1763

Sognepræsten, Bent Curtz, noterer for dette år intet, som har med regnskabet at gøre.
Og heller ikke amtsinspektionen foretager nogen godkendelse, som ellers er lovbestemt i fattigforordningens §17
Men Curtz nævner i et senere notat, at Maren Pedersdatter nu ikke længere får naturalie-almisse, men må gå på kostomgang, og så nævnes det, at Maren Gade dør i maj måned. Hun når derfor sikkert kun at få halvdelen af sin tidligere tildelte halve årsportion i 1763.
Der er derfor i 1763 i Nors sogn kun  almisselemmet Maren Smed, som skal have sin halve portion og Maren Pedersdatter, der nu er på 'omgangskost' og i Tved Sogn Chr. Rimme og hans kone Maren Kjær, der tilsammen får 1½ portion samt Inger Gasberg, der er på 'omgangskost', men kun indtil april, hvor hun dør.
Udgiften kan derfor beregnes til:

MEL: 4½ tønde 
     
     
    
MALT:  1 tønde 3 skæpper 1 fjk
  GRYN: 1 tønde 1 skp
  
  PENGE: 3Rd

Hertil kommer Herredskassepenge: - men intet beløb er nævnt
...
... samt de ikke medregnede udgifter til Maren Pedersdatter i Nors, der får sin 'kost på omgang'.


oversigt

1762

1764