Brinkmanns gård på Store Torv i Thisted

 

Sparekassen Thys huse på Store Torv i Thisted

 

Udsigten fra rådhusets balkon

 

Mellem Rådhusstræde og Torvegade

 

Udvikling i støbeskeen

I 1981 udgav Svend Sørensen og Erik Holm et lokalhistorisk undervisningsmateriale med titlen "Udvikling i støbeskeen". Den lidt mystiske titel pegede hen på, at den første egentlige industrielle virksomhed i Thisted var Jernstøberiet Thy i Thisted. I bogen, der her gengives som den blev trykt på Amtscentralen i Thisted, er der samlet et fint materiale, der belyser, hvorledes industrialiseringen kom til Thy. På udgivelsestidspunktet var Sundby Thy Jernstøberi stadig en virksomhed i drift - derfor er der også et afsnit om det dengang "moderne" jernstøberi. 

 

 

"Lennon - Yoko Ono i spansk fængsel
i nat, forsøgte at bortføre barn"
(Dagbladet BT)

 

Aviserne havde de store bogstaver fremme om familien Lennon & Ono lidt over et år efter det tumultariske besøg i Thy.

Eks-beatlen John Lennon og hans japanske kone blev 23. april 1971 anholdt af det spanske politi i Palma på Mallorca. De sigtedes for bortførelse af Yoko´s datter Kyoko fra hendes far, Anthony Cox. En hel nat var de to verdensberømtheder i forhør. "Endnu tidligt i morges var de begge tilbageholdt", rapporterede Kurt Thyboe. "Lennon og Ono kom til Mallorca i går for at nå til en forståelse med Cox om den lille pige på seks år. Yoko Ono har flere gange søgt at få sin tidligere mands tilladelse til at besøge sin datter regelmæssigt. Uden held".

Kyoko opholdt sig på en privat skole på Mallorca. Hen på eftermiddagen dukkede to personer op, hvor børnene legede. De snakkede med den lille pige og pludselig greb de hende og løb med hende ud til en ventende bil. Politiet blev alarmeret. De kørte straks til hotellet, hvor Lennon-parret var indkvarteret. Og her fandt man Kyoko hos sin mor. Dommeren i Malaga har beordret John Lennon og Yoko Ono fængslet indtil videre.

En journalist i Palma fortæller til BT: "John og Yoko Ono nægter enhver tale om kidnapning. Blot har Yoko ikke i lang tid set sin datter. Derfor var hun kommet til Palma. De kender intet til "mystiske herrer". De hævder, at John hentede pigen hos Anthony Cox".

Indtil i går var forholdet mellem famlien Lennon og Cox forholdsvis idyllisk. Adskillige gange var Kyoko med John og Yoko på rejse. Bl. a. bryllupsrejsen til Canada i 1969.

Senere var de alle sammen i Thy og Hanherred. Det var i januar 1970. Og at der ved John og Yoko´s ankomst til egnen blev visket i krogene om forestående kidnapning blev af alle parter mødt med overbærende skuldertræk.

Yoko sagde dengang: "Jeg er ligeglad med, om I skriver i bladene, at vi er kommet for at kidnappe Kyoko. Bare I skriver ordet Fred. Så er vi glade!"

Den Nord-Cimbriske Tilskuer 25. juni 1830

Reportage fra kongebesøget i Thisted

 

"Den 21. juni var den glade dag, da Thisted indvånere skulle nyde den lykke at gense deres elskede konge, og for første gang se Hans kongelige Højhed prins Frederik Carl Christian i deres midte. Fra amtets østlige grænse, hvor Hans Majestæt modtoges af hr. konferentsråd, ridder Faye og flere embedsmænd escortredes allerhøjstsamme af en afdeling gamle kavallerister til hest, som ledsagede de høje personer til Thorup Præstegaard. Her behagede Hans Majestæt Kongen og Hans kongelige Højhed med følge, at indtage et middagsmåltid hos hr. provst Munck, og derpaa at fortsætte rejsen videre, til Østerild, hvor Hr. Kancelliråd Byfoged Lutzhøft og flere embedsmænd havde indfundet sig, tillige med et ridende armeret kor fra Thisted under hr. løjtnant Toftes kommando, for at ledsage Hans Majestæt til Thisted, hvor de høje kongelige personer, under kanonernes torden, klokkernes ringen og en talrig folkemængdes jubel indtraf, omtrent kl. 6 om aftenen, og behagede at aftræde hos hr. konferentsråd ridder Faye. På hovedlandevejene såvel østen som vesten for byen fandtes opført smagfulde æresporte. Uagtet Hans Majestæt Kongen denne dag var rejst over 16 mile, behagede det dog allerhøjstsamme, straks efter ankomsten at modtage kur, og derpå i forening med Hans kongelige Højhed Prins Frederik Carl Christian, at tage rådstuen, den kongelige plantage, hospitalet, sprøjterne og flere offentlige indretninger i allerhøjeste øjesyn; herpå lod endnu samme aften H. M. sig embedsmændenes protokoller forevise. - På torvet, hvor en uoverskuelig folkemængde havde forsamlet sig for at skue den elskede landsfader, paraderede byens borgerkorps med vajende fane og klingende spil. Om aftenen var hele byen illumineret, hvoriblandt hr. kammerråd amtsforvalter Carocks med flere hundrede lamper elegant oplyste have, fortrinligt udmærkede sig. Det behagede H.K.H. prins Frederik Carl Christian i hans logi hos hr. kancelliråd byskriver toft at stede flere af byens om omegnens embedsmænd og honoratiores til kur. - Om morgenen gav Hans Majestæt allernådigst audiens; og kl. omtrent 7 forlod Hans Majestær igen Thisted, ekskorteret af det armerede ridende kor til Sundby Bro, hvor hr. overauditør herredsfoged de Fischer havde indfundet sig for at modtage Hans Majestæt."

Og på den sidste side i avisen er der indrykket et stillingsannonce:

"En skikkelig mands søn, som er konfirmeret, har gode almindelige skolekundskaber, især skriver en god tydelig hånd, besidder en god moralsk karakter - kan få plads på et kontor hos en embedsmand. Det nærmere erfares af hr. postmester Carstensen i Thisted."

 

 Nordcimbriske-tilskuer-1830

Rørbyes skitser af Thisted-kvindernes hovedtøj

Rørbye-3

Rørbye i Klitmøller

Rørbye-4

Rørbye i Vestervig

Rørbye-5

Rørbyes skitse ved stranden i Thisted (1830)

Ved stranden i Thisted - bemærk æresporten på Østerbakken i anledning af kongebesøget.
Møllen er Mellem Mølle på hjørnet af Thylandsvej og Kronborgvej

Rørbye-8

Martinus Rørbye

Scene fra et marked i Thisted 1930

Rørbye-1

 

Rørbye-6

Om Martinus Rørbye

Fra Gyldendals DVD-leksikon:

rorbyeRørbye, Martinus, 1803-1848, dansk maler, født i Drammen i Norge, men fra 1814/15 bosat i København, hvor han gik på Kunstakademiet fra 1820. Den første af Rørbyes mange rejser gik 1830 til Norge, hvor han udførte studier af landskaber og dragter. Forinden havde han gjort sig bemærket med et portræt af sin lærer, C.A. Lorentzen i sit atelier (1827, privateje), og ved flere salg til kongehuset, der til malerens død fortsatte købene med bl.a. Arrestbygningen ved Råd- og Domhuset (1831, Statens Museum for Kunst). I 1833 malede Rørbye i Skagen, og 1834 gik studierejsen over Holland til Paris, hvor han traf P.A. Heiberg, August Bournonville og Ingres, og siden til Rom, hvor han besøgte Thorvaldsen. Med Gottlieb Bindesbøll drog han i 1834 til Grækenland og Konstantinopel. Tilbage i Rom og efter hjemkomsten 1837 til København malede han billeder efter sine skitser fra de eksotiske egne, fx Grækere arbejder i ruinerne ved Akropolis (1835, Statens Museum for Kunst) og det farvestrålende, livlige Brønden ved seraillets port i Konstantinopel (1846, Aarhus Kunstmuseum). Rørbye rejste også meget i Danmark; blandt hans sidste værker er Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr (1848, Statens Museum for Kunst). Rørbye var i 1838 den første modtager af Thorvaldsens Medalje, og fra 1844 var han professor ved Kunstakademiet.

En kortfattet beskrivelse af skolerne i Sydthy

Af Ole Bjerre

 

Skoletandlæge og Amtscentral for UV-midler

Af arkivar Anne Lei

41web43webTandlægebussen blev taget i brug den 18. marts 1977. Bussen målte 3 meter fra jorden og op til taget og havde dermed mål af en lastbil, men krævede kun det lille kørekort at køre den. Arbejdstilsynet krævede en vis plads af hensyn til personalet indeni, hvor der var 2,5 meter fra gulv til loft. I den mobile klinik var plads til én patient.

Tandlægebussen var kun beregnet til tandeftersyn og ikke egentlig behandling. Dermed kunne transportudgiften holdes nede, da mange børn uden huller i tænderne kunne få foretaget et tandeftersyn og resten kunne sendes videre til behandling på skoletandklinikken.

42webVed et tandeftersyn blev børnene undervist i, hvordan man børster tænderne rigtigt, og børnene fik mulighed for at få en flourskylning og –pensling.

I 1977 var tandplejeordningen gratis for de 3 til 4 –årige, og samme år kørte bussen ud til de første skoler i kommunen.

Amtscentral på Borgerskolen

Amtscentralen for Undervisningsmidler i Thisted, der i 1978 rummede 98 pct. af alle lærerbøger til folkeskolen samt et pædagogisk bibliotek til kurser, som lærerne kunne bruge til deres forberedelse af undervisningen. Til selve undervisningen kunne lærerne låne film, dias og transparenter samt bøger udlånt i klassesæt. Amtscentralen var fra begyndelsen placeret på Borgerskolen som nabo til skoletandplejen. På kontoret ses lederen af Amtscentralen Jens Erik Hald (t.v) og Per Hvidbjerg (t.h).46web

e 3 t

il 4 –årige, og samme årI bygningen ved kørte
bussen ud til de første skoler i kommunen.
46. Amtscentralen for Undervisningsmidler i Thisted
, der i 1978 rummede 98 pct.
af alle lærerbøger til folkeskolen samt et pædagogi
sk bibliotek til kurser, som
lærerne kunne bruge til deres forberedelse af under
visningen. Til selve
undervisningen kunne lærerne låner film, dias og tr
ansparenter samt bøger udlånt
i klassesæ

Storlockout 1899

 

I slutningen af 1900-tallet kæmpede arbejderne for retten til at organisere sig i faglige foreninger. Omvendt ønskede arbejdsgiverne at bevare retten til at "lede og fordele arbejdet". Striden mellem arbejdere og arbejdsgivere kulminerede i en storkonflikt i 1899 kaldet "Storlockout´en". Hvordan denne konflikt udviklede sig i Thisted, kan man læse om herunder, hvor de to lokale aviser er brugt som hovedkilder.
Først er der en beretning om dannelsen af de lokale fagforeninger. Derefter fortælles der gennem avisartikler, hvorledes konflikten forløb i Thisted - og endelig er der arbejdsopgaver.

Fagforeningerne dannes ...

I slutningen af 1800‑tallet begyndte industrialiseringen for alvor i Danmark. De mange nye arbejdspladser trak landbe­folkningen til byerne, hvor der var arbejde at få. I takt med at industrialiseringen tog fart, sluttede arbejderne sig sam­men i fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejdsvilkår og højere løn.
Faglige foreninger var ikke ukendte for 1800‑tallets arbejdere.
Indtil 1862 var både svende og mestre medlemmer af de samme faglige foreninger, de såkaldte håndværkerlaug, der havde stor magt, fordi de f.eks. afgjorde, hvor mange udøvere et fag skulle have i en by. Håndværkerlaugene traf også beslutninger om prisen på arbejde inden for de enkelte fag. Med vedtagelsen af Loven om Næringsfrihed i 1857 blev lavene ophævet. Nu var der ikke længere lavene, men den frie konkurrence, der satte en helt ny dagsorden for prisdannelse. Men Næringsfrihedsloven blev der frihed til at starte virksomheder – og princippet om udbud og efterspørgsel blev herefter afgørende for lønfastsættelsen på arbejdsmarkedet – der som ordet antyder – netop blev et marked.
De nye fagforeninger, der blev dannet i tiden efter lavene, var sammenslutninger, der udelukkende bestod af arbejdere.
Blandt de første, der stiftede fagforeninger i 1870'erne var typograferne.
Allerede i 1885 var man kommet så langt, at de første landsforbund af fagforeninger blev dannet.
I 1880'erne og 90'erne var der mange opgør mellem de nye fagforeninger og arbejdsgiverne. Næsten hver dag kunne man l aviserne læse om strejker. Navnlig 1 90'erne, hvor der var økonomisk fremgang for industrien og mangel på arbejds­kraft, havde fagforeningerne med held gennemført en lang række strejker, der fyldte medlemmernes lønningsposer. Denne succes øgede også tilslutningen til arbejdernes organisatio­ner.
Arbejdsgiverne sluttede sig også sammen i Arbejdsgiverforeningen i 1898. Det var samme år som 39 landsdækkende fag­ foreninger dannede forløberen for LO, nemlig "De samvirken­de Fagforbund". Dermed var der for alvor lagt op til den store kamp mellem arbejdere og arbejdsgivere, der fandt sted i 1899.

Fagforeningernes start i Thisted

Det var typograferne på den konservative Thisted Amtsavis, der i 1881 stiftede den første fagforening i Thisted.
Den blev som så mange andre lokale fagforeninger startet ved, at en tilrejsende arbejder, der kendte fagforeningsarbej­det fra udlandet eller større byer i Danmark, tog initiativet. Efter typograferne fik murernes deres fagforening i 1888. Det var murersvenden Chr. Nielsen, der var kommet fra København, der var igangsætteren af "Murernes Understøttelses­kasse", som den nye fagforening blev kaldt.
Snart fulgte flere fag efter. Ved slutningen af århundredet var der stiftet fagforeninger indenfor alle de største håndværksfag. Men det var svært at få fagforeningerne til at fungere. Der var modstand både fra arbejdsgiverne og fra arbejderne selv. De faglærte arbejdere holdt hårdt på deres rettigheder overfor de ufaglærte i lønspørgsmål, og manglen på solidaritet i arbejderens egne rækker svækkede bevægelsen.

