Johanne Andersdatter Pyt

Johanne Andersdatter kaldes i sine sidste år, nærmere bestemt fra 1810, i fattigprotokollen for Johanne Andersdatter Pyt eller Johanne Andersdatter v: Pyt. Det lille 'v:' er en forkortelse af det latinske 'vocito' der betyder 'benævnes / kaldes'.
Johanne Pyt er altså ikke hendes egentlige navn. Hvordan hun har fået tilnavnet 'Pyt' vides ikke, men måske er benævnelsen kommet fra det sted, hvor hun boede i sine sidste år, og i et par af fattigbogsnotaterne ses hun benævnt som 'Johanne Andersdatter v: Pyt  paa Ballerum'. Måske er der et sted på Ballerum, som man kaldte for Pyt. Tre år efter Johanne Pyts død, i 1815, dukker endnu et fattiglem med tilnavnet 'Pyt' op: Karen Madsdatter Pyt. Også hun bor i Ballerum, hvilket kunne være et indicium for, at der var et sted der med navnet Pyt.
Der er ingen oplysninger, der kan identificere, hvem Johanne Andersdatter Pyt egentlig var. Da hun dukker op for første gang i fattigprotokollen i 1803 som boende i Ballerum '70 år og meget skrøbelig', kan man vel gå ud fra, at hun må være et sted i Ballerum i folketællingen fra 1801. Her ses kun én Johanne: Johanne Andersdaatter, 64 år, enke, som har til huse hos husmand Jens Bash. Læs Jens Bas' fattigbiografi her.- hvor også stedet på Ballerum kan ses.

FT 1801 - Tved Sogn - Ballerum Bye (s237)
10de Jens Bash
Ane Christensdaatter
Johanne Andersdaatter
Mand
hands kone
79
52
64
i 2den Eg-
teskab
Enke
Huus Mand
med Jord
til huusse

Den ovenfor nævnte registrering i fattigprotokollen fører til, at Johanne Andersdatter tildeles 2td byg og 1rd, men da der ved året slutning føres regnskab i fattigvæsenet er pengealmissen ikke opført, så måske har hun måttet nøjes med de to td byg.
Trods manglen på protokollater i de næste fire år må man gå ud fra, at Johanne Andersdatter hver år tildeles de to td byg, som påbegyndte hendes almisse, og i 1808 og 1809 er denne portion opført i protokollen.
I 1810 blir Johanne Pyt, som hun herefter kaldes, syg, og hun får ud over de to td byg nu 1rd '...til Lys i hendes Sygdom'

    
2td byg og 1rd til lys
I 1811 og 1812 forøges almissen, der nu består i:



       
4skp rug, 2td byg og 2rd

Johanne Pyt når ikke at få almisse i 1813, for hun dør i slutningen af året og begraves den 6. december 1812.

Hvor elendig hendes livssituation har været afsløres i fattigprotokollens notat, der lyder: 'Forandring ved Dødsfald og deslige ere i denne Qvartal blot at anmelde Johanne Pyt, som ved Døden nys er afgaaet - og ved Døden efterlod sig næsten slet intet - Hendes Datter blev tilstaaet 13rd 32s til at koste begravelsen.'

....hvorefter det blev anført i regnskabet, at de 13rd 2m (dss. 13rd 32s), som blev tilstået hendes datter, var beregnet til 'Fjelle til Johanne Pyts Ligkiste   13rd   -   2m' 





Til Projekt Nors
forside

Til Fattigprotokollen
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet