Ørhagevej 127
Matr. nr. 6x. Klitmøller
 

4/12 1931. Skøde fra Anders Christensen Konge til Chr. Anton Grønkjær paa matr. nr. 6x.

Christen Anton Grønkjær byggede hus paa parcellen. Han kom fra Vangsaa, var fisker og enkemand. Fik som husbestyrerinde Aase Thingstrup Jørgensen.

1/8 1953. fik Aase Thingstrup Jørgensen skøde paa huset, som hun solgte 4/5 1955 til:

Gunnar Nielsen, købmand, gift med Else Nielsen.

3/4 1959 solgte de huset til:

Thomas Lyhne Jensen, tømrer, gift med Marny Grønkjær.

1981: Ejer Thomas Lyhne Jensen

Huset i 2001

Ørhagevej 181
Matr. nr. 6v, Klitmøller.

Huset er Vangsaa skole, som Peder Ernst Hansen købte i 1940 og aaret efter flyttede til Klitmøller. Peder Ernst Hansen (1916-1989), søn af fisker Jørgen Anton Hansen og hustru Anne Bolette Trab Pedersen i Vangsaa. Gift 1940 i Vang kirke med Anne Grethe Nystrup Grønkjær kaldet Issa fra Vangsaa.

Han fiskede fra Klitmøller 1941-1951. Derefter arbejdede han paa Nordisk Kabel- og Traadfabrik i København hvorefter han var vægter i København ca. 2 aar. Ægteparret flyttede tilbage til Klitmøller i 1955 og fiskede bl.a. sammen med svogeren Christian Nystrup Jensen. Efter at havnen i Hanstholm blev bygget, solgte han sin baadpart og fik arbejde ved vejvæsenet. 11965 I 1965 blev han strandfoged i Klitmøller, en stilling han beklædte i ca. 20 aar. I fritiden var han en meget ivrig lystfisker, og han havde en pram sammen med sønnen Thorkild Hansen.

Ejer af huset 1995: Anne Grethe Hansen.

Ørhagevej 179, Klitmøller.
Matr. nr. 6u.

24/4 1931. Skøde fra Anders Christensen Konge til Christen Odder Pedersen paa matr. nr. 6u.

Christen Odder Pedersen (1899-1944) var fisker og druknede ved en mineulykke under anden verdenskrig. Han var gift med Elvine Grønkjær. De byggede hus paa parcellen. I 1941 byggede de hus paa Vangsaavej og flyttede dertil.

8/7 1941 solgte Christen Odder Pedersen matr. nr. 6u til:

Peter Nystrup Andersen Grønkjær, der var fisker og født 1914 i Vangsaa. I 1940 blev han gift med Inger Holler, født 1920 i Klitmøller. Fra 1968 til 1973 var han formand for Klitmøller Fiskeeksport. 1979 gik han paa efterløn.

1990. Ejer: Peter Nystrup Andersen Grønkjær.

(Se følgende sider).

*****************

Nekrolog i Thisted Dagblad, 8. december 1998.

En af Klitmøllers markante skikkelser, forh. fisker PETER N. A. GRØNKJÆR, Ørhagevej 179, er død, 84 år.

Peter Grønkjær var kendt, ikke blot i Klitmøller, men også af de mange turister, der årligt gæster området. Mange har i tidens løb fået sig en snak med fiskeren, der om nogen var indbegrebet af en ægte havbo.

Peter Grønkjær var født i Vangså, hvor han voksede op hos moderen Anna Grønkjær og tre søskende, efter hans far Peder Grønkjær døde, da Peter var ganske lille.

Allerede efter konfirmationsalderen tog Peter Grønkjær sin første hyre på en kystbåd i Klitmøller. Han bosatte sig for alvor fast i Klitmøller, da han i 1940 giftede sig med Inger Holler. I 1941 flyttede parret i eget hus, og det blev rammen for et langt og godt liv ved havet.

Peter Grønkjær har været medejer af flere kystbåde siden hen. Han stoppede som aktiv fisker sidst i 70’erne, men blev indtil for fire år siden ved med at dyrke fiskeriet som sin hobby. Herefter hjalp han de andre fiskere.

Lystfiskerklubben i Klitmøller var omdrejningspunktet i mange år, og Peter Grønkjær opnåede da også at blive æresmedlem af klubben. Her mødtes han med de andre fiskere, og så gik snakken over en øl. Peter Grønkjær var kendt som en ualmindelig god historiefortæller og kunne mange ofte gruopvækkende historier om skibsforlis, strandvaskere og spøgelser langs kysten og i klitterne.

Peter Grønkjær var i en årrække formand for Klitmøller Fiskeeksport (nu Klitmøller Fisk). I kraft af sit engagement for området, deltog han ved flere lejligheder i tv hvor han på bedste vis repræsenterede egnen, blandt andet i en udsendelse om "surfernes paradis".

- Det hedder alt’så Klitmøller! Sådan husker mange også Peter Grønkjær fra forårets tv-reklame, hvor han med et lunt glimt i øjet og et smil på læben fortalte, hvordan Klitmøller udtales på rigtig jysk.

Kyststrækningen ud for Klitmøller var en stor bestanddel af hans liv. Han trivedes ved sine daglige gåture langs havet, og havde ikke behov for at se andre steder. Én gang i sit liv var han udenlands - tre dage i Harzen - og så hjem til Klitmøller. Det var her han helst ville være.

Et langt liv ved havet blev det til - og et godt liv, både for Peter Grønkjær og hans kone. Hun døde i januar i år. Frisk og rørig blev han boende i huset. Fredag i sidste uge sov han stille ind.

Han efterlader sig fire børn, samt børnebørn og oldebørn. En søn og en datter bor i Klitmøller. En datter bor i Thisted og en datter på Fanø.

ulla

***********************

Den 25. oktober fylder Peter Nystrup Grønkjær 80 år. Han er født og opvokset i Vangså, hvor han boede med sin mor, Anna Grønkjær og tre søskende, efter hans far, Peder Grønkjær, døde, da Peter var ganske lille. Allerede efter konfirmantionsalderen tog Peter Grønkjær, sin første hyre på en kystbåd i Klitmøller. Han bosatte sig for alvor fast i Klitmøller, da han i 1940 giftede sig med Inge Holler fra Klitmøller. Peter Grønkjær har været medejer af flere kystbåde sidenhen. Han stoppede som aktiv fisker sidst i 70’erne, men blev indtil for tre år siden ved med at dyrke fiskeriet som sin hobby. Hver dag kan man dog stadig se Peter Grønkjær spadsere sine daglige ture langs Klitmøllers kyststrækning, som har været en stor bestanddel af hans liv.

Historier om strandvaskere, strandinger og spøgelser langs kysten og i klitterne har, specielt i tiden før radio og tv for alvor slog igennem, været et godt samtaleemne, når de små fiskerfamilier sad samlet ved langbordet i petroleumslampernes skær.

Den knap 80-årige fisker fra Klitmøller, Peter Nystrup Grønkjær, mindes barndommens gruopvækkende historier med et smil på læben og et glimt i øjet. For der er jo mere mellem himmel og jord end vi aner, slår han fast. Hvad med den her:

*

Efter et forlis en stormfuld nat i det forrige århundrede, da søfart foregik i træskibe med sejl, drev en del døde søfolk ind på stranden et sted på vestkysten ikke så forfærdelig langtfra Klitmøller. I det lille lokalsamfund var man enige om at begrave søfolkene standsmæssigt i trækister, men det kneb med én af de afdøde. Han var enormt stor i både drøjde og højde, og for at få ham ned i kisten, blev man nødt til at kappe hans ben af ved knæene. Men det skulle man aldrig have gjort. For hver nat går den arme sømand igen, og mange har gennem tiderne set den store og brede mand humpe rundt i klitterne på sine benstumper og lede efter de afhuggede skinneben og fødder. Det gør han faktisk den dag i dag.

*

- Ja folk troede på spøgelser dengang, og historierne bliver jo ikke dårligere af at blive gentaget, smiler Peter Grønkjær underfundigt.

Han er født og opvokset i Vangså, hvor han efter faderens død holdt sig meget til bedstefaderen. Carl Nystrup, som var strandfoged. Sammen med bedstefaderen var lille Peter tit og ofte nede ved stranden, hvor han har set mange ting, som for eksempel strandvaskere, der var drevet i land. Det var ofte stærke sager for den lille gut.

- Dengang ved århundredeskiftet drev mange flere strandvaskere i land end i dag, hvor skibene er langt bedre udstyret, og ikke forliser så let. Og mange af de historier jeg hørte, når vi sad samlet ved langbordet hjemme hos bedstefar, var jo røverhistorier forbundet med de her strandvaskere. Så sad mændene og fortalte om deres bedrifter og prøvede flittigt at overgå hinanden med uhyrligheder, siger Peter Grønkjær.

En af de historier, som han har grinet meget over, er denne her:

*

Engang drev en strandvasker i land ved Vangså, hvor bedstefaderen, Carl Nystrup, var strand~. foged. Og strandvaskeren var af fremmed herkomst kunne man ikke se, men én ting ved ham var især mærkelig. Han havde ingen støvler på. Nogle dage efter fundet af strandvaskeren begyndte en lokal fisker at spankulere rundt i et par rigtigt flotte støvler, som tydeligt ikke var købt i Danmark. Mange begyndte at tale om, hvorfra han havde fået fat på de her støvler, og ingen var heller i tvivl om, at de kom fra strandvaskeren, som var drevet i land nogle dage forinden. Strandvagten og et par andre besluttede en mørk og stormfuld aften, at tage lidt gas på fiskeren med støvlerne. De gemte sig ude i klitterne hvor de vidste fiskeren kom forbi og råbte med dyb stemme. "Giv mig mine støvler, jeg vil have mine støvler." Og fiskeren, der selvfølgelig troede, at det var strandvaskerens genfærd, tog straks støvlerne af, smed dem i klitten og løb skrækslagen bort, til stor morskab for strandvagten, og dem som siden gad høre på den historie.

*

Netop det med den dårlige samvittighed og troen på spøgelser, tror Peter Grønkjær hænger meget sammen. I de helt gamle dage, da Peter Grønkjærs bedstefar var lille dreng, hørte han historier fra sin far, om de grufulde strandplyndringer, som stadig foregik overalt ved vestkysten dengang.

Søfolk blev med lygter lokket ind til kysten af beboerne i de små fiskersamfund, for derefter at blive slået ihjel og udplyndret. For at komme hurtigt af med ligene, begravede man de dræbte søfolk i klitterne langs kysten, i de såkaldte dødemandsbjerge. Nogle gange hændte det også, at man ved bjærgninger slog de overlevende søfolk ihjel, for derefter at dele lasten imellem sig.

- Og det var ikke pæne historier, der blev fortalt. Der blev både kappet hænder og fingre af de afdøde, hvis man ikke kunne få en ring eller andet af. Så i betragtning af de hæslige gerninger, kan man vel nok forstå, hvis folk derefter blev bange for, at de her søfolk stod op af deres grave. Den dårlige samvittighed nagede dem vel, og satte gang i fantasien. Jeg tror det har givet anledning til mange af de grufulde historier om spøgerier langs kysten, siger Peter Grønkjær.

Meget af det var jo overtro, avlet i et lille samfund med sort samvittighed, men mange af de såkaldte forvarsler, som datidens fiskere kunne få, mener Peter Grønkjær er reel nok.

- Man skal ikke længere tilbage end min tid som aktiv fisker, hvor vejr og vind, retningen på dønningerne og farven på himlen var eneste rettesnor vi havde for at tyde hvordan vejr og fisk ville arte sig. Man kunne også næsten med bestemthed sige, at i nat får vi en stranding, og det holdt altsammen som regel stik. Vi skrev vores erfaringer ned, for at bruge dem senere, for vi havde jo ikke nutidens moderne udstyr. Det griner folk af i dag, men vi levede tættere på naturen dengang, og forstod at tage varsler på det som hændte, siger Peter Grønkjær.

Han har været med ved mange strandinger i tidens løb, og kan berette om hvordan man kunne høre tudehornene gennem tågen fra de nødstedte fartøjer. Som regel blev besætningen reddet, og så samledes man om at bjærge lasten. Det skal lige tilføjes, at man i Peter Grønkjærs tid ikke har slået nødstedte søfolk ihjel. Derimod gjorde mange brave mænd i redningsbådene alt hvad de kunne for at redde liv.

- Men der var jo også penge at hente ved en stranding. Dem som hjalp til, fik en andel i det som blev bjærget, og folk var jo fattige dengang. Det var en stor begivenhed, når der var en stranding, siger Peter Grønkjær.

Mange af de gamle skikke og overtroen hænger stadig ved fiskeriet, også selvom det er blevet fagre nye tider.

*

Man smider altid den første fisk man fanger ud igen, når man er ude med en helt ny kutter for første gang. Man må ikke starte en tur på en mandag. o. s. v.

*

- Der findes mange af sådanne ting. Det er det rene overtro og ævl, og hvor det kommer fra ved jeg ikke. Men overskrider man én af disse uskrevne regler, er man sikker på ulykke fremover, for der er mere mellem himmel og jord end vi ved til, slår den gamle fisker fast én gang for alle.

Tekst: Ann Kerol

Foto: Peter Mørk

Kilde: Thisted Dagblad, 8. oktober 1994.

Ørhagevej 124
Matr. nr. 6s, Klitmøller

28/8 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Chr. Peder Pedersen paa matr. nr. 6s. I skødet er paalagt servitut om, at der ikke maa holdes flere end 4 høns paa ejendommen.

Chr. Peder Pedersen var handelsmand og gift med Agnes Pedersen. De byggede hus paa parcellen, men to maaneder efter flyttede de til Thorsted, og d. 28/10 1930 solgte de huset til:

Johan Frederik Mortensen (1890-1964), der var landmand, fisker, opsynsmand ved redningsvæsenet og formand for fiskeriforeningen. Han blev 1916 gift med Pouline Andersen Grønkjær (1892-1929) fra Vangsaa. De boede først paa matr. nr. 38h og derefter paa matr. nr. 13. Efter Pouline A. Grønkjærs død flyttede Frederik Mortensen til matr. nr. 6s og i 1953 blev han gift med Birgithe Kirstine Andersen, enke efter Niels Kiora Grønkjær. Hun døde 28/3 1990. Huset overgik til hendes søn af første ægteskab:

Ove Grønkjær, der døde i 1994. Næste ejer blev hans morbroder:

Viggo Andersen.

Forrest huset i 1988

Ørhagevej 130
Matr.nr. 6r,  Klitmøller

28/8 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Konge Frost paa parcellen matr.nr. 6r. Peder Konge Frost byggede hus paa parcellen. Skødet er paalagt servitut om, at der ikke maa holdes flere end 4 høns paa ejendommen.

19/8 1933. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Konge Frost paa matr. nr. 6af.

Peder Konge Frost (1900-1960) var fisker og første gang gift med Hansine Marie Bach (1905-1940) og anden gang, 1955, med Kristiane Krogh, f. 1915.

Kristiane Krogh var første gang gift med Niels Frøslev fra Mors. Han var sømand og kom under krigen til Amerika. Efter krigen blev de skilt og Niels Frøslev blev gift i Amerika, men efter hustruens død rejste han tilbage til Danmark., og blev efter Peder Konge Frosts død igen gift med Kristiane Krogh og bosatte sig hos hende i huset paa matr. nr. 6r.

1981. Ejer Kristiane Frøslev, f. Krogh, gift med Niels Frøslev.

Huset i 2001

Ørhagevej 134
Matr. nr. 6q, Klitmøller

Huset stod oprindelig paa matr. nr. 2a + 70 i Kvadderkjær, men blev flyttet til Ørhagevej 134 af:a

Therkild Christensen (1846-1928), der var født i Hjardemaal Klit. Han var gift med Dorthe Kathrine Stentoft (1843-1922), født i Nebel, V. Vandet.

Therkild Christensen var fisker og d. 1/4 1881 blev han ansat i redningsvæsenet, hvorfra han tog sin afsked 1/10 1907 paa grund af alder. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 9 gange med rakatapparatet i redningen af 165 skibbrudne. Han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn.

Den næste ejer af huset var:

Anders Christensen Konge, der boede paa matr. nr. 25. 14/5 1930 solgte han huset til:

Peder Nørgaard Christensen fra Sennels. Han var gift med Marie Korsgaard Andersen.

Ved skødet til Peder Nørgaard Christensen er der paalagt matr. nr. 6q servitut om, at der ikke paa ejendommen maa holdes flere end fire høns.

Peder Nørgaard Christensen og hustru flyttede til Thisted og d. 18/10 1932 solgte de huset til:

Christen Nielsen kaldet Boesen, der var født i Vorring 1866. Han var 1. gang gift med Dorthe Cathrine Jacobsen, d. 1905 og 2. gang 1905 gift med Maren Nielsen fra Visby, født 1873. Christen Nielsen boede tidligere paa matr. nr. 19. Han var slagter. 21/12 1942 solgte han matr. nr. 6q til:

Jens M. Vegeberg (1890-1979), der var gift med Ingrid Vegeberg (1905-1970). 11/3 1950 solgte de huset til:

Anders Christensen, Malermester i Thisted. Huset benyttes nu til sommerhus.

Huset i 1983

Matr. nr. 6p
Ørhagevej 150,
Klitmøller

Huset blev bygget 1934 af fisker og murer Anders Chr. Philipsen Christensen (1889-1974), der tidligere boede paa matr. nr. 12e, Bolvigsvej 10. Han var første gang gift med Petrine Larsen (1889-1938) og anden gang med Kirstine Nielsen.
Efter sidstnævntes død solgte arvingerne huset til:
Mogens Svenningsen fra Hanstholm, der ombyggede huset til restaurant, som fik navnet ”Niels Juel”.
  

Huset i 1986

Matr. nr. 6o.
Ørhagevej 169,
Klitmøller.


7/4 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Chr. Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6o.

Peder Christian Andersen Grønkjær (1888-1963) fra Vangsaa, søn af fisker Anders Grønkjær, blev 1916 gift med Mariane Andersen (1895-1973). De boede først paa matr. nr. 20c, men i 1930 byggede de hus paa parcellen matr. nr. 6o.
P. C. A. Grønkjær var fisker, kutterfører fra 1933. Fører af kutteren “Svanen”.
24/4 1931. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Chr. Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6t.
11/4 1951 solgte Peder Chr. Andersen Grønkjær matr. nr. 6o og 6t til sønnen:

Rudolf Andersen Grønkjær (d. 1989), gift med Ella Grønkjær.
  

Klitmøller 1937 Mariane og Peder Chr. Andersen Grønkjær

Klitmøller 1941 Mariane og Peder Chr. Andersen Grønkjær
  

Matr. nr. 6n.
Ørhagevej 163,
Klitmøller.


7/4 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Christensen Konge paa matr. nr. 6n.

Martin Christensen Konge (1882-1974) boede paa matr. nr. 10q, Ørhagevej 85. Han solgte parcellen til en nevø:

Christen Konge (1911-1980), søn af fisker Anders Konge. Han blev gift med Kristine Jensen og de byggede hus paa parcellen.
I sine unge aar uddannede Christen Konge sig indenfor handel og drev i længere tid købmandsforretning i Stenbjerg. Forretningen blev solgt og han flyttede til Skjern som forsikringsinspektør. Under det lange fravær fra egnen beholdt Chr. Konge og hans hustru deres hus i Klitmøller og i 1967 flyttede de tilbage. Med sin sans for handel og tal var Christen Konge næsten selvskreven til at overtage posten som forretningsfører for Klitmøller Fiskeeksport efter Peder Munk Madsen. Her var han beskæftiget i ni aar med sit virke paa Hanstholm Havn.
I 1979 flyttede ægteparret ind i et nybygget hus, Ørhagevej 117 i Klitmøller. Her kom de imidlertid kun til at opleve nogle maaneder, før Christen Konges sygdom gjorde det nødvendigt, at de flyttede paa plejehjemmet.
Christen Konges store fritidsinteresse var frimærker og mønter. Ægteparret var hele livet tilknyttet Indre Mission.
Huset paa matr. nr. 6n hedder ”Siesta”.

1981. Ejer: Svend Sand Mortensen.
  

Matr. nr. 6m.
Ørhagevej 142,
Klitmøller.


15/1 1930. Skøde fra baadebygger P. Chr. Mortensen til broderen Christian Josef Mortensen.

Christian Josef Mortensen var gift med Kristine Johanne Schmidt. De byggede hus paa parcellen, men aaret efter døde Chr. Josef Mortensen. 21/10 1931 solgte enken huset til:

Martin Mortensen (1872-1938), født i Vangsaaa og gift med Mette Marie Josefsen (1881-1952). De boede tidligere paa matr. nr. 6c, Ørhagevej 149. Ægteparret byggede hus paa matr. nr. 6æ og flyttede dertil. 17/1 1936 solgte de matr. nr. 6m til svigersønnen:

Chr. Christensen Odder (1899-1944), der var fisker og gift med Marie Elisabeth Mortensen. Chr. Christensen druknede ved en mineulykke under krigen.

1981. Ejer Marie Elisabeth Odder.

Matr.nr. 6m - Chr. Christensen Odder til højre i 1928

Huset i 2001

Matr. nr. 6L,
Ørhagevej 159.
Klitmøller.