"FORENINGEN AF FRIE ARBEJDERE"

"De socialistiske fagforeninger", som de blev kaldt af arbejdsgiverne blev angrebet både på offentlige møder, i pressen og gennem afskedigelsen af arbejdere, der sluttede sig til fagforeninger. Både arbejdsmændenes og malernes lokale fagforeninger, der begge blev stiftet i 1897, blev tvunget til at opgive arbejdet efter få års eksistens. Arbejdernes frygt for at blive fyret var større en lysten til at blive fagforeningsmedlem.
Med dannelsen af arbejdsgiverforeningerne rundt omkring i landet gik arbejdsgiverne for alvor i offensiven.
I Thisted var det en lokal højremand, konsul og tømmerhandler N.C. Andersen, der tog kampen op. Han stiftede i 1897 en forening, der fik navnet "Foreningen af Frie Arbejdere", som et modtræk til "de socialistiske fagforeninger". Foreningen af Frie Arbejdere samlede sine medlemmer både blandt arbejdere og arbejdsgivere. Det var én of hovedidéerne, men foreningen forbød sine medlemmer samtidig at være medlem af Socialdemokratiet. En anden af mændene bag den nye forening var en bankdirektør ved navn Vestergård. På den stiftende generalforsamling sagde han:
"Der er talt så meget om fagforeningsbevægelsen og socialismen, men det forekommer mig, at man kun har sværmet om lyset ligesom et møl, uden at berøre det, der er brændpunktet. Hvorfor er hele denne socialistiske fagforeningsbevægelse rejst? Det er den i hvert menneske boende higen efter magt, den rene magtbrynje, der har fremkaldt denne bevægelse. Og når vi ser hen til, hvem det er, der leder disse folk, hvem er det så? (En stemme blandt tilhørerne: Arbejderne!) ‑ Nej, det er netop ikke arbejderne ‑ det er halvvejs forulykkede eksistenser, folk, der har smagt af kundskabens træ uden helt at kunne fordøje dens frugter. Folk, som har begyndt et studium uden at kunne føre det til ende, og det er uvidenheden hos de store masser, de benytter til selv at komme til magt og ære. Hellere vil jeg lade mig styre af en mand i kjole end af en mand i kofte, thi da får uvidenheden alt for stort råderum. Jeg vil tilråde alle til at støtte denne forening, hvor arbejderne kan stå frit og uafhængig og ikke behøver at blive slaver for dem, der vil mele deres egen kage ved arbejdernes uvidenhed".
Bankdirektørens ord fik i årene frem til århundredeskiftet tilslutning fra en del arbejdere, bl.a. mange arbejdsmænd, der måske følte sig klemt mellem de faguddannede arbejdere og arbejdsgiverne. Men Foreningen af Frie Arbejdere fik ikke nogen lang levetid, selv om den i kampårene omkring århun­dredeskiftet blev et væsentligt talerør for arbejdsgivernes synspunkter.

Thisted omkring århundredeskiftet

De vanskeligheder, som mødte de første fagforeninger, ken­des fra de fleste mindre danske købstæder. Med sine 6.000 indbyggere omkring århundredeskiftet var Thisted på mange måder en typisk mindre jysk købstad, der både politisk og erhvervsmæssigt var præ­get af et stort opland.
Men Thisted fik dog ry for at være en af partiet Højres bedste bastioner. Da venstremanden Christen Berg i 1882 be­gyndte udgivelsen af Thisted Amts Tidende (se­nere Thisted Dagblad) fik den i begyndelsen ikke nogen direkte betydning på det lokale politiske styrkeforhold. Avisen blev drevet med et stort underskud i de første 20 år. Kun langsomt øgede Venstre sin tilslutning blandt vælgerne, som i 1890'erne talte ca. 10% venstrefolk.
Med få undtagelser var byens arbejdspladser meget beskedne håndværksvirksomheder med få ansatte. Kun maskinfabrikken Thy, hvor der arbejdede 30 faglærte smede og Thisted Uld­spinderi med en tilsvarende arbejdsstyrke, skilte sig ud.

Fra snedkerstrejke til lockout

Tilfældigvis blev det en strejke, som Thisted-snedkerne deltog i, der gav startskuddet til den store landsdækkende arbejdskonflikt i 1899, der populært kaldes "storlockout' en". Det var en konflikt, der fik af­gørende betydning for arbejdsmarkedets parter langt ind i det nye århundrede.
I foråret 1899 indledte Thisted-snedkerne en konflikt sammen med kollegerne fra seks andre jyske byer for at opnå den sam­me løn, som snedkerne fik på øerne. Hovedorganisationerne (De Samvirkende Fagforeninger og Dansk Arbejdsgiverfore­ning) blev inddraget i konflikten. Der blev fremsat et mæg­lingsforslag, som blev forkastet af svendene med et stort flertal. Snedkersvendene ville ikke bøje sig.
Dette skete i april 1899 og konflikten fortsatte ind i maj måned. Ar­bejdsgiverne gik i offensiven og stillede flere principielle krav til fagbevægelsen samtidig med, at man ville have stop­pet de jyske snedkeres strejke. Arbejdsgiverne forlangte, at alle aftaler, som blev indgået mellem hovedorganisationerne fuldt ud skulle respekteres af underorganisationerne.
Men snedkerne fortsatte strejken ‑.og arbejdsgiverne svarede igen 24. maj ved at lockoute svendene i 13 håndværks­fag.
30.000 arbejdere var dermed inddraget i konflikten.
Alt byggearbejde standsede i Thisted 24. maj, da de loka­le håndværksmestre lockoutede 40 murere og tømrere. I for­vejen var snedkerne jo allerede part i konflikten. Derimod forblev arbejdere, der ikke var medlemmer af fagforenin­gen, i arbejde. Byens maskinfabrikker blev foreløbig heller ik­ke lukket, fordi fabrikanterne stod uden for arbejdsgiverfor­eningen.
Allerede 25. maj tog arbejdsgiverne i Thisted initiativ til at gøre lockouten så omfattende som muligt. Håndværks­mestrene sammenkaldte leverandørerne af bygningsmaterialer til et møde, hvor man traf aftale om, at der kun måtte sæl­ges materialer til dem, der kunne præstere en skriftligt til­ladelse fra mesterorganisationen. Til gengæld lovede mesteror­ganisationen kun at handle med de leverandører, der tilslut­tede sig aftalen. Dermed var de udelukkede svende forhindret i at skaffe sig arbejde uden om mestrene.
Den store arbejdskonflikt skabte en voldsom debat i de to lo­kale aviser: højrebladet Thisted Amts Avis og venstrebladet Thisted Amts Tidende. Venstres presse stillede sig på de lock­outede arbejderes side og agiterede mod arbejdsgiverne og partiet Højre. Thisted Amts Tidende mente, "at løsningen på den sociale konflikt ikke skulle være et kølleslag, men en fredelig og fornuftig forhandling, som den arbejdendes organi­sationer stadig tilbyder".
De lokale fagforeningsledere og socialdemokraterne brugte den støtte, som venstrepressens spalter tilbød dem. De udelukkede svende bad om befolkningens moralske støtte ‑ og fik den også nogen. Derimod kneb det mere med den økonomiske støtte. Den 29. maj skrev de udelukkede tømrersvende i Thi­sted Amts Tidende:

" ....vi troede på, at strejker og lockouter i vort land var en saga blot, trods dette får vi ordre fra mestrene i dag, om at arbejdet i morgen er nedlagt, og ikke nok med det, men mestrene har også fået tømmerhandlerne til at gå ind på, at de ikke må levere en eneste pind, ja de går endog så vidt, at borgerne ikke kan få et bræt, inden de har en seddel fra mestrene. Sligt byder man byens borgere, sligt byder man svendene, hvoraf nogle var borgere i byen, før enkelte af mestrene, som går med hertil kunne knappe egne bukser. Vi overlader trøstigt alvorligt tænkende til at afgøre om sligt er skabt til at skabe enighed mellem mestrene og svendene i fremtiden."

I modsætning til deres svende fremhævede de aktionerende mestre lockoutens nødvendighed. For arbejdsgiverorganisa­tionerne og Thisted Håndværkerforening var konflikten et spørgsmål om at være herrer i eget hus: "Kun ved en fast sammenslutning af alle, som er imod socialismen, kan der dannes et værn mod de af socialisterne skabte sørgelige for­hold" ‑ skrev Håndværkerforeningens ledelse i aviserne 30. maj.
Til trods for arbejdsgivernes manende ord havde en del af de udelukkede svende alligevel fået beskæftigelse uden om mestrene ved forskellige private arbejder. Trods dette og på trods af den økonomiske støtte, der blev ydet til de udeluk­kede gennem fagforbundene og indsamlinger, var lockouten en hård økonomisk belastning for de arbejderfamilier, den berørte. Deres nød gjorde, at brede lag af befolkningen fik sympati med arbejdernes organisationer.

Arbejdermøderne

Thisted Socialdemokratiske Forening samlede mange tilhørere til sine møder i disse sommermåneder. Salene på Hotel Thy og Afholdshjemmet var fyldt til bristepunktet, når de social­demokratiske talere orienterede om stridens gang. På et af disse møder agiterede den særligt indbudte taler fra Bagernes For­bund, forretningsfører Jensen for, at arbejdernes skulle opret­te deres egne forretninger, således at man "handlede hos sig selv". Forretningsføreren udtalte sin skuffelse over den mel­lemstand af forretningsdrivende, som arbejderne i svundne tider havde bidraget til at opretholde ‑ og som nu, da det kneb ‑ ikke ville hjælpe arbejderne.
Forretningsfører Jensens ide blev fulgt op.
Den 22. juni blev der indbudt til et stort offentligt møde på Hotel Thy, hvor arbejdernes stilling til byens handlende og til Thisted Arbejderforening skulle drøftes. Det var nogle af Arbejderforeningens medlemmer, der stod som indbydere til mødet.
De ønskede en dialog med de forretningsdrivende, og derfor havde man "vist d' herrer det hensyn Ikke at tage nogen fremmed taler herop til at banke dem af", som dirigen­ten udtrykte det.
Dialog blev der nu ikke meget af. Men masser af kritik. To ledende lokale socialdemokrater, pottemagersvend Petersen og for­mer Knudsen, skældte ud på de handlendes opførsel under konflikten. De to socialdemokrater truede de tilstedeværen­de handlende med, at man fra arbejderside ville melde sig ind i Arbejderforeningen i stort tal, hvis de handlende ikke ændrede signaler. Målet var at få Arbejderforeningen til at levere byggematerialer.
Initiativet var på forhånd dømt til fiasko. På dette tidspunkt havde Arbejderforeningen ca. 1000 medlemmer, men kun få var politisk på bølgelængde med den socialdemokratiske for­ening, derfor ville socialdemokraterne heller ikke kunne få støtte i konflikten på en generalforsamling.
Højrebladet Thisted Amts Avis, kommenterede mødet på Ho­tel Thy således:
"Det store offentlige møde på Hotel Thy var selvfølgelig ikke andet end et led i rækken af skumlerier, som de lokale socialist"førere" stiller an for at henlede opmærksomheden på sig. Først fik byens handlende en smuk omtale udstyret med de sædvanlige nette udtryk og vendinger, som nu engang hører med til den socialistiske veltalenhed. Det er let at indse, at mødet ikke er andet end et indledende skridt til erobring af Arbejderforeningen, der som bekendt ikke er no­gen forening af arbejdere, men slet og ret en brugsforening."
Thisted‑socialdemokraternes idé om at overtage Arbejderfor­eningen var ikke ny indenfor fagbevægelsen ‑ men tanken om at arbejderne skulle gå ind i kooperativer, der ikke var ar­bejderbevægelsens egne var aldrig blevet støttet af hverken fagbevægelsens eller socialdemokratiets ledere. Spørgsmålet havde været drøftet på en socialdemokratisk kongres så sent som i 1898, men nogen anbefaling af brugsforeningstanken var det ikke blevet til.

Septemberforliget

Storkonflikten fortsatte landet over - og stemningen blev mere og mere for­bitret. I en resolution til Arbejdsgiverforeningens forhandlere tilsagde 250 af Thisted bys handlende og arbejdsgivere deres støtte til en fortsættelse af striden: "Vi håber ikke D' herrer må trættes", skrev borgerne i Thisted. Arbejdsgiverforeningen kvitterede for .henvendelsen ved at sende yderligere 10.000 arbejdere på gaden. Hermed havde man udelukket (lock-outet) halvdelen af samtlige organiserede arbejdere.
Både i Thisted og København forsøgte de liberale venstrefolk sig som mæglere. Thisted Amts Tidendes lederskribent skrev, at til­standen var ved at føre for vidt.
5. september, efter 100 dages forløb, endte konflikten. De forhandlinger, der var blevet ført sommeren igennem endte med vedtagelsen af et forlig, som begge parter accep­terede.

Arbejdsmarkedets grundlov

Hvem der havde vundet konflikten er svært at afgøre, men septemberforliget fik stor betydning for arbejdsmarkedet I det næste århundrede. Den socialdemokratiske historiker, Oluf Betolt, giver forliget denne vurdering:

"Septemberforliget, som unægtelig i sine hovedtræk blev udformet af arbejdsgiverne, blev ikke godkendt af arbejderne som et overgivelsesvilkår, men fordi det indeholdt det, der var tilstræbt og ført så mange bitre kampe om: Arbejdernes ret til organisation og de to hovedorganisationers gensidige respekteren af hinandens ret til medbestemmelse i arbejdsfor­hold. Septemberforliget har fra 1899 udgjort grundloven for arbejdsforholdene her i landet og grundloven for et system af kollektive overenskomster med tilhørende mæglings‑ og voldgiftsinstitutioner, som har gjort Danmark til et foregangs­land for andre lande på dette område".

