|
Da
vi i 1758 møder Dorthe Smed og hendes datter i
fattigprotokollen behandler fattigkommissionen deres almisse-sag under
ét. Vi må antage, at mor og datter bor sammen og
at de forsøger at støtte hinanden, for moderen
Dorthe,der angives at være 77 år, er 'Rørt
paa hænder og Fødder' og
datteren Maren
på 'nesten 50
Aar' er 'vanfør'.
De to kvinder er utvivlsomt hårdt ramt såvel helbredsmæssigt som socialt, for fattigkommissionen finder deres tilstand så alvorlig, at det er nødvendigt, ...'at en Ny ligning paa almisse over Nors Sogns beboere forfærdiges'. Den nye ligning kommer for Dorthe og Maren Smed til at omfatte, at de fra januar 1759 'begge nyder en fuld part', hvilket formentlig betyder, at hver af dem hos 27 gårdmænd kan få udleveret 64 fjerdingkar mel, 20 fjerdingkar malt og 16 fjerdingkar gryn og hos 25 husmænd ialt 1 Rigsdaler 2 mark. Sådan ser så deres personlige årlige almisse ud i 1759: |
| 1tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar |
|||||||||
| Mel | Malt | Gryn | Penge | ||||||
 |
 |
|
  |
||||||
| 2 tønder = 64 fjerdingkar |
5
skæpper =20 fjerdingkar |
4
skæpper =16 fjerdingkar |
1Rd 2m | ||||||
| Vi
må
håbe, at mor og datter har nydt godt af den almisse, de
får
i løbet af året 1759, for Dorthe Smed
dør i
december 1759. Begravelsesregnskabet
viser tydeligt, hvor
stor fattigdom hun og datteren er ramt af. Alt hvad hun efterlader sig
er 4 mark og 2 skilling, hvilket langt fra er nok til at bekoste
ligkiste og ligklæder, og fattigkassen må
træde til. Efterfølgende må Maren nøjes med sin egen almisseportion, som allerede i året 1760 nedsættes til en halv portion, hvilket vil sige halvdelen af det ovenfor viste. I de følgende år må hun opleve, at almissen svinger. Den halve portion bliver i 1764 igen sat op til en hel: Sognepræsten skriver i protokollen: 'Maren Smed Som i nogle aar har nydt Een Halv portion Kand til Nye Aars dag 1765 og saa fremdeeles i Hendes Leve Tiid for Skrøbeligheds skyld, Som dag [for] dag Tiltager indskrives for Een Heel portion'. Men det højtidelige løfte om en hel portion resten af livet holder ikke. Allerede i 1766 ændres almissen til en ren korn- og pengealmisse, som kommer til at bestå af:
I 1769 sker der endnu en ændring, idet almissen overgår til en ren penge-ydelse. Omregningen betyder, at hun i almisse herefter vil få 4 rigsdaler 5 mark og 2 skilling. En liste på ikke mindre end 57 beboere etableres. Hver af dem skal yde et beløb på mellem to og tolv skilling, som Maren Smed skal 'lade indkræve aarlig i 2de Terminer halv Deelen til Nye Aars Dag, den øvrige halve Deel til St:Hans Dag'. Desværre nævnes det ikke i protokollen, hvordan den skrøbelige kvinde skal få inddrevet pengene ved besøg rundt om i sognet 114 gange om året. For Maren Smed slutter de elendige livsvilkår i 1773. Et kirkebogsnotat fortæller, at '1773 d 28de Febr:Blev begraven Maren Smed, almisse Lem, i Sit alders 69de aar ./.', og i fattigprotokollen skriver sognepræsten: 'Udj aaret 1773 d 20de february døede Maren Christensdttr Smed, AlmisseLem i Nors Sogn, med Hendes Liden Efterladenskab, som ved Auctions Holdelse beløb sig til 15m 3s, blev Hendes Jordefærd bestyret'.
|
