Matr. nr. 9, Klitmøller
Kvadderkær 15.
Sølimitsted nr. 35
Folketælling 1787 nr. 36F



Stedet har i matr. 1688 nr. C. 11, og kaldes ”hus ved Aalekisten”. Tilhørte fra 1702-1868 Peder Bendixens legat: ”De fattige i Sognet”.
Den første fæster vi hører om var:

Christen Christensen Aalekiste (o.1640-1721). Han var fæster under Peder Bendixen. Htk. 0-1-0-2. Christen Christensen Aalekiste var gift med Bodil Pedersdatter (1638-1706), og deres datter, Inger Christensdatter Aalekiste (1680-1760), blev gift med:

Peder Nielsen Skræder (1685-1767), der overtog svigerfaderens fæste, tilhørende ”De fattige i Sognet”. Deres datter, Anne Pederedatter Skræder (1722-1764), ægtede 1762:

Christen Andersen Odde (1731-1782), der 13/7 1761 fik fæstebrev paa ejendommen. Han var søfarende, og omkom paa havet ved Madsbøl Strand med sandskuden ”Jomfru Liarie”. Christen Andersen Odde blev gift 2. gang 1765 med Johanne Pedersdatter Jegind (1735-1303), der 1782 overtog mandens fæste. Sønnen:

Anders Christensen Odde (1766-1848), også kaldet Terkildsen, fik 13/9 1794 fæstebrev på stedet, og havde moderen på aftægt i huset. Han var sætskipper, og under Englandskrigen kom han i 1808 i fangenskab i England. Var 1. gang 1794 gift med Dorethe Larsdatter Blach (1765-1816), og 2. gang 1817 med Anna Christensdatter Krogh (1780-1856). En datter af 1. ægteskab, Inger Andersdatter Odde (1801-1888), blev 1640 gift med:

John Krogh Madsen Brandi (1800-1869), og han fik fæstebrev på stedet 20/11 1840. Htk.: gl. takst 0-1-0-2, ny takst 0-1-3-1½.
29L, 1840 lod John Krogh Madsen Brandi huset brandforsikre:
Nr. 872: ”Et Huus, ejes og beboes af John Krogh. Huuset i øster og vester 19 fag 9 al. dyb, deels Grundmuuret og deels fyrre under Tømmer med klinede Vægge, fyrre overtømmer og Straaetække, indrettet til 2 Stuer, Kamre, Kiøkken, Bryggers, samt Loe, Lade, Fæehus og Faarestie, over 6 fag er Loft og i Huuset fornøden Vinduer og Døre, samt en Bielægger Kakkelovn og en indmuret Kobber Kiedel paa ½ Td., forsvarlig Skorsten og Baggerovn. Taxeret til n. v. 170 Rdl. Sølv.
Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret.”

I 1868 købte John Krogh Madsen Brandi huset for 335 Rdl.

27/1 1872. Attest fra sognepræsten om, at arvingerne efter John Krogh Madsen Brandi er hans enke Inger Andersdatter Odde, datter Ane Dorthea Krogh og do. Ane Holler Krogh gift med Christen Pedersen Holler, læst som disses adkomst til huset matr. nr. 9 i Klitmøller.

4/2 1872. Skøde fra enken Inger Andersdatter Odde og Ane Dorthea Krogh til medarvingen:

Christen Pedersen Holler (1840-1918) paa deres andel i huset matr. nr. 9 i Klitmøller. Christen Pedersen Holler, ogsaa kaldet Christen Jespersen efter bedstefaderen, var søfarende. Blev gift første gang 1866 med ovennævnte Ane Holler Krogh (1845-1882) og anden gang med Kirstine Marie Frost, f. 1852.

Ifølge folketællingen 1880 var der følgende beboere i huset:
Christen Pedersen Holler 39 Aar ) Husfader og Fisker
Ane Holler født Krogh 54 Aar ) Husmoder
John Krogh Pedersen 12 Aar )
Mette Pedersen 11 Aar ) Deres Børn
Inger Pedersen 8 Aar )
Peder Frost Pedersen 6 Aar )
Jens Middelfart Pedersen 1 Aar )
Inger Andersen Krogh 79 Aar Forsørges af Husfaderen.

22/10 1918 solgte Christen Pedersen Holler matr. nr. 9 til sønnen af andet ægteskab:

Albert Marinus Holler (1896-1944), der i 1917 blev gift med Martha Rasmussen Due, født i Sjelle 1892. Hun kom ud at tjene som 10-aarig, og siden traf hun Albert Holler, som hun fulgte med til Klitmøller. Da hun kom til det lille fiskerleje vakte hun opsigt med sine knapstøvler og sin hat, men hun fik hurtigt lært at bruge træsko og tørklæde, som de andre fiskerkoner. Albert Marinus Holler var fisker og druknede under anden verdenskrig på vej hjem fra fiskeri, da båden løb ind i et minefelt.
I 1920 købte de parcellen matr. nr. 6g, Ørhagevej 155, hvor de byggede hus.
2/11 1920 solgte de matr. nr. 9 til:

Christian Larsen (1855-1950), kaldet Malle, der var født i Nors.
Han var gift med Karen Marie Nielsen (1863-1958) født i Tved.
De boede først på matr. nr. 12 og derefter på matr. nr. 59.
19/l0 1934 solgte Karen Marie Larsen matr. nr. 9 til:

Jens Poulsen Steffensen fra Mors, der var gift med Jensine Elisabeth Steffensen.
I 1937 købte de matr. nr. 13 og flyttede dertil.
29/6 1946 solgte enken Jensine Elisabeth Steffensen matr. nr. 9a med andel i matr. nr. 76 til:

Henry Mortensen (1915-1981), der var gift med Ane Marie Christensen Trab, f. 1920. Han var skovarbejder. De flyttede til matr. nr. 18, Johnsvej 55, og den 26/2 1948 solgte de matr. nr. 9a til:

Marinus Slavensky, gift med Margrethe Slavensky. Han var skovarbejder i Søholt plantage. De ejede stedet til o. 1975, da de flyttede til J. P. Jacobsensgade i Thisted.

- - - - - - - - - - - - - -

Nekrolog i Thisted Dagblad, jan. 1989

Martha Holler, Plejehjemmet Klitrosen i Klitmøller, er død i en alder af 96 år.
Martha Holler var født i Sjelle ved Århus og kom i 1916 til Klitmøller, hvor hun året efter blev gift med fisker Albert Holler. Hun var ved sin død Klitmøllers ældste.
Som mor for fem børn samt et plejebarn blev der stillet store krav til hendes dygtighed og omsorg, ikke mindst efter at hendes mand i 1944 forulykkede ved minesprængning med fiskerfartøjet ”Gefion” udfor Klitmøller.
Martha Holler blev boende på Ørhagevej, hvor hun var midtpunkt i kredsen af venner og familie, indtil hun som 88-årig kom på Klitmøller Plejehjem. Her var hun glad for at være og udnyttede tiden flittigt, så længe kræfterne var i behold. Hun følte sig knyttet til Indre Mission og fandt vej til kirken, også da gangbesvær satte en grænse for hendes udfoldelse.
Det tog hårdt på Martha Holler, da døden begyndte at gøre indhug i den yngre generation. Men også livets hårde tilskikkelser tog hun med værdighed og var til det sidste midtpunkt i slægten.
Sønnen Chr. Holler døde i 1987. De efterladte fire børn er bosat i henholdsvis Klitmøller og Thisted.

- - - - - - - - - - - - - -

Hillerslev Hundborg Herreders Tingbog 1702.

Blef fremlagt til Protocollering It Skiøde udgifren af Sal. Peder Bendixen, som boede og døde i Vestervandet, paa en deel hans førhen tilhørende og udi bemelte Vestervandet Sogn beliggende Huuse, hand kort før sin Endelig til Deignen eller Deigne Encken, Saavel og til de arme og nødlidende der i Sognet foræret hafver, og lyder som følger:
Kiendes Jeg Peder Bendixen i Vestervandet, at jeg fra mig og mine arfvinger hafve foræret til de fattige Nødtørftige og Huusarme udi Vestervandet Sogn i Hillerslef Herrit afgift af efterfølgende Huuse i benevnte Vester Vandet Sogn Klitmøller:
Et Huus Christen Christensen Frost iboe. Staaer for 1 Skp. 1 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 1 Rdl. tov marck.
Et Huus Christen Svendsen iboe, 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 2 Rdl. 2 M.
Et Huus Mads Christensen Jegind iboer, 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 1 Rdl.
Et Huus Christen Christensen Aalkist iboer. 1 Skp. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 1 Rdl. tov marck.
Summa Hart Korn 3 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., aarlig afgift og Huuspenge fem Rigsdaler. Hvilcke fem Rigsdaler aarlig afgift i Huuspenge af fornævnte fire Huuse de fattige Nødtørftige og Huusarme i bemeldte Vestervandet Sogn, efter min Død og afgang, til Evindelig Indkomst skal nyde og beholde, Saaledes at Sognepræsten til bemelte Vester Vandet Sogn med des Annex, som Directeur tillige med Kircke Vergerne, samme Penge vil aarligen oppebringe og have Juleaften til de fattige Ret Nødtørftige og Huusarme som Christlig egnet, som de med en god Samvittighed for gud og Christlig Øfrighed vil ansvare, efter enhver fattige Lejlighed rigtig hafver at uddele. Hvis Stedes maal samt Sagefald med andet Uvisse som der ud af kand falde følger illigemaade de fattige og til dem uddeles og skal enhver Huuses beboer, som nu er eller herefter kommendes vorder og besider, icke svare meere til nogen anden, endsom forbemelt ere Hærckved med løb eller anden gierning med hvad nafn det hafre eller med nefnes kand, Kongl. Majst. og Præstens Sædvanlig Rettighed undtagen. Noch hafre ieg foræret til Deignen og Deigne Encken her udi forbemelte Vester Vandet Sogn det Huus ved Vestervandet Kircke Mickel Andersen iboer, som er tvende Huusstæder, Staar for 1 Skp. 1 Alb. Hart Korn paa efterfølgende maade, Nemlig efter min i forbemelte: Mickel Andersen og hans Endnu lefvendes Hustrues Død og afgang skal Deigne Encken, som nu er eller herefter blifve, kunde Nyde samme Huuse med ald dets Tilliggelse, som nu tillige og af Arilds Tid tilligest hafver, og giøre det saa nøttig som de best veed og kand, dog at de holde huuset ved des Jord forsvarlig ved hefned og magt, og naar ingen Deigne Encke her af Sognet, beholder Deignen det paa forefølgende maade som meldt er, Nemlig at Huusene med des Jord altid af dem og Enckerne, dend ene efter dend anden, Lovlig og forsvarlig ved magt holdes. Skulle jeg og ved Døden afgaae førend forbemelte Michel Andersen og hans hustrue, da nyder Deigne Encken om hun lefver eller om hun ved døden og kan være afgangen, Degnen dend sædvanlig afgift af forbemelte Huus, som er aarlig tov Slettedaler og ingen af dem sig derved videre at befatte førende forbemelte Michel Andersen og hans hustrue ere afdøde.
Til bekræftelse hafver Jeg dette med Egen Haand underskrifret og mit Zignete Hostrøgt og Venlig ombedet Erlig og Velfornemme Mænd Peder Eilersen i Morup Mølle og Søren Andersen i Vester Diernis dette med mig til Vitterlighed at underskrifve og forseigle.
Datum Vester Vandet d. 27 Aprilii Anno 1702.
P. Bendixen
Til Vitterlighed efter begiering som observerendes
P. Eyllersen Søren Andersen

- - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Nicolaj Eeg Sognepræst for Wester og Øster Vandet gjør vitterligt, at have stæd og fæst, ligesom jeg ogsaa herved stæder og fæster til velagte Ungekarl Anders Christensen Odde et Huus ved Klitmøller, Wester Wandet Sogns Fattige tilhørende, ansat udi nye Matricul for Hartkorn 1 Skp. 2 Alb., som Sal. Christen Andersen Odde forhen i Fæste haft haver, og nu hans Enke til denne sin Søn Anders Odde godvillig afstaaet haver, hvilket Huus med tilliggende Tofte og rette tilhørende Ejendomme velbemældte Anders Christensen Odde maae have, bruge og beholde sin Livs Tid paa følgende Vilkaar:
at hand deraf svarer aarligen til hver Juule Aften og betaler nuværende eller efterkommende Sognepræster her paa Stedet Huus=Penge ialt 2 Sldr. skriver Toe slette Daler, saaledes at samme da til Wester=Wandets Sognes Fattige kan vorde uddelte, alt ifølge Giverens, afgangne Sal. Peder Bendixen, Donations og Gave Brevs Indhold, ligesom og Indfæstnings Pengene 1 Rdl. skal imellem bemeldte Fattige komme til Deling, samt at hand svarer alle deraf gaaende Kongl. Skatter, Huset forsvarligen vedligeholder, Tofte og Ejendommene holde i god Hævd og ej til Upligt forbruger, Saa have han og at forsyne sin gamle Moder, som hos hannem forbliver, med tilbørlig, nødtørftig og sømmelig Ophold, samt all kjærlig Pleje og Tilsyn, saa længe hun lever, og naar hun ved Døden afgaaer, at besørge hende en Christsømmelig Begravelse. Iøvrigt i alle Maader efter hans Kgl. Majestæts Lov og Forordninger sig høisømmelig at rette og forholde, alt under dette sit Fæstebrevs Fortabelse.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl.

Agerholm Præstegaard d. 13de Septbr. 1794.
N. Eeg

Ligelydende Original fæste Brev haver jeg imodtaget og reverserer og forbinder mig i alle Dele at holde mig efterrettelig.
Anders Christensen Odde

NB. Original fæstebrevet har senere faaet denne Paategning af Retten: Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 1ste Feb. 1851, testerer
Lützhøft

Protokolleret af Toft.
Herfor betales: Dommeren 16 Sk., Skriveren 51 Sk., 20 pct. 9½ Sk., alt Sølv, Een Sex og Halvtredsindstive ½ Skilling Sølv.


- - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Jeg underskrevne Frederik Nicolai Severin Michelsen, Sognepræst for Vester og Øster Vandet Menigheder i Thisted Amt, bortfæster herved til den velagtede Søfarende John Krogh Madsen Brandi af Klitmøller, et af de Fiskerhuse i Klitmøller, som ved Peder Bendixsens Donation af 25 April 1702 er skjenkede til Fattigvæsenet sammesteds, ansat i Matrikel for Hartkorn 1 Skp. 2 Alb., hvilket Huus Anders Christensen Odde hidtil i Fæste have havt, men nu godvilligen har afstaaet til ovennævnte John Krogh Madsen Brandi, der maa have, bruge og beholde sin Livstid samme Huus med tilliggende Toft og rette tilhørende Eiendomme paa følgende Vilkaar:

1. John Krogh Madsen Brandi giver den aftrædende Fæster Anders Christensen Odde og dennes nulevende Hustru Ane Christensdatter Krogh Huusly paa Stedet, Kost ved sit Bord, Pleie og efter Døden en Christsømmelig Begravelse.
2. Han betaler samtlige Omkostninger ved det gamle Fæstes Fratrædelse og det nye Fæstes Oprettelse, undtagen Papiret til Reversal-Fæstebrevet.
5. Han betaler Sognepræsten for Vandet Menigheder paa dennes Bopæl, som Forstander for Fattigvæsenet, aarligen hver Mortensdag i Landgilde Otte Rigsbankmark i Sølv.
4. Han udreder og i betimelig Tid klarerer alle nuværende Kgl. Skatter, offenligt Arbeid m.m., som nu paaligge Huset og dets Jord eller i Tiden maatte blive paalagte.
5. Han betaler, som Indfæstning 5 Rdl. Sølv til Fattigvæsenet og indretter Huset saaledes, at det kan forsikkres i Brandkassen, i hvilken han altid skal holde det forsikkret for i det Mindste 150 Rdl. Sølv.
6. Han holder Huset vedlige i samme Stand, hvori det ved lovlig Taxation overleveres ham, samt bruger og driver Jorden ikke til Upligt i nogen Maade, ikke bortleier eller bortsælger fra Stedet Afgrøden af hvad Slags nævnes kan, men gjøder Jorden og omgaas den forsvarligt.
7. Han holder sig de Kgl. Anordninger i alle Dele efterrettelig og er Sognepræsten for Vandet Sogn, som hans rette Huusbonde, hørig og lydig.

Agerholm Præstegaard den 20. Novbr. 1840.
Michelsen
Sognepræst for V. og Ø. Vandet Menigheder.

Original Fæstebrevet, hvormed dette Reversal er ordret ligelydende, samt den derved hæftede Syns og Taxations Forretning, har jeg modtaget, og forpligter jeg mig til Samme at efterleve og opfylde i alle Maader.

Klitmøller den 20 Bovbr. 1840.
John Krogh

Til Vitterlighed:
Lars C. Drasbek L. B. Søndergaard

Original Fæstebrevet har denne Paategning:
Læst ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 8 Decbr. 1840.
Protocolleret folio 591.
Betalt 57 Sk. Sølv.
Faye Nellemann


- - - - - - - - - - - -


Øster- og Vestervandet sogneprotokol:

1867, 17/3. Fremlagt fra John Krogh i Klitmøller en Taxationsforretning, hvor efter hans Fæstehuus, som tilhører Peder Bendixens Lagat, og som han ønsker sig overdraget til Selvejendom, er ved Lovlig udnævnte Taxationsmænd taxeret til 335 Rdl. Denne Sum tilbyder han at give f or Huuset at betale contant saasnart Ejendomsskjøde bliver ham meddelt. Forstanderskabet fandt ikke at Huuset med Tilliggende var mere værd end det er taxeret til og maatte derfor anbefale hans Tilbud ved Indstilling til Ministeriet.

- - - - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Jeg underskrevne Niels Vrigsted Hunderup, Sognepræst for Vester- og Østervandet Menigheder, og som saadan tillige Direktør for det af Peder Bendixsen ved Gavebrev af 27 April 1702 stiftede Legat til Huseierne i Vandet Pastorat, tilstaar herved og vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg ogsaa herved, i Henhold til Indenrigsministeriets Skrivelse af 15 Mai 1868, sælger og afhænder og skjøder til Husmand og forhenværende Skipper John Krogh Madsen Brandi det Hus med tilliggende Jorder i Klitmøller By, som han hidtil har havt i Fæste, og som staar i den ny Matr. under No. 9 med Hartkorn 1 Skp. 3 Fdk. 1½ Alb., hvilket Hus har været tilhørende forbemeldte Peder Bendixsens Legat.
Da Kjøberen, fornævnte John Krogh Madsen Brandi, har kontant betalt den akkorderede og af Indenrigsministeriet i sin ovennævnte Skrivelse approberede Kjøbesum 335 Rdl., skriver Tre Hundrede og Tredive og Fem Rigsdaler Rgmt., skal bemeldte Hus med tilliggende Jorder tilhøre ham med de samme Herligheder og Rettigheder, samt Byrder og Forpligtelser, hvormed det hidtil har tilhørt fornævnte Peder Bendixsens Legat.

Til Bekræftelse under mit Navn i Vidners Overværelse.

Agerholm Præstegaard den 5 Marts 1869.
N. V. Hunderup

Til Vitterlighed
Peder Christensen P. A. Sandgaard

Det er mig bekjendt, at den ommeldte Eiendom har Gammelskat 1 Rdl. og at Peder Bendixsens Legat ikke har nogen thinglæst Adkomst paa samme og Retsanmærkning herom kan undlades.
Christen Pedersen Holler

- - - - - - - - - - - - -

GJÆLDSBREV.

Jeg underskrevne Kristen Pedersen Holler af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, tilstaar herved, at have modtaget tillaans af Ungkarl Otto Momtoft ibd. den Summa 100 Rdl. Rigsmønt, nævnter Et Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, hvilken Kapital jeg forpligter mig skadesløs at tilbagebetale til hvilken 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, god Betalingstid, hvortil samme med et halvt Aars foregaaende Varsel fra en af Siderne lovlig opsiges, og imidlertid, saalænge Kapitalen forbliver indestaaende hos mig, forbinder jeg mig til at forrente samme med 4% pro anno, der erlægges hvert Aars 11 Juni Termin.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter og Omkostninger, pantsætter jeg herved med 2den Prioritets Panteret, næst efter min Svigermoder Inger Andersdatter Oddes Underholdning og Ophold, det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende Hus og tilliggende Ejendomme Matr. No. 9 af Hartkorn 1 Skp. 3 Fdk. 1½ Alb.
Skulde Pantet forringes eller jeg paadrager mig Restance af Skatter eller Renter, da skal Kapitalen strax og uden foregaaende Opsigelse være forfalden til Betaling.
I Søgsmaalstilfælde underkaster jeg mig den i Forordn. af 25 Januar 1828 foreskrevne hurtige Retsforfølgning.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 4 Februar 1872.
Kristen Pedersen Holler

Til Vitterlighed
P. Frost C. A. Drasbek

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 6/2 1872.

- - - - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Underskrevne Inger Andersdatter Odde, Enke efter John Krogh Madsen Brandi, og Ane Dorthea Krogh af Klitmøller vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom vi herved sælge, skjøde og aldeles overdrage til vor Medarving Kristen Pedersen Holler vor Del af det os ved Præsteattest af 27 f. M. hjemlede og i bemeldte Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 9 af Hartkorn 1 Skp. 5 Fdkr. 1½ Alb., Glskat 1 Rdl., og den i fæstet værende Besætning, Ind og Udbo, intet undtagen, imod at han og efterkommende Eiere yder mig Inger Andersdatter Odde, saalænge jeg lever, en god forsvarlig Underholdning og Ophold, bestaaende af Føde, Klæder, Husly, Lys, Varme, Vadsk, Renlighed, Pleie og Opvartning, alt saaledes som jeg hidtil har været vant til og kan være tjent med, hvorhos han efter min Død besørger og bekoster min hæderlige og anstændige Jordefærd efter Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag derfor, at beholde samtlige mine Efterladenskaber. Saalænge jeg lever er min Svigersøn Kristen P. Holler, eller efterkommende Eiere pligtig til at føde et Faar for mig om Vinteren og græse samme med Yngel om Sommeren, af hvilket Faar saavel Ulden som Yngelen selvfølgelig er til min egen Raadighed.
For min Underholdning og Ophold m.v. betinger jeg mig herved første Prioritet og Panteret i det ovennævnte Hus med Jorder samt Besætning, Ind og Udbo, intet undtagen.
Da Kristen Pedersen Holler ved sin Medunderskrift herpaa forpligter sig til at opfylde dette Dokuments Bestemmelser, saa erklærer vi, Inger Andersdatter Odde og Ane Dorthea Krogh, ingen videre Ret at have til vor Del i ovennævnte Hus med Jorder og Løsøre, men den skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed vi har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel, idet det bemærkes:

a, at den betingede Underholdning og Ophold kan ansættes til en Værdi af 40 Rdl. aarlig, der forhøiet med 5 udgjør 200 Rdl.
Hertil Begravelsens Bekostning, som anslaaes til 20 Rdl.
220 Rdl.
b, at en foregaaende Eier Peder Bendixsens Legat mangler thinglæst Adkomst paa Eiendommen, og
c, at Kristen P. Holler efter dette Skjøde og den ovenmeldte Præsteattest saaledes er ene Eier af Eiendommen med Løsøre.

Jeg underskrevne Kristen Pedersen Holler vedstaar herved, at have indgaaet dette Dokument paa samtlige foranførte Betingelser og Vilkaar, som jeg forpligter mig og efterkommende Eiere til nøiagtig at opfylde, idet jeg derhos navnlig vedstaar den betingede Panteret.

Under vare Navne vidnesfast.

Klitmøller, den 4 Februar 1872.
Christen Pedersen Holler Ane Dorthea Krogh Inger Andersdatter Odde

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.
P. Frost C. A. Drasbek

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 28/1 1873.

- - - - - - - - - - - - -

Læst 8/1 1889
Pantebrev
for
700 Kroner

Undertegnede Huusmand Christen Pedersen Holler af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til

Jens Larsen Dragsbæk af Klitmøller

den Sum, 700 Kroner, skriver syv Hundrede Kroner

som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse Sidste En for Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni eller 11te December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 4 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig kunne gives paa den faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret i den mig ifølge Skjøde af 4 Februar 1872, thinglæst den 6 s.M., tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendom Matr. No. 9 af Hartkorn 1 Skp. 3 Fdk. 1½ Alb., Gammelskat 2 Kroner.

Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.
p. t. Thisted, den 20 December 1888.
Christen Pedersen Holler

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.
Chr. Skibsted P. L. Skibsted

- - - - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Underskrevne Husejer Christen Pedersen Holler af Klitmøller sælger, skøder og overdrager herved til min Søn Albert Holler, den mig efter tinglæst Adkomst tilhørende Ejendom, skyldsat under Matr. Nr. 9 af Klitmøller i Vester Vandet Sogn, af Hartk. 1 Skp. 3 Fdk. 1½ Alb. med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, al udvendig Besætning af levende og dødt, herunder 1 Ko og 2 Faar, Avl, Afgrøde og Gødning, og da Købesummen er berigtiget derved, at Køberen har forpligtet sig til med Debitors Rettigheder og Forpligtelser, at overtage, tilsvare og fra og med December Termin d. A. at forrente den indestaaende Pantegæld til Husmandskreditforeningen 1800 Kr. og samtidig hermed har forpligtet sig til at meddele mig følgende:

AFTÆGT.
Saalænge jeg lever og dermed finder mig tilfreds, forbeholder jeg mig Ret til uden Vederlag at forblive boende paa Ejendommen i en særlig Stue, at faa hele min Forplejning og Underhold sammen med Husets Folk, at faa fornødent Lys, Varme, Vadsk og Renlighed, samt i Sygdomstilfælde Læge, Medicin og fornøden Pleje. Skulde jeg forblive paa Ejendommen til min Død, skal Køberen bekoste min hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, mod til Gengæld at faa mit efterladte Løsøre. Finder jeg mig ikke tilfreds med at forblive boende paa Ejendommen, men flytter bort, udbetales der mig i Stedet for nævnte Aftægt 250 Kr. i hver halvaarlig Termin.
Saa skal fornævnte Ejendom med Tilbehør herefter være Køberens retmæssige Ejendom med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig, idet indestaas for Vanhjemmel.
Køberen betaler Skatter og Afgifter, der herefter opkræves og samtlige Omkostninger ved nærværende Skøde. Hvad der er afbetalt paa Kreditforeningsgælden samt haves tilgode i Foreningens Reservefond tilfalder Køberen.
Jeg Albert Holler af Klitmøller modtager nærværende Skøde og for den foran omtalte Aftægt meddeler jeg herved min Fader oprykkende Prioritets Panteret næstefter den overtagne Kreditforeningsgæld eller saa stort et Kreditforeningslaan, som kan optages i den solgte Ejendom med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør, Besætning, Avl, Afgrøde, Gødning og Avlsredskaber, al af Ejendommen gaaende Leje og Interesse og i Ildebrandstilfælde i det pantsattes Assurancesummer.
Købesummen for Ejendommen udregnes herefter saaledes:
Overtagen Pantegæld 1800 Kr.
Aftægt af aarlig Værdi 500 Kr. 5000 Kr.
i alt 6800 Kr.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnefast, idet nærværende Skøde tillige begæres tinglæst som Pantedokument.
Klitmøller, d. 10 Oktbr. 1918.
Som Sælger: Chr. P. Holler Som Køber: Albert Holler

Som Kurator for Køberen: John Krogh

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Chr. Nielsen P. Hausgaard, Sogneraadsformand.

I Anledning af dette Skøde findes intet at erindre. Øster- Vester Vandet Sogneraad, den 14. Oktober 1918.
P. S .V.
P. Hausgaard
Læst 22/10 1918.

Matrnr 9 Huset i 1982

Huset i 1982

Matrnr 9 Klitmller Chr P Holler med familie

Chr P Holler med familie

Matrnr 9 Pantebrev

Matrnr 9 Nekrolog 1989

Matr. nr. 8c.
Skaksvej 50,
Klitmøller.


30/7 1918. Skøde fra Peder Christian Bunk til Carl Christensen Dragsbæk (1871-1961), der byggede hus på grunden.

Carl Christensen Dragsbæk boede tidligere på matr. nr. 60. Han blev 1900 gift første gang med Dorthea Krogh Brandi og efter hendes død med Marie Frost Larsen.

Efter Marie Frost Larsens død blev huset overtaget af hendes broder Jens Frost Larsen.

1981. Ejer Jens Frost Larsen.

- - - - - - - - - - - - - - -

Da geden kom til Betlehem

Af Hans Bach

Første gang jeg mødte hovedpersonen i min beretning, var sikkert i mit barndomshjem – ”Havglimt”.
Jeg har nok været omkring otte år dengang, og jeg husker manden, som en ”bette” mand og for mig en gammel mand med stærke briller.
Men noget, der gjorde mig angst, var en tyk sort taske, som han havde med ind. Da han havde sat sig på bænken og placeret tasken på bordet, holdt han vedbilvende fast i denne sorte taske. I mit barnehoved var der noget forkert og fremmed ved tasken. Grunden hertil var måske, at jeg aldrig før havde set en sådan tingest.
Jeg hørte, at min mor kaldte manden for Carl, og han sagde, at han ville vente, til Aksel - min far - kom hjem. Han forklarede også, at han havde snakket med far ved havet, og da havde de allerede båret fiskene op, og far måtte derfor være lige på trapperne.
Der gik heller ikke ret lang tid, før far kom hjem til huset, og han kom straks ind og satte sig over for Carl, som far siden har forklaret mig var sognerådets skatteopkræver.
Vi unger, vi var vist nok otte dengang, stod og lurede på, hvad der nu skulle ske. Noget ud over det daglige måtte der være.
Mor stod ved komfuret og tilberedte aftensmaden: Kogt fisk. Vi fik almindeligvis fisk seks gange i ugen, og vi kunne virkelig lide det. Herligt.
* * *
Efter en kort snak om vind og vejr og fiskeri, begyndte Carl at snakke om skat. Han nævnte et beløb, jeg tror nok, det var omkring 50 kroner, som far forlængst skulle have betalt, plus nye beløb, som far også skyldte.
Far protesterede ikke, men som rigtigt var, fortalte han Carl, at her var smalhans.
Far, der sjældent brugte mange ord, fortalte, hvor fattige vi var, og at vi ikke ejede kongens mønt. Jeg kunne forstå på samtalen, at det kendte Carl til.
Carl kunne også forstå, at der ingen penge blev til skat med en årsfortjeneste på under 1.000 kroner. Det var endda i den bedste del af skalaen; mange måtte klare sig med endnu mindre, og i de fleste fiskerhjem var der, som far sagde, som regel en husfuld unger. Som det hele så ud i øjeblikket, kunne far i hvert fald ikke få øje på særlige lyspunkter.
Jeg ser endnu Carl med de små runde og stærke briller, kigge rundt på os børn, da han sagde:
”Jamen Aksel og Stella, så rige I er, med den store, dejlige børneflok”.
* * *
Så fortalte Carl, at han og hans kone Marie aldrig var blevet betroet børn. Da de altid havde Ønsket og bedt Gud om børn, kunne Carl forstå, at det var Guds mening med hans og Maries liv, at de skulle være barnløse. Nu var de i hvert fald blevet for gamle.
Da sagde far pludselig: ”Ja, ja Carl, men så kunne vi måske betale vores gæld med ét af vore børn”.
Da tør jeg love, der blev helt stille. En knugende stilhed sænkede sig i køkkenet, og jeg kunne pludselig mærke mit lille hjerte pumpe hårdt.
Noget skreg inde i mig: ”Ikke mig, ikke mig”.
Dengang snakkede børn jo ikke med, bestemt aldrig når voksne talte. Alle vi, der forstod samtalen, skelede skræmte til hinanden, og det var nok, lige før panikken havde bredt sig, hvis ikke mor havde vendt sig fra komfuret og kigget meget bestemt på far.
Lige så pludselig som før sagde far med et smørret grin:
”Nej, nej, det var bare noget pjat, jeg sagde. Trods vor usselhed og fattigdom er børnene det bedste, vi ejer og har, og de er hverken til salg eller bytte for alverdens rigdom”.
Jeg fornemmer endnu den usigelige glæde, der i dette øjeblik hjemsøgte os søskende.
Carl blev budt på aftensmad og sagde tak hertil. Nu var Carl meget hellig og tilhørte, modsat mine forældre, Indre Mission, og jeg opdagede, at Carl stille foldede sine hænder før og efter maden. Skikken kendte jeg fra mine bedsteforældre i Vangså.
Da Carl havde sagt tak for mad, sagde han til far, at han havde snakket med en vis mand i sognerådet, og de to var blevet enige om, at når nu Carl havde hjemsøgt familien og ved selvsyn havde set, hvor fattigt vi boede og set, at der intet jordisk gods var at pante, skulle gælden slettes.
Far har senere fortalt mig, at gælden blev slettet som aftalt.
* * *
Carl var en ”gjæv” mand og som sagt en af de hellige i Klitmøller med stærk tilknytning til Indre Mission, og jeg husker ham og hans kone ved senere forskellige lejligheder.
De boede i et ”bette” hus uden særligt stort jordstykke i østenden af Klitmøller.
For os store børn var stedet spændende, måske fordi de havde forskellige slags kræ, heriblandt en del geder. Som en særlig form for underholdning drillede vi den gamle gedebuk, når vi passerede på vej til præstegården i Vester Vandet, hvor vi gik til konfirmationsforberedelse.
Da Carl og hans kone Marie var venner med næsten alle mennesker og ikke spor galsindede, blev vi, når de opdagede os, inviteret ind på en kop kaffe. Jeg tror nok, vi fik gedemælk i. Ingen af os kunne rigtigt lide det, men en lille forandring til hverdagen var besøget i hvert fald.
* * *
Carl og Marie mødte trofast hver eneste søndag aften i Missionshuset ”Betlehem”, som lå og stadig ligger små to kilometer vestude fra Carl og Maries hjem.
Marie var sølle gående og havde efter sigende et svagt helbred, og da de begge to var kommet op i årene, var transporten til Betlehem en ganske alvorlig sag. Der var dengang kun én enkelt bil i Klitmøllet.
Carl var snild med hænderne, og han byggede selv en form for tohjulet kørestol. Den så mærkelig jumbeagtig ud, men den fungerede, når den blev spændt efter Carls cykel. De to havde en flot befordring, og i folkemunde blev de altid benævnt som “Carl og hans Kajolus”, eller “Carl med Kajolus”.
Uanset vejr og vind gik det afsted til Betlehem, og det var i grunden flot gjort, når den gamle og efterhånden svagtseende Carl i blæst og storm kom trampende ned gennem Klitmøller med Marie i Kajolus, fastspændt til cyklen. Da tillige Marie altid smykkede sig med store mærkelige hatte, var det bestemt et ejendommeligt indslag i mølboernes hverdag.
* * *
Så skete der en dag en mærkelig hændelse, som nok skyldtes flere ting. Det var i mørkningen og kraftig blæst fra vest. Nu blæste det som regel altid fra vest, så Carl havde bygget et ”bette” læ- og afsætningsdige, så det var nemmere at drive befordringsmidlet i sving.
Marie havde placeret sig i Kajolus, men råbte til Carl, at han måtte ”bie” lidt, da hun havde opdaget, at hun manglede både bibel og salmebog.
Carl så og mærkede på cyklen, at Marie humpede ned af Kajolus og gik ind i huset. Da Carl kort efter mærkede et nyt bump, startede han kækt på turen mod Betlehem.
Som sædvanlig svingede han ind og holdt ved den store indgangstrappe, hvor en del af menigheden stod og ventede. Carl syntes, der blev så underligt stille i flokken. Der var ligesom noget helt ravende forkert ved alle de måbende mennesker.
Særligt issende blev det, da en af de ældre halvhøjt hviskede: ”Er det æ Dævl, som Carl kommer med?”
Carl kom da af cyklen, og da han drejede sig mod Kajolus, var det ikke Marie, der sad der, men derimod den gamle gedebuk, som kvitterede med ét af sine velkendte bræg.
Nå, sket var sket, og alt var jo Herrens vilje, så en ung mand overtog hele Carls befordring.
Geden blev lukket ind i naboens have og Marie blev ekspres hentet ved huset derhjemme, hvor hun betuttet stod og ventede på assistance.
Det blev bestemt, at geden skulle overnatte i naboens have. Her tog geden en grusom hævn: Den skamferede og ødelagde alt. Visse tunger påstår, at det var som hævn for, at den ikke blev lukket ind i Betlehem.
Kilde: Thisted Dagblad 2. december 1992

Carl Christensen Dragsbæk (1871-1961) var gift med Marie Frost Larsen.
De boede på Skaksvej 50 (Matr. nr. 8c).

Matrnr 8c Huset i 2001
Huset i 2001  

Matr. nr. 8, Klitmøller
Sømiltssted nr. 34.
Folketælling 1787 nr. 35.
Skaksvej 46


Et af de huse, der var med i matriklen 1688, hvor det havde nr. C.3 med hartkorn 0-1-0-1. Stedet tilhørte Peder Bendixen i ”Vandetgaard” og fæsteren var:

Anders Andersen Frost (o.1615-o.1689), der var gift med Kirsten Hammer (1626-1711). Han var husmand, skipper og skudeejer og nævnes 1664 som fæster sammesteds under Nebel gods.
8/8 1665 var han medunderskriver på klagen til kongen angående skudefarten.

