Denne 12års-periode har ligesom den foregående et sparsomt antal  fattiglemmer.
I Nors kommer der dog i 1784 '...2de fattige og høysttrængende PigeBørn...Jens Olufsøns daatter, vanvittig, og Gad-Huusmand Jens Skinnerups daatter, hvis legeme er befængt med en Salt-Flod...'. De to piger får til deling tildelt 1½ almisseportion, som pålignes beboerne i Nors sogn. Det er dog tvivlsomt, hvor længe Jens Skinnerups datter modtager sin almisse, idet hun ikke nævnes andre steder i protokollen, men Jens Olufsøns datter, Magrethe, forbliver almisse-modtager til sin død i maj 1791.
I 1788 og 1789 ser vi, at  '...dend ælendige og i en Jammerfuld Tilstand liggende Inger Mariager...' modtager almisse i form af penge; 4 m samt 2Rd til hendes begravelse.

I Tved finder vi fortsat krøblingen Niels Langgaard, der får sin kost på omgang og siden 1781 nu også den blinde Maren Sørensdatter, der hjælpes med penge af Herredskassens midler.
De årlige naturalie-skatter, der påhviler beboerne kan derfor antages at være begrænset til den portion, som 'den vanvittige Magrethe' fra Nors får hvert år indtil 1791: