Mads Gregersen
optræder første gang i fattigprotokollen i
1812. På det tidspunkt er han 37 år, ramt af
sygdom, gift
med den et år yngre og nu gravide Ane Boersdatter, med hvem
han
allerede har sønnerne Peder på 7 og Boer
på 3
år.
Mads og Ane kommer begge fra Hillerslev, hvor i hvert fald Ane er
født og opvokset. Den 22.
maj 1805 bliver de gift og seks måneder efter
fødes deres første barn Peder.
På et tidspunkt herefter må de være
flyttet til Tved, for her fødes deres anden søn, Boer Christian
i marts 1808, men dør
seks uger senere.Måske har de allerede på det tidspunkt erhvervet sig det sted i Østre Ballerum, som de kommer til at drive i de næste 10-15 år. Se stedet her. I 1809 får de en søn, som de kalder Boer, og i 1812 endnu en søn, Gregers. Deres to sidste børn, Maren og Christen fødes henholdsvis i 1815 og 1818, men allerede i 1812 får Mads Gregersen, som nævnt, sin første almisse, idet han sammen med tre andre almisselemmer får del i den nylig afdøde Maren Høegs nu 'ledige' almisseportion. 2 skp rug og 2 skp byg får han tildelt. Åbenbart er både sygdom og tidernes økonomiske ugust en belastning for Mads Gregersen, for året efter, i det gale pengeår 1813, ses det af fattigprotokollen, at 'Tirsdagen d 30. Marts 1813 ...Med begjering om noget Tillæg og Hjælp i denne Tiders Dyrhed indfandt sig Mads Gregersen af Ballerum, som blev tilstaaet 4skpr Byg for denne og 4skpr i næste Qvartal.' I 1814
ses Mads Gregersen ikke i protokollen men i 1815 dukker han igen op 'Med
Begjering om Almisse...' og notatet
vedføjer om familien, at de er ' Husfolk i et meget ringe Sted
paa Ballerum med 3 hjemmeværende børn'. Det
noteres ikke i protokollen, men ud over de 3 hjemmeværende
børn er der endnu et på vej, og i juni
måned
nedkommer Ane med datteren Maren,
som, skal det vise sig, kommer til at følge sin mor
størstedelen af resten af hendes liv.
Med året
1815 bliver Mads Gregersen fast almisselem i de følgende fem
år.
Hans almisseportion bliver i 1815, 1816 og 1817 en årlig portion på 2td byg, men i 1818, hvor den sidste søn Christen fødes, og 1819 kun 1td byg årligt, hvorefter almissen helt ophører. Der er i fattigprotokollen intet der antyder, hvorfor almissen ophører, men Mads Gregersen har jo sit ganske vist magre husmandssted, og børnene bliver ældre og sendes givetvis bort i tjeneste på gårdene i sognet i en tidlig alder. Et sidste notat i fattigprotokollen tyder på, at de helt forfærdelige almisseår for Mads Gregersen har ændret sig til noget bedre: i 1827 opsættes der i fattigprotokollen et regelsæt for, hvordan sognets beboere skal bidrage i forbindelse med almisselemmers 'Omgang i sognet', en ordning der givetvis har været etableret for de almisselemmer, der har været i stand til at bevæge sig rundt i sognet, og til gengæld har kunnet yde en smule arbejde, hvor de fik 'omgangshjælp'. Det specielle for regelsættet er, at det her i 1827 præciseres, hvilke sognebeboere der skal yde denne specielle hjælp. Regelsættet siger: 'Ved samme Forsamling bestemte Kommissionen at skulle være Regelen for Omgangs Almisselemmer at hver Gaardmand holder dem en Dag for hvert Øghøved, som sædvanlig holdes paa Gaarden - og hver Husmand med 2 Køer 1 Dag og med 1 Koe ½ Dag eller hver anden Omgang' ... og
efterfølgende
laves der en liste over samtlige beboere, som hjælpen
pålægges. I denne liste finder vi Mads Gregersen
som en af
de allersidste. Han bor jo alleryderst i Ballerum, og om ham
står
der: 'Mads Gregersen ½
d.' - så
vi må gå ud fra, at Mads Gregersen havde
én og kun
én ko. Men en ko havde han dog. Han er ikke
længere
almisselem.
I 1834 finder vi familien i folketællingen:
Fire år efter folketællingen dør Mads Gregersen, 63 år gammel. Efter alt at dømme bliver hans kone Ane boende på husmandsstedet i Østre Ballerum, og her ser vi hende seks år senere i den næste folketælling boende kun sammen med sin datter Maren:
Men ved den
følgende folketælling lever hun ikke
længere af
sin Jordlod, selv om hun stadigvæk oplistes
blandt de allersidste i Ballerum. Det tyder således
på, at hun har solgt husmandsstedet, men er blevet boende
på stedet, nu som indsidder, og stadigvæk sammen
med sin datter Maren:
..., og da ses
hele familien, bedstemor Ane inklusive, boende på skolen.
Her bor de imidlertid ikke længe, ved vi. Christen Pedersen Kobberøe må have haft ambitioner om et bedre embede, end man har kunnet tilbyde i Ballerum, og det får han i Vroue Sogn i Viborg Amt. Den 8. marts 1853 får parret her endnu en søn, som de kalder Nicolai Esmark Palæmon. Da de flytter fra Ballerum må Ane, som nu er tæt på de 80 år, være blevet hjemløs, et problem der ser ud til at være blevet løst ved at hendes ældste søn Peder, husmand i Hillerslev, hvor hun selv i sin tid kom fra, nu tager hende til sig. Og det forklarer, at vi i den næste folketælling, i 1855, se Ane hos sønnen i Hillerslev:
Men Ane må jo have haft et helt særligt forhold til sin datter Maren, som hun har boet sammen med i størstedelen af Marens nu 40-årige liv. På et tidspunkt efter folketællingen i 1855 må hun være flyttet ned til sin datter og svigersøn og deres børn i Vroue, for her ses hun at være død i 1859, 84 3/4 år gammel.
|