En datter, Maren Andersdatter Frost (1670-1711) blev 1692 gift med:

Christen Christensen Frost (1660-1731), der var husmand og ejede 1/3 part i sandskuden ”Haabet”. Han overtog fæstet under Peder Bendixen, der 1702 skænkede det til legatet ”De Fattige i Sgnet”.
I huspenge betalte han 1 Rdl. 2 M.
Christen Christensen Frost blev 1711 gift anden gang med Ane Nielsdatter (1676-1714) og tredie gang 1714 med Maren Larsdatter (1664-1758).
Fæstet blev overtaget af en søn af første ægteskab:
Jens Christensen Frost (1705-1765), der 1741 blev gift med Karen Christensdatter (1724-1765). Han var husmand og overtog efter faderen 1/3 parten i sandskuden ”Haabet”.
En datter, Anne Marie Jensdatter Frost (1744-1776), blev 1765 gift med:

Niels Olufsen Brandi (1740-1812), der ifølge fæstebrev 22/12 1765 overtog ejendommen med hartkorn 0-1-0-1. Han var husmand og blev 1777 gift anden gang med Ellen Jensdatter Trilling (1746-1811).
En datter af andet ægteskab, Anne Marie Nielsdatter Brandi (1780-1860), blev 1812 gift med:

Jens Nielsen Mogensen (1781-1817), der overtog fæstet. Han druknede under fiskeri på havet sammen med tre andre mænd fra Klitmøller og 1818 giftede enken sig med:

Jens Nielsen Søegaard (1791-1875), der fik fæstebrev på ejendommen d. 8/10 1818. Han var husmand og tømrer. I 1854 købte han ejendommen matr. nr. 8 af legatet ”De fattige i sognet” for 500 rdl. med gl. hartkorn 0-1-0-1 og nyt hartkorn 0-2-0-1½.
En datter, Dorthea Jensdatter Søegaard (1824-1905), blev 1864 gift med:

Jesper Andersen Bunch (1825-1905) fra Vorring og han fik skøde på ejendommen 18/12 1863 med aftægt til svigerfaderen. Han var husmand og tømrer.
7/3 1891 solgte Jesper Andersen Bunch matr. nr. 8 til sønnen:

Peder Christen Bunch (1865-1936), der var gift med Ane Kathrine Larsen (1865-1959).
24/10 1894. Skøde fra enken Maren Kathrine Vilsbøl til Peder Christen Bunch paa halvdelen af matr. nr. 73 i Klitmøller.
I 1892 blev huset på matr. nr. 8 nedrevet og ægteparret byggede nyt hus ved sydsiden af det nuværende Skaksvej.



28/6 1937. Skifteudskrift som adkomst for Ane Kathrine Bunch, født Larsen, paa matr. nr. 8.
30/4 1937 købte Ane Kathrine Bunch huset matr. nr. 3b, Vangsåvej 11, og flyttede dertil.
3/8 1937 solgte hun matr. nr. 8 til:

Christen Boll Jensen Gaul (1887-1968), gift med Karen Marie Boll (1889-1976). De boede tidligere paa matr. nr. 58.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 8a. Christen Boll Jensen Gaul
Matr. nr. 8b. m.fl. Chr. Ivar Dragsbech
Matr. nr. 8c. Carl Christensen Dragsbech

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
Matr. nr. 8a. Arbejdsmand Christen Boll Jensen Gaul
Matr. nr. 8b, 13b, 39c, 60a, 61c, 63h, 74a. Landmand Svend M. Dragsbæk.
Matr. nr. 8c. Landmand Jens Frost Larsen.

17 alm. vurdering pr. 1/4 1981:
Matr. nr. 8a. Søren Steffensen.
Matr. nr. 8c. Jens Frost Larsen.

- - - - - - - - - - - - - -

Hillerslev Hundborg Herreders Tingbog 1702.

Blef fremlagt til Protocollering It Skiøde udgifren af Sal. Peder Bendixen, som boede og døde i Vestervandet, paa endeel hans forhen tilhørende og udi bemelte Vestervandet Sogn beliggende Huuse, hand kort før sin Endelig til Deignen eller Deigne Encken, Saavel og til de arme og nødlidende der i Sognet foræret hafver, og lyder som følger:
Kiendes Jeg Peder Bendixen i Vestervandet, at ieg fra mig og mine arfvinger hafve foræret til de fattige Nødtørftige og Huusarme udi Vestervandet Sogn i Hillerslef Herrit afgift af efterfølgende Huuse i benevnte Vester Vandet Sogn Klitmøller:
Et Huus Christen Christensen Frost iboe. Staaer for 1 Skp. 1 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 1 Rdl. tov marck.
Et Huus Christen Svendsen iboe, 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 2 Rdl. 2 M.
Et Huus Mads Christensen Jegind iboer, 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 1 Rdl.
Et Huus Christen Christensen Aalkist iboer, 1 Skp. 2 Alb. Hartkorn, gifver aarlig Huuspenge 1 Rdl. tov marck.
Summa Hart Korn 3 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., aarlig afgift og Huuspenge fem Rigsdaler. Hvilcke fem Rigsdaler aarlig afgift i Huuspenge af fornævnte fire Huuse de fattige Nødtørftige og Huusarme i bemeldte Vestervandet Sogn, efter min Død og afgang, til Evindelig Indkomst skal nyde og beholde, Saaledes at Sognepræsten til bemelte Vester Vandet Sogn med des Annex, som Directeur tillige med Kircke Vergerne, samme Penge vil aarligen oppebringe og have Jule aften til de fattige Ret Nødtørftige og Huusarme som Christlig egnet, som de med en god Samvittighed for gud og Christlig øfrighed vil ansvare, efter enhver fattigs Lejlighed rigtig hafver at uddele. Hvis Stedsmaal samt Sagefald med andet Uvisse som der ud af kand falde følger illigemaade de fattige og til dem uddeles og skal enhver Huuses beboer, som nu er eller herefter kommendes vorder og besider, icke svare meere til nogen anden, endsom forbemelt ere Hærckved med løb eller anden gierning med hvad nafn det hafre eller med nefnes kand, Kongl. Majst. og Præstens Sædvanlig Rettighed undtagen. Noch hafre ieg foræret til Deignen og Deigne Eneken her udi forbemelte Vester Vandet Sogn det Huus ved Vestervandet Kircke Mickel Andersen iboer, som er tvende Huusstæder, Staar for 1 Skp. 1 Alb. Hart Korn paa efterfølgende maade, Nemlig efter min i forbemelte: Mickel Andersen og hans Endnu lefvendes Hustrues Død og afgang skal Deigne Encken, som nu er eller herefter blifve, kunde Nyde samme Huuse med ald dets Tilliggelse, som nu tillige og af Arilds Tid tilligest hafver, og giøre det saa nøttig som de best veed og kand, dog at de holde Huuset ved des Jord forsvarlig ved hefned og magt, og naar ingen Deigne Eneke her af Sogner, beholder Deignen det paa forefølgende maade som meldt er, Nemlig at Huusene med des Jord altid af dem og Enckerne, dend ene efter dend anden, Lovlig og forsvarlig ved magt holdes. Skulle jeg og ved Døden afgaae førend forbemelte Michel Andersen og hans hustrue, da nyder Deigne Encken om hun lefver eller om hun ved døden og kan være af gangen, Degnen dend sædvanlig afgift af forbemelte Huus, som er aarlig tov Slettedaler og ingen af dem sig derved videre at befatte førende forbemelte Michel Andersen og hans hustrue ere afdøde.
Til bekræftelse hafver Jeg dette med Egen Haand underskrifret og mit Zignete Hostrøgt og Venlig ombedet Erlig og Velfornemme Mænd Peder Eilersen i Morup Mølle og Søren Andersen i Vester Diernis dette med mig til Vitterlighed at underskrifve og forseigle.
Datum Vester Vandet d. 27 Aprilii Anno 1702.
P. Bendixen
Til Vitterlighed efter begiering som observerendes
P. Eyllersen Søren Andersen


- - - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Kjendes jeg Underskrevne Nicolaj Eeg Sognepræst for Vester og østervandet Menigheder og herved vitterliggjør, at have stæd og fæstet, som jeg og herved stæder og fæster til velagte Unge Karl Jens Nielsen Søgaard af Østervandet Sogn det Huus ved Klitmøller, det Huus Jens Nielsen Mogensen i Fæste havt haver, men nu ved Døden er afgaaet, hvilket Huus, der staar for Hartkorn 1 Skp. 1 Alb. er af Sal. Peder Bendixsen skjænket til Vester Vandet Fattige, bemældte Jens Nielsen Søgaard, der nu indtræder i Ægteskab med afgangne Jens Nielsen Mogensens Enke Ane Marie Nielsdatter Brandi, maae have, nyde og bruge sin Livstid og det paa følgende Vilkaar:
1. at han aarlig til hver Martini deraf svarer i Landgilde 1 Rdl. 2 M., skriver 1 Rigsbankdaler Toe Mark udi rede Sølv, navne Værdi, til de Fattige, som Husets Tilhørere.
2. svarer alle Kongl. Skatter, som enten paabuden ere eller herefter paabuden vorder,
3. Huset forsvarlig vedligeholder og Ejendommen ikke til nogen anden henliger, og iøvrigt er mig eller Efterkommende Præster i Embedet hørig og lydig.
Alt dette efterkommes under hans Fæstebrevs Fortabelse. Til Vitterlighed bekræftes dette under min Haand og Segl.

Agerholm Præstegaard den 6te Octbr. 1818.
N. Eeg

Ligelydende Original Fæstebrev haver jeg underskrevne imodtaget og forpligter mig i alle Dele at holde mig efterrettelig.
Jens Nielsen Søgaard

NB. Original Fæstebrevet, der dog endnu af Retten holdes tilbage, som skrevet paa for lavt stemplet Papiir, har faaet denne Paategning af Retten:
”Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundbong Herreders Ret den 1ste Feb. 1831 testerer
Lützhøft

Protocll.: Toft

Herfor betales: Dommeren 16 Sk., Skriveren 31 Sk., 20 pct. 9 ½ Sk. alt Sølv, er Sex og Halvtredsindstive ½ Skilling Sølv.”

NB. Under 23 Decbr. 1831 er baade original og reversal Fæstebrevet omstemplede i det Kgl. Rentekammer, og har det saa: et Stempel til 4 Kl. No. 4.

- - - - - - - - - - - - -

Stempel Tarif No. 13 Taxt 2 Rdl.

SKØDE.

Jeg underskrevne Huusmand Jens Nielsen Søegaard af Klitmøller By Vestervandet Sogn tilstaaer herved og vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til velagtede Jesper Andersen Bunch, den mig efter thinglæst Skjøde af 28 Nov. 1837 tilhjemlede Huuseierinden i Klitmøller med Bygninger og Tilliggende, som under Matr. No. 8 i den nye Matricul staaer anført for Hartkorn 2 Skp. 1½ Album, hvilken Eiendom i sin Tid har været skjænket til Vester Vandet Fattigvæsen af Peder Bendixsen, tilligemed al min eiende Besætning, Ind og Udbo, Intet undtagen, for den imellem os betingede og accorderede Kjøbesumma 10 Rdl. R. M. og forøvrigt paa efterskrevne nærmere Bestemmelser og Vilkaar.

1.
Saalænge jeg lever er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at give mig en god og fuldstændig Aftægt og af Underholdning af Føde, Klæder, Huusly, Sengeleilighed, Lys, Vask, Varme, Tilsyn, Pleie og Opvartning, alt i Samqvem med Eieren og Familie, og ligesaa godt som jeg hidtil har været vant dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbunden Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde jeg ikke finde mig tilfreds med at nyde min Aftægt paa den i foranstaaende Post omnævnte Maade, og der maatte være tilstrækkelig Grund for mig til at søge en Forandring med Hensyn hertil, da er Eiendommens nuværende eller efterkommende Eier pligtige til, efter et Fjerdingaars Tilsigelse til ham derom, at indrette i Stedets Vaaningshuus et Kammer til mig med Kjøkken og Ildbrændselsrum derved, og i denne Beboelsesleilighed, der i enhver Henseende maa være forsvarlig og god og forsynet med behørende Loft, Gulv, Vinduer og Døre, indsætter Eieren en god Bilægger Kakkelovn og et Sengested, ligesom der ogsaa opføres Skorsteen i Kjøkkenet. Beboelsesleiligheden vedligeholder Stedets Eier paa Tag og Fag saavel ud- som indvendig.

3.
Naar jeg indflytter i denne Beboelsesleilighed er jeg berettiget til foruden min Kiste og gangsklæder at medtage af Stedets Bohave en Sengs Klæder gode og forsvarlige og hvad der forøvrigt maatte være nødvendig for mig til min egen Huusholdnings Førelse.

4.
Istedetfor Føden ved Eierens eget Bord naar jeg indf lytter i ovennævnte Aftægtsleilighed og naar jeg erklærer, at jeg ikke vil have Underholdning hos ham in natura, har Eieren, nuværende og tilkommende, at udbetale mig aarlig 54 Rdl. R. M., skriver Fire og Halvtredssindstyve Rigsdaler Rigsmynt, hvilket Beløb erlægges med en Fjerdedeel hvert Aars 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktbr.

5.
Det fornødne Ildebrændsel leverer Stedets Eier mig, og indlægges mig samme i mit Ildebrændselsrum. Mit Øl og mit Brød foranstalter Stedets Eier brygget og baget og Sygdoms og Skrøbeligheds tilfælde ydes mig god og fornøden Pleie og Opvartning. I sidste Tilfælde foranstalter Eieren paa min Opfordring Præst og Læge hentede til mig.

