| Anders
Marcusøns enke dukker op i fattigvæsenets protokol
af en eneste grund: at hun bliver enke efter en husmand i 1802. Hun er
således et eksempel på det
umådeligt
stærkt klassedelte bondesamfund, hvor en husmandsenke med
børn simpelthen ikke kunne forsørge sig og sine.
En udvej for hende havde utvivlsomt været, at hun giftede
sig igen. Har der mon ikke været nogen interesseret ungkarl
eller enkemand? Hun bliver også et eksempel på det mandsdominerede samfund, hvor hun selv efter sin mands død ikke får nogen selvstændig personlighed, men i de følgende ti års protokollering altid defineres som 'Anders Marcusøns enke'. For at finde ud af, hvem Anders Marcusøns enke er, må man ty til folketællingerne, hvor det ses, at der er tale om Ane Marie Christensdatter. En sådan folketælling sker året før hun mister sin mand, i 1801: Folketælling 1. febr. 1801 - Wording Bye - 6.fam
Men der eksisterer endnu en folketælling fra de allerførste år af deres ægteskab: Folketælling 1. juli 1787 - Wording Bye - 15.fam
...og her får vi den interessante oplysning, at Anders Marcusøn ud over at have været husmand også har fungeret som skoleholder. Desværre ses der ingen yderligere oplysninger herom. Den opmærksomme læser vil desuden have bemærket, at Anders Marcusøn i folketællingerne slet ikke er bærer af navnet Marcusøn, men kaldes Nielsøn. Forklaringen herpå er denne: Anders (Marcusøn) er født i Tved som søn af Niels Pedersøn og Else Andersdatter. Som 5-årig dør hans far og moderen bliver gift med Marcus/Marquor Christensøn, der bliver stedfar for ham og hans to mindre søskende Christen og Maren. I den nye familie kommer der med tiden tre halvsøskende, så man må formode, at børneflokken på seks børn har følt sig som én familie - familien Marcusen. Og sognets beboere har opfattet dem som én familie og benævnt dem ens, selv om man godt vidste, hvordan det hang sammen. De personer, som fik hvervet med at udarbejde folketællingslisterne, har utvivlsomt set en ære i at gøre arbejdet så korrekt som muligt, og de har derfor noteret de enkelte personers korrekte navne - uden tanke for at kommende slægtsforskere kunne finde det mærkeligt, at Anders Nielsøn i folketællingen og Anders Marcusøn i kirkebogen var en og samme person. Da Ane Marie i 1802 bliver alene, har hun fem børn i alderen fra 4 til 17 år. Hendes mands død bliver noteret i kirkebogen i Nors således: 'd: 17 – dito (dvs.Maj) blev Anders Marcusøn begr: gl: - 57 – aar –' og i det første fattigvæsens-protokollat, halvandet år efter dødsfaldet, siges det i begrundelsen for at optage hende som almisselem af klasse 3, at ...'Anders Marcusens Enke har smaae Børn og avler lidet'. Hun tildeles derfor på årsbasis:
Og denne almisse får hun i de næste ti år, hvorefter den pludselig ophører. Hvorfor mon? Måske fordi hendes børn nu er så store, at de alle nu kan klare sig selv. Den yngste, Peder Christian, er nu 14 år og kan sikkert klare sig som tjenestedreng, og så er der jo et jordtilliggende på husmandsstedet, som må kunne dyrkes. I Nors Sogns Sogneprotokol, dateret 1831, finde vi Ane Marie og hendes husmandssted beskrevet således: ’Anders Marcussens enke. Ny matr. nr. 13. En bebygget Hovedlod (Agerlod) vesten for den fælles Leergrav sønden for Byen ( Vorring) på 31860 kv.alen, (bonitet 10 af 24), En Lod i Sognets Klitfælled norden for Hinding Bye(9580 kv.alen bonitet 0 af 24), En Lod i Gaardkjær mellem Boerup Bye og Tveds Sogns Skjel (4620 kv.alen, bonitet ½ af 24), i alt godt 3 tdr. land, hartk 0-1-1-2¾’. Og da et matrikelnummer er anført kan vi finde stedet på et af de gamle kort. Herunder er det et udsnit af det gamle sognekort, opmålt i 1787, hvor husmandsstedets hovedlod på 31860 kvadtatalen med det gamle og overstregede matr. nr 87 og det nyere nr 13 ses beliggende '...vesten for den fælles Leergrav...'. i Vorring.  ...og her på det lidt mere overskuelige udsnit af et matrikelkort fra 1816: 
Vi ved stort set intet om Ane Marie Christensdatters tilværelse efter 1812, hvor hun ophører med at modtage almisse, men det sandsynligste er vel, at hun er blevet boende på og har drevet husmandsstedet i Vorring til sin død som 71-årig i 1830. Kirkebogsnotatet i den anledning lyder: '1830 -5 Juli – 11
juli – Ane Maria Christensdatter – Huus-enke af
Vorring – 71½ aar'
|