19/9 1928. Skøde fra Anders Christenser Konge til Peder Munk Madsen paa matr. nr. 6L. Ved skødet er der paalagt servitut om, at ejeren af matr. nr. 6L ingenlunde paa ejendommen maa holde flere end 4 høns.

Peder Munk Madsen (1897-1978) var født i Vorupør, fiskeeksportør, gift med Ottomine G. Frederikke Munk Madsen.
De byggede hus paa pareellen.
1990. Ejer: Ottomine C.F. Munk Madsen.

Thisted Dagblad, 8. april 1972

Forhenværende fiskeeksportør P. Munk Madsen, Klitmøller, som fylder 75 år onsdag den 12. april, blev i sin tid - det vil sige i 1926 - set an og antaget af tre Konger, en spøgefuld omstændighed, som udensogns nok taler til de royalistiske følelser, men som i Klitmøller ikke vakte nogen opmærksomhed. De tre Konger var nemlig brødrene Martin, Anders og Jens Konge, medlemmer af den Kongeslægt, som på så mange felter har været toneangivende i flere generationer. - Klitmøller Fiskeeksport blev oprettet i 1926, og man skulle have en brugbar mand til at lede den forretningsmæssige side af sagen. Det blev P. Munk Madsen, og om hans brugbarhed vidner tilstrækkelig tydeligt den kendsgerning, at han blev i pladsen i 42 år.
P. Munk Madsen har alle dage været havbo - født i Nr. Vorupør - men der var intet, der pegede hen imod, at han det meste af sit liv skulle blive mølbo, endda mølbo med liv og sjæl. Han var søn fra fiskeeksportfirmaet Munk Madsen & Sønner. Nr. Vorupør, men ikke med i firmaet. Han uddannede sig i kolonialbranchen, og var kontormand i Frederikshavn, da det ulykkelige skete, at familiefirmaet i Vorupør ikke kunne klare skærene. - Klitmøller-fiskerne havde i et vist omfang afsat deres fangster til Munk Madsen & Sønner, men besluttede nu at etablere deres egen fiskeeksport. Der gik bud til Vorupør-firmaet med en forespørgsel om, hvorvidt en søn herfra kunne tænke sig at tage jobbet. Familien pegede på P. Munk Madsen.
- Jeg sprang så på cyklen og kørte langs stranden til Klitmøller for at fremstille mig, fortæller Munk Madsen. - Jeg fik foretræde for de tre Konger; Martin, Anders og Jens, hvoraf den førstnævnte endnu lever og tilbringer sin alderdom på De gamles Hjem i Hanstholm. Han er over 90. Da de havde set mig tilstrækkeligt an, ansatte de mig, og siden da har jeg gerne pralet med, at der skulle hele tre Konger til at ansætte mig. Jeg havde det godt med disse tre Konger. De var prægtige mænd med faste meninger, uden at jeg derfor vil kalde dem stejle. De var i mangt og meget toneangivende og dertil fremragende fiskere. Anders Konge var Klitmøller Fiskeeksports første formand.

Da katastrofen ramte Klitmøller
Fiskekesporten begyndte forholdavis beskedent med 23 fiskere som medlemmer. På det tidspunkt boede der i Klitmøller omkring 80 aktive fiskere med en kutterflåde på en snes fartøjer. Fire år senere opsagde de øvrige fiskere deres handelsforbindelse i Thisted og sluttede sig til Klitmøller Fiskeeksport. Det gav jo vind i sejlene. Den fisk, vi eksporterede, var altid af høj kvalitet, fordi den var dagfanget. Den gang var hummer-fiskeriet her på kysten også et aktiv, som desværre nu er forsvundet sammen med hummeren. Det gik egentlig helt godt i Klitmøller, indtil katastrofen ramte ubønhørligt hårdt i 1944, da tre både minesprængtes og gik ned med 12 fiskere, i virkeligheden hver syvende aktiv fisker i fiskerlejet. Det var en ulykke, der ramte mange smerteligt. Fiskeeksporten gik i spidsen for en indsamling, der indbragte 125.000 kroner til de efterladte.

Vi støbte kuglerne
Kort tid efter sin tiltræden gjorde P. Munk Madsen sig skyldig i en egoistisk handling: Han købte den skønneste af byggegrundene i Klitmøller og byggede på en klittop det hus, hvor han og hustruen stadig bor - med udsigt over havet og over landingspladsens brogede mylder af bygninger. Som en konsekvens af at Klitmøllerflåden på et tidligt tidspunkt flyttede til Hanstholm Havn, afhændede Klitmøller Fiskeeksport i fjor landingspladsens bygninger til Hanstholm Kommune for et beløb i underkanten af 100.000 kroner.
- Jeg ved ikke, hvad fiskeeksporten vil bruge de penge til, men jeg håber, at de anvender dem med fornuft, tilføjer P. Munk Madsen. Med fornuft mener jeg, at man bør give de gamle fiskere deres del. De gamle, som nu lever af deres folkepension, har været med til at skabe de værdier, som eksporten har afstået til kommunen, og man bør ikke glemme dem.
Og så glæder jeg mig iøvrigt over, at der udfoldes bestræbelser for at bringe bygningerne i stand, så de ikke forfalder. Det er et miljø, der er værd at bevare. Ærlig talt: det er trist at se landingspladsen tom.
- Og hvem er bl. a. skyld i, at den er det?
- Nå, ja, min egen andel i den udvikling kan jeg jo ikke bestride, og jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm: jeg har ikke fortrudt noget som helst. Hanstholm Havn har altid været en hjertesag for mig. Min rolle i den sag begyndte med, at jeg i 1928 blev udpeget som sekretær i Centralforeningen af fiskeriforeninger i Thisted Amt, som den gang havde sognefoged, amtsrådsmedlem Anton Jensen som formand. Han blev jo en af dem, der stod forrest i kampen for Hanstholm Havn, da politikerne blev lunkne efter krigen. Da Hanstholm-udvalget blev nedsat i 1946 med amtmand H. Egedorf som formand med den opgave at slå på stortromme for havnesagen, blev redaktør Kjeld Jensen, Thisted, og jeg hans nærmeste medarbejdere. Vi tre støbte alle de kugler, som udvalget skød af. Det er troligt nok, at man i centraladministrationen fandt os en kende påtrængende. Jeg husker at trafikminister Kai Lindberg en gang sagde til mig lettere Irriteret: ”Nå, hvad er det så De vil sige i dag”. Jeg svarede ved at pege på ordene ”Med lov skal land bygges” og sagde, at denne udmærkede regel åbenbart var møntet på hele landet med undtagelse af Hanstholm. Nå, det blev jo Kai Lindberg, der som minister kom til at indfri vore forventninger, og det skal han bestemt ikke have utak for. Da folketinget vedtog loven om Hanstholm Havn, sagde vi: ”Brødre, det dages i nordvest”.
Mit hjertesuk om den tomme landingsplads i Klitmøller skal såmænd kun udlægges derhen, at jeg synes, flytningen til Hanstholm skete lidt hovedkulds. Nå, jeg tror, fiskerne er faldet godt til på Hanstholm Havn. De små kystbåde kan vi ikke undvære. Det er dem, der lander havnens fineste fisk. Det bør det store hartkorn skrive bag øret, når man f. eks. vælger bestyrelse i fiskeriforeningen.

Kystfiskeriets repræsentant i 35 år
P. Munk Madsen har i otte år været medlem af den daværende Vester og Øster Vandet-Klitmøller sogneråd, og han kan også se tilbage på en betydningsfuld organisatorisk indsats for vestkystens fiskere. Da Danmarks Havfiskeriforening blev oprettet i 1932, var Munk Madsen blandt stifterne, og han fik sæde i den første bestyrelse. I hovedbestyrelsen var han i ikke færre end 35 år kystfiskeriet en god talsmand. Da han i 1967 trak sig ud af hovedbestyrelsen, takkede man ham med et æresbrev.
- Er tiden ikke inde til, at de danske fiskere slår deres organisationer sammen?
- Nej, under ingen omstændigheder. Det er nu min mening. Det er muligt, at andre er af den anden opfattelse. Erhvervets vilkår her på Vestkysten adskiller sig stadig så stærkt fra vilkårene i den øvrige del af landet, at jeg ikke rigtigt kan se nytten af en sammenlægning af Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening. Mit fødselsdagsønske skal altså ikke være, at der må komme nye signaler for det organisatoriske, men derimod at den medvind, der har præget dansk fiskeri i det sidste par år, må fortsætte, for det har fiskerne fortjent. Ken

  

Huset i 1998

Matr. nr. 6k,
Ørhagevej 144,
Klitmøller.

2/1 1925. Skøde fra Anders Christensen Konge til P. Chr. Mortensen paa matr. nr. 6k.

Peder Chr. Mortensen (1899-1969) var baadebygger og boede paa matr. nr. 6c. 8/3 1950 solgte han parcellen til sønnen:

Chr. Meinert Mortensen, baadebygger. gift med Lykke Birgitte Bang Mortensen. I 1948 byggede han hus paa parcellen, men i 1972 flyttede ægteparret til matr. nr. 6bd. Kræn Havssti 6 og huset paa matr. nr. 6k blev solgt til:

Tage Hammerskov, tandlæge i Nykøbing NI, gift med Gudrun (Gugge) Højgaard Jensen. De byggede forretning til huset og havde i nogle aar tøjforretningen Gugge.
1997: samme ejer.

Matr. nr. 6i,
Ørhagevej 123.
Klitmøller

12/12 1922. Skøde fra Anders Christensen Konge til Niels Chr. Andersen paa matr. nr. 6i, 25k, 28i.

I skødet er der paalagt servitut om, at der ikke maa holdes høns paa ejendommen.

Niels Chr. Andersen (1897-1968) byggede hus paa matr. nr. 25k og den 14/11 1933 solgte han matr. nr. 6i og 25l til:

Niels Andreas Nielsen (1888-1965), der var købmand og gift med Karen Nielsen (1891-1965). De boede og drev købmandsforretning paa matr. nr. 10h, Vestermøllevej 31, men byggede købmandsforretning paa matr. nr. 6i og flyttede i 1935 forretningen dertil. 2 aar efter blev der bygget en etage paa huset, og her blev indrettet en beboelseslejlighed. 28/8 1950 solgte Niels Andreas Nielsen forretningen og huset til sønnen:

Gunnar Nielsen, der er gift med Else Nielsen.
Niels Andreas Nielsen og hustru flyttede til Idylvej i Thisted.

I 1974 dannede Gunnar Nielsen et anpartsselskab med købmændene Morten Jensen og Arnold Salmonsen. De startede Klitmøller Indkøbscenter og købmandsforretningen paa matr. nr. 6i blev nedlagt. Gunnar og Else Nielsen flyttede til Vestermøllevej 39 og senere til Ørhagevej 76.

1981. Ejer: Jeppe Nicolaj Andersen.
  

Matr. Nr. 6g,
Ørhagevej 155,
Klitmøller.

10/12 1920. Skøde fra Anders Christensen Konge til Albert Holler paa matr. nr. 6g. Skødet er paalagt servitut om, at der ikke maa holdes fjerkræ paa ejendommen.

Albert Marinus Holler (1896-1944) var fisker og druknede under anden verdenskrig paa vej hjem fra fiskeri, da baaden løb ind i et minefelt. Han blev 1917 gift med Martha Rasmussen Due, født i Sjelle 1892. Fra 1918 til 1920 boede de paa matr. Nr. 9 i Klitmøller. Denne ejendom solgte de og byggede hus paa matr. Nr. 6g.
17/3 1956. Skifteretsattest som adkomst for Martha Holler paa matr. Nr. 6g. Huset blev solgt til barnebarnet

Aksel Holler Grønkjær.
1981. Samme ejer.
1997. Ejer: Niels Vejling Langergaard.

Matrikel nr. 6f

6/7 1920. Skøde fra Anders Christensen Konge til brødrene Knud og Ole Nielsen Krogh paa matr. Nr. 6f. De byggede et dobbelthus paa grunden.
Knud Nielsen Krogh (1892-1970) var fisker og gift med Mette Odder (1902-1985). De overtog den østlige del af huset, matr. Nr. 6bo, Ørhagevej 135A.
1996. Ejer: Mariane Krogsgaard Yousfi.

Ole Nielsen Krogh (1891-1987) var søfarende og fisker, gift med Elisabeth Krogh (1893-1976). De overtog den vestlige del af huset, matr. Nr. 6f, Ørhagevej 136B.
I 1996 bebos huset af Kaj Nørgaard.
  

Ørhagevej 165.
Klitmøller.
Matr. nr.6au.

Peder Christian Andersen Grønkjær byggede hus på parcellen.

Peder Christian Andersen Grønkjær (1888-1963), født i Vangsaa. Han var fisker og gift med Mariane Andersen (1895-1973). De boede tidligere på matr. nr. 20c, Kræn Tækkersvej 17.

1981. Ejer: Leo Roed Rasmussen.

1995. Samme ejer.

________________________________________________________________

Matrikel nr. 6av,
Ørhagevej 146, Klitmøller

Christian og Anna Phillipsen Pedersen byggede huset i 1953 og solgte det i 1997, hvorefter de flyttede til Thisted.

Ørhagevej 137
Matrikel nr. 6ak, Klitmøller

14/3 1934. Skøde fra Anders Christensen Konge til Jens Hansen paa matr. nr. 6ak og 6a1. Jens Hansen byggede huse paa grundene.

13/3 1937 solgte Jens Hansen matr. nr. 6ak til:

Aksel Christian Andersen Grønkjær (1909-1944), gift med Mette Nystrup Andersen. Han var fisker og omkom ved en mineulykke paa havet under krigen.

I 1947 blev Mette Nystrup Andersen gift med Poul Christensen Odder (1916-1982). I nogle aar var han ansat i handelsflaaden, men bosatte sig derefter i Klitmøller og var resten aflivet beskæftiget med arbejde i tilknytning til det lokale fiskeri. Ved giftermaalet overtog han matr. nr. 6ak. og han blev strandfoged efter sin bedstefader, et hverv han varetog til sin død. Poul Christensen Odder var desuden redningsmand og deltog igennem aarene i mange redningsaktioner.

1982. Ejer: Mette Nystrup Odder, f. Andersen.

 Huset i 2001

Ørhagevej 118, Klitmøller
Matr. nr. 6d

30/11 1918. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Christian Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6d og 25i.

Peder Christian Andersen Grønkjær (1888-1963) var født i Vangsaa og blev 1916 gift med Mariane Andersen (1895-1973). De byggede hus paa parcel nr. 6d.

Peder Christian Andersen Grønkjær var uddannet fisker og kutterfører fra 1933. Fører af kutter "Svanen". Ægteparret flyttede til matr. nr. 20c og den 6/3 1924 solgte Peder Christian Andersen Grønkjær huset til broderen:

Carl Marinus Andersen Grønkjær (1890-1950), født i Vangsaa, og gift med Kristine Nystrup (1886-1972. De boede tidligere paa matr. nr. 20c Carl Marinus Andersen Grønkjær var fisker.

18/7 1957 solgte Kristine Nystrup Grønkjær huset til:

Henry Chr. Madsen (Bunk), fisker og gift med Emma Johansen.

1981: samme ejer.

Matr. nr. 6c, Klitmøller
Ørhagevej 149.

2/10 1916. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Mortensen paa matr. nr. 6c. Han byggede hus paa parcellen.
Martin Mortensen (1872-1938) var født i Vangsaa og blev 1899 gift med Mette Marie Josefsen (1881-1952), der ligeledes var født i Vangsaa. De boede tidligere paa matr. nr. 22a, Baunbak 15. Martin Mortensen var uddannet som kystfisker. Fiskeskipper i Klitmøller 1905-1930. Opsynsmand ved Klitmøller faresignalstation fra 1930, tidligere formand for Klitmøller Fiskeriforening.
2/2 1922. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Mortensen paa matr. nr. 6k.
I 1929 byggede Martin Mortensen hus paa matr. nr. 6æ, Ørhagevej 152, og ægteparret flyttede dertil.
24/10 1929 solgte Martin Mortensen matr. nr. 6c til sønnen:
Peder Chr. Mortensen (1899-1969), der var baadebygger og gift med Ellen Christensen fra Videbæk.
Peder Chr. Mortensen byggede værksted ved huset og drev i mange aar et anset baadebyggeri.
8/3 1950 solgte Peder Chr. Mortensen matr. nr. 6k til sønnen Chr. Meinert Mortensen.

Matr. nr. 6c blev overtaget af sønnen:
Christen Josef Mortensen, der videreførte baadebyggeriet, sidst i Hanstholm.
1981: samme ejer.

Matr.nr. 6c. Det hvide hus til venstre er beboelseshuset. Den lange bygning er baadebyggeriet og sidebygningen smedien. Bygningen, der ligger skraat for vejen, er det gamle værksted.

Huset til højre er værkstedet.

Peder Chr. Mortensens bådebyggeri.

Peder Chr. Mortensen.

Matr. nr. 6b, Klitmøller
Ørhagevej 125.

5/12 1910.Skøde fra Anders Christensen Konge til Christen Nielsen Dragsbæk paa matr. nr. 6b
Christen Nielsen Dragsbæk (1877-1947) blev 1910 gift med Ane Kathrine Christensen (1874-1949). De byggede hus paa parcellen. Christen Nielsen Dragsbæk var uddannet som fisker og sømand. Tidl. medlem af bestyrelsen for Klitmøller Fiskeriforening, formand for samme fra 1923. Medlem af bestyrelsen for ”Centralforeningen for Thisted Amts Fiskeriforening”. Fører af kutter ”Sejren” T. 32.
1/12 1949. Arveudlægsskøde til sønnen:
Niels Dragsbæk (1911-1976). Han var fisker og blev 1943 gift med Petra Helene Jensen, f. 1923 i Lemvig og plejebarn hos tømrermester Anders Chr. Dragsbæk i Klitmøller.
1981. Ejer: Petra Helene Dragsbæk.

Chr. Nielsen Dragsbæk med fiskekurv, Klitmøller 1930

Matr. nr. 6as, Klitmøller

Kræn Haussti 5.

30/9 1931. Skøde fra Anders Konge til Thorvald Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6z.

4/10 1941. Skøde fra Peter Christian Mortensen til Thorvald Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6as.

Thorvald Andersen Grønkjær (1906-1944) var fisker, omkom ved mineulykke under anden verdenskrig. Han var gift med Karen Marie Hedemann fra Vadum.

1/4 1955. Skifteudskrift hvorefter Karen Marie Grønkjær hensidder i uskiftet bo efter Thorvald Andersen Grønkjær. Matr. nr. 6as.

1/4 1955. Skøde fra Karen Marie Grønkjær paa matr. nr. 6as til:

Arild Knudsen Pedersen, gift med Esther Bach. Huset blev overtaget af deres datter:

Karen Knudsen Bach gift med Tage Grønkjær.

1981. Matr. nr. 6as: Karen Knudsen Grønkjær, født Bach.

1981. Matr. nr. 6z: Christian Larsen Christensen

Huset i midten ligger paa matr. nr. 6as.

Redningsstationen
Matr. nr. 6ap, Klitmøller.

1/9 1861 udstedte Christen Ubbesen lejekontrakt med bestyrelsen for det nørrejydske redningsvæsen paa et stykke jord af matr. nr. 6 i Klitmøller.

30/10 1902. Lejekontrakt fra Chr. Bak Madsen til Landbrugsministeriet paa et stykke grund af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1/11 1902.

18/12 1902. Deklaration hvorved Chr. Bak Madsen giver Landbrugsministeriet tilladelse til at opføre et fyrhus og opsætte 2 lysskærme paa et stykke jord af matr. nr. 40a med fri og uhindret kørsel dertil fra og til vejen til Ørhage.

4/6 1909. Deklaration hvorved Christen Bak Madsen giver det nørrejydske redningsvæsen ret til at anlægge og benytte en 6 meter bred vej over matr. nr. 40a.

20/Redningsmand Jens Mortensen Frost51915. Lejekontrakt fra Christen Bak Madsen til bestyreren af det nørrejydske redningsvæsen paa et grundstykke af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1. Oktober 1915.

**************

Uddrag fra bogen "Det Nørrejydske Redningsvæsen", udg. 1927.

Stationen Klitmøller

høre til de ældste paa Kysten, idet der allerede i 1847 ankom til Stedet et af Frimurrlogen i København skænket Raketapparat. Ved Loven af 26. Marts 1852 indtraadte Stationen under Redningsvæsenets Organisation, og ved Lov af 11. November 1860 blev Stationen udvidet til ogsaa at være Baadstation. Der blev opført et Baadhus i 1861, hvilket senere b1ev ombygget i 1890. Stationens første Redningsbaad byggedes af Skibsbygmester Bonnesen, og den ankom til Stationen i 1861. I 1866 afløstes Redningsbaaden af en ny af Bonnesen bygget selvrejsende Baad, og den tidligere Baad blev afgivet til den da nyoprettede Station ved Tversted. Den selvrejsende Baad blev ved Stationen indtil 1881, da man ved Strandingen af Barkskibet "Slejpner" 1880 var bleven klar over, at Baaden var for tung, og der blev du anbragt en ny paa Orlogsværftet bygget Redningsbaad. Den selvrejsende Baad blev ført til Orlogsværftet, hvor den blev ombygget og derefter anbragt ved Stationen Flyvholm. I 1895 ankom der til Stationen igen en ny paa Orlogsvæftet bygget Redningsbaad, og den tidligere Baad blev da anbragt ved Bistationen Thyborøn Nord. I Februar 1916 ankom en ny paa Orlogsværftet bygget Motorredningsbaad. Ro-Redningsbaaden forblev ved Stationen til i September 1918, da den blev afgivet til Hundested Fiskeriforening. Den 28. Maj 1907 kæntrede Redningsbaaden ved en øvelse. Ingen af Mandskabet mistede Livet, men en af dem kom saa slemt til Skade, at han maatte tage sin Afsked.

