| Poul Steffensøn er
blandt de allerførst nævnte almisselemmer i Nors
sogns
fattigprotokol, hvor han optræder som den første
af de
personer, hvis almisse består i, at de 'gaar
omkring i Kost udj Sognet'. Senere i protokollen
følger en liste
for denne omgang, men først bemærker
fattigkommissionen i året 1757, at 'da
huus Mændene hvercken giver Kost eller anden
ædende
Vahre saa er det billigt de contribuerer til dend gl. og
skrøbelige Poul Steffensøns Klæder og
deris
Vedligeholdelse', og derefter følger en
optegnelse for,
hvad hver enkelt af 25 husmands-familier bør bidrage
med
for at hjælpe. Ordningen er et fint eksempel på det
princip, som fattigforsorgen på den tid var forankret i: at
det
enkelte sogn og dets beboere var forpligtet på at
hjælpe
dem, som ikke kunne hjælpe sig selv. Derfor kan Poul
Steffensøn få 'Kirsten Mickelsdatter'
til at 'sye noget paa
hans Klæder, naar hand omgaar i Nors by', og 'Christen Smed vil skaffe ham
hans skiorter toet' samme sted. Og notatet i
protokollen fortæller, hvem der tager sig af de samme
funktioner, når han går omkring i Hinding og i
Vorring, og
hvem der kun yder pengebidrag. Det fortæller også,
hvor han bor, idet det i omgangslisten for Maren Gade nævnes,
at
Poul Steffensøns bror Niels fritages for
omgangsforpligtelsen, 'fordi hand huser sin bror'. Ordningen med hjælp hos forskellige husmands-familier gentages det følgende år, men mærkværdigvis er da kun syv husmandsfamilier samt præsten inddraget i ordningen, og den ses ikke gentaget på noget senere tidspunkt. Poul Steffensøn er som nævnt blandt de først nævnte i protokollen, og der er grund til at tro, at han har været almisselem på omgang længe før protokollen påbegyndes, men hvordan hans liv har formet sig, kan vi kun gisne om. Og dog. Ved at nærlæse kirkebogen i Nors tegner der sig et omrids af hans liv: Den 24. Juni 1680 prenter sognepræst Anders Nielsen Lyngbye med sirlig skrift, at den dag 'bleff Stephan Pedersøn og Maren Poulsdr. indviet i Ecteshab'. Stephan Pedersøn og Maren Poulsdatter er Poul Steffensøns forældre, som på en sikkert smuk junidag i Nors kirke indleder deres ægteskab. I årene derefter får de fem børn. Peder, som fødes året efter deres bryllup, Poul i 1688, Niels i 1690, Johanne i 1694 og Maren i 1696. Der fødes givetvis endnu en datter, Else, hvis dåbsnotat ikke er fundet. Hvordan Poul Steffensøns forhold til de fire søskende har været, ved vi naturligvis intet om, men kirkebogen fortæller om, at de i deres voksenalder er faddere hos hinanden, når et af deres børn døbes, så mon ikke de har haft et godt og nært forhold til hinanden. Og mon ikke de er blevet mere end almindelig berørt, da deres yngste søster Maren bliver del af en familietragedie ud over det almindelige: Maren, som er den yngste af de 5 søskende bliver gift som 33-årig fem uger før jul i 1731 med den 28-årige Niels*) Nielsen, og halvandet år senere nedkommer hun med tvillinger. Tvillingefødsler var på den tid en betænkelig sag. Langt de fleste tvillingefødsler endte med børnenes død, og sådan ender da også Marens graviditet. Den 9. maj 1732 dør først det ene barn og to dage senere det andet. Maren bliver imidlertid forholdsvis hurtigt igen gravid, og parret kan da se frem til en ny fødsel i november måned 1733, men skæbnen vil det anderledes, for to måneder før nedkomsten dør Christen Nielsen, 30 år gammel. Hans enke, Maren, nedkommer den 24. november med endnu et hold tvillinger - begge døde ved fødslen. *) Der må være tale om en fejlskrivning: Marens mand hedder i de følgende notater 'Christen Nielsen' Heller ikke Poul Steffensøns eget ægteskab bliver nogen dans på roser. Han bliver som 26-årig i 1714 trolovet og gift med Maren Nielsdatter. Året efter får parret et barn, som dør kort efter, og med det næste barn, som fødes i 1716 går det på samme måde. Det tredje barn, Stæffen,overlever sin barndom, vokser op og bliver gift i 1743, og i 1745 kommer deres første barn, Poul og Marens første barnebarn, til verden. I 1751 dør Maren, og seks år senere er det så, at vi finder Poul Steffensøn som omgangs-almisselem i Nors sogn, og som sådan fortsætter hans tilværelse en kort tid, før han i 1759 dør. Hans begravelse foregår den 9. juli. Det sidste protokol-notat om Poul Steffensøn handler om hans begravelsesregnskab. Som man kan se indbringer al hans jordiske gods 2Rd 4m 8s, hvilket kun med nød og næppe dækker udgifterne til ligkiste, liglagen og ligskjorte. Der er dog, når disse tre ting er betalt, endnu 8 skilling tilovers, men også den sum må fattigvæsenet udrede, nemlig til Christen Thøgersen i Nors, hos hvem Poul Steffensøn før han døde '...Hafde tilKiøbt Sig... et par sko', og øjensynligt endnu ikke, da han døde, havde betalt. Med skoene til 8 skilling går regnskabets indtægter og udgifter op.
|
