Der
kan vist ikke
være tvivl
om, at formodningen fra år 1807 om, at sognepræsten
er syg,
eller i al fald så svagelig, at han ikke er i stand til at
varetage fattigkommissionens arbejde, er korrekt, for der afholdes i
regnskabsåret kun ét møde, i januar
måned. På
mødet forspørges, på helt samme
måde som
forrige år '...om
nogen hafde noget at indvende imod dend forrige Aar andsatte
Ligning'. Der er ikke noteret nogen indvending mod 'dend forrige Aar andsatte Ligning', og umiddelbart må man så gå ud fra, at sognenes udgifter har været de samme som for 1807, idet der ikke forligger et regnskab for 1808 fra pastor Hvass' hånd, og af kirkebogen i Nors ses det, at Anders Eriksen Hvass' dør i september måned 1808. Efter ankomsten af den nye sognepræst sker der imidlertid et oprydningsarbejde, der resulterer i, at der i slutningen af 1809 fremkommer et regnskab for året 1808. Dette regnskabs udgifter ses herunder: |