| Vi
møder Niels Langgaard og hans tilknytning til
fattigvæsenet første gang i begyndelsen af 1782.
Han er da
68 år gammel, gift med Maren Christensdatter Kløw
og
bosiddende i Nørby i Tved. Ved den lejlighed hedder det i fattigprotokollen: 'In Februario 5:a: døde Almisse Lemmen Lars Rimmer i Tved Sogn, hvis usle Efterladenskab beløb sig ved auction til 3m 11s hands Liig Kiste maatte ieg efter nøyeste accordt betale med 10m 8s. dend Almisse portion hand hafde , er tillagt dend gl: og paa krykker Gaaende Niels Langgaard i Nørbye'. Man kunne måske sige, at Lars Rimmers død giver ordsproget 'den enes død - den andens brød' mening, idet fattigkommissionen nu overgiver Lars Rimmers ret til omgangskost til Niels Langgaard. Fra fattigprotokollen ved vi, at Lars Rimmer i 10 år har gået sin omgang til 32 forskellige steder i Tved sogn og på denne måde fået dækket sin daglige kost i 85½ dag. Om det er præcis denne ordning, der nu overføres til Niels Langgaard ved vi ikke, men hvis det er, efterlader det os med en mængde ubesvarede spørgsmål, nemlig: - hvordan klarer han så de øvrige dages behov for mad, og hvordan klarer hans kone Maren Kløw at få mad? Spørgsmålene besvares jo ikke, men formentlig opstår de fordi oplysningerne i fattigprotokollen er yderst sparsomme. Niels Langgaard og Maren Kløws tilværelse får vi kun en svag anelse om gennem fattigvæsenets notater. Tilværelsen som husmand uden jord i 1700-tallet har været fyldt med omstændigheder, som de fåtallige notater slet ikke kan dække. De manglende oplysninger kan i nogen grad tilvejebringes ved at søge i kirkebøgerne, og her får vi tilført endnu en bid af Niels Langgaard og Maren Kløws liv: Niels Langgaards dødsnotat fortæller os, at han må være født omkring 1714, sikkert i Tved. Derefter er der et spring i tid på næsten 30 år, hvor der ikke findes optegnelser om hans liv, men i 1742 ses det, at 'd: 11 Febr: fød Niels Langaards og Maren Christensdatters barn kaldet Maren Kierstine'. Oplysningen giver anledning til at tro, at Niels er blevet gift med Maren Christensdatter i årene umiddelbart forud. Der findes imidlertid ikke noget ægteskabsnotat i hverken Tved eller Nors kirkebøger, men da Maren Christensdatter senere kaldes for Maren Kløw kunne det tænkes, at hun kommer fra Kløw i Østerild Sogn. og at vielsen er foretaget der. I årene herefter får parret flere børn - og mister nogle af dem: - i 1743 datteren Else Cathrine, hvor kirkebogsnotatet er uforklarligt overstreget. - i 1744 må de først begrave deres førstefødte Maren Kierstine, men i august får de en søn, som kaldes Christen. - i 1746 får de en datter, som kaldes Else Catrine, hvilket måske fortæller, at deres datter fra 1743 er død. - i 1748 får de en datter, som kaldes Kierstine Marie. Hendes dåbsnotat findes ikke, men da hun i 1778 indgår ægteskab kan hendes eksistens verificeres. - i 1751 får de datteren Maren Kirstine. - i 1753 får de en søn, som kaldes Christen. Navnet tyder på, at de, uden at det er noteret i kirkebogen, har mistet deres første søn af dette navn. - i 1756 ses et fattigbogsnotat, som godtgør, at Niels Langgaard, oplistet som nr 21, er husmand uden jord i Tved. Samme år får de en datter, som kaldes Magrethe. - i 1758 får de en søn, som kaldes Mads, som bliver deres sidste barn. - i 1774 dør datteren Maren Kirstine, 23 år gammel. - i årene 1778 og 1780 giftes to af deres døtre: først deres datter Kierstine Marie som angivet ovenfor og et par år derefter Else Cathtrine, og i folketællingerne 1787 og 1801 ses det at Kierstine Marie og hendes mand bliver boende og stifter famile i Tved. Ovenstående familiehistorie giver sikkert brikker til forståelsen af Niels Langgaards og Maren Kløws liv. De overlevende børn må givetvis have været en del af Niels' og Marens tilværelse, både den belastende at skulle ernære en voksende børneflok, men sikkert også den lettende at kunne få hjælp. Og det er formentlig i det lys, man skal se Niels Langgaards liv som almisselem. Den knappe hjælp til overlevelse, som fattigvæsenets begrænsede omgangsret var, har sikkert været tilført hjælp fra børn og svigerbørn. Se også dette notat vedrørende fattigkommissionens regnskab I 16 år kommer 'dend gl: og paa krykker Gaaende Niels Langgaard' til at humpe rundt på vejene i Sønderby, Nørby og Ballerum. Men så kan han heller ikke mere. I oktober 1798 dør han. Han begraves den 11. oktober på Tved kirkegård. I fattigprotokollen skriver sognepræsten: 'I Tved-Sogn er Almisse Lem Niels Langaard død, hands heele Efterladenskab beløb til 1 Rdl 3m 15s. ieg bekostede hands Liig-Kiste med 2Rdl 4m dend vacante Almisse portion blev tillagt hands gamle Enke Maren Kløw'. Umiddelbart lyder det usandsynligt, at Maren Kløw nu med 'dend vacante Almisse portion' må gå den omgang, som hendes mand tidligere har gået, men sådan ser det ud. Der er dog også tegn på store omvæltninger i Maren Kløws tilværelse. For det første ses det af folketællingen i 1801, at nu bor Maren Kløw i Nørby i Tved hos sin datter Kierstine Marie og hendes mand Niels Christensen, der er husmand med jord og desuden tømmermand; derudover ved vi fra folketællingen i 1787, at han, som sin svigerfar Niels Langgaard er krøbling. For det andet sker der med fattigloven af 1803 en voldsom forbedring af almisselemmernes forhold. Her bliver Maren Kløw i de allerførste notater efter den nye lovs indførelse kategoriseret som fattiglem af 1ste Classe, hvilket fortæller om hendes absolutte skrøbelighed. Og med denne placering i hierarkiet af fattiglemmer ser det ud til, at omgangsalmissen ophører. Fra 1803 noteres det, at Maren Kløw hvert år i almisse får:
Sidste gang Maren Kløw får tildelt denne almisseportion er i begyndelsen af 1810. Hun når dog ikke at få synderlig glæde af almissen dette år, for i marts måned dør hun, 92 år gammel. Fattigprotokollens notat i den anledning lyder: 'Almisselem Maren Kløw ved døden afgangen i Marts Maaned - og hendes ringe og ubetydelige Efterladenskab blev overladt hendes Slægtninge, imod at bekoste begravelsen'.- Og kirkebogsnotatet lød: 'd 11. i s:' (dvs. marts) 'Maaned begr: Almisselem Maren Kløw af Nørbye - gl 92 –”-' Med Niels Langgaards og hans kone Maren Kløws død afsluttedes en families 28 år lange tilknytning til fattigvæsenet.
|
||||||||||||||||||||