Selv om fagforeningerne altså blev anerkendt i 1899, havde de lokale fagforeninger i Thisted store vanskeligheder med at skaffe medlemmer i tiden derefter. Eksempelvis blev Arbejdsmændenes Fagforening først reorganiseret i 1908.

Sådan blev konflikten omtalt i de to lokale aviser

Thisted Amts Avis

(1 ) Thisted Amts Avis 22.3.1897
EN NY SLAGS FAGFORENING er i disse dage bleven dannet i Århus. Den kalder sig "Den fælles Arbejderforening af 1897" og har til formål "at samle alle de faglærte arbejdere på fabrikkerne og statsbanens værksteder i Århus, som ikke sympatisere med de nuværende fagforeninger. Den vil drage omsorg for, at dens medlemmer ad fredelig vej opnå de bedst mulige vilkår i enhver retning. I denne henseende forpligtige medlemmerne sig til ikke at deltage i nogen skrue (strejke), forinden de lovene optagne (meget moderate) bestemmelser er bragt til udførelse. Denne for­enings medlemmer vil derfor under en lock‑out vedblivende kunne arbejde uforstyrrede. Foreningen skal være upolitisk.
Foreningen tæller allerede op mod 300 medlemmer og viser sig nu under den i maskinfaget opståede konflikt at være til stor nytte. Det er hensigten med tiden at udvide foreningens område til hele landet.

(2) Thisted Amts Avis 22.3.1897
"FORENING AF FRIE ARBEJDERE"
Til det af "flere arbejdsgivere og arbejdere" indvarslede møde på Hotel Thy i går eftermiddags havde der indfundet sig et ikke ringe antal deltagere. Spørgsmålet, som det var mødets opgave at afgøre, var, om man skulle danne en "Forening af frie Arbejdere", bestående både af arbejdere og arbejdsgivere. Efter nogen diskussion pro et contra vedtoges det at nedsæt­te et udvalg til af arbejde videre for sagen.
Konsul N.C. Andersen: Skønt jeg intet. særligt mandat har dertil, skal jeg dog på indbydernes vegne ønske alle velkom­men. Som det vil være forsamlingen bekendt er der ‑ om end ikke særlig her i byen ‑ overalt en tendens til arbejdsnedlæg­gelser og striker (strejker). For om muligt at skabe et værn herimod er det, at vi have indbudt til dette møde. Vi have forhørt os rundt om i landet, og vi have da erfaret, at nogle steder have arbejdsgiverne samlet sig i foreninger, medens arbejder­ne på deres side have deres egne foreninger; men på sine steder have også både arbejdsgivere og arbejdere samlet sig i en fælles forening. Taleren oplæste en paragraf af en sådan forenings love, hvoraf fremgik, at foreningens formål er at understøtte virkelig trængende medlemmer og beskytte dem mod fagforeningstyranniet. I disse foreninger "Foreninger for frie Arbejdere", som de kaldes, er der to slags medlemmer, nemlig de ordentlige medlemmer, der bestå af arbejderne, deres indskud er 1 kr. og kontingentet 25 øre månedlig, og de overordentlige medlemmer, hvis bidrag jo kan fastsættes til fra 2 til 5 kroner om året. Foreningens midler anvendes udelukkende til fordel for arbejderne, men ingen kan blive medlem, når han samtidig er medlem af en socialdemokratisk forening. Sådanne små lokale foreninger ville langt bedre kunne støtte arbejderne end den for hele landet fælles fag­forening.
Taleren sluttede med at foreslå som dirigent Agent Tachau, der udtalte, at selv om mange kunne have arbejde i den gode tid af året, så var der dog også en død tid, hvor det kneb med at, skaffe arbejde, og det ville derfor være heldigt, om der rundt om kunne dannes sådanne for­eninger, som kunne støtte arbejderne i den trange tid.
Cand. Christensen: Længe have vi kendt de socialistiske fagforeninger, medens arbejdsgiverne først i de senere år er begyndt at slutte sig sammen, men foreninger, der samle bå­de arbejdere og arbejdsgivere, er først komne frem i den al­lerseneste tid. Det er jo vor tids løsen, at man skal slutte sig sammen for at løfte i flok, og det kan vel også på en vis måde være rigtigt. Der blev før berørt, at man i den go­de tid måtte sørge for, at kunne møde den trange tid; men den bedste måde at kunne opnå dette på forekommer mig at være gensidig forhandling mellem arbejder og arbejdsgiver, og her kan foreningen være til stor gavn for arbejderne. I disse foreninger bliver hvert medlem frit stillet, han kan komme og gå, når han vil, kan arbejde eller lade være, ef­tersom det passer ham selv; med andre ord, han bliver ikke stillet under den tvang, som hersker i fagforeningerne, der jo stundom forbyde deres medlemmer at arbejde, lade dem gøre strike efter en sløj tid, just som den gode arbejdstid begynder, og det turde være, at denne tvang ikke så ganske sjældent er gået lovlig hårdt ud over arbejderne selv. I den slags foreninger, som der her er tale om at oprette, afgør den enkelte arbejder for sit eget vedkommende, om han vil arbejde eller ikke. ‑ Men foreningen tæller ikke blot arbejde­re, men og også arbejdsgivere, og gennem de berøringspunk­ter, som foreningen skaber, vil der opnås et bedre forhold mellem disse to klasser, særlig når arbejderne ser sig støtte­de og det går op for begge parter, at de aldeles ikke kunne undvære hinanden. ]eg tror, at en sådan forening vil kunne være til stor gavn ved at bringe arbejdere og arbejdsgivere nærmere til hinanden og betingelserne for, at de i fredelig­hed kunne komme udenom tvistepunkter.
Dirigenten ville minde om Ordet: "Du skal elske din næste som dig selv!" Ville vi rigtig tænke over dette ord, ville det måske ikke være så trangt for den del af samfundet, som trænger til at tages under armene, jeg vil derfor opfordre til dannelsen af denne forening, at den kan blive til gavn for dem, den særligt er bestemt for.
Pottemagersvend Pedersen holdt også på sammenslutning, men kunne bedst lide, om arbejderne stiftede deres egen for­ening, thi dette troede han kun var en limpind; ellers plejede arbejdsgiverne ikke at være så hjælpsomme overfor arbejder­ne. Der blev før sagt, at under en strike blev arbejderne tvungne til at gå med, men bestemmelsen om, hvorvidt en strike skal erklæres eller ikke, afgøres først af arbejderne selv ved almindelig stemmeflerhed; og der må afgørelsen vel også komme til at ligge, dersom der kommer tvistigheder i en forening, som der her foreslås dannet.
Skibsbygger C. Petersen: Jeg skal fortælle en lille historie om, hvilken tvang, der kan udøves af fagforeninger. Der blev i sin tid gjort strike hos en bager i Køge, og hele striden drejede sig om, hvorvidt svendene skulle spise hos mestrene eller ej. Mestersvenden var så godt lønnet, at han med for­nøjelse ville være bleven, selv om han ikke foruden denne gode løn havde fået kosten, men han blev tvungen til at strike med de andre. I de førte 5‑6 uger fik han i under­støttelse 10 kr. om ugen af strikekassen, siden mindre og til­ sidst slet intet; så var han fuldstændig ruineret og måtte til­ sidst melde sig til fattigvæsenet.
Pottermagersvend Pedersen: Når man er medlem af en fagforening, må man selvfølgelig rette sig efter lovene.
Konsul N.C. Andersen: Vi havde kun tænkt os, at forenin­gen skulle omfatte arbejdsmænd og ikke håndværkere. Når den unge, der før havde ordet, tvivler om arbejdsgivernes be­redvillighed til at støtte deres arbejdere i trange tider og derfor mener, at dannelsen af den her foreslåede forening er en limpind, så tilbageviser jeg med foragt denne insinua­tion. I denne forening vil der ikke blive tale om tvang af nogen som helst art; her vil ikke være et så rent, skært og purt tyranni som det, at en arbejder skal spørge en fagfore­ning, om han må arbejde for den eller den mand. Det vi vil­le ved denne forenings dannelse, er at dæmme op for den ufred og ufordragelighed, som har bredt sig mere og mere.
Dirigenten: Her kan aldeles ikke være tale om nogen lim­pind, thi er en arbejder ikke tilfreds med foreningen kan han gå, og det var netop det, det frem for alt kom an på, at en­hver havde sin frie vilje.
Cand. Christensen kunne have lyst til at spørge pottema­gersvend Petersen om en mand, når han stod i en fagfor­ening, og denne ville erklære strike, så kunne komme ud af den, når han ikke ville være med til striken?
Pottemagersvend Nielsen ville først og fremmest takke de mænd, som havde indbudt til dette møde og til dannelsen af den her omtalte forening, selv om jeg ikke skjøtter (synes) om at blive medlem af den, og jeg vil heller ikke med foragt til­bagevise den påstand, at det ikke skulle være arbejdsgiverens oprigtige mening, at ville hjælpe deres arbejdere. Jeg har selv været med til at strike engang. Men det var efter vor egen beslutning og ikke efter befaling fra fagforeningens be­styrelse. Et fagforeningsmedlem behøver absolut ikke at være socialist; han kan godt i politisk henseende stå aldeles fri og uafhængig. En mand, der kan og vil arbejde, kan altid hævde sin plads, men alligevel takker jeg for den gode tan­ke, der ligger til grund for dannelsen af den her påtænkte forening, thi der findes arbejdsgivere, der ikke ville hjælpe deres arbejdere, dersom de ved uheld og sygdom er komne tilbage.
Grosserer P.C. Bayer ville tilbagevise den fremsatte på­stand om, at denne forening var en limpind til at fange ar­bejderne på. Der blev spurgt, hvorledes tvistigheder i ar­bejdsspørgsmål skulle afgøres; de henvises selvfølgelig til be­styrelsens afgørelse, altså ved simpel voldgift. Dersom der oprettes foreninger af arbejdere, er det lige så berettiget, at der oprettes foreninger af arbejdsgivere, men det kan kun skade at have sådanne tvende organisationer stående overfor hinanden, når man kan samle både arbejdsgivere og arbejdere i en forening. (Sluttet)

(3) Thisted Amts Avis 22.3.1897
"FORENING AF FRIE ARBEJDERE"
Bankdirektør Chr. Vestergård: Der er nu talt så meget om fagforeningsbevægelsen og socialismen, men det forekommer mig, at man kun har sværmet om lyset ligesom et møl uden at berøre det, der er brændpunktet. Hvorfor er hele den socialistiske og fagforeningsbevægelse rejst? Det er den i et­hvert menneske boende higen efter magt, den rene magtbryn­de, der har fremkaldt denne bevægelse. Og når vi så se hen til, hvem det er, der leder disse bevægelser, hvem er det så? (En stemme: Arbejderne!) Nej, det er netop ikke arbej­derne, det er halvvejs forulykkede eksistenser, folk, der har smagt af kundskabens træ uden ‑ helt at kunne fordøje dets frugter, folk, der har påbegyndt et studium uden at kunne føre det til ende, og det er uvidenheden hos den store mas­se, som de benytte til selv at komme til magt og ære. Socialismen fører så smukt et valgsprog: Frihed! lighed! og bro­derskab! at det gerne kunne have pranget over indgangen til Paradisets Have, men det var det samme valgsprog, som hør­tes under den store revolution i 1789; men frugten dengang blev kun de hundrede tusinder, der måtte lade deres liv un­der guillotinen. Hellere vil jeg lade mig styre af en kjole­klædt end af en mand i kofte, thi da får uvidenheden alt for stort råderum. ‑ Det er ganske vist, at den store arbejder­stand ikke er sket sin ret gennem tiderne; først har gejstlig­heden, senere adelen været landets herrer, indtil absolutis­men, det enevældige kongedømme indførtes. Men efterhånden blev folket sig mere og mere bevidst, mens samtidig oplys­ningen steg, og her må det erindres, at oplysningen ikke ar­bejdede sig op fra neden, men spredtes ud ovenfra, og det var ikke de små, men de store, der i slutningen af det for­rige århundrede gennemførte alle de store reformer, der var til de smås gavn.
‑ Dirigenten berørte før, at det kom an på at opfylde det gamle bud: Elsk din næste som dig selv! Ja, det var netop det, det kom an på, men socialismen, som den fremtræder nu, mangler det rette grundlag, netop kærligheden. Vi menne­sker må og skal hævde vor frie vilje; det er den, der sætter os øverst i skabningens række. Jeg vil derfor tilråde alle, bå­de store og små, at støtte denne forening, hvor arbejderne kunne stå fri og uafhængige og ikke behøver at blive slaver af dem, der blot vil mele deres egen kage ved arbejdernes uvidenhed.
Dirigenten: Der blev før sagt, at den arbejder, der kan og vil arbejde, altid kan hævde sin plads, ja så vil jeg håbe, at der ikke bliver mange at tage under armene.
Pottemagersvend Nielsen påstod, at fagforeningerne lededes af arbejderne selv, og tvang havde han aldrig mærket noget til, men det kunne godt være, at han måske havde været så heldig kun at have været på de steder, hvor tvang ikke an­vendtes. Den i disse dage påbegyndte lock‑out havde arbej­derne vel også selv foranstaltet? Men sagen er, at mange arbejdere lide nød, selv når de har arbejde. Kunne denne for­ening hjælpe herpå, ville jeg hilse den med glæde, men dens bestemmelse er kun at søge fagforeningsbevægelsen dæmpet.
Dirigenten gjorde opmærksom på den selvmodsigelse, der var i pottemagersvend Nielsens ord; før sagde han, at en mand, der kunne og ville arbejde, altid kunne hævde sin plads, og nu skildrer han arbejdernes nød. Det er ikke altid de største indtægter, der gør lykkeligst.
Pottemagersvend Nielsen: Mine ord kunne meget godt forenes, thi jeg sagde, at mange arbejdere lide nød, skønt de stå i arbejde; og grunden dertil er, at lønnen er så ussel.
Bogtrykker Rasmussen: Det var en fejl, at indbydelsen til dette møde Ikke var underskrevet af navngivne mænd, og at det Ikke var blevet fremhævet, at indbydelsen kun gjaldt arbejdsmænd. Den lock-out, som pottemagersvend Nielsen havde omtalt, var sandelig fremkaldt af arbejderne selv. jeg vil anbefale, at man danner denne forening, men bidraget forekommer mig at være for lille; 40 øre om måneden kan nok udredes.
Fabrikant Bendixsen var Ikke medindbyder til dette møde, men han fandt tanken god. Det ville kun kunne være til gavn, om arbejderne gennem en sådan forening kunne opnå en sådan betaling, som virkelig svarede til deres arbejde. Jeg er ikke medlem af nogen fabrikantforening, thi jeg vil ikke være tvungen til måske at sætte mine folk på gaden.
Arbejdsmand Mads Nielsen takkede arbejdsgiverne, fordi jeg havde bragt dette møde i stand, men jeg vil råde arbejderne til nøje at overveje denne sag. Der er vel tvang i fagforeningen, men man vil blive fuldstændig uafhængig i denne også af vore arbejdsgivere, dersom vi ønske at træde ud af foreningen. Der er talt en hel del om den hjælp, der ydes arbejderne; men jeg har haft megen sygdom i min familie, og jeg siger, at skulle andre vente på hjælp lige så længe som jeg, så kommer den for sent.
Dirigenten: Netop i sygdomstilfælde vil foreningen hjælpe, og der vil Ikke kunne blive tale om tvang.
Konsul Andersen: Ikke een, men mange gange har jeg hørt arbejderne sige, at når de blot havde arbejde, led de ingen nød. - Det forekommer mig, at de her faldne udtalelser kun er en dårlig erkendtlighed for alt det, som de bedrestillede har gjort for arbejderne gennem Velgørenhedsselskabet, Asylet, fattige skolebørns bespisning o.s.v. Det arbejdsgiverne skulle i denne forening, er ikke andet end at være med til at give deres bidrag, som kun kommer arbejderne til gode. Det er ingen limpind, og kan en arbejder ikke være tilfreds i foreningen, har han jo ret til at gå, når han vil.
Former Balsen fandt, at der var en sær frihed, der fandtes i denne forening, når medlemmerne ikke havde ret til at være i en fagforening.
Købmand L. P. Brøgger fandt det lidt nøgent, at ikke arbejdsmændene heri byen havde så meget som villet udtale sig om det tilbud, som her blev dem gjort.
Dirigenten afsluttede derefter forhandlingerne.
Ved afstemningen over spørgsmålet om, hvorvidt man skulle skride til oprettelsen af den påtænkte forening, vedtoges dette med næsten alle stemmer, ganske enkelte undlod et stemme, og ingen stemte imod.
Derefter nedsattes, som i går meddelt, et udvalg til at arbejde videre for sagen.