Stationens første Opsynsmand var Toldkontrollør og senere Toldforvalter C. L. Bolwig, R. af Dbg., Dbmd., p. p., der beklædte Stillingen fra Stationens Oprettelse til den 12. Oktober 1870, da han forflyttedes fra Stedet, han efterfulgtes af Baadmand Peder Frost, Dbmd., som var Opsynsmand til 1. April 1885, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og Baadmand Anders Christian Frost, Dbmd., blev derpaa Opsynsmand, hvilken Stilling han beklædte til den 1. Oktober 1897, da han søgte sin Afsked paa Grund af Alder og efterfulgtes af Baadformand Villads Jensen, der var Opsynsmand til den 26. Maj 1905, da han døde. Derefter blev Stationens Baadformand, Poul Christensen Odder, Opsynsmand, og han beklæder endnu Stillingen.

Ved Stationen Klitmøller har efternævnte Redningsforetagender fundet Sted:

31-1 1853. Brig "Lucina" af Memel 9 Mand reddet, Raketapparat

5-10 - Brig "Herbert" af Scarborough 9 - - -

16-8 1855 Brig "Mentor" af Newcastle 9 - - -

29-1 1856 Engelsk Orlogsskib "Polyphemus 83 - - -

22-12 - Jagt "Hilda" af Nyhamn 6 - - -

2-11 1859. Skonnert "Pilot" af Montrose 4 Mand reddet Raketapparat

5-10 1860 Brig "Harmonien" af Frederiksstad 9 - - -

12-9 1862. Brig "Britannia" af Hartlepool 7 - - -

21-10 - Brig "Ocean" af Tønsberg 9 - - -

12-3 1863 Brig "Hermann" af Anclam 9 - - Redningsbaad

9-9 - Bark "Princesse Louise" af Drammen 12 - - -

6-11 - Galease "Emanuel" af Nykøbing M 4 - - Raketapparat

20-10 1869 3m Sk. "Johanne Elisabeth af Delfzyl 7 - - -

16-12 1870 Kuf "Emilie" af Gronningen 6 - - -

15-9 1872 Brig "Caroline Louise" af Reval 11 - - -

14-4 1874 Kuf "Antje" af Papenburg 3 - - -

14-10 1875 Kuf "Astroom" af Pekela 5 - - -

25-12 1877 Dampskib "Minerva" af Bremen 12 - - -

27-7 1881 6 af Stedets Fiskerbaade 12 - - Redningsaad

11-11 - Brig "Otto" af Barth 7 - - -

23-4 1883 Jagt "Frederikke Marie" af Løkken 3 - - Raketapparat

7-9 - Brig "Thalia" af West Hartlepool 4 - - Redningsbaad

1-4 1884 Barkskib "Pocahontas" af Tønsberg 7 - - -

16-3 1886 Skonnert "Emma Augusta" 4 - - -

29-9 - Skonnert "Caroline" af Nykøbing M 5 - - Raketapparat

10-3 1887 Brig "Helios" af Arendal 1 - - Redningsbaad

15-10 1889 Kuf "Fortuna" af Grossefehn 4 - - Raketapparat

8-6 1890 Brig "Fanny" af Frederiksstad 8 - - -

8-2 1891 Dampskib "Harry" af Gøteborg 13 - - -

21-2 - Dampskib "James J. Dickson"

af Gøteborg 19 - - Redningsbaad

16-10 - Kuf "Agie" af Greetsiel 3 - - Raketapparat

12-2 1892 Jagt "Trækfuglen" af Stavanger 3 - - Redningsbaad

10-3 1893 Dampskib "Terje Viken" af Bergan 12 - - Raketapparat

1-11 - 1 af Stedets Fiskerbaade 4 - - Redningsbaad

23-1 1895 3 af Stedets Fiskerbaade 14 - - -

17-11 1897 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

15-11 1898 Dampskib "Ainamo" af Bjørneborg 8 - - -

5-11 1899 Dampskib "Salamanca" af Newcastle 16 - - Raketapparat

10-8 1902 Kuf "Henrike" af Brake 3 - - Redningsbaad

14-12 - Barkskib "Drot" af Skien 12 - - -

19-2 1904 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

20-11 1905 3m Skonnert "Juno" af Riga 9 - - Raketapparat

31-12 1907 Dampskib "Pelikan" af Altona 19 - - -

4-1 1909 Dampskib "Lepanto" af Grimsby 9 - - Redningsbaad

12-4 1911 "Victoria" af Tjockö 7 - - Raketapparat

24-3 1918 Skonnertkuf "Rotterdam"

af Rotterdam 1 - - Redningsbaad

11-10 1921 Dampskib "Mode" af Stockholm 15 - - -

20-9 1922 1 af Stedets Fiskerbaade 2 - - -

4-2 1926 Dampskib "Damsterdiep"

af Rotterdam 14 - - Raketapparat

9-2 - Samma Skib 7 - - Redningsbaad

I alt er der saaledes ved Stationen Klitmøller reddet 465 skibbrudne, men medens Forholdet ved de omtalte Stationer har været det, at Redningsbaaden har været det Middel, hvormed Redningen er sket, er Raketapparatet nu det overvejende, og dette fortsættes paa den øvrige Del af Kysten helt ned til Nymindegab.

Desuden har Stationens Apparater i 96 Tilfælde været sat i Bevægelse, uden at blive afbenyttede af de skibbrudne.

Man kan ikke, naar der skal berettes om de ved Klitmøller stedfundne Virksomheder, undlade at omtale det sørgelige Forlis af Barkskibet "Sleipner" af København, som paa Rejse fra Grimsby til København med en Ladning Kul, strandede den 19. November 1880, og hvorfra hele Mandskabet omkom, ialt 14 Mennesker. De nærmere Omstændigheder ved Strandingen og de dermed i Forbindelse staaende Forhold er følgende:

Henimod Middagstid den 19. November 1880 bemærkedes ved Redningsstationen Klitmøller, at der kom et Barkskib nordfra holdende Kurs langs med Land. Vinden var NO., og der var den Gang ikke særlig høj Sø. Skibets Kurs vakte Opmærksomhed, og da det desuden førte Flag, som kunde tyde paa, at der var noget i Vejen, og endelig da det saa ud til, at der skiftedes Kurs for at sætte Skibet paa Land, skyndte den paa Stranden tilstedeværende Strandfoged sig at gøre Melding til Redningsstationen. Skibet stødte paa Grund Kl. 12, og et øjeblik efter var Raketapparaterne paa Strandingsstedet. Der blev straks affyret en dobbelt Raket og senere en enkelt. Den sidste udløb omtrent hele Raketlinens Længde, men det viste sig, at de ikke engang naaede Halvvejen ud til Skibet, der stod omtrent 400 Favne fra Land. Man maatte da afvente Redningsbaadens Ankomst, og den blev fremskyndet saa meget som muligt. Da den ankom til Stranden, havde Forholdene forværret sig betydeligt. Det blæste nu friskere, men navnlig havde Søen sat meget paa. Uheldigvis valgte man nu at gaa ud lige for Skibet, idet Strømmens Kraft blev undervurderet, men Mandskabet vilde skynde sig for hurtigst muligt at naa ud til de skibbrudne. Det viste sig imidlertid umuligt for Mandskabet at ro den tunge Baad ud over Braaddet paa Revlen, og af den haarde Storm førtes den mod Læ, saa at den maatte sættes paa Land. Hestene kom hurtigt til, og Redningsbaaden blev uden Ophold kørt nordefter paa Kysten, og denne Gang gik den ud et godt Stykke til Luvart for det strandede Skib, og Mandskabet arbejdede af al Kraft paa at naa ud til dette, men Søen, der var tiltaget mere og mere, viste sig umulig at bryde, og Redningsbaaden maatte paany landsættes et langt Stykke i Læ af Skibet. Man besluttede da at sende et ridende Bud til den til Luvart liggende Redningsstation ved Hanstholm, om at komme med Redningsbaaden derfra, og der blev saa igen afskudt 3 Raketter efter hinanden ud mod det strandede Skib, som nu aldeles overskylledes af Braadsøen, men det var altsammen spildt, da Afstanden var altfor stor. 2 Timer efter Grundstødningen gik den ene Mast over Bord, 1 Time derefter den anden Mast og atter en halv Time efter den tredie, og straks derefter skiltes Skibet ad. Besætningen paa Skibet faldt nu en efter en i Søen med Rigningen, og da Klokken var 4, var Skibet aldeles sønderslaaet, og hele Besætningen var omkommen. - Ved Stationen Hanstholm ankom det ridende Stafet Kl. 3, og Mandskabet blev samlet med største Hast og begav sig paa Vej med Redningsbaaden. Man var bestemt paa at sætte den ud og derefter ro til Skibet, skønt dettes Master paa dette Tidspunkt var faldne og intet kunde ses, men da kom der Afbud fra Strandingsstedet, at der ikke var mere at udrette.

At denne sørgelige Stranding vakte Opmærksomhed rundt om i Landet er selvfølgelig, og det stod som uforstaaeligt for mange, at en hel Skibsbesætning paa 14 Mand saaledes kunde omkomme ved højlys Dag, naar alle Redningsapparater var til Stede. Det manglede ikke paa Angreb i Bladene paa de 2 Redningsmandskaber ved Klitmøller og Hanstholm, og disse Angreb - der dog for Størstedelen skrev sig fra Folk, der ikke havde Forstand paa det, som de skrev om - resulterede da i, at der fra Indenrigsministeriet blev beordret en Undersøgelse af Forholdene i sin Helhed ved den paagældende Begivenhed. Hvad der nu allerførst blev oplyst var, at det strandede Skib var af den Beskaffenhed, at det var i høj Grad uforsvarligt at lade det befare Søen, tilmed med en Kullast paa Kølen. Af Skibets ilanddrevne Logbog fremgik det, at Besætningen i England havde været klar over Skibets Tilstand og havde nægtet at gaa med. Der havde du været fort Forhandlinger paa det danske Konsulat i Hull, og Besætningen var da gaaet ind paa at sejle med Skibet, mod at der blev forhyret 3 Mand ekstra til at pumpe. Skibet har i det stormfulde Efteraarsvejr været tumlet meget omkring, og tilsidst har det da ikke kunnet flyde længer, og det er da bleven besluttet at sætte det paa Land. Om Formiddagen saas Skibet fra Hanstholm Fyr og Signalstation komme østfra langs Landet, men det holdt samme Kurs som andre Fartøjer, og Sejlføringen var ikke anderledes, end hvad Forholdene krævede. Da Skibet havde rundet Pynten, holdt det sydefter langs Kysten, og noget efter fik man at vide ved Signalstationen, at Skibet var strandet ved Klitmøller, men ingen kunde komme i Tanker om, at der var Fare for Besætningen, og der b1ev da heller ikke fra Fyrpersonalets Side foretaget nogen Melding til Redningsstationen, som først blev bekendt med Strandingen, da den ridende Stafet ankom fra Klitmøller. Angrebene paa Stationen Hanstholm blev derfor snart fundne ubeføjede, og vedkommende Angriber saa sig nødsaget til at gøre Stationens Opsynsmand og Baadformand en uforbeholden Undskyldning. Men det maa endnu oplyses om det Strandede Skib, som var bygget i 1853, at de paa Kysten inddrevne Vragstumper viste sig altsammen at være saa raadne, at det ikke var til at forstaa, at Skibet i det hele havde kunnet hænge sammen. –

Hvad Redningsmandskabet ved Klitmøller angaar, da blev det ved Undersøgelsen og ved de afholdte Forhør tilfulde bevist, at der ikke kunde lægges dette Mandskab noget til Last med Hensyn til Mod og Opofrelse for at redde de skibbrudne. Det er tidligere anført, at Redningsbaaden første Gang burde have været ført til Luvart, før den sattes ud, men Mandskabet troede at have Kraft nok til at ro Redningsbaaden frem, og det er da forklarligt, at det ved den besværlige Transport fremkaldte Tidsspilde søgtes undgaaet. Men dertil kom, at Redningsbaaden var meget tung at transportere, og Uhensigtsmæssigheden ved de selvrejsende Baade viste sig ret ved denne Lejlighed. Baadens høje Stævne saavel for som agter, gjorde den altfor meget udsat for Vindens Paavirkning og ved en Lejlighed som denne, hvor Vinden var tværs, maatte Baaden drive af.

Resultatet af de stedfundne Undersøgelser blev da, at der ikke kunde rejses nogen Anke mod Redningsvæsenet, men der blev dog bygget en ny Redningsbaad til Klitmøller, og den ældre Baad blev aldeles ombygget, navnlig blev Selvrejsningsevnen taget fra den. - Af de øvrige ved Stationen Klitmøller udførte Redningsforetagender fremsættes følgende:

Den 14. December 1902 om Aftenen Kl. 9³/₄ blev der af den udsendte Strandvagt telefoneret, at der var strandet et Skib paa Hansted søndre Strand. Det blæste en stiv Kuling al SSV. med tæt Taage og en Del Sø, og Vagten erklærede, at da der ogsaa var telefoneret til Stationen Hanstholm om at komme med Redningsbaad og Raketapparater derfra, skønnedes der ikke at blive Brug for Klitmøller Redningsbaad. Men ved Midnatstid, da Redningsbaaden fra Hanstholm ikke var kommen, og da Søen var tiltagen betydelig i Styrke, ansaas det nødvendigt at tilkalde Klitmøller Redningsbaad, og dettes Mandskab blev da sammenkaldt saa hurtigt, som det lod sig gøre. Baaden blev kørt til Stranden ved Ørhage, hvor den sattes i Vandet Kl. 1˝ om Natten, og den kom heldig udenfor Brændingen. Da Taagen var meget tæt, var det vanskeligt at finde Skibet, som stod 1 Mil Nord for Stationen, og af hensyn til Braaddet kunde der ikke roes saa nær Land, at dette kunde ses, hvorfor der maatte styres efter Kompas. Da Redniugsbaaden havde roet en Tid, var den, begunstiget af den med gaaende Strøm, kommen saa langt, at der saas et Blus fra det strandede Skib, og der holdtes da ind til dette, som stod i en Afstand af 600 Alen fra Land, med Forskibet vendt indefter. Da Redningsbaaden blev bemærket fra Skibet, roede en af Skibets Baade ud til Redningsbaaden og blev liggende der, medens denne gik ind til Skibet og optog den tilbageværende Del af Besætningen, 7 Mand, som laa i en anden Baad ved Siden af Skibet, idet man hvert Øjeblik frygtede, at dette skulde skilles ad. Fra Land blev der nu givet Signal om, at det var forbundet med overhængende Livsfare at lande ind for Skibet, og Redningsbaaden gik da ud efter igen til den første Skibsbaad, hvori befandt sig 5 Mand, og begge Baade holdt derpaa nordefter. Efter at begge Baade med megen Vanskelighed paa Grund af Taagen var kommen forbi Hanstholmspynten, indtoges de fem Mand fra Skibsbaaden i Redningsbaaden, og efter en Times Roning mod den haarde Kuling og i den høje Braadsø, som adskillige Gange fyldte Redningsbaaden, naaede denne lykkelig Land Kl. 6 om Morgenen. Det var en lang og anstrengende Tur i den kolde Vinternat, men Besværlighederne var dog ikke forbi, idet Redningsbaadens lange og vanskelige Transport tilbage til Stationen stod tilbage, og først Kl. 3 om Eftermiddagen naaede man tilbage hertil. Det strandede Skib var Barkskibet "Drot" af Skien, paa Rejse fra Blyth til Langesund med Kul. –

Af de ved Stationen ansatte Mænd maa nævnes efterfølgende:

Strandkontrollør C. L Bolwig blev ansat som Opsynsmand ved Stationen ved dennes Oprettelse, og samtidig overtog han Ledelsen af de 2 Nabostationer Hanstholm og Nørre Vorupør. Med stor Dygtighed varetog han denne meget omfattende Stilling, og ledede en lang Række af de ved de 3 Stationer forefaldne Virksomheder, indtil han den 12. Oktober 1870 blev udnævnt til Toldforvalter og flyttede fra Stedet. Han døde i 1875. Som Paaskønnelse af sin pligtopfyldende Ledelse af de 3 Stationer blev han i 1851 dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn og i 1857 med Fortjenstmedaljen i Sølv, senere blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Anders Christian Frost blev ansat som Baadmand den 1. April 1872 og avancerede til Opsynsmand den 1. April 1885, hvilken Stilling han beklædte til 1. Oktober 1897, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og dekoreredes da med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Han døde den 22. September 1901. I Tjenestetiden deltog han 10 Gange med Redningsbaaden og 10 Gange med Raketapparaterne i Redningen af 140 skibbrudne.

Jens Mortensen Frost blev ansat som Baadmand i 1870 og beklædte denne Stilling til 1902, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han havde deltaget 13 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 184 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Christen Bak Madsen blev ansat som Baadmand den 1. Januar 1875. Ved Redningsbaadens Kæntring under øvelse den 28. Maj 1907 kom han saaledes til Skade, at han maatte søge sin Afsked den 1. Juli s. A. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 182 skibbrudne, og han er dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Poul Christensen Odder blev ansat som Baadmand den 1. Oktober 1892 og avancerede den 1. Oktober 1896 til Baadformand samt den 1. Juni 1905 til Opsynsmand, hvilken Stilling han endnu beklæder. Han har deltaget 12 Gange med Redningsbaaden og 7 Gange med Raketapparatet i Redningen af 158 skibbrudne, og er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Therkild Christensen ansattes den 1. April 1881 og tog sin Afsked paa Grund at Alder den 1. Oktober 1907. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 165 skibbrudne. Han er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Peter Bolesen blev ansat som Baadmand den 1. April 1877 og beklædte denne Stilling til 1. Oktober 1903, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

***********************

BRANDFORSIKRING

Aar 1861, d. 5. Novembr., indfandt undertegnede Branddirekteur sig i Klitmøller, for tilligemed Formanden for Sogn taxationsmændene Hr. Controlleur Bolvig og Sogn taxationsmand Hans Chr. Hansen at taxere til Indlemmelse i Landets almindelige Brandforsikring det i Vestervandet Sogn, Klitmøller By, opførte Baadhuus til Opbevaring af Redningsbaaden.

Huset befandtes at være 18 Alen langt, 8 Alen bredt, 2³/₄ høit til Rimmen, Fyrre Overtømmer, Grundmur, Straatag, paa den ene ende var anbragt en Vognport, paa den anden og paa begge Siderne en Lem.

Huset, der bestaar af 7 Fag, taxeredes pr. Fag til 85 Rdl., hvilket udgjør ialt 595 Rdl.

Det er forsvarlig indrettet mod Ildsfare og ligger over 100 Alen fra nærmeste Nabobygning.

Af Brandredskaber forefandtes 2 Brandspande.

C. Manses Bolvig H. C. Hansen

*****************

Strandinger ved Klitmøller

nedskrevet af Villads Jensen

Følgende beretning om strandinger ved Klitmøller er nedskrevet af Villads Jensen (1853-1905), der var opsynsmand ved Klitmøller redningsstation til 26/5 1905.

En del af strandingerne staar ikke opført i stationens protokol, naar der ikke medvirkede redningsbaad eller raketapparat ved strandingerne.

Villads Jensens bog om strandinger og andet blev overtaget af datteren Johanne Marie Jensen (d.1979), der brændte bogen.

Kuf "Cathinka" af Thisted strandet d. 26. Juli 1858. Besætningen, 4 mand, reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Pilot" af Montrose strandet d. 2. november 1859. Mandskabet, 4 mand, reddet ved raket.

En Jagt fra Thisted. 3 mand reddet.

Brig "Harmonien" af Frederiksstad strandet d. 5. oktober 1860. Mandskabet, 9 mand, reddet ved raket.

Evertgalease "Frederik Emanuel" af Blankenese strandet d. 27. november 1861. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Brig "Vilhelm Tell" af Arendal strandet d. 20. december 1860. 7 mand reddet ved hjælp fra land.

Kuf "Marie" af Leer strandet d. 21. oktober 1860. 4 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Britania" af Hartlepol strandet d. 12. september 1862. 7 mand reddet ved raket.

Brig "Ocean" af Tønsberg strandet d. 21. oktober 1862. 9 mand reddet ved raket.

Brig "Herman" af Anclam strandet d. 12. marts 1863. 9 mand reddet ved redningsbaad.

Bark "Prindsesse Louise" af Drammen strandet d. 9. september 1863. Vinden s.v. med høj sø. Kl. 2 eftermiddag kom skibet i sigte med nødflag hejst, hvorfor redningsapparaterne straks bragtes til stranden. Kl. 4 stødte det, men saa langt fra land, at det ikke kunde naaes med raketten. Baaden gik derfor ud, kom lykkeligt paa siden af skibet, og førte dets besætning, 12 mand, iland kl. 5.

