Maren Christensdatter optræder i fattigprotokollen kun i år 1803, hvor hun nævnes i det første notat efter indførelsen af det nye Reglement for fattigVæsenet i 1803. Her oplistes hun som fattiglem af klasse 1: 'Maren Christensdttr i Worring over 80 Aar og affældig'.
I folketællingen fra 1801, altså to år tidligere, ses en Maren Christensdatter, som sikkert er identisk med 'Maren Christensdttr i Worring', men på daværende tidspunkt er hun bosiddende hos en søn i Nørbye i Tved.
I de  følgende sider i fattigprotokollens 1803-notat fastsættes hendes almisse til 4skp rug, 1td byg og 1rd.
Om Maren Christensdatter når at få fornøjelse af sin almisse vides ikke med bestemthed, for hun ses ikke yderligere i fattigprotokollen. I Tved Sogns kirkebog finder man dog et dødsnotat fra 1804, der siger: 'd: 9 Dec: blev [..........................]      begr:    gl:   -    84 aar'. Desværre er navnet ulæseligt. Alting tyder dog på, at den gamle Maren Christensdatter således nåede at kunne glæde sig over almissen i et årstid.