Klitmøller 3k

Matr.nr.2b og 14g

Kvaderkjær

 

Den første ejer af huset var:

Anders Christian Christensen (1824-1903), der var ugift og mekaniker, kaldtes ”Mekannikus”.

Han ejede oprindelig matr.nr. 2 og matr.nr. 70. I 1862 solgte han de to matrikler, men beholdt en parcel matr.nr. 2b uden hartkorn. Paa denne parcel byggede han hus, som han 26/9 1875 solgte til:

Jens Pedersen Holler (1851-1901), gift med Jensine Christine Mortensen (1851-1934). Han var styrmand og forliste med skonnerten ”Skjold” af København.

Ægteparret flyttede til Krovej, og 16/3 1885 solgte de matr.nr. 2b til Jensine Christine Mortensens broder:

Thorald Mortensen (1861-1942). Skødet lyder således:

”Underskrevne Jens Pedersen Holler af Klitmøller vedstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager til Thorald Mortensen sammesteds den mig ifølge Skjøde af 26. September 1875, thinglæst 5. Oktober s.A., tilhjemlede Ejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, ansadt under Matr. No. 2b uden Hartkorn og Gammeskat, med den paa samme værende Bygning med muer og nagelfast Tilbehør, alt for Kjøbesum 900 Kr., skriver ni Hundrede Kroner. Og da Kjøbesummen nu er berigtiget, dels ved kontant Betaling og dels paa anden Maade, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til den solgte Ejendom Matr. No. 2b i Klitmøller uden Hartkort og Gammelskat med Bygning, men den skal herefter tilhøre Kjøberen Thorald Mortensen med de samme Rettigheder og Herligheder men og Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme, og indestaaes for Vanhjemmel efter Loven.

Under min Haand vidnefast.

Klitmøller den 16. Marts 1885.

                                                                                                                                    Jens Pedersen Holler”

Thorald Mortensen var ansat ved fiskeriinspektionen og i mange aar sejlede han i de danske farvande med dampskibet ”Havørnen”. Han var gift med Karen Jensen, og de flyttede til Aalborg.

23/6 1891 solgte Thorald Mortensen huset til:

Christen Nielsen, kaldet Boesen, født i Vorring 1866, gift første gang med Dorthe Cathrine Jacobsen, død 1905, og anden gang gift med Maren Nielsen, født i Visby 1873. Christen Nielsen var slagter. 10/3 1896 mageskiftede han matr.nr. 2b og 14g med matr.nr. 19a, der ejedes af:

Anders Poulsen, kaldet Vang. I 1898 købte Anders Poulsen matr.nr. 22 og flyttede dertil. 19/20 1901 solgte han matr.nr. 2b og 14g til:

Johannes Hansen, født 1859 i Ballerum. Han blev 1879 gift med Caroline Andersen, født 1850 i Thingstrup. Han var fisker og arbejdsmand. Ægteparret havde tidligere boet i Bleghule og Heltborg. 15/6 1906 købte Johannes Hansen matr.nr. 49c paa Krovej, og den 24/9 1907 solgte han matr.nr. 2b og 14 g til:

Niels Korsgaard Andersen, født 1866, gift med Ane Marie Jensen, født 1876. 6/5 1919 solgte han ejendommen til:

Christen Larsen (1855-1930), kaldet Malle, der boede paa matr.nr. 39. 3/1 1922 solgte han matr.nr. 2b og 14g til sønnen:

Jens Frost Larsen, der ligeledes boede paa matr.nr. 39. 5/1 1933 solgte han ejendommene til:

Peder Konge Mortensen. Købet omfattede matr.nr. 2b, 14g, 73b og 74b i Klitmøller og 7e i Vester Vandet. Peder Konge Mortensen var født 1886 i huset matr.nr. 2b, søn af ovennævnte Thorald Mortensen, og han døde sammesteds i 1975. Han havde en maskinfabrik i Aalborg og benyttede huset til sommerhus.

Efter hans død overgik huset til sønnen:

Per Konge Mortensen, der havde overtaget faderens maskinfabrik i Aalborg. I 1976 solgte han huset til:

Svend Erik Thornild, gift med Henny Laugesen. De boede i Thisted. Efter S.E. Thornilds død i 1983 overtog Henny Thornild huset.

_______________________

 

SKJØDE.

Underskrevne Anders Christian Christensen af Klitmøller tilstaaer herved og vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Jens Pedersen Holler ibd. den fra den mig ved thinglæst Skjøde fra Øster- og Vestervandet Præsteembede af 28. Dec. 1831 tilhjemlede Ejendom Matr.No. 2 i Klitmøllerhuse, ved Indenrigsministeriets Approbation af 11. Jan. 1862, udstykkede Parcel Matr.No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat med Bygning for den mellem os betingede og accorderede Kjøbesum 500 Kroner.

Og da Kjøberen Jens Pedersen Holler har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Fem Hundrede Kroner, saa tilskjøder jeg ham herved til fuldkommen Eiendom fornævnte Parcel Matr.No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat i Klitmøller med Bygning, samt med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, og er jeg derhos pligtig til at hjemle Kjøberen det Solgte efter Loven og mit ovenciterede Adkomstbrev.

Til Bekræftelse under min Haand i tvende Vitterligheds Vidners Overværelse.

Klitmøller den 26. Sept. 1875.

Anders Christian Christensen

Til Vitterlighed

P. Frost              C.C. Vegeberg

Til den fri Fattigunderstøttelseskasse er i Anledning af denne Handel givet 16 Øre.

                                                                                                                                                 P. Frost

I Henhold til Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 11. Jan. 1862, hvorefter den ved nærværende Skjøde afhændede Parcel Matr.No. 2b er ansat uden Hartkorn og Gammelskat, sees der fra Amtets Side Intet med dette Skjødes thinglæsning at erindre.

Thisted Amtshuus den 2. Okt. 1875.

                                                                                                                                                 Unsgaard

in fidem
Sørensen

_________________________________________________

GJÆLDSBREV.

Jeg underskrevne Jens Pedersen Holler af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør herved at have modtaget tillaans af Ungkarl Anders Christian Christensen i Klitmøller den Sum 400 Kroner, skriver Fire Hundrede Kroner, hvilken Capital jeg herved forbinder mig til at forrente med 4 prc. P.A., der erlægges med Halvdelen til hvert Aars 11. Juni og 11. December Terminer, ligesom jeg ogsaa forbinder mig til at tilbagebetale Capitalen til hvilken af de ovennævnte Terminer hvortil samme med et halvt Aars foregaaende Varsel bliver mig opsagt til Udbetaling, alt frit og skadesløs til min Creditor, eller hvem Anden, som er retmæssig Eier af ovennævnte Sum.

Til Sikkerhed for Capital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal medgaaede skadesløse Omkostninger, pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende Huus i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, og tilhørende Eiendom af Matr.No. 2b og Bygningens Assurencesum.

Skulde Pantet forringes eller jeg paadrager mig Restancer af Renter, da er hele Capitalen strax uden Opsigelse forfalden til Udbetaling og underkaster jeg mig i ethvert Søgsmaalstilfælde den ved Frd. 25. Jan. 1828 foreskrevne hurtige Retsforfølgning.

Til Bekræftelse under mit Navn Vidnefast.

Klitmøller, den 26. Sept. 1875.

                                                                                                                                                 Jens Pedersen Holler

Til Vitterlighed

P. Frost              A. Chr. Frost

                                                                                                                                                 in fidem

                                                                                                                                                 Sørensen

______________________________________________

SKJØDE

Underskrevne Jens Pedersen Holler af Klitmøller vedstaaer herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Thorald Mortensen sammesteds, den mig ifølge Skjøde af 26. September 1875, thinglæst 5. Oktober s.A., tilhjemlede Ejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, ansat under Matr.No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat med den paa samme værende Bygning med muur- og nagelfast Tilbehør, alt for Kjøbesum 900 Kr. skriver ni Hundrede Kroner.

Og da Kjøbesummen nu er berigtiget, dels ved kontant Betaling og dels paa anden Maade, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til den solgte Ejendom Matr.No. 2b i Klitmøller uden Hartkorn og Gammelskat med Bygning, men den skal herefter tilhøre Kjøberen Thorald Mortensen med de samme Herligheder og Rettigheder men og Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel efter Loven.

Under min Haand vidnesfast.

Klitmøller den 16. Marts 1885.

                                                                                                                    Jens Pedersen Holler

Til Vitterlighed

O. Hausgaard                               N.I. Mortensen

Gjenpartens Rigtighed bekræftes

Schaltz

Læst 30/6 1885. Hillerslev Hundborg Herreders Ret.

________________________________________

 

MAGESKIFTESKJØDE.

Underskrevne Kristen Nielsen vedstaaer herved, at jeg til Anders Poulsen mod hans Ejendom Matr.No. 19a Klitmøller har bortbyttet den mig efter Skjøde, læst 23. Juni 1891 og 30. August 1892, tilhørende Ejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, med Bygninger og Jorder Matr. No. 2b, uden Hartkorn og Gl.skat, ansat i Handelen til Værdi 900 Kr., medens hans Ejendom, der samtidig hjemles mig, er ansat til Værdi 1700 Kr.

Da Byttesummen 800 Kr. er berigtiget, dels ved Betaling og dels ved gjensidig Overtagelse af Gjæld, af hvilken Anders Poulsen overtager 500 Kr. Legatmidler paa Matr.No. 2b, saa meddeler jeg har herved Mageskifteskjøde paa bemeldte Ejendom 2b med Bygninger og hjemler ham samme med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har ejet samme.

Til Bekræftelse med min Underskrift vidnesfast.

p.t. Thisted, den 24. Febr. 1896.

                                                                                                                    Kristen Nielsen

Som Vidner

J. Bendixsen                                  Schaltz

 

______

SKJØDE.

Jeg underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller erkender og vedstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager til Husejer Niels Korsgaard Andersen ligeledes af Klitmøller den mig ifølge Skøde af 16. Februar 1901, tinglæst 19. Februar s.A., tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Ejendom ansat under Matr. No. 2b uden Hartkorn og Gammelskat, tilligemed paastaaende Bygninger med disses grund-, mur- og sømfaste Appertinentier, alt for den imellem os fastsatte og bestemte Købesum af 700 Kr., skriver Syv Hundrede Kroner.

Da Køberen, bemeldte Niels Korsgaard Andersen, nu i det Hele har berigtiget og fyldestgjort mig for Købesummen, som anført 700 Kr., dels ved kontant Betaling af 350 Kroner, for Modtagelsen af hvilket Beløb min Underskrift herpaa tillige skal gælde som Kvittering, og dels ved at han uden noget Ansvar for mig overtager, tilsvarer, samt fra 11. Juni Termin at regne forrenter den i den herved solgte Ejendoms udestaaende til Provstinde Ribers Legat skyldige Prioritets- og Pantegæld stor til Rest 350 Kroner, saa erklærer jeg underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller herved ingen videre Ret at have til den forannævnte herved afhændede Ejendom Matr.No. 2b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn uden Hartkorn og Gammelskat, men den skal fra nu af tilligemed paastaaende Bygninger med disses grund-, mur- og sømfaste Appertinentier tilhøre Køberen, nævnte Husejer Niels Korsgaard Andersen af Klitmøller som hans lovlige, fuldkomne og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og tilhøre ham med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet og besiddet samme, idet indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at efter Pantebogens Udvisende udgør den i den herved solgte Ejendoms indestaaende til Provstinde Ribers Legat skyldige Prioritets og Pantegæld i alt 500 Kroner, idet de paa samme betalte Afdrag, tilsammen 150 Kroner, henstaar udslettede i Pantebogen og kan Retsanmærkning herom udelades ved Thinglæsningen.

Til Bekræftelse under mit Navn i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

p.T. Thisted, den 26. Januar 1907.

                                                                                                                    Johannes Hansen

Til Vitterlighed

P. Hausgaard Frost                   A.F. Nørgaard

Skatterne er betalt indtil April Termin 1907 inklusive.

Thisted Amtstue, den 21. September 1907.

                                                                                                                    Fred. Holm

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 24. September 1907 og indført i Pantebog Nor. 35 Fol.

____________________________

 

Matrnr 2b 12 huset o1925

Matrnr 2b 13 huset 1980

Matrnr 2b skøde 1901

Peder Konge Mortensen

Jens Pedersen Holler (1851-1901) og og Jensine Christine Mortensen (1851-1934)

 

Matr. nr. 3k, Klitmøller.
Vangsaavej 18.

31/12 1950. Skøde fra Jens Chr. Oddershede Pedersen til Margrethe Krogh på matr. nr. 3k.
Margrethe Krogh (1877-1965) var ugift. Hun byggede hus på parcellen og flyttede fra matr. nr. 69.
Huset kaldes ”Gretes Hus”.
1981. Ejer: Knud V. H. Christensen.
  

Matr.nr. 3k - huset i 1985

Matr. nr. 3i, Klitmøller
Vangsaavej 20.

30/7 1950. Skøde fra Niels Peter Hansen til Jens Chr. Krogh på matr. nr. 29 l.
3/12 1950. Skøde fra Jens Oddershede Pedersen til Jens Chr. Krogh på matr. nr. 3i.
Jens Chr. Krogh (1880-1959) var fisker og gift med Anne Marie Krogh (1880-1959). De boede tidligere på matr. nr. 50, men i 1930 byggede de hus på matr. nr. 3i.
17/6 1959. Skøde fra arvingerne efter Jens Chr. Krogh til dennes svigersøn:
Morten Odder Jensen, prokurist hos købmand Th. Nystrup Bach og gift med Erna Krogh. I 1965 overtog de købmand Nystrup Bachs forretning og flyttede til matr. nr. 36n paa Ørhagevej. De solgte matr. nr. 3i og 29 l til:
Svend Aage Vangsgaard, tømrer.
1981. Samme ejer.

Klitmøller, Matr. nr. 3g.
Vangsåvej 17, Klitmøller

4/1 1929. S

Skøde fra Jens Chr. Oddershede Pedersen til:

Niels Olsen Krogh (1898-1980), der byggede hus paa parcellen nr. 3g. Han var gift med Maren Andersen, var fisker, klitfoged og formand for fiskeriforeningen. Efter mandens død flyttede Maren Olsen Krogh ind paa plejehjemmet i Klitmøller og her døde hun 86 aar gammel i 1987. Huset blev solgt til:

Gunhild Thormod, præst og lærer.

Thisted Dagblad januar 1983:Den 40-aarige Gunhild Thormod, Vangsaavej 17, Klitmøller, og hendes 14-aarige datter, Jeanne Renee, 12-aarige søn, Mikkel, blev juleaftensdag ved 13-tiden kvæstet ved et færdselsuheld paa Maarbækvej i Mollerup paa Mors. Alle tre blev efter uheldet indlagt paa Nykøbing Sygehus - moderen og datteren med ansigtslæsioner og sønnen med laarbensbrud.

1997: Ejer M. Oddershede

Ørhage omkring 1930 - Niels Olsen Kragh til højre.

Ørhage omkring 1930. Niels Olsen Krogh til venstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Matr.nr. 3f, Klitmøller
Vangsaavej 65

16/12 1928. Skøde fra Niels Chr. Olsen Krogh til Chr. Sørensen Møller på matr.nr. 3f og 29k.
Chr. Sørensen Møller var murer og byggede hus på matr.nr. 3f. Han var gift med Maren Nielsine Petra Andersen.
Chr. Sørensen Møller døde i l932 og den 24/5 1950 solgte enken huset til:
Anders Chr. Jensen (1887-1976), født i Vangså og gift med Mette Jensen (1886-1962). Han var fisker og strandfoged.
Huset blev overtaget af deres søn:
Christian Odder Jensen, fhv. autolakerer i Thisted og ugift.
1981 samme ejer.
1997 Ejer: Poul Gadegaard.

- - - - - - - - - - -

85 år og stadig aktiv
Danmarks vist nok ældste aktive strandfoged, Anders Chr. Jensen, Klitmøller, fortæller om et langt liv som sømand og fisker

I den sydlige ende af Klitmøller ligger der mod vejen til Vangså et lille knaldgult hus. Udenfor huset ligger der stabler af tømmer, placeret i snorlige rækker og sorteret efter størrelse. Der går næppe en dag, uden at man kan se husets ejer beskæftiget med at bakse med de store kævler. Der er intet usædvanligt i at se en mand slæbe på noget stort og tungt, men man må alligevel undres, når man får at vide, at det er en 85-årig strandfoged, der lægger kræfter til. Hvis man spørger, om det ikke er for hårdt et arbejde, kommer det hurtige svar, at ”han ikke er rådden endnu”.
På mandag fylder husets ejer, fisker og strandfoged Anders Chr. Jensen, 85 år. Han er vist nok den ældste aktive strandfoged i Danmark. Hver morgen står han op klokken 4, og ved 6-tiden indleder han dagens dont med at bøde garn i sit værksted. Det er et arbejde, han har påtaget sig for sin søn og svigersøn, der begge er fiskere. Anders Chr. Jensen er stadig åndsfrisk, og mange hændelser tilbage i tiden kan han huske, som var det i går. Han er født i Vangså, hvor faderen var landmand og fisker, og han er den ældste af en børneflok på syv. Som den ældste søn måtte han selvfølgelig påtage sig en del arbejde allerede fra de tidlige drengeår.

Udenbords på den første sejlads
- Da jeg var 12 år, kom min bedstefar tit og vækkede mig om natten ved 2-tiden, når vi skulle på havet for at fiske. Det kunne til tider være drøjt, men dengang beklagede man sig ikke. Det lå i blodet at jeg skulle være fisker. Dagen lang arbejdede jeg, når jeg ikke var i skole - to dage om ugen i sommertiden og fire dage om vinteren. Da jeg nåede konfirmationsalderen, syntes jeg, at det måtte være nok. Nu kunne mine brødre overtage arbejdet derhjemme. Jeg tog til Thisted for at få min første hyre på en, skonnert ved navn ”Chrestence”.
I to somre sejlede jeg med tømmer fra Norge og Sverige. Men det var nær gået galt allerede på min første tur. Vi var kommet fra Sverige og skulle ind igennem barren ved Hals. Det var i 1901. Skipperen bad mig om at slække lidt på storskødet, men pludselig fik jeg en løkke omkring foden og blev kastet udenbords. Heldigvis fik jeg fat med en hånd i tovet. Da jeg bevidstløs blev hevet op igen, måtte de med magt få mig til at slippe taget. Men modet havde jeg ikke mistet, og det var stadig lysten til at komme på langfart, der drev mig.
I 1905 rejste jeg med en kammerat til Svendborg for at få en hyre med en tremastet skonnert, der havde været på langfart. At få hyre dengang foregik på den måde, at man bandt sig for to år og kun kunne afmønstre, hvis skibet anløb dansk havn, og det gjorde det selvfølgelig ikke. Med dette skib kom jeg dog ikke på rigtig langfart, det var nærmere nordeuropæisk fart. Det var et hårdt liv, og maden skulle man næsten stjæle sig til, fordi den var nøjagtigt afmålt i portioner.

Prins Aksel en kærnegut
Det liv fik hurtigt en ende, da jeg afmønstrede i 1908. Jeg blev i foråret samme år indkaldt til marinen, fortæller Anders Chr. Jensen, idet han smilende erindrer, hvordan militæret ikke sådan kunne få styr på fuldbefarne matroser.
- Søfolk dengang var ikke på session, vi gled automatisk ind i marinen. De kunne ikke sådan få os til at hoppe og springe, men vi fik da lært lidt pistolskydning og sabelhugning. Derefter kom jeg ombord på krydseren ”Heimdal”, der den vinter skulle på en tur til Middelhavet. Ombord var vi 240 mand, og vi havde prins Aksel ombord som sekondløjtnant. Det var en kærnegut. Når han havde vagt, indberettede han aldrig nogen, selvom der var grund til det. Hele vinteren lå vi på de pladser, og med hensyn til arbejdet var jeg meget heldig. Underofficererne kunne kun tilkomme en ret mad om dagen, resten skulle de selv betale af deres løn. Det blev min opgave på rejsen at købe ind til dem. Så i hver eneste havn var jeg hver dag alene i land for at købe ind. Jeg blev efterhånden helt skrap til at handle, for jeg må sige, de var ualmindeligt durkdrevne til at snyde på markederne, hvis de kunne komme af sted med det.
I julen 1906 lå vil Piræus i Grækenland, hvor jeg for øvrigt fik et par tyrkiske soldatersko og en fez i julegave. Pludselig fik vi melding om at afgå til Messina, hvor der var udbrudt et frygteligt jordskælv.
Vi sejlede med forsyninger. For den aktion fik mandskabet et år efter en medalje. Det var ikke meget, vi så til jordskælvskatastrofen, fordi vi lå på reden og lossede. Hjemturen blev mere dramatisk, end vi havde forestillet os. Fra Skagen til København skulle der være manøvre, men den blev udsat på grund af tåge. Lige da vi havde rundet Kronborg, stødte et engelsk tankskib ind i siden på os. Skibet havde ramt os midtskibs og ødelagt lysanlægget. Straks opstod der vild forvirring. Der blev pebet, at vi skulle borde engelskmanden, 50. mand var allerede ovre, men da skadens omfang ikke, var så slem, at der var fare for, at vi skulle synke, gik vi i gang med at lappe hullet med sejldug. Sådan kom vi til København, og allerede dagen efter blev vi hjemsendt.