Galease "Emanuel" af Nykøbing paa Mors strandet d. 6. november 1863 kl. 3˝ eftermiddag. Stærk storm og voldsomt oprørt sø. Da skibets farlige stilling alt tidligere var bemærket fra stationen, var dennes mandskab samlet paa kysten, da strandingen skete. Skibet førtes af den høje sø op over havstokken. Redningsmandskabet kastede da udhalerlinien ombord og halede ved hjælp af samme besætningen, 4 mand, i land. Da den sidste gik fra borde, faldt masterne og skibet søndersloges aldeles.

Skonnert "De Adler" af Delfzyl strandet d. 24. november 1863. 6 mand reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Usco" af Liebau strandet d. 11. december 1863 uden folks medfølge.

Tjalk "Harmina" af Vildervank strandet d. 15. Februar 1864. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Bark "Amezone" af Barth strandet d. 7. juli. Af besætningens 14 mand druknede 13. En blev reddet ved hjælp fra land.

Skonnert "Deodata" af Tønsberg strandet d. 1. november 1867. 5 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Fleetly" af Blyth strandet d. 4. december 1867.

Bark "v. Ilstein" af Uckermunde strandet d. 21. december 1867. 11 mand reddet ved hjælp fra land.

Skonnertkuf "Emilie" af Groeningen strandet d. 16. december 1870. Formiddag kl. 10¹/₄. Vinden n.v. Da skibet alt var blevet bemærket kl. 8˝ var raketapparatet til stede, da strandingen skete. Skibet kom imidlertid saa nær land, at der opnaaedes forbindelse med en line, der blev kastet fra stranden uden hjælp af raketter. Ved denne line blev den tykke trosse halet ud til skibet, og paa denne maade reddedes besætningen, 4 mand, samt kaptajnens hustru og datter, ialt 6 mennesker, i redningsstolen.

En tjalk strandet 26. februar 1871 uden folks medfølge.

Søndagen d. 15. september 1872 om morgenen kl. 4 strandede ved Klitmøller briggen "Caroline Louise", kaptajn Frichmuth af Reval, kommende fra Newcastle til Stokholm med en ladning kul og cinders. Mandskabet, 11 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet blev vrag og kun lidt af ladning og inventar blev bjerget.

Natten mellem den 13. og 14. april 1874 strandede kuffen "Antje", kaptajn Heijenge af Papenburg, bestemt fra Bremen til Petersburg med Harpix. Forbindelse med skibet opnaaedes ved første raketkast, hvorefter besætningen, 4 mand, blev halet i land i redningsstolen.

Tjalken "Harmine" af Vildervank, som strandede d. 15. februar 1864, blev udsat fra stranden det samme aar.

Kuffen "Elise" blev sat ud den 6. november 1873.

Kuffen "Antje" blev udsat fra stranden den 19. maj 1874.

Den 31. oktober 1876 om formiddagen kl. 9 strandede galeasen "Louise", kaptajn P. Tiemann af Blankenese, bestemt fra Halmstad til London med omtrent 1100 tdr. havre. Storm af n.n.v. Besætningen, 4 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet vrag, ladningen bjærget.

Den 11. november 1876 om aftenen kl. 10 strandede dampskibet "Adler" af Elbing, kaptajn C. Heiden, bestemt fra Elbing til Vilhelmshafen med bjælker og planker, Vinden sydlig med snefygning. Besætningen bestod af 12 mand, som blev ombord. Skibet kom flot natten mellem den 12. og 13. november ved hjælp af bjærgerne, som erholt 8000 kroner. En del (1/3) af ladningen blev kastet over bord og 1/3 blev bjærget i land. Resten forblev i skibet.

Bark "Marie" af Svelvig ved Drammen, kaptajn Thomas Helgesen, fra Dortrecht i Holland til hjemstedet i ballast, strandet den 17. august 1877 om natten kl. 2. Mandskabet, 9 mand, blev reddet, dels ved egen hjælp, dels ved hjælp fra land. Vinden s.y., mersseilskuling, fejl bestik var grunden til strandingen.

Juledag 1877 om eftermiddagen kl. 2 strandede dampskibet "Minerva", kaptajn D. Otto, bestemt fra Memel til Rotterdam med en ladning bestaaende af byg, hørfrø, hamp og pibestaver. Storm af v.n.v. med voldsomt oprørt hav. Skibet drev ind efter siden til, det tørnede paa Kløvborg grund, skønt maskinen gik for fuld kraft. Ved andet raketkast opnaaedes forbindelse med skibet, som straks blev fuld af vand og sank, hvorpaa 12 mand af besætningen blev halet i land i redningsstolen. 3 mand druknede 1 blev skyllet over bord før strandingen, 1 forsøgte at svømme i land og 1 blev paa skibet og omkom i løbet af natten. Af lasten blev slet intet bjerget, da skibet stod helt under vand og dagen efter itusloges.

Den 16. november 1878 om aftenen strandede paa Ørhagen kjepskonnerten "Emanuel", kaptajn Normann af Landskrona, bestemt fra Helsingborg til England med havre, 1000 tdr., vinden o.s.o stiv kuling. Mandskabet, 4 mand, blev reddet af en fiskerbaad. Lidt af ladningen blev bjerget i tør tilstand, omtrent 200 tdr., og henved 500 tdr. havareret.

Den 19. november 1880 om middagen kl. 12 strandede barken "Sleipner" af Kjøbenhavn, kaptajn H.E. Møller, kommende fra Grimsby bestemt til Kjøbenhavn med en ladning kul. Vinden var nordøst med tiltagende storm og sø. Skibet stødte i bugten udfor søndre aa, stod med siden til land og stille, rørte sig ikke synderligt, men faldt straks efter udover og fyldtes med vand, hvorefter det begyndte at skilles ad, og det varede ikke længe, før mesanmasten faldt. Raketapparaterne kom straks til stede, og der blev af skudt 2 raketter, men de kunde paa grund af den store afstand ikke naa skibet. Saa snart hestene kom, blev redningsbaaden kørt ned til stranden og sat i vandet, men drev af for vind og strøm, og maatte derpaa trækkes et langt stykke nordpaa, hvorpaa den atter forsøgte at gaa til søs, men kunde paa grund af storm og sø ikke gaa over revlen, drev atter af og blev landsat ved aaen. Besætningen paa skibet holdt sig fast paa styrbords bov og en del af dem i fokkerøstet indtil masterne faldt og hele vraget sank under vandet, saa at de alle fandt deres død i bølgerne. Den egentlige besætning bestod af 10 mand, men i England blev den forstærket med 3 mand til (da skibet var læk), som skulde hjælpe at pumpe, saa at de ialt var 13 mand ombord. Efter logbogen, som kom i land, havde skibet været læk hele tiden. Skibet var 28 aar gammelt og fuldstændigt raaddent. En mand af besætningen saas fra Ørhage drivende paa et vragstykke, hvorfor en baad blev sat ud, men da kunde man ikke opdage ham mere. Den 1. december blev 13 mand af "Sleipners" besætning begravet paa Klitmøller kirkegaard, hvor flere hundrede mennesker var til stede. Kisterne var alle skjulte af kranse og blomster, og en mængde flag fulgte ligtoget, og vajede ved kirken og flere huse.

Natten mellem den 7. og 8. januar 1881 inddrev en kuf med bunden i vejret, ladet med jernbanetømmer, paa nordre strand. Skibet blev efterhaanden ituslaaet og en del af lasten bjerget, men det meste drev nordefter i Hansted strand og noget drev til søs. Der var ingen rigning ved skibet og dets hjemsted ubekendt, et stykke træ paamalet navnet kom i land, ellers intet.

Den 11. november 1881 om natten kl. 2 strandede paa Borberg hage briggen "Otto" af Barth, kaptajn C. Haut, fra Liverpool til Reval med salt. Besætningen, 7 mand, blev reddet i redningsbaaden, efter at der først var blevet affyret en raket, som ramte skibet, og forbindelse med skibet ved den tykke trosse paa denne maade var tilvejebragt, men da afstanden fra land var for stor til at hale mandskabet i land i stolen, gik baaden ud, da havet var saavidt roligt. Vinden var vest med tyk taage. Skibet blev efter et par dages forløb fuldt af vand, og ladningen gik tabt. Skibet var 19 aar gammelt.

Den 30. marts 1882 observeredes et skib med bunden i vejret v.n.v. ud af Klitmøller, som blev liggende fast paa samme sted, nemlig paa 20 favnes grunde 9 favne vand. Den 8. april gik 10 mand ud i 2 baade og kappede hul paa skibet, som befandtes at være ladet med pløjede og høvlede brædder af almindelig bredde og tykkelse. De bjergede en flaade i land paa 50 tylter. Den 10. april gik 5 baade ud med 23 mand, som bjergede ca. 80 tylter. Natten mellem den 12. og 13. drev skibet omtrent halvvejen ind til land. Den 13., da baadene igen var ude ved skibet, kom en dykkerdamper "Helsingør" fra København, som var sendt af regeringen, for enten at slæbe det ind til land eller sprænge det i stykker, som derpaa slæbte skibet ind i 4 favne vand, hvor det blev liggende til den 15. april, da det drev i land i bugten, efter at der var losset ca. 80 tylter i forvejen, hvorpaa skibet blev helt udlosset. Der var omtrent 1000 tylter.

Den 4. august 1882 om formiddagen kl. 8 strandede i P. Frosts strand skonnertbriggen "Neptun" af Femern, kaptajn Meulahn, bestemt fra Blyth til Riga med kul. Skibet blev observeret kommende fra syd tæt under land, det blæste en forrygende storm af n.v. med voldsomt oprørt hav. Straks da skibet blev set, kom redningsmandskabet og to vogne til stede, og apparaterne blev saa hurtigt som muligt kørt nord efter, men kom ikke til stede før en kvart time efter at skibet var stødt, og da var mandskabet, 5 mand, allerede i land, saa nær som kaptajnen, der gik overbord, ramt af en braadsø, idet han vilde gaa ned i kahytten. Der var kun to mand til stede og de kunde ikke redde ham. Skibet blev staaende helt, det kom op paa tørt land, og af ladningen blev det meste reddet tillige med rigning og inventarium. Styrmandens navn var I. Haye. Skibet var 22 aar gammelt, men stærkt og godt, men er nu vrag.

Den 23. april 1883 om formiddagen kl. 9 strandede ved Bodbjerg jagten "Frederike Marie", skipper Carl Bast af Løkken, kommende fra Christianssand til hjemstedet med en trælast bestaaende af 50 tylter bord, 125 træer og en del eg, som blev bjerget. Storm af nordost. En raket blev affyret, som traf bovsprydet, hvorpaa mandskabet halede den tykke trosse ud og derpaa kom i land i redningsstolen. Besætningen bestod af 2 mand og 1 passager. Jagten blev udsat fra stranden i maj maaned samme aar.

Fredagen den 7. september 1883 om eftermiddagen observeredes en brig liggende bidevind ind mod land for undermerssejl og fok samt forrestagsejl. Vinden s.v. med byger og høj sø. Kl. 4 gik en baad ud fra Ørhage med 10 mand, da man antog, at skibet var forladt, som ogsaa viste sig at være rigtigt, og naaede briggen ca. ˝ mil vester ud fra Ørhage, hvorpaa de gik ombord, fik styring paa skibet og landsatte det paa Knuden. Redningsbaaden var imidlertid bleven kørt til havet og gik ud for at tilbyde hjælp, men da denne ikke gjordes nødvendig, gik baaden igen i land og blev staaende paa stranden, saa længe der var folk om bord. Fiskerbaaden gik imidlertid ind med forskellige genstande, som var bjerget, men da den var gaaet fra borde, blev skibet drevet ind paa Nørre Knak med 4 mand, som var forbleven om bord, og da den ikke kunde roes ud til skibet der, gik redningsbaaden paany ud og hentede de 4 mand i land. Skibet viste sig at være briggen "Thalia" af Vesthartlepool, ladet med is og var halvfuld af vand, da folk kom ombord. Rigningen og hvad der var ombord blev bjerget 2 dage efter.

Natten mellem den 31. marts og 1. april 1884 strandede i bugten udfor aaen barkskibet "Pocahontos", kaptajn Hansen af Tønsberg, kommende fra Christiania bestemt til Rochester med en ladning humlestænger (smaa spirer ikke over 18 fod). Vinden o.s.o. stiv kuling. Havet roligt. Skibet blev observeret om morgenen, da det blev lyst, hvorpaa redningsbaaden blev kørt til havet og gik ud til skibet, og da mandskabet, ialt 8 mand, var færdige til at gaa i Land, gik de 7 mand i redningsbaaden. 1 mand var gaaet i land med en fiskerbaad med folkenes tøj. Dagen efter, den 2. april, gik folkene ombord for at se, om skibet var læk, og da der kunde pumpes læns i kort tid, blev der ført anker, og man gjorde forsøg paa at sætte skibet ud, hvilket ogsaa lykkedes samme aften kl. 7, efter at en del af lasten var kastet over bord. Dækslasten havde mandskabet selv kastet ud om natten, da det stødte. 10 af vore folk blev udtaget til at gaa med skibet for at pumpe, hvorpaa det afsejlede den 3. april og kom heldigt til Christianssand dagen efter. Den akkorderede bjergeløn var ¹/₃ af skib og ladnings værdi, naar det kom i havn, hvilket beløb sig til 4000 kr.

Tirsdagen den 16. marts 1886 om morgenen kl. 7 strandede i Klitmøllervig lidt syd for landevejen skonnerten "Emma Augusta", kaptajn Scharmberg af Barth, kommende fra Sunderland bestemt til Rostock med en ladning smedekul, storm af nordøst og stadig braad paa revlen. Forbindelse med skibet opnaaedes med andet raketkast, men da redningsbaaden imidlertid kom til stede, roedes denne ud til skibet, og indtog besætningen, 4 mand, som kom velbeholden i land. 2 timer efter at mandskabet havde forladt skibet, søndersloges dette fuldstændigt, da det var 29 aar gammelt og meget daarligt. Det var 88 tons drægtig og assureret for 9000 rigsmark. Lækage var aarsag til strandingen.

1886, den 29. september kl. 1 eftermiddag, strandede ved Bodbjerg skonnerten "Caroline", kaptajn Rasmussen, af Nykøbing paa Mors, ladet med kul. Skibet stod i havstokken og forbindelse naaedes ved første raketkast, hvorefter mandskabet, 5 mand, kom i land i redningsstolen. ˝ time faldt masterne og skibet søndersloges fuldstændigt. Skibet blev landsat formedels lækage. Det var bestemt fra Newcastle til hjemstedet.

Aar 1889, den 15. oktober, om eftermiddagen kl. 3, strandede i Klitmøllervig kuffen "Fortuna", kaptajn Asviden, af Grossefehn i Hannover, bestemt fra Riga til Bremen med en ladning planker og brædder. Skibet stod i havstokken og forbindelse opnaaedes ved andet raketkast, idet linen fra den første raket blev dreven ilæ af skibet, hvorpaa mandskabet, 4 mand, kom i land i redningsstolen. Vinden var vest med frisk kuling og høj sø. "Fortuna" var 47 aar gammel og meget raadden, det sprang læk natten før og landsattes omtrent fuld af vand. Ladningen blev bjerget altsammen, hvorefter skibet sloges istykker. Det var assureret og kaptajnens eget.

Aar 1890, den 2. oktober om eftermiddagen kl. 3 strandede paa nordre strand kuffen "Marie Cathrina" af Fanø, fra Boness til Nykøbing paa Mors med kul, ca. 500 tdr. Besætningen, 3 mand, kom i land ved hjælp af folk fra land, da skibet kom helt op paa stranden. Kaptajnens navn var Toft. Vinden n.v. haard storm og voldsomt oprørt hav. Skibet blev senere opbrækket.

Fastelavnssøndag aar 1891, den 8. februar, strandede om natten kl. 3 nedenfor Skovhuset dampskibet "Harry", kaptajn Lindke, af Gøteborg. Vinden s.v. tyk taage og høj sø. Melding om strandingen modtoges ved middagstid, hvorpaa redningsapparaterne hurtigst muligt kørtes til skibet, som stod paa revlen ca. 100 favne fra land med forenden ret ind mod land. De 2 første raketter gik ilæ af skibet, den tredie faldt til luvart, hvorpaa linen drev ned paa siden af skibet og blev opfanget af besætningen, som derpaa kom i land i redningsstolen, 11 mand og 2 kvinder. Skibet var 6 aar gammelt, ladet med kul og bestemt fra Sunderland til Varberg. Nogle dage efter fyldtes skibet med vand og blev staaende i havstokken med siden mod land.

Aar 1891 den 21. februar om natten kl. 3˝ grundstødte i tyk taage paa Nørre Knak dampskibet "James J. Dikson", kaptajn Søron, af Gøteborg, kommende fra Antverpen bestemt til hjemstedet med en ladning stykgods. Skibet stødte først paa Vester Knak og fik 2 huller i bunden, men kom flot igen, men da det viste sig, at det vilde synke, blev det sat paa grund igen. Redningsbaaden roede ud til skibet kl. 6 og indtog besætningen, som bestod af 18 mand og 3 fruentimmer samt 2 passagerer, af 3 gange, saa nær som 4 mand, som forblev ombord, da det var blevet lyst og der kom flere baade ud til skibet, hvorpaa losningen straks tog sin begyndelse. Et par dage efter ankom 2 bjergningsdampere og den 27. februar om morgenen kl. 7 bragtes skibet flot, efter at den største del af lasten var ilandbjerget. Det blev derpaa tættet af dykkerne og afgik om eftermiddagen til Gøteborg, hvor det ankom dagen efter i god behold. Ladningen bestod af følgende genstande: 22 store kobberplader, en stor del kobberrør, 12 baller læder, 9 kasser og 11 baller garn, 40 kasser og 5 baller manufakturvarer, 30 sække kaffe, 200 kasser glas, 9 kasser spejlglasruder til 1500 kr. stk. (3 ruder i hver kasse), en masse saltede oxehuder, 300 jernbjælker, 267 baller uld, 100 kasser flæsk, 23 fustager østers, 19 fustager zink, 28 fustager olie og 12 sække kunstgødning.

Aar 1892 den 12. februar strandede paa Nørre Knak jagten "Trækfuglen", kaptajn Ellefsen, af Stavanger, ladet med salt fra hjemstedet til Christianssand. Storm af vest med svær sø. Redningsbaaden gik straks ud og naaede med stor besvær skibet, som laa paa siden og var fuld af vand, hvorpaa mandskabet indtoges og heldigt landsattes. Skibet itusloges fuldstændigt ˝ time efter og drev ind paa stranden, hvorpaa O. Hausgaard købte vraget og lod det opbrække.

Aar 1893 den 3. marts om natten kl. 1˝ observeredes en klar lanterne et stykke tilsøs. Vinden var v.n.v., det blæste haardt og der var megen sø. Redningsapparaterne blev derpaa kørt nordefter saa hurtig som mulig, da skibet stadig drev indefter og ankom samtidig som skibet drev ind i havstokken kl. omtrent 6 mellem Kold og Bredebak, hvorpaa en raket blev affyret, som faldt over skibet og mandskabet, 12 mand, derpaa halet i land i redningsstolen. Det var dampskibet "Terje Viken" af Bergen, kaptajn Brun, kommende fra Kristiania bestemt til London med en ladning is. Den foregaaende aften kl. 8 skete der et brud paa maskinen, da skibet befandt sig 3 mil af land, hvorpaa ankrene kastedes ud, men kunde i stormen og den høje sø ikke holde saa længe til maskinen blev istandsat. Skibet blev fuldstændigt vrag, saa at mandskabets tøj ikke blev bjerget, hele ydersiden itusloges samme dag.

Aar 1894 den 5. januar om aftenen kl. 7˝ strandede lidt nord for Nors aa skonnertbriggen "Ida", kaptajn Petterson, af Oscarshamm. Stiv kuling af øst, søen rolig. Skibet bemærkedes fra byen ved at mandskabet ombord satte ild paa en tjæretønde, hvorpaa redningsbaaden saa snart som muligt blev sat i bevægelse, men kom ikke længere end til Korsvejen, da der kom bud, at besætningen, 7 mand, var landet i egen baad. Skibet var paa rejse fra hjemstedet til Palma paa øen Malorka i Middelhavet ladet med planker. Der blev sluttet akkord om at sætte skibet ud og bringe det i havn for en sum af 7000 kr. Bjergelønnen blev senere ansat til 5000 kr. Der kom mandskab ombord, som førte et anker agterud og derpaa kom skibet flot den næste dags formiddag kl. 9, men det viste sig da, at alle rortapper var brækkede. Skibet afgik til Kanalen kl. 2 og kom ind næste dags eftermiddag bugseret af "Prøven", som derpaa slæbte det til Nykøbing, efter at have lægtet dækslasten over fjordgrunden, hvor det ankom den 12. s.m. Skibet blev nogle dage senere bugseret til Aalborg, hvor det blev udlosset. Aarsagen til strandingen var, at skibet løb saa nær land, med 8 mils fart, at fyret paa Ørhage kunde ses, som de saa vilde gaa til luvart af, da det antoges for en fisker.

