Ørhagevej 154 og 156
Matr. nr. 6ø, Klitmøller

30/8 1932. Skøde fra Anders Christensen Konge til Klitmøller Fiskeriforening paa matr. nr. 6ø.

************************

KLITMØLLER FISKERIFORENING

Omraade: Klitmøler. Stiftet 14. Dec. 1884 med Forbjerger Otto Hausgaard som Formand. Tilsluttet D. F. F. 1885 med c. 60 Medlemmer. 1934 75 Medlemmer. Samme Aar udmeldt af D. F. F. og tilsluttet Vestjysk Fiskeriforening. I Bestyrelsen: Fiskerne Johan Frederik Mortensen, Formand, Knud N. Krogh, Kyora Odder, Niels Christian Dragsbæk og Christian Madsen Bunk.

Det synes at fremgaa af Notitser i Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad, at den oprindelige Fiskeriforening, der benævntes "Fiskeriforeningen for Klitmoller og Vangsaa, er udtraadt af D. F. F. ca. 1897 og først atter tilmeldt D. F. F. i 1902 og da med Strandfoged Poul C. Odder som Formand og 50 Medlemmer.

I 1908 skilte Vangsaafiskerne sig ud og dannede i god Forstaaelse med deres i tidligere Foreningsfæller deres egen selvstændige Organisation.

Klitmøller Fiskeriforening er som anført stiftet 14. December 1884 og tilsluttet D. F. F. 1885 med Forbjerger O. Hausgaard som Formand, hvilken Stilling han beklædte med stor Dygtighed og Interesse til 1894, da han fraflyttede Byen. Han afløstes af daværende Fisker, senere Strandfoged og Opsynsmand ved Redningsvæsenet Poul Christensen Odder, der fungerede til 1908. Derefter var Fiskerne Jens Christensen Konge, Martin Mortensen, Peder Pedersen Bach, Marinus Andersen Frost og Morten Christensen Odder Formænd i en treaarig Periode hver, hvorefter Fisker Chr. Nielsen Dragsbæk ledede Foreningen fra Januar 1923 til Januar 1934. I Januar 1934 overtog Johan Frederik Mortensen Formandsposten.

Klitmøller Fiskeeksport. Klitmøller Fiskeeksportforening er stiftet den 15. Januar 1926 af 23 Fiskere fra Klitmøller og Vangsaa, der repræsenterede 8 Baadelag. Samme Foraar indtraadte yderligere 3 Baadelag. Bestyrelsen bestod af 5 Medlemmer: Fiskerne Anders Konge, Formand, Martin C. Konge, Hans Hansen, Chr. Dragsbæk og Harald Frost. I April 1930 foretoges Udvidelse af Klitmøller Fiskeeksportforening. I 1934 tælles 80 Medlemmer, der repræsenterer ca. 20 Baadelag. Bestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer: Fiskerne Martin C. Konge, Formand, Hans Hansen, S. Johan P. Nystrup, Knud N. Krogh, Niels Christian Dragsbæk, Jens Konge og Jens Andersen Frost. Forretningsfører er Fiskeeksportør P. Munk Madsen.

Før Klitmøller Fiskeeksport oprettedes, afleveredes den ilandbragte Fisk i Kommission til Fiskeeksportørerne Ottosen & Søn, P. Taabel & Co., Thisted, og J. Munk Madsen & Sønner, Nørre Vorupør.

Klitmøller Laaneforening er stiftet i 1908 med, Fisker Jens Konge som Formand. 65 Medlemmer i 1934 med Fisker Marinus Frost som Formand, hvilket Hverv han har beklædt siden 1924. Foreningen forvalter Statslaan paa ialt 35.000 Kr. Medlemmernes Fartøjer er vurderet til ca. 100.000 Kr.

Klitmøller Baadeforsikring er dannet i 1917. Forsikringen omfatter f. T. ca. 20 Motorfartøjer. Formanden er Martin Christensen Konge.

Fisker Jens Konge er Ulykkesforsikringsforbundets Tillidsmand.

Havn eller større Dækværker findes ikke, men de naturlige Forhold giver Landingspladsen nogen Beskyttelse.

Fra den fremspringende Pynt ved Ørhage gaar et Flak af Kalksten i nordvestlig Retning. NO. for Flakket findes et Sandrev, og mellem dette og Flakket et dybere Løb, hvorigennem to Kystfyr leder til Landingspladsen. "Ledet" er ret dækket mod Sø fra S. og V. Særlige Strømforhold bevirker, at Dybden i Ledet vedligeholdes.