Strandet besætning reddet to gange
Da jeg kom hjem, havde jeg stadig lysten til søen, siger Anders Chr. Jensen, og jeg havde ikke i tankerne at blive fisker. Jeg sejlede med skuder fra Thisted, men måtte alligevel bøje mig, da jeg 1912 blev gift med Mette Odder, der som jeg selv var fra Vangså. Vi overtog hendes forældres ejendom, og de fik så en stue hos os. Men jeg må indrømme, at det var et hårdt slid. Jeg fik fat på en gammel båd og fiskede først fra Vangså og siden fra Klitmøller. Livet gik sin vante gang både med fiskeriet og med familielivet. Vi fik fire drenge og en pige.
Men dramatiske ting skete der ind imellem. Jeg var ansat ved redningsvæsenet som opsynsmand, indtil stationen i Vangså blev nedlagt i slutningen af 30’erne. I februar 1935 oplevede vi en stranding i Vangså, hvor vi inden for den samme dag måtte redde besætningen to gange. Det var stærk tåge og blæsende i vejret, så vi var ikke på havet den dag. I Klitmøller hørte vi pludselig en kraftig brølen fra en damper, og vi var med det samme klar over, at det var en stranding. Nede ved Vangså var den finske damper ”Alku” med en 17 mand stor besætning ganske rigtigt strandet. Vi fik hurtigt kontakt med skibet. Besætningen; deraf tre kvinder, blev reddet i land ved hjælp af redningsstolen. Ingen af dem havde fået noget videre tøj på, og da vinden hen på aftenen løjede af, blev besætningen sejlet ud til skibet igen. Men så tog stormen fat igen, og endnu engang måtte vi have raketgrejet frem for at redde dem. Skibet var lastet med koks, så vi fik da varmen den vinter.

Timeløn 13 øre
Under krigen var det dårlige tider for fiskeriet, så jeg søgte derfor posten som strandfoged her fra skellet ved Nystrup Plantage tre km syd på mod Vangså. Dengang betragtede man det nærmest som en ærespost, hvad jeg vel stadig gør. Jeg har ikke rensningspligt, men min strækning er heller ikke videre forurenet.
- Er der nogen fortjeneste ved at være strandfoged?
- Det må jeg sige nej til. Lønnen er kun ca. 1.600 kr. om året. Hertil kommer en tredjedel af overskuddet ved auktionen over strandingsgods. Overskuddet var sidste 33,50 kr. Det er den betaling, vi får for en arbejdsindsats i hundredvis af timer. Jeg tror, at det var en strandfoged ved Agger, der en gang regnede ud, at hans timeløn kun var 13 øre. Jeg har vel noget lignende. Men jeg er ikke utilfreds. Det er den dejlige natur, livet og lysten til at trave, der får mig til at fortsætte. Det er dejligt at have noget at rive i, for i de sidste 10 år har jeg været enkemand.
- Kan kræfterne slå til?
- Ja, jeg er ikke helt rådden endnu. Jeg har stadig nok at lave. Om morgenen vågner jeg ved 3-tiden, og når jeg har fået morgenkaffe, går jeg i gang med at bøde garn, hvis jeg ikke er på stranden. Der bliver tid til en middagslur, ved 22-tiden er det sengetid. Fjernsyn vil jeg ikke have. Jeg synes det er for mange penge at give for et apparat, som de fleste ældre falder i søvn foran. Sidste år købte jeg en lille jolle, så om sommeren fisker jeg med kroge og sætter hummertejner. Det er svært at holde op, når man føler sig som fisker og sømand, slutter Anders Chr. Jensen. Troels.

Klitmøller 3b
Vangsaavej 11

12/8 1890. Skøde fra Niels Justesen til søn:

Just Nielsen, født o. 1861. Han var baadebygger og gift med Kirstine Nielsen.

30/4 1937. Skifteudskrift som adkomst for Just Nielsens eneste privatskiftende arving Anna Holler Krogh paa matr. nr. 3b.

Anna Holler Krogh var husbestyrerinde hos Just Nielsen.

30/4 1937 solgte Anna Holler Krogh huset til:

Ane Kathrine Bunk, født Larsen (1865-1959), enke efter Peder Chr. Bunk (1865-1936) paa matr. nr. 8.

2/4 1959. Skifteattest som adkomst for Martha Marie Bunk, datter af ovenstaaende. Hun blev gift med Christen Krogh og flyttede til Ørhagevej.

6/8 1965 solgte Martha Marie Bunk huset til:

Henning Fischer, overlærer i Thisted. Huset er nu sommerhus

Huset i 1984.

---

Skjøde

I Henhold til foranstaaende Kjøbekontrakt sælger og skjøder jeg undertegnede Husmand Niels Justesen af Klitmøller herved til Jens Christian Oddershede Pedersen sammesteds den mig ifølge Skjøde af 15. Januar 1868, thinglæst 21. Januar s.A. og Skjøde af 12. August 1890, thinglæst 26. s.M., tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom, nemlig:

Matr. No. 3a, der ved Indenrigsministeriets Udstykningstilladelse af 21. f. M. er ansat for Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Gl.skat 39 Øre, Præste Kirke og Kongekvægtiende ²⁵/₃₂ Fdk. Byg samt Matr. No. 29e af Hartkorn 1 Alb., Gl.skat 6 Øre, med Grund og rette Tilhørende og Tilliggende m.v.

Da Kjøberen har afgjort den akkorderede Kjøbesum 2450 Kr., er To Tusinde, Fire Hundrede og Halvtredssindstyve Kroner, dels ved at overtage og forrente 1300 Kr. af den i Ejendommen indestaaende Gjæld til Husmandskreditforeningen og dels ved paa anden Maade at have afgjort Kjøbesummen, saa skal den herved afhændede Ejendom fra nu af tilhøre ham med fuldkommen og udelukkende Ejendomsret og med de samme Rettigheder og Byrder, hvormed jeg selv har besiddet samme, hvorved bemærkes at der er bortlejet en paa Matr. No. 29 i Klitmøller værende Husbygning til Inger Skaarup paa Livstid, dog ikke over 49 Aar.

Da jeg er vedelagt for det paa Creditforeningsgjælden Afbetalte og den til samme hørende Reservefondsandel, saa tilhører samme Kjøberen.

For Vanhjemmel indestaas.

Til Bekræftelse har jeg underskrevet i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Udstedt i Thisted, den 11. Januar 1896.

Niels Justesen

Til Vitterlighed

Lyhne                                   P. Viilsbøll

Paategnes til Thinglæsning.

Thisted Amt, den 15. August 1896.

P. A. V.

F. Zangenberg

Matr. nr. 55
Klitmøller

25/5 1768 købte forvalter Peder Thorum ved auktion paa Skanderborg Slot paa vegne af geheimeraad Wilhelm Berregaard til Kiølbyegaard en del jordegods i Thy, der havde tilhørt ryttergodset. Blandt det købte var:
”Udi Vester Vandet Sogn et Jordløs Huus, Klitmøller Huuset kaldet, paa 3 á 4 Fag, som Christen Andersen sammestæds skal have opbygt uden de omliggendes Fornærmelse, og hvoraf aarlig svare 48 sk. (Landsarkivet B24x701-241, side 102b).
6/9 1769 udstedte Kølbygaard fæstebrev til Christen Andersen paa ovennævnte hus, som var det eneste hus Kølbygaard ejede i Klitmøller. Christen Andersen (1697-1779) var husmand og skipper, gift med Ellen Mortensdatter Broe (1697-1779).
Fæstet blev overtaget af:

Oluf Olufsen Brandi (Møll) (1774-1822), der fik fæstebrev 6/8 1774 med Kølbygaard, men senere købte stedet. Han var søfarende og husmand, gift med Anna Andersdatter Møller (1746-1824). Den 18/6 1812 solgte Oluf Olufsen Brandi huset med ind- og udbo for 290 rd. til sønnen:
Peder Olufsen Brandi (1784-1866), kaldet Møll. Han var husmand og søfarende, gift med Anna Cathrine Willadsdatter.
Hartkornet 1818: 0-0-1-0, nyt hartkorn 0-1-0-1/4.
Deres datter, Anna Pedersdatter Brandi (Møll), f. 1819, blev gift med:
Jens Christensen Heede (1815-1885). Skøde- og Panteprotokol:
“Skøde fra Enken Ane Katrine Villadsdatter til Jens Christensen Hede paa bemeldte Hus med Tiendeparter, Besætning, Ind- og Udbo, bl. a. for Aftægt til Sælgerinden med 1ste Prioritet i det Solgte og en Udbetaling af 200 Rdl. til hendes 2de Døtre med 2den Prioritet næst Aftægten i samme Pant. Dat. April 1866, læst 8 Maj s.A.”
Jens Christensen Hede var husmand og murer. Den 21/12 1879 solgte han huset til sønnen:

Villads Jensen (1853-1905), gift med Ane Jensen, f.1849. Han var opsynsmand ved redningsvæsenet.

2/4 1884 udstedte Jens Andersen Krogh skøde paa matr. nr. 51. nuværende Krovej 7, til svigersøn Villads Jensen, som derefter flyttede til matr. nr. 51. Huset paa matr. nr. 55 blev nedrevet. 19/11 1907 solgte Ane Jensen matr. nr. 51 og 55 med tiendeparter til svigersønnen:
Bole Brandi Peders n, d. 1918, der var gift med Laura Marie Jensen.
19/6 1920 solgte Bole Brandi Pedersen matr. nr. 55 med tilhørende 2 andele i matr. nr. 76 til:
Anders Christen Christensen Dragsbæk, der boede paa matr. nr. 56.
13/12 1922 solgte han matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55, samt de til ejendommene hørende 3 andele i matr. nr. 76 til:
Lars Larsen, der boede paa matr. nr. 12. 3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. nr. 12.
3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. Nr. 12.
30/4 Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55 til:
Leo Richard Berthelsen paa ovennævnte matrikler.
15/10 1935 solgte han ovennævnte til:
Axel Vestergaard, der boede paa matr. nr. 12a,
29/8 1940. Fogedudlægsskøde til landmand Jens Frost Larsen, der boede paa matr. nr. 39.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 55a, Klitmoller. Ubebygget grund tilhørende Hans Sylvester Pedersen, Sorø.
Grunden blev overtaget af Staten og vejen ”Splittergab” blev anlagt over en del af matr. nr. 55a.

**********

Fæstebrev

Villum Berregaard til Stamhuset Kiølbygaard, Vesløsgaard og Borrebye, Ridder, Deres Kongl. Mayst. Bestalter Geheime Raad og Kammerherre, samt Justiciarius udi Høyeste Ret, Directeur over Fattiges Væssen i Danmark og over Banqcien i Kiøbenhafn, kiendes og hermed tilstaaer at have Stæd og fæst, som jeg og herved stæder og bortfæster uden nogen Indfæstning til Christen Andersen ved Klitmøller dend Huus, Klit Møller Huus kaldet, i Wester Wandet Sogn, som hand selv haver opbygt og efter Kongl. Mayests. meddelte skiøde, mig tilhørende, hvilket fornæfnte Huus med ald sin Rette tilliggende, bemelt Christen Andersen i fæste og Brug sin Lifs Tiid maae have, nyde og beholde, mod at hand holder Huusene i forsvarlig stand, svarer alle Extraordinaire og Ordinaire Paabudde, Betaler til hvert Aars Martiny Huus og Arbejdspenge 10 Mk. Danske, Sin Husbonde og dennes betroede fuldmægtig vorder hand hørig og lydig og overaldt retter sig efter hands Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og forordninger.

Kiølbygaard den 6te Sept. 1769.
Udi Høybemelte min Principals, Deres Exellence Høy og Velbaarne hr. Geheime Raad og Cammer Herre Berregaards abcente, underskriver og forsegler efter ordre af 23 Aug. sidst som Fuldmægtig.
P. Thorum.

Ligelydende Original Fæstebrev haver jeg underskrevne annammet og modtaget, og forsickrer jeg hermed samme i alle Maader at holde og Efterkomme.
Datum ut Supra.
Christen Andersen.

Kilde: L. A. Viborg, Kølbygaards Skifteprotokol.

************

FÆSTEBREV.

Paa mit Høyt Velbaarne Pricipal Indes Frue Geheime Raad Inde Beregaard til Stamhuset Kiølbygaard og Vesløsgaard Hendes Vegne, haver jeg underskrevne Peder Thorum Stæd og Fæst som jeg og hermed Stæder og Fæster til Olle Ollesen Brandii fra Klit Møller, som haver forevist friheds Pas fra Seign. Kærulf paa Nørhaagaard, den Huus Kiølbygaard tilhørende, som Christen Andersen hidtil har beboed ved Klit Møller, og nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed for Hannem God villig haver oplat, hvilken fornævnte u Matriculerede Huus med ald sin tilhørende Ræt og Rættighed bemelte Olle Ollesen i Fæst og Brug sin Livs Tiid skal have Bruge Nyde og beholde paa de Conditioner:
1. At hand holder Huuset i God og forsvarlig Stand.
2. Betaler til hvert Aars Martini paa Kiølbygaard Huus og Arbejds Penge 10 Mark.
3. Alle Kongl. Skatter og paabudde Ordinaire og Extraordinaire som nu ere eller her efter maatte paabydes svarer hand i rætte Tiid, ej allene af sig og sine men og af Christen Andersen og Hustrue, Hosbonden uden Skade.
Den Løfte hand har indgaaet med Christen Andersen og Hustrue, om at forsørge dem med Livs Ophold holde hand ubrydelig, og ellers omgaaes dem kierlig og Vel, saa at de ei med ret kan have aarsag at klage paa hannem.
Sin Husbonde og dissens betroede Fuldmægtige bliver hand hørig og lydig, og over aldt lader sig Hans Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og Forordninger være efterrettelige, for Indfæstning er hand befridt.
Datum Kiølbygaard d. 6 Novembr. 1774.
Udi Høye Velbaarne min Principalindes fraværelse Underskriver og forsejler efter Ordre af 11 Oct. sidst som fuldmægtig.
Peder Thorum.

Ligelydende Original fæstebrev er mig underskrevne Olle Ollesen Brandii ved Klit Møller at forvalter Thorum overleverer som jeg Reverserer mig til at holde og efter Leve i alle maader, hvilken med min Navns underskrift bekræftes og end videre tienstlig: ombedes Peder Hiardemaal og Lars Pedersen paa Kiølbygaard med mig til Vitterlighed at underskrive.
Datum ut Supra
O.O.S.B.

Efter Begiering underskreven dette til Vitterlighed af
Peder Hiardemaal Lars Pedersen

Kilde: L.A. Viborg, Kølbygaards fæsteprotokol.

***********

SKIØDE.
Jeg underskrevne Ole Olesen Brandi ved Klitmøller tilstaaer herved, at have solgt og afhændet ligesom jeg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min Søn Peder Olesen Møll ved Klitmøller min efter Skiøde fra Proprietair hr. Christen Overgaard til Kiølbyegaard af 19de Juni 1804 hidtil eiede og iboende umatriculeret Huus i Klitmøller med tilhørende Eiendomme, samt tilhørende Herligheder og Rettigheder i alle Maader.
Endvidere sælger jeg herved til benævnte Peder Olesen Møll ald den mig tilhørende Ind og Udboe, ligesom det nu for Tiden befindes, bestaaende af: 1 Koe, Faar, Et Stue Uhr med Huus, en Jern Bielægger Kakkelovn, Sængeklæder, Borde, Stole. Skammeler, Kjedler, Karre, Ballier, Spande, en Væv med Tilbehør og alt andet som forefindes af hvad Navn nævnes kan, intet undtagen i nogen Maade eller mig forbeholdes. Ovenanførte Ejendomme skal Efterdags eene og allene tilhøre bemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger med fuldkommen hiemmel og Eiendomsret, saasom han derfor efter mundtlig Accort har betalt mig den accorderede Kiøbesumma 290 Rdl., siger Toe hundrede Halvfemtesindstive Rigsdaler Dansk Courandt. Thi kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere eller videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi ovenmeldte Huus, dets Ejendomme eller Herligheder eller ovenanførte Ind og Udboe i nogen Maade, men samme skal herefter i et og alt, som en lovlig tilkiøbt og betalt Eiendom, eene og aleene tilhøre forbemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger, saa hand og de for Eftertiden maae giøre sig samme saa nyttig og fordelagtig, som de efter Loven best veed, vil og kan, alt upaaanket og upaaetalt af mig og mine Arvinger, samt enhver anden, som derpaa med rette tale kunde eller have noget derimod i alle optænkelige Maader. Dette mit udgivne Skiøde haver jeg ei allene selv egenhændig underskrevet og forseglet men endog formaaet Skipperne Anders Nielsen Møller og Christen Nordentoft med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller den 18 Juni 1812.
Ole Olesen Brandi
med paaholden Pen.

Til Vitterlighed efter Begiering
Chr. Nordentoft A.N. Møller

At ingen Kiøbekontract, skrivtlige Concitioner eller noget andet saadant Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet om indbemeldte Handel, det kan vi om paafordres med Eed bekræfte.
Datum ut Supra.
Ole Olesen Brandi
Peder Olesen Møll med paaholden Pen.

Paa dette Kiøb som dette Skiøde indeholder er til Vestervandet Fattigvæsen betalt 3 M., siger Tre Mark Danske.
Agerholm Præstegaard den 16 Nov. 1812.
N. Eeg
Sognepræst for Vester og Østervandet.

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pantebogs udvisende sees det herved Solgte ej af Sælgeren med Pant behæftet.
Thisted d. 24de Novbr. 1812.
O.G. Høegh

*********

TESTAMENTARISK DISPOSITION.
Ligesom jeg underskrevne Husmand Peder Olesen Møll at Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter Lovgivningens Bestemmelse har Ret til at hensidde i uskiftet Bo som Enkemand, saaledes tillægger jeg herved i Henhold til Paragr. 18 i Forordningen at 21de Mai 1845 min Hustru Ane Cathrine Villadsdatter Ret til, saa fremt hun overlever mig, at forblive hensiddende i uskiftet Bo uden Prejudice af vore sammenavlede Børn, hvad enten disse ere myndige eller umyndige, alt saalænge hun forbliver i Enkestand. Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse at Vitterlighesvidner.
Klitmøller, den 15de Februar 1866.
P. Olesen Møll

At Udstederen Husmand Peder Olesen Møll, der er os personlig bekjendt, i vor Overværelse, i Besiddelse at Frihedens og Fornuftens fulde og uhindrede Brug, Dags Dato, som ovenanført, har underskreven foranstaaende testamentariske Disposition, hvis Indhold han ved i Et og Alt efter forudgaaed Oplæsning ratihabered, det ville vi, om paafordres, med vor korporlige Ed inden vort Værneting bekræfte.
Klitmøller datum ut supra.
Bolvig P. Frost

Foranstaaende testamentariske Disposition bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde at 18 Juni 1812 tilhjemlede Huseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende, forhen umatrikuleret, nu under Matr. No. 55 ansat for Ht.korn 1 Skp. 1/4 Alb., Gammelskat 18 Sk. med Tiendenparter, saa og Besætning, Ind og Udbo.
Retsanmærkning kan ved Tinglæsningen heraf undlades.
Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane O. Villadsdatter
med ført Pen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 8/5 1866.

*********

SKJØDE.
Jeg underskrevne Ane Cathrine Villadsdatter, Enke efter Huusmand Peder Olesen Møll af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter hvem jeg sidder i uskiftet Bo efter af min Mand oprettet testamentarisk Disposition at 15 Febr. d.A., tilstaaer herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Svigersøn Jens Christensen Hede, gift med min Datter Ane Pedersdatter Møll, den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde af 18 Juni 1812 tilhjemlede Huuseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende forhen umatriculeret nu under Matr. No. 55 ansat for Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 15 Sk., med Tiendeparter, som og al min Besætning, Ind- og Udbo, for den imellem os betingede og accorderede Kjøbesum 50 Rdl. R.M. og forøvrigt paa efternævnte Bestemmelser og Vilkaar.

1.
Saalænge jeg lever er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at give mig en god og forsvarlig Aftægt og Underholdning af Huusly, Sengeleilighed, Føde, Klæder, Lys, Vadsk, Varme, Tilsyn, Pleje og Opvartning i Samqvem med Ejeren og Familie og ligesaagodt som jeg hidtil har været vant dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbundne Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde jeg ikke finde mig tilfreds med at nyde min Aftægt paa den i foranstaaende Post nævnte Maade, da er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at indrømme mig hvilket somhelst af Husets Værelser jeg fordrer til min uindskrænkede Afbenyttelse, samt at udlevere mig af Stedets Bohave og Huusgeraad hvad jeg maatte behøve til Brug deri indbefattet en Seng med gode og forsvarlige Sengeklæder og en Kakkelovn og desforuden indrettes der til min Afbenyttelse Kjøkkenplads med Skorsten og Plads til mit Ildebrændsel og denne Leilighed vedligeholdes Stedets Ejer i stedse god og forsvarlig Stand.