Aar 1895 den 24. maj eftermiddag kl. 5 grundstødte paa Kløvborg grund dampskibet "Eva" af London, kaptajn Williamson, kommende fra Sunderland til København med 12000 tdr. kul. Vinden vest, flov kuling, taage, søen rolig. Redningsbaaden roedes ud til skibet, men da besætningen ikke vilde forlade skibet, blev baaden liggende ved skibet. Ud paa natten kom bjergerne ombord og førte ankere, samt begyndte at kaste overbord af ladningen, og næste dags formiddag kl. 9 kom skibet flot og afgik til København, hvor det ankom dagen efter. Bjergelønnen blev bestem ved voldgiftsret. Der blev kastet 1000 tdr. kul overbord. Skibets størrelse var 820 tons. Det var 6 aar gammelt.

**********************

Klitmøller 7/2—1993.

Efter hvad jeg så i "Klitrosens" Avis, så er der et ønske bl.a. om gamle strandinger her i Klitmøller, og her har jeg nogle fra Klitmøller søndre strand.

Kuf Maria Catharine; strandet 2. oktober 1890.

Dampskibet Harry, strandet 8. februar 1891.

Dampskibet James J. Dickson, strandet 21. februar 1891.

Yacht Trækfuglen, strandet den 12. Februar 1892.

Dampskibet Terje Viken, strandet den 10. marts 1893.

Dampskibet Eva, strandet den 24. maj 1895.

Dampskibet Salamanke, strandet den 5. november 1899.

Everten Heenrika strandet den 10. august 1902.

Dampskibet Mistral strandet den 1. september 1906.

Damptrawler Pelikan strandet den 21. december 1907.

Skonnertbriggen Caroline strandet den 25. november 1908.

Damptrawler Lepanto strandet den 4. januar 1909.

Dampskibet Mode strandet den 9. oktober 1921

Dampskibet Damsterdiep strandet den 5. Februar 1926

Damptrawler Haj strandet den 16. februar 1929

Dampskibet Havsley strandet den 18. maj 1939

Dampskibet Maj strandet den 5. marts 1933

Motorskibet Qria=Vaden strandet den 1934

Motorskibet Sekunda strandet den 27. juni 1935

Dampskibet Lynes strandet den 30. oktober 1938

Jeg ønsker at være anonym. Med venlig hilsen til alle.

***********************

Barken »Sleipner«s forlis

ved Klitmøller 1880

Af HENNING SKOV, Viborg

Den 12. november 1880 afsejlede barkskibet "Sleipner" fra Grimsby i England med 480 tons kul med København som bestemmelsessted. Inden afrejsen fra Grimsby havde skibet lækket en del, og besætningen havde derfor nægtet at gå til søs, men ved kaptajnens tilbud om at tage tre mand til ekstrahjælp ved pumpningen lod besætningsmedlemmerne sig overtale til at gå ud. Snart bemærkedes det imidlertid, at "Sleipner" lækkede i tiltagende grad, og mandskabet pumpede uafbrudt på turen over Nordsøen. Efter syv dages rejse, hvor man sejlede om kap med lækagen, som stadig blev større og større, nåede man over under den jyske vestkyst. Om lørdagen den 19. november så folk fra land, at skibet satte kurs mod Klitmøller Strand. Man kunne tydeligt se, at "Sleipner" måtte være meget læk, og man forstod, at skibets kaptajn, trods det stærke bråd på revlerne, som en sidste udvej havde valgt at forsøge at sætte skibet på land.

Dette forsøg endte i en tragedie, og hændelsesforløbet citeres i det følgende fra strandingsprotokollen for Hillerslev-Hundborg herreder.

"Aar 1880 den 19. November Kl. 5 Eftermiddag indfandt Politimesteren i Hillerslev-Hundborg Herreder sig med Fuldmægtig C. Asch tilligemed undertegnede Vidner paa Klitmøller mellem Strand i Anledning af en Dags Eftermiddag modtagen Melding om, at et Skib var indstrandet. Ved Politimesterens Ankomst var Skibet aldeles sønderslaaet og Mandskabet druknet. Fremstod Strandfoged O. Hausgaard af Klitmøller, der forklarede, at Kl. c. 12 i Middags befandt han sig paa Stranden og saae et tremastet Barkskib komme nordfra langs Land med Nødflag, der bestod af et dansk Splitflag. Skibet holdt Kours langs med den yderste Revle og strandede paa den nordre Side af Ørhage Kl. 12. Samtidig med at Skibet strandede, var Redningsmandskabet, der ogsaa havde observeret Strandingen, i Bevægelse med Raketapparatet. Comparenten fik det Indtryk, at Skibet efter den Kours det styrede, vilde paa Land. Som bemærket stødte Skibet Kl. c. 12, og strax efter mødte Raketapparatet paa Stranden. Der blev først udkastet en Raket, der ikke duede, da den faldt kort uden for Land, derefter affyredes en Raket til, der gik den almindelige Længde dog uden at naa Skibet, der stod langt uden for Revlen, antagelig c. 400 Favne fra Land. Imidlertid kom Redningsbaaden tilstede, som blev sat i Vandet, og der giordes 2 Forsøg paa at ro den frem til Strandingen, uden at dette lykkedes, idet Mandskabet ikke kunde ro Baaden over Revlen. Efter Comparentens personlige Meening, har Mandskabet ikke Tillid til Baaden, som efter Comparentens hans Dom er altfor stor og uhensigtsmæssig. Efter Comparentens Meening, var det umuligt for Mandskabet at ro Baaden over Revlen.

Da det viste sig, at Klitmøller Redningsbaad ikke kunde gaa derud, blev der strax sendt ridende Expres efter Hansted Redningsbaad. Imidlertid blev Tiden afbenyttet til at affyre, saavidt Comparenten erindrer, 3 Raketter, uden at det lykkedes at naa Skibet, som stadig blev overskyllet af Søen. Da den sidste Raket gik saa langt, som en Raket kan naa, kun gik godt Halvvejen til Skibet, blev der ikke affyret flere Raketter. Nu begyndte Mandskabet Een efter Een at falde i Søen med Takellagen, der gik overbord, og der gik derfor en Deel Folk ud paa Ørhagen, hvorhen Strøm og Sø førte, og de saa navnlig der, Comparenten var nemlig ogsaa gaaet derud, 1 Mand komme drivende paa et Stykke Vrag c. 50 Favne fra Land. De Tilstedeværende tog da en mindre Fiskerbaad og roede ud indenfor Revlen, men da var den ovenfor omtalte Mand allerede borte. De blev da liggende derude, indtil de af Strøm og Vind bleve tvungne til at gaa iland for om nogen Andre skulde blive drevet henad men saa ingen siden.

Forinden Hansted Redningsbaad kunde komme til Stedet, var Skibet aldeles sønderslaaet, og Mandskabet faldt i Søen, hvorfor der afgik Contraordre til denne Baad. Saavidt Comparenten kunde see, var der paa det indstrandede skib 14 Mand, der alle druknede, da Skibet søndersloges. Kl. var c. 4, da Skibet var sønderslaaet. C. 2 Timer efter Grundstødningen, gik den eene Mast overbord, og ca. 1 Time derefter den anden Mast og ˝ Timestid derefter den 3die Mast, og strax efter skiltes Skibet ad.

Efter Comparentens Meening har Redningsmandskabet gjort, hvad det kunde og opfyldt deres Pligt, men Comparenten maa gjentage, at det er en uheldig Redningsbaad.

Da Skibet strandede, var Vinden Nordøst langs Landet og frisk Kuling, men Vinden tog stadig til og Søen ligesaa. Baadene paa Skibet benyttede Mandskabet slet ikke, og de gik tabt længe før Skibet skiltes ad. Efter at Skibet var ituslaaet, blev der opbjerget, hvad der kom iland og deriblandt en Logbog, der viser, at det strandede Skib har været Barken Sleipner af Kjøbenhavn, ført af Capt. H. E. Møller. Med Politimesteren var mødt paa Stedet Toldinspektør Falck og Strandingscommisionær Consul Bendixen. Paa Strandingsstedet var tilstede Forbjerger Strandkontrollør Skak af Klitmøller, der meddelte, at til at opbjerge det ilanddrevne Vrag var benyttet følgende Bjergere:

1. Peder Svendsen Frost

2. Jesper Andersen

3. Jens Bro

4. Anders Chr. Andersen

5. Chr. Pedersen Frost

6. Niels Christensen

7. Peder Mortensen

8. Jens Hyldgaard

9. Peder Chr. Mortensen

10. Mads Christensen

11. Jens Chr. Brandi

12. P. Brandi

13. Jens Chr. Svendsen

14. Ole Christensen

15. Villads Jensen

16. Peder Holler

17. Niels Chr. Poulsen

18. Chr. Bolesen

19. O. Hausgaard

20. O. C. Vegeberg

Det Ilandbjergede bestaar af

1. En Mængde Vrag

2. 1 Skibsbaad

3. 1 Pram

4. 2 Stk. Fajance

5. 3 Vandfade

6. 4 Kander og 3 Redningsbøjer

7. 1 Blikdunk med Petroleum

8. 1 Blikdunk med Tjære

9. ˝ Tønde med Tjære

Som Vagter ansettes Strandfogederne O. Hausgaard og O. C. Vegeberg. Mødte derefter Strandfoged P. Frost i Klitmøller, Opsynsmand ved Redningsstationen i Klitmøller, der forklarede, at da han i Middags Kl. 12 fik Melding om den indtrufne Stranding, begav han sig strax til Stranden, hvor Skibet da endnu ikke var stødt, og strax efter ankom Raketapparatet. Der affyredes strax 2 Raketter, hvoraf den ene gik 40 Favne og den anden 60 Favne men uden at naa Skibet, der stod mellem 3 a 400 Favne fra Land. Redningsbaaden var strax ankommen til Havet, blev sat i Vandet og roede ad Skibet til men kom ikke længere end til Revlen, som Mandskabet ikke kunde ro over. Baaden blev derefter, da den af Strømmen var ført sydpaa, trukket længere nordpaa og gik igjen ud men drev sønder for Skibet, uden at Mandskabet var istand til at ro baaden over Revlen. Da baaden var kommen sønden for Skibet, blev den landsat, og der gjordes ikke flere Forsøg med Baaden, da det var antageligt, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes. Da det viste sig, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes med Redningsbaaden, sendtes Bud med ridende Expres til Hanstholm, da det var muligt, naar de gik ud længere nordpå, at de kunde naa Skibet, og imidlertid affyredes endnu 3 Raketter, som alle gik godt men ikke kunde naa Skibet, da dette laa for langt fra land. Da den sidste Raket var affyret, var Skibet omtrent splintret og næsten hele besætningen druknet, og da de saa, at der ikke kunde opnaaes Forbindelse med Raketapparatet, affyredes ikke flere Raketter.

Da Mandskabet paa Redningsbaaden i Hansted fra Fyrtaarnet saa, at hele Skibet var skilt ad, satte de ikke deres Baad i Søen.

Efter Comparentens Meening har hele Redningsmandskabet opfyldt deres Pligt. Bjergningsforretningen blev derefter udført".

C. Asch Fm.

Vidner

O. Hausgaard P. Frost

Fredag den 27. maj 1881 bragte Thisted Amtsavis følgende: "I forgaars reistes paa Klitmøller Kirkegaard en Stendysse paa den store Fællesgrav, som gjemmer Ligene af Barkskibet "Sleipner"s druknede Mandskab. I Stendyssen indmuredes en hvid Metalplade, hvorpaa der med ophøiede sortmalede Bogstaver findes følgende Indskrift:

Minde over Barkskibet "Sleipner"s 13 Mands Besætning, der tilsatte Livet paa Klitmøller Strand den 19de November 1880.

Kapt. Harald Emil Møller

Jens Petersen Magleby

Jonas Johannesen

Mathias Svensson

Joh. Fred. Frederikson

Johan Gustafson

Olaf Olsson

Louis Carl Alex. Petersen

Berginius Ferd. Theodor Hansen

Carl Vilh. Lorentz Lindstrøm

Johs. Alex. Weismann

og to ubekjendte Englændere.

Paa Dækket stod de Mand ved Mand

Og bied paa Redning fra Land

Nu ligge de i Graven her

Som tykte sig Frelsen saa nær

Det haab alene vil aldrig glippe

Som bygge fast paa den rette Klippe

Ps. 18, V. 32

Fred med dette Støv"

Tragedien gjorde et dybt indtryk på befolkningen langs Vestkysten, hvilket bl.a. afspejles i et digt af ukendt forfatter. Det dukkede frem på et gulnet stykke papir, der var dateret Klitmøller den 15. juni 1894, altså næsten fjorten år efter forliset. Digtet bar titlen "en sørgelig sang" og skal citeres i det følgende:

"Fra Grimsby stod der i Novembertaagen

de kjække Sømænd i det møre Skib.

Nu over deres Grav sig svinger Maagen

med Sørgesang om deres tabte Liv

De saa, at Skibet var en Druknekiste,

de nægted’ alle at gaa ud igen.

Det var ej Frygt, men Resultatet viste,

at det var Sandhed af de brave Mænd.

Tre Mand blev hyret til de raadne Stumper,

de skulde føres hjem til København,

de maatte Dag og Nat slaa løs paa Pumper

og sejled dog ind i Dødens Favn.

Thi da først Stormen kom, Klitmøller naaede

de til, paa Revlen stod de hurtig fast,

da vidste de ej Bod derpaa at raade,

da var det mangen Sømands Hjerte brast.

Fra Land man saa det, alt blev gjort for Skibet

forgæves, at der stod de tretten Mand,

de raabte Hjælp, de værgede for Livet,

saa nær ved Fædrelandets kjendte Strand.

Tilsidst da Storm og Regn og Søens Fraade

det raadne Skib med Dødens Vagt omgav,

da skildtes Skuden, der var ingen Naade,

de tretten Mand sank i den vaade Grav.

(Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1984, side 12-20).

***********************

Klitmøller den 10de October 1861.

S.T.

Her Fuldmægtig Lomborg

i Thisted.

Jeg tillader mig hermed at fremsende en Lejecontract, som jeg beder Dem have den Godhed, at lade tinglæse, og da jeg er paalagt hastigst at indsende samme til Redningscommissionen, vil De forbinde mig meget ved at lade den tinglæse og sende mig den tilbage med en lille Regning paa Gebyret snarest muligt, og skal jeg da sende Beløbet.

Deres med megen Agtelse forbindligst

Bo1wig

(Skøde- og Panteprotokol 1861)

***************************

DYKKERAPPARAT.

Et komplet udstyrer Dykkerapparat, fuldstændig færdigt til Brug, er stationeret i Klitmøller, hvilket bringes til almindelig Kundskab, med Tilføiende, at hvem, der mulig maatte ønske dets Afbenyttelse, vil behage derom at henvende sig enten til Hr. N.A. Frost i Klitmøller eller til

P.C. Nordentoft & Sønner.

Thisted, den 19de August 1862.

(Thisted Amtsavis 21/8 1862). Mandag 20. januar1986)

********************

Istandsættelser i Klitmøller for 225.000 kr.

Det har kostet Hanstholm Kommune omkring 225.000 kr. at sætte nogle bygninger på Ørhage i Klitmøller i stand, viser anlægsregnskaberne for istandsættelserne, som er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen.

Genopbygningen af det tidligere redningshus i Klitmøller efter skaderne ved stormfloden i 1981 tegner sig for det største beløb, nemlig godt 120.000 kr. Det er ca. 5.000 kr. mere end kommunen oprindelig bevilgede til arbejdet, der blev afsluttet for godt et år siden.

En istandsættelse af naboejendommen, der anvendes af Klitmøller Fiskeeksport, beløber sig til 6.191 kr., viser regnskabet for arbejdet. Her var der afsat i alt 20.000 kr. på budgettet, men det overskydende beløb er blevet anvendt til udvendige arbejder, bl.a. sandblæsning af bygningen. Dette arbejde, samt genetablering af nogle redskabsskure i tilknytning til bygningen, løb op i 99.915 kr.

De 70.800 kr. stammer fra en bevilling, kommunalbestyrelsen ydede i april sidste år, mens resten er hentet fra driftsbudgettet for 1986.

Istandsættelsesarbejdet i forbindelse med Klitmøller Fiskeeksports bygning blev færdigt i november 1985.

(Kilde: Thisted Dagblad mandag 20. januar 1986).

Billedtekst:

Matr. nr. 6ap-7: Istandsættelsen af Klitmøller Redningshus efter stormfloden i 1981 kostede 120.000 kr.

*******************

Imellem undertegnede Chr. Jensen Konge af Klitmøller og Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen oprettes herved følgende

GRUNDLEJE KONTRAKT.

1.

Jeg Chr. Jensen Konge bortejer herved til Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen et Grundstykke af den mig, i Følge Skjøde af 14. Marts 1875, thinglæst den 30. Marts 1875, tilhørende Ejendom Matr. No. 6 i Klitmøller, af Hartkorn 1 Skp. 2³/₄ Alb.; paa hvilket Grundstykke et Hus til Opbevaring af Redningsbaaden med øvrige Tilbehør og Redningsmateriel ved Stationen Klitmøller er opført. Lejemaalet omfatter foruden Byggegrunden fornøden Holde- og Vendeplads, samt fri og uhindret Adgang mellem Bygningen og den tilstødende Vej, der fører til Stranden.

2.

Lejemaalet vedvarer i 49 paa hinanden følgende Aar, men kan opsiges af Redningsvæsenet med ˝ Aars forudgaaende Varsel uden nogensomhelst Udgift ud over den akkorderede Lejeafgift, som ophører ˝ Aar efter Lejemaalets Opsigelse.

3.

Den aarlige Lejeafgift fastsættes til 8, er Otte Kroner, som betales i hvert Aars Marts Maaned for det forløbne Aar.

4.

Grundskatten m.v. af det herved bortlejede Grundstykke bliver Redningsvæsenet uvedkommende.

5.

Ejeren eller senere Ejere skal være uberettiget til at afhænde det ommeldte herved bortlejede Grundstykke, Holde- og Vendeplads i forannævnte 49 Aar, medmindre Redningsvæsenets Brugsret respekteres og ikke ophører forinden, ved at Redningsvæsenet opsiger Lejemaalet.

6.

Ejeren skal ligeledes være forment, at græsse eller tøjre Kreaturer, grave eller lade grave Tørv paa den til Huset anviste Vej, Holde- og Vendeplads og ej heller dyrke denne.

7.

Udgifterne i Anledning af Oprettelsen af denne Kontrakt udredes af Redningsvæsenet og ere Ejeren uvedkommende. I Søgsmaalstilfælde i nærværende Anledning ere Parterne underkastede den ved Forordningen af 25de Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.

Klitmøller, den 2. August 1890.

Kristen Jensen Konge

Til Vitterlighed

N. Andersen A. Chr. Frost

Bestyrelsen for det nørre jydske Redningsvæsen.

Lemvig, den 31te Juli 1890.

(Nørrejydske Redningsvæsen) A. Andersen

Læst inden Hillerlslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den

5. August 1890 og indført i Pantebogen No. 27 Fol. 649.

Nota: Fra Matr. No. 6 i Klitmøller, der er skyldsat for Hartkorn ˝ Alb., er bortlejet et Grundstykke ved Kontrakt af 1. Septbr. 1861, læst 15. Oktbr. s.A., hvorhos Matr. No. 6 er forhæftet i Forening med anden Ejendom for 800 Kroner.

********************

Deklaration

Undertegnede Lodsejere erklære herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 6 Meter bred Vej over vore Ejendomme. – Matr. No. 16a, -15a, -22, -6a, -40a hvilken Ret skal respekters af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodsejerne ere berettigede til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vej.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Bekræftelsen og Adkomstmangelen paa vore Ejendomme.

Klitmøller, den 4’ Juni 1909

Christian Pedersen Bach Jens Olsen Krogh

Matr. No. 16a Matr. no. 15a

A. P. Vang Anders Kristensen Konge

Matr. No. 22 Matr. No. 6a

Chr. Bak Madsen

(Matr. No. 40a)

Læst inden Hillerslev – Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen, den 15’ Juni 10909 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 356.

Notering har ikke fundet Sted i Panteregistret med Hensyn til Matr. No. 22 da denne Ejendom er udstykket i forskellige Parceller, og det ikke kan ses, hvilken af disse Servitutten angaar.

Bloch.

****************

Kongen i Klitmøller

Om det kongelige besøg i Klitmøller er der mange beretninger - og denne tegning fra "Illustreret Tidende". Der blev spist middag på kroen - og bagefter begav majestæterne sig ned til stranden sammen med deres store følge. Og det var en fornøjelse at se, hvor let dronning Louise bevægede sig gennem det dybe sand. Det er i al fald det indtryk, der efterlades ved læsningen af de forskellige beretninger. Netop dét har beretterne - om man så må sige - lagt stor vægt på. Nede på stranden var redningsbåden parat til at gå ud, mandskabet stod i række med deres redningsbælter på. Kongen hilste på dem alle og bad dem foretage en prøve med båden "efter at formanden, konsul Andersen, havde forevist majestæterne den". I en fart blev båden sat i vandet og gled let ud over bølgerne. Da vinden var sydvest, var der kun lidt søgang, men brændingen var dog temmelig stærk "og lod ane den skjulte kraft". Da redningsbåden vendte tilbage, udtrykte kongen ønske om at komme med ud. Og af reservemandskabet blev han båret gennem brændingen ud i båden under stor jubel fra de omkring 500 mennesker på stranden. Rask blev båden roet ud igen og gyngede let hen over bølgerne. Da redningsmandskabet vendte tilbage, blev kongen på samme båret i land – og det er dette øjeblik, først tegneren, der lavede træsnittet har fastholdt for eftertiden.

