De sidste fire linjer
på denne tredje side er kryptiske: Hvem er 'Esther', hvorfor
bruges sammenstillingen 'Gud Esther' og hvem
er 'Peder'?
Der er formentlig tale om to allusioner. Hentydninger, som vil
være læseren anno 1728 bekendt, men ikke
nødvendigvis læseren anno 2000 og senere.
Det første navn 'Esther' kan være en hentydning
til dronning Esther, hvis historie fortælles i bibelens
'Esthers Bog'.
En anden, med Begtrup næsten samtidig, og på den
tid meget skattet forfatter, den norske Dorothe Engelbretsdatter,
omtaler i et af
sine digte bibelens dronning Esther. Digtet er en dedikation
til Christian den Femtes dronning. Uddraget med dronning Esther lyder
således:
Som Dronning Esther før til Kong Asverum talte,
Og en mis-modig Siæl ved hendis ord husvalte
Har Arve-Dronningen, nu med sin Engle-Røst,
Talt til Kong CHRISTIAN og mig fra byrder løst
(fra
et digt til dronning Charlotte Amalie, Christian den Femtes
hustru)
Dorothe Engelbretsdatters
henvendelse er næsten identisk med
Begtrups henvendelse: hun henvender sig med en smigrende tak
til Christian den Femtes arvedronning, som hun
sammenligner med bibelens sagnomspundne dronning Esther. Begtrup
henvender sig til Frederik den Fjerdes arvedronning og anmoder
hende
om hjælp.
Der kan ikke være tvivl om, at såvel Begtrup som
kongeparret har været velbevandrede i Dorothe
Engelbretsdatters digtning. Begtrups egne digte, som kan ses i de
følgende af hans værker, er stilmæssigt
i høj grad sammenlignelige med Dorothe Engelbretsdatters.
Det andet kryptiske 'og Peder trænger hart' er sikkert en
talemåde for 'det at savne
voldsomt'. Læs 'jeg' i stedet for 'Peder'. (jvf.
ordet 'Peder' i 'Ordbog over det Danske Sprog').