3.
I det i 2 Post nævnte Tilfælde leveres der istedet for Kosten mig aarlig 20 Rdl., der betales mig med 5 Rdl. hvert Aars 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober. Hvert Aar i rette Ildebjergningstid leveres mig 2 Læs Fladtørv á 14 Snese pr. Læs og 1 Læs Lyng paa Langvogn og efter 2 Hestes Træk. Dette Ildebrændsel foranstalter Stedets Ejer gravet røgtet, Hjemført og indlagt i mit Ildebrændselsrum uden nogen Udgift for mig.
I Sygdoms og Skrøbeligheds Tilfælde yder Stedets Ejer mig fornøden og omhyggelig Pleje og Opvartning og besørger min Mad tillavet, samt foranstalter paa mit Forlangende Præst og Læge hentet til mig og afholder alle dermed og med Medicin forbundne Omkostninger.

4.
Naar jeg afgaar ved Døden, besørger og bekoster Stedets Ejer mig hæderlig og christsømmelig jordet efter min Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag for Begravelsen at beholde samtlige mine Efterladenskaber.

5.
Den mig herved betingede Aftægt og Underholdning sikres mig med første Prioritet og Panteret i samtlige herved afhændede faste og løse Eiendomme og Ejendele.

6.
I den Omslagstermin, der falder et fuldt Aar efter min dødelige Afgang skal Stedets Eier udbetale uden Renter i Fædrene- og Mødrenearv og imod Afkald til mine tvende Døttre, Oline Pedersdatter og Dorthea Marie Pedersdatter, hvilken Sidstnævnte er gift med Jens Odder Mortensen i Vangsaa, 200 Rdl. R.M., skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, nemlig 100 Rdl. til hver Datter og saalænge disse Arvebeløb ere ubetalte, sikres de med anden Prioritet og Panteret næstefter min Aftægt i samtlige herved afhændede Ejendomme.

Og da Kjøberen, fornævnte min Svigersøn Jens Christensen Hede har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved samtlige foranførte faste og løse Ejendomme og Ejendele med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være hans lovlige og retmæssige Ejendom, som jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mine ovenciterede Adkomstbreve, alt imod at han og efterkommende Eiere i Eet og Alt prompte opfylder foranstaaende Bestemmelser og Vilkaar, til Bekræftelse at hvilket han samtidig med mig underskriver dette Dokument.

For Brugen at det stemplede Papir bemærkes, at
Aftægten er 20 Rdl. aarlig, der for 5 Aar udgjør 100 Rdl.
Arvebeløbene 200 Rdl.
Begravelse 15 Rdl.
Indretning at Beboelsesleilighed 10 Rdl.
Kjøbe summen 50 Rdl.
Ialt 375 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane C. Villadsdatter Jens Chr. Hede
m.f.P.

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Bolvig P. Frost

I Anledning at dette Skjøde er til de Fattiges Kasse i Vestervandet Sogn givet 16 Sk.
Hunderup

Matr. nr. 55
Klitmøller

25/5 1768 købte forvalter Peder Thorum ved auktion paa Skanderborg Slot paa vegne af geheimeraad Wilhelm Berregaard til Kiølbyegaard en del jordegods i Thy, der havde tilhørt ryttergodset. Blandt det købte var:
”Udi Vester Vandet Sogn et Jordløs Huus, Klitmøller Huuset kaldet, paa 3 á 4 Fag, som Christen Andersen sammestæds skal have opbygt uden de omliggendes Fornærmelse, og hvoraf aarlig svare 48 sk. (Landsarkivet B24x701-241, side 102b).
6/9 1769 udstedte Kølbygaard fæstebrev til Christen Andersen paa ovennævnte hus, som var det eneste hus Kølbygaard ejede i Klitmøller. Christen Andersen (1697-1779) var husmand og skipper, gift med Ellen Mortensdatter Broe (1697-1779).
Fæstet blev overtaget af:
Oluf Olufsen Brandi (Møll) (1774-1822), der fik fæstebrev 6/8 1774 med Kølbygaard, men senere købte stedet. Han var søfarende og husmand, gift med Anna Andersdatter Møller (1746-1824). Den 18/6 1812 solgte Oluf Olufsen Brandi huset med ind- og udbo for 290 rd. til sønnen:
Peder Olufsen Brandi (1784-1866), kaldet Møll. Han var husmand og søfarende, gift med Anna Cathrine Willadsdatter.
Hartkornet 1818: 0-0-1-0, nyt hartkorn 0-1-0-1/4.
Deres datter, Anna Pedersdatter Brandi (Møll), f. 1819, blev gift med:
Jens Christensen Heede (1815-1885). Skøde- og Panteprotokol:
“Skøde fra Enken Ane Katrine Villadsdatter til Jens Christensen Hede paa bemeldte Hus med Tiendeparter, Besætning, Ind- og Udbo, bl. a. for Aftægt til Sælgerinden med 1ste Prioritet i det Solgte og en Udbetaling af 200 Rdl. til hendes 2de Døtre med 2den Prioritet næst Aftægten i samme Pant. Dat. April 1866, læst 8 Maj s.A.”
Jens Christensen Hede var husmand og murer. Den 21/12 1879 solgte han huset til sønnen:
Villads Jensen (1853-1905), gift med Ane Jensen, f.1849. Han var opsynsmand ved redningsvæsenet.
2/4 1884 udstedte Jens Andersen Krogh skøde paa matr. nr. 51. nuværende Krovej 7, til svigersøn Villads Jensen, som derefter flyttede til matr. nr. 51. Huset paa matr. nr. 55 blev nedrevet. 19/11 1907 solgte Ane Jensen matr. nr. 51 og 55 med tiendeparter til svigersønnen:
Bole Brandi Peders n, d. 1918, der var gift med Laura Marie Jensen.
19/6 1920 solgte Bole Brandi Pedersen matr. nr. 55 med tilhørende 2 andele i matr. nr. 76 til:
Anders Christen Christensen Dragsbæk, der boede paa matr. nr. 56.
13/12 1922 solgte han matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55, samt de til ejendommene hørende 3 andele i matr. nr. 76 til:
Lars Larsen, der boede paa matr. nr. 12. 3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. nr. 12.
3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. Nr. 12.
30/4 Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55 til:
Leo Richard Berthelsen paa ovennævnte matrikler.
15/10 1935 solgte han ovennævnte til:
Axel Vestergaard, der boede paa matr. nr. 12a,
29/8 1940. Fogedudlægsskøde til landmand Jens Frost Larsen, der boede paa matr. nr. 39.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 55a, Klitmoller. Ubebygget grund tilhørende Hans Sylvester Pedersen, Sorø.
Grunden blev overtaget af Staten og vejen ”Splittergab” blev anlagt over en del af matr. nr. 55a.

**********

Fæstebrev

Villum Berregaard til Stamhuset Kiølbygaard, Vesløsgaard og Borrebye, Ridder, Deres Kongl. Mayst. Bestalter Geheime Raad og Kammerherre, samt Justiciarius udi Høyeste Ret, Directeur over Fattiges Væssen i Danmark og over Banqcien i Kiøbenhafn, kiendes og hermed tilstaaer at have Stæd og fæst, som jeg og herved stæder og bortfæster uden nogen Indfæstning til Christen Andersen ved Klitmøller dend Huus, Klit Møller Huus kaldet, i Wester Wandet Sogn, som hand selv haver opbygt og efter Kongl. Mayests. meddelte skiøde, mig tilhørende, hvilket fornæfnte Huus med ald sin Rette tilliggende, bemelt Christen Andersen i fæste og Brug sin Lifs Tiid maae have, nyde og beholde, mod at hand holder Huusene i forsvarlig stand, svarer alle Extraordinaire og Ordinaire Paabudde, Betaler til hvert Aars Martiny Huus og Arbejdspenge 10 Mk. Danske, Sin Husbonde og dennes betroede fuldmægtig vorder hand hørig og lydig og overaldt retter sig efter hands Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og forordninger.

Kiølbygaard den 6te Sept. 1769.
Udi Høybemelte min Principals, Deres Exellence Høy og Velbaarne hr. Geheime Raad og Cammer Herre Berregaards abcente, underskriver og forsegler efter ordre af 23 Aug. sidst som Fuldmægtig.
P. Thorum.

Ligelydende Original Fæstebrev haver jeg underskrevne annammet og modtaget, og forsickrer jeg hermed samme i alle Maader at holde og Efterkomme.
Datum ut Supra.
Christen Andersen.

Kilde: L. A. Viborg, Kølbygaards Skifteprotokol.

************

FÆSTEBREV.

Paa mit Høyt Velbaarne Pricipal Indes Frue Geheime Raad Inde Beregaard til Stamhuset Kiølbygaard og Vesløsgaard Hendes Vegne, haver jeg underskrevne Peder Thorum Stæd og Fæst som jeg og hermed Stæder og Fæster til Olle Ollesen Brandii fra Klit Møller, som haver forevist friheds Pas fra Seign. Kærulf paa Nørhaagaard, den Huus Kiølbygaard tilhørende, som Christen Andersen hidtil har beboed ved Klit Møller, og nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed for Hannem God villig haver oplat, hvilken fornævnte u Matriculerede Huus med ald sin tilhørende Ræt og Rættighed bemelte Olle Ollesen i Fæst og Brug sin Livs Tiid skal have Bruge Nyde og beholde paa de Conditioner:
1. At hand holder Huuset i God og forsvarlig Stand.
2. Betaler til hvert Aars Martini paa Kiølbygaard Huus og Arbejds Penge 10 Mark.
3. Alle Kongl. Skatter og paabudde Ordinaire og Extraordinaire som nu ere eller her efter maatte paabydes svarer hand i rætte Tiid, ej allene af sig og sine men og af Christen Andersen og Hustrue, Hosbonden uden Skade.
Den Løfte hand har indgaaet med Christen Andersen og Hustrue, om at forsørge dem med Livs Ophold holde hand ubrydelig, og ellers omgaaes dem kierlig og Vel, saa at de ei med ret kan have aarsag at klage paa hannem.
Sin Husbonde og dissens betroede Fuldmægtige bliver hand hørig og lydig, og over aldt lader sig Hans Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og Forordninger være efterrettelige, for Indfæstning er hand befridt.
Datum Kiølbygaard d. 6 Novembr. 1774.
Udi Høye Velbaarne min Principalindes fraværelse Underskriver og forsejler efter Ordre af 11 Oct. sidst som fuldmægtig.
Peder Thorum.

Ligelydende Original fæstebrev er mig underskrevne Olle Ollesen Brandii ved Klit Møller at forvalter Thorum overleverer som jeg Reverserer mig til at holde og efter Leve i alle maader, hvilken med min Navns underskrift bekræftes og end videre tienstlig: ombedes Peder Hiardemaal og Lars Pedersen paa Kiølbygaard med mig til Vitterlighed at underskrive.
Datum ut Supra
O.O.S.B.

Efter Begiering underskreven dette til Vitterlighed af
Peder Hiardemaal Lars Pedersen

Kilde: L.A. Viborg, Kølbygaards fæsteprotokol.

***********

SKIØDE.
Jeg underskrevne Ole Olesen Brandi ved Klitmøller tilstaaer herved, at have solgt og afhændet ligesom jeg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min Søn Peder Olesen Møll ved Klitmøller min efter Skiøde fra Proprietair hr. Christen Overgaard til Kiølbyegaard af 19de Juni 1804 hidtil eiede og iboende umatriculeret Huus i Klitmøller med tilhørende Eiendomme, samt tilhørende Herligheder og Rettigheder i alle Maader.
Endvidere sælger jeg herved til benævnte Peder Olesen Møll ald den mig tilhørende Ind og Udboe, ligesom det nu for Tiden befindes, bestaaende af: 1 Koe, Faar, Et Stue Uhr med Huus, en Jern Bielægger Kakkelovn, Sængeklæder, Borde, Stole. Skammeler, Kjedler, Karre, Ballier, Spande, en Væv med Tilbehør og alt andet som forefindes af hvad Navn nævnes kan, intet undtagen i nogen Maade eller mig forbeholdes. Ovenanførte Ejendomme skal Efterdags eene og allene tilhøre bemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger med fuldkommen hiemmel og Eiendomsret, saasom han derfor efter mundtlig Accort har betalt mig den accorderede Kiøbesumma 290 Rdl., siger Toe hundrede Halvfemtesindstive Rigsdaler Dansk Courandt. Thi kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere eller videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi ovenmeldte Huus, dets Ejendomme eller Herligheder eller ovenanførte Ind og Udboe i nogen Maade, men samme skal herefter i et og alt, som en lovlig tilkiøbt og betalt Eiendom, eene og aleene tilhøre forbemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger, saa hand og de for Eftertiden maae giøre sig samme saa nyttig og fordelagtig, som de efter Loven best veed, vil og kan, alt upaaanket og upaaetalt af mig og mine Arvinger, samt enhver anden, som derpaa med rette tale kunde eller have noget derimod i alle optænkelige Maader. Dette mit udgivne Skiøde haver jeg ei allene selv egenhændig underskrevet og forseglet men endog formaaet Skipperne Anders Nielsen Møller og Christen Nordentoft med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller den 18 Juni 1812.
Ole Olesen Brandi
med paaholden Pen.

Til Vitterlighed efter Begiering
Chr. Nordentoft A.N. Møller

At ingen Kiøbekontract, skrivtlige Concitioner eller noget andet saadant Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet om indbemeldte Handel, det kan vi om paafordres med Eed bekræfte.
Datum ut Supra.
Ole Olesen Brandi
Peder Olesen Møll med paaholden Pen.

Paa dette Kiøb som dette Skiøde indeholder er til Vestervandet Fattigvæsen betalt 3 M., siger Tre Mark Danske.
Agerholm Præstegaard den 16 Nov. 1812.
N. Eeg
Sognepræst for Vester og Østervandet.

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pantebogs udvisende sees det herved Solgte ej af Sælgeren med Pant behæftet.
Thisted d. 24de Novbr. 1812.
O.G. Høegh

*********

TESTAMENTARISK DISPOSITION.
Ligesom jeg underskrevne Husmand Peder Olesen Møll at Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter Lovgivningens Bestemmelse har Ret til at hensidde i uskiftet Bo som Enkemand, saaledes tillægger jeg herved i Henhold til Paragr. 18 i Forordningen at 21de Mai 1845 min Hustru Ane Cathrine Villadsdatter Ret til, saa fremt hun overlever mig, at forblive hensiddende i uskiftet Bo uden Prejudice af vore sammenavlede Børn, hvad enten disse ere myndige eller umyndige, alt saalænge hun forbliver i Enkestand. Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse at Vitterlighesvidner.
Klitmøller, den 15de Februar 1866.
P. Olesen Møll

At Udstederen Husmand Peder Olesen Møll, der er os personlig bekjendt, i vor Overværelse, i Besiddelse at Frihedens og Fornuftens fulde og uhindrede Brug, Dags Dato, som ovenanført, har underskreven foranstaaende testamentariske Disposition, hvis Indhold han ved i Et og Alt efter forudgaaed Oplæsning ratihabered, det ville vi, om paafordres, med vor korporlige Ed inden vort Værneting bekræfte.
Klitmøller datum ut supra.
Bolvig P. Frost

Foranstaaende testamentariske Disposition bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde at 18 Juni 1812 tilhjemlede Huseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende, forhen umatrikuleret, nu under Matr. No. 55 ansat for Ht.korn 1 Skp. 1/4 Alb., Gammelskat 18 Sk. med Tiendenparter, saa og Besætning, Ind og Udbo.
Retsanmærkning kan ved Tinglæsningen heraf undlades.
Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane O. Villadsdatter
med ført Pen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 8/5 1866.

*********

SKJØDE.
Jeg underskrevne Ane Cathrine Villadsdatter, Enke efter Huusmand Peder Olesen Møll af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter hvem jeg sidder i uskiftet Bo efter af min Mand oprettet testamentarisk Disposition at 15 Febr. d.A., tilstaaer herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Svigersøn Jens Christensen Hede, gift med min Datter Ane Pedersdatter Møll, den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde af 18 Juni 1812 tilhjemlede Huuseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende forhen umatriculeret nu under Matr. No. 55 ansat for Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 15 Sk., med Tiendeparter, som og al min Besætning, Ind- og Udbo, for den imellem os betingede og accorderede Kjøbesum 50 Rdl. R.M. og forøvrigt paa efternævnte Bestemmelser og Vilkaar.

1.
Saalænge jeg lever er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at give mig en god og forsvarlig Aftægt og Underholdning af Huusly, Sengeleilighed, Føde, Klæder, Lys, Vadsk, Varme, Tilsyn, Pleje og Opvartning i Samqvem med Ejeren og Familie og ligesaagodt som jeg hidtil har været vant dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbundne Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde jeg ikke finde mig tilfreds med at nyde min Aftægt paa den i foranstaaende Post nævnte Maade, da er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at indrømme mig hvilket somhelst af Husets Værelser jeg fordrer til min uindskrænkede Afbenyttelse, samt at udlevere mig af Stedets Bohave og Huusgeraad hvad jeg maatte behøve til Brug deri indbefattet en Seng med gode og forsvarlige Sengeklæder og en Kakkelovn og desforuden indrettes der til min Afbenyttelse Kjøkkenplads med Skorsten og Plads til mit Ildebrændsel og denne Leilighed vedligeholdes Stedets Ejer i stedse god og forsvarlig Stand.

3.
I det i 2 Post nævnte Tilfælde leveres der istedet for Kosten mig aarlig 20 Rdl., der betales mig med 5 Rdl. hvert Aars 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober. Hvert Aar i rette Ildebjergningstid leveres mig 2 Læs Fladtørv á 14 Snese pr. Læs og 1 Læs Lyng paa Langvogn og efter 2 Hestes Træk. Dette Ildebrændsel foranstalter Stedets Ejer gravet røgtet, Hjemført og indlagt i mit Ildebrændselsrum uden nogen Udgift for mig.
I Sygdoms og Skrøbeligheds Tilfælde yder Stedets Ejer mig fornøden og omhyggelig Pleje og Opvartning og besørger min Mad tillavet, samt foranstalter paa mit Forlangende Præst og Læge hentet til mig og afholder alle dermed og med Medicin forbundne Omkostninger.

4.
Naar jeg afgaar ved Døden, besørger og bekoster Stedets Ejer mig hæderlig og christsømmelig jordet efter min Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag for Begravelsen at beholde samtlige mine Efterladenskaber.

5.
Den mig herved betingede Aftægt og Underholdning sikres mig med første Prioritet og Panteret i samtlige herved afhændede faste og løse Eiendomme og Ejendele.

6.
I den Omslagstermin, der falder et fuldt Aar efter min dødelige Afgang skal Stedets Eier udbetale uden Renter i Fædrene- og Mødrenearv og imod Afkald til mine tvende Døttre, Oline Pedersdatter og Dorthea Marie Pedersdatter, hvilken Sidstnævnte er gift med Jens Odder Mortensen i Vangsaa, 200 Rdl. R.M., skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, nemlig 100 Rdl. til hver Datter og saalænge disse Arvebeløb ere ubetalte, sikres de med anden Prioritet og Panteret næstefter min Aftægt i samtlige herved afhændede Ejendomme.

Og da Kjøberen, fornævnte min Svigersøn Jens Christensen Hede har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved samtlige foranførte faste og løse Ejendomme og Ejendele med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være hans lovlige og retmæssige Ejendom, som jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mine ovenciterede Adkomstbreve, alt imod at han og efterkommende Eiere i Eet og Alt prompte opfylder foranstaaende Bestemmelser og Vilkaar, til Bekræftelse at hvilket han samtidig med mig underskriver dette Dokument.

For Brugen at det stemplede Papir bemærkes, at
Aftægten er 20 Rdl. aarlig, der for 5 Aar udgjør 100 Rdl.
Arvebeløbene 200 Rdl.
Begravelse 15 Rdl.
Indretning at Beboelsesleilighed 10 Rdl.
Kjøbe summen 50 Rdl.
Ialt 375 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane C. Villadsdatter Jens Chr. Hede
m.f.P.

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Bolvig P. Frost

I Anledning at dette Skjøde er til de Fattiges Kasse i Vestervandet Sogn givet 16 Sk.
Hunderup

Matr.nr. 2a & 70, Klitmøller
Kvadderkjær
Folketælling 1787 nr. 1.