Kongen i Klitmøller og begæret der fulgte

En anden læser fortalte os, at der levede efterkommere at de to "stoute redningsfolk", der bar kongen i land fra redningsbåden, da majestæten aflagde besøg i Klitmøller efter baneindvielsen i maj 1882. De husker måske billedet fra jubilæumstillægget om Thy-banen forleden - et udsnit af det ledsager dagens artikel.

Efterkommeren er Søster Hausgaard Madsen, Vegendalgården, og det var hendes bedstefar, der var den ene af kongens bærere.

- Jeg var syv år, da bedstefar døde, og hvad jeg ved om hele "affæren", er jo kun, hvad der er blevet fortalt i familien i årenes løb. Hans navn var Otto Hausgaard, han sejlede korn og kreaturer til Norge og træ og støbegods fra Norge. Og det var ham, der byggede badehotellet i Klitmøller, den nuværende kro. For indsatsen under kongebesøget modtog han et sølvbæger, som senere er gået i arv i familien. Men kun til mandspersoner med navnet Otto - som bedstefar. En fætter, Otto Hausgaard i Hirtshals har haft det og efter ham sønnen, Niels Otto Hausgaard. Han er nu død, og sølvbægeret står hos hans enke, slutter Søster Hausgaard Madsen, der også er i familie med den kendte sanger Niels Hausgaard. Det er en anden af hendes fætres sønner. Med mindre han altså bærer mellemnavnet Otto har han ikke mulighed for at arve sølvbægeret, givet af Christian den Niende som tak for ædel dåd under besøg i Klitmøller i 1882…

REDNINGSFOLKENE FRA KLITMØLLER

Og så er der nyt om kongebesøget i Klitmøller!

Endnu en af redningsfolkene er blevet identificeret…

Som omtalt i lørdagsavisen var Otto Hausgaard den ene af de to redningsmænd, der bar kongen i land, efter at majestæten havde været en tur ude på havet i redningsbåden. Nu fortæller Charles Dragsbæk, Vestermøllevej 24, Klitmøller, at det var hans bedstefar, Therkild Christensen, fisker og redningsmand, der var den anden.

- Tegningen i Illustreret Tidende er så god og vellignende, at jeg også kan fortælle, hvem der er hvem. Det er min bedstefar til venstre for kongen!

Therkild Christensen døde i 1929. Han var da 83 år gammel. Ligesom det øvrige mandskab havde han modtaget dannebrogsordenen og var blevet udnævnt til dannebrogsmand. Ordenen var hæftet på hans kiste og blev derefter returneret, som reglerne foreskriver, det fortæller Charles Dragsbæk.

- Jeg har aldrig hørt om, at Otto Hausgaard skulle have fået det sølvbæger, som blev omtalt i avisen af en af hans efterkommere. Men det kan måske hænge sammen med, at Otto Hausgaard ejede badehotellet i Klitmøller, hvor kongen og hele hans store følge havde spist. Det kan måske være som en påskønnelse for den behandling, majestæterne fik her, at Hausgaard modtog sølvbægeret, siger Charles Dragsbæk, der også har været i stand til at identificere en af redningsfolkene i båden: Chresten Bach Madsen, der sidder ved den forreste åre. Han døde i 1940 - over halvfems år gammel - og tre af hans børn bor stadig i Klitmøller. Det er Kristiane Andersen, Jens Bach Madsen og Martin Bach Madsen.

Når der i 1880erne blev fremstillet så gode træsnit, at personerne har kunnet identificeres også mange år efter, hvor man f. eks. kun har få oplysninger at støtte sig til, skyldes det, at de dygtige træskærere arbejdede med fotografier som forlæg.

Fotografier kendte man allerede i 1840erne, men man kunne ikke lave kliceer efter dem, så de kunne ikke uden videre trykkes i aviserne. I stedet havde man så træsnittet, der kunne kopiere ethvert billede, også fotografiet, for man fandt tidligt på at smøre en lysfølsom hinde over træstokken og kopiere fotografiet på den, og så kunne træskæreren arbejde hurtigt og sikkert.

(Thisted Dagblad lørdag 17. april 1982).

************************

DEKLARATION.

Undertegnede Lodseiere erklærer herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 8 Alen bred Vei over vore Ejendomme:

Matr. nr. 1a, 2f, 2g, 3a, 3d, 9, 10, l0a, 11, 12, 47, 48, 49 og 55, hvilken Ret skal respekteres af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodseierne ere berettigede til til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vei.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Behæftelser og Adkomst mangler paa vore Ejendomme.

Klitmøller og Nors den 22. April 1899.

Villads Jensen A. Thingstrup M. Jensen C.P. Hede

P. Hausgaard Frost Jens Chr. Svendsen Chr. Jensen

Svend Bøjer Søgaard, Nors Christen Frost, Nors

Jens Vestergaard, Digegaard Christen Peter Nielsen

Berthel Pedersen Lars Christian Sørensen

Chr. Tingstrups Enke.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 3. Octbr. 1899 og indført i Pantebog No. 31 Fol. 72.

Nota. Da foranstaaende Deklaration ikke giver Oplysning om de bebyrdede Ejendommes Beliggenhed (By og Sogn), har Notering ikke kunnet finde Sted i Realregistret.

Genpartens Rigtighed bekræftes.

Herredskontoret i Thisted den 19. Octbr. 1899.

******************

Klitmøller: 375 er nu med i æ’ Redningshus

Foreningen æ’ Redningshus er med sine 375 medlemmer blevet den største forening i Klitmøller. Mølboer og andre med tilknytning tilKlitmøller bakker op om foreningen, der har som sit formål at drive det gamle redningshus som beboerhus.

Bygningen ejes af kommunen, men foreningen har gennem en lejekontrakt med Hanstholm Kommune sikret sig huset frem til år 2082.

Generalforsamlingen forleden havde samlet i alt 48 deltagere. De fik blandt andet præsenteret et regnskab som viste, at foreningen disponerer over en samlet kassebeholdningpå 145.555 kroner, efter at overskuddet fra sidste års drift, i alt 28.320 kroner, var lagt i kassen.

- Ud af den samlede kassebeholdning er de 125.000 kronerøremærket til etablering af toiletter, fortæller foreningens næstformand, Mogens Goul-Jensen.

En tiltrængt forbedring af toiletforholdene ved det efterhånden meget benyttede beboerhus har længe stået højt på ønskeseddelen. Der er nu opnået enighed med teknisk forvaltning om en placering af toiletterne ved havsiden mod øst.

Det holdt hårdt, men det hjælper at være stædig. Vi har haft mange forhandlinger, og teknisk udvalg er hver gang kommet med andre placeringsmuligheder. Så efter at vi har været hele huset rundt, er vi endt med en placering, hvor vi begyndte, konstaterede Mogens Goul-Jensen i sin beretning til generalforsamlingen.

Blandt foreningens andre aktiviteter er der i årets løb trykt 300 trøjer med salg for øje og det formål at skaffe penge til redningshuset.

Æ’ Redningshus har i løbet af året lagt lokaler til stribevis af arrangementer. Madkurve-fest, fiskebord, gospel-koncert, fest for en gruppe flygtninge fra centret i Hanstholm. Desuden har såvel den lokale Klitmøller-Revy og Limfjordsteateret opført forewstillinger i huset. Limfjordsteateret har til og med tilpasset en scene, så den har nogle mål, der passer til æ’ Redningshus.

Ud over større aktiviteter lejes bygningen også ud til private. Generalforsamlingen godkendte i denne forbindelse et forslag fra bestyrelsen, som ønskede udlejningsprisen sat op fra 600 til 1.000 kroner.

- Men så er rengøring inkluderet i prisen, siger Mogens Goul-Jensen og tilføjer, at der under det gamle system har været problemer med manglende rengøring, når redningshuset har været udlejet.

Bestyrelsen i æ’ Redningshus består af Anne-Mette Jensen, som i øjeblikket har orlov som formand, Mogens Goul-Jensen, næstformand, Grethe Kragh, kasserer, Lis Andersen, Bodil Elsborg og Sonja Bak. Karl Ejner Oddershede blev valgt som suppleant. De øvrige valg var alle genvalg.

jfa

Kilde: Thisted Dagblad 28. februar 1995.

*****************

Navneliste

over

Det ved Redningsstationen paa Klitmøller fast ansatte Mandskab ved Raketkaste Apparatet fra

1ste April 1858

Redningsstationen

Redningsmand Anders Christian Frost

Jens Mortensen Frost

Redningsmand Christen Bak Madsen

Redningsmand Poul Christensen Odder

Redningsmand Thorkild Christensen

Sleipner

 Sleipner 1880

Kirkebog

Mistral 1906

SS Harry 1891

SS Haj 1929

SS Mode 1921

Lepantos vrag

SS Lynes 

Redningsbåd

Redningsbåd

Redningsbåd 1922

Sidste redningsbåd

Redningsbåd august 1932

August 1932

Efter stormen 1981

Redningshuset o 1925 Poul Christensen Odder

Ørhagevej 135
Matr. nr. 6ao, Klitmøller

29/12 1936. Skøde fra Jens Hansen til Lars Chr. Larsen paa matr. nr. 6ao.

Lars Chr. Larsen (1887-1980), født i Hinding, var landpost og fisker. Gift med Anna Cecilie Larsen (1892-1945) fra Ljørslev.

1981. Ejer Frants Harbo Larsen.

1995. Ejer L. Kejser.

Ørhagevej 140
Matr. nr. 6an, Klitmøller

8/10 1934. Skøde fra Martin Mortensen til søn Andreas Mortensen paa matr. nr. 6an. Andreas Mortensen byggede hus paa parcellen. Han var fisker og gift med Karen Sand fra Ø. Hurup.

26/3 1946. Skøde fra Andreas Mortensen til Christian Mikkelsen. Christian Mikkelsen (1890-1981) var født i Hansted og blev 1921 gift med Anna Kathrine Mikkelsen (1896-1969). Christian Mikkelsen startede i 1917 den første rutebilrute Klitmøller - Thisted, som han i 1976 afhændede til sønnen Svend Mikkelsen. Familien boede først paa matr. nr. 49c, Krovej, men under krigen blev huset beslaglagt af den tyske værnemagt.

Christian Mikkelsen byggede en kyllingefarm paa Nystrupvej 51, matr. nr. 32k. Hertil flyttede familien.

1981. Ejer: Tage Pedersen.

Huset paa matr. nr. 6an i 2001.

Krænhavssti 8
Matrikel nr. 6am, Klitmøller

9/6 1934. Skøde fra Anders Christensen Konge til Jens Andersen paa matr. nr. 6am. Jens Andersen byggede hus paa parcellen.

Jens Andersen (1869-1950) var landmand og fisker. Gift med Karen Jacobsen (1867-1950) fra Snedsted. De boede tidligere paa matr. nr. 18, Johns Vej 35.

14/7 1945 solgte Jens Andersen huset til:

Jenny Jørgine Andersen, der var enke efter Jens Emil Andersen (1918-1944). Han var barnebarn af ovennævnte Jens Andersen.

11/3 1947. Skøde fra Anna Nielsen til Jenny Jørgine Andersen paa matr. nr. 23g.

Jenny Jørgine Andersen blev anden gang gift med Christian Nidolf Christensen og flyttede til matr. nr. 6a1, Ørhagevej 139. Hun solgte huset paa matr. nr. 6am til sønnen:

Børge Emil Andersen.

1995. Samme ejer.

Matr. nr. 6a1, Klitmøller.

2/7 1934. Skøde fra Jens Hansen til Christian Odder paa matr. nr. 6a1. Jens Hansen byggede hus paa parcellen, men solgte det under opførelsen til:

Christian Nidolf Christensen Odder (1910-1977). Han var fisker. strandfoged og en tid formand for Klitmøller Fiskeeksport. Blev i 1933 gift første gang med Inger Marie Andersen Grønkjær (1911-1960), og anden gang med Jenny Jørgine Andersen, der var enke efter Jens Emil Andersen (1918-1944).

6/3 1947. Skøde fra enkefru Anna Nielsen til Christian Nidolf Christensen Odder paa matr. nr. 23h.

1981. Ejer Jenny Jørgine Odder.

Det hvide hus til venstre er huset paa matr. nr. 6a1 i 2001.

Faresignalstationen
Matr. nr. 6ai, Klitmøller.

Er placeret paa en høj klit nord for landingspladsen. De første faresignalstationer blev oprettet af Foreningen til Fiskeriernes Fremme i 1886. Ved bestemte signaler kan det tilkendegives fra land, om der er fare ved at foretage landing paa kysten, om baadene skal søge en anden landingsplads eller om de snarere bør afvente redningsbaad. Om dagen vises signalerne ved en, to eller tre balloner i signalmasten, om natten ved lanterner.

I et lille skur paa signalbakken opbevares grejet til ophængning i masten.

Ved signalmasten stod tidligere en kanon, der brugtes til signalering i taage. Kanonen staar nu ved Fyrmuseet i Hanstholm.

Bladet "Dansk Fiskeristat" 1935:

Klitmøller Faresignalstation, oprettet 1887, findes 0,8 Kvtml. V. t. N. ½ N. for Kirken. Bestyrer: Fisker Martin Mortensen.

********************

Thisted Dagblad 9. februar 1997

Signalmast i Klitmøller sættes i stand

Signalmast:Den gamle signalmast i Klitmøller skal nu sættes i stand og Hanstholm Kommune påtager sig opgaven i samarbejde med Lystfiskerforeningen

Et enigt teknik- og miljøudvalg i Hanstholm blev forleden enige om, at den gamle signalmast i Klitmøller skal sættes i stand. Ligeledes blev udvalget enige om, at det bliver en opgave for kommunen, der vil finansiere istandsættelsen.

Når arbejdet er færdigt, bliver vedligeholdelsespligten overdraget til Lystfiskerforeningen i Klitmøller, efter nærmere aftale med ejeren af masten. Masten ligger på samme matrikelnummer, som restauranten "Niels Juel".

Udvalget opfordrer samtidig Lystfiskerforeningen til at få tinglyst området hvor masten står, så også det område kommer i Lystfiskerforeningens eje.

Masten har en lokalhistorisk værdi, og det er grunden til, at kommunen nu påtager sig opgaven i samarbejde med Lystfiskerforeningen, oplyser Anna-Louise Kjær (S), formand for miljø- og teknikudvalget i Hanstholm Kommune. ann

Signalmasten paa ”Staagbak” i 1928

Hanstholm Fyrmuseum. Kanonen til højre er signalkanonen fra Klitmøller.

Signalmasten paa ”Staagbak” i 1928

Matr.nr. 6ad og 6aæ, Klitmøller

Ørhagevej 141

29/7 1993. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Strømgaard Hansen paa matr.nr. ad og aæ. Martin Strømgaard Hansen byggede hus paa parcellen, men inden færdiggørelsen solgte han huset til:

Christen Jensen Konge (1905-1987), der var gift med Maren Jørgensen. De fik skøde paa huset 17/7 1934. Christen Jensen Konge var fisker og fører af ”Vinterflid”, senere af ”Jylland”.

1988. Ejer: Maren Konge, f. Jørgensen

Huset paa matr.nr. 6ad i 1986

”Jylland”. Bygget 1950 paa Thisted Skibsværft

”Vinterflid” T 31

Matrikel 6ad - 1930erne - T31 Vinterflid

Ørhagevej 147
Matr. nr. 6ac., Klitmøller

24/11 1934. Skøde fra Anders Christensen Konge til Arnold Maximillian Jensen paa matr. nr. 6ac. Arnold M. Jensen byggede hus med købmandsforretning og beboelse. 7/3 1940 solgte han huset med forretning til:

Aage Vester Sørensen, gift med Agnes Sørensen. De drev købmandsforretning i ni aar, hvorefter de solgte til:

Otto Arnold Salmonsen (1922-1983), søn af murermester Salmon Salmonsen i Klitmøller. Arnold Salmonsen kom i lære hos købmand Oddershede, og havde siden flere pladser, indtil han i 1949 blev selvstændig købmand i hjembyen. I 1974 gik han i kompagni med købmændene Gunnar Nielsen og Morten Jensen om Klitmøller Indkøbscenter. Den dag købmand Salmonsen lukkede sin gamle forretning og rykkede ind i den nye, var det nøjagtig 25 aar siden han var blevet selvstændig købmand. I 1954 giftede han sig med Grete Salmonsen fra Thisted.

Arnold Salmonsen døde i 1983, hvorefter hans enke afstod sin andel i Klitmøller Indkøbscenter.

Thisted Dagblad 1986:

Trafikulykken sidst paa formiddagen onsdag i Vildsund kostede den 57-aarige Grethe Salmonsen, Ørhagevej 147, Klitmøller, livet. I sin Fiat 127 kørte hun fra Skyumvej og direkte ud paa Vildsundvej uden at holde tilbage. I vejkrydset lige vest for broen blev hendes vogn ramt af en lastbil, der var paa vej mod Mors og ført af en ung mand fra Skjoldborg. Kvinden er formentlig blevet dræbt paa stedet. Lastbilchaufføren slap uskadt, oplyser politiet. Grethe Salmonsen havde kørt en kvindelig bekendt til arbejde i Vildsund, og hun var selv paa vej mod Thisted til sit arbejde paa den nye DSB-kiosk, da ulykken skete. I det paagældende kryds er der tidligere sket dødsulykker.

Efter Grethe Salmonsens død blev huset solgt til:

Søren Konradsen, der ombyggede huset til "Cafe Konrad"

*******************

Thisted Dagblad 22. februar 1997:

Conrad er navnet

I byen: "Café Conrad" i Klitmøller får nye ejere, som vil sætte deres præg på stedet, men navnet er stadig Conrad

Hvorfor ændre et navn, som allerede er slået fast i kundernes bevidsthed som et godt spisested.

Michael Andersen, 28, og Gitte Kristensen, 25, nyt værtspar på Café Conrad i Klitmøller, er enige om at føre stedet videre under det nuværende navn, og så i øvrigt arbejde for at sætte deres personlige præg på restauranten, som de åbner 1. marts.

Frem til maj måned er der åbent torsdag til søndag, men efter Pinse er Café Conrad åben alle ugens syv dage.

Nye folk betyder ændringer. Michael Andersen starter med kaffen som skal være friskmalet. Det giver den et ekstra pift. Derfor udvides inventaret med en kaffemølle, så bønnerne kan males, mens kunden venter.

Italiensk

- Desuden vil jeg satse på italiensk inspireret mad, men det bliver ikke noget med pizza’er. Det italienske køkken er meget mere end det, fortæller Michael Andersen, som ved hvad han taler om. Han har nemlig arbejdet som kok i Italien - og i Tyskland for den sags skyld. Desuden har han været en tur omkring køkkenet på en af Tivolis restauranter, inden han i 1994 kom til Restaurant "Glashuset" i Ikast, hvor han var ansat frem til nu. Læretiden blev i øvrigt udstået på Hotel Limfjorden i Thisted, for Café Conrads nye ejere er thyboer. Han er fra Hillerslev, hun fra Østerild.

Selv om det italienske bliver et af stedets særkender, kan køkkenet, som skal være åbent for frokostgæster og senere på dagen for middagsgæster, også byde på andre retter. Også hvor råvaren er fisk.

- Derimod får vi ikke en egentlig salatbar. Jeg vil hellere lave en portion salat til hver enkelt kuvert. Så kan der laves noget mere spændende ud af det.

Café Conrad har plads til 35 spisende ved bordene inden døre. Men er vejret til udendørs servering, bliver det med ét muligt at dække op til 80-90 mennesker.

- Pladsen sætter nogle begrænsninger. Blandt andet har vi svært ved at tage selskaber ind i den daglige åbningstid. Så det vilæ fortrinsvis være aktuelt om søndagen til frokost, siger Michael Andersen.

På personalesiden er der foruden ham selv også Gitte Kristensen, som i øjeblikket arbejder som Falckredder. Antallet af medarbejdere skal naturligvis passe til tempoet, fortæller Michael Andersen, som regner med at have fuld fart på i sæsonen - og så slappe af i tre måneder om vinteren.

Parret får privatbolig i ejendommen som også rummer cafeen, som de forøvrigt købte næsten i samme øjeblik som det blev kendt, at den var til salg.

- Jeg ville gerne til Thy og have mit eget, så da muligheden bød sig,. var. det om at slå til, siger Michael Andersen, som i disse dage har travlt med at gøre stedet klar til åbning 1. marts.

jfa

Matr. nr. 6, Klitmøller
Sølimitsted nr. 26.
Folketællingen 1787 nr. 25.

I matriklen 1688 havde stedet nr. C.17 og fra 1702 til 1855 hørte det under Peder Bendixens legat: ”De fattige i Sognet.”