6.
Jeg forbeholder mig fri og uhindret Adgang til Stedets Brønd, Bagerovn, Grubekjeddel, Gaards og Møddingsplads.

7.
Naar jeg afgaar ved Døden, besørger og bekoster Stedets Eier mig sædvanlig og christsømmelig jordet efter min Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag derfor at beholde mine Efterladenskaber, og de mig til Brug overladte Gjenstande falde ligeledes efter min Død tilbage til Stedets Eier.

8.
Den mig herved betingede Aftægt og Underholdning sikres mig med første Prioritet og Panteret i samtlige herved borstskjødede faste og løse Eiendomme og Eiendele.


9.
Det er ei til Overdragelsen knyttet udtrykkelig Betingelse, at Kjøberen ikke uden mit Samtykke maae sælge det ham herved Tilskjødede.

Og da Kjøberen, forannævnte Jesper Andersen Bunch, har betalt mig Kjøbesummen Ti Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved de ovennævnte faste og løse Eiendomme og Eiendele med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være Kjøberens lovlige og retmæssige Eiendomme, som jeg pligtig til at hjemle ham efter Loven og mit ovencviterede Adkomstbrev, Alt imod, at han og Stedets efterkommende Eiere i Eet og Alt prompte opfylder foranstaaende Aftægtsbestemmelser og Vilkaar, til hvis Bekræftelse han medunderskriver dette Document. For Brugen af dette stemplede Papir bemærkes, at den aarlige Aftægt er 56 Rdl.

som fordelles med 5 ugjør 280 Rdl.
Beboelsesleilighedens Indretning 5 Rdl.
Begravelsesomkostninger 5 Rdl.
Kjøbesum 10 Rdl.
Ialt 300 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder tvende Vitterligheds Vidners Overværelse.

Klitmøller den 18 Decbr. 1863.

Jens Nielsen Søegaard Jesper Andersen Bunch

Til Vitterlighed
Christen Andersen Dragsbech Jens Andersen Vorring

Læst paa Hillerslev og Hundborg Herreders Ting Tirsdagen den 22 Decbr. 1863 som Skjøde og Aftægtscontrakt.

A. Schou

- - - - - - - - - - - - - - -

PANTEOBLIGATION.

Jeg underskrevne Jesper Andersen Bunch, Huusmand i Klitmøller By Vestervandet Sogn, erkjender herved at være skyldig til hver af mine Stedbørn Peter Kløvborg og Jens Nicolai Kløvborg 75 Rdl., altsaa til dem begge 150 Rdl. R.M., hvilke Et Hundrede og Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt, som deres Bedstefader Jens Nielsen Søgaard af Klitmøller har skjænket dem Eindring om som og deres afdøde Fader Skpr. Peder Christian Pedersen Kløvborg, forblive staaende hos mig rentfri indtil de have fyldt deres attende Aar, men fra den Tid forrentes med 4 Procent pro anno, og er det en Selvfølge, at Beløbet kan opsiges til Udbetaling med et halvt Aars foregaaende lovlig Opsigelse i en Juni eller December Termin, dog ikke fra Børnenes Side forinden de have opnaaet Mindreaarighedsalderen.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Foranførte pantstiller jeg herved med Prioritet og Panteret næst efter Aftægtsforpligtelserne til min Svigerfader, bemeldte Jens Nielsen Søgaard, og med Oprykningsret, det mig under 18 December 1863, thinglæst den 22 f.M. tilskjødede Huus i Klitmøller med underliggende Jorder, Matr. No. 8, af Hartkorn 2 Skpr. 1½ Album efter den nye Matrikul, saa og Besætning, Ind og Udbo, Intet undtaget.
Jeg underkaster mig den hurtige Retsforpligtelse efter Fororningen af 25 Januar 1828.
Til Bekræftelse med min Underskrift i tvende Vidners Overværelse

Skrevet i Thisted den 30 September 1864.

Jesper Andersen Bunch


Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.

S. 0. Sørensen J.C. Bang

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting 25/10 1864.

- - - - - - - - - - - - -

SKJØDE.

Undertegnede Husmand Jesper Andersen Bunck af Klitmøller sælger, skjøder og overdrager herved til min Søn Peder Chr. Bunck den mig ifølge Skjøde af 18 December 1863, tinglæst 22 s.M., tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 8 af Hartkorn 2 Skpr. 1½ Alb., tilligemed al min Besætning, Ind- og Udbo, Intet undtaget, for Kjøbesum 25 Kr., fem og tyve Kroner, og iøvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.
Saalænge jeg og min Hustru Dorthea Jensen Søgaard eller en af os lever, er Stedets nuværende og efterkommende Ejer pligtig til at give os - foruden 10 Kr., ti Kroner, aarlig, der erlægges med Halvdelen den 1. Maj og Halvdelen den 1. November, stedse forud - god og forsvarlig Aftægt og Underholdning af Føde, Klæder, Husly, Sengelejlighed, Lys, Varme, Vadsk, Tilsyn, Pleje og Opvartning, Alt i Samkvem med Ejeren og Familie, og ligesaa godt som vi hidtil har været vante til og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbunden Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde vi eller den Længstlevende af os ikke finde os tilfreds med at nyde Aftægten paa den i foranstaaende Post ommeldte Maade, er Ejendommens nuværende eller efterkommende Ejer pligtig til efter et Fjerdingaars Tilsigelse til ham derom, at indrette i Stedets Vaaningshus et Kammer til os med Kjøkken og Ildebrændselsrum der ved, og i denne Beboelseslejlighed, der i enhver Henseende maa være forsvarlig og god og forsynet med behøvende Loft, Gulv, Vinduer og Døre, indsætter Ejeren en god Jern Bilægger Kakkelovn og et Sengested, ligesom der ogsaa opføres Skorsten i Kjøkkenet. Beboelseslejligheden vedligeholder Stedets Ejer paa Tag og Fag, saavel ind som udvendig.

3.
Naar vi eller den Længstlevende af os udflytter i denne Beboelseslejlighed, ere vi berttigede til foruden Kiste- og Gangklæder, at medtage af Stedets Bohave en Sengs Klæder, gode og forsvarlige, og hvad der forøvrigt maatte være nødvendig for os til vor egen Husholdnings Førelse.

4.
Istedenfor Føden ved Ejerens eget Bord, naar vi flytte ind i ovennævnte Aftægtsbolig og naar vi erklærer, at vi ikke ville have Underholdning hos ham in natura, har Ejeren - nuværende eller tilkommende - at udbetale os aarlig saalænge vi begge leve et Beløb af 210 Kr., to hundrede og ti Kroner, der erlægges med en Fjerdedel hvert Aars 1ste Januar, 1. April, 1. Juli og 1. Oktober. Naar en af os afgaar ved Døden, bortfalder 1/3 af nævnte Beløb saaledes, at den Længstlevende altsaa kun skal have 140 Kr., et Hundrede og fyrretyve Kroner, aarlig.

5.
Det fornødne Ildebrændsel leverer Stedets Ejer os eller den Længstlevende af os og indlægger samme i vort Ildebrændselsrum. Vort Øl og vort Brød foranstalter Stedets Ejer brygget og baget og i Sygdoms- og Skrøbelighedstilfælde yder os eller den Længstlevende af os god og forsvarlig Pleje og Opvartning. I sidste Tilfælde foranstalter Ejeren paa vor Opfordring Præst og Læge hentet til os.

6.
Vi forbeholder os fri og uhindret Adgang til Stedets Brønd, Bagerovn, Grubekjedel, Gaards- og Møddingsplads.

7.
Naar vi afgaar ved Døden, besørger og bekoster Stedets Ejer os hæderlig og kristsømmelig jordede efter vor Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag derfor, at beholde vore Efterladenskaber, og de os til Brug overladte Gjenstande flade ligeledes efter den Længstlevendes Død til Stedets Ejer.

8.
Den os herved betingede Aftægt og Underholdning sikres os med første Prioritet og Panteret i samtlige herved bortskjødede faste og løse Ejendomme og Ejendele.

9.
Det er en til Overdragelsen knyttet udtrykkelig Betingelse, at Kjøberen ikke uden vort eller den Længstlevendes Samtykke maa sælge det ham herved tilskjødede.

Da Kjøberen, fornævnte Peder Chr. Bunck, har berigtiget Kjøbesummen saa skulle de herved afhændede faste og løse Ejendomme og Ejendele herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har ejet samme, og indestaaes for Vanhjemmel, Alt imod, at han og Stedets efterkommende Ejer i Et og Alt prompte opfylder foranstaaende Aftægtsbestemmelser og Vilkaar, til hvis Bekræftelse han underskriver dette Dokument.

Det bemærkes, at den aarlige Aftægt er 300 Kr., som fordoblet med
5 udgjør 1500 Kr.
Beboelseslejlighedens Indretning 100 Kr.
Begravelsesomkostninger 100 Kr.
Kjøbesummen 25 Kr.
I alt 1725 Kr.

Værdien af den faste Ejendom ansættes iøvrigt til 2500 Kr. og Værdien af Løsøret til 500 Kr.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnesfast.
p.t. Thisted, den 7. Marts 1891.
Jesper Andersen Bunck Peder Christian Bunck

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Datoens Rigtighed.
V. Lundsgaard C. Møller


- - - - - - - - - - - - - - -

Matrnr 8 Huset i 1986

Huset i 1986

Matrnr 8 Peder Chr Bunk med familie

Peder Chr Bunk med familie

Matrnr 8 Matrikelkort

Matr. nr. 7, Klitmøller
Skaksvej 9.
Folketælling 1787 nr. 64F.
Sølimitsted nr. 70.

Ifølge hartkornsspecifikationen 1788 var:
Peder Christensen Enggaard (o.1733-1790) fæster af et umatr. hus i Klitmøller tilhørende Lars Pedersen Knackergaard i Ø. Vandet. P. C. Enggaard var født i Sjørring, han var husmand og tækker. Blev 1765 gift i Sjørring kirke med Anne Thommesdatter (1736-1791). Lars Knackergaard skænkede huset som legat til de fattige i Vandet sogn.
Fæstet blev derefter overtaget af:

Jens Andersen Nors (1763-1845) kaldet Pind. Han var tilflytter fra Nors og blev 1804 gift med Zidsel Marie Christensdatter (1767-1849), der 1. gang var gift med Sven Jensen Trilling.
Beregningsprotokol 1813:
Matr. nr. 7, Klitmøller. Ejer: Sognets Fattigvæsen.
Bruger: Jens Andersen Pind. Umatr., nyt Htk. 0-1-1-2, 52 Tdr. Land.
I 1828 var fæsteren:
Sven Christensen Trilling (1801-1880), nevø af ovennævnte Sven Jensen Trilling. Sven Christensen Trilling blev 1824 gift med Nette Jensdatter (1794-1875), der var fra Vang. Hun var den første, der blev begravet på Klitmøller kirkegård.
Den 10/11 1830 tegnede Sven Christensen Trilling brandforsikring på huset:
Nr. 695. Et Huus, ejes af Fattig Distriktet, fæstet af Svend Trilling.
Huset i øster og vester 19 fag 8 Al. dyb, fyrre under over Tømmer, Klinede Vægge og Straatag, indrettet til 2 Stuer, Tømmer Stue, Kamre, Gang, Kiøkken og Bryggers, samt Loe, Lade, Fæe og Faarehuus, over 9 fag er Loft, og i Huuset fornøden Vinduer og Døre. Forsvarlig Skorsten og Baggeovn. Taxeret til n.v. 206 Rd. 24 S. er Sølv 200 Rd.
Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.


Matr. 1844: Matr. nr. 7, Klitmøller. Ejer: Sognets Fattigvæsen.
Bruger: Svend Christensen Trilling, gl. Htk. af 1818 0-0-1-0, nyt Htk. 0-1-1-2.
Huset blev 1858 overdraget fæsteren som selvejendom for 250 Rd.
7/4 1862 udsteder Sven Christensen Trilling skøde på matr. nr. 7 til sønnen:

Jens Christian Svendsen Trilling (1833-1911). I 1862 blev han gift med Maren Andersdatter Skaarup, f. 1832. Deres datter:

Inger Marie Svendsen overtager iflg. skifteudskrift 22/2 1911 ejendommen.

5/9 1936 skøde fra Inger Marie Svendsen til:

Anders Christian Andersen på matr. 7a.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 7a: Anders Chr. Andersen.
Matr. nr. 7b, 7c, 12b, m. fl.: Tømrer Peder Chr. Andersen.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965.
Matr. nr. 7a: Arbejdsmand Anders Chr. Andersen.
Natr. nr. 7b, 7c, 13d, 57d: Smedemester Chr. Andersen.

Inger Marie Svendsen (1862-1937) flyttede til Vestermøllevej.


- - - - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Nicolaj Eeg Sognepræst for Wester og Østervandet Menigheder, gjør vitterligt, som Directeur for de Fattiges Huse, at have stæd og fæst, ligesom jeg og herved stæder og fæster velagte Unge Karl Jens Andersen Nors, barnfød i Nors Sogn og Bye, det af de Fattiges Huse som Sven Trilling sidst har beboet og hans Enke nu beboer, der indtræder i Ægteskab med Jens Andersen Nors, hvilket Huus, der er umatrikuleret med tilhørende liden Toft fornævnte Jens Andersen Nors med sin tilkommende Hustrue Zidsel Marie Christensdatter maae nyde, bruge og beholde deres Livs Tiid paa følgende Vilkaar:
1. at han aarlig til hver Martini deraf svarer den sædvanlige Afgift 2 Rdl., siger Toe Rigsdaler.
2. svarer alle Kongelige Skatter, som ere eller herefter skulle blive paabuden.
3. Huset forsvarlig vedligeholder og forbædrer, og intet til andre Lejer eller overlader, eller paa nogen Maade Jorden til Upligt bruger.
4. viser mig og efterkommende Præster i dette Kald som hans rette Hosbonde al vedbørlig Hørighed og Lydighed, og i alle Dele efter Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Lov og Forordninger sig allerunderdanigst at rette og forholde, alt under dette sit Fæstebrevs Fortabelse.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl.

Agerholm Præstegaard den 1ste Decbr. 1803.

N. Eeg

Ligelydende Fæstebrev er mig overleveret og forbinder jeg mig i alle Dele at holde mig det efterretteligt.

Jens Andersen Nors

NB. Aar 1830 den 2. Novbr. mødte for Hillerslev Hundborg Ret Jens Andersen Nors af Klitmøller og afleverede hans nærv. Fæstebrev i hans iboende Huus, hvilket Fæstebrev han bad kasseret, idet han hermed frasagde sig de heri ham tilsagte Rettigheder m.v. og anmærkede iøvrigt, at han af den nye Fæster med Hosbondens Samtykke var for sig og Kone tilsagt Ophold og Underhold i Huset deres Livstid, hvis angaaende alt Fornødent reserveredes. Præsten Carstensen af Agerholm mødte og modtog Frasigelsen, ligesom han ligeledes afleverede det tilsvarende Reversal-Fæstebrev til Kassation, bemældte Fæstebrev ansees saaledes som ugyldigt.
Herfor betalt 16 Sk., 20 pct. 7½ Sk., er nitten ½ Sk. Sølv.
Lützhøft Toft

- - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV.

Efterat Jens Andersen Nors, saaledes som Fol. 3-6 udvisend, havde frasagt sig sit Fæste, blev udstædt følgende Fæstebrev til nye Fæster:
Fæstebrev.
Jeg underskrevne Christian Brandt Carstensen, Sognepræst til Vester- og Øster Vandet Menigheder i Thisted Amt, bortfæster herved til den ærlige og velagte Mand Svend Christensen Trilling og Hustrue i Klitmøller et Vester og Øster Vandet Sognes Fattigvæsen tilhørende, i sin Tid af Lars Knakkergaard til benævnte Fattigvæsen skjænket - umatrikuleret Huus beliggende i Klitmøller Bye i Vester Vandet Sogn i Thisted Amt, tillige med al den Jordejendom, som samme Huus med Rette tilligger, hvilket Huus i den for nærværende Tid gjældende Liste over Sølimitstederne i Klitmøller Bye er anført under No. 70, og som forhen har været bortfæstet til Jens Andersen Nors, hvilken under 2den Novbr. f. A. for Retten har frasagt sig sit Fæste, med Huusbondens Samtykke til bedste for ovennævnte Svend Christensen Trilling, der skulde forpligtes til at give Jens Andersen Nors og Hustrue Ophold og Underhold i Huset deres Livstid. Bemældte Huus med Jord bortfæster jeg da til Svend Christensen Trilling og Hustrue eller Enke, saalænge hun i enkestand maatte blive, alt paa følgende Vilkaar:
1. At han eller hun giver den forrige Fæster Jens Andersen Nors og Hustrue Zidsel Marie Christensdatter frit Ophold og Underhold deres Livstid og holder sig den desangaaende imellem dem under 5te d. M. oprettede Contract efterrettelig i alle Maader.
2. At han eller hun i rette Tid svarer de allernaadigst paabudne nuværende og tilkommende Kongelige Skatter samt Paalæg, saa og andre offentlige Afgivter, som falde paa det herved bortfæstede Huus og dets Jord.
3. At han eller hun hvert Aars Martinsdag erlægger Landgilde til Vester og Øster Vandet Sognes Fattig Kasse 2 Rdl., siger og skriver tvende Rigsbankdaler Sølv.
4. At han eller hun dyrker og gjøder Jorden, samt i alle Maader behandler den forsvarlig, saa at han ikke bortlejer eller bortsælger Afgrøden af hvad Slags den end maatte være.
5. At han eller hun holder Husets Bygning i samme Stand, hvor han det nu - efter den hertil hæftede og under 14 & 21 Decbr. f. A. edelig afhjemlede Syns- og Taxationsforretning har modtaget samme, og bestandig holder det forsikret i Brandkassen for den Summa i det mindste, hvorfor det for tiden er forsikret, nemlig 200 Rdl. Sølv.

Og da nu meerbemældte Fæster Svend Christensen Trilling har betalt den imellem mig og ham mundtlig akkorderede Indfæstning, nemlig Bestridelsen af Følgende:
a. Husets indvendige Omgjørelse, saa at heel Skorsten deri kunde anbringes, og derved Indsættelse i Brandkassen blev muelig.
b. en nye Skorstens Opførelse igjennem hele Husets Høyde,
c. Husets under 10de Novbr. f. A. Indsættelse i Brandkassen og
d. Samtlige Omkostninger ved Fæstets Overdragelse med Undtagelse af Revesal Fæstebrevets Udfærdigelse, saa maae han og efter ham hans Enke, saalænge hun i Enkestand forbliver, bruge og beholde i Fæste indmældte Huus med dets Jord, alt paa foranstaaende Vilkaar, som han og efter ham hans Enke under Fæstets Fortabelse og andre i Loven hjælmede Tvangsmidler haver at iagttage, saa at han eller hun i Eet og Alt efterkommer Loven og Anordningerne, og viser sig hørig og lydig imod sin Huusbonde.

Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Agerholm Præstegaard d. 10de Marts 1831.
C. B. Carstensen

Reversal Fæstebrevet, der ifølge Stemp. Papiirs Forordn. af 3de Decbr. 1828 er udstedt paa slet Papiir, har Fæsteren givet følgende Paategning:

Det paa anordningsmæssig stemplet Papiir af 4de Klasse No. 4 udstædte originale Fæstebrev, hvormed dette Reversal er ordret ligelydende, samt den derved hæftede Syns- og Taxationsforretning har jeg modtaget og forpligter mig til samme at efterleve og opfylde i alle Maader.

Klitmøller d. 11te Marts 1831.
Svend Chr. Trilling

Til Vitterlighed
J. L. Holm Chr. Jespersen

NB. Original Fæstebrev er tinglæst 2den August 1831 og den heri nævnte Akkort med Fæster ligeledes 11te Octbr. s. A.

Foreviist paa Thisted Amtscontoir den 24 Marts 1831. Notaterne for forrige Aar befandtes opfyldte.

- - - - - - - - - - - - -



SKJØDE OG AFTÆGTSKONTRACT.

Jeg underskrevne Husmand Svend Christensen Trilling af Klitmøller Vestervandet Sogn tilstaaer herved og vitterliggjør, at have uden nogen foregaaende skriftlig Kjøbekontract solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Søn Jens Christian Svendsen det mig ved Skjøde af 8de Juni 1858, thinglæst 29de f.M., tilhørende Hus i Klitmøller med tilliggende Jorder, der i den nye Matr. under No. 7 Klitmøller er ansat for priviligeret Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 3 Album Glskat 15 Sk. med al min ejende Besætning, Ind og Udbo, Intet undtagen, for den mellem os betingede og accorderede Kjøbesum 10 Rdl. Rm. og forøvrigt paa efterstaaende nærmere Bestemmelser og Vilkaar:

1.
Saalænge jeg og min Hustrue Mette Jensdatter lever er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at give os en god og forsvarlig Aftægt og Underholdning af Føde, Klæder, Husly, Sengeleilighed, Lys, Vadsk, Varme, Pleie og Opvartning, Alt i Samqvem med Ejeren og Famile og ligesaa godt som vi hidtil have været vante dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbunden Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde vi eller den Længstlevende af os ikke finde os tilfredse med at nyde vor Aftægt paa den i foranstaaende Post omnævnte Maade og der maatte være tilstrækkelig Grund for os til at søge Forandring med Hensyn hertil, da er Eiendommens nuværende eller efterkommende Eiere pligtige til efter et Fjerdingaars Tilsigelse herom, at indrette i Stedets Vaaningshus et Kammer til os med Kjøkken og Ildebrændselsrum derved og i denne Beboelsesleilighed, der i enhver Henseende maa være forsvarlig og god og forsynet med behørende Loft og Gulv, Vinduer og Dørre, indsætter Ejeren en god Jern Bilægger Kakkelovn og et forsvarligt Sengested, ligesom der ogsaa opføres Skorsteen i Kjøkkenet. Beboelsesleiligheden vedligeholder Stedets Ejer paa Tag og Fag og saavel ud- som indvendig.

3.
Naar vi indflytte i denne Beboelsesleilighed ere vi berettigede til foruden vore Kister og Igangsklæder at medtage af Stedets Bohave en god og forsvarlig Sengs Klæder og hvad der forøvrigt maatte være nødvendigt for os til vor egen Husholdningsførelse.

4.
Istedetfor Føden ved Eierens eget Bord naar vi indflytte i ovennævnte Aftægtsleilighed og naar vi erklærer, at vi ikke ville have Underholdningen hos ham in natura her fra - nuværende og efterkommende - at udbetale aarlig 50 Rdl., skriver Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt, hvilket Beløb erlægges med en Fjerdedel hvert Aars 1ste Januar, 1ste April, 1ste Juli og 1ste October.

5.
Det fornødne Ildebrændsel leverer Stedets Eier os og indlægger samme i vort Ildebrændselsrum. Vort Øl og vort Brød foranstalter Stedets Eier brygget og baget og i Sygdoms og Skrøbeligheds Tilfælde ydes os en god og fornøden Pleje og Opvartning. I sidste Tilfælde foranstalter Eieren paa vor Opfordring Præst og læge hentet til os.

6.
Vi forbeholde os fri og uhindret Adgang til Stedets Brønd, Bagerovn, Grubekjedel, Gaards- og Møddingsplads.



7.
Naar vi afgaa ved Døden, besørger og bekoster Stedets Eier os hæderlig og christsømmelig jordede efter vor Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag derfor efter den Længstlevendes Død, at beholde samtlige vore Efterladenskaber, og de os til Brug overladte Gjenstande falde ligeledes efter den Længstlevendes Død tilbage til Stedets Eier.

8.
Den os herved betingede Aftægt og Underholdning sikkres os med første Prioritet og Panteret i samtlige herved bortskjødede faste og løse Eiendomme og Eiendele.

Og da Kjøberen, ovennævnte min Søn Jens Christian Svendsen, har betalt mig Kjøbesummen ti Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved de ovenanførte faste og løse Eiendomme og Eiendele med Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være Kjøberens lovlige og retmæssige Eiendomme, som jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mit ovenciterede Adkomstbrev, Alt imod at han og Stedets efterkommende Eiere i Et og Alt prompte opfylder foranstaaende Aftægtsbestemmelser og Vilkaar, til hvis Bekræftelse han medunderskriver dette Document.

For Brugen af det stemplede Papir bemærkes, at den aarlige Aftægt
er 50 Rdl., der fordoblet med 5 udgjør 250 Rdl.
Beboelsesleiligheds Indretning 10 Rdl.
Begravelse 20 Rdl.
Kjøbesum 10 Rdl.
I alt: 290 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller den 7de April 1862.
J. Chr. Svendsen Svend Chr. Trilling

Til Vitterlighed
Bolvig Mads Kjær

I Anledning af dette Skjøde er givet til de Fattiges Kasse i V. Vandet Sogn 8 Sk.

Aggerholm Præstegaard den 25de Mai 1862,
Hundrup

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Thing Tirsdagen den 10de Juni 1862 som Skjøde og Aftægtscontract. U. Schow

Protokolleret No. 15 Fol. 369. Blichfeldt

Herfor betalt: Dommeren 1 Rdl. 4 M., Justitsf. 2 M., Skriveren 1 Rdl. 5 M. 14 Sk., Justitsf. 2 M. 6 Sk., Copi 1 M. 14 Sk., ½% Afgift 1 Rdl. 2 M., 12 Sk., = 6 Rdl. 14 Sk. Er sex Rigsdaler og fjorten Skilling.