 

Den først omtalte fæster var: Lars Larsen (1701-1784) og stedet tilhørte Agerholm Præstegaard. Han var gift med Maren Christensdatter Varmbach (1699-1748). Hans fader, Lars Graversen, har muligvis også været fæster af stedet, han døde iflg. kirkebogen ”i sin anseelige høje Alderdom 98 Aar gl.” som aftægtsmand i huset. Lars Larsens søn:

Christen Larsen (1742-1794) fik 14/1 1773 fæstebrev på stedet under Agerholm Præstegaard.: Årlig landgilde var 1 rd. Han var gift med Else Christensdatter Hassing (1745-1811), der antagelig var fra Hassing sogn. Den næste fæster var:

Christen Henriksen (o.1780-1837) fra Aasted sogn. I 1811 blev han gift med Karen Marie Olufsdatter Brandi (1783-1867). Christen Henriksen var forhenværende artillerist. I en note til Beregningsprotokollen står der: ”Hedelod østen Byen paa begge Sider af Aaen. Fæsteren er og Ejer af Nr. 70.” Matrikelkortet af 1813 viser, at matr.nr. 2 var ubebygget, men på den tilstødende lod matr.nr. 70 ses et lille hus. Her må Christen Henriksen have boet, og den lille parcel ejede han. Kortet af 1789 viser imidlertid, at der dengang har ligget et hus på matr.nr. 2, medens der intet findes på nr. 70. Sørullen for Vester Vandet: 1828. Sølimitsted nr. 2, Klitmøller. Husmand Christen Henriksen 45 Aar, ei i Rullen. Afsked 1828, 1838 død. Enken beboer Stedet. Htk. 1818: 0-0-1-0. 12/2 1849 skøder Karen Marie Olufsdatter Brandi huset til sønnen:

Anders Christian Christensen (1824-1903) for 50 rd. med aftægt til moderen. Han var ugift og mekaniker. Kendt under navnet ”Mekannikus”. 13/12 1851 tegnede han brandforsikring på huset: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen. Stuehuuset i Øst og Vest 19 Fag 9 Al. dyb. Fyrre Over og Undertømmer, deels murede og deels klinede Vægge, Loft over 9 Fag og Straatag, indrettet til Lade, Stald, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsten og Ovn samt Tørvehuus, de 12 Fag fra vestre Ende blev taxeret til 300 rd. og de øvrige 7 Fag til 80 rd., er 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret. I 1855 blev brandforsikringen fornyet: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen, og forsikret under nr. 80-80 for 380 rd. Stuehuuset i Øst og Vest nu af 24 Fag 9 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, deels murede, deels klinede Vægge, Loft over 14 Fag og Straatag, indrettet til Materialhuus, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsteen, Ovn og Loft, Stald og Lade, blev nu taxeret til 500 rd., forhen 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen forsikret for 380 rd., nu for 500 rd.

21/10 1851 skøder pastor Michelsen til Anders Christian Christensen et stk. jord i Klitmøller af htk. 3 fdk. 1 alb. for 125 rd. 5/2 1962 solgte Anders Christian Christensen følgende ejendomme:

a. Parcel Matr. Nr. 2a i Klitmøller af Htk. 3 Fdk. 1 Alb., herunder Matr. Nr. 70 og Andel i Matr. Nr. 76 tilligemed Ejendommens Bygning.

b. en Husejendom Matr. Nr. 70 i Klitmøller Htk. 3/4 Alb.

dog beholdt Anders Christian Christensen en parcel af matr.nr. 2a, som fik matr.nr. 2b, hvorpå han byggede et hus uden hartkorn. Ejendommene under a og b blev solgt til:

Jens Pedersen Bach (f. 1828), der 1861 blev gift med Zidsel Marie Svendsdatter Trilling (f. 1827). 30/4 1870 solgte Jens Pedersen Bach ovennævnte ejendomme til:

Hans Pedersen. 28/6 1870 udstedte Hans Pedersen skøde på matr.nr. 2a og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Therkild Christensen, født i Hjardemål Klit 1846, død i Klitmøller 1928. Han var gift med Dorthe Kathrine Stentoft født i Nebel 1843, død i Klitmøller 1922. Therkild Christensen var fisker. I 1881 blev han ansat ved redningsvæsenet. Han deltog 14 gange med redningsbåden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 165 skibbrudne. Han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn. Therkild Christensen flyttede huset på matr.nr. 2a til Ørhagevej 134, matr.nr. 6q, og den 26/8 1876 solgte han matr.nr. 2a og 70 til:

Anders Christian Andersen, født o. 1830 i Sjørring. Han var murer og gift med Helene Kjerstine Nebel, født o. 1828 i Vester Vandet. I 1880 købte han naboejendommen matr.nr. 14b af Inger Svendsdatter Frost Brandi og flyttede dertil. 19/1 1901 solgte Anders Christian Andersen matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Anders Christian Jensen, der var gift med Caroline Andersen. Han døde 1910 og enken solgte ejendommene til:

Johannes Hansen, født 1859 i Ballerum. Han blev 1879 gift med Caroline Andersen, født 1850 i Thingstrup. Han var fisker og arbejdsmand. ægteparret havde tidligere boet på matr.nr. 49c og 2b. 22/6 1918 købte han parcel matr.nr. 63g og nedbrød huset på matr.nr. 14b, som han opførte igen på den købte parcel. 12/11 1918 solgte han matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Christen Larsen (1855-1930), kaldet Malle. Han boede på matr.nr. 39. I 1920 solgte han ejendommene til sønnen:

Jens Frost Larsen, der ligeledes boede på matr.nr. 39. 9/4 1940 solgte Jens Frost Larsen matr.nr. 2a, 14b og 70 til:

Peder Konge Mortensen (1886-1975), der havde en maskinfabrik i Aalborg. Efter hans død overgik ejendommene til sønnen:

Per Konge Mortensen, der havde overtaget faderens maskinfabrik i Aalborg. Han solgte ejendommene til:

Knud Krabbe, gårdmand i Skinnerup.

1985: Samme ejer

- - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Michel Langballe Sogne Præst for Vester og Øster Vandet Kirkemenigheder gjør Vitterligt at have Stæd og Fæst, som jeg herved stæder og Fæster til Velagte Unge Karl Christen Larsen, Barnefød ved Klitmøller, Et Huus ibid. Agerholm Præstegaard tilhørende, som hans Fader Lars Larsen hidtil i Fæste haft haver, men nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed med Velberaad Huu overladt til ovenmældte sin Kiære Søn Christen Larsen imod at han forsørger sine gl. Forældre med Huus Leje og nødtørvstig ophold deres Liivs Tiid. Hvilket Huus med tilliggende Toft og Eng ovenmeldte Christen Larsen maae have nyde, bruge og beholde sin Liivs Tiid paa følgende Vilkaar, at hand deraf Aarligen til hver Martini betaler til mig og efterkommere i Embedet en Rdl. skriver Een Rixdahler Courant, Holder Huuset forsvarlig i Stand, til Rette Tiider svarer alle Ordinaire og Extraordinaire Skatter og Paabudder, Ej allene af sig self og Familie men ogsaa af alle sine Huus Tienende og sig ellers efter Kongl. Mayst. Allernaadigste Lov og Forordninger som enten ere, eller her efter paabydendes vorder, høisommeliget retter og Forholder, være mig og efterkommere som Hosbond hørrig og lydig, mod sine Forældre tienstagtig og omhyggelig, Saa at de intet faar at Klage hverken paa Huus Leje eller nødtørvstig ophold saa længe de lever og efter deres død besørger dem en Qristsømmelig Begravelse, Aldt under dette sit Fæste Brevs forbrydelse.

Det til Bekræftelse under min Haand og Signete.

Agerholm Præstegaard d. 14 January 1773.

M. Langballe.

Landsarkivet Viborg: V. Vandet Mensalgods.

- - - - - - - - - - - - - - -

Et Mensal Huus med 1 Td. umatrikuleret Jord - betalende Skat som af ¹/₄ Skp. - ved Klitmøller har i mange Aar været overladt en saare fattig Mand, Huusfader for en talrig Familie, Christen Henriksen, som derfor skulle, men har aldrig erlagt, 1 a 2 Rdl. Sølv aarligen, og betale Skatterne, han kan ikke bortjages uden at bebyrde Fattigvæsenet med hele hans Familie. I mange Aar før nuværende Beneficiarius Tid og nu i 11 Aar i min Tid, har han uden anden Betaling end Skatternes erlæggelse havt Huset, det han bruger som Lade til et Lidet eget Huus hans Familie har bygget for ham paa en Nabo Ejendom.

Mensalhuset har i mange Aar - siden en Sandflugt tog det meste af Ejendommen, der ligger op til den endnu vilde Sand, og forringes aarligen - ikke egentlig været indrettet til Beboelse, og kan nu, da Skorstenen mangler, formodentlig ikke sættes i Brandkassen, og altsaa heller ikke, efter Stiftsøvrighedens Skrivelse af 16de August 1830, grundet paa Canc. Skrivelse af 10de f. M., bortfæstes uden Ombygning og Bekostning, der vilde medtage flere Aars Intrader.

NB. Det er ved Canc. Skrivelse 25de Septbr. 1838 tilladt, at dette Huussted for Fremtiden aarligen maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, vedl. Canc. Skrivelsen, der her i Protokollen er indført Fol. 7.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

C. B. Carstensen.

Canceliets skrivelse saalydende:

Hr. Konferentsraad (Amtmanden) har med behagelig betænkning af 4de Julii sidstleden tilstillet Cancelliet et Andragende fra Sognepræsten for Vester og Øster Vandet Menigheder, Carstensen, hvori han yttrer, at der til Embedet hører 2de umatrikulerede Mensallodder, den ene beliggende i Vestervandet Sogns Klitte ved Bleghule, hvorpaa i hans Embedstid ingen bygning har været, hvorimod Jorden af ham er bortlejet mod en aarlig afgivt af 1 rdr., den anden beliggende i Klitmøller bye, som vel tidligere har været bortfæstet, men nu alt i en lang Række af Aar ikkun bortlejet, hvorpaa endnu findes en forfalden Hytte, som han formeener at være den samme, som i sin Tid er opført af den sidste Fæsters Enke, men som ifølge en inden Hillerslev og Hundborg Herreders Ret under 28de Marts 1797 afsagt dom skulde nedbrydes og sælges til Fordel for Fattigvæsenet, og da hr. Conferentsraaden har været af den Formening, at disse 2de Lodder burde bortfæstes og det paa den sidstnævnte værende Huus af Beneficiarius maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, samt at den forfaldne Hytte paa den ene Lod maae bortsælges ved offentlig Auction til Nedbrydelse og beløbet maae tilfalde Sognets Fattigvæsen. Foranlediget heraf skulde Canlelliet, efter derom at have indhentet betænkning fra biskoppen over Aalborg Stift, tjenestligst tilmælde hr. Conferentsraad til behagelig Efterretning og vidre bekendtgørelse, at det saaledes Indstillede bifaldes.

For øvrigt bemærkes, at den paa Jorden staaende Hytte, der ifølge ovenstaaende Cancellie Skrivelse skal sælges til bedste for Fattigvæsenet, ikke har kunnet være solgt endnu til Nedbrydelse, da jeg allerede før Cancelliets Skrivelse ankom havde bortlejet den til brug i indeværende Vinter. Men saa snart det bliver Foraar vil Conditionerne til Auktion derover blive allerærbødigst indsendt til det høje Amts Approbation.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

Carstensen

(Fæsteprotokol for Annex og Mensal Godset til Aggerholm Præstegaard. Hanstholm arkiv s. 4).

- - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Jens Petersen Bak tilstaaer og hermed vitterliggiør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skiøder og overdrager til Hans Pedersen følgende mig hidtil efter Skiøde af 5te, tinglyst 25 Febr. 1862, tilhørende Eiendomme, nemlig: Eiendommene i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, Matr. No. 2a og Matr. No. 70 af Htk. 3 Fdk. 1 Alb. med Gskat 20� sk. med Andel i Matr. No. 76 tilligemed Bygninger, for Kiøbesummen 800 Rdl. R.M. Og da Hans Pedersen nu har betalt mig den betingede Kiøbesumma Otte Hundrede Rigsdaler Rigs Mønt, skal foranførte Eiendomme herved være ham skiødet og hiemlet med Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg har ejet samme, og indestaaes for Vanhiemmel. Til Bekræftelse vidnesfast under min Haand.

Skrevet i Thisted den 28 Juni 1870.

Jens Bach

Til Vitterlighed

J. Nyeborg     Mads Møller

nærværende

I Anledning af dette Skiøde er der til de Fattiges Kasse givet 1 mk.

Vestervandet d. 29 Juni 1870.

P. A. Sandgaard

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Hans Pedersen vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Terkild Kristensen det mig ifølge Skjøde af 28 Juni 1870, lyst 5 Juli s. A. tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 2a og 70 af Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. og med Andel i Matr. No. 76, for Kjøbesum 600 Rdl., skrives seks Hundrede Rigsdaler Rigsmønt.

Da Kjøberen Terkild Kristensen har fyldesgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til fornævnte Hus med Eiendomme, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at Matr. No. 2a rettelig har Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. No. 76 og at Matr. No. 70 rettelig har Hartkorn ³/₄ Alb., uden Glskat.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Hans Pedersen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schalz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 2/7 1872.

 - - - - - - - - - - - - -

GJÆLDSBREV.

Underskrevne Husmand Terkild Kristensen af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, vedstaar herved, at jeg ved Kjøbet af den nedenfor pantstillede Eiendom er bleven skyldig til Snedker Hans Pedersen sammesteds en Sum af 275 Rdl., skriver to Hundrede halvfjerdsindstyve og fem Rigsdaler Rigsmønt, som fra Kreditors Side med et halvt Aars foregaaende Varsel først kan fordres udbetalt i 11 Juni Termin 1877. Af Kapitalen svares fra 11 Juni d. A. at regne i aarlig Rente 4 Prosent, der betales med Halvdelen i hvert Aars 11 Juni og 11 Decbr. Terminer til Kreditor paa hans Bopæl i god Betalingstid og senest den 16de i Maaneden. Til skadesløs Sikkerhed for Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal foraarsagende Omkostninger pantstiller jeg herved med Prioritet og Panterettighed det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Eiendomme Matr. No. 2a og 70 af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. 76 (rettelig anført saaledes: Matr. No. 2a af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. med Andel i Matr. No. 76, og Matr. No. 70 af Htkorn ³/₄ Alb. uden Glskat), Bygningens Forsikringssum, Jordernes Sæd og Afgrøde og al af Pantet gaaende Leie og Indtægt. Udebliver Renten over bestemte Forfaldstid, Skatter og Afgifter drages til Restance eller Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand og god Drift, er Kapitalen i alle eller et enkelt af disse Tilfælde og uanseet den betingede Henstand strax forfalden til Udbetaling. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. af 25 Januar 1828.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Terkild Kristensen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schaltz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 2/7 1872.

- - - - - - - - - - - -

KJØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husmand Anders Christian Andersen af Klitmøller erkjender herved, at have solgt til Anders Christian Jensen sammesteds følgende mig ifølge Skjøder af 26. August 1876 og 17. Juni 1880, tinglyste henholdsvis 3. August 1880 og 2. Februar 1892, tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Eiendomme med Bygninger og Jorder skyldsatte saaledes:

Matr. No. 14b, Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb., Gl.skat 0 Øre

Matr. No. 2a, Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb., Gl.skat 42 Øre

Matr. No. 70, Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb., Gl.skat 0 Øre

tilligemed Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76, for den mellem os akkorderede Kjøbesum 2500 Kr., skriver to Tusinde og fem Hundrede Kroner, samt i øvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1. Det Solgte er allerede overtaget af Kjøberen, der svarer alle der af gaaende Skatter og Afgifter 1. ds.

2. Kjøbesummen berigtiges saaledes:

a. I 11. December Termin d. A. god Betalingstid betaler Kjøberen mig

kontant                                                                                                 1500 Kr.

Skriver et Tusinde og fem Hundrede Kroner.

b. Resten af Kjøbesummen                                                                        1000 Kr.

skriver et Tusinde Kroner, der forrentes med 4% p.A. fra

11. Decbr. d. A., lader jeg forblive indestaaende uopsigelig

i 5 Aar fra 11. Decbr. d. A. mod Kjøberens som for Umyndiges

Midler klausulerede Panteobligation, hvorved gives oprykken

de Prioritets Panteret i den solgte Ejendom med Leie, Interesse,

Besætning, Inventarium, Avl og Afgrøde, samt Assurance,

næstefter saa stort et Laan, som kan erholdes i Kreditforeningen

eller andet offentligt Institut.

3. Naar Kjøbesummen er berigtiget er jeg pligtig at meddele Kjøberen

anmærkningsfrit Skjøde paa den solgte Ejendom og at hjemle

ham denne paa lovlig Maade.

4. Omkostningerne ved nærværende Kontrakts og Skjødets Udfærdigelse

og Stempling betales af mig, hvorimod Kjøberen selv bekoster

Skjødets Tinglysning.

5. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter

Frd. 25. Januar 1828.

Jeg Anders Christian Jensen erkjender at være indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.

P.t. Thisted den 9. Mai 1900.

A.G. Andersen                     Anders Christian Jensen

Til Vitterlighed:

Salling            Toppenberg.

Modtaget Afdrag 1000 Kr., er et Tusinde Kroner, hvorfor kvitteres.

p.t. Thisted den 17. December 1900.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - -

SKJØDE.

Da Kjøberen Anders Christian Jensen har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa skal den solgte Ejendom Matr. No. 14b og 2a og 70 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, af Hartkorn ialt 2 Skp. ¹/₄ Alb. Gl.skat 42 øre med Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76 sammesteds, samt Bygninger, fra nu af tilhøre ham med alle de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 19. Januar 1901.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller erkender herved, at have solgt og afhændet til Husejer Chr. Larsen, sammesteds, den mig ifølge tinglyst Adkomst, der berigtiges samtidig hermed, tilhørende Ejendon af Klitmøller i V. Vandet Sogn, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende Vesten for Huset, samt et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Overtagelsen finder Sted straks, men forbeholder jeg mig Ret til at lade Huset staa indtil den 1. November d.A., samt at bruge Haven i samme Tid. Bygningerne forpligter jeg mig til at fjerne til nævnte Tidspunkt. Køberen udreder Skatter og offentlige Afgifter forfaldne den 1. April d.A. og senere.

2.

Købesummen 2000 Kr. betales kontant, men uden Renter i Juni Termin d.A., hvorpaa nærværende Kontrakt fuldbyrdes ved Skøde, der kun maa indeholde Bemærkning om, at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt de omtalte Engskifter og Jordstykket paa Sandodde.

3.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skøde udredes af Køberen, medens jeg bekoster min Adkomst i Orden og Ejendommen frigjort for Rentegæld. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. 25. Januar 1828.

Jeg Husejer Chr. Larsen indgaar paa nærværende Handel. Værdien i Handel og Vandel sættes paa Tro og Love lig Købesummen.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.

Klitmøller, den 14. Marts 1918.

Kristian Larsen                     Johannes Hansen

- - - - - - - - - - -

SKØDE.

Da Køberen nu kontant og skadesløst har betalt mig den ved foranstaaende Købekontrakt fastsatte og bestemte Købesum, saa skøder og overdrager jeg Johannes Hansen af Klitmøller herved til Køberen Husejer Christian Larsen sammest. den foran solgte og afhændede Ejendom, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende vest for Huset og et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, og skal bemelte Ejendom med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Christian Larsen tilhørende som hans fuldkomne lovlige og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel efter Loven og bemærkes:

at jeg som anført i Købekontraktens Post 1 har forbeholdt mig Ret til at lade Huset staa til 1. Novbr. d.A. og til at bruge Haven til samme Tidspunkt, idet jeg forpligter mig til at fjerne Huset inden nævnte Tid og

at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt til solgte 2. Engskifter og Jordstykke paa Sandodde og frafalder Retsanmærkning ved Tinglysningen herom.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.

P.t. Thisted, den 12 November 1918.

Johannes Hansen                  Karoline Andersen

Til Vitterlighed: S. Bjerregaard                   Johs Brock

Læst 3/12 1918.

Matr.nr. 2a & 70, Klitmøller
Kvadderkjær
Folketælling 1787 nr. 1.