(4) Thisted Amts Avis 25.3.1897
- I går aftes afholdtes i Håndværkerforeningens sal efter indbydelse af 7 arbejdsmænd et privat møde af arbejdsmændene i Thisted, hvortil var indbudt købmand Brøgger, bogtrykker Rasmussen og købmand Herskind som talere. 80-90 arbejdsmænd havde givet møde. Efter en livlig diskussion, hvori arbejdsmændene også tog virksom del, angående den påtænkte "Forening for frie Arbejdere" i Thisted, indtegnedes strax 50 medlemmer, og mange flere ville sikkert følge inden søndag, da der skal afholdes konstituerende generalforsamling.

(5) Thisted Amts Avis 29.4.1899
- Snedkerstriken er nu indtrådt i et akut stadium. Fra formanden for snedkermestrenes organisation, Haslund i Hjørring, er i går hertil indløbet følgende telegram:
"Jyllands snedkersvende udelukkes i morgen, alle Danmarks snedkersvende tirsdag morgen".
Denne meddelelse kommer for så vidt overraskende tor udenforstående, som der synes at være god udsigt til mindelig overenskomst, og da sagens forhistorie er god at få forstand af, skulle vi kortelig gengive dens hovedpunkt. For en måneds tid siden var der en sammenkomst mellem mesterforeningens og svendeforeningens repræsentanter, og disse blev enige om en ordning, hvorefter arbejdet skulle genoptages den 17. april og et regulativ udarbejdes inden den 17. maj. Får så vidt var alt i orden, men bagefter er svendenes førere, rimeligvis komne i tanker om, at de ikke havde fået citronen tilstrækkelig presset, hvorfor de, i stedet for at bevirke arbejdets genoptagelse til anførte tid, lod afholde afstemninger blandt de strikende svende og ved at udsende telegrammer gennem "Ritzaus Bureau" til landets blade søgte at forplumre sagen og give det udseende af, at det var svendene, der modsatte sig den af førerne trufne overenskomst. Dette lykkedes også: den sidste afstemning fandt sted i torsdags i svendenes fag foreninger i Ålborg, Hjørring, Thisted, Horsens, Silkeborg, Fredericia og Kolding, og i al fald i nogle af disse byer fastholdt svendene deres tidligere beslutning om ikke at godkende overenskomsten. Der var fra hovedkvarteret sendt repræsentanter til de nævnte byer (undtagen Thisted), og skønt det officielt hed sig, at disse anbefalede den trufne ordning, er der ingen tvivl om, at de i stedet for have pustet til ilden, thi hvis de kun havde ladet svendene vide, at når disse absolut ville strike, måtte det blive på egen regning, uden støtte fra strikekassen, så havde afstemningen nok fået et andet udfald.
Under disse omstændigheder var der ikke andet for mestrene at gøre end at erklære lock-out, således som det er sket. Spørgsmålet er nu, om denne vil indskrænke sig til snedkerfaget alene eller brede sig videre.
Heri Thisted er antallet af de ferierende snedkersvende kun ca. 12.
- Den af "Foreningen for frie Arbejdere" nedsatte voldgift angående lønspørgsmålet for arbejdsmænd har efter indhentede oplysninger fra andre steder i torsdags aftes afgivet sin kendelse; denne gik ud på, at fra førstkommende mandag er timelønnen for løst arbejde heri byen forhøjet til 30 øre.

(6) Thisted Amts Avis 1.5.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
Den fremgangsmåde, der, som i lørdags omtalt, af de socialistiske partiledere er udvist overfor snedkerstriken og som nu har ført til en almindelig arbejdsnedlæggelse i snedkerfaget over hele landet, tyder på, at det er, arbejdsførernes hensigt at foranledige generallock-out over hele linien, en almindelig lønkamp i alle arbejdsfag nu i forårets travleste tid. Mulig lykkes det arbejdsgiverforeningen med etatsråd N. Andersen i spidsen ved sin besindige optræden endnu denne gang at afvende faren, men man må gøre sig det klart, at selv i det tilfælde betyder det dog kun en udsættelse, thi efter de socialistiske fagforeningers overmodige optræden i de senere år og stedse stigende fordringer er det næsten utænkeligt andet, end at en sådan kamp på liv og død mellem arbejdere og arbejdsgivere engang i nær fremtid må finde sted.
Vi havde ved tidligere lejlighed fremhævet heri bladet, at kampen mod den fremtrængende socialisme kun med nogen styrke kan føres af Højre, knap nok af de Moderate, idet Venstre-reformpartiet ved sin ubegribelige valg-alliance med socialdemokraterne selv har slået sig våbnene ud af hænderne. Venstre mænd og Venstres blade er bange for at støde deres allierede for hovedet, og de sidste med samt deres redaktører er ofte tillige af materielle grunde nødt til at holde gode miner med det stedlige socialdemokrati, selv om de måske ikke hjerteligt sympatiserer med dette. I de byer, hvor der endnu ingen socialdemokratiske blade findes, frygter venstreredaktørerne for, at oprettelsen af et sådant skal skade dem i deres næringsvej, og selv i byer med en socialdemokratisk presse er dog de radikale blade bange for at miste for mange abonnenter blandt arbejderne og tør derfor ikke tage bladet fra munden. Dette forhold svækker i høj grad den modstand mod Socialdemokratiet, uden hvilket dette sikkert vil brede sig endnu mere end hidtil, til stor skade for den næringsdrivende middelstand i byerne og for den jordejende landbostand, til hvilken turen snart vil komme og til dels allerede er kommen, navnlig på Øerne.
Selvfølgelig ville venstrebladene ikke indrømme, at sagen forholder sig således som den her er fremstillet, men det gør den nu alligevel, og hensigten med disse linier er at vise - for dem, der ville se - hvor alle, der ville være med til at yde modstand mod det socialdemokratiske partityranni, sluttelig må samles.
Med hensyn til den nu fremtvungne lock-out kan endnu anføres, at den omfatter ca. 4000 svende, hvoraf 200 i Århus og 100 i Horsens, idet udelukkelsen gælder samtlige svende såvel hos snedkermestrene som hos tømrermestrene, maskinsnedkere, savværker og andre, der benytte snedkersvende, henhørende under dansk snedkerforbund.
Afstemningen blandt snedkersvendene i de 7 jyske byer, hvor der var strike, gav til resultat, at 88 svende stemte for overenskomsten og 133 stemte imod. Det er altså knap 50, en forholdsvis ubetydelig brøkdel af landets snedkersvende, som bærer ansvaret for en katastrofe, hvis følger kunne blive uberegnelige.

(7) Thisted Amts Avis 8.8.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
Socialistmødet i går på Runddelen i Plantagen talte ca. 300 deltagere, iberegnet kvinder, børn og halvvoksne læredrenge. Af byen næringsdrivende borgere sås kun få. En herværende smed, Jørgensen bød velkommen og gav herefter ordet til skrædder Danielsen fra Aalborg, der med udgangspunktet 8-timers arbejdsdagen holdt et af de sædvanlige socialistiske agitationsforedrag. Taleren var af den anskuelse, at den af socialisterne fordrede normalarbejdsdag kunne gennemføres i alle erhverv, også i landbruget, men den burde påbydes ved lov, og dette kunne ikke ske på anden måde, end ved at socialdemokratiet skaffede sig tilstrækkelige repræsentanter på tinge, hvorfor han anbefalede så stor tilslutning som muligt til de faglige og politiske organisationer. Taleren var, med rette, utilfreds med nærværende blads udtalelser om socialismen og navnlig med den lille notits, hvori vi anbefalede vore meningsfæller ikke at fylde op ved de socialistiske demonstrationsmøder; når han imidlertid særlig ankede over ordet "storborgerrak", må vi dog give udfald på æren over at have opfundet denne betegnelse, der skyldes socialistpressen selv.
Efter foredraget opfordrede smed Jørgensen til diskussion, men da ingen meldte sig, sluttede han mødet, der kun havde varet i tre kvarter, med et leve for normalarbejdsdagen og forkyndte, at der om aftenen var bal på "Hotel Thy" for alle medlemmer af fagforeningerne og af "Socialdemokratisk Forbund". Fra forsamlingen udbragtes et leve for skrædder Danielsen, og dermed var det "større" møde forbi.

(7) Thisted Amts Avis 20.5.86
LOKALE EFTERRETNINGER
- Som et nyt bevis på socialistisk fagforeningstyranni er følgende meddelelse tilstillet os:
For ca. 14. dage siden blev en på det herværende svineslagteri fast ansat bødker afskediget fra sin plads, idet fagforeningen på et møde havde vedtaget, at han ikke længere måtte arbejde på slagteriet. Grunden dertil var et personligt mellemværende mellem ham og mestersvenden, og da det lykkedes ham at få fagforeningen på sin side, måtte bødkeren naturligvis bort fra slagteriet, skønt dettes bestyrer ikke havde noget at udsætte på manden.
Ved den nævnte afstemning i fagforeningen var der imidlertid et par af slagteriets arbejdere, som havde undladt at stemme, og dette måtte hævnes. På et nyt møde i foreningen for nogle dage siden foreslog da formanden for fagforeningen, at også disse to skulle fjernes, og da en af hans kampfæller støttede forslaget ved at erklære, at mesteren på slagteriet havde udtalt, at det også var hans og direktørens mening, at de to svende mistede deres pladser, vedtoges beslutningen eenstemmigt.
Men da de to nu brødløse arbejdere vidste, at ingen af deres overordnede på slagteriet havde haft noget at klage på dem, gik de dagen efter til slagtermesteren og spurgte om det var sandt, at han havde ønsket deres fjernelse fra slagteriet. Han benægtede dette og gav dem følgende skriftlige erklæring, som er os forevist:
"Hermed erklærer jeg, at jeg aldrig har udtalt mig at hverken F. Jensen eller Christian Jensen skulle fra slagteriet.
C.G. Muse, slagtermester."
Nu er altså tre flittige og ordentlige arbejdere, alle med familier, blevne arbejdsløse på grund af fagforeningens brutale adfærd. Det er således ikke længere arbejdsgiverne, der antage og afskedige deres arbejdere, men fagforeningerne der bestemme, hvem de må have i deres brød og hvem Ikke. Man kan forstå, at disse utålelige tilstande efterhånden bevirke, at der hos arbejdsgiverne over hele landet fremtvinges en stemning, der bærer hen i mod en afgørende kamp mellem dem og de socialistiske fagforeninger. Disses magt må brydes, hvis der nogensinde skal kunne opstå rolige arbejdsforhold i vort samfund.

(8) Thisted Amts Avis 24.5.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
Lock-outen omfatter heri byen ca. 50 arbejdere, nemlig 13 tømrere, et lignende antal snedkere og en snes murere og murerarbejdsmænd.
I Nykøbing anslåes antallet af arbejdsløse til mellem 200 og 300, hvoraf hovedparten er formere, smede o.s.v. fra Christensens jernstøberi.