Under de Undersøgelser af Mulighederne for Anlæg af en Vestkysthavn, der blev foretaget omkring 1900, toges ogsaa Klitmøller i Betragtning; der fremkom Projekter til en større Havn her, men som bekendt førte senere Overvejelser til, at Havneanlæget skulde gennemføres ved Hanstholm.

Omkring 1900 begyndte Havet at skære bort af Klitterne fra Landingspladsen og nordpaa; som Følge deraf blev det vanskeligt og besværligt at faa Baadene forsvarligt ophalet og bragt i Sikkerhed ved Paalandsstorme med Højvande.

I .Januar 1909 strandede den engelske Damptrawler "Lepanto" paa Ørhage og blev Vrag, idet den i Løbet af Foraaret var kommen ind i Havstokken paa dens nærværende Plads.

Klitmøller Fiskeriforening besluttede at købe Vraget, og det betaltes med en Pris af ca. 1100 Kr.; derefter ansøgte Fiskeriforeningen Staten om Tilskud til Omkostningerne ved Vragets Udstøbning med Beton, hvilket bevilgedes, og Arbejdet udførtes om Sommeren, hvilket blev til uvurderlig Nytte for Landingspladsen. Senere viste det sig, at Havet stadig vilde gaa inden om Vraget og bortskære af Kysten. For at forhindre dette, søgte Fiskeriforeningen efter Stormfloden 1921 paany Staten om Tilskud til Anlæggelse af en Mole eller Høfde fra Vraget og op i Klitterne. Dette bevilgedes, og Arbejdet blev udført i Sommeren 1923.

Der byggedes en mindre Høfde, ca. 15 m lang, mellem Vraget og Klitfoden. Hertil bidrog Staten med 7.000 Kr. Høfden virkede godt sikrende, og i 1924 fik Fiskeriforeningen efter Andragende bevilget 2.500 Kr. til Bygning af en mindre Høfde ved Ørhage, Vest for førnævnte. Fiskerne bidrog med Arbejdsydelse.

Siden da er Landingspladsen ikke væsentlig blevet daarligere, bortset fra, at Strandbredden er meget lavere og smallere end for Aar tilbage, saa Baadene ved paalandsstorme med Højvande maa bringes helt ind til Fiskepakhusene. I det hele og store har "Lepanto"s Vrag sikkert gjort den samme Nytte, som en kostbar Høfde eller Mole vilde have gjort med Hensyn til Bevarelse af Landingspladsen.

Andre mindre Vedligeholdelsesarbejder ved Landingspladsen er udført i Aarenes Løb, ogsaa tildels med Tilskud fra Staten.

Fiskerne fra Vang Sogn benytter ligeledes Klitmøller Landingsplads.

Redningsstationen med Motorbaad og Raketapparat er oprettet 1852, fra 1860 Baadstation. Allerede 1847 var her Raketapparat, skænket af Frimurerlogen i København. Opsynsmand, tidligere Baadformand, Poul Christensen Odder, Dbmd.; Baadformd. Morten Christensen Odder.

Klitmøller Faresignalstation, oprettet 1887, findes 0,8 Kvtml. V. t: N. ½ N. for Kirken. Bestyrer: Fisker Martin Mortensen.

Fra Klitmøller har Fiskeriet under de ret gunstige naturlige Forhold antagelig tidligt haft Værdi. I "Danske Atlas" nævnes (1763) Klitmøllerne blandt de Vestjvder, der har "betydeligt Fiskeri". Beboerne her omtales som Fiskere og Skippere, der fra ældre Tider med allernaadigste Tilladelse sejlede med Sandskuder paa Norge (Kristianssand). Klitmøller var da et Midtpunkt for denne Vare-Trafik, som Vendsyssel senere blev det. 14-15 Skuder var hjemmehørende; endnu i 1875 var 3 saadanne i Fart. Fiskeriet dreves samtidig navnlig Foraar og Efteraar, vel mest med Bakker som paa den øvrige Del af Kysten. Det nævnes (1760), at der hvert Efteraar føres Kabliau, Kuller, Skade og Sild til Thisted.

Af en Skildring fra 1834 ses, at Fiskeriets Former ikke er ændret væsentlig; dog var der nu begyndt Anskaffelse af Dæksbaade, men som tidligere kunde kun del af Fangsten afsættes fersk; meget maatte Fiskerne selv tørre og senere føre til Marked, hvad der ikke gjorde Fortjenesten større. Klitmøller nævnes dog stadig blandt Hovedpladserne for Kystfiskeriet.