 

Den først omtalte fæster var: Lars Larsen (1701-1784) og stedet tilhørte Agerholm Præstegaard. Han var gift med Maren Christensdatter Varmbach (1699-1748). Hans fader, Lars Graversen, har muligvis også været fæster af stedet, han døde iflg. kirkebogen ”i sin anseelige høje Alderdom 98 Aar gl.” som aftægtsmand i huset. Lars Larsens søn:

Christen Larsen (1742-1794) fik 14/1 1773 fæstebrev på stedet under Agerholm Præstegaard.: Årlig landgilde var 1 rd. Han var gift med Else Christensdatter Hassing (1745-1811), der antagelig var fra Hassing sogn. Den næste fæster var:

Christen Henriksen (o.1780-1837) fra Aasted sogn. I 1811 blev han gift med Karen Marie Olufsdatter Brandi (1783-1867). Christen Henriksen var forhenværende artillerist. I en note til Beregningsprotokollen står der: ”Hedelod østen Byen paa begge Sider af Aaen. Fæsteren er og Ejer af Nr. 70.” Matrikelkortet af 1813 viser, at matr.nr. 2 var ubebygget, men på den tilstødende lod matr.nr. 70 ses et lille hus. Her må Christen Henriksen have boet, og den lille parcel ejede han. Kortet af 1789 viser imidlertid, at der dengang har ligget et hus på matr.nr. 2, medens der intet findes på nr. 70. Sørullen for Vester Vandet: 1828. Sølimitsted nr. 2, Klitmøller. Husmand Christen Henriksen 45 Aar, ei i Rullen. Afsked 1828, 1838 død. Enken beboer Stedet. Htk. 1818: 0-0-1-0. 12/2 1849 skøder Karen Marie Olufsdatter Brandi huset til sønnen:

Anders Christian Christensen (1824-1903) for 50 rd. med aftægt til moderen. Han var ugift og mekaniker. Kendt under navnet ”Mekannikus”. 13/12 1851 tegnede han brandforsikring på huset: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen. Stuehuuset i Øst og Vest 19 Fag 9 Al. dyb. Fyrre Over og Undertømmer, deels murede og deels klinede Vægge, Loft over 9 Fag og Straatag, indrettet til Lade, Stald, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsten og Ovn samt Tørvehuus, de 12 Fag fra vestre Ende blev taxeret til 300 rd. og de øvrige 7 Fag til 80 rd., er 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret. I 1855 blev brandforsikringen fornyet: Et Huus eies og beboes af Anders Christian Christensen, og forsikret under nr. 80-80 for 380 rd. Stuehuuset i Øst og Vest nu af 24 Fag 9 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, deels murede, deels klinede Vægge, Loft over 14 Fag og Straatag, indrettet til Materialhuus, Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken med forsv. Skorsteen, Ovn og Loft, Stald og Lade, blev nu taxeret til 500 rd., forhen 380 rd. Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen forsikret for 380 rd., nu for 500 rd.

21/10 1851 skøder pastor Michelsen til Anders Christian Christensen et stk. jord i Klitmøller af htk. 3 fdk. 1 alb. for 125 rd. 5/2 1962 solgte Anders Christian Christensen følgende ejendomme:

a. Parcel Matr. Nr. 2a i Klitmøller af Htk. 3 Fdk. 1 Alb., herunder Matr. Nr. 70 og Andel i Matr. Nr. 76 tilligemed Ejendommens Bygning.

b. en Husejendom Matr. Nr. 70 i Klitmøller Htk. 3/4 Alb.

dog beholdt Anders Christian Christensen en parcel af matr.nr. 2a, som fik matr.nr. 2b, hvorpå han byggede et hus uden hartkorn. Ejendommene under a og b blev solgt til:

Jens Pedersen Bach (f. 1828), der 1861 blev gift med Zidsel Marie Svendsdatter Trilling (f. 1827). 30/4 1870 solgte Jens Pedersen Bach ovennævnte ejendomme til:

Hans Pedersen. 28/6 1870 udstedte Hans Pedersen skøde på matr.nr. 2a og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Therkild Christensen, født i Hjardemål Klit 1846, død i Klitmøller 1928. Han var gift med Dorthe Kathrine Stentoft født i Nebel 1843, død i Klitmøller 1922. Therkild Christensen var fisker. I 1881 blev han ansat ved redningsvæsenet. Han deltog 14 gange med redningsbåden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 165 skibbrudne. Han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn. Therkild Christensen flyttede huset på matr.nr. 2a til Ørhagevej 134, matr.nr. 6q, og den 26/8 1876 solgte han matr.nr. 2a og 70 til:

Anders Christian Andersen, født o. 1830 i Sjørring. Han var murer og gift med Helene Kjerstine Nebel, født o. 1828 i Vester Vandet. I 1880 købte han naboejendommen matr.nr. 14b af Inger Svendsdatter Frost Brandi og flyttede dertil. 19/1 1901 solgte Anders Christian Andersen matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Anders Christian Jensen, der var gift med Caroline Andersen. Han døde 1910 og enken solgte ejendommene til:

Johannes Hansen, født 1859 i Ballerum. Han blev 1879 gift med Caroline Andersen, født 1850 i Thingstrup. Han var fisker og arbejdsmand. ægteparret havde tidligere boet på matr.nr. 49c og 2b. 22/6 1918 købte han parcel matr.nr. 63g og nedbrød huset på matr.nr. 14b, som han opførte igen på den købte parcel. 12/11 1918 solgte han matr.nr. 2a, 14b og 70 med andel i matr.nr. 76 til:

Christen Larsen (1855-1930), kaldet Malle. Han boede på matr.nr. 39. I 1920 solgte han ejendommene til sønnen:

Jens Frost Larsen, der ligeledes boede på matr.nr. 39. 9/4 1940 solgte Jens Frost Larsen matr.nr. 2a, 14b og 70 til:

Peder Konge Mortensen (1886-1975), der havde en maskinfabrik i Aalborg. Efter hans død overgik ejendommene til sønnen:

Per Konge Mortensen, der havde overtaget faderens maskinfabrik i Aalborg. Han solgte ejendommene til:

Knud Krabbe, gårdmand i Skinnerup.

1985: Samme ejer

- - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Michel Langballe Sogne Præst for Vester og Øster Vandet Kirkemenigheder gjør Vitterligt at have Stæd og Fæst, som jeg herved stæder og Fæster til Velagte Unge Karl Christen Larsen, Barnefød ved Klitmøller, Et Huus ibid. Agerholm Præstegaard tilhørende, som hans Fader Lars Larsen hidtil i Fæste haft haver, men nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed med Velberaad Huu overladt til ovenmældte sin Kiære Søn Christen Larsen imod at han forsørger sine gl. Forældre med Huus Leje og nødtørvstig ophold deres Liivs Tiid. Hvilket Huus med tilliggende Toft og Eng ovenmeldte Christen Larsen maae have nyde, bruge og beholde sin Liivs Tiid paa følgende Vilkaar, at hand deraf Aarligen til hver Martini betaler til mig og efterkommere i Embedet en Rdl. skriver Een Rixdahler Courant, Holder Huuset forsvarlig i Stand, til Rette Tiider svarer alle Ordinaire og Extraordinaire Skatter og Paabudder, Ej allene af sig self og Familie men ogsaa af alle sine Huus Tienende og sig ellers efter Kongl. Mayst. Allernaadigste Lov og Forordninger som enten ere, eller her efter paabydendes vorder, høisommeliget retter og Forholder, være mig og efterkommere som Hosbond hørrig og lydig, mod sine Forældre tienstagtig og omhyggelig, Saa at de intet faar at Klage hverken paa Huus Leje eller nødtørvstig ophold saa længe de lever og efter deres død besørger dem en Qristsømmelig Begravelse, Aldt under dette sit Fæste Brevs forbrydelse.

Det til Bekræftelse under min Haand og Signete.

Agerholm Præstegaard d. 14 January 1773.

M. Langballe.

Landsarkivet Viborg: V. Vandet Mensalgods.

- - - - - - - - - - - - - - -

Et Mensal Huus med 1 Td. umatrikuleret Jord - betalende Skat som af ¹/₄ Skp. - ved Klitmøller har i mange Aar været overladt en saare fattig Mand, Huusfader for en talrig Familie, Christen Henriksen, som derfor skulle, men har aldrig erlagt, 1 a 2 Rdl. Sølv aarligen, og betale Skatterne, han kan ikke bortjages uden at bebyrde Fattigvæsenet med hele hans Familie. I mange Aar før nuværende Beneficiarius Tid og nu i 11 Aar i min Tid, har han uden anden Betaling end Skatternes erlæggelse havt Huset, det han bruger som Lade til et Lidet eget Huus hans Familie har bygget for ham paa en Nabo Ejendom.

Mensalhuset har i mange Aar - siden en Sandflugt tog det meste af Ejendommen, der ligger op til den endnu vilde Sand, og forringes aarligen - ikke egentlig været indrettet til Beboelse, og kan nu, da Skorstenen mangler, formodentlig ikke sættes i Brandkassen, og altsaa heller ikke, efter Stiftsøvrighedens Skrivelse af 16de August 1830, grundet paa Canc. Skrivelse af 10de f. M., bortfæstes uden Ombygning og Bekostning, der vilde medtage flere Aars Intrader.

NB. Det er ved Canc. Skrivelse 25de Septbr. 1838 tilladt, at dette Huussted for Fremtiden aarligen maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, vedl. Canc. Skrivelsen, der her i Protokollen er indført Fol. 7.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

C. B. Carstensen.

Canceliets skrivelse saalydende:

Hr. Konferentsraad (Amtmanden) har med behagelig betænkning af 4de Julii sidstleden tilstillet Cancelliet et Andragende fra Sognepræsten for Vester og Øster Vandet Menigheder, Carstensen, hvori han yttrer, at der til Embedet hører 2de umatrikulerede Mensallodder, den ene beliggende i Vestervandet Sogns Klitte ved Bleghule, hvorpaa i hans Embedstid ingen bygning har været, hvorimod Jorden af ham er bortlejet mod en aarlig afgivt af 1 rdr., den anden beliggende i Klitmøller bye, som vel tidligere har været bortfæstet, men nu alt i en lang Række af Aar ikkun bortlejet, hvorpaa endnu findes en forfalden Hytte, som han formeener at være den samme, som i sin Tid er opført af den sidste Fæsters Enke, men som ifølge en inden Hillerslev og Hundborg Herreders Ret under 28de Marts 1797 afsagt dom skulde nedbrydes og sælges til Fordel for Fattigvæsenet, og da hr. Conferentsraaden har været af den Formening, at disse 2de Lodder burde bortfæstes og det paa den sidstnævnte værende Huus af Beneficiarius maae bortlejes i stedet for at bortfæstes, samt at den forfaldne Hytte paa den ene Lod maae bortsælges ved offentlig Auction til Nedbrydelse og beløbet maae tilfalde Sognets Fattigvæsen. Foranlediget heraf skulde Canlelliet, efter derom at have indhentet betænkning fra biskoppen over Aalborg Stift, tjenestligst tilmælde hr. Conferentsraad til behagelig Efterretning og vidre bekendtgørelse, at det saaledes Indstillede bifaldes.

For øvrigt bemærkes, at den paa Jorden staaende Hytte, der ifølge ovenstaaende Cancellie Skrivelse skal sælges til bedste for Fattigvæsenet, ikke har kunnet være solgt endnu til Nedbrydelse, da jeg allerede før Cancelliets Skrivelse ankom havde bortlejet den til brug i indeværende Vinter. Men saa snart det bliver Foraar vil Conditionerne til Auktion derover blive allerærbødigst indsendt til det høje Amts Approbation.

Agerholm Præstegaard 19de Marts 1839.

Carstensen

(Fæsteprotokol for Annex og Mensal Godset til Aggerholm Præstegaard. Hanstholm arkiv s. 4).

- - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Jens Petersen Bak tilstaaer og hermed vitterliggiør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skiøder og overdrager til Hans Pedersen følgende mig hidtil efter Skiøde af 5te, tinglyst 25 Febr. 1862, tilhørende Eiendomme, nemlig: Eiendommene i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, Matr. No. 2a og Matr. No. 70 af Htk. 3 Fdk. 1 Alb. med Gskat 20� sk. med Andel i Matr. No. 76 tilligemed Bygninger, for Kiøbesummen 800 Rdl. R.M. Og da Hans Pedersen nu har betalt mig den betingede Kiøbesumma Otte Hundrede Rigsdaler Rigs Mønt, skal foranførte Eiendomme herved være ham skiødet og hiemlet med Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg har ejet samme, og indestaaes for Vanhiemmel. Til Bekræftelse vidnesfast under min Haand.

Skrevet i Thisted den 28 Juni 1870.

Jens Bach

Til Vitterlighed

J. Nyeborg     Mads Møller

nærværende

I Anledning af dette Skiøde er der til de Fattiges Kasse givet 1 mk.

Vestervandet d. 29 Juni 1870.

P. A. Sandgaard

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Hans Pedersen vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Terkild Kristensen det mig ifølge Skjøde af 28 Juni 1870, lyst 5 Juli s. A. tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 2a og 70 af Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. og med Andel i Matr. No. 76, for Kjøbesum 600 Rdl., skrives seks Hundrede Rigsdaler Rigsmønt.

Da Kjøberen Terkild Kristensen har fyldesgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til fornævnte Hus med Eiendomme, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Det bemærkes, at Matr. No. 2a rettelig har Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. No. 76 og at Matr. No. 70 rettelig har Hartkorn ³/₄ Alb., uden Glskat.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Hans Pedersen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schalz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 2/7 1872.

 - - - - - - - - - - - - -

GJÆLDSBREV.

Underskrevne Husmand Terkild Kristensen af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, vedstaar herved, at jeg ved Kjøbet af den nedenfor pantstillede Eiendom er bleven skyldig til Snedker Hans Pedersen sammesteds en Sum af 275 Rdl., skriver to Hundrede halvfjerdsindstyve og fem Rigsdaler Rigsmønt, som fra Kreditors Side med et halvt Aars foregaaende Varsel først kan fordres udbetalt i 11 Juni Termin 1877. Af Kapitalen svares fra 11 Juni d. A. at regne i aarlig Rente 4 Prosent, der betales med Halvdelen i hvert Aars 11 Juni og 11 Decbr. Terminer til Kreditor paa hans Bopæl i god Betalingstid og senest den 16de i Maaneden. Til skadesløs Sikkerhed for Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal foraarsagende Omkostninger pantstiller jeg herved med Prioritet og Panterettighed det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Eiendomme Matr. No. 2a og 70 af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., med Andel i Matr. 76 (rettelig anført saaledes: Matr. No. 2a af Htkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk. med Andel i Matr. No. 76, og Matr. No. 70 af Htkorn ³/₄ Alb. uden Glskat), Bygningens Forsikringssum, Jordernes Sæd og Afgrøde og al af Pantet gaaende Leie og Indtægt. Udebliver Renten over bestemte Forfaldstid, Skatter og Afgifter drages til Restance eller Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand og god Drift, er Kapitalen i alle eller et enkelt af disse Tilfælde og uanseet den betingede Henstand strax forfalden til Udbetaling. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. af 25 Januar 1828.

Under mit Navn vidnesfast.

f. T. Thisted, den 30 April 1872.

Terkild Kristensen

Til Vitterlighed

Lomborg        S. Schaltz

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 2/7 1872.

- - - - - - - - - - - -

KJØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husmand Anders Christian Andersen af Klitmøller erkjender herved, at have solgt til Anders Christian Jensen sammesteds følgende mig ifølge Skjøder af 26. August 1876 og 17. Juni 1880, tinglyste henholdsvis 3. August 1880 og 2. Februar 1892, tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Eiendomme med Bygninger og Jorder skyldsatte saaledes:

Matr. No. 14b, Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb., Gl.skat 0 Øre

Matr. No. 2a, Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb., Gl.skat 42 Øre

Matr. No. 70, Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb., Gl.skat 0 Øre

tilligemed Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76, for den mellem os akkorderede Kjøbesum 2500 Kr., skriver to Tusinde og fem Hundrede Kroner, samt i øvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1. Det Solgte er allerede overtaget af Kjøberen, der svarer alle der af gaaende Skatter og Afgifter 1. ds.

2. Kjøbesummen berigtiges saaledes:

a. I 11. December Termin d. A. god Betalingstid betaler Kjøberen mig

kontant                                                                                                 1500 Kr.

Skriver et Tusinde og fem Hundrede Kroner.

b. Resten af Kjøbesummen                                                                        1000 Kr.

skriver et Tusinde Kroner, der forrentes med 4% p.A. fra

11. Decbr. d. A., lader jeg forblive indestaaende uopsigelig

i 5 Aar fra 11. Decbr. d. A. mod Kjøberens som for Umyndiges

Midler klausulerede Panteobligation, hvorved gives oprykken

de Prioritets Panteret i den solgte Ejendom med Leie, Interesse,

Besætning, Inventarium, Avl og Afgrøde, samt Assurance,

næstefter saa stort et Laan, som kan erholdes i Kreditforeningen

eller andet offentligt Institut.

3. Naar Kjøbesummen er berigtiget er jeg pligtig at meddele Kjøberen

anmærkningsfrit Skjøde paa den solgte Ejendom og at hjemle

ham denne paa lovlig Maade.

4. Omkostningerne ved nærværende Kontrakts og Skjødets Udfærdigelse

og Stempling betales af mig, hvorimod Kjøberen selv bekoster

Skjødets Tinglysning.

5. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter

Frd. 25. Januar 1828.

Jeg Anders Christian Jensen erkjender at være indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.

P.t. Thisted den 9. Mai 1900.

A.G. Andersen                     Anders Christian Jensen

Til Vitterlighed:

Salling            Toppenberg.

Modtaget Afdrag 1000 Kr., er et Tusinde Kroner, hvorfor kvitteres.

p.t. Thisted den 17. December 1900.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - -

SKJØDE.

Da Kjøberen Anders Christian Jensen har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa skal den solgte Ejendom Matr. No. 14b og 2a og 70 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, af Hartkorn ialt 2 Skp. ¹/₄ Alb. Gl.skat 42 øre med Andel for Matr. No. 2a i Matr. No. 76 sammesteds, samt Bygninger, fra nu af tilhøre ham med alle de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 19. Januar 1901.

A.C. Andersen

- - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Husejer Johannes Hansen af Klitmøller erkender herved, at have solgt og afhændet til Husejer Chr. Larsen, sammesteds, den mig ifølge tinglyst Adkomst, der berigtiges samtidig hermed, tilhørende Ejendon af Klitmøller i V. Vandet Sogn, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende Vesten for Huset, samt et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Overtagelsen finder Sted straks, men forbeholder jeg mig Ret til at lade Huset staa indtil den 1. November d.A., samt at bruge Haven i samme Tid. Bygningerne forpligter jeg mig til at fjerne til nævnte Tidspunkt. Køberen udreder Skatter og offentlige Afgifter forfaldne den 1. April d.A. og senere.

2.

Købesummen 2000 Kr. betales kontant, men uden Renter i Juni Termin d.A., hvorpaa nærværende Kontrakt fuldbyrdes ved Skøde, der kun maa indeholde Bemærkning om, at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt de omtalte Engskifter og Jordstykket paa Sandodde.

3.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skøde udredes af Køberen, medens jeg bekoster min Adkomst i Orden og Ejendommen frigjort for Rentegæld. I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. 25. Januar 1828.

Jeg Husejer Chr. Larsen indgaar paa nærværende Handel. Værdien i Handel og Vandel sættes paa Tro og Love lig Købesummen.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast.

Klitmøller, den 14. Marts 1918.

Kristian Larsen                     Johannes Hansen

- - - - - - - - - - -

SKØDE.

Da Køberen nu kontant og skadesløst har betalt mig den ved foranstaaende Købekontrakt fastsatte og bestemte Købesum, saa skøder og overdrager jeg Johannes Hansen af Klitmøller herved til Køberen Husejer Christian Larsen sammest. den foran solgte og afhændede Ejendom, skyldsat under:

Matr. Nr. 14b af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1½ Alb.

Matr. Nr. 2a af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. Nr. 70 af Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 3/4 Alb.

med de til Matr. Nr. 2a og 14b hørende Andele i Matr. Nr. 76 sammesteds, samt 2 Engskifter beliggende vest for Huset og et Stykke Jord beliggende paa Sandodde, og skal bemelte Ejendom med rette Tilliggende og Tilhørende herefter være Christian Larsen tilhørende som hans fuldkomne lovlige og retmæssige Ejendom i enhver Henseende og med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel efter Loven og bemærkes:

at jeg som anført i Købekontraktens Post 1 har forbeholdt mig Ret til at lade Huset staa til 1. Novbr. d.A. og til at bruge Haven til samme Tidspunkt, idet jeg forpligter mig til at fjerne Huset inden nævnte Tid og

at jeg mangler tinglyst Adkomst til den til Matr. Nr. 14b hørende Andel i Matr. Nr. 76, samt til solgte 2. Engskifter og Jordstykke paa Sandodde og frafalder Retsanmærkning ved Tinglysningen herom.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnefast.

P.t. Thisted, den 12 November 1918.

Johannes Hansen                  Karoline Andersen

Til Vitterlighed: S. Bjerregaard                   Johs Brock

Læst 3/12 1918.

Klitmøller Ladepladsen

Klitmøller Kronens skøder

 

Klitmøller Hausgaard

Klitmøller Kro

 

Klitmøller Vester Mølle

Klitmøller Øster Mølle

Klitmøller Kirkebog 1882-1924

Folketælling 1890

Klitmøller, Matr.nr. 1, Klitmøller skole

Samling af kilder med tilknytning til historie

Ifølge Landvæsenskommissionens møde i Klitmøller d. 19/11 1814 fremgaar det, at Klitmøller by ingen skolejord havde og kun en skolestue tilbygget Mads Bolesens ejendom (matr.nr. 63). Amtmanden, der var skoledirektør i amtet, foreslog at købe Mads Bolesens hus og jord, og denne erklærede sig villig, men udbad sig betænkningstid. Mødet blev udsat til d. 24/11 1814, og nu erklærede Mads Bolesen, at han under ingen omstændigheder ville afstaa jordlodden, og man enedes om, at der paa Tørvekær skulle udlægges 12 tønder geometrisk land, som dog ikke var nok til 2 køer og 8 faars græsning, hvorfor man maatte sørge for at holde skoleholderen skadesløs paa anden maade.