(9) Thisted Amts Avis 26.5.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
Den store arbejdsnedlæggelse er altså efter bestemmelsen bleven gennemført over hele landet på en enkelt undtagelse nær. Efter at det i går var blevet bekendt, at murer- og tømrerforeningen i Frederikshavn havde svigtet sine kolleger og nægtet at efterkomme ledelsens ordre, hørtes kun eenstemmig fordømmelse af en sådan bryden ud af rækkerne, og ikke blot fra arbejdsgivernes side faldt der stærke udtryk om, at d' herrer "skruebrækkere" i Frederikshavn måtte føleligt få at vide, hvad kollegiale hensyn kræve.
Vi har tidligere henstillet til den del af publikum, der skal have arbejde udført, mens lock-outen varer, om ikke at stille for store fordringer til mestrene og skulle hertil føje en anmodning om ikke at tage udelukkede folk til at udføre arbejdet. Nogle kunne måske være tilbøjelige til at gøre dette af medlidenhed, men denne er i dette tilfælde ilde bevendt, thi svendene skulle, så vidt vides, afgive halvdelen af den således vundne fortjeneste til strejkekasserne, og herved bidrages jo netop til at holde kampen gående så meget længere.
Den almindelige mening synes mere og mere at stille sig på arbejdsgiverforeningens side, idet man indrømmer, at lige overfor de socialistiske fagforeningers overmod og upålidelighed var en kamp nødvendig for at skaffe ordnede arbejdsforhold til veje. Men heraf følger, at den begyndte kamp må føres til ende, således at hvad udfald den end får, bliver dette bestemmende for en årrække. Det er derfor alt for tidligt, når der allerede i nogle blade tales om mægling mellem parterne: En forhandling nu ville være det samme som forvrøvling.
I aftes afholdtes heri byen et møde af leverandører i bygningsartikler og mestrene i de fag, hvor der er erklæret lock-out; leverandørerne forpligtede sig her til, så længe den nuværende lock-out varer, ikke at levere eller sælge bygningsmaterialer til andre i ,,Thisted by, end de af mesterorganisationen angivne tømrer-, murer- og snedkermestre samt til de private folk, der i hvert enkelt tilfælde medbringe en skriftlig erklæring fra en af disse mestre. Til gengæld har mestrene forpligtet sig til ikke at handle, hverken direkte eller indirekte, med de bygningsleverandører, som ikke underskriver overenskomsten eller med vidende og vilje leverer materialer til de udelukkede svende.

(10) Thisted Amts Avis 29.5.1899
ARBEJDSSTANDSNINGEN I THISTED
Når i denne tid to eller flere er samlet, er det almindelige samtaleemne vistnok den store arbejdsstandsning, og det er jo ikke uden grund, thi vi kalder den en ulykke for vort land.
Der kunne i den anledning trænges til nogle bemærkninger for at forebygge mulige misforståelser.
Først skal vi da fremhæve, at der ved enkelte lejligheder spørges os, om vi hører med til de strikende?
Vi skal overfor de borgere, som har den opfattelse, at det er os, som har nedlagt arbejdet, oplyse, at vi ikke har mindste andel eller skyld i, at arbejdet er nedlagt, men at det er mestrene, som uden at angive nogen grund, i al fald ikke overfor os, har afskediget os. Det er altså mestrene og ikke os, som striker. Vi har tidligere levet i enighed og i god forståelse med vore mestre, og vi havde grund til at håbe, at det kunne fortsættes, da vi nu i foråret har fået oprettet en arbejdskontrakt, som de alle har erklæret sig tilfredse med, og sat deres navn under. Vi har altid anset arbejdsnedlæggelse for noget, som skulle undgås, hvis det på nogen måde kunne. Tømrerforbundet har derfor oprettet en kontrakt med mestrenes centralforening både for Jylland og Østifterne, om at mulige uenigheder mellem mestre og svende skal forelægges en voldgiftsret, som består af lige mange mestre- og svendeorganisationer, og dens dom skal være bindende for begge parter. Vi troede da at strejker og lock-outer i vort fag var en "saga blot".
Trods dette får vi ordre fra mestrene i dag, at i morgen er arbejdet nedlagt og ikke nok hermed, men mestrene har også fået tømmerhandlerne til at gå ind på, at de ikke må levere en eneste pind, ja, de går endog så vidt, at borgerne ikke kan få et bræt, inden de har en seddel fra en af mestrene. Sligt byder man byens borgere, sligt byder man svendene, hvoraf nogle var borgere i byen, før enkelte af de mestre, som går med hertil, kunne knappe deres egne bukser.
Vi overlader trøstigt alvorligt tænkende mennesker til selv at dømme om sligt er skikket til at skabe enighed og god forståelse mellem mestrene og svendene i fremtiden. Sluttelig skal vi bemærke, at når der har stået i bladene, at der er 14 tømmersvende udelukkede, da er det ikke rigtigt, thi der er 18.
Samtlige udelukkede tømmersvende.

Vi har optaget oventstående følgende de gamle ord: "Man skal også høre den anden part". Men for øvrigt vil svendenes fremstilling vistnok intet kunne forandre i den offentlige dom, som er den, at det er svendene og arbejderne - måske ikke just heri byen, men i Købehavn og mange andre steder i landet - som ved deres stigende fordringer og deres føreres upålidelighed har fremkaldt kampen. At denne ofte også går ud over uskyldige, kan ikke undgås, thi det er så krigens gang.
D' herrer skulle hellere lægge pres på deres egen overledelse for hurtigst muligt at få sluttet fred.
Red.

(11) Thisted Amts Avis 30.5.1899
LOCKOUT' EN I THISTED!
Den store arbejdsnedlæggelse hele landet over må sikkert beklages fra alle sider som værende til stor skade og tab for hele samfundet - og i første række for samtlige mestre i de forskellige håndværksfag - men på den anden side må det til gengæld siges at "krigen" var uundgåelig efter de i de senere år næsten utålelige arbejdsforhold, som arbejderne nu yderligere have tilspidset og ville have skulle være gældende for fremtiden. Forhold, som enhver må forstå umuliggør alt samarbejde.
Det, det derfor gælder om under den nuværende kamp, er en fast sammenslutning til lockout'en fra alle sider, hvorfor undertegnede bestyrelse og repræsentantskab på et i aftes afholdt møde vedtog at rette en henvendelse til publikum og til enhver borger heri byen som enten skal bygge eller have reparationer udført og i det hele har brug for arbejde fra de håndværksfag, der hører ind under lockout'en, om at være tålmodige, så længe denne varer, og frem for alt ikke at tage de udelukkede svende til udførelse af noget arbejde, thi derved modarbejder man arbejdsgiverforeningen og støtter socialisternes umotiverede fordringer.
Det vides, at enkelte borgere allerede have benyttet udelukkede svende - dette er i højeste grad urigtigt, og den øjeblikkelige lille binding kan let blive sådanne vedkommende til større skade senere.
Man påskønner fuldt ud bestemmelsen, der er taget af samtlige heri byen værende tømmerhandlere og leverandører af materialer idet hele, om ikke at sælge noget til beskæftigelse af de udelukkede - thi kun ved en fast sammenslutning af alle, som er imod socialismen, kan der dannes et værn imod de af socialisterne skabte sørgelige forhold.

Thisted Håndværkerforenings bestyrelse og repræsentantskab

(12) Thisted Amts Avis 1.6.1899
- Jernstøberiet og maskinfabrikken "Thy" heri byen er nu tilsluttet fabrikantforeningen og har nu sluttet sig til lockout'en for deres vedkommende, som er medlemmer af fagforeningen, i alt 15 mand, hvorefter bliver tilbage 7-8 arbejdere og lærlinge.

(13) Thisted Amts Avis 1.6.1899
- FORENINGEN FOR FRIE ARBEJDERE i Thisted afholdt i går aftes sin ordinære generalforsamling. Formanden, direktør Bayer, afgav beretning om virksomheden i årets løb og fremlagde regnskabet, der viser et overskud af 170 kr. I understøttelser er i årets løb udbetalt 100 kr.
Af bestyrelsens medlemmer afgik efter tur direktør Bayer og købmand J. Christensen som repræsentanter for de overordentlige medlemmer og arbejdsmændene Mads Nielsen og Jens Thomsen, der er valgt af de ordentlige medlemmer. Alle de afgåede genvalgtes og endvidere valgtes i stedet for kunsul Andersen, der er udtrådt af bestyrelsen, grosserer Spangberg, og i stede tfor arbejdsmand And. Olsen, der ønskede sig fritaget, arbejdsmand R. Gregersen.
Foreningen har i den sidste tid haft en del tilgang af ordentlige medlemmer, men det ville være særdeles ønskeligt om mange af hensyn til foreningens formål ville indmelde sig som overordentlige medlemmer for derigennem at tilføre foreningen pekuniær støtte.

(14) Thisted Amts Avis 9.6.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
- "Arbejderpartiet" - hvilket i - dette tilfælde vil sige akkurat det samme som Socialdemokratiet - havde til i går aftes indbudt til et offentligt møde, der afholdtes på det sædvanlige sted, nemlig Hotel Thy. Der var kommet ca. 150 tilhørere til stede, deriblandt ganske enkelte arbejdsgivere, for hvem redaktør Mortensen, Randers, udviklede, at efter hans - personlige mening var den hele lock-out ikke sat i værk af nogen, anden grund end den at forlede arbejderne til excesser og udskejelser, så der kunne blive lejlighed til at skyde på dem.
Man kan, når man har denne foredragsholders mening i tankerne, let forstå, af hvad art foredraget var, nemlig et forsøg på at bevæge de mindre arbejdsgivere til at træde ud af arbejdsgiverforeningen, hvor de kun tjente til at rage kastanierne ud af ilden for storkapitalisterne, hvilken ide taleren formodentlig har fået ved at se, hvorledes arbejderne og deres fagforeninger bruges af socialdemokratiets førere, og på under skin af at mane til ro at sætte lidenskaberne i bevægelse og ophidse gemytterne.

(15) Thisted Amts Avis 14.6.1899
- På opførelsen af det herværende aktie-ølbryggeri arbejdes der for tiden til dels med murerforbundtere. Nogle af de udelukkede svende har søgt at "overtale" disse til at nedlægge arbejdet, og "overtalelserne" må have været af en indtrængende art, thi forbundterne forlod arbejdet og løb deres vej.
Sagen blev herefter meddelt vedkommende fagforening med den tilføjelse, at dersom sligt gentages ville man se sig nødsaget til at foretage anmeldelse til politiet.
Det må bemærkes, at de tilkaldte "forbundtere" er lærlinge, der er pligtige til at udføre det arbejde mesteren pålægger dem. At ville forhindrede dem heri må således både moralsk og juridisk betegnes som en ulovlig handling.

(16) Thisted Amts Avis 15.6.1899
I aftes afholdtes et møde af arbejdsgivere i de lockoutede fag heri byen i Håndværkerforeningens sal. Mødet var sammenkaldt efter anmodning fra Arbejdsgiverforeningen, der på et af de sidste møder har vedtaget at nedsætte lokale udvalg af lokale mestre i samtlige provinsbyer, som kunne påse sagens gang på nært hold under lockout'en. Modet var talrigt besøgt uagtet det korte varsel såvel af mestre i de lockoutede fag som af arbejdsgivere i andre fag. Som repræsentanter for arbejdsgiverforeningen var mødt murermester Jørgen Nielsen og tømrermester Jensen af Ålborg; sidstnævnte gav en god og sund fremstilling af arbejdsgiverforeningens stilling til lockout'en og gennemgik de bekendte 8 punkter, som denne har fremsat som basis for en forhandling med fagforeningens ledere, men som disse hidtil have afvist. Endvidere gav foredragsholderen interessante oplysninger om fagforeningernes økonomiske forhold med hensyn til disses brovten af deres millioner. Efter foredraget fandt en diskussion sted, under hvilken fremkom forskellige oplysninger, hvorledes man flere steder beskæftiger udelukkede svende, og hvilke snedigheder og omveje der anvendes for at erholde materialer, dels herhjemme og dels udefra. Hr. Jensen oplyste, hvorledes arbejdsgiverforeningen har midler overfor disse folk, der for en øjeblikkelig lille vindings skyld vise så lidt sammenhold under den nuværende strid.
Til det lokale udvalg af arbejdsgiverforeningen valgtes snedkermester J. Kirkegård, formand, murermester Hansen, jernstøber N. Lund, malermester Nielsen og tømrermester Eske Christensen.

(17) Thisted Amts Avis 14.6.1899
- De socialistiske fagforeninger heri byen havde til i går aftes indbudt til et nyt møde angående lockout'en, men denne gang i Afholdshjemmet, vistnok i rigtig erkendelse af, at tilhørernes ringe antal ville gøre et alt for tarveligt indtryk i Hotel Thys teatersal, hvor den slags møder ellers holdes. Der var mødt hen mod 100 mennesker og for dem udviklede forretningsfører Jensen, at det var arbejdsgiverne, der havde ønsket striden og derfor havde benyttet snedkerstriken til at erklære lockout, men bag ved arbejdsgiverne stod banker og regeringsmyndigheden m.fl., og på sædvanlig underfundig vis ophidsedes tilhørerne ved postulatet om, at lockout'en var sat i scene for at få arbejderne til at forløbe sig, så man kunne skride ind imod dem, alt imedens
taleren formanede til ro og udholdenhed. -
Til sidst fik de kære allierede, Det radikale Venstre, og navnlig dets blade en forsvarlig omgang, fordi der ikke ydedes socialisterne støtte nok.
Efter foredraget forespurgte former Knudsen, om der ville blive erklæret strejke i noget fag, dersom fællesudvalgets kendelse blev således, at arbejdsgiverne ikke ville bøje sig for den; foredragsholderen svarede, at dette spørgsmål stod endnu uafgjort, men det var under overvejelse. Blev der erklæret strejke ville det blive i de i det daglige liv mest uundværlige fag.

(18) Thisted Amts Avis 21.6.1899
Atter i dag indbydes på røde plakater til "stort offentligt møde" på hotel Thy i aften kl. 8 med dagsorden: Arbejdernes stilling til byens handlende og Thisted Arbejderforening". Indbydelsen, der strækker sig til alle handlende og arbejdere, er undertegnet "Flere medlemmer af Thisted Arbejderforening", men vi have en mistanke om, at det kun er "røde" medlemmer.