Ifølge markbogen 1685 var fæsteren skipper og reder Christen Svendsen (1657-1710) og ejeren Henrich Lindenov.
I 1688 var ejeren Dueholm gods, htk. 0-0-1-2.
Christen Svendsen var til sidst fæster under ”De fattige i Sognet.” Han var gift med Voldborg Christensdatter (1640-1727).
Fæstet blev overtaget af deres søn:
Christen Christensen Krogh (1682-1766). Han var skipper og reder, gift med Bodil Jensdatter (1685-1765).
Den næste fæster var deres søn:
Christen Christensen Svendsen Krogh (1720-1792), der var husmand og søfarende. Han var første gang gift med Inger Nielsdatter (1720-1758) og anden gang med Dorethe Pedersdatter Broe (1727-1802) der overtog fæstet efter mandens død.
Hun overlod fæstet til svigersønnen:
Christen Jensen Trilling (1761-1849), gift med Inger Christensdatter Krogh (1767-1825).

Sørullen V. Vandet:
1828. Sølimisted nr. 26, Klitmøller. Husmand Christen Jensen Trilling, 67 Kar. 1832 nu Indsidder. Beboer Ole Christian Christensen Væggeberg, 32 Aar.
Fæstet blev overtaget af svigersønnen:
Ole Christian Christensen Brandi (1797-1880) kaldet Vegeberg, der i 1820 blev gift med Else Marie Trilling.
10/3 1831 fik Ole Christian Christensen Brandi fæstebrev paa ejendommen, som dette aar stadigvæk tilhørte ”De fattige i Sognet”.
I 1855 købte han huset for 125 rdl. Gl. htk. 0-0-1-2, nyt htk. 0-0-0-½, matr. nr. 6.
7/7 1830 blev der tegnet brandforsikring paa huset:

”Brandtaxation nr. 687.
Et Huus, ejes af Sognets fattigvæsen, fæstet af Ole Christian Vegeberg.
Huuset i øster og vester 10 fag 83/4 Al. dyb. Fyrre under og over Tømmer. Klinede Vægge og Straatag, indrettet til en Stue, Gang, Kammer, Kiøkken og Bryggers, samt Loe, Lade, Fæe og Faarehuus. Over 3 fag er Loft, og i Huuset fornøden Vinduer og Døre, samt en Bielægger Kakkelovn.
Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.”
25/6 1858 solgte Ole Christian Christensen Brandi matr. nr. 6 for 150 rdl. til:
Christen Ubbesen, f. 1828 i Vang. Han var gift med Maren Cathrine Poulsdatter Dragsbech, f. 1827 i Klitmøller. De boede paa matr. nr. 25.
1/9 1861 udstedte Christen Ubbesen lejekontrakt med Bestyrelsen for det nørrejydske redningsvæsen paa et stykke af matr. nr. 6.
14/3 1875 udstedte Christen Ubbesen skøde paa følgende ejendomme:
a. 1 hus matr. nr. 25, 0-0-2-13/4.
b. Lodden matr. nr. 28b, 0-0-2-½.
c. 1 hus matr. nr. 6 0-0-0-½.
til:
Christen Jensen Konge (1844-1895), der var gift med Inger Dragsbæk (1849-1951). Christen Jensen Konge var strandfoged og fisker, forulykkede paa havet sammen med tre andre under stormfloden 1895. Ægteparret boede paa matr. nr. 25.
Inger Dragsbæk flyttede til matr. nr. 28b og d. 8/10 1907 solgte hun matr. nr. 25a, 28d og 6 med bygninger til sønnen:
Anders Christensen Konge (1880-1965), gift med Jensine Christense Nordentoft (1880-1955). De boede paa matr. nr. 25a. Anders Christensen Konge var fisker.
Huset paa matr. nr. 6 blev nedrevet og grunden opdelt i mange byggegrunde, de fleste langs Ørhagevej.

- - - - - - - - - - - -

Hillerslev - Hundborg herreders tingbog 1702.

Blef fremlagt til Protocollering It Skiøde udgifren af Sal. Peder Bendixen, som boede og døde i Vestervandet, paa endeel hans forhen tilhørende og udi bemelte Vestervandet Sogn beliggende huuse, hand kort før sin Endelig til deignen eller deigne Encken, Saavel og til de arme og nødlidende der i Sognet foræret hafver, og lyder som følger: Kiendes Jeg Peder Bendixen i Vestervandet, at ieg fra mig og mine arfvinger hafve foræret til de fattige Nødtørftige og huusarme udi Vestervandet Sogn i Hillerslef Herrit afgift af efterfølgende huuse i benevnte Vester Vandet Sogn,
Klitmøller:
En huus Christen Christensen Frost iboe. Staar for 1 Skp. 1 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 1 Rdl. tov marck.
En huus Christen Svendsen iboe, 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 2 Rdl. 2 M.
En huus Mads Christensen Jegind iboer, 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 1 Rdl.
En huus Christen Christensen Aalkist i boer, 1 Skp. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig huuspenge 1 Rdl. tov marck
Summa Hart Korn 3 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., aarlig afgift og huuspenge fem Rigsdaler. Hvilcke fem Rigsdaler aarlig afgift i Huuspenge af fornævnte fire huuse de fattige Nødtørftige og huusarme i bemeldte Vestervandet Sogn, efter min Død og afgang, til Evindelig Indkomst skal nyde og beholde, Saaledes at Sognepræsten til bemelte Vester Vandet med des Annex, som Directeur tillige med Kircke Vergerne, samme Penge vil aarligen oppebringe, og have Jule aften til de fattige Ret Nødtørftige og huusarme som Christlig egnet, som de med en god Samvittighed for gud og Christlig Øfrighed vil ansvare, Efter enhver fattigs Lejlighed rigtig hafver at uddele. Hvis Stedsmaal samt Sagefald med andet Uvisse som der ud af kand falde følger illigemaade de fattige og til dem uddeles, og skal enhver huuses beboer som nu er eller herefter kommendes vorder og besider, icke svare meere til nogen anden, endsom forbemelt ere Hærckved med løb eller anden gierning med hvad nafn det hafre, eller med nefnes kand, Kongl. Majst. og Præstens Sædvanlig Rettighed undtagen. Noch hafre ieg foræret til deignen og deigne Encken her udi forbemelte Vestervandet Sogn det huus ved Vestervandet Kircke Mickel Andersen i boer, som er tvende huusstæder, Staar for 1 Skp. 1 Alb. Hart Korn, paa efterfølgende maade, Nemlig efter min i forbemelte: Mickel Andersen og hans Endnu lefvendes hustrues Død og afgang, skal Degne Encken, som nu er eller herefter blifve, kunde Nyde samme huuse med ald dets Tilliggelse, som nu tillige og af Arilds Tid tilligest hafver, og giøre det saa nøttig som de best veed og kand, dog at de holde huuset ved des Jord forsvarlig ved hefned og magt, og naar ingen degne Encke her af Sognet, beholder degnen det paa forefølgende maade som meldt er Nemlig at Huusene med des Jord altid af dem og Enckerne, dend ene efter dend anden, Lovlig og forsvarlig ved magt holdes. Skulle jeg og ved Døden afgaae førend forbemelte Michel Andersen og hans hustrue, da nyder degne Encken om hun lefver, eller om hun ved døden og kand vere afgangen, degnen dend sædvanlig afgift af forbemeldte huus, som er aarlig tov Slettedaler, og ingen af dem sig derved videre at befatte, førend forbemelte Michel Andersen og hans hustrue ere afdøde.
Til bekræftelse hafver Jeg dette med Egen Haand underskrifret og mit Zignete Hostrøgt og Venlig ombedet Erlig og Velfornemme Mænd Peder Eilersen i Morup Mølle og Søren Andersen i Vester Diernis, dette med mig til Vitterlighed at underskrifve og forseigle.
Datum Vester Vandet d. 27 Aprilii Anno 1702.
P. Bendixen
Til Vitterlighed efter begiering som ofververendes.
P. Eyllersen
Til Vitterlighed efter begiering som ofververendes.
Søren Andersen

De fire huse i Klitmøller var:
Matr. nr. 8. Fæster: Christen Christensen Frost.
Matr. nr. 6. Fæster: Christen Svendsen.
Matr. nr. 74. Fæster: Mads Michelsen Jegind.
Matr. nr. 9. Fæster: Christen Aalekiste.

- - - - - - - - - - - -

Det Huus, som i mangfoldige Kar har været overladt den fattige Christen Trilling, uden at han dog har havt ordentlig Fæste, er nu overdraget i ordentlig Fæste til hans Svigersøn Ole Christian Wegeberg, saaledes som følger:

FÆSTEBREV.
Jeg underskrevne Christian Brandt Carstensen, Sognepræst til Wester- og Øster- vandet Menigheder i Thisted Amt, bortfæster herved til den ærlige og velagte Mand Ole Christian Wegeberg :/ ogsaa Brandi Wegeberg kaldet /: og Hustrue i Klitmøller, et Wester- og Øster- Vandet Sognes Fattigvæsen tilhørende, i sin Tid af Peder Bendixsen i Gavebrev af 23de April 1702 til bemældte Fattigvæsen skjænkede, Huus med den Huset tilliggende Jord, som er umatrikuleret for 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, beliggende i Klitmøller Bye i Wester Wandet Sogn i Thisted Amt, og anført i den for Tiden gjældende Liste over Sølimit-Stederne i Klitmøller under No. 26, og som i lang Tid af Fattigvæsenet har været overladt den fattige Christen Jensen Trilling og afdøde Hustrue.
Bemældte Huus med Jord bortfæstes nu til ovenanførte Ole Christian Wegeberg og Hustrue eller Enke, alt paa følgende Vilkaar:

1. At han eller hun giver den gamle fattige Christen Jensen Trilling fri Ophold og Underhold i Huset hans Livstid, samt kjærlig Omgang og Pleje.
2. At han eller hun i rette Tid svarer de allernaadigst paabudne nuværende eller tilkommende Skatter samt Paalæg, som og andre offentlige Afgivter, som falde paa det herved bortfæstede Huus og dets Jord.
3. At han eller hun hver Martinsdag erlægger i Landgilde til Wester- og Øster- Wandet Fattigkasse 8 M., siger og skriver Otte Rigsbankmark Sølv.
4. At han eller hun dyrker, gjøder og i alle Maader forsvarligen behandler Husets Jord, saa at han ikke bortsælger eller bortlejer Afgrøder af hvad Slags den end maatte være.
5. At han eller hun holder Husets Bygninger i samme Stand, hvori han nu - efter den hertil hæftede og under l4de og 21 Decbr. f. A. edelig afhjælmede Syns- og Taxations- Forretning - har modtaget Samme, og bestandig holder det forsikkret i Brandkassen for i det mindste den Sum, det fortiden er forsikkret, nemlig 100 Rdl. Sølv.

Og da nu merbemældte Fæster Ole Christian Wegeberg har betalt den imellem ham og mig mundtlig akkorderede Indfæstning, nemlig Beskrivelsen af Følgende:
a. Husets Omgjørelse indvendig, saa at heel Skorsteen deri kunde anbringes, og derved Indførelse i Brandkassen blev muelig.
b. en nye Skorsteens Opførelse igjennem hele Husets Høyde,
c. Husets under 7de Juli f. A. Indsættelse i Brandkassen og
d. Samtlige Omkostninger ved Fæstets Overdragelse med Undtagelse dog af Reversal-Fæstebrevets Udfærdigelse, saa maae han og efter ham hans Enke, saalænge hun bliver i Enkestand, bruge og beholde i Fæste indbemældte Huus med dets Jord, alt paa foranstaaende Vilkaar, som han og efter hans død hans Enke under Fæstets Fortabelse og andre i Loven hjemlede Tvangsmidler haver at iagttage, saa at han eller hun i Eet og Alt efterkommer Loven og Anordningerne og viser sig hørig og lydig imod sin Huusbonde.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Agerholm Præstegaard d. 10de Marts 1831.
C. B. Carstensen

Og paa det ifølge Stemp. Papiirs Forordn. af 3de Decbr. 1828 Paragraf 6-1-8 paa slet Papiir udfærdigede Reversal-Fæstebrev har Fæsteren givet følgende Tilstaaelse:
Det paa anordningsmæssig stemplet Papiir af 4de Kl. No. 4 udstædte original Fæstebrev, hvormed dette Reversal er ordret ligelydende, samt den derved hæftede Syns- og Taxations Forretning, har jeg modtaget og forpligter mig til samme at efterleve og opfylde i alle Maader.
Klitmøller den 11te Marts 1831.
Ole Christian Wegeberg
med ført Pen

Til Vitterlighed
J. L. Holm Chr. Jespersen

Original Fæstebrev er tinglæst 2den August 1831.

- - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskreven Christen Ubbesen af Klitmøller vedstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Christen Jensen Konge følgende mig tilhørende og i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:
a, det mig ved Skjøde af 18 Februar 1855, læst 6 Marts s. A. hjemlede Hus med Jorder, der i mit Skjøde er betegnet med Matr. No. 23, men rettelig for Matr. No. 25 af Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb., Glskat 20½ Sk.
b, den mig ved samme Skjøde hjemlede Lod Matr. No. 28b af Hrtk. 2 Fdk. ½ Alb., Glskat 49 Sk. og
c, det mig ved Skjøde af 25 Juni 1858, læst 6 Juli s. A., hjemlede Hus med Jorder Matr. No. 6 af Hartkorn ½ Alb., Glskat 34 Sk.
for Kjøbesum 1200 Kr., skriver tolv Hundrede Kroner.

Da Kjøberen Christen Jensen Konge har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til bemeldte, under litra a, b, og c, anførte Eiendomme, men de skulle herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel. Det bemærkes:
1, at Matr. No. 28b skal være forenet med No. 25. og
2, at Kjøberen og efterkommende Eiere i et og alt efterkommer den af mig ved Bestyrelsen for det nørrejydske Redningsvæsen under 1 Septbr. 1861 oprettede og den 15 October s. A. tinglæste Leiecontract, hvorved jeg til samme har udleiet et Grundstykke af Matr. No. 6.
Under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, den 14 Marts 1875.
Christen Ubbesen

Til Vitterlighed
P. Frost Christen Larsen Hau

Læst 30/3 1875.

- - - - - - - - - - - - -

13 alm. Vurdering pr. 1/8 1965.

6b. Fisker Niels Dragsbæk
6c. Baadebygger P. C. Mortensen (+6az)
6d. Fisker Henry Chr. Madsen
6e. Frk. Helga Jensine Madsen
6f. Fiskere brødrene Krogh
6g. Fru Martha Holler
6j. Købmand Gunnar Nielsen
6k. Baadebygger Meinert Mortensen
6l. Fiskeexportør Munk Madsen
6m. Marie Elisabeth Odder
6n. Assurandør K. Konge, Skjern
6o. Fisker Rudolf And. Grønkjær
6p. Fisker A. C. Christensen
6q. Malerm. Gudrun Christensen
6r. Kristiane Frost
6s. Birgitte Kristine Mortensen
6u. Fisker P. Nystrup And. Grønkjær
6u. Gunnar Hedemann, Nr. Sundby
6v. Fisker Peder Ernst Hansen
6x. Tømrer Ths. Lyhne Jensen
6y. Fisker Peter Krogh
6z. Fisker C. Larsen Christensen
6æ. Fisker Anders Mortensen
6ø. Klitmøller Fiskeriforening
6aa. Mejeriejer S. Sørensen, Thisted.
6ab. Direktør Albert Bornerup, Thisted
6ac. Købmand Arnold Salmonsen
6ad. Fisker Christen Jensen Konge
6ae. Tømrer Harry Bach
6ak. Mette Odder
6al. Fisker Chr. Odder
6am. Fru Jenny Jørgine Andersen
6an. Rutebilejer Chr. Mikkelsen
6ao. Landpost Lars Kr. Larsen
6ap. Statens Redningsvæsen
6as. Fisker A. Knudsen Pedersen
6at. Forretningsfører P. Munk Madsen
6au. Mariane Grønkjær
6av. Chauffør C. Philipsen Pedersen
6ax. Ø. og V. Vandet Kommune
6ay. Typograf E. Lund Olesen, Randers
6aø. Fabrikant Meinert Mortensen
6ba. Tømrer Hans Bach
6bb. Baadebygger Kr. J. Mortensen

Matr. nr. 5, Klitmøller.
Sammenlagt med matr. nr. 62, 1898

Ifølge skatteregnskaberne ejede V. Vandet kirke i 1600-tallet ejendommen, som efter matr. 1813 fik nr. 5.
Den første navngivne fæster var: Peder Olufsen Dragsbech (1630-1685), søn af Oluf Christensen Dragsbech og hustru Helle Christensdatter Blach. Han var gift med Ane Pedersdatter (1636-1712) datter af Peder Nielsen Schinderup. Peder Olufsen Dragsbech var husmand, skipper og skudeejer og ejede sammen med faderen en sandskude, som de skiftedes til at sejle med. Kop- og Kvægskat 1678: ”Peder Dragsbech og hans Hustru. 2 Tienstfolch, 1 Hest, 1 Ungnød, 10 Faar og Lam, 1 Svin”. Thisted toldregnskab: ”1685, Skipper Peder Olufsen af Klitmøller. Medførte 133 Tdr. Byg, 30 Tdr. Bygmel, 16 Tdr. Gryn, 2 Tdr. Havre. Er blefven med Skude og Gotz, Folch og aldt imellem dette og Norge paa hen Reisen”. 1691, 23/9. Attest fra By- og Herredsfogden i Thisted, at Peder Olsen af Klitmøller med sin udførte ladning paa henreisen ”er blefven foruløchet”. Totalt forlist, intet salveret, gik ned med folk og gods Marts 1686. Efter Peder Olufsen Dragsbechs død fortsatte Ane Pedersdatter fæstemaalet, men i 1705 overlod hun dette til sønnen:
Oluf Pedersen Dragsbech (1676-1754), der 1707 blev gift med Ane Pedersdatter (1669-1750), som i nogle aar havde været tjenestepige hos svigermoderen. Han var husmand og skipper. Betalte i aarlig Landgilde til V. Vandet kirke 3 mark. Nævnes 1705 og 1706 som skipper paa Poul Olufsen Dragsbechs skude ”Sct. Johannes”. Datteren Mette Olufsdatter Dragsbech (1710-1740) blev 1735 gift med:
Anders Christensen Frost (1693-1749), det overtog fæstet. Han var husmand, skipper og skudeejer: Fra 1722 til 1740 nævnes han med 1/3 part i sandskuden ”Sct. Peter”. Anders Christensen Frost blev gift anden gang 1740 med Inger Knudsdatter (1702-1786), og de havde Oluf Pedersen Dragsbech paa aftægt i huset. Efter mandens død videreførte Inger Knudsdatter fæstemaalet til 1770, hvorefter fæstet blev overtaget af sønnen:

Christen Andersen Frost (1742-1794), det 1775 blev gift med Maren Jensdatter Brandi (1732-1805). Han var husmand og betalte i aarlig landgilde til V. Vandet kirke 5 mark. De efterlod sig ingen børn og huset blev fæstet til:
Niels Andersen Brandi (1768-1852), søn af Anders Olesen Brandi og hustru Anne Marie Nielsdatter paa Sandodde. Efter folketællingen 1801 var Maren Jensdatter Brandi paa aftægt i huset. Niels Andersen Brandi (ogsaa kaldt Frost efter forgængeren) blev 1796 gift med Anne Margrethe Christensdatter Schydt fra V. Vandet.

29/11 1853. Skøde fra kirkeværgen for V. Vandet kirke til Niels Andersen Brandis enke, Ane Margrethe Christensdatter, paa det kirken tilhørende umatriculerede hus i Klitmøller, der nu er ansat for hartkorn 1 skp. 2 fdk. 1 alb., som køberindens mand før har haft i fæste. Købesum 225 rdl. Niels Andersen Brandi og Ane Margrethe Christensdatter Schydt havde 8 børn og en datter, Nicoline Nielsdatter Brandi (1817-1881), blev gift med:
Peder Mortensen Kløvborg Søe (1822-1885). 29/11 1853. Skøde fra enken Ane Margrethe Christensdatter til Peder Mortensen Søe paa huset matr. nr. 5 i Klitmøller med aftægt til sælgerinden. Købesum 50 rdl. med 1. prioritet i det afhændede. I 1855 tegnede Peder Mortensen Søe brandforsikring paa huset: ”Nr. 1454/5.Et Hus eies og beboes af Peder Mortensen Søe. Stuehuset i Øst og Vest 20 Fag 9½ Al. dyb, Fyrre Over og Under Tømmer, klinede Vægge beklædt med Brædder, Loft over 10 Fag og Straatag, indrettet til Tørveplads, Køkken med forsvarlig Skorsten, Ovn og Loft, Dagligstue, Gang, Storstue, Stald og Lade. Blev taxeret til 300 Rdl. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret”.
18/2 1898. Skifteattest som adkomst for Peder Mortensen Søes og Hustrus eneste og myndige arvinger Morten Pedersen, Niels Chr. Pedersen og Anders Pedersen paa ejendommen. 16/3 1898. Skifteattest som adkomst for Morten Pedersens eneste arvinger Niels Chr. Pedersen og Anders Pedersen til hans andel i samme ejendom. 26/4 1898. Skøde fra Anders Pedersen og Anders Frost som befuldmægtiget for Niels Chr. Pedersen til:

Jens Hyldgaard Andersen (1846-1917), der var født i Hinding. Han boede paa matr. nr. 62a og ved købet blev de to ejendomme sammenlagt. Huset paa matr. nr. 5 blev nedrevet.