Da de var nødvendigt at reservere sig byggeplads ved den daværende skolestue, baade til dennes udvidelse og til beboelse for skoleholderen, blev det besluttet at anlægge ½ tønde land geometrisk maal, som skulle gaa fra skolestuens nordøstre hjørne mod øst til skoleholderens toft og derfra modsyd til vejen, hvorfra linien løb langs med vejen vester ud, og derfra bøjede sig i en ret vinkel op til skolestuens sydvestre hjørne, for hvilken jord Mads Bolesen skulle have godtgørelse. Stedet var velvalgt for en skole. Det laa centralt i Klitmøller, hvor fire veje mødtes. Skolelodden fik matr.nr. 1 og kom til at ligge midt i Mads Bolesens ejendom matr.nr. 63. Skolestuen laa i den østre ende af skolelærerens hus, som laa paa matr.nr. 63. Paa matr.nr. 1 var der ingen bebyggelse.

 ______________________________________________________________________________________________________________

9/9 1831 blev huset brandforsikret:

Et Skolehuus, ejes af Klitmøller Bye.

Huuset i øster og vester 16 Fag 10 1/4 Al. dyb, opført af Grundmuur med Fyrre over Tømmer og Straatække, indrettet fra østerende til Skolestue 5 Fag, Gang 1 Fag, Dagligstue og Pige Kammer 3 Fag, Sovekammer, Børne og Spiis Kammer 2 Fag, Kiøkken, Bryggers og Saltkammer 3 Fag, Lade, Tørvehuus, Fæe‑ og Faarestie 2 Fag. I Skolestuen, Dagligstuen, Sove Kammer og Børne Kammeret er fielle Gulv, og over 14 Fag er Loft. I Huuset fornøden Vinduer og Døre, samt i Skolestuen en Bielægger Kakkelovn, 2 forsvarlige Skorstene og Bagerovn af brændte Sten. Taxeret til n.v. 1031 Rd. 24 er Sølv 1000 Rd. Forsvarlig mod Ildsfare og Huuset ej tilforn forsikret.

9/3 1832 solgte Mads Bolesen Holler Brandi matr.nr. 63 til: Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard. Han solgte 18/12 1859 solgte samme ejendom til Klitmøller Bys skolevæsen. Hartkornet for matr.nr. 1 var i 1859: 0‑0‑1‑0 og for matr.nr. 63 var det 0‑0‑3‑1½.

  Klitmøller gamle skole. Bygningen til venstre er opført 1898. Tilbygningen til højre blev opført efter århundredeskiftets skolereformer.
Skolen blev nedlagt i 1942, da det gamle skole blev taget i brug. 

 

 Klitmøller skole omkring 1925. Det lille hus er toilettet.

 Klitmøller skole omkring 1925. Til Højre ses brønden.

 Klitmøller skole ca. 1942.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sogneprotokollen for Øster‑ og Vester Vandet Kommune:

1894, den 13. Juni:

Det vedtoges at føje en Qvistbygning til Nordre Side af Klitmøller Skole og et Halvtag til østre Ende af samme til Gang, og til at forestaa dette Byggearbejde valgtes foruden Villads Jensen og N. I. Mortensen af Klitmøller Medlemmerne A. C. Madsen og Niels Andersen af V. Vandet.

1895, den 17. Maj: Der afholdtes Licitation over Arbejderne ved Om‑ og Tilbygning af Klitmøller Skole efter Beskrivelse, Conditioner og Vilkaar, som havde ligget til Eftersyn og som fremlagdes: Lavestbydende blev paa Murerarbejdet Chr. Nørgaard af Dragsbech med                                                    225 Kr.

paa Tømrer‑ og Snedkerarbejdet Anton Nielsen af Nytorp med i alt                              290 Kr.

paa Mønningen Chr. Peder Hede af Klitmøller med                                                         11 Kr.

hvilke Tilbud approberedes, medens et Tilbud fra Mads Jensen af Klitmøller

paa Tækkerarbejdet med 75 Kr. forkastedes.

1898, den 17. Marts.

I Følge Begæring fra Provst Madelung om oprettelse af et Andenlærerembede i Klitmøller vedtog Sogneraadet at ombygge det nuværende Skolelokale til Beboelseslejlighed til en Andenlærer, samt at bygge et nyt Hus med 2 ny Skolestuer med en fælles Forstue udenfor den nuværende Skolebygning.

1898, den 13. Maj

Man vedtog efter Skoledirektionens Forslag at tage under Overvejelse med Klitmøller ny Skole, der nu har approberet den forelagte Tegning, at lægge den ny Bygning i parallel Linie syd for den ældre cirka i 30 Alens Afstand, og at Indgangsdøren skal være paa Nordsiden istedet for paa Sydsiden, somTegningen udviser.

1898, den 28. Maj:
Var Sogneraadet samlet paa Landmandshotellet i Thisted. De indkomne Tilbud paa Klitmøller Skole og Bygning og Ombygning af det gamle Skolelokale blev

aabnet, efter at Tegning og Konditioner havde været fremlagte til Eftersyn paa

Landmandshotellet, hvor følgende blev tilstaaet:

Murerarbejdet, Anders Ringgaard Jørgensen, Klitmøller                                           385,00 Kr.

30 Tdr. Kalk, M. Eriksen, Thisted. Pr. Tønde                                                              2,75 Kr.

Malerarbejdet, P. Andersen, Hundborg                                                                     75,00 Kr.

Snedkerarbejdet, Anton Klitgaard, Villerslev                                                            380,00 Kr.

Tømrerarbejdet, Peder Chr. Andersen, Klitmøller                                                    175,00 Kr.

Levering af Tømmer, Spiger og Søm. N. C. Andersen & Co., Thisted

Sand, Grus og Grundsten, Chr. Hede, Klitmøller.

Levering af Tagsten, Cement og Skorstenspiber, A. Hilligsøe, Thisted.

1898, den 28. Juni:

Til Klitmøller Andenlærerembede vedtoges det, at levere 2 Læs Skudtørv

og 6 Td. Kul til Lærerens eget Brug, samt yderligere at levere 10 Tdr. Kul

til Skolens Kakkelovne henhørende under Førstelæreren

1901, den 13. September.

Andragende fra Lærer Andersen, Klitmøller, om udvidelse af Haven ved

Klitmøller Skole. Man vedtog at yde ham 10 Kr. til nævnte Udvidelse, imod

at han selv bekoster samme.

1908, den 19. September:

Da der skulde anskaffes en ny Kakkelovn i Klitmøller Skole, nedsattes et

Udvalg bestaaende af A. Thingstrup Jørgensen og Martin Jensen til at

indkøbe en Kakkelovn og søge den gamle afhændet paa fordelagtigste Maade.

1910, den 7. Januar:

Som Svar paa Andragende angaaende opførelse af nye Beboelseslejligheder til 1ste og 2den Lærerne i Klitmøller, vedtoges det at opføre ny Beboelse i dette Aar paa Betingelse af, at Jorden bortsolgtes, og Læreren som Vederlag derfor nøjedes med Renterne af Salgssummen paa Ejendommen.

1910, den 15. Juni:

Afholdtes Sogneraadsmøde paa Landmandshjemmet i Thisted, man optog et Laan i Sparekassen paa 6000 Kr. til Udgifter ved Opførelsen af nye Lærerboliger i Klitmøller. Laanet forrentes foreløbig med 5%, men er Renten ikke fastsat bestemt, hvorimod Laanet afdrages med 300 Kr. aarlig, 150 Kr. i hver Termin.

1910.den 3. August:

Mødte Sogneraadet ved Klitmøller Skole for at godkende Arbejdet ved Opførelse af den nye Lærerbolig i Klitmøller, og da samme bedømtes som godt udført og færdig til den bestemte Tid udbetaltes til P.C. Andersen den for samme akkorderede Sum.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Matr.nr. 1a, 33d, 63a, 63m Klitmøller, 0‑0‑0‑2½, Skole

Vurdering til ejendomsskyld 80.000 Kr. Areal 2 ha. 6920 kvadratm.

I sommeren 1941 byggedes en ny skole, der skulle opfylde den nye skolelovs krav. Bygningen blev indviet d. 7/1 1942, og blev taget i brug til undervisning d. 13/1 s. a.

I Petronelle Kierstine Søltofts testamente, udstedt 10/11 1790, staar følgende under punkt 16: Skal de øvrige Huuse jeg endnu eier ved Klitmøller være henlagt til Skoleholderen ved Klitmøller paa samme Maade, som allerede forhen sket er med de jeg forhen har givet til Skolen ved Klitmøller. (Genpart af dette testamente blev lyst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 19/6 1866.)

 

Underlagt sendes herved Deres Velærværdighed de af os udfærdigede Auctions Conditioner til derefter at forsøge Auction over de 8te Huuse som tilhører Klitmøller Skole og maae derhos have Dem anmodet om, at tilføje det Hartkorn eller Areal, som ethvert Huus haver, ved at udfylde den dertil udi Conditionerne givne aabne Plads.

Areal Beregningen, som vedlagt tilbagefølger, bliver efter Afbetjening ved Auctionen at tilstille os tilligemed Auctionsforretningen.

Aalborg den 8 April 1813.

Lentz                                    Jansen

Fremlagt og Lyst ved Auctionen den 10de Maii 1813.

Til Hr. Provst Eeg.

CONDITIONER.

Hvorefter de Skolen ved Klitmøller tilhørende 8 stk. Huse med tilliggende Jorder ved offentlig Auction bortsælges, nemlig:

J. L. Blaks i fæstehavende Huus af                                   47500 - 3 Tdr. 3 skp.

Chr. Bedsteds Dito af                                                       12250 -            7 skp.

Envold Hollers Dito af                                                       21320 ‑ 1 Tdr.  1 skp.

J. N. Brandis Dito af                                                         15675 ‑ 1 Tdr. 67/70 skp.

E. C. Oder Dito af                                                            06553 ‑      3 ?/1750 skp.

N. J. Krogs Dito af                                                            10125 ‑          5 11/14 skp.

N. Mogensens fæsteledige Huus af                                   17625 ‑ 1 Tdr. 2 1/14 skp.

A. Brandis Dito                                                                        ingen

1.

Ethvert Huus med sin Jordeiendom, saaledes, som det nu befindes, sælges med samme Ret og Rettighed som Skolen ejer det, dog med den Reservation, at Fæsteren, der haver Huuset i Fæste og ei selv bliver Kjøber af samme, vedbliver at nyde gor af sit derpaa meddeelte Fæstebrev.

2.

Kjøbesummen, som erlægges i Rigsbankpenge Sølvværdie, udbetales i Snapstingsterminen 1814 med eet Aars Renter, til Sognepræsten Hr. Provst Eeg i Agerholm, imod Qvittering, paa vore Vegne, og det saa betimelig, at han kan tilstille os Kjøbesummen inden den 20 Juni s.A., for derefter i Terminen at kunde blive gjort Frugtbringende paa anordnet Maade.

3.

Alle Kongelige Skatter og Paabudde, som nu ere eller herefter paabydes, betale Kjøberen fra 1ste d. A. paa vedkommende Kongelige Amtstue.

4.

Den halve Deel af Kjøbesummen om forlanges kan bliver staaende i Huus og Ejendom imod derfor at pantsætte samme ved lovlig og tinglyst Panteforskrivning til Stiftsøvrigheden.

5.

Kjøberen udreder alle af Auctionen flydende Omkostninger, samt derforuden haver han at betale den befalede ½ pC

Afgivt til Kongens Kasse m.v., og det Indløsnings Gebyhr, som Bevillingen til Afhændelsen maatte koste, og maae han med fornævnte Hr. Provst Eegs Qvittering gotgjøre at have betalt Kjøbesummen med Renten, kan han for egen Regning lade sig meddele Auctions Skjøde.

6.

Det højeste Bud indstilles til det Kongelige Rentekammers Approbation og indtil samme erholdes, som da, igjennem Auctions Retten, skal blive Kjøberen tilkjendegivet, forbindes han til at vedstaae sit gjorte Bud.

7.

Kjøberen tilforpligtes i Mangel af mislig Betaling, at lide Dom ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret, om Sagen ei for den anordnede Forligelses Commission kan afgjøres, alt uden Exeption og Appel fra Kjøberens Side.

Aalborg, d. 8 April 1813.

 Lentz                                   Jansen

 

Aar 1831 den 24 Febr. indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret, Auctionsdirecteuren personlig og Skriveren ved const. Fuldmægtig Steentoft, sig i Hillerslev Hundborg Herreders Tingstue i Overværelse af Vitterlighedsvidnerne Niels Christian Bang og Søren Agerholm af Thisted, for at afholde offentlig Licitation over Muurarbeydet samt Tømmer og Snedkerarbeydet ved en nye Skoles Opførelse i Klitmøller, alt i følge Begiering_af Sognepræsten for Øster og Vestervandet i Skrivelse af 8de hujus og efter forud skedt Bekiendtgiørelse i Amtets Avis samt ved Placat og Trommeslag i Thisted. Pastor Carstensen var mødt tilligemed Skolepatron Lars Christian Draxbech og Skoleforstanderne Skipperne P. Krogh og Chr. Kløvborg af Klitmøller. De til Licitationen affattede Conditioner bleve fremlagte til Indlemmelse saalydende: Ligeledes blev foreviist Tegning til den ommeldte Skole med paategnet Forklaring af 4 April 1829 og Skolecommissionens nøyere Bestemmelse af 10 hujus. Conditionerne bleve oplæste for tilstedeværende Lysthavende og det anmeldte Muur‑Tømmer og Snedkerarbeyde derefter indsat og opraabt saaledes:

1.

Muurarbeydet ved den ommeldte Skolebygning efter Conditionerne blev indsat og opraabt for 100 Rd. Sedler, af Muurmæster Peder Christian Thorndahl blev buden 80 rd. Sedler, af Muurmæster Gullev 75 rd. Sedler, af Peder Christian Erichsen af Draxbech 68 rd. Sedler, som blev det laveste Bud.

2.

Tømmer og Snedkerarbeydet til bemeldte Skole blev indsat og opraabt for 110 rd. Sedler, som blev buden af Muurmæster Gullev af Thisted, som blev laveste Bud.

3.

Derefter blev det under No. 1 og 2 berørte Muur‑Tømmer og Snedkerarbeyde samlet opraabt for 178 rd. Sedler, af Muurmæster Gullev blev buden 177 rd. Sedler, af Hans Møller af Klitmøller 176 rd. Sedler, af Gullev 175 rd. Sedler, som blev det laveste Bud.

Efter at den resterende Betænkningstid var expireret, blev af Pastor Carstensen og Commissionens øvrige Medlemmer erklæret, at det samlede Bud maatte antages og nyde Hammerslag, og ifølge deraf

blev det ommeldte hele Arbeyde efter Conditionerne tilslagen Muurmæster Gullev for den budne Sum 175 rd. Sedler, for hvilket Bud og Conditionernes Opfyldelse han her i Protocollen underskriver.

Licitationen blev dernæst hævet.

Lützhøft          Steentoft        Carstensen

Lars C. Drasbech                 Christen Kløvborg                P. Krogh

Testes S. Agerholm              N. C. Bang

Kilde: L.A.V. B33D‑371     side 315b 316a

SKOLEHOLDERE OG LÆRERE VED KLITMØLLER SKOLE.

Præsten i V. Vandet, Peder Roelsen, indberetter i 1728 bl.a.:

”I Klitmøller By, hvor Folkene nærer sig ved Sejlads og Fiskeri, holdes nu gementlig nu 1 nu 2 eller flere Skolemestre til Ungdommen, og det ofte det hele Aar igennem, nu i det, nu i andet Hus."

Efter sognepræstens beretning i 1735 var der paa den tid ingen almindelig skole i Ø. og V. Vandet sogne, hvorved skolemesteren kunde underholdes. Sognefolkene holdt skolemestre om vinteren, i Ø. Vandet 1, i V. Vandet 1 og i Klitmøller 2, som ”ugevis gik omkring at nyde deres Underholdning” og desuden fik 2 Sk. om ugen for hvert barn de underviste, de fattige børn nød dog gratis undervisning. I 1742 var der foruden en degneskole i Vester Vandet by 2 omgangsskoler.

Fra visitatsindberetninger for Vester Hanherred og Thy 1739‑1763 af biskop Broder Brorson:

I 1747 var Søren Justesen omgangsskoleholder i Klitmøller, fortjente godt skudsmaal baade for sit levned og embede. I 1752 nævnes Mathias Christensen som en opbyggelig skoleholder paa ”Østerkanten i Klitmøller”. Anders Hansen ”vester i Klitmøller” var da nylig kommen til skoleembedet og man ventede sig gode frugter af hans skolehold. I 1755 og ved de følgende visitatser nævnes Mathias Ramsgaard, der det førstnævnte aar siges at have ”med Flid rejst udi 3 Aar i Klitmøller” og maa altsaa antages at være den samme som nysnævnte Mathias Christensen. Han var endnu 1762 omgangsskoleholder og en god opbyggelig skolemester. Fremdeles var der i 1755 i Klitmøller en omgangsskoleholder ved navn Pretsmann, som fik et godt vidnesbyrd.

(Historisk Aarbog for Thisted Amt 1920).

Fra o. 1770 til 1815 var Jacob Orslef degn i V. Vandet. Om ham har lærer Kjelstrup fortalt følgende:

Om sommeren underviste Orslef to dage ugentlig i Klitmøller. Børnene mødtes skiftevis i de forskellige hjem og bænkedes rundt om det paa fire nedrammede pæle anbragte bordblad eller samledes i et fra havet indbjerget skibsruf. Om vinteren lededes undervisningen af en eller anden hjemmeværende matros eller styrmand. Dog var børnene i Klitmøller altid ansete for mere fremmelige særlig i regning og skrivning ‑ end børnene i oplandet. Orslefs løn som lærer i Klitmøller bestod i ferske og tørrede fisk, og om sommeren saa man ham hver skoledag i Klitmøller vandre med en fiskekurv paa ryggen til sin skolegerning. Fiskerne derude holdt meget af ham og beværtede ham altid paa det bedste, hvilket hr. Jacob satte pris paa. Engang i juni maaned var han særlig bleven godt beværtet, sin kurv havde han fuldt stoppet med fisk, og med den paa ryggen begyndte han ved aftenstid vandringen hjem til Vester Vandet, men han var ogsaa bleven velsignet med temmelig mange glas af sømændenes varme og stærke drikkevarer, og som følge deraf tog han fejl af vejen og begav sig nordpaa ud i klitbakkerne Det var en lørdag aften og næste dag skulle han synge til førsteprædiken i Vester Vandet kirke. Til alles forundring blev der ikke ringet med kirkeklokken til gudstjenesten, præsten kom, men degnen manglede. Der blev nu lyst efter ham alle vegne, men han var ingen steder at finde og ingen kunde give oplysning om ham. Efter gudstjenesten lød grandestævnehornet fra en af de mange kæmpehøje paa Vandet mark. Folk samledes i flok for at høre, hvad der skulle forhandles. Det blev da under stor deltagelse bekendtgjort, at deres kære degn var forsvunden, og alle mand skulle paa staaende fod ud for at søge efter ham. Der blev efterset alle vegne i og ved søen, paa mark, hede og i klit. Den lykkelige finder blev en mand, som søgte i klitten. Her fandt han degnen sovende ved foden af en høj sandbakke, kaldet Risbak. Kurven med fiskene laa væltet ved siden af. ”Hr. Orslef, ligger De her? De maa op, der er mange folk ude at søge efter Dem.” Han lettede hovedet, saa sig om til alle sider og sagde: ”Hvor er jeg.” Manden svarede: ”De ligger ved Risbak.” ”Risbak, saa maa jeg sande det gamle ord, at paa underlige veje fører Herren sine hellige.” Han rejste sig nu helt, samlede kurven paa ryggen og fulgte med manden til Vester Vandet.

(Historisk Aarbog for Thisted Amt 1911)

O. 1790 var Jens Grønlund omgangsskoleholder i Klitmøller. I 1796 ansøgte han ”Det Kongelige Landhusholdningsselskab” om at faa en præmie. I selskabets protokol, der findes paa Erhvervs Arkivet i Aarhus, staar følgende under Nr. 298:

”Præmie Æskning fra Skoleholder Jens Grønlund i Klitmøller Skole, Thisted Amt, Aalborg Stift, af 24 Novbr. 1796, for at have i endeel Aar givet Bønderbørn Undervisning i Regning og Skrivning."

Om Jens Grønlund fik præmie vides ikke, da de øvrige papirer er borte.

Den første fastboende skoleholder i Klitmøller var antagelig:

Michel Jensen Wester (1742‑1823), der var selvejer paa matr.nr. 32, overfor den nuværende skole. Han var gift med Kirstine Marie Christensdatter Brandi (1759‑1805).

Fra en præsteindberetning i 1800:

Klitmøller: Anders Frost Brandi, Skoleholder, 40 Aar, ej Seminarist, men en duelig Skoleholder. Løn 10 Rd., over 20 Børn.

Anders Pedersen Frost Brandi (1760‑1826) var skipper og gift med Anne Svendsdatter Krogh (1758‑1842). De boede paa matr.nr. 11d.

