeren og hans Husstand fuldstændig Ophold og Underhold af Føde, Klæder, Husly, Varme, Lys, Vadsk, Pleje og Opvartning, Lægehjælp etc., kort sagt alt fornødent til Livets Ophold og saaledes, at jeg kan leve og have det som jeg er vant til, men bliver jeg utilfreds med saadan Underholdning og vil flytte bort, skal Stedets Ejer istedet for betale mig kontant 100 Kr., skriver et Hundrede Kroner, aarlig, med Fjerdedelen eller 25 Kr. hver 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober skadesløst paa min Bopæl, forud for Kvartalet, og er i Søgsmaalstilfælde underkastet Fr. 25 Januar 1828. Naar jeg døer skal Ejeren derhos besørge og bekoste min sømmelige Jordefærd, mod at beholde mine Effekter.
Da Kjøberen nedenfor sikrer mig Aftægten, saa skjøder og overdrager jeg ham herved det Solgte med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har ejet samme.
Jeg Lars Chr. Olsen Krogh forpligter herved mig og senere Ejere til at yde min Moder formeldte Underholdning eller Aftægt, og til Sikkerhed herfor giver jeg første Prioritets Panteret i der mig foran tilskjødede Ejendom.
Kjøbesummen er Aftægtens Kapitalværdi, nemlig 100 x 5 = 500 Kr. + Begravelsen 50 Kr. er = 550 Kr., men Værdien er i Handel og Vandel for Ejendommen 800 Kr. og for Løsøret 450 Kr.
Til Bekræftelse med vore Hænders Underskrifter vidnesfast.
Klitmøller, den 15. November 1897.
Mette Larsdatter Hau Lars Kristjan Olesen Krogh
Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Datoens Rigtighed og om at Dokumentet foruden er lydelig oplæst overensstemmende med D. L. 5-1-7.
Mads Jensen Christian Pedersen Bach
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 11/1 1898.
**************
Udskrift af Hillerlsev Hundborg Herreders Skifteprotokol.
Aar 1897 den 23 Marts blev Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret sat paa Herredskontoret i Thisted, betjent af den ordinære Skifteforvalter H. Clausen med undertegnede Vidner, hvor da foretoges:
No. 238 - 1896/97. Dødsboet efter Husmand Ole Nielsen Krogh af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, afgaaet ved Døden den 23de Januar 1897.
Skifteforvalteren fremlagde en fra Afdødes Enke Mette Larsdatter Hau modtagen Anmeldelse af 3de ds., saalydende:
Underskrevne:
Lods Niels Olsen (Krogh) af Krik,
Sømand Jørgen Olsen (Krogh) af Klitmøller,
Fisker Niels Chr. Olsen (Krogh) af Klitmøller,
Petrine Kirstine g. m. Husmand Christen Christensen af Ø. Vandet
Christiane g. m. Husmand Peder Chr. Jensen af V. Vandet,
Fisker Lars Christian (Krogh) af Klitmøller
og Sømand Jens Olsen (Krogh) af Klitmøller
som ere eneste Børn og Arvinger i Forbindelse med vor Moder Mette Larsdatter Hav - efter vor den 23 Januar sidstl. afdøde Fader Husejer Ole Nielsen Krogh af Klitmøller, deklarerer herved, at vi give fornævnte vor Moder Ret til at hensidde i uskiftet Bo efter ham.
Klitmøller m. fl. St. den 21 Febr. 1897.
Paa egne Vegne og som Befuldmægtiget for min Broder Jørgen Olsen (Krogh)
Niels Olesen Krogh Jens Olesen Krogh Jens Olesen Krogh
Peder Christian Jensen Lars Kristian Olesen Krogh
Niels Christian Olsen (Krogh) Kristen Kristensen.
I Henhold til ovenstaaende erklærer undertegnede Mette Larsdatter Hav herved, at jeg vil forblive hensiddende i uskiftet Bo efter min afdøde Mand.
Klitmøller, den 3. Marts 1897.
Mette Larsdatter Hau
Som Vidner
Zoll Toppenberg
som tages til Følge, Skifteretten hævet.
Clausen
Udskriftens Rigtighed bekræftes.
Herredskontoret i Thisted, den 23 November 1897.
Clausen
Begjæres tinglæst som Adkomst for Enken Mette Larsdatter Hav paa den hendes afdøde Mand Ole Nielsen Krogh efter Skjøde, læst 11 Mai 1853, tilhørende Ejendom i Klitmøller, V. Vandet Sogn, med Bygninger og Jorder Matr. No. 20a Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 23/4 Alb., Glskat 1 Kr. 69 øre, herunder Andel i No. 76. Sidste Kjøbesum var ialt 400 Kr. Retsanmærkning frafaldes.
Thisted 25 Novbr. 1897.
C.F. Bendixsen
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret 11/1 1898.
**************
Udskrift af Ministerialbog
Minesterialbogen for Klitmøller Kirkedistrikt i Vester Vandet sogn udviser, at Mette Larsdatter, Enke efter Skipper Ole Nielsen Krogh af Klitmøller, Datter af Lars Christian Andersen og Hustru Christence Christensdatter af Klitmøller, født i Klitmøller, er død i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, død 13 Marts 1898 i en Alder af 71 Aar og begravet paa Klitmøller Kirkegaard d. 18. Marts 1898.
Agerholm d. 3. Juni 1898.
P. Petersen
Sognepræst for V. og ø. Vandet og Klitmøller
Denne Attest bedes tinglæst til Udslettelse af den paa Matr. No. 20a i Klitmøller, V. Vandet Sogn, hæftende Aftægt af Værdi 550 Kr. til forannævnte Mette Larsdatter eller Mette Larsdatter Hau.
Thisted, den 13 Oktober 1898.
For Vedkommende
C.F. Bendixsen
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 18/10 1898.
Billedtekst:
Matr. nr. 20a