Når
ovenstående tre personer er samlet i denne ene biografi,
er det fordi det viser sig, at de i hele den periode, hvori de er
fattiglemmer, hvilket vil sige fra omkring århudredskiftet og
indtil 1818, bor sammen på et husmandssted i Ballerum.
Måske på det sted, hvor de to søstre
allerede i 1787
bor alene sammen:
Og måske er Niels Thoudal flyttet ind her, da han i 1796 gifter sig med Ane Marie.
At et bofællesskab i høj grad kan have været en nødvendighed, især for søsteren Anes vedkommende, ses i fattigprotokollens notater, der i stigende grad beskriver hendes afhængighed af hjælp: - i 1803, hvor hun introduceres i fattigvæsenet, som ' …… 70 aar affældig, ..' - i 1809, hvor hun
får et tillæg til sin almisse
- i 1811, hvor '... Saa tillagtes og Ane Juul hos Niels Toudal paa Ballerum 1 Td Byg - da hun i Vinter har været meget syg og sengeliggende næsten for bestandig' - i 1818, hvor hun opgraderes til almisselem af klasse 1. Men også den almisse, som hun år for år tildeles, viser med stor tydelighed hendes stigende behov for hjælp - og fattigvæsenets forståelse herfor. Se herunder den
årligt udbetalte almisse:
'I denne Maaned afgik ved Døden den 90 Aars gl Almisselem Ane Juul paa Baller: Som Hjælp til Begravelses Omkostninger og til nogen Vederlag for megen Møje med denne gamle i hendes sidste levetid, ligesom og forhen, tilstod Commissionen den gamle og skrøbelige Niels Toudal og Hustrue, hos hvilke Ane Juul havde levet og døde - den Afdødes hele Almisse for næste July Kvrtal og ovenmeldte 5rbd -' Som det kan ses i fattigprotokollen er de 5rbd, som der refereres til, et beløb som fattigvæsenet udbetaler til afholdelse af begravelsen. Der kan ikke være tvivl om, at den almisse som Ane Juul igennem femten år har fået udbetalt også har været til gavn for det aldrende ægtepar Niels og Ane Marie, hos hvem hun boede. Og det er måske udsigten til at denne hjælp vil forsvinde, der får parret til at henvende sig hos fattigvæsenet ved begyndelsen af 1819. For her ser vi dem nævnt i protokollens indledende notater for dette år: 'Med
Begjering om Almisse anmeldte sig de ved Qvartalsforsaml:
..... Niels Toudal og Hustrue'
Baggrunden for den manglende afhentning af almisse-sedlen ses
imidlertid i et andet notat fra det samme møde, hvor det
noteres, at Niels Thoudahl har indbetalt en frivillig gave på
2m 'i anledning af
Skjøde'. Dette
notat gør det klart, at Niels Thoudahl har foretaget et
salg,
der bringer ham i en situation, der fratager ham retten til
fattig-almisse.Henvendelsen
resulterer i, at de får en almisseportion på 4skp
rug og 2td byg.
Vi må gå ud fra, at de første portioner af denne almisse er blevet udleveret forskriftsmæssigt ved årets to første kvartaler. At det er sket forskriftsmæssigt vil sige, at Niels Toudahl ved begyndelsen af hvert kvartal har kunnet henvende sig til sognepræsten, som derefter har udleveret ham en seddel, hvorpå der var skrevet, hvor han kunne hente sin almisse og hvor stor den var. På fattigkommissionens møde i årets tredje kvartal, den 19. september, noteres det imidlertid: 'Niels
Thoudahl
og Hustrue af Ballerum, som ved Aarets Begyndelse fik Almisse, efter
Forlangende, har ej afhentet sin Almisseseddel for sidste Qvartal
-July-'
Desværre er det ikke lykkedes at finde oplysninger om salget, som ellers burde befinde sig i herredets skøde- og panteprotokol. Men i Sogneprotokollen, som er oprettet netop i årene omkring og forud for de hændelser, som der er berettet om her, ser man, at Niels Thoudahl har været ejer af hele to matrikelnumre i sognet. Se dem her. At det forholder sig sådan som beskrevet ses også af et notat i fattigprotokollen regnskab for det følgende år, 1819: 'Niels Toudahl og Hustr: den dem best: Almisse 4skp Rug og 2 Td Byg er, formedelst deres forbedrede vilkaar deels tilbageleveret, deels i Behold -' Vi ser her et usædvanligt eksempel på et fattiglem, der kommer i forhold, der gør, at hans tilknytning til fattigvæsenet må ophøre. Og ikke blot ophøre, for i de næste to år ser vi, at Niels Toudal, som udensognsboende hartkornsejer må indbetale henholdsvis 16s og 3s i Almissepenge. Notaterne, der er kryptiske, dels fordi vi ikke kender Niels Toudal som udensognsboende, dels fordi han knyttes sammen med en Captain Brønlund lyder således: - i 1820: 'Udensognsboende Hartkornsejere svare for Aaret 1820 Almisse i Penge ligesom tilforn - omtrent 1/4 mindre end ifjor....Niels Toudal - af Capt: Br: 16s' - i 1821: 'Udensognsboende Hartkornsejere svare for Aaret 1821 Almisse i Penge ligesom tilforn - omtrent 1/3 mindre end forrige Aar saaledes:...for 1822-Niels Toudal af Capt.Brøndl Thisted' Hvordan de to notater skal tolkes, vides ikke. I februar 1824 mister Niels Thoudal sin kone. Kirkebogsnotatet siger: '28 Feb (død) – 7 Marts (begr) – Ane Marie Sørensdatter – Husmand Niels Toudahls Hustru af Ball. 79aar'. Af dette notat må vi gå ud fra, at Niels Thoudal stadigvæk er husmand på Ballerum, da han mister sin kone, men da han selv dør seks år senere, i 1830, betegnes han som indsidder hos Christen Horboe i Sønderbye.
|