Den næste skoleholder blev:

Mads Bollesen Holler (1769‑1841) kaldet Brandi. Han var skipper og gift med Anna Jensdatter Trilling (1773‑1829). De boede paa matr.nr. 63, og paa dette sted har der siden været skole. Mads Bollesen Holler Brandi efterfulgtes af svigersønnen:

Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard (1799‑1871), født paa Søgaard i Nors og gift 1832 med Else Marie Madsdatter Brandi (1809‑1870). Lars B. C. Søndergaard var skolelærer og kirkesanger og blev udnævnt til dannebrogsmand. Den næste skolelærer blev:

Jens Olesen, f. o. 1835 i Hørdum og gift med Amalia Sørensen, f. o. 1853 i Hørdum. Sogneprotokollen: ”18/4 1870 mødte Sogneraadsmedlem Christen Vestergaard og undertegnede i Østervandet Skole og bortaccorderede Jens Larsens Søn for et Aar til Skolelærer Olesen i Klitmøller, imod at Olesen anskaffer et sæt Klæder meere til Drengen og afleverer ham ligeledes med 2 Sæt Klæder.              C. Sindberg.”

I 1882 flyttede Jens Olesen fra Klitmøller og man antog:

Chr. Nicolaj Stæhr, f. 1859 i Bjergby. Sogneprotokollen: ”5/7 1882. skrivelse fra Lærer Stæhr i Klitmøller, hvori han fremfører Klage over, at han paa hans Jordlod ikke kan holde en Kou eller 4 Faar, som efter hans Formening skal kunde holdes, og begierer derfor at faa et Feled Skifte at slaa. Det vedtoges, at Sogneraadet ikke kunde indlade sig paa det begierte.”

Sogneprotokollen: ”27/2 1883 var Sogneraadet samlet hos Hr. Lærer Stæhr i Klitmøller for at forhandle med ham angaaende Brændselsleveringen, da han ikke mente han kunde klare sig med det hidtil leverte, nemlig 360 Snese Skudtørv, 4 Læs Fladtørv og 2 Læs Lyng, hvorfor han havde gjort Fordring paa et Tillæg af 200 Snese mere. Man enedes med ham om at tilstaa ham 140 Snese mere, saa han for Eftertiden kan gjøre Fordring paa Talt 500 Snese.”

Sogneprotokollen: ”13/7 1883. I Følge en Ansøgning fra Hr. Lærer Stæhr, Klitmøller, hvori han fører Klage over Vandets Ubrugelighed i Brønden til Skolen, og derfor forlanger en ny Brønd kastet. Man tilstod ham det forlangte.”

O. 1885 rejste Chr. Nicolaj Stæhr til Amerika og man antog:

Lærer Jensen. (Johannes Jensen, f. i Thise, Viborg amt) Sogneprotokollen: ”5/7 1889. Et Andragende fra Lærer Jensen i Klitmøller om Lønningsforhøielse blev nægtet, da kun 2 Medlemmer stemte for det, medens 5 stemte imod.”

Sogneprotokollen: ”28/9 1893. Fra Lærer Jensen i Klitmøller forelaa Ansøgning om at blive tilstaaet Kirkesangerløn 20 Kr. aarlig ogsaa for 1893, om forøget Ildebrændselsydelse, om at blive hjulpet til Brug af nogle Embedet tilhørende Hedeskifter, som bruges af andre, og om Inbefaling paa Ansøgning om Optagelse af Driftslaan. Det vedtoges at yde ham Kirkesangerløn 20 Kr. aarlig ogsaa for 1893, yderligere Ildebrændsel af 2 Td. Kul aarlig til Anvendelse i Skolens Kakkelovn, hvorhos det betydes ham, at naar han tiltræder Besiddelsen af de omhandlede Hedelodder, vil Sogneraadet søge at hævde ham Besiddelsen. Naar Ansøgning om Driftslaan fremkommer, vil den blive anbefalet.”

Lærer Jensen forlod Klitmøller skole i 1898.

20/5 1898 blev skolelærer og kirkesanger Jens Peter Andersen i V. Vandet af skoledirektionen for Hundborg og Hillerslev herreder beskikket til skolelærer og kirkesanger i Klitmøller. Han var født i Kløv d. 20/11 1852. Paa det tidspunkt var der ca. 100 skolebørn i Klitmøller, og det blev besluttet, at der skulle oprettes et andenlærerembede. Dertil blev kaldet seminarist Søren Thøgersen Kristensen, f. 17/2 1878 i Agger, og han tiltraadte 1/11 1898. Den 1/1 1901 blev han kaldet til andenlærer ved Lindalsminde skole i Vestervig. Seminarist Niels Jensen fra Hou i Fleskum herred var vikar, medens andenlærerembedet var ledigt. 16/3 1901 konstituerede skoledirektionen som andenlærer Johannes Matthias Peter Grønbech, f. 23/1 1864 i Rutsker sogn paa Bornholm. Han blev fastansat d. 1/1 1902. 1/1 1905 blev han ansat som Enelærer ved Vangsaa skole. I vacancetiden fra 9/1 til 15/3 1906 var Lars Sørensen Larsen ansat som lærer. 1/6 1906 blev seminarist Viggo Kr. Henriksen kaldet til andenlærer. Han var født 26/5 1878. Den 13/12 1907 tiltraadte han embedet som skolelærer og kirkesanger i Ø. Vandet. Da man ingen vikar kunne faa, maatte førstelæreren besørge undervisningen indtil 1/4 1908, da seminarist Hans Peter Lund Jensen overtog andenlærerembedet. Han var født 5/11 1882 i Løgstør. Den 1/4 1909 tiltraadte han embedet som førstelærer i Vang. Derefter ansattes fra 1/5 til 10/7 1909 Aage Emil Schiott, født 12/1 1891 i København. Han rejste til Jonstrup Seminarium. 29/8 til 26/9 1909 var seminarist Søgaard vikar. Han var født 6/9 1888 i Sperring, Sjørring Sogn. 14/10 1909 blev seminarist Jes Nielsen ansat som andenlærer. Han var født 24/1 1885 i København. 1/3 1911 blev han ansat til lærer og organist i Hesselbjeg paa Mors. Medens han var lærer i Klitmøller, aftjente han sin værnepligt og fra 1. Maj til 15 Juli 1910 var en ung mand ved navn Thomsen ansat som vikar. Fra 1. August til 31. December 1910 var førstelærerens søn, Karl Andersen, vikar. 1/8 1911 konstitueredes Knud Højgaard Jensen som andenlærer og organist. Blev fastansat 1/2 1912. Han var født 4/11 1888 i Lindaa, Todbjerg‑Mejlby Kommune. 1/12 1913 tiltraadte han embedet som enelærer, kirkesanger og organist i Emb paa Mors. 1/12 1913 antoges som vikar seminarist Oluf Nielsen, født i Klitmøller. Kort tid efter blev han vikar i Thisted. 16/4 til 30/5 1914 var Seminarist Jens Jensen vikar. Han var født 13/11 1890 i Grønning, Viborg Amt. Blev andenlærer i Trige ved Aarhus. 1/6 til 1/8 1914 var seminarist Voldum vikar. Han var født i Hjembæk paa Sjælland. 1/9 1914 konstitueredes seminarist Kristen Bisgaard Kjeldgaard som andenlærer og aaret efter blev han fastansat. Han var født i Gudnæs d. 25/12 1885. Han blev andenlærer i Hurup den 1/7 1916. Efter sommerferien 1916 blev seminarist Peter Dahlgaard Poulsen vikar. Han var født i Førby 5/6 1894. Blev lærer i Laasby, hvor han døde 1953. 1/11 1916 blev Johannes Lassen ansat som andenlærer. Han var født 31/10 1892 i Bindslev sogn, Hjørring amt. 1/12 1919 blev han enelærer i Gunderup.

I 1919 forlod førstelærer J.P. Andersen skolen og han skrev følgende:

D. 9. Februar 1919 indgav jeg ‑ Førstelærer J. P. Andersen ‑ min Ansøgning om Afsked paa Grund af svækket Helbred. Afskeden blev under 17. Maj bevilget fra 31. Maj at regne, og det tilstodes mig en Pension paa 1688 Kr. 10 øre aarlig. Jeg har altsaa været Lærer her i Kommunen i 40 Aar, 19 Aar i V. Vandet og 21 Aar i Klitmøller. I den Tid har her været 7 Præster. Til Medhjælper i Skolen har jeg haft 8 Andenlærere og 9 Vikarer. Jeg har kunnet glæde mig ved godt Samarbejde med dem alle, baade Præster og Lærere, undtagen Andenlærer Jes Nielsen, han var meget ”stejl” af Naturen, men en dygtig Lærer. Det er med blandede Følelser, at jeg nu maa nedlægge den Gerning, jeg nu i omtrent 46 Aar har viet mine Kræfter, men enhvers Tid er jo begrendset. Jeg vil ønske min Eftermand Lykke og Velsignelse til den Gerning, der altid har været mig kær.

Klitmøller Skole d. 31. Maj 1919.
J. P. Andersen

Lærer J.P. Andersen flyttede til Nørre Alle i Thisted.

1/10 1919 blev Johannes Pedersen ansat som førstelærer. Han var født 21/7 1894 i Floulev.

Paa grund af manglende ansøgere til embedet som andenlærer havde man følgende vikarer:

1/6 1919 blev Hove Nielsen fra Thisted ansat som vikar, han efterfulgtes 1/11 1919 af stud. mag. Cand. Phil. og seminarist J. E. Jørgensen.

1/5 1920 blev Viggo Christian Tange Jensen kaldet til andenlærer. Født 28/8 1896 i Vestervig. Blev 1/11 1923 ansat som lærer ved V. Vandet skole.

23/4 til 23/6 1922 var seminarieelev Peter Frandsen vikar. 1/11 1923 til 1/8 1924 var Niels Peter Andersen fra Fasterholt vikar.

1/9 1924 konstitueredes som andenlærer Peter Frandsen, født 19/10 1899 i Hanbjerg. 1/9 1926 blev han enelærer ved Kollerup skole.

1/9 1926 til 111 1926 var seminarist Markussen fra Rær vikar.

1/11 1926 ansattes som andenlærer Hans Peter Møller, født 12/4 1903 i Aakirkeby. Han blev indkaldt til militærtjeneste 1/5 1928 og som vikar blev ansat Aksel Skotte Nielsen, født 25/10 1902 i København. Han var ansat til 1/10 1928.

1/10 til 1/12 1928. Vikar: Seminarist Christian Madsen, f. 1904 i Agger.

1/12 1928 kom Hans Peter Møller tilbage og fortsatte sit embede til 1/1 1931, da han blev udnævnt til enelærer ved Aakær skole paa Bornholm.

1/11 1928 til 1/12 1928 var føromtalte Niels Peter Andersen ansat som hjælpelærer.

1/1 1931 blev Ejner Holler Krogh vikar og fra 1/4 1931 kaldet til andenlærer. Han var født 4/3 1907 i Klitmøller. 1/2 1933 blev E.H. Krogh enelærer ved Harrestrup skole.

1/2 1933 blev Ernst August Jensen ansat som vikar i andenlærerembedet. Han var født 19/12 1908 i Vrejlev. 1/11 1936 blev han enelærer ved Haverslev skole.

1/11 1936 blev Magne Linderoth, født i Aasted sogn, vikar. Blev andenlærer d. 1/1 1937. 1/11 1940 blev han lærer ved Fabjerg skole.

1/3 1937 blev førstelærer J. Pedersen kaldet til enelærer ved Legind skole. Derefter pensioneret og bosat paa Refsvej i Thisted.

Under vakancen var seminarist Mads Samuel Nielsen vikar i førstelærerembedet. Han var født i Balling ved Skjern.

1/6 1937 blev Ejner Holler Krogh kaldet til førstelærer. Han havde 1/1 1931 til 1/2 1933 været vikar ved skolen.

Følgende seminarieelever deltog i skolens undervisning:

7/5 til 20/5 1939. Seminarieelev frk. Birthe Linde Pedersen, født 9/ 1 1916 i Vejle.

6/6 til 20/6 1940. Seminarieelev Andrea Iversen, født 23/2 1917 i Ø. Assels.

1/11 1940 ansattes som vikar i andenlærerembedet seminarist Jens Ettrup Nørgaard, født 9/3 1905 i Helligsø. Han forlod skolen 1/11 1941.

1/11 1941 blev lærerinde frk. Anna Sigaard, født 2/6 1914 i Ribe, ansat ved skolen.

Fra 1/4 1942 oprettedes et nyt lærerembede ved skolen, og det blev besat 1/5 1942 med lærer Mads Chr. Nielsen, født 17/10 1907 i Brovst. Under Anna Sigaards skolekøkkenuddannelse vikarierede følgende:

1/5 til 13/6 1942. Frk. Katrine Brink, født 10/3 1913 i Søndernæs.

15/6 til 1/11 1942. Lærerinde Johanne Wrist Nielsen, født 1916 i Vrist, Harboøre sogn.

1/11 1942 til 1/3 1943. Frk. Gerda Hindkjær Pedersen, født 13/1 1918 i Glerup.

1/3 1943 overtog frk. Anna Sigaard igen sit embede.

Vikarer:

Fra sommerferien til 1/3 1943. Seminarist Anders Olesen fra Brovst.

15/1 til 1/3 1944. Seminarist C. Madsen fra Svendstrup.

27/2 til 15/5 1945. Stud jur. Matsen fra Nørre Sundby.

15/5 til 1/7 1945. Seminarist Lemuel Christensen fra Hjortdal.

1/2 1946 blev frk. Anna Sigaard lærerinde i Aars.

1/2 1946 til 1/7 1947. Lærerinde fru Kirstine Jensen fra Klitmøller.

1/3 1946. Blev lærer Mads Chr. Nielsen enelærer ved Agri skole paa Mols.

1/4 1946. Tiltraadte lærer Alfred Østergaard pladsen som vikar. Blev fastansat 1/7 1946. Han var født 28/12 1912 i Sunds. 1/7 1950 blev Alfred Østergaard førstelærer ved Busk skole, Gjellerup sogn.

1/10 1947 blev frk. Bodil Marie Mortensen ansat som forskolelærerinde. Hun var født 12/7 1922 i Thise.

Vikarer:

1/11 til 31/12 1950. Seminarieelev frk. Ester Jensen fra Klitmøller.

1/1 til 1/3 1951. Seminarieelev frk. Else Korsgaard fra Tvorup.

1/3 til 1/5 1951. Seminarieelev Kaj Nørbjerg fra Gærup.

1/5 til 1/7 1951. Seminarieelev Mogens Poulsen fra Thisted.

1/2 til 1/7 1951. Frk. Lene Berthelsen fra Thisted.

1/8 1951 kaldedes til lærerembedet Chr. Harker Nielsen, født 8/1 1919 i Horne. 1/11 1953 blev han lærer i Skælskør.

1/1 1952 blev forskolelærerinde frk. Bodil Marie Mortensen ansat ved Møborg skole.

Vikarer:

7/1 til 1/3 1952. Frk. Ilse Andersen fra Nordrup.

1/3 til 30/4 1952. Frk. Pedersen.

1/5 til 30/6 1952. Frk. Grethe Kreibjerg, Ginnerup.

12/8 til 21/12 1952. Frk. Inge Munk fra Thisted.

1/1 til 1/4 1953. Seminarieelev frk. Inger Sloth fra Odense.

1/4 til 1/5 1953. Seminarieelev frk. Birgit Høyer fra Bindslev.

1/5 til 1/7 1953. Seminarieelev frk. Else Petersen fra København.

12/8 til 30/9 1953. Seminarieelev frk. Tove Jørgensen, Marie Magdalene skolen, hvor faderen var lærer. 1/10 til 31/12 1953. Seminarieelev frk. Dora Søgaard Nielsen, Ræhr.

1/1 til 30/6 1954. Seminarieelev frk. Poula Lausen fra Thisted.

1/11 1953 til 1/2 1954, Seminarieelev Olsen fra København.

1/4 til 30/5 1954. Seminarieelev frk. Dorete Madsen.

1/6 1954 ansattes seminarist Jørgen Rasmussen som vikar i lærerembedet. J. Rasmussen var eneste ansøger til det faste embede og blev derfor indstillet til udnævnelse som aspirant til andenlærerembedet.

1/8 1954 blev førstelærer Ejner Holler Krogh beskikket som lærer ved Ikast kommunale Folke‑ og Realskole.

13/8 til 1/9 1954. Vikar for førstelærer E.H. Krogh var student Kolding fra V. Vandet.

1/9 1954 ansattes som førstelærer Mads Chr. Nielsen, Lystrup skole. M. C. Nielsen var tidligere andenlærer ved Klitmøller skole 1/5 1942 til 1 /3 1946.

Vikarer:

12/8 til 20/10 1954. Lærerinde frk. Anni Damsgaard fra København.

1/11 1954 til 1/2 1955. Frk. Grethe Lyngs fra Lyngs.

1/2 1954. Frk. Hanne Christiansen fra Vedsted.

1/8 1956 blev lærer J. Rasmussen kaldet til lærer ved Sønderborg skole.

Vikar i embedet blev frk. Agnes Tegtmejer fra Bonderup.

Fra 1956 til 1958 var frk. Inger Nørgaard fra Elsø paa Mors vikar i lærerindeembedet.

Nicolai Christian Stæhr var lærer i Klitmøller 1880‑1883. Blev 1881 gift med Agnete Marie Kirchheiner, f. 13/9 1861. Nicolai Chr. Stæhr udvandrede til Burke Oven i Oregon i 1883.

Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard blev fast ansat ved Klitmøller skole 30/11 1820 og i henhold til skoleloven af 8/3 1856 tillagt alderstillæg.

SKOLELÆRER STÆHRS FARVEL TIL KLITMØLLER.

(Fra Villads Jensens optegnelser).

1.

Nu Farvel du nøgne Strand

Og Farvel i hvide Bakker

Jeg for eders Husly takker

Drager til et andet Land.

2.

Her var skjønt at leve naar

Man til sig og alle sine

Kunde undgaa Armods Pine

Men her er kun trange Kaar.

3.

Slidsomt Liv og sparsomt Brød

Koner med et Barn om Aaret

Saadan allevegne gaar et

Tit da truer haarde Nød.

4.

Dog er alting her ei graat

Her er kvikke Folk herude

Ikke tykke Landsbystude

Men som sagt, de har det smaat.

5.

En Kirke er der ogsaa her

Fremmede den visitere

Naar om Somren de florere

Efter Havets friske Veir.

6.

Og vor Far er prægtigt lært

Thi han kan saa yndig tale

Og en lille Gratiale:

Siges der kan hjælpe svært.

7.

Og vor Moer vi seer saa tit

Gjærne med herud hun triller

Naar de kun lidt villig stiller

Hendes gode Appetit.

8.

Dermed Punktum hils enhver

Af de gode Klitbo Jyder

Som sig om en Hilsen bryder

Fra jer Skolemester Stæhr.

Maren Jørgensen, f. Clemmensen, har fortalt, at slutningen paa 5. vers oprindelig. lød saaledes:

Naar om Somren de florere

Efter Hausgaards gammel Rom.

Jeg Lars Berthelsen Søndergaard, kaldet til at være Kirkesanger for Vestervandet Menighed og Skolelærer for Klitmøller Skoledistrikt, lover og sværger herved.

1) At jeg (som jeg dog desforuden skyldig og pligtig er) vil være Hans Kongelige Majestæt, som min rette Arveherre og Konge, huld og troe, Hans Kongelige Majestæts Gavn og Bedste med højeste Flid at befordre, des Skade og Fordærv af yderste Formue hindre og afværge; i Synderlighed med al Kraft og Formue derhen mine Tanker og Idrætter dirigere, at Hans Kongelige Majestæts Absolutum Dominium, Souverainitet og Arverettighed over Hans Kongelige Majestæts Kongerige og Lande uforanderligen conserveret og paa Hans Kongelige Majestæts retsmæssige Arve-Successorer fortsat og forplantet vorder; hvorpaa jeg og vil skyldig og forpligtet være at vove Liov, Gods og Blod. Jeg vil ikke tilstæde eller samtykke, at nogen, i hvem det og være maae, noget præjudiccerligt i nogen Maade derimod, enten hemmeligen eller aabenbar, foretager, taler eller handler; men, saafremt saadant, imod Forhaabning, skulde skee og til min Videnskab komme, mig ikkeallene, uden nogen Afskye, derimod at opponere, men endog, uden Ophold, Hans Kongelige Majestæt det samme allerunderdanigst tilkjendegive. Ligesom jeg og aldrig vil aabenbare hvis mig, i Henseende til mit Embede, betroes og hemmeligt bør holdes.

2) At jeg vil, med al redelig Flid og efter min bedste Indsigt, undervise den mig betroede Ungdom, saavel i den evangelisk Christlige Religion efter befalede Lærebøger, som og i alle de almeennyttige Kundskaber, hvori det, efter de almindelige Anordninger og bemeldte Districts Skoleplan, tilkommer mig at undervise.