(19) Thisted Amts Avis 22.6.1899
- DET STORE OFFENTLIGE MØDE, hvortil "flere medlemmer af Thisted Arbejderforening" havde indvarslet til i går aftes på Hotel Thy, og hvis dagsorden lød: Arbejdernes stilling til byens handlende og Thisted Arbejderforening var selvfølgelig ikke andet end et led i den række rumlerier, som vore lokale socialistførere" i denne tid stiller an for at henlede opmærksomheden på sig. Først til byens handlende en smuk omtale udstyret med de sædvanlige nette udtryk og vendinger, som nu engang hører med til socialistisk veltalenhed, og dernæst kom mødets virkelige hensigt frem, nemlig den, at Arbejderforeningen skulle skaffe de udelukkede svende materialer.
Selvfølgelig kunne en sådan beslutning ikke tages af dette møde, hvis deltagere intet havde med Arbejderforeningen at gøre, men da afslutningen var vedtagelse af en resolution, der opfordrer arbejderne til at indmelde sig i Arbejderforeningen, er det let at se, at mødet ikke var andet end et indledende skridt til erobring af Arbejderforeningen, der som bekendt ikke er nogen forening af arbejdere, men en slet og ret brugsforening.

(20) Thisted Amts Avis 10.7.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
- Brugsforeningen "Nordthy" afholdt i Iørdags generalforsamling. Blandt andre spørgsmål forhandlede man også foreningens stilling over for de udelukkede svende med hensyn til salg af materialer til disse. Generalforsamlingen tog ikke nogen beslutning angående dette spørgsmål, hvorefter der efter hvad vi have erfaret ligesom, hidtil vil blive nægtet udlevering af materialer til de udelukkede.

(21) Thisted Amts Avis 17.8.1899
Lockout ens udvidelse til skrædderfaget vil for Thisteds vedkommende gøre 9 svende arbejdsløse.

(22) Thisted Amts Avis 18.8.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
Arbejdsgivermødet i aftes i Håndværkerforeningens sal havde samlet mindst 250 deltagere af alle klasser, blandt andet mange landboere. Efter at Håndværkerforeningens formand, kammerråd Rasmussen, havde indledt mødet, valgtes herredsfuldmægtig Zoll til dirigent, og derefter fandt en længere diskussion sted.
Igennem alle udtalelser og stemningen i forsamlingen fremgik det klart, at der hurtigst muligt burde foretages en indsamling til støtte for mestrene og især de små håndværkere, som under lockoutkampen led og havde betydelige tab, som disse ikke selv kunne bære.
Mødet endte med en eenstemmig vedtagelse af følgende resolution:
"På et i dag efter indbydelse af en del mænd af handelsindustri- og håndværkerstanden samt repræsentanter for landbruget afholdt møde, der talte ca. 250 deltagere, vedtoges enstemmig følgende resolution:

Til arbejdsgiverforeningen, København!
Forsamlingen erkender fuldt ud af hvilken gennemgribende betydning den kamp er, som for tiden føres her l landet mellem arbejdsgivere og arbejdsorganisationerne for at opnå ordnede forhold på industriens og håndværkets område. Vi bringe arbejdsgiverførerne vor bedste tak for den trofasthed og besindighed, hvormed kampen hidtil er ført fra deres side, og håber d' hrr. ikke må trættes.
Vi tilsige arbejdsgiverforeningen vor ubetingede tilslutning såvel moralsk som økonomisk, idet der er vor forvisning at kampen føres til held og lykke for hele vort samfund."
Sluttelig valgtes neden nævnte mænd til at forestå indsamlingen: (herpå følger navnene...)

(23) Thisted Amts Avis 22.8.1899
LOKALE EFTERRETNINGER
"Foreningen af Frie Arbejdere" her i byen har i disse dage haft den glæde at modtage til sit fond en gave af 50 kr fra en anonym, der betegner sig som "En ven af den fred og frihed mellem alle gode borgere".
Iøvrigt skal fonden i den sidste tid have fået ikke så få mindre bidrag fra borgere heri byen, der sympatiserer med foreningens formål og den måde, hvorpå dette tilstræbes og det derved givne eksempel turde følges af enhver, der er virkelig ven af et sundt og naturligt forhold mellem arbejder og arbejdsgiver.

Thisted Amts Tidende

(24) Thisted Amts Tidende 29.4.1899
LOCKOUT I SNEDKERFAGET. Snedkersvendene i 7 jyske købstæder, deriblandt Thisted, har ved en i torsdags foretagen afstemning for anden gang forkastet den overenskomst om konfliktens afslutning, som blev vedtaget efter en udførlig forhandling mellem arbejdsgiverforeningens forretningsudvalg og forretningsudvalget for de samvirkende fagforbund under tilslutning af repræsentanter såvel for snedkerforbundet som for foreningen af jyske snedkermestre.
Som følge heraf er der nu af arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse fra tirsdag den 2. maj, morgen kl. 6, erklæret lockout i samtlige under foreningens hørende værksteder, hvor der sysselsættes snedkersvende.

(25) Thisted Amts Tidende 10.5.1899
KONFLIKTEN I SNEDKERFAGET her i byen kan nu - meddeles det os - næppe undgås, idet tidsfristen for den gældende priskurant er udløbet i dag, og vil arbejdet på samtlige værksteder sikkert blive nedlagt i aften. Svendene sendte i søndags et tilbud og forlangte svar til tirsdag middag, hvilket blev givet med tilbud fra mestrene om, at de var villige til at forhandle med svendene om deres sidste tilbud, men de udsatte forhandlingen til torsdag eftermiddag. Herpå indløb i aftes svar, at tilbuddet forlangtes underskrevet; forhandle ville svendene ikke. Derved er forhandlingen afbrudt, og vil følgen - som sagt - blive arbejdsstandsning.

(26) Thisted Amts Tidende 24.5.1899
LOCK-OUT' EN rammer selvfølgelig også Thisted, om end i mindre følelig grad, da der ikke her i byen findes nogen maskinfabrik, hvis ejer er medlem af arbejdsgiverforeningen. Derimod har samtlige murer- og tømrermestre i morges afskediget deres folk, for så vidt disse var medlemmer af fagforeningen. Så vidt vi har kunnet få oplyst, omfatter lockout en her i byen 22 murersvende og arbejdsmænd og 14 tømrersvende. Arbejdet er helt eller delvist standset på de få steder, hvor der for tiden her i byen er nybygninger under opførelse.

(27) Thisted Amts Tidende 26.5.1899
STEDLIGE NYHEDER
Lockout' en. I aftes blev der af samtlige mestre i tømrersnedker- og murerfagene samt af leverandørerne af bygningsmaterialer, tømmer, mursten, kalk ect. heri byen afholdt et møde, på hvilket de sidstnævnte indgik på ikke så længe den nuværende lockout varer ved at sælge eller levere bygnings- og snedkermaterialer for byens vedkommende til andre end de på en af den herværende mesterorganisation affattet fortegnelse opførte tømrer-, murer- og snedkermestre samt til de private folk, der i hvert enkelt tilfælde medbringer en skriftlig erklæring fra en af disse mestre. Til gengæld forpligtede mestrene sig til ikke at handle med de bygningsleverandører her i byen, som ikke medunderskriver denne overenskomst eller som gør brud derpå ved at sælge eller levere bygningsmaterialer til de udelukkede svende.

(28) Thisted Amts Tidende 27.5.1899
Lock-out' en. Den af forhandlere af bygningsmaterialer her i byen med mestrene indgåede overenskomst om ikke at sælge bygningsemner til arbejder, ved hvilket nogle af de udelukkede er sysselsat, vækker stor bitterhed blandt disse og kritiseres på det skarpeste. Det er også hårdt at folk, der både kan og vil arbejde, og selv forsørge deres familier, ikke kan få lov dertil. Skønt antallet af udelukkede ikke her i byen er særligt stort, idet der i år kun er få nybygninger under arbejde, gør kampen mellem arbejdere og arbejdsgivere dog også her stor fortræd, idet den virker nedbrydende på det gode forhold mellem forskellige klasser af befolkningen og skaber en indbyrdes bitterhed, som ikke så let vil fortabe sig.

(29) Thisted Amts Tidende 1.6.1899
GENERAL LOCK-OUT" EN
Uagtet at vi her i Thisted mindst af alle byer mærker følgerne af den store lock-out, kunne det derfor nok have sin betydning om den snarest muligt blev bilagt hele landet over. Det forekommer mig, at den måde, som striden føres på - fraset at kampen selvfølgelig jo længere den varer bliver heftigere - ikke nogensinde kan få en heldig afslutning, ikke engang for de sejrende, om det skal gå så vidt, langt mindre at tale om den misundelse og det had - hvoraf vi har alt for meget i forvejen - som et nederlag altid medfører.
De ledende mænd, såvel af arbejdsgiverne som arbejderne, magter vist ikke den opgave at få striden bilagt, forinden det har kostet landet mere end vi kan tåle og være bekendt.
"En arbejdsgiver"

(30) Thisted Amts Avis 7.6.1899
LOCK-OUT' EN. I går aftes erklærede de herværende malermestre i følge den af arbejdsgiverforeningen for hele landet tagne beslutning lock-out for, fagforeningsmedlemmer. 5-6 malersvende blev derved arbejdsløse.

(31) Thisted Amts Tidende 9.6.1899
ET OFFENTLIGT MØDE ANGÅENDE LOCK-OUT' EN afholdtes efter indbydelse af arbejderpartiet i - går aftes i Hotel Thys sal. Mødet overværedes af 150-200 personer, så godt som udelukkende arbejdere. . .
Pottemager Petersen dirigerede.
Redaktøren af det socialdemokratiske blad i Randers, hr. Mortensen, holdt et længere foredrag og udtalte bl.a.:
En lille kreds af mænd, der er blevet velhavende ved arbejdernes slid, er faldet over arbejderne for at berøve dem den indflydelse på deres arbejdsvilkår som de har tilkæmpet sig gennem deres organisation.
Der klages over, at fabrikanter og mestre ikke længere er herrer i deres værksteder, men ethvert fornuftigt menneske vil vide, at arbejderne nu om dage er meget lettere at komme ud af det med end tidligere, idet drikkeriet på værkstederne er ophørt.
Der er arbejderne, der har skabt de rigdomme, som er ophobede på enkelte mænds hænder. Men sådanne rige mænd mener altid, at de er de eneste, der har nogen ret i samfundet. Den nuværende strid er ikke hidført alene ved disse kapitalister. At så mange af middelstanden er gået med viser bare, at de ikke er nået så vidt frem i intelligens som arbejderne.
Selv om arbejdernes stilling nu om dage er bedre end tidligere, så er dog arbejdsgivernes rigdom gået langt stærkere fremad, således at standsforskellen mellem de to parter nu er større end nogensinde tidligere.
Lige fra Fabrikantforeningen blev dannet har vi mærket, at dens formål var krig i det øjemed at trykke arbejderne ned. 3-4 gange har man fra den side allerede truet med generallockout, og man skulle tro, at en sådan var foreningens eneste formål. De små arbejdsgivere fik man med for at have dem til at rage kastanierne ud af ilden for sig, akkurat på samme måde, som man fik husmændene med i Agrarforeningen.
Der er intet land i verden, der har set en sådan kamp som denne, hvor der af en befolkning på godt 2 millioner er gjort 30-40.000 familiefædre arbejdsløse; men der er heller intet land, hvor man har et så velorganiseret arbejderparti som vort. Hvis dette skridt var blevet udført mod en mindre godt skolet arbejderorganisation med en mindre kassebeholdning i baghånden, ville sult og derefter revolution være bleven følgen, og det er sikkert dette, man fra arbejdsgivernes side har ventet på. Man ville slå to fluer med et smæk: Have de små mestre ødelagte gennem arbejdsstandsningen og have arbejderne slået ned og bragt ind under slavekår. Arbejdernes organisation har i de senere år skaffet arbejderne en merindtægt af en snes millioner kr. om året, men nu skulle den knuses. Selv om det skulle koste mange penge, kunne det nok betale sig.
Når man i fremtiden ser tilbage på lock-out' en, vil man tro, at de arbejdsgivere, som ledede denne affære, var modne til dårekisten. Og givet er det, at hvis kapitalen ikke kan lede arbejdet på anden måde end den her har vist, må den snart have udspillet sin rolle. Den må da lægge ledelsen i samfundets hænder, hvor flertallet har at træffe bestemmelsen.
Kampen vil rimeligvis vare længe, men arbejderne bør optræde med besindighed og ikke give embedsmændene og magthaverne fra oven lejlighed til at gribe ind.
Dette var i det væsentlige hvad hr. Mortensen havde at sige om lock-out' en. Af arbejdsgivere var der ingen, der udtalte sig.

(32) Thisted Amts Avis 15.6.1899
ET MØDE AF ARBEJDSGIVERE i de lock-out'de fag her i byen afholdtes i aftes i Håndværkerforeningens sal. Mødet var sammenkaldt efter anmodning af Arbejdsgiverforeningen, der på et af de sidste møder har vedtaget at indsætte lokale udvalg af mestre i samtlige provinsbyer til at påse sagernes gang på nært hold under lock-out'en. Mødet var talrigt besøgt, uagtet det korte varsel, såvel af mestre i de lock out'ede fag som af arbejdsgivere i andre fag. Som repræsentanter fra arbejdsgiverforeningen var mødt murmester Jørgen Nielsen og tømrermester Jensen af Ålborg; sidstnævnte gav en fremstilling af arbejdsgiverforeningens stilling til lock out'en og gennemgik de bekendte 8 punkter, som denne har fremsat som basis for en forhandling med fagforeningens ledere, men som disse hidtil har afvist. Endvidere gav foredragsholderen interessante oplysninger om fagforeningernes økonomiske forhold.
Efter foredraget fandt en diskussion sted, under hvilken fremkom forskellige oplysninger, hvorledes man flere steder beskæftiger udelukkede svende, og hvilke omveje, der anvendes for at erholde materialer, dels herhjemme og dels udefra. Hr. Jensen oplyste hvorledes arbejdsgiverforeningen har midler overfor disse folk, der for en øjeblikkelig vindings skyld viser mangel på sammenhold under den nuværende strid.

