Men i 1734, da
Peder Tromslager er midt i fyrrerne og Magrethe er 41
år bliver de gift. I kirkebogen
står der:
'Den d: 13 Octb:
indviet i Egteskab eftter foregaaende trolovelse Peder Christens. og
Magrethe Christens Daatter'.
På et tidspunk, måske ved giftermålet, kommer de til at bo i Tved, hvor Peder Tromslager bliver husmand på et sted med hartkornsstørrelsen 0-5-1-0. Det ved vi, fordi han som sådan optræder blandt almisseyderne i 1756 i fattigprotokollen, hvor han må yde 1s årligt til herredskassens fattighjælp og 4 s årligt til Christen Rimmes underhold, men om deres samliv her og tilværelse iøvrigt ved vi næsten intet. Dog afslører kirkebogen, at Peder i årenes løb optræder som fadder fire gange og Magrethe to gange, hvilken må vise almindelig god kontakt med familie og naboer. Først i 1771 får vi gennem notaterne i fattigprotokollen indsigt i deres elendige alderdom. Det sker, da et notat i fattigprotokollen den 6. februar siger: ’Da Peder Tromslager i Tved Sogn gammel 83 aar derhos blind og Hustrue 81 aar har for deres høye Alderdoms og Armods skyld forlanget at indlemmes i de Fatiges Tal saa er det saa langt fra, at Begieringen kunde nægtes, at io denne Taxation strax er foretaget af de Undertegnede for at see dennem begge hiulpen fra 6te febr 1771 indtil Aarets Udgang for det første, og siden længere om de lever’. Hører vi i virkeligheden sognepræsten Bent Curtz sige, at det er på høje tid, at det gamle og yderst elendige ægtepar får hjælp? I al fald iværksættes der en 'taxation', en fastsættelse af, hvor stor en ydelse hver enkelt af 36 navngivne beboere i Tved sogn skal yde i det kommende år, og måske 'længere om de lever', til det aldrende ægtepars underhold. Ialt bliver det til den ydelse, som fattigkommissionen kalder en hel portion:
Den 'Taxation', som notatet indeholder er en liste over de beboere i sognet, som det pålægges at yde naturalier - mel, malt, gryn - eller penge til det nødstedte par. Listen er interessant, da den viser hvordan fattigkommissionen tager hensyn til de forskellige beboeres ydeevne, et forhold der måske er særlig påkrævet netop i 1771, hvor der tilfældigvis er et andet ægtepar, Jens Kiældgaard og hans hustru, som fattigkommissionen må hjælpe med en tilsvarende almisseportion. Således kan det af taxationen ses, at sognets husmænd er fritaget for at yde naturalier, som de ikke umiddelbart kan hente i deres jordløse brug, men i stedet må yde et pengebidrag. Listen bliver således et billede på de rangforskelle, der eksisterer i sognet med hensyn til økonomisk formåen og sikkert også et billede på de forskellige brugs størrelse, hvilket kan være særlig interessant, da det er over 80 år siden den sidste matrikel i 1688 via hartkornsansættelsen beskrev brugenes formåen. Se herunder hvad beboerne i Tved sogn 'taxeres' til at kunne yde til de to almissepar:
Om almissens
indsamling og uddeling iøvrigt ser her
Peder Tromslager får kun glæde af sin nye status som almisselem i godt og vel et år. I april måned 1782 dør han og begraves på Tved kirkegård den 12. april. Mærkværdigvis er hans død ikke omtalt i fattigprotokollen. Hans kone Magrethe Leed overlever sin mand i 8 år, og selv om det ikke nævnes specifikt i fattigprotokollen, må vi, med sognepræsten Bent Curtz' kortfattede notater i både 1774, 1776 og 1777 om, at '...de Fattige nyede Upaaklagelig deres tillagte Deel', gå ud fra, at hun bibeholder sin del af den tildelte almisse sin tid ud. I fattigprotokollens beretning for året 1780 skriver sognepræsten:'...Den 10de Septbr h:a: er i Tveds Sogn begravet almisse Lem Magrethe Leed, afg[h]: Peder Tromslagers Enke Hvis ringe Efterladenskab ved auctions holdelse blev udbragt til Penge - 2m 12s. Derimod er af mig udlagt til hendes Liigkiste og Lagen 11m 6s'. Og i kirkebogen skriver han: 'd 10de Sept: blev begraven Peder Tromslagers Hustrue, Almisse Lem, i en alder af nogle og 80ve aar.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