3) At jeg vil anvende al Omhue for, at de Kundskaber, jeg bibringer Ungdommen, maae vorde virksomme til Forstandens Oplysning og Sædelighedens Fremme.

4) At jeg vil, med alvorlig og kjærlig Omhue, vaage over Sædelighed, Orden og Velanstændighed blandt den mig betroede Ungdom, saavel i Almindelighed som især i Skoletiden.

5) At jeg vil, med Klogskab og Nøjagtighed i alle de til mit Embede henhørende Forretninger og ved ustraffelig Vandel i og udenfor samme, omhyggeligen beflitte mig paa at give baade Yngre og Ældre et godt Eksempel, samt stræbe, ved utrættelig Flid og Løsning i nyttige Skrifter, at befæste og forøge mine egne Kundskaber, for at vorde stedse mere duelig til at gavne i mit Kald.

6) At jeg, i min hele Embedsførelse, vil nøje rette mig efter alle Hans Kongelige Majestæts Anordninger, samt vise min gejstlige og verdslige Øvrighed tilbørlig Hørighed og Lydighed. Saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord.

d. 25. Junii 1832 Lars Berthelsen Søndergaard.

__________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biskoppen over Aalborg Stift.

Aalborg den 14. Februar 1905.

Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet har under 13 Decbr. tilskrevet mig saaledes: Ministeriet meddeler herved Approbation paa en mellem Menighedsraadene og de offerberettigede i Vester og Øster Vandet Sogne samt Klitmøller Kirkedistrikt indgaaet Overenskomst om Højtidsofferets Afløsning i bemeldte Sogne for bestandig fra 1. April 1906 mod faste aarlige Vederlag, der med Forbehold af Omregulering, saafremt en Lov om Afløsning af Højtidsofret maatte blive given, fastsættes til 347 Kr. til Sognepræsten, 120 Kr. til Læreren i Vester Vandet, 82 Kr. til Læreren i Øster Vandet og 132 Kr. til Læreren i Klitmøller. Med Hensyn til Udbetalingen af de nævnte Summer, bør den finde Sted fjerdingsaarsvis eller halvaarsvis bagud, eftersom Skatterne opkræves paa den ene eller den anden Maade. De saaledes vedtagne Afløsningssummer, deles med Antallet efter sidste almindelig Folketælling ‑ 1 Febr. 1906 ‑ af Sognenes til Folkekirken hørende offerpligtige Beboere, og den derved fremkomne Kvotient afrundet til nærmeste hele Ører bliver da Maalestok for den fremtidige, efter hver almindelig Folketælling, stedfindende Omregulering af Afløsningsvederlagen, idet Antallet af Sognenes til Folkekirken hørende offerpligtige Beboere efter hver almindelig Folketælling multipliceres med den ifølge foranstaaende udfundne Kvotient, saaledes at de herved fremkommende Summer afrundes til nærmeste hele Kroner. Angaaende Ligningen henvises i øvrigt til Lov om Menighedsraad af 15. Maj 1903 8, 16 in fine.

Hvilket tjenstlig meddeles Deres Højærværdighed til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse, idet henvises til Deres Erklæring af 21. December f. A. Ovenstaaende meddeles herved Deres Højærværdighed til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse for alle vedkommende.

C. Møller

Ved tjenstlig at tilstille Deres Velærværdighed nærværende Skrivelse til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse for alle Vedkommende, skulde man anmode om at faa den tilbagesendt efter Benyttelsen.

Hundborg, Hillerslev Herreders Provsti, 15. Febr. 1906.

Madelung

Afskriftens Rigtighed bevidnes.

J.P. Andersen

Copi af tvende Poster i afgangne Skipper Peder Kroghs Testamente af 4de Mai 1841, Vester Vandet Fattig og Skolevæsen vedkommende: Ligeledes ønsker jeg, at der efter min Død maa uddeles til de Fattige 100 Rdl., siger Eet Hundrede Rigsdaler, hvoraf af Renterne 4 Rdl. indkiøbes 2 a 3 Bøger aarligt med smukt Bind og Bøgerne gudelige eller indeholdende nyttig Undervisning, hvilke uddeles til 3 af første eller anden Klasses Børn af de, som udviste mest Flid og tillige er odenlige, eftersom Skolekommissionen finder det bedst passende. Der maatte sættes de Børns Navne paa Bindet med enkelte Bogstaver, som faar Bøgerne, og tillige maatte sættes paa Bøgerne: "for Flid i Skolen" og Aarstallet.

NB. Det ønskes, om Pengene maatte tilstrække, at da en Bog paatrykkes med forgyldte Bogstaver, som bliver den mest Flittige tildel.

Denne Copies Overensstemmelse med Originalen attestere vi underskrevne.

Klitmøller d. 3 Marts 1842.

L.B. Søndergaard                C.B. Hausgaard

(Viborg Landsarkiv: V. Vandet Præstegods).

Uddrag af forhandlingsprotokol for V. Vandet fattigkommission: 1841, 11/7. Forstander Hausgaard meldte i Fattigkommissionen, at afd. Skipper P. Krogh ved sin Død legerede 100 Rdl. til V. Vandet Fattigvæsen, hvilke beroede hos ham. Af Renten skal forlods udredes en Klædning til Testators Stiffader Ole Poulsen.

1913:

Peder Kroghs Legat til Flidspræmier for Skolebørn i Klitmøller Skole er i sin Tid skænket af den i Aaret 1841 afdøde Peder Krogh af Klitmøller. Legatkapitalen udgør 200 Kr. og bestyres af Sognepræsten for V. Vandet Menighed efter Samraad med Førstelæreren ved Klitmøller Skole, uddeles efter endt Foraarseksamen i Flidspræmier til 4 af de flinkeste Elever i bem. Skole. Kgl. Konfirmation paa Fundatsen af 30. Aug. 1913.

Skipper Peder Andersen Krogh (1780‑1841) boede paa matr.nr. 33.

_______________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FORSØMMELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KJØBEKONTRAKT.

Imellem underskrevne Ø. og V. Vandet Sogneraad og mig ligeledes underskrevne Husejer Kristen Frøkjær Kristensen af Klitmøller er D.D. oprettet følgende Kjøbekontrakt:

1.

Ø. og V. Vandet Sogneraad erkjender herved, dog under Forbehold af alle højere Autoriteters Samtykke, at have solgt til fornævnte Kristen Frøkjær Kristensen den Klitmøller Skolelærerembede i umindelige Tider, men uden thinglæst Adkomst, tilhørende Eiendom Matr. No. 1 af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, af Hartk. 1 Fdk. uden Gammelskat, dog med Undtagelse af den umiddelbart ved Skolen beliggende Del af samme Matr. No.

2.

Det solgte, der bestaar af en Hedelod, som Kjøberen hidtil har haft i Forpagtning, overtages strax af denne og staar som Følge heraf fra nu af for hans Regning og Risico i enhver Henseende.

3.

Naar Udstykningen er bragt i Orden svarer Kjøberen alle Skatter og Afgifter af det solgte af hvad Navn nævnes kan.

4.

Kjøbesummen, der er fastsat til 800 Kr. ‑ Otte Hundrede Kroner ‑ foruden, at Kjøberen overtager og udfrier den paa det solgte hvilende Restgjæld til Thisted Amts Skolefond af 47 Kr. ‑ fireti Syv Kroner ‑ vil være at betale i December Termin d. A. god Betalingstid, til hvilken Tid ogsaa Skjøde paa det solgte vil være at udstede.

5.

Sælgeren vil have at udrede Omkostningen ved Udfærdigelsen af Stemplingen af Skjødet paa det solgte, samt ved Udslettelsen af fornævnte Gjæld til Skolefonden, ligesom det ogsaa paahviler Sælgeren at betale Omkostningerne ved Udstykningen af det solgte. Kjøberen vil derimod have at betale Omkostningerne ved Thinglæsningen af Skjødet.

Saaledes udstedt vidnefast.

Øster og Vester Vandet Sogneraad d. 13. August 1902.

Anders Vilsbøll                    Niels Christian Olsen            M. Mortensen

Formand                              Jesper Sørensen                   Jens Thomsen

Anders Bjergaard                 Anders Larsen

Som Kjøber

Kristen Frøkjær Kristensen

 

SKJØDE.

Da Kjøberen nu har opfyldt Kjøbekontraktens Bestemmelser og betalt Kjøbesummen 847 Kr., og da den solgte Parcel ved Landbrugsministeriets Resolution af 6 f. m. er fraskilt og betegnet som Matr. No. 1b af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 2 1/4 Alb., uden særskilt Gammelskat, saa skal denne Parcel fra nu af tilhøre Kjøberen, Kristen Frøkjær Kristensen, med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og forpligtelser, hvormed den hidtil har været ejet og besiddet af Kommunen, idet bemærkes, at hverken denne eller Skolelærerembeder har haft thinglæst Adkomst til samme. Det bemærkes: at der paahviler den solgte Parcel eventuel Gammelskats Forpligtelse.

Ø. og V. Vandet Sogneraad d. 8. Januar 1903.

P.S.V. Anders Vilsbøll

Fmd.

Anders Larsen                      Jens Thomsen                      Jesper Sørensen                   M. Mortensen

Niels Christian Olsen             Anders Bjergaard

Paategnet til Thinglæsning

Thisted Amt 9. Januar 1903.

Beyer

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 13. Januar 1903 og indført i Pantebog No. 32.

Christen Frøkjær Christensen boede paa matr.nr. 40b i Klitmøller

Thisted Dagblad 04-04-1992

Klitmøller Skole: Masser af liv i den 50-årige

Skolen i Klitmøller fejrer sig selv i disse dage. Anledningen er den nuværende skolebygnings 50-års jubilæum.

Den blev taget i brug 7. januar 1942 som afløser for den ”gamle” skolebygning, der bogstavelig talt lå klos op ad den nye.

Dengang for 50 år siden, da jubilaren var helt ny, var elevtallet helt oppe i nærheden af de 130 fra 1. til 7. klasse.

I dag har skolen omkring 50 elever fra børnehaveklasse op til og med 5. klasse.

Elevtallet er det hidtil laveste, men de kommende årgange af 0 til 6-årige tæller hver omkring en halv snes børn i gennemsnit, så det lover godt for skolen.

Samtidig er det besluttet, at skolens nærmeste nabo, den tidligere lærerbolig, skal indrettes til ny, aldersintegreret institution.

Det betyder, at skolens ”nye” nabo bliver en kombineret børnepasnings- og fritidsordning.

Det er en udvikling, der er tilfredshed med.

Anne Marie Andersen, formand for skolebestyrelsen, udtrykker i skolens jubilæumsskrift glæde over, at skolens nære og trygge rammer udvides med den nye institution.

‑ Mit ønske er, at Klitmøller Skole fremover skal have mulighed for at vokse og udvikle sig i takt med det samfund, der ikke kan undvære sin skole, skriver hun.

Intet tyder på, at det ønske ikke efterleves. Hanstholm kommune har den helt klare politik, at de små skoler skal bevares ‑ som det skete i Klitmøller efter en tilpasning af strukturen der betød, at skolen afgav sine større elever til Hanstholm Skole.

‑ Naturligvis er der et særligt sammenhold på en lille skole, og det er også godt at undervise i små klasser. Men børnene har bestemt også godt af at komme ud i større sammenhænge, siger skoleinspektør Frede Madsen.

Derfor finder han den nuværende ordning med skolestart i Klitmøller og afslutning i Hanstholm for udmærket.

‑ De små enheder er med til at give en tryg skolestart, men eleverne har også godt af at se, at der er en større verden udenfor. Og den mulighed får de efter de første fem skoleår, siger han.

Heller ikke Frede Madsen tvivler på skolens fremtidsmuligheder. Fortsætter opbakningen omkring skolen med samme styrke som hidtil, kan skolen bestå i mange år endnu, skriver han i jubilæumsskriftet.

‑ Skolen er en af de ”helårsfunktioner”, der skal bevares, hvis Klitmøller også fremover skal fremstå som en aktiv by. Men det kræver samtidig, at den har fuld dækning i lokalområdet. Det er en nødvendighed, at børnene fra Klitmøller også kommer på Klitmøller Skole. Og med ganske få undtagelser har vi altid haft fuld dækning, siger Frede Madsen.

Skolens beliggenhed er i sig selv med til at sikre en naturlig tilgang. Der er et stykke vej til de nærmeste naboer‑ og Klitmøller Skole kan som noget helt specielt rose sig af, at havde det samme skoledistrikt som i 1814 ‑ så Klitmøller er på ingen måde ny i skolesammenhæng.

jfa

Thisted Dagblad 27-03-1993

Mit arbejdsfristed

Med sangen:

Husker du vor skoletid,

husker den så nøje.

Du var i en kjole hvid,

og jeg i stumpet trøje.

Jeg må altså melde pas, for når vi snakker om enkeltheder, så som tøj og en almindelig dag på Klitmøller skole for 50 år siden; står det hele faktisk meget fjernt og dunkelt for mig.

Og dog ‑ den dag jeg selvforskyldt, og dengang syntes jeg vist velfortjent, fik ti slag af spanskrøret i ”Bachspejlet” ‑ glemmer jeg næppe. Særligt det sidste og tiende slag, husker jeg, men det skal jeg nok fortælle om en anden god gang.

Jeg må vel nok erkende, at verden har forandret sig i de 50 år, der er gået, siden vi flyttede fra den dengang gamle skole og ind i den nye og stadigvæk flotte skolebygning, som i de senere år har gennemgået en grundig modernisering.

Den gamle skole var meget enkel, husker jeg, en større bygning på vel 160 kvm og uden nogen form for udsmykningsløjer. Jeg tror nok, at den svarede nøje til datiden og miljøet, bare lige ud ad landevejen, med en gang midt i bygningen, der tjente som fælles opholdsrum med plads til støvler og overtøj, men da der ingen varme var, mindes jeg alligevel, når vi trak en halvvåd stortrøje på, eller gennemfugtigt fodtøj på de kolde fødder.

På begge sider af gangen var der en dør ind til de to klasseværelser der hver var på ca. 60 kvm, hvilket var Klitmøller skoles samlede undervisningsområde.

I hvert klasselokale stod der en skrummel kakkelovn og en svær tørvekasse og der var en karakteristisk hørm i klassen, når vi sådan en 30‑40 unger sad og svedte i halvvåd kluns, og kakkelovnen forsøgte med lærerens hjælp, at futte de ‑ til tider halvvåde tørv ‑ af. Jeg kan næsten fornemme lugten endnu.

Vi var 15‑20 elever i hver årgang dengang så de 7 skoleår i og omkring min tid gav ca. 125‑130 elever i skolen. Da der kun var 2 lærere til skolen, blev vi næsten alle timer undervist 2 årgange sammen, og det siger sig selv, at der skulle være ro og disciplin i klassen for at undervisningen kunne fungere. En tur i gården til besøg på et par gamle wc'er blev næsten ikke tolereret i timen, og jeg mener aldrig, at jeg nogensinde har dristet mig til at spørge om lov. Nej ‑ der var i hvert fald lov og orden i datidens skole, hvor godt det så end var. Som sagt var der 2 lærere i Klitmøller og jeg føler oprigtigt, at de satte alle gode kræfter ind på at banke lærdom i hovedet på os unger.

Med de store muligheder nutidens lærere har i dag ‑ sammenlignet med datidens lærere ‑ tror jeg i hvert fald, der var folkeskolelærere, der kunne lære en del fra dengang.

De gamle lærere vidste nemlig, at nøglen til fremtiden eller det grundlæggende var ‑ så længe vi endnu er danskere ‑ dansk og derudover regning og skrivning, men som skrevet står: ”Verden ændre sig” ‑ eller også ændre vi verden ‑ til hvad?

Jeg er ked af, at jeg er så skeptisk over nutidens skole. Jeg var selv meget glad for min skoletid, også i den gamle skole, og jeg husker, at vi var meget spændte på at flytte over i den nye, og stadig nuværende skole. Der er skam 3 klasseværelser, sløjdlokale til drengene, og pigerne fik også som noget nyt husgerning og madlavning. Som noget helt nyt havde vi fælles fysik, som vi anså for vældig drabelig, når vi foretog forsøg.

Nu blev der skam i alt ansat 3 lærere ved Klitmøller skole. Der skete så uendeligt meget i disse år, anden verdenskrig rasede omkring os, og som tiden gik blev der mangel på næsten alt, jeg tør nok love, vi fik lært genbrug, hvis der i det hele taget var ting at bruge af, men skolen stod midt i det hele som samlingspunkt, og jeg føler som et fristed ‑ i bogstavelig forstand ‑ et arbejdsfristed for os børn. Det hele hængte nemlig sådan sammen, at næsten alle børn fra de var seks år deltog aktivt i alle hjemmets gøremål, og i et fiskersamfund var det muslingekroge, en arbejdsdag på ofte 6‑8 timer udover skolen, så det tror pokker, at vi var lykkelige for at slippe hjemmefra ”arbejdsanstalten”.

Jeg mener også, at de allerfleste var glade for at gå i skole, der var hos de allerfleste en iver for at få lov til at lære, og jeg tror en sund kappestrid, som jo desværre i dagens Danmark er hængt ud til spot og spe.

Jeg føler den dag i dag, at min tids skolelærere vidste, at mangel på kundskab skabte afmagt, og det var dem magtpåliggende at banke så megen viden ind i de små hjerner og sjæle som det var dem muligt, og det er jeg dem meget taknemmelig for.

Særlig taknemmelig er jeg for min gamle lærer M. C. Nielsen, som i dag bor på Klitrosen i Klitmøller, han var nemlig alletiders lærer og han brugte aldrig spanskrøret.

KLITMØLLER, marts 1993.

Hans Bach

Thisted Dagblad 27-01-2000

Skoleleder fra Ræhr til Klitmøller Skole

Skoleinspektør Gunnar Ottesen, der har været skoleleder på Ræhr Skole siden 1. februar 1997, tiltræder 1. april stillingen Som skoleleder på Klitmøller Skole. Sideløbende med at Gunnar Ottesen skal lede Klitmøller Skole; er han fra 1. april konstitueret som leder af Ræhr Skole indtil sommerferien, hvor skolen nedlægges som selvstændigt undervisningssted.

Klitmøller Skole har, siden skoleinspektør Bent Nelander i efteråret fratrådte stillingen på grund af sygdom, været ledet af Jørgen Puggaard, der er viceskoleinspektør på Hanstholm Skole. Jørgen Puggaard fortsætter i stillingen som viceskoleinspektør i Hanstholm som hidtil.

Ansættelsen af Gunnar Ottesen som skoleleder i Klitmøller sker formelt fra 1. april, så han kan være med til at planlægge det kommende skoleår for elever og lærere i Klitmøller. Af hensyn til planlægningen og for at få en glidende overgang vil arbejdet i realiteten begynde lidt tidligere, oplyser kulturchef Jan Krogh, Hanstholm Kommune.

 

 

Klitmøller signalstation

Klitmøller Fiskerleje

Klitmøller Fiskleje

Klitmøller ålekiste

Fiskeri fra Klitmøller med kroge

Jens Olsen Krogh, Thorkild Hansen og Peder Grønkjær fortæller om fiskeriet med kroge og demonstrerer
hvordan det gik til ...

Kvinderne bag fiskerne

Emma Madsen og Grethe Harbo Jensen fortæller i denne lille video om livet som fiskerkoner i Klitmøller i 1960´erne.

Klitmøller vejnavne

 I 2002 udgav Preben Holler, Hans Bach og Knud Mortensen et lille hefter med forklaringer på mange af vejnavnene i Klitmøller.

Hefter kan downloades her:

 

 

Klitmøller Film

KLITMØLLER

Kort over matriklernes placering
Find adresser på matrikelnumre på https://www.matriklen.dk/#/kort

 

Matrikel nr. 3g, Klitmøller
Vangsaavej 17.

4/1 1929. Skøde fra Jens Chr. Oddershede Pedersen til:
Niels Olsen Krogh (1898-1980), der byggede hus på parcellen nr. 3g. Han var gift med Maren Andersen, var fisker, klitfoged og formand for fiskeriforeningen.
Efter mandens død flyttede Maren Olsen Krogh ind på plejehjemmet i Klitmøller og her døde hun 86 år gammel i 1987.
Huset blev solgt til:
Gunhild Thormod, præst og lærer.

Thisted Dagblad januar 1983:
Den 40-årige Gunhild Thormod, Vangsaavej 17, Klitmøller, og hendes 14-aarige datter, Jeanne Renee, 12-aarige søn, Mikkel, blev juleaftensdag ved 13-tiden kvæstet ved et færdselsuheld på Maarbækvej i Mollerup på Mors. Alle tre blev efter uheldet indlagt på Nykøbing Sygehus - moderen og datteren med ansigtslæsioner og sønnen med lårbensbrud.
1997: Ejer M. Oddershede.

Sidetitel  

 Klitmøller Revy 2005

 Klitmøller Revy 2003

 Klitmøller Revy 2002

 Klitmøller Revy 2000

 Klitmøller Revy 1995

 Klitmøller Revy 1994

 Klitmøller Revy 1993