Matrikelnr/beskrivelse | Billeder | Kort |
Johns Vej
Matr. nr. 20, Klitmøller
Sølimitsted nr. 15
I 1788 tilhørte huset Oluf Christensen Dragsbech og fæsteren var:
Oluf Jensen Brandi (1755-1837), der var søfarende og husmand, gift med Anne Pedersdatter Møll (1751-1828). Deres datter Petri Kirstine Lassen Olufsdatter Brandi (1786-1861), opkaldt efter farbroderen Anders Jensen Brandis kone Kirstine Lassen fra Flensborg, blev 1815 gift med:
Niels Nielsen Krogh (1790-1863). Htk. af 1818: 0-1-0-0, nyt htk. 0-1-0-23/4.
Skøde- og Panteprotokol:
Ole Jensen Brandis Skøde af 14. Novbr. 1815 til Niels Nielsen Krogh paa Sælgerens umatikulerede Hus med Ejendomme samt Ind- og Udbo for 200 Rd. n.v.
Sørullen for V. Vandet:
1828. Sølimitsted nr. 15. Husmand Niels Nielsen Krogh, 37 Aar. Indsidder Ole Jensen Brandi, 71 Aar, paa aftægt i Stedet. 1838 død.
7/3 1853 solgte Niels Nielsen Krogh matr. nr. 20 med aftægt til sælger og hustru til sønnen:
Ole Nielsen Brandi Krogh (1824-1897), skipper og husmand, gift med Mette Larsdatter Hau. I ægteskabet var der 11 børn.
Skøde- og Panteprotokol:
Skøde af 7. Marts 1853 fra Niels Nielsen Krogh af Klitmøller til Søn Ole Nielsen Krogh paa et Hus i Klitmøller med matrikuleret Jord, der nu har nyt Matr. nr. 20, Htk. 1 Skp. 23/4 Alb., Gl. Skat 60 sk., med Besætning, Ind- og Udbo for 50 Rdl. og Aftægt til Sælgeren og Hustru Kirstine Olesdatter Brandi.
15/11 1897 solgte Mette Larsdatter Hau matr. 20a med bygninger samt aftægt til sælgerinden til sønnen:
Lars Christian Olsen Krogh (1864-1951), gift med Ane Kathrine Knudsen, f. 1862.
28/6 1893. Skøde fra Anders Poulsen til Lars Christian Olsen Krogh paa matr. nr. 18c.
20/12 1946. Adkomst fra Staten ved Indenrigsministeriet paa matr. nr. 20e i Henhold til Lov 377-1946 Paragr. 2.
Efter Lars Christian Olsen Krogs død boede datteren
Mette Krogh (1898-1963) i huset til sin død 1963.
4/6 1957. Skifteattest som adkomst for Ole Krogh, Knud Nielsen Krogh, Mette Krogh, Andreas Pedersen Krogh, fru Anne Bjerre paa matr. nr. 20a.
27/1 1964. Skifteattest som adkomst for Klara Hansen paa Mette Kroghs anpart af 20a.
27/1 1964. Skøde paa matr. nr. 20a med anpart i nr. 76 til:
Axel Brandt Nielsen, tømmerhandler i Thisted.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 20c: Ejer Chr. Jensen Dahl. 0-0-0-0. Beboelse.
Vurdering til ejendomsskyld 1965:
Matr. nr. 20a: Tømmerhandler Axel B. Nielsen, Thisted.
Matr. nr. 20c: Tømrer Herluf Nielsen.
**************
Thisted Amtsavis 26/3 1878
"Det har været ventet, at Fisker og Husmand Ole Nielsen i Klitmøller offentlig vilde have bragt de 3 Mænd Tak, som den 17de ds., reddede hans Søn fra at drukne. Da en saadan ikke er fremkommet tillader jeg mig at bede Dem Hr. Redaktør optage følgende i Deres ærede Blad: N. Chr. Olsen, Søn af ovennævnte, var gaaet ud med en mindre Baad for at fiske, da han roede til Land, kæntrede Baaden med ham ca. 300 Favne fra Land og gik flere Gange rundt i Braaddet. Han var flere Gange fra Baaden, men arbeiede sig dog hen til den igjen. Paa Stranden vare Chr. Larsen, N. Andersen og A. Krogh tilstede, som med største Livsfare formedelst tiltagende Sø roede ud og bjergede ham i meget forkommen Tilstand."
Ole Nielsen = Ole Nielsen Brandi Krogh.