1854 fiskedes paa Jyske Rev med en større Dæksbaad; desuden anvendtes 5 aabne 6-Mands Baade til Bakkefiskeri m. m., 2 Joller og 18 Pramme til Linebrug. Fra Prammene dreves tillige Hummerfangst med Kranier; Tejner var endnu ukendt. Makrelvaad og Sildegarn til Agnfangst hørte med til Materiellet.

Med de forbedrede Afsætningsforhold i den følgende Tid steg Omsætningen, og Sejlbaadene afløste Robaadene. 1886 angives Antallet af Fiskere til 80 med 60 større og mindre Baade: de større Fartøjer var ca. 7 m lange og 2 m brede med lav Køl. Fiskeriet dreves med Bakker fra Oktober til Februar, med Snurrevaad efter Rødspætter fra Marts til Maj, hvorefter Hummerfiskeriet tog fat indtil Efteraaret; nogle brugte Drivgarn efter Sild.

Efter Aarhundredskiftet begyndte der at blive Tale om Anskaffelse af Motorkraft til Fiskerbaadene for at naa til de gode Fiskepladser længere ude i Havet, da det viste sig, at Fiskebestanden inde under Kysten svandt betænkelig meget, saa der ikke her kunde tjenes tilstrækkeligt. Samtidig blev der stadig bedre Muligheder for Afsætningen, saa det var gørligt at sælge al Slags Fisk, ikke alene om Efteraaret og Vinteren, men ogsaa om Sommeren. For at dette kunde praktiseres, blev der opført Ishuse. Det første Ishus opførtes i 1913. Dette Fremskridt skyldtes ikke mindst Fiskeeksportør Jens Munk Madsen, Nørre Vorupør, som paa dette Tidspunkt, og endda før, havde faaet gode Forbindelser i Klitmøller.

Isforsyningen er som bekendt et overordentlig betydningsfuldt Led i Fiskeomsætningen. Isen muliggør Afsætning af Fiskefangsterne paa saavel Hjemmemarkedet som paa de forskellige Markeder i Udlandet. For at opnaa den bedst mulige Løsning af dette Spørgsmaal oprettedes et for Forholdene passende Isværk, Klitmøller Isværk, i 1931 for samtlige Fiskere i Klitmøller og Vangsaa. Bestyrelsen bestaar af 5 Medlemmer: P. Munk Madsen, Formand, Carl Krogh, Jens Krogh, Harald Frost og Peder Konge Frost.

Før Isværkets Opførelse foregik Fremskaffelsen af Is paa følgende Vis, dels - naar Forholdene var dertil - ved Bjergning fra nærliggende Vandhuller og Vandet Sø af Natur-Is om Vinteren til Opbevaring i Ishus, dels ved Indkøb fra Norge. Isen fragtedes da til Thisted Havn og derfra videre pr. Aksel.

I de følgende Aar holdt som nævnt Motoren sit Indtog, og Hummertejnerne afløste efterhaanden helt Kranierne. Bakker og Garn var stadig Hovedredskaberne, endnu i 1915 var kun enkelte Snurrevaad i Brug. Saavidt det kan skønnes, synes derfor Redskabsværdien kun at vise Fordobling fra 1900 til 1910 (til ca. 15.000 Kr.), medens Fartøjsmateriellet i samme Tidsrum nærmere er 4-doblet i Værdi (til ca. 30.000 Kr.) og Udbyttet 3-doblet (til ca. 10.000 Kr.).

I de 25 Aar, der er gaaet siden 1910, er Baademateriellet stadig forbedret og forøget; der anvendes nu san store Fartøjer, som det overhovedet er muligt at arbejde med fra aaben Kyst. Vaadfiskeriet har faaet stigende Betydning, og Driften er i det hele blevet langt intensivere. I 1935 opgives Antallet af Erhvervsfiskere til 70, hertil kommer ca. 10 Personer, der foruden Fiskeri har andet Erhverv; der bruges 15 større og 5 mindre Motorfartøjer samt ca. 50 Smaafartøjer.

Hele Flaaden er vurderet til 120.000 Kr., altsaa igen en 4-Dobling siden 1910, ligesom Redskabsværdien, ca. 60.000 Kr., ogsaa er 4-dobbelt i den forløbne Periode. Fangsten har indbragt ca. 250.000 Kr. eller mere end 5 Gange Udbyttet i 1910.

Hovedfangsten er Torsk og Kuller, men ogsaa Hummerfangsten er af betydelig Værdi. Desuden landes en Del Rødspætter, Helleflynder, Makrel og Rokker m. m. Nogle Baade har i de sidste Aar optaget Fiskeri efter Dvbvandsrejer med mindre Skovlvaad.

Kilde: Dansk Fiskeristat, bd. 1, 1935.

*****************