Udskrift
af
Hillerslev, Hundborg Herreders Skifteprotokol.

Aar 1911 den 21’ Februar blev Hillerslev-Hundborg Herreders Skifteret sat og holdt paa Skifterettens Kontor i Thisted, betjent af den ordinære Skifteforvalter, hvor der i Overværelse af nedennævnte Vidner blev foretaget:

No. 182 – 19 10/11
Dødsboet efter Husejer Jens Chr. Svendsens af Klitmøller i V. Vandet Sogn, død den 12’ Januar 1911.

Skifteforvalteren fremlagde en fra Afdødes Datter, Inger Marie Svendsen af Klitmøller modtagen Anmeldelse om, at hun som eneste Arving har overtaget Boet efter Afdøde og dennes under 1’ Novbr. 1892 afdøde Hustru Maren f. Andersen, - idet hendes eneste Medarvinger, Søstrene, Ane Birgitte Svendsen i Ægteskab med Arbejdsmand Anders Sørensen af Kjøbenhavn og Marie Svendsen i Ægteskab med Karetmager Lars Sørensen Malle af Snedsted have meddelt Arveafkald, der fandtes bilagt Anmeldelsen.
Anmelderinden forpligter sig til rettidig at afgive Arveanmeldelse og betale den befalede Arveafgift, idet hun bemærker, at hvert af hendes ovennævnte Søstre ville hvis intet Arveafkald forelaa kunne have arvet ca. 300 Kr.

Skifteretten hævet Vidner
Bloch Johst Brock Givskov.

Underskriftens Rigtighed bekræftes
Thisted Kjøbstad og Hillerslev- Hundborg Herreder, den 21’ Febr. 1911.
Bloch

Ovenstaaende Udskrift af Skifteprotokollen begjæres thinglæst som Adkomst for Inger Marie Svendsen af Klitmøller paa den min afdøde Fader Jens Christian Svendsen tilhørende Husejendom, der er skyldsat under:
Matr. N. 7 af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn af Hartk. 1 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. med paastaaende Bygning, saaledes som den har tilhørt ham efter Skjøde thinglæst 10’ Juni 1862, hvorved bemærkes, at der i dette Skjøde ere betinget Aftægt til Svend Chr. Trilling og Hustru Mette Jensdatter paa deres Livstid.
Ejendommens Værdi ansættes til 1700 Kr.

Klitmøller den 22’ Febr. 1911. Inger Marie Svendsen.
Vurderingssum 1700 Kr. Skatterne er betalt indtil Oktober Termin 1910 inklusive.
Thisted Amtsstue den 22’ Febr. 1911. Fred Holm. Fm.

Læst inden Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 28. Febr. 1911 og indført i Pantebog for Hillerslev-Hundborg N. 1 Febr. 814.

Bloch.

Geb. 65,73 = Kr. 3,31
156 = Kr. 0,66
77 = Kr. 0,50
Kr. 4,47
Fire Kroner firetisyv Øre

 

Matrnr 7 Huset o 1900

Huset_o_1900.jpg

 

Matrnr 7 Huset i 1982

1982

Matrnr 7 Diamantbryllup 1995

Diamantbryllup 1995

Matrnr 7 Skifteprotokol 1

Matrnr 7 Skifteprotokol 2

Ørhagevej 131
Matr. nr. 6y, Klitmøller

15/12 1931. Skøde fra Anders Christensen Konge til Anne Marie Krogh.

Anne Marie Krogh, født Jensen, (1866-1940) var enke efter Jens Olesen Krogh (1857-1930).

Ægteparret boede paa matr. nr. 15.

11/5 1937 solgte Anne Marie Krogh matr. nr. 6y til sønnen:

Peter Krogh, der var gift med Bertha Anine Eriksen fra Vorupør.

1981. Ejer Bertha Anine Krog

Matrnr 6y Huset i 2001

Huset i 2001

____________________________________________________________________________________________________

Matr.nr. 6æ, Klitmøller
Ørhagevej 152

28/2 1919. Skøde fra Chr. Bach Madsen til sønnerne Christian Bernhard Madsen, Jens Christian Madsen og Marinus Madsen paa matr.nr. 40c.

25/6 1929. Skøde paa matr.nr. 40c fra ovenstaaende til Martin Mortensen

30/8 1932. Skøde fra Anders Christensen Konge paa matr.nr. 6æ til:

Martin Mortensen (1872-1938), født i Vangsaa, gift med Mette Marie Josefsen (1881-1952), født i Vangsaa. De boede tidligere paa matr.nr. 6c, Ørhagevej 149. Martin Mortensen byggede hus paa matr.nr. 6æ.

8/7 1954. Skifteattest som adkomst for arvingerne i dødsboet efter Mette Marie Mortensen, f. Josefsen, paa matr.nr. 6æ og 40c.

11/4 1958 blev der udstedt et skøde paa matr.nr. 6æ og 40c til sønnen:

Andreas Mortensen, der var fisker og gift med Karen Sand fra Øster Hurup. De boede først i Klitmøller, men fra 1947 til 1958 var de bosat i Thyborøn, hvor Andreas Mortensen drev fiskeri med egen kutter. Den blev solgt, og i stedet var han med til at bygge en ny kystbaad til brug i fiskeriet fra Klitmøller, hvor familien igen slog sig ned.

Andreas Mortensen døde i 1984, men Karen Sand Mortensen blev boende i huset til 1990, hvorefter hun flyttede til plejehjemmet Klitrosen i Klitmøller, og her døde hun i 1993.

Ved huset blev i 1991 anlagt en parkeringsplads paa 1800 kvadratmeter. Entreprenøren var Ib Jensen fra Bøvlingbjerg, og prisen var 390.000 kr.

Med i kommunens planer omkring Ørhage er, at tømrermester Jørgen Kielsgaard fra Klitmøller omdanner Ørhagevej 152 til surfcenter.

Matrnr 6 Huset ses midt i billedet

Midt i billedet ses huset paa matr.nr. 6æ og forrest grunden hvorpaa parkeringspladsen blev anlagt.

Matrnr 6 Karen Sands hus

 

 

 


Klem Vester

 

___________________________________________________________________________________________

Klitmøller Fiskerleje
Matr. nr. 6ø, Klitmøller

30/8 1932: Skøde fra Anders Christensen Konge til Klitmøller Fiskeriforening paa matr.nr. 6ø.

**********************

KLITMØLLER FISKERIFORENING

Omraade: Klitmøller. Stiftet 14. Dec. 1884 med Forbjerger Otto Hausgaard som Formand. Tilsluttet D. F. F. 1885 med ca. 60 Medlemmer. 1934 75 Medlemmer. Samme Aar udmeldt af D. F. F. og tilsluttet Vestjysk Fiskeriforening. I Bestyrelsen: Fiskerne Johan Frederik Mortensen, Formand, Knud N. Krogh, Kyora Odder, Niels Christian Dragsbæk og Christian Madsen Bunk.

l)et synes at fremgaa af Notitser i Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad, at den oprindelige Fiskeriforening, der benævntes "Fiskeriforeningen for Klitmøller og Vangsaa", er udtraadt af D. F. F. ca. 1897 og først atter tilmeldt D. F. F. i 1902 og da med Strandfoged Poul C. Odder som Formand og 50 Medlemmer.

I 1908 skilte Vangsaafiskerne sig ud og dannede i god Forstaaelse med deres tidligere Foreningsfæller deres egen selvstændige Organisation.

Klitmøller Fiskeriforening er som anført stiftet 14. December 1884 og tilsluttet D. F. F. 1885 med Forbjerger O. Hausgaard som Formand, hvilken Stilling han beklædte med stor Dygtighed og Interesse til 1894, da han fraflyttede Byen. Han afløstes af daværende Fisker, senere Strandfoged og Opsynsmand ved Redningsvæsenet Poul Christensen Odder, der fungerede til 1908. Derefter var Fiskerne Jens Christensen Konge, Martin Mortensen, Peder Pedersen Bach, Marinus Andersen Frost og Morten Christensen Odder Formænd i en treaarig Periode hver, hvorefter Fisker Chr. Nielsen Dragsbæk ledede Foreningen fra Januar 1923 til Januar 1934. I Januar 1934 overtog Johan Frederik Mortensen Formandsposten.

Klitmøller Fiskeeksport. Klitmøller Fiskeeksportforening er stiftet den 15. Januar 1926 af 23 Fiskere fra Klitmøller og Vangsaa, der repræsenterede 8 Baadelag. Samme Foraar indtraadte yderligere 3 Baadelag. Bestyrelsen bestod af 5 Medlemmer: Fiskerne Anders Konge, Formand, Martin C. Konge, Hans Hansen, Chr. Dragsbæk og Harald Frost. I April 1930 foretoges Udvidelse af Klitmøller Fiskeeksportforening. I 1934 tælles 80 Medlemmer, der repræsenterer ca. 20 Baadelag. Bestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer: Fiskerne Martin C. Konge, Formand, Hans Hansen, S. Johan P. Nystrup, Knud N. Krogh, Niels Christian Dragsbæk, Jens Konge og Jens Andersen Frost. Forretningsfører er Fiskeeksportør P. Munk Madsen.

Før Klitmøller Fiskeeksport oprettedes, afleveredes den ilandbragte Fisk i Kommission til Fiskeeksportørerne Ottosen & Søn, P. Taabel & Co., Thisted, og J. Munk Madsen & Sønner, Nørre Vorupør.

Klitmøller Laaneforening er stiftet i 1908 med, Fisker Jens Konge som Formand. 65 Medlemmer i 1934 med Fisker Marinus Frost som Formand, hvilket Hverv han har beklædt siden 1924. Foreningen forvalter Statslaan paa ialt 35.000 Kr. Medlemmernes Fartøjer er vurderet til ca. 100.000 Kr.

Klitmøller Baadeforsikring er dannet i 1917. Forsikringen omfatter f. T. ca. 20 Motorfartøjer. Formanden er Martin Christensen Konge.

Fisker Jens Konge er Ulykkesforsikringsforbundets Tillidsmand.

Havn eller større Dækværker findes ikke, men de naturlige Forhold giver Landingspladsen nogen Beskyttelse.

Fra den fremspringende Pynt ved Ørhage gaar et Flak af Kalksten i nordvestlig Retning. NO. for Flakket findes et Sandrev, og mellem dette og Flakket et dybere Løb, hvorigennem to Kystfyr leder til Landingspladsen. "Ledet" er ret dækket mod Sø fra S. og V. Særlige Strømforhold bevirker, at Dybden i Ledet vedligeholdes.

Under de Undersøgelser af Mulighederne for Anlæg af en Vestkysthavn, der blev foretaget omkring 1900, toges ogsaa Klitmøller i Betragtning; der fremkom Projekter til en større Havn her, men som bekendt førte senere Overvejelser til, at Havneanlæget skulde gennemføres ved Hanstholm.

Omkring 1900 begyndte Havet at skære bort af Klitterne fra Landingspladsen og nordpaa; som Følge deraf blev det vanskeligt og besværligt at faa Baadene forsvarligt ophalet og bragt i Sikkerhed ved Paalandsstorme med Højvande.

I Januar 1909 strandede den engelske Damptrawler "Lepanto" paa Ørhage og blev Vrag, idet den i Løbet af Foraaret var kommen ind i Havstokken paa dens nærværende Plads.

Klitmøller Fiskeriforening besluttede at købe Vraget, og det betaltes med en Pris af ca. 1100 Kr.; derefter ansøgte Fiskeriforeningen Staten om Tilskud til Omkostningerne ved Vragets Udstøbning med Beton, hvilket bevilgedes, og Arbejdet udførtes om Sommeren, hvilket blev til uvurderlig Nytte for Landingspladsen. Senere viste det sig, at Havet stadig vilde gaa inden om Vraget og bortskære af Kysten. For at forhindre dette, søgte Fiskeriforeningen efter Stormfloden 1921 paanv Staten om Tilskud til Anlæggelse af en Mole eller Høfd fra Vraget og op i Klitterne. Dette bevilgedes, og Arbejdet blev udført i Sommeren 1923.

Der byggedes en mindre Høfd, ca. 45 m lang, mellem Vraget og Klitfoden. Hertil bidrog Staten med 7.000 Kr. Høfden virkede godt sikrende, og i 1924 fik Fiskeriforeningen efter Andragende bevilget 2.500 Kr. til Bygning af en mindre i Høfd ved Ørhage, Vest for førnævnte. Fiskerne bidrog med Arbejdsydelse.

Siden da er Landingspladsen ikke væsentlig blevet daarligere, bortset fra, at Strandbredden er meget lavere og smallere end for Aar tilbage, saa Baadene ved Paalandsstorme med højvande maa bringes helt op til Fiskepakhusene. I det store og hele har "Lepanto"s Vrag sikkert gjort den samme nytte, som en Høfd eller Mole vilde have gjort med Hensyn til Bevarelse af Landingspladsen.

