De sidste fire linjer på denne tredje side er kryptiske: Hvem er 'Esther', hvorfor bruges sammenstillingen 'Gud Esther' og hvem er 'Peder'?
Der er formentlig tale om to allusioner. Hentydninger, som vil være læseren anno 1728 bekendt, men ikke nødvendigvis læseren anno 2000 og senere.
Det første navn 'Esther' kan være en hentydning til dronning Esther, hvis historie fortælles i bibelens 'Esthers Bog'.
En anden, med Begtrup næsten samtidig, og på den tid meget skattet forfatter, den norske Dorothe Engelbretsdatter, omtaler i et af sine digte  bibelens dronning Esther. Digtet er en dedikation til Christian den Femtes dronning. Uddraget med dronning Esther lyder således:

          Som Dronning Esther før til Kong Asverum talte,
          Og en mis-modig Siæl ved hendis ord husvalte
          Har Arve-Dronningen, nu med sin Engle-Røst,
          Talt til Kong CHRISTIAN og mig fra byrder løst
                    (fra et digt til dronning Charlotte Amalie, Christian den Femtes hustru)
Dorothe Engelbretsdatters henvendelse er næsten identisk med Begtrups henvendelse: hun henvender sig med en smigrende tak til  Christian den Femtes arvedronning, som hun sammenligner med bibelens sagnomspundne dronning Esther. Begtrup henvender sig til Frederik den Fjerdes arvedronning og anmoder hende om hjælp.
Der kan ikke være tvivl om, at såvel Begtrup som kongeparret har været velbevandrede i Dorothe Engelbretsdatters digtning. Begtrups egne digte, som kan ses i de følgende af hans værker, er stilmæssigt i høj grad sammenlignelige med Dorothe Engelbretsdatters.

Det andet kryptiske 'og Peder trænger hart' er sikkert en talemåde for 'det at savne voldsomt'.  Læs 'jeg' i stedet for 'Peder'. (jvf. ordet 'Peder' i 'Ordbog over det Danske Sprog').