ARBEJDERMØDE. Atter til i går aftes havde "Socialdemokratisk Forbund" heri byen indvarslet til møde, denne gang i Afholdshjemmet med bagerforbundets forretningsfører, hr. Jensen, som taler.
Mødet overværedes af et par hundrede arbejdere.
Foredragsholderen gav en kort oversigt over konfliktens udvikling og påviste, hvorledes man i fremtiden, med hensyn til konflikters løsning måtte komme ind på en anden taktik end den hidtil benyttede, idet uoverensstemmelser måtte bilægges ved samarbejde mellem De samvirkende Fagforeninger og Arbejdsgiverforeningen, og ikke som hidtil inden for de enkelte fag. Lock out'en var ikke kommet uventet for arbejdernes ledelse, men det havde været dennes opgave at trække tiden ud så længe som muligt, da det gjaldt om, at arbejderne fuldt ud forstod organisationens betydning og var sig bevidst, hvad det gjaldt, når striden opstod, en strid, der som det i den seneste tid har vist sig, var fuldstændig planlagt, idet det er oplyst, at forskellige arbejdsgivere har nægtet at overtage større arbejder til udførelse i indeværende sommer. Om konfliktens varighed kunne man for øjeblikket intet vide; man ventede jo på det stående udvalgs kendelse; men dette udvalg havde den kedelige fejl, at det ikke besad dommermyndighed, og ingen af parterne var bundet til at rette sig efter dets skøn. Havde vi haft gennem ført en lov om arbejdsretter og enighedskamre, i lighed med, hvad der af højremanden Bramsen var foreslået i Rigsdagen og støttet af socialdemokraterne, på den måde, at begge parter i en sådan ret var lige repræsenterede, ville den nuværende strid ikke have fundet sted, men der som altid var det Højre, som modsatte sig ethvert fremskridt.

(33) Thisted Amts Tidende 26.6.1899
ET "STORT OFFENTLIG MØDE" afholdtes i følge en ved løbeseddel udsendt indbydelse i går aftes i hotel Thy's sal. På mødet skulle forhandles om "Arbejdernes stilling til byens handlende og Thisted Arbejderforening", og alle handlende og arbejdere var indbudt. Indbydelsen var underskrevet "Flere medlemmer af Thisted Arbejderforening". En del arbejdere samt flere af byens handlende var komne til stede.
Mødet åbnedes af skræddersvend Jensen, der optrådte som ordstyrer, hvorefter pottemagersvend Petersen og former Knudsen talte. Begge gik ud fra, at de handlende gik storkapitalisternes ærinde derved, at de under lock out'en nægtede at sælge arbejdernes bygningsmaterialer, og de udtalte derhos en bitter dadel over de handlende, fordi disse ikke ydede bidrag til de udelukkede. Arbejderne havde hidtil ikke i overensstemmelse med en på fagforeningskongressen i Odense tagen beslutning i større grad oprettet brugsforeninger, men begge talere var på det rene med, at der nu, hvis de handlende i Thisted ikke forandrede signaler, var anledning til at indmelde sig i Arbejderforeningen, således at de blev deres egne købmænd. I tilslutning til disse to mænd talte fyrbøder Nielsen, der oplyste, at han i en længere årrække havde været ved handelen, samt slagtersvend Andreassen. Begge disse talere opfordrede derhos i stærke ord de tilstedeværende handlende til at udtale sig. Man havde fra arbejdernes side vist dhrr. det hensyn ikke at tage en fremmed taler herop til at banke dem af, og de burde derfor ikke holde sig tilbage. Nu måtte man næsten skamme sig ved standen, der ikke turde møde frem for at forsvare sig. Disse udtalelser hilstes med stærke "hør" og stor munterhed fra forsamlingen.
Organist Fritsch spurgte, om arbejderne ville melde sig ud af Arbejderforeningen, hvis de handlende bøjede sig for deres ønsker, hvortil Petersen og Knudsen svarede, at arbejderne ikke kunne opgive deres foreningsret. De var tilmed blevne slet behandlede ved lock out' en.
Følgende resolution vedtoges enstemmig:

"Da byens handlende dels nægter, dels presses til at nægte at sælge materialer til de udelukkede arbejdere under lockout en, opfordrer mødet alle arbejdere til at indmelde sig i Thisted Arbejderforening for derigennem at varetage alle standen interesser".

Om Arbejderforeningen, som hidtil ikke har handlet med bygningsmaterialer, nu vil udvide forretningen til også at omfatte disse, vil tiden vise. Sker det ikke, er man jo, selv om der går flere arbejdere ind i Arbejderforeningen, i virkeligheden lige vidt.

 

Oversigt over temaer behandlet i de to lokale aviser:
Thisted Amtsavis og Thisted Amts Tidende

 

Foreningen af Frie Arbejdere
Thisted Amts Avis (3), (4), (5), (13) og (23)

 

Omfanget af konflikten
I Thisted Amts Avis: (5), (8), (10), (12) og (21)
I Thisted Amts Tidende: (26), (28) og (29)

 

Finansiering og skruebrækkere
I Thisted Amts Avis: (9) og (15)

 

Lokale møder i anledning af konflikten
Arbejdermøder:
I Thisted Amts Avis: (7), (14) og (19)
I Thisted Amts Tidende: (31), (32) og (33)
Arbejdsgivermøder:
I Thisted Amts Avis: (9), (16) og (22)
I Thisted Amts Tidende: (27), (29) og (32)

 

Læserbreve:
I Thisted Amts Avis: (10) og (11)

 

"Episoder"
I Thisted Amts Avis (7)

 

Arbejdsspørgsmål

‑ Hvad er baggrunden for dannelsen af "Foreningen af Frie Arbejdere?
‑ Hvem kan/skal optages som medlemmer af foreningen?
‑ Med hvilke argumenter søger initiativtagerne at overbevise deltagerne ved det indledende møde?
‑ Hvilke indvendinger har kritikerne?
‑ Hvorledes skulle foreningen understøtte sine medlemmer?
‑ Spiller foreningen nogen rolle under storlockout en i 1899?
‑ Hvilke andre initiativer tages der i sommeren 1899 til at oprette sammenslutninger af arbejdsgivere?
- Giv en vurdering af Thisted Amts Avis som kilde til omtalen af Foreningen af Frie Arbejdere
‑ Lav på baggrund af kilderne en oversigt over omfanget af konflikten!
‑ Hvem består arbejdersiden af?
‑ Hvilke initiativer foretager arbejdersiden under konflikten?
‑ Hvem arrangerer arbejdermøderne og hvilket formål havde disse møder?
‑ Giv en karakteristik af arbejdermøderne!
‑ Hvilken holdning har arbejderne til deres arbejdsgivere?
‑ Hvem består arbejdsgiversiden af?
‑ Hvem tager initiativet til arbejdsgivernes møder og hvilket formål havde disse møder?
‑ Giv en karakteristik af arbejdsgivernes møder?
‑ Hvad er arbejdsgivernes holdning til arbejdernes organisationer?
‑ Forekommer der under konflikten eksempler ‑ på lokale konfrontationer mellem parterne? I bekræftende fald hvilke og hvorfor?
- Er der tegn på at .visse personer har været særlig fremtrædende under konflikten? I bekræftende fald ‑ hvilke personer er det? Begrund antagelsen!
‑ Hvordan klarer parterne sig økonomisk under konflikten?
- Er der efter din mening tale om en økonomisk eller en politisk strid?
‑ Karakteriser de to avisers behandling af konflikten!

Tro i Thy

 Et undervisningsmateriale til brug for folkeskole og gymnasium.

Torsten Balles samtaler med bønder og fiskere fra Thy

Torsten BalleLærer - og stifter af Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune - Torsten Balle arbejdede mellem 1948 og 1966 som meddeler og indsamler ved arbejdet med Jysk Ordbog under ledelse af professor Peter Skautrup. Det første hæfte i bind I udkom i 1970 og var udgivet af Institut for jysk Sprog- og Kulturforskning.

I forbindelse med sit indsamlingsarbejdet optog Torsten Balle en del samtaler med dialekttalende thyboere, der fortalte om løst og fast fra deres dagligdag. Efterfølgende nedskrev Balle disse interviews både med lydskrift og "oversatte" dem til rigsdansk.

Vi er ved at digitalisere disse samtaler, som bliver tilgængelige under dette tema på hjemmesiden. Det er mulighed for både at høre den båndede samtale og læse Balles optegnelser.

 

 

Christen Jensen Poulsen

Christen Jensen Poulsen er født 1874 i Stenbjerg. I dette interview fra 1966 fortæller han om livet som fisker ved Stenbjerg og den jyske vestkyst og om dagligdagen, som den formede sig i tiden omkring 1900. Varighed 60 min. Interviet kan læses både som lydskrift og i "oversættelse" ved Torsten Balle.

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version. 

 

Søren Pendrup, Cathrine Plet og Mads Larsen Madsen 

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version. 

Jegind sogn
Optagelse fra 1965 med Søren Penderup, f. 1886, Cathrine Plet, f. 1898 og Mads Larsen Madsen, f. 1875.
Emner (Søren Penderup) Hjemmet, søfart, fiskeri, ålevod, slægte, ålestangning, fiskepladser, kæntring m.v.
Emner (Cathrine Plet) Brygning, bagning, uld, fåreklipning, spinding, stednavne m.m.
Emner (Mads l
Larsen Madsen) Søfart, kvaser, fiskeri fra fremmede havne, landbrug, husmandsarbejde, søndagsarbejde m.m

 

Jens Larsen Jensen og Marie Magdalene Madsen

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version. 

Hundborg sogn

Optagelse fra 1964 med Jens Larsen Jensen og Marie Magdalene Madsen

Emner: Hjemmet, ud at tigge, i skole, passe kreaturer, tørvegravning, landbrug, tjenestedreng, stednavne, spøgeri, varsler m.m.

 

Martin Poulsen og Christen Hundahl Kloster

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version.

Sennels sogn
Optagelse fra 1966 med Martin Poulsen, f. 1893
Emner: Fiskeri i fjorden, den gamle landsby, gamle gårde, studehuset, tømmerkonstruktion, fåresti m.v.
Christen Hundahl Poulsen, f. 1874
Emner: Landbrug, driftsmåde m.v.

 

Mads Andersen og Peder Simonsen

Boddum sogn

Optagelse fra 1965

Mads Andersen, f. 1889 og Peder Christensen, kaldet Peder Simonsen, f. 1890

Emner: Landbrug, arbejdsperioder, huset, vævning, Boddumgård

Emner: Landbrug, driftsmåde m.v.

 

Jens og Inger Vestergaard

Boddum sogn

Optagelse fra 1964

Jens Vestergaard, f. 1886 og hustru Inger, f. 1883

Emner: Markarbejde om foråret, hø, høst, kornets behandling, tækning, tørv, fyring i bageovn, bagning

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version. 

 

Anders Yde

Stagstrup sogn

Optagelse fra 1968

Anders Yde, f. 1878. Har boet i Koldby siden 1905.

Emner: Hjemmet, drengetid, pløjning, øl, gammeløl, landbrug, drikkeri, fattigfolk, klædedragt m.v.

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version. 

 

Martin Ringgaard

Skyum sogn

Optagelse fra 1965

Martin Ringgaard, f. 1885. Bor i fødehjemmet, hvor også faderen og måske også farmoderen var født. Valdemar Kjeldgaard, f. 1898 i Ullerup supplerer.

Emner: Landbrug, høslet, høstskikke m.v.

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version.

 

Jens Magnus Houmøller

Helligsøe sogn

Optagelse fra 1965

Jens Magnus Houmøller, f. 1888. fjordfisker

Emner: Fiskeri, ålestangning, tørring af fisk, hummerfiskeri, glib, både, sejl m.v.

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version. 

 

Christian Østergaard

Hundborg sogn

Optagelse fra 1964

Christen Østergaard, f. 1884

Emner: Hundborg Moses historie, tørv, cyprianus, hekseri og trolddom, landbrug, kørning, måltider

Læs udskrift af interview i lydskrift og i en "oversat" version. 

 

 

 

Dengang Lennon
og Ono boede i Thy

Af Villy Dall

365 lennon og   skyumYoko Ono, John Lennon, Kyoko, Tony Cox og Melinde Kendall møder pressen – aviser, radio og fjernsyn – på Verdensuniversitetet i Skyum Bjerge. Bagest ses Aage Rosendal, lederen af New Experimental College, som var det officielle navn på det ikke helt almindelige universitet, der i forlængelse af dansk højskoletradition arbejdede for mellemmenneskelig forståelse og de humanistiske værdier.Yoko Ono, John Lennon, Kyoko, Tony Cox og Melinde Kendall møder pressen – aviser, radio og fjernsyn – på Verdensuniversitetet i Skyum Bjerge. Bagest ses Aage Rosendal, lederen af New Experimental College, som var det officielle navn på det ikke helt almindelige universitet, der i forlængelse af dansk højskoletradition arbejdede for mellemmenneskelig forståelse og de humanistiske værdier.
Anledningen til besøget i Thy og Hanherred var Yoko Onos datter Kyoko, der boede med faren, Tony Cox, i Hanherred. Her ses hun mellem Lennon og faren ved pressemødet i Skyum.
Det berømte par boede i en måned i et lejet hus i Ellidsbøl ved Vust, og de kom til det nordvestjyske af familiemæssige årsager.

 

I weekenden 3.-4. januar 1970 brød et sandt verdensomspændende nyhedsstormvejr ind over Vester Hanherred: Eks-beatlen og fredsapostlen John Lennon og hans japansk fødte kone, avantgardekunstneren Yoko Ono, var i Danmark, ja, i det nordvestjyske. Måske endda for at bortføre Kyoko, hendes fem-årige datter med den amerikanske video- og performancekunstner Tony Cox, som hun havde forladt til fordel for Lennon, og som derfor var draget til Europa med deres fælles datter.

Årsagen er der nok ikke så mange, der husker i dag, men derimod sidder erindringen fast om, at Lennon og Ono var i Thy for at tale om fredssagen med Aage Rosendal Nielsen, rektor for Nordenfjords World University eller New Experimental College - eller lokalt bare "Æ Verdensuniversitet" i Skyum. Lennon var på den tid rejsende, handelsrejsende i fred under overskriften "Give peace a chance".

Den lokale Thisted Amts Tidende måtte forsøge at komme først med den lokale verdensbegivenhed. Få fundet celibriterne og taget et foto: "Jeg husker, at jeg kørte rundt på de små veje i Hanherred sammen med pressefotograf Tage Jensen. Det var meget spændende midt i hverdagen med en sådan oplevelse", husker Paul Brink Nielsen, i dag redaktionssekretær på Ritzaus Bureau i København, dengang journalistelev på Thisted Amts Tidendes redaktion i Hanstholm.

Mandag den 5. januar skrev han bl. a. i avisen: "Det lykkedes i weekenden Thisted Amts Tidende at spore den celebre sags hovedperson til en nedlagt landbrugsejendom i Ellidsbøl ved Vust ad vejen til rallejet ved Bulbjerg. Ved indkørslen til ejendommen var adgangen imidlertid spærret. En varevogn var anbragt på tværs af vejen, og Thisted Amts Tidende blev stoppet af Anthony Cox, der meddelte, at hvis vi ikke forlod stedet inden fem minutter, ville politiet blive tilkaldt!"

I Ellidsbøl i Vester Hanherred var det altså, at de boede, aldrig i Skyum. Men det med grænsen mellem Thy og Hannæs tog man ikke uden for Nordvestjylland så alvorligt. Det var det samme med Thy-lejren, der jo faktisk også ligger på Hannæs.

Artiklen bar overskriften: "John Lennon overvejer at slå sig ned i Thy". Den byggede på, at Cox var nært knyttet til den dengang nyetablerede filmskole i Kettrups gamle præstegård, fordi filmskolens leder, David Nelson, havde udtalt til Jyllands-Posten: "Der er stor sandsynlighed for, at John Lennon og Yoko Ono vil samarbejde med os på filmskolen. Ligesom de arbejder vi også for fred".

Filmskolen var etableret som en filial eller i hvert udløber af Aage Rosendals universitet i Skyum ligesom en række andre aktiviteter, der dengang var på bedding på ødegårde i det nordvestjyske og hvoraf i dag kun Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr. Ydby er tilbage.

David Nelsons udtalelser til pressen skulle nok dække over den egentlige årsag til besøget, når dette nu var blevet opdaget - altså familiestridighederne omkring Kyoko - men det gav da Thy og Hanherred anledning til at komme på verdenskortet. For at undgå pressestormen blev der indkaldt til pressemøde mandag kl. 12 på Verdensuniversitetet i Skyum Bjerge - der var ganske enkelt ikke plads på filmskolen til de mange mennesker, husker Gunnar Iversen, Sindrup, der dengang var knyttet til universitetsprojektet.

Men så længe det berømte par blev boende i Ellidsbøl, og det gjorde de indtil 26. januar - Lennon afviste hele tiden, at de havde planer om at slå sig ned permanent - blev pressen ved med at opsøge dem dér.

Huset, som de havde lejet, blev kort tid efter overtaget af et andet berømt par, om end af et lidt mere lokalt tilsnit, organisations- og socialpsykologen Gunnar Hjelholt, og hans kone, billedvæveren Berit Hjelholt: "Lennon og Ono levede grønt, før det var blevet almindeligt. Så da vi overtog huset, stod der stadig i kælderen en række flasker med de forskellige safter, som de drak meget af. Og jeg fandt da også en tegning, som Kyoto havde lavet, men den har jeg desværre forlist med årene", fortæller Berit Hjelholt.

Thy i 1830

Maleren Martinus Rørbye tilbragte tre uger i Thy i sommeren 1830.

Besøget i Thy skyldtes først og fremmest, at han havde slægtninge i Thy byen, som han ville aflægge et besøg. Hans moster var gift med amtmand Gerhard Andreas
Faye (1760-1845) - og besøget var blot et stop på en længere Jyllandsrejse.

Den 15. juni 1830 om formiddagen krydsede Martinus Rørbye Limfjorden fra Mors til thy for at køre til Thisted, hvor familien boede. De første dage brugte han til at gøre sig bekendt med såvel familien som borgerskabet i byen. Den unge kunstner blev både præsenteret for embedspersoner og byens unge piger. Ifølge en dagbog, han førte, var han ikke synderlig optaget af at tegne, og den 18. juni bemærkede han, at opholdet begyndte at kede ham. Men så tog opholdet en anden Rørbye-7Gerhard Faye var enevældens sidste amtmand i Thisteddrejning, for den 19. juni begyndte forberedelserne til Kong Frederik den Sjettes besøg i byen. Rørbye morede sig kosteligt over borger-bevæbningen, de ridende korps og sprøjtefolkene, der de eksercerede og musicerede i gaderne. Men der var også motiver at tegne, for i skitsebøgerne ses en del studier af uniformerede mænd i forskellige situationer. Selve kongebesøget blev ikke genstand for tegninger og skitser, og i dagene efter Kongens afrejse noterede Rørbye, at han brugte formiddagene til at gå rundt i byen og tegne, bl.a. gjorde han flere studier af kvindernes hovedtøj. For alle skitserne gør det sig gældende, at han nøje og detaljeret "beskriver", hvad han så. Han dokumenterede tingenes tilstand såvel i sine dagbogsnotater, som i sine kunstneriske udtryk. På denne vis kan Rørbye snarere sammenlignes med videnskabsmanden, der indsamler datas og gør sig notater, end kunstneren, der fortolker sit indtryk på lærredet.

Turen til Vestervig

Den 26. juni rejste Rørbye for første gang ud i Thy med onkel Faye. Turen går til Vestervig, og naturen gør indtryk:

Den hele egn fra Thisted til havet kunde, når man blot have skov, have været meget smuk, da den overalt er varieret med bakker, imellem hvilke slynge sig en mængde bække. Man bemærker også snart, når man nærmer sig til Vestervig, at det har været en mærkelig egn, da man overalt ser en mængede kæmpehøje rundt om på Horisonten.'

Sådan skrev Rørbye i sin dagbog, og det er tydeligt, at han ikke fandt landskabet attraktivt. Her er ikke som i Østdanmark frodige skove og små idylliske lokaliteter. I Thy er landskabet åbent og karrigt. Fra opholdet i Vestervig findes der en akvarel, netop at landskabet her. I det åbne, svagt kuperede landskab kører en vogn i et sandet hjulspor, og i baggrunden knejser de store bygninger ved Vestervig Kirke. Farveholdningen er forbeholdt visne grønlige nuancer, og de blålige udtoninger cementerer modstykket til frodighed og grønne vækster i form af træer og skove. Uanset Rørbyes eget skønhedssyn, må han siges at være loyal over for det sete - for stedet ånd. han foregiver på ingen måde andet end det, han ser.

Dagen efter havde Rørbye lejlighed til at overvære et bryllup i kirken. Her havde han ikke sin tegneblok med, men noterede i stedet i sin dagbog mange detaljer omkring specielt kvindernes påklædning. Han ville næppe have gjort de samme iagttagelser ved en gudstjeneste i en københavnsk kirke. Men her i rigets udkant følte han sig som en fremmed - en turist - der iagttog og kommenterede.

Markedsdage i Thisted

"Man begynder i dag forberedelser til et marked i morgen, hvortil der skal komme flere folk end til det foregående, og jeg måske kunne komme til at tegne noget." Således skrev Martinus Rørbye i sin dagbog den 1. juli. Endelig var der motiver for ham at tegne, og ifølge dagbogen fra den 2. juli var det tilsyneladende lykkes, idet han skrev:

Store-Torv-19sCirklen indrammer huset hvor Martinus Rørbyes onkel Gerhard Faye boede. Det var fra vinduerne her kunstneren kunne iagttage lmarkedslivet på Store Torv i forgrundenJeg tegnede i dag nogle grupper efter markedsfolkene, da der tilbød sig den bedste lejlighed fra onkels vinduer, udenfor hvilke man så de opslagne lærredsboder og andre småhandlere tiltrække sig bøndernes opmærksomhed. Af dragterne er især fruentimmernes hovedtøj at mærke. Deres øvrige dragt, for det meste af kulørte hvergarner, har intet smukt snit. Mændene se ud som almindelige pyntede karle, for det meste i frakker, men hvad der ellers særegent er, at en stor del er betandig iført træsko.

Med denne detaljerede beskrivelse og skitsebogens tegninger og akvareller efterlod Martinus Rørbye et stort og værdifuldt materiale til eftertiden. Men denne tanke har sikkert ikke strejfet ham. Endelig skete der noget, som motiv - farvemæssigt inspirerede ham. I en af markedsscenerne demonstrerer han netop sin evne til nøgternt at skildre det iagttagne. Igen er det den opmærksomme rejsende, der noterer med pen og farve, mere end det er kunstneren. Ærligheden og respekten over for motivet og befolkningen skinner igennem. Selv de "særegne" træsko skildres loyalt. På billedet er der sat en cirkel om huset, hvor Rørbye kiggede "ud af onkels vinduer". Det var her fra Storegade, han kunne iagttage livet på Store Torv.

Aften i Thisted

Den 4. juli var amtmandsfamilien og Martinus Rørbye inviteret til at gæste kammerråd Carocks og drikke te i deres smukke have. Det blev en uforglemmelig aften for Rørbye, idert landskabet viser sig fra en ny side, som netop matcher hans skønhedsideal. I dagbogen lyder det således:

Vi tilbragte også i hans have og på den dertil tilgrænsende mark den skønneste aften, jeg endnu have set i Thisted. Punktet, hvorpå vi stod, var netop det fordelagtigste for at se hele det omkringliggende land, Limfjorden og de skønne bredder af Morsland, der i aften fortonede sig dejlig. Det hele havde et meget sydlandsk udseende, hvortil blot træer af større mængde og størrelse manglede. Vi så solens nedgang, de tvelys toner, den frembragte over landet og gik derpå hjem til Carocks smukke hus (...)

Igen er det manglen på træer, som gjorde helhedsudtrykket fuldendt. Limfjorden, vigene, skrænterne på Mors og fortoninger kunne Rørbye se, men træerne, som skal danne forgrund eller tyngde i et maleerisk værk, var her ikke. Med den smukke beskrivelse i dagbogen skulle man synes, at der måtte være basis for et maleri, men Rørbye kunne ikke male den flade og for ham karakterløse landskab.

Turen til Vesterhavet

En af de sidste ting, Martinus Rørbye foretog sig, før han drog bort fra Thisted, var en hestevognstur til Klitmøller. Fra turen kender vi en akvarel i skitsebogen, som på glimrende vis illustrerer det landskab, han kørte igennem. Akvarellen viser hestevognen ved Vandet Sø og med de hvide klitter i baggrunden. For at skaffe balance i værket er hestevognen placeret centralt, og den er belagt med farver, der spiller op mod søens blå flade og den sarte baggrund. Sådant et landskab havde han ikke set før, og i dagbogen skrev han således herom:

Strækningen nærmest havet er de såkaldte klitter, der er sandhøje og dale, nu til dels bedækkede med det såkaldte klittag for at forhindre sandet i at oversværme det omliggende land. Her er vildt og øde, og når man kommer ind i mellem dem, ser man intet andet end klitter og mågerne, der her ved kysten findes i stor mængde.

Rørbye-2Blandt skitserne fra besøget i Thisted i 1830 er der flere studier af dagliglivetFør et sådan landskab bliver populært at male, skal der gå en menneskealder, og så sker det endda kun sjældent. Og om selve bebyggelsen i Klitmøller skrev han: "Den hele by, der ligger noget adspredt, består blot af enkeltliggende huse og pakboder, da den for det meste er beboet af fiskere og handlende skippere..." Klitmøller var ikke Skagen, og Martinus Rørbye fandt da heller ikke motiver her til skitsebogen.

Stedets ånd eller manglen på samme

For eftertiden har Martinus Rørbyes skitser og akvareller fra opholdet i Thisted fået stor betydning. Så langt mod vest i riget kom ingen uddannede malere på denne tid, så samtidsskildringer herfra blev i reglen udført af selvlærte tegnere med et mere naivt udtryk til følge. I modsætning hertil virker Rørbyes nøjagtige og ærlige tegninger som en uvurderlig kulturhistorisk kilde til skildring af datidens landskab, klædedragt og befolkningsforhold. Han foregav ikke noget, men gjorde næsten videnskabeligt rede for alt, hvad han så. I hvert fald alt det, der fandt nåde for hans blik og pen. For han fandt ikke mange motiver at skildre her. I Thisted og omegn var der for kedeligt, og motiverne var ikke udfordrende nok. Der var for lidt romantik i Thy. Det sværmeriske og idylliske manglede i landskabet, f.eks. træer, og befolkningen var for simpelt påklædt.
Den 7. juli forlod Martinus Rørbye staden Thisted for at drage videre mod Norge, I dagbogen kunne han dog konkludere, at tiden ikke har været spildt, idet onkel amtmand Faye havde beriget ham med livsvisdom og leveregler. Men han vendte aldrig tilbage til hverken familien eller landskabet i Thy - så dragende var stedets ånd ikke.

 

 

Fattigfolk i Thy

fattigfolk kopierI 1985 udgav den daværende Amtscentralen for undervisningsmidler en serie bøger til brug for undervisningen i historie og dansk i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. En af disse bøger var Fattigfolk i Thy af Orla Poulsen og David Nors Hansen. Bogen er for længst udsolgt, men kan hentes her som en pdf-fil på 9 Mb.

Fattigfolk i Thy er en 87 siders blanding af kilder og beretninger om livsvilkårene for den fattige del af egnens befolkning. Hovedvægten er lagt på 1800-tallets historie. Eksemplerne er hentet både fra Thisted by og flere af landsognene på egnen.
Bogen er forsynet med spørgsmål til brug for undervisningen og ordforklaringer, hvor det er nødvendigt.

Klik på billedet for at hente pdf-filen.

 

Thylejren

Skolehistorie

SkolelovenrI 1814 underskrev kong Frederik VI en række skolelove, der fastslog 7 års undervisningspligt for alle danske børn.
200 året blev markeret med en række landsdækkende aktiviteter, og Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune indsamlede billeder og erindringer.

Lidt om skolevæsenet i Thy

af arkivar Anne Lei

 

 

 

 

Lærer i 200 år

Lokalhistoriske temaer

Her finder du en række temaer, som løbende suppleres med nye. Nogle af disse temaer er velegnede til undervisningsbrug både i folkeskolens ældste klasser og i gymnasieskolen.

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler