| Om
Anders Jensen og hans kone Inger Andersdatter Frost vides
umådelig lidt. Den smule som kirkebøger og
folketællinger kan berette er, at de i
1787 er et ældre husmandspar med en voksen datter i Nors.
Anders Jensen ser ud til at have et tidligere ægteskab bag
sig, men om det er rigtigt er usikkert (jvf. folketællingerne
i 1787 og
1801). folketællingen fra 1787
Ved folketællingen i 1801, 14 år senere, ses ægteparret stadigvæk i Nors,...
...men nu er deres datter Maren her ikke. Hvor hun befinder sig på det tidspunkt vides ikke. Efter et langt liv, hvorom vi altså stort set intet ved, optræder de sammen med et stort antal nytilkomne almisselemmer i 1803 i fattigprotokollen. I det første protokollat efter indførelsen af et nyt fattigreglement ser vi dem oplistet blandt andre almisselemmer i klasse 3 således: 'Anders Jensøn og Hustrue beboer et jordløs huus begge gamle og lidet kand fortiene' , og efterfølgende gøres deres behov for hjælp op til 3td byg 1rd. Denne almisse får de sandsynligvis i både 1803 og 1804, men så ikke længere, for i januar måned 1805 dør de begge og begraves den samme dag. Deres dødsnotater i kirkebogen følger lige efter hinanden og siger:
Kort efter er der møde i fattigkommissionen, hvorfra der protokolleres: 'Dend 22 January var Commissionen samlet i Nors-Præstgrd, og da blev bestemt, at dend Almisse portion, som afdøde Anders Jensen og Hustrue, hvis Jordefærd deris Børn besørgede, efterlod, blev tillagt deris halvtossede Daatter Maren Andersdttr' Her får vi altså at vide, at Maren ikke er helt almindelig. Og som nævnt ovenfor ved vi ikke, hvor den 'halvtossede Daatter' befinder sig fra et ukendt tidspunkt fra før folketællingen i 1801, men på et eller andet tidspunkt kommer hun til at opholde sig hos sin bror Peder Andersen Bundgaard, som er gårdmand i Gjerup i Stagstrup Sogn. At redegøre for Marens forhold vanskeliggøres af store mangler i fattigvæsenets protokollater i årene fra 1803 til 1808. Disse år er de sidste af sognepræsten Anders Eriksen Hvass' levetid, og det er sandsynligt, at de mangelfulde protokollater er et resultat af hans alderdom. Den 7. april 1809 indsættes en ny sognepræst, Knud Kristian Høyer, og med ham får fattigprotokollen en tiltrængt fornyelse. Protokollaterne føres herefter i en bemærkelsesværdig god orden. Et tegn på at der er kommet nye kræfter ind i fattigkommissionen ses i protokollatet fra oktober 1809, hvor Knud Kristian Høyer skriver: 'Aar 1809 den 28 Juny var Distriktets Fattigvæsenskomission forsamlet i Præstegaarden tillige med den nyelig ankomne Sognepræst Høyer for at overveje og, saa vidt muligt at ordne Fattigvæsenets Tilstand for det tilkommende halve Aar - hvor da blev forhandlet som følger......' Og på næste protokolside: 'Da det befandtes at nogle af Distriktets beboere hverken iaar eller i nogen Tid tilforn ike havde leveret nogen Almisse, fordi de Almisselemmer, til hvilke de var ansatte at levere, vare ved døden afgangne besluttede Kommissionen: at denne tilgodehavende Almisse skulde indkræves - og deraf de meest nødtrængende forstrækes -.....heraf bestemte Komissionen at følgende for nærværende meest trængende og nødlidende skulle forstrækes:....' Og på næste protokolside: 'Maren And: Datter i Gjerup i Stagstr: Sogn- 4skp Byg' Der bliver altså effektivt taget hånd om de mangler, som den nye sognepræst har observeret, og i protokollatet får vi for første gang at vide, at 'den halvtossede Maren' nu bor i Gjerup. At der virkelig har været rod i almisse-forholdene ses tydeligt året efter, i 1810, ved fattigkommissionens juli-kvartalsmøde, hvor det noteres: '.....For Kommissionen idag indfandt sig Peder Andersen Bundgaard af Gjerup af Stagstrup Sogn, som hidtil har oppebaaret 3 Tdr Byg og 1rd Almisse aarligen her af distriktet for den vanvittige Maren Andersdatter, som hos ham er til Pleje og Forsørgelse.- Peder Andersen anmældte: at han for aar 1808 og 1809 haver 2 Tdr Byg tilgode, hvilke ike ere blevne ham leverede.- Kommissionen erkjendte hans Paastand - og tilstod at betale ham 4rd for hver Tønde Byg, saa og 1rd Penge, som og rester -Tilmed erklærede bemeldte Peder Andersen, at være villig til at beholde Almisselem Maren Andersdatter til Pleje og Forsørgelse indtil hendes dødsdag, imod at ham aarligen leveres Penge for 3 Tdr Byg, 4rd pr Td - og dertil 1rd Penge ialt 13rd, al den stund hun ike bliver syg og sengeliggende; i saa fald skal Peder Andersen eller hans efterladte Arvinger nyde 3rd Tillæg aarligen - ialt 16rd - med fremlagt Præsteattest, at Maren Andersdatter har været syg og sengeliggende - Saa beholder og Peder Andersen eller Arvinger bemeldte Maren Andersdatters Efterladenskaber imod at hendes begravelse saa lidet som noget andet kommer dette distrikts Fattigkasse til nogen videre Omkostning eller byrde –' Der bliver altså indgået en bindende aftale om omsorgen for den stakkels Maren, og da aftalen er bragt istand skriver pastor Høyer i protokollen: Som
selv tilstedeværende ved det ovenstaaende angaaende Maren
Andersdatter underskriver
...hvorefter han
skubber protokollen over til Marens broder, der med en vis stolthed
over at kunne underskrive, må vi tro, prenter sit navn i protokollen
De følgende to år, i 1810 og 1811 ses det af
fattigkommissionens regnskaber, at der hvert år er udbetalt
13rd
til Maren Andersdatter
i Gjerup.
I det næstfølgende år er notatet udvidet
en smule,
idet der i juli kvartals kommissionsmøde
står: 'Dødsfald
og Forandring ere at anmelde:.... Endelig siges og Almisselem Maren
Andersdatter, opholdende sig hos broderen i Gjerup at være
død i afvigte Qvartal -', hvorfor almissen for
dette sidste år for Maren Andersdatter nedsættes
til 6rd 48s
|
