Stedet, som Willads Christensen Kong, hans hustru Ane Antonisdatter og deres tjenestepige/plejedatter Karen Olsdatter og hendes mand, barn og børnebørn beboede.

Placeringen i den nordligste del af Nors sogn, lige vest for Vorring Sø er påført et udsnit af Nors Sogns Original 1-kort fra 1787. Her ses det, at et tidligt påført 'Willads Christensen Kong' er overstreget og et 'Anders Tobel' er tilføjet. På et andet kort, benævnt 'Nors Klit 1813' ses stedet påført 'Villads Konge Mensalhuus'. I en sognefortegnelse over Nors Sogns ejendomme fra begyndelsen af 1800-tallet ses stedet ejet af 'Præsteembedet' og som 'Bruger' er påført Anders Tobel.
Et forsøg på udredning af de forskellige udsagn og påskrifter:
Willads Konge bliver på et tidligt tidspunkt mensalbonde på stedet, hvilket vil sige, at han så at sige fæster stedet af kirken. Da han dør i 1832 bebos stedet fortsat af hans enke Ane Antonisdatter, deres Tjenestepige/Plejedatter Karen Olsdatter og hendes børn og børnebørn i en årrække før Anders Tobel på et tidspunkt overtager stedet. At det forholder sig således modsiges af det forhold, at såvel Anders Tobel og hans familie som Ane Anthonisdatter og hendes tilknyttede famile bebor hver sit hus i Hinding i folketællingerne 1834, 1840, 1845 og 1850. 


Tilbage