|
Christen Lund,
hans kone Johanne og søn Niels optræder i
fattigprotokollen i 1815 og 1816, men mærkværdigvis
ikke i
egentligt fattigregi.
Notatet uddyber desværre ikke yderligere. Det eneste vi
derfor får at vide, er at fattigkommissionen er blevet indsat
som
garant - 'Wærge'
- for
at sørge for, at sønnen Niels overholder sine
forpligtelser i henhold til en aftægtskontrakt, som vi
desværre heller ikke kender.Hvad der forårsager, at de alligevel kommer til at optræde her, er lidt af et mysterium, for deres problem er et ofte tilbagevendende problem i landbokredse på den tid, vi her befinder os i, nemlig uenighed om aftægt. Hvordan denne uenighed alligevel ender hos fattigkommissionen, står hen i det uvisse. Vi møder de stridende parter, forældre (repræsenteret af moderen) og søn d. 12. december 1815, hvor de indfinder sig på fattigkommissionens kvartalsmøde. I fattigprotokollen noteres det: 'Niels Lund og hans Moder Johanne Lund paa Mandens og egne Vegne mødte og anførte Amtets skrivelse af 20 October 1815, hvorved Kommissionen beski[kes] til Wærge for Kristen Lund og Hustrue.' I en kopibog fra Thisted Amt er der fundet en kort omtale af sagen:  .....20 T[ilsk.] Fattigkommissionen for Nors og Tved, om at sørge for Christen Lund der har [paa] Aftægt overgivet hans Søn Niels Lund Gaarden, at bemt. nyder den ham og hans Hustrue vedkommende Under hold m.m. Sønnen Niels har altså overtaget faderens gård, - eller gårde, for på original 1-kortet, opmålt i 1787 ser vi Christen Lund som fæster af en gård og som selvejer af en anden. Og i sogneprotokollen fra 1810-20 ser vi Niels som ejer af begge faderens besiddelser (matr. 17a og 17b) samt formentlig en del tilkøbte jorder. Se herunder et udsnit af Nors Sogns matrikelkort fra begyndlesen af 1800-tallet med Niels' ejendomme markeret med rød og grøn farve.  Samlet set
udgør Niels'
besiddelser en hartkornstørrelse på 2-3-3-1/4. Han
er
altså gårdmand på en pæn stor
gård.
Vi kender ingen detaljer om Niels økonomiske situation. Alligevel er det tankevækkende, at hans vilje eller måske evne for at godtgøre sine forældre med en utvivlsomt aftalt aftægt, ikke efterleves. Og at dette er tilfældes ses et halvt år efter af et efterfølgende protokolnotat fra d.20. juni 1816: 'Saa meldte sig og Niels Lunds Moder med Begjering: at 5skpr Rug og 4 skpr Byg, som ved Sønnen N:Lund resterer i Aftægten for d: A: April Qvartal maatte med Udpantning forskaffes hende - ligesom og at deres meget forfaldne Bolig maatte betimeligen vorde istandsat'. Niels' mors 'Begjering' hjælper dog ikke, og i september er fattigkommissionens tålmodighed sluppet op: '-Da Niels Lund endnu ike alle Tilvarseler, Formaninger og givne Løvter uagtet endnu ike har istandsat og end ike begyndt paa at istandsætte sine gamle Forældres Bolig efter Aftægtscontractens eller Forligets lit:c., - og ingen af Kommissionslemmerne var villig at paatage sig eller forestaae Reparationen - besluttede Commissionen at forespørge den høye Øvrighed: Om lovlig Licitation i dette Tilfælde skulde være fornødent - og da forlange at Samme maatte foranstaltes'. Ordet 'Licitation' i notatet må formentlig sidestilles med ordet 'udpantning'. Hvad der kommer ud af kommissionens forespørgsel hos den høje øvrighed vides desværre ikke. Fattigprotokollen ophører før sagen er afsluttet.
|
