|
Ane Andersdatter
optræder kun en eneste gang i fattigprotokollen;
nemlig den 13. december på fattigkommissionens
kvartalsmøde, da ...'Christen Thomsen af
Nors Havreland indfandt sig for Commissionen med Begjering at maatte
fritages for næste Aar for den ham tilforn paalagte Almisse
1skp
Byg og 1 rbd N.V. paa Grund af det fader- og moderløse
Pigebarn
Ane Andersdatter, som er endnu hos ham ligesom og tilforn har
været - hvilket blev ham af Commissionen tilstaaet -'
Selv om vi med dette ene notat ikke får mere at vide om Ane Andersdatters tilværelse, er notatet interessant, fordi det er et eksempel på den udbredte forekomst af almindelig omsorg for vanskeligt stillede børn, der som her optages som medlem af en anden familie end barnets egen fraværende. Samtidig er det et eksempel på, at den hjælpende familie ofte forsøger at profitere af hjælpsomheden, som her ved at søge om fritagelse for den almissepligt, som eller var pålagt alle, der kunne yde almisse. Fra 1810 optegnes det i fattigprotokollen, hvilken almisse der pålignes de enkelte beboere. Og her ses det, hvad Christen Thomsen tidligere har måttet yde:
Ved at sammenligne med de andre almisse-ydere ses det, at Christen Thomsens ydelser er blandt de mindste, og sogneprotokollen bekræfter, at hans jordlod er et husmandssted med en hartkornsstørrelse på kun 0-1-0-2½. I overensstemmelse med aftalen på fattigkommissionens møde ses Christen Thomsen ikke mere blandt almisseyderne. I folketællingen fra 1834, altså 18 år senere, ses i Ballerum en Ane Andersdatter, der beskrives som 'betinget almisselem'. Måske er det den Ane Andersdatter, som Christen Thomsen tog sig af.
|