- - - - - - - - - - - -

Skjøde
Underskrevne jeg Ungkarl Anders Pedersen af Klitmøller og jeg Gaardejer Anders Frost af Holme i Østervandet som Befuldmægtiget for Sømand Niels Christian Pedersen tidligere af Klitmøller nu opholdende sig i Middlebrough i England erkjender herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Husejer Jens Hyldgaard Andersen af Klitmøller den mig Anders Pedersen og bemeldte Niels Christian Pedersen ifølge Hjemmel og Adkomst thinglæst samtidig hermed tilhørende og i Klitmøller By, Vastervandet Sogn beliggende Ejendom ansat under Matr. No. 5 af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Album, Gammelskat 85 Øre for den imellem os fastsatte og bestemte Kjøbesum af 1300 Kroner, skriver Et Tusinde, Tre Hundrede Kroner.
DA nu Kjøberen nævnte Jens Hyldgaard Andersen i det Hele har berigtiget og ved kontant Betaling har afgjort Kjøbesummen som nævnt 1300 Kroner, saa erklærer vi: jeg Anders Pedersen af Klitmøller og jeg Anders Frost af Holme i Østervandet som Befuldmægtiget for Niels Christian Pedersen tidligere af Klitmøller nu af Middlebrough i England herved ingen videre Ret at have til den fornævnte herved afhændede Ejendom Matr. No. 5 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Album Gammelskat 85 Øre, men den skal fra nu af med dens rette Tilhørende og Tilliggende tilhøre bemeldte Jens Hyldgaard Andersen med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed nævnte Anders Pedersen og Niels Christian Pedersen har ejet og besiddet samme, idet indestaaes for Vanhjemmel.
Til Bekræftelse under vore Navne i tvende Vittelighedsvidners Overværelse.
Klitmøller, f. T. Thisted den 19de April 1898.
Anders Pedersen Som Befuldmægtiget for Niels Christian Pedersen
ifølge vedlagte Fuldmagt
Anders Frost
Til Vitterlighed
Jens Chr. Jensen Kristen Pedersen Holler
-”- -”- -”-
Gjenpart af den medfølgende Fuldmagt
Fuldmagt
Underskrevne Sømand Niels Christian Pedersen af Middlebrough i England, født i Klitmøller Vester-Vandet Sogn meddeler herved Gaardejer Anders Frost af Holme i Øster Vandet uindskrænket Fuldmagt til at afhænde og meddele Skjøde paa min Andel i min afdøde Fader Fisker i Klitmøller Peder Mortensen Søes tidligere Ejendom Matr. No. 5 i Klitmøller af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb. og paa min mulige Andel i et Stykke af Matr. No. 1 af Klitmøller som min afdøde Fader tidligere besad og nu senere hans Arvinger have besiddet, men hvorpaa Vester- og Øster- Vandet Commune som Ejer af Klitmøller Skole har Skjøde.

Alt hvad nævnte Befuldmægtigede foretager sig i denne Sag paa mine Vegne skal være forbindende for mig og underskrives denne Fuldmagt af mig i Overværelse af Stedets Edsvorne comaitionær.
Middleibrough den 23de dag af Juni 1897.
Niels Christian Pedersen
the Cumty of Jutien England
Theodor H. Ward.
A Schieiter of the Sur

- - - - - - - - - - - - -

SKIFTERETSATTEST.
Overensstemmende med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotokols Udvisende attesteres herved, at Dødsboet efter Husmand Peder Mortensen Sø og Hustru Nicoline Nielsdatter Brandi af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, afgaaede ved Døden henholdsvis 19. Marts 1885 og 4. Juli 1881 ifølge det paa Skiftesamling i Boet den 31. Marts 1886 Passerede er overtaget til privat Skifte og Deling af:
1. Sønnen Morten Pedersen
2.Sønnen Niels Christian Pedersen
3.Sønnen Anders Pedersen
som eneste og myndige Arvinger.
Herredskontoret i Thisted den 18. Februar 1898.
Clausen

Nærværende Skifteretsattest bedes thinglæst som Hjemmel og Adkomst for Morten Pedersen, Niels Christian Pedersen og Anders Pedersen paa den deres afdøde Fader Husmand Peder Mortensen Sø af Klitmøller ifølge Skjøde af 29. November 1853, thinglæst 7. Februar 1854, tilhørende og i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendom, ansat under Matr. No. 5 af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1 Album, Gammelskat 85 Øre. Ejendommens Værdi er efter det anførte Adkomst Dokument ansat til 200 Rdl. eller nu 400 Kr. Retsanmærkning kan ved Thinglæsningen udelades.
Thisted den 19. April 1898.
For Vedkommende
A.F. Nørgaard
Sagfører.

- - - - - - - - - - - -

SKIFTERETSATTEST.
Overensstemmende med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotokols Udvisende attesteres herved, at Boet efter den under 19. August 1889 afdøde Sømand Morten Pedersen af Klitmøller By i Vestervandet Sogn, er overtaget til privat Skifte og Deling af:
1. Broderen Niels Christian Pedersen og
2. Broderen Anders Pedersen
som eneste og myndige Arvinger.
Herredskontoret i Thisted den 16. Marts 1898.
Clausen

Nærværende Skifteretsattest bedes thinglæst som Hjemmel og Adkomst for Niels Christian Pedersen og Anders Pedersen paa den deres afdøde Broder Morten Pedersen af Klitmøller ifølge Hjemmel og Adkomst, thinglæst samtidig hermed, tilhørende Andel i ejendommen Matr. No. 5 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1 Album, Gammelskat 85 Øre. Ifølge det sidst thinglæste Adkomst Dokument paa Ejendommen Matr. No. 5 i Klitmøller udgjør Værdien af den afdøde Morten Pedersen tilhørende Andel i bemeldte Ejendom 133 Kr. 34 Øre.
Retsanmærkning kan ved Thinglæsningen udelades.
Thisted den 19. April 1898.
For Vedkommende
A. F. Nørgaard
Sagfører

- - - - - - - - - - -

Gjenpart af Paategning paa Skjøde fra Enken Ane Margrethe Christensdatter af Klitmøller til Peder Mortensen Søe, sammesteds, dat. 29. Novbr. 1853, thinglæst 7. Februar 1854 og indført i Pantebogen Fol. 706.
Paategningen saalydende:
Da Enken Ane Margrethe Christensen af Klitmøller, som vedlagte Dødsattest udviser, afgaaet ved Døden, begjæres den hende ved nærværende Dokument tillagte Aftægt og Underholdning, hvorfor er givet Prioritet og Panteret i Ejendommen Matr. No. 5 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, i det Hele udslettet af Pantebogen. Aftægtens Kapitalværdi udgjør efter nærværende Dokuments Indhold 150 Rdlr. eller nu 300 Kroner.
Thisted, den 19. April 1898.
For vedkommende
A. F. Nørgaard
Sagfører

Gjenpartens Rigtighed bekræftes.
Thisted, den 19. April 1898.
A. F. Nørgaard
Sāgfører

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret 26/4 1898.

_________________________________________________

Matr. nr. 4, Klitmøller
Sølimitsted nr. 9.
Vangvej 30.

Se billeder nederst!

Ifølge V. Vandet kirkes regnskabsbog, der begynder 1754, ejede kirken huset, som var fæstet til: Peder Christensen Brandi (1695-1775). Han var første gang gift med Kirsten Mortensdatter og anden gang med Kirsten Andersdatter Krog. Peder Christensen Brandi var husmand, skipper og skudeejer, havde 1/4 part i sandskuden ”Enigheden”. På mindetavlen fra 1754 i V. Vandet kirke nævnes han som ”Rheder”. Fæstet blev overtaget af sønnen: Anders Pedersen Brandi (1750-1821), gift med Karen Jensdatter Frost (1750-1823). Han var husmand og skipper på sandskuden ”St. Jørgen”. På aftægt i huset havde de mandens moder Kirsten Anderdatter Krog.
Matriklen 1813 oplyser, at huset var beliggende syd for åen ved vejen til Vang, gl. htk. 0-0-2-0, nyt htk 0-0-3-0.
Fæstet blev overtaget af sønnen:
Jens Christian Andersen Brandi (1783-1860), der 1812 blev gift med Kirsten Mortensdatter Frost (1779-1861). Han var husmand og søfarende.
27/6 1843 udstedte Christen Vigh, som værge for V. Vandet kirke, fæstebrev til:
Jens Christian Mortensen (1812-1895) var Vangsaa. Han var gift med Else Kristine Christensen (1812-1894) fra Skjoldborg. Jens Christian Mortensen var matros og flyttede 1843 fra Vang sogn til V. Vandet sogn. Sørullen 1844 nævner ham som beboer af matr. nr. 4 i Klitmøller med Jens Christian Andersen Brandi og Kirsten Mortensdatter Frost på aftægt i huset. 10/9 1854 solgte V. Vandet kirke matr. nr. 4 til skipper Jens Christian Mortensen. 6/3 1878 udstedte Jens Christian Mortensen skøde på matr. nr. 4 til:
Niels Pedersen Toftdahl (1826-1881), der var født i Snedsted, og som yngre var møllerkarl i Øster Mølle i Klitmøller. Han var gift med Karen Nielsdatter Dragsbech, f. 1824. De boede først paa matr. nr. 37. 6/3 1878 lejede Niels Pedersen Toftdahl et grundstykke af P. C. Hausgaard på matr. nr. 32, hvorpå han byggede et hus, som blev udlejet til førnævnte Jens Christian Mortensen og Else Kristine Christensen formedelst 4 kr. om året. Niels Pedersen Toftdahls eneste datter, Kirstine Toftdahl, arvede matr. nr. 4 og d. 21/6 1886 solgte hun ejendommen til:
Jens Christen Jensen Hedegaard, der var skomager, (1860-1892), født i Vang, gift 1885 i Klitmøller med Margrethe Bertelsen, født i Lild 1851.
11/4 1892. Skifteattest som adkomst for Jens Chr. J. Hedegaards enke Margrethe Berthelsen til ejendommen matr. nr. 4.
4/7 1892 solgte Margrethe Berthelsen matr. nr. 4 til:
Martin Pedersen, der iflg. navnebevilling af 10/11 1905 tog navnet Frost. Martin Frost (1857-1935) var gift med Bodil Kirstine Nielsen (1861-1941).
16/7 1928 solgte Martin Frost ejendommen til sønnen:
Peder Andreas Frost, gift med Dorthea Dragsbæk. De flyttede til matr. nr. 34f og 20/1 1931 solgte de ejendommen til:
Albert Peter Dragsbæk, født 1904 og gift med Johanne Jeppesen fra Nors.

Vurdering til ejendomsskyld 1945: Matr. nr. 4a, 4b. Ejer Albert Dragsbæk, arbejdsmand. 0-0-3-0. Landbrug og beboelse.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
4a. Arbejdsmand Albert Dragsbaek.
4c, 2a, 2r, 23k, 25ah. Vognmand Karl Marinus Nielsen.
I 1980 var ejeren af matr. nr. 4a Aksel Mikkelsen.

- - - - - - - - - - - -

Johanne og muslingerne
På gangene i pensionistcentret hænger fotografier fra beboernes liv i stor forstørrelse. Et af dem viser Johanne og Albert ved muslingerne.

Selvom navnet Klitmøller Pensionistcenter klinger lidt af fremtidig udvikling på pensionistområdet, så fungerer huset endnu som plejehjem. Den nyansatte bestyrer Britta Gade fortæller, at man så vidt muligt tilstræber at gøre stedet til såvel et hjem som en arbejdsplads, hvor det for alle parter er rart at være.
En af de gode ideer, der er med til at gøre huset hjemligt, består i en udnyttelse af nogle af beboernes egne gamle fotografier af kære minder. De er så fremstillet i stort format og ophængt på gangen ud for den enkeltes værelse, så man stadig har fornemmelsen at være hjemme, selvom man går uden for sin egen dør.
Et af billederne er fra 1930 og viser Johanne og Albert Dragsbæk, som dengang var henholdsvis 26 og 25 år. De ses på fotoet udenfor deres gamle hus i færd med at gøre klar til fiskeri.
Johanne var kvikkest til at få lært kunsten at åbne muslinger, og Albert satte så muslingerne på kroge, så de kunne bruges til at fange torsk og rødspætter og andre fisk med.
- Der kunne være 600 på en enkelt line, fortæller Johanne, så der skulle i løbet af en lang arbejdsdag åbnes mange muslinger. Om eftermiddagen gik turen til havet, hvor kroglinerne med madding blev afleveret. Så fik Albert og Johanne som regel en ny forsyning med tilbage, og kunne begynde forfra.
Hjemme på det lille husmandssted af en ejendom havde Albert og Johanne to køer. Dem var det i stort omfang Johannes opgave at passe. Dengang leverede det unge par mælk fra deres lille ejendom.
Da Johanne og Albert i 1930 bosatte sig i Klitmøller, kom Johanne fra Nors, og havde aldrig set en musling før! Men det fik hun så grundigt lejlighed til de følgende år, for hun har boet i den lille fiskerby lige siden.
For godt ni år siden døde Albert, og i oktober samme efterår flyttede Johanne ind på plejehjemmet, hvor hun har det godt:
- Jeg er taknemlig for at være her, siger hun.
Det skyldes ikke mindst, at hun føler sig hjemme i huset. En følelse, som deles at alle, og det kan sikkert ikke mindst tilskrives hyggelige detaljer som de private billeder på væggene i gangen.
Billedet uden for Johannes værelse er iøvrigt taget af fotograf Scharling, da han med familie boede en god uges tid hos Albert og Johanne. dims
Kilde: Thisted Posten 5. oktober 1988.

- - - - - - - - - - -

PANTEOBLIGATION.
Jeg undertegnede Huusmand Jens Christian Mortensen af Klitmøller By tilstaaer og hermed vitterliggjør, at jeg har modtaget til Laans af Hr. Stud. jur. Ove Fjeldgaard, fortiden i Kjøbenhavn, den Sum 200 Rdl., skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, hvilken Kapital jeg herved forpligter mig til skadesløs at tilbagebetale til hvilken 11 Juni eller 11 December Termin god Betalingstid, hvortil samme et halvt Aar forud lovlig opsiges og imidlertid svarer jeg deraf i aarlig Rente 4%, som betales med Halvdelen i hver Termin og regnes fra 11 December sidstleden. Til yderligere Sikkerhed for Kapital, Renter og skadesløse Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret det mig efter Skjøde af 10 September 1854 tilhørende og iboende Huus i Klitmøller By, Vestervandet Sogn med dets Tilliggende, som under Matr. No. 4 er ansat til Hartkorn 3 Skpr. Gl.skat 41 Sk. med Sæd og Afgrøde, inden og udendørs Besætning og Bohave af levende og dødt, Sammes og Bygningernes Assurancesum, og har jeg endelig formaaet min Broder Jens Aader Mortensen i Vangsaa til at indestaae og medunderskrive som Selvskyldnerkautionist for Kapital, Renter etc. Skulde jeg forringe Pantet, paadrage mig Restancer af Renter eller Skatter over rette Forfaldstid, skal Kapitalen strax og uden Opsigelse være at ansee som forfalden til Udbetaling, og underkaster jeg mig i Tilfælde af Søgsmaal den i Forordn. 25 Januar 1828 foreskrevne hurtige Retsforfølgning.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller den 9de Februar 1866.
Jens Christian Mortensen
Som Kautionist og Selvskyldner
Jens Odder Mortensen

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed,
Bolvig Mads Kjær

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting Tirsdagen den 13 Februar 1866.
C. K. Friis

- - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskrevne Jens Christian Mortensen af Klitmøller tilstaar og herved vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg nu sælger, skjøder og aldeles overdrager til Niels Pedersen Toftdahl den mig ifølge Skjøde af 10 Septbr. 1854 tilhørende Ejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under Matr. nr. 4 for Hartkorn 3 Fdk., Glskat 41 Sk., tillige med Bygning og fast Tilbehør, alt for den Sum 800 Kr., skriver otte Hundrede Kroner. Og da Kjøberen Niels Pedersen Toftdahl har fyldestgjort mig for bemeldte Kjøbesum, og tillige forpligtet sig til fra 11 Juni 1878 at regne, at overtage, tilsvare og forrente den til Ove Fjeldgaard skyldige Pantegjæld, 400 Kr., skal han herefter være lovlig Ejer af det Solgte, som iøvrigt skjødes med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig. For Vanhjemmel indestaas.
Under min Haand vidnesfast.
Klitmøller, den 6 Marts 1878.
Jens Chr. Mortensen

Til Vitterlighed
P. H. Nordentoft F. O. Hausgaard

Læst 19/3 1878.

- - - - - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Underskrevne Kirstine Toftdahl af Klitmøller tilstaår herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg nu sælger, skjøder og aldeles overdrager til Skomager Jens Chr. Jensen Hedegaard den mig ifølge Adkomst, som læses samtidig, tilhørende Husejendom i Klitmøller -By, Vester Vandet Sogn, Matr. Nr. 4 af Hartkorn 3 Fdk., Glskat 41 Sk., alt for den Sum 1400 Kr., skriver fjorten Hundrede Kroner.
Og da Kjøberen nu har berigtiget Kjøbesummen, skal han herefter eje og beholde det Solgte med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig, idet indestaas for Vanhjemmel.
p.t. Thisted, den 21 Juni 1886
Kirstine Toftdahl

Til Vitterlighed
Oluf Lykke O.K. Kappen

Læst 29/6 1886.

- - - - - - - - - - -

Overensstemmende med Hillerslev Hundborg Herreders Skifteprotokols Udvisende attesteres det herved, at Dødsboet efter den den 8 Febr. 1880 ved, Døden afgangne Husmand Niels Petersen Toftdahl af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, og hans den 4 August f. A. ved Døden afgangne Hustru Karen Nielsdatter Drasbæk, er overtaget af deres eneste og myndige Arving, nemlig Datteren Kirstine Toftdahl i Klitmøller.
Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret d. 25 Marts 1886.
I Skiftef. Fraværelse
Skibsted
Gebyr: 3 Kr. 00 Øre
Stempel: 0 Kr. 50 Øre
3 Kr. 50 Øre

Nærværende Skifteattest begjæres herved læst som Adkomst for Kirstine Toftdahl paa den Dødsboet efter Niels Petersen Toftdahl og Karen Nielsdatter Drasbæk tilhørende, ifølge Skjøde af 6 Marts 1878, thinglæst 19 f . M., hjemlede Husejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Matr. No. 4, Hartkorn 3 Fdk. Gammelskat 41 Sk.
Paa Ejendommen hviler Pantegjæld, hvorom Retsanmærkning kan udelades.
Thisted, den 21 Juni 1886.
Oluf Lykke

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 29 Juni 1886, og indført i Pantebogen No. 25.
Læsning og Indføring 5 Kr. 51 Øre
Justitsfond 0 Kr. 67 Øre
Gjenpart 0 Kr. 50 Øre
4 Kr. 48 Øre

- - - - - - - - - - -

Pantebrev
for
800 Kroner
Underskrevne Skomager Jens Chr. Jensen Hedegaard, Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Kirstine Toftdahl, sammesteds den Sum 800 Kroner, skriver otte Hundrede som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse Sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11te December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig 4 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles Skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid Ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig kunne gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved
med 1ste Prioritet den mig ifølge Skjøde af Dags Dato, læst samtidig, tilhørende Husejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Matr. No. 4, Hartkorn 3 Fdk., Glskat 41 Sk.
Det bemærkes, at Capitalen henstaar uopsigelig i 6 Aar og udbetales til 11 Juni 1892 uden videre Opsigelse.
Under min Haand vidnesfast.
p.t. Thisted, den 21 Juni 1886.
Jens Hedegaard

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.
Oluf Lykke K. Kappen

- - - - - - - - - - -

Stempel 10 Kr. 30 Øre
Skjøde
Underskrevne Enke Margrethe Berthelsen af Klitmøller tilstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg nu sælger, skjøder og aldeles overdrager til Fisker Martin Pedersen, sammesteds, den mig tilhørende Husejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn Matr. No. 4, Hartkorn 3 Fdk., Glskat 85 Øre, tilligemed Bygning, fast Tilbehør, Avling, Afgrøde og Gjødning, alt for den imellem os betingede Kjøbesum 1550 Kr., skriver Et Tusinde, fem Hundrede og halvtredsindstyve Kroner.
Og da Kjøberen, Martin Pedersen nu har berigtiget Kjøbesummen, og fra 11te Juni sidstleden overtager tilsvarer, og forrenter Gjælden 850 Kr., som skyldes paa 1ste Prioritet til Husmandskreditforeningen, skal han for Eftertiden eje og besidde det Solgte med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig, idet indestaaes for Vanhjemmel.
Det bemærkes, at Kjøberen tilfalder Afdraget paa Laanet i Creditforeningen og Andelen i Reservefonden.
Under min Haand vidnesfast.
p.t. Thisted den 4de Juli 1892.
Margrethe Berthelsen

Til Vitterlighed
Oluf Lykke Chr. Christensen

Gjenpartens Rigtighed bekræftes
Oluf Lykke

_____________________________________________________________________

Matr.nr. 4 - Albert og Johanne Dragsbæk agner kroge