Andre mindre Vedligeholdelsesarbejder ved Landingspladsen er udført i Aarenes løb, ogsaa tildels med Tilskud fra Staten.

Fiskerne fra Vang Sogn benytter ligeledes Klitmøller Landingsplads.

Redningsstationen med Motorbaad og Raketapparat er oprettet 1852, fra 1860 Baadstation. Allerede 1847 var her Raketapparat, skænket af Frimurerlogen i København. Opsynsmand, tidligere Baadformand, Poul Christensen Odder, Baadformd. Morten Christensen Odder.

Klitmøller Faresignalstation oprettet 1887, findes 0,8 Kvtml. V. t. N. ½ N. Kirken. Bestyrer: Fisker Martin Mortensen.

Fra Klitmøller har Fiskeriet under de ret gunstige naturlige Forhold antagelig tidligt haft Værdi. I "Danske Atlas" nævnes (1763) Klitmøllerne blandt de Vestjyder der har "betydeligt Fiskeri". Beboerne her omtales som Fiskere og Skippere, der fra ældre Tider med allernaadigste Tilladelse sejlede med Sandskuder paa (Kristianssand). Klitmøller var da et Midtpunkt for denne Vare-Trafik, som Vendsyssel senere blev det. 14-15 Skuder var hjemmehørende; endnu i 1875 var 3 saadanne i Fart. Fiskeriet dreves samtidig navnlig Foraar og Efteraar, med Bakker som paa den øvrige Del af Kysten. Det nævnes (1760), at Efteraar føres Kabliau, Kuller, Skade og Sild til Thisted.

Af en Skildring fra 1834 ses, at Fiskeriets Former ikke er ændret væsentlig; dog var der nu begyndt Anskaffelse af Dæksbaademen som tidligere kunde kun en del af fangsten afsættes fersk; meget maatte Fiskerne selv tørre og senere føre ti1 Marked, hvad der ikke gjorde Fortjenesten større. Klitmøller nævnes dog stadig blandt Hovedpladserne for Kystfiskeriet.

1854 fiskedes paa Jyske Rev med en større Dæksbaad; desuden anvendtes 5 aabne 6-Mands Baade til Bakkefiskeri m.m., 2 Joller og 18 Pramme til Linebrug. Fra Prammene dreves tillige Hummerfangst med Kranier; Tejner var endnu ukendt. Makrelvaad og Sildegarn til Agnfangst hørte med til Materiellet.

Med de forbedrede Afsætningsforhold i den følgende Tid steg Omsætningen, og Sejlbaadene afløste Robaadene. 1886 angives Antallet af Fiskere til 80 med 60 mindre Baade; de større Fartøjer var ca. 7 m lange og 2 m brede med lav Køl. Fiskeriet dreves med Bakker fra Oktober til Februar, med Snurrevaad efter Rødspætter fra Marts til Maj, hvorefter Hummerfiskeriet tog fat indtil Efteraaret; nogle brugte Drivgarn efter Sild.

Efter Aarhundredskiftet begyndte der at blive Tale om Anskaffelse af Motorkraft til Fiskerbaadene for at naa til de gode Fiskepladser længere ude i Havet, da det viste sig, at Fiskebestanden inde under Kysten svandt betænkelig meget, saa der ikke her kunde tjenes tilstrækkeligt. Samtidig blev der stadig bedre Muligheder for Afsætningen, saa det var gørligt at sælge al Slags Fisk, ikke alene om Efteraaret og Vinteren, men ogsaa om Sommeren. For at dette kunde praktiseres blev der opført Ishuse. Det første Ishus opførtes i 1913. Dette Fremskridt skyldtes ikke mindst Fiskeeksportør Jens Munk Madsen, Nørre Vorupør, som paa dette Tidspunkt, og endda før, havde faaet gode Forbindelser i Klitmøller.

Isforsyningener som bekendt et overordentlig betydningsfuldt Led i Fiskeomsætningen. Isen muliggør Afsætning af Fiskefangsterne paa saavel Hjemmemarkedet som paa de forskellige Markeder i Udlandet. For at opnaa den bedst mulige Løsning af dette Spørgsmaal oprettedes et for Forholdene passende Isværk, Klitmøller Isværk, i 1931 for samtlige Fiskere i Klitmøller og Vangsaa. Bestyrelsen bestaar af 5 Medlemmer: P. Munk Madsen, Formand, Carl Krogh, Jens Krogh, Harald Frost og Peder Konge Frost.

For Isværkets Opførelse foregik Fremskaffelsen af Is paa følgende Vis, dels - naar Forholdene var dertil - ved Bjergning fra nærliggende Vandhuller og Vandet Sø af Natur-Is om Vinteren til Opbevaring i Ishus, dels ved Indkøb fra Norge. Isen fragtedes da til Thisted Havn og derfra videre pr. Aksel.

I de følgende Aar holdt som nævnt Motoren sit indtog, og Hummertejnerne afløste efterhaanden helt Kranierne. Bakker og Garn var stadig Hovedredskaberne, endnu i 1915 var kun enkelte Snurrevaad i Brug. Saavidt det kan skønnes, synes derfor Redskabsværdien kun at vise Fordobling fra 1900 til 1910 (til ca. 15.000 Kr.), medens Fartøjsmateriellet i samme Tidsrum nærmere er 4-doblet i Værdi (til ca. 30.000 Kr.) og Udbyttet 3-doblet (til ca. 40.000 Kr.).

I de 25 Aar, der er gaaet siden 1910, er Baademateriellet stadig forbedret og forøget; der anvendes nu saa store Fartøjer, som det overhovedet er muligt at arbejde med fra aaben Kyst. Vaadfiskeriet har faaet stigende Betydning, og Driften er i det hele blevet langt intensivere. I 1935 opgives Antallet af Erhvervsfiskere til 70, hertil kommer ca. 10 Personer, der foruden Fiskeri har andet Erhverv; der bruges 15 større og 5 mindre Motorfartøjer samt ca. 50 Smaafartøjer.

Hele Flaaden er vurderet til 120.000 Kr., altsaa igen en 4-Dobling siden 1910, ligesom Redskabsværdien, ca. 60.000 Kr., ogsaa er 4-dobbelt i den forløbne Periode. Fangsten har indbragt ca. 250.000 Kr. eller mere end 5 Gange Udbyttet i 1910.

Hovedfangsten er Torsk og Kuller, men ogsaa Hummerfangsten er af betydelig Værdi. Desuden landes en Del Rødspætter, Helleflynder, Makrel og Rokker m.m. Nogle Baade har de sidste Aar optaget Fiskeri efter Dvbvandsrejer med mindre Skovlvaad.

Kilde: Dansk Fiskeristat. Red.: A. C. Strubberg. Bd. 1, 1955, side 271-274.

*****************

Ny Katastrofe over Klitmøller.

8 Fiskere forulykket 18 Børn blev faderløse.

Sorgen har paany kastet sin tunge Skygge over Fiskerlejet Klitmøller, der kun for 2 Maaneder siden var klædt i Sorg i Anledning af Kystbaaden "Arken"s Forlis, hvorved 4 djærve Vestkystfiskere mistede Livet. Den ene af de forulykkedes Fiskeres Lig drev ind paa Sveriges Kyst og blev netop stedt til Hvile i Hjemlandets Jord Dagen før de to Kystfartøjer, der nu er forlist, stævnede paa Fiskeri fra Landingspladsen i Klitmøller.

Ved den sidste alvorlige Katastrofe forliste Kystbaadene "Gefion" og "Emanuel", der var de eneste to Fartøjer, som gik paa Fiskeri Torsdag Morgen den 3. August, og det var Baadenes Hensigt at sejle sydpaa til Fiskepladsen udfor Thyborøn Kanal; men siden Baadene forlod Klitmøller har ingen set eller hørt noget til Fartøjerne, og en anden Baad fra Klitmøller, som vendte tilbage til Landingspladsen Torsdag Aften, har saaledes heller ikke set noget til de to forliste Fartøjer.

"Gefion" og "Emanuel" var ventet tilbage til Klitmøller til Fredag Aften eller senest Lørdag Morgen, men endnu paa dette Tidspunkt var der ikke hørt noget fra dem, og der sporedes derfor nogen Uro i Fiskerlejet, hvorfra der blev spejdet ivrigt efter de to Baade og de 8 Kammerater, som var ombord i dem. Endnu Lørdag Aften var Fartøjerne ikke vendt tilbage til deres Hjemsted, og Uroen blandt Fiskerbefolkningen blev nu til Frygt for, at der skulde være tilstødt Fartøjerne og de ombordværende Besætninger en Ulykke.

Søndag Morgen tidlig havde man alarmeret Redningsdamperen i Thyborøn, som sejlede ud paa Eftersøgning, medens 3 Kystbaade nemlig "Dannebrog", "Danmark" og "Havørnen" sejlede ud fra Klitmøller for at deltage i Eftersøgningen.

Allerede i Løbet af Søndag Formiddag kom der til Klitmøller en foruroligende Meddelelse om, at Fisker Brix Pedersen, Ræhr, paa Stranden havde fundet nogle Krogrester og et Par Bøjer, der var mærket "A. A." - hvilket var Forbogstaverne paa Føreren af den ene af de savnede Kystbaade. Dermed svandt Haabet om at gense de 8 Fiskere, og Kystbaaden "Omega" forlod straks derefter Klitmøller for at foretage en Eftersøgning langs Stranden. Endnu før Middag vendte "Omega" tilbage til Klitmøller med Flaget paa halv Stang, da man havde fundet Liget af Fisker Kyora Grønkjær, der sejlede med "Emanuel", ca. 400 Meter fra Land mellem Klitmøller og Hanstholm. Liget var blevet fundet drivende i en Redningsvest, og det var paa det nærmeste uskadt.

Herefter kunde der ikke være Tvivl om, at det frygtelige, man havde anet, virkelig var sket. To Kystbaade maatte anses for at være gaaet tabt og 8 Fiskere for at være forulykket.

Efterhaanden som den "sorte" Søndag gik fik man i Klitmøller mere og mere Vished for, at det ikke kunde være anderledes og paa samme Tid bredte Sorgen og den lammende Fortvivlelse sig fra Hjem til Hjem i Klitmøller, hvor alle Mennesker føler sig som een stor Familie.

Først ved Aftenstid vendte de tre Baade, som om Morgenen var gaaet paa Eftersøgning, tilbage til Klitmøller. De havde ogsaa været ude for farlige Oplevelser, men var sluppet med Skrækken. Ogsaa Redningsdamperen vendte tilbage uden at have fundet noget fra de savnede Baade eller deres Besætning.

Hvorledes den sørgelige Ulykke er foregaaet, kan man altsaa foreløbig kun gisne om, men der er meget, som tyder paa, at Fartøjerne har været i Følge med hinanden, og at Ulykken er sket udfor Stenbjerg Fredag Aften.

At Kyora Grønkjær har været iført Redningsbælte kunde endvidere tyde paa, at "Gefion" maa være forlist først og endda saa meget før "Emanuel", at dennes Besætning har kunnet naa at iføre sig Redningsbælter. Der er tillige fundet en Luge og en Træbøje, som var bundet sammen til en Slags Flaade, og det har Besætningen paa den sidst forliste Kutter altsaa aabenbart ogsaa faaet Tid til.

De forulykkede Fiskere.

Med de to Kystbaade forulykkede som nævnt 8 Fiskere. De efterlader sig foruden Enker ialt 18 Børn, hvoraf 11 er ukonfirmerede. De forulykkede Fiskeres Navne er:

Fra "Gefion":

Føreren, Fisker Albert Marinus Holler, f. den 25. Januar 1896 i Klitmøller. Efterlader Enke og fem Børn, deraf et ukonfirmeret.

Fisker Thorvald Andersen Grønkjær, f. den 2. August 1906. Efterlader Enke og fire Børn, deraf 3 ukonfirmerede.

Fisker Johannes Brund, f. den 11. Marts 1907 i Klitmøller. Efterlader Enke og et ukonfirmeret Barn.

Fisker Niels Chr. Vegeberg, f. den 14. August 1916 i Klitmøller. Efterlader Hustru og seks Børn, deraf 4 ukonformerede.

Fra "Emanuel":

Føreren, Fisker Anders Andersen, f. den 4. Oktober 1892 i Klitmøller. Efterlader Hustru og to voksne Børn, idet to af hans Sønner omkom med samme Baad, nemlig:

Fisker Jenms Emil Andersen, f. den 17. Marts 1918, efterlader Enke og et Barn, og Fisker Thomas Chr. Andersen, f. den 2. Maj 1919 i Klitmøller, forlovet, samt

Fisker Kyora Andersen Grønkjær, f. den 23. April 1903 i Klitmøller, efterlader Enke og en Drend paa 4 Aar.

Kyora Grønkjær, hvis Lig man fandt, var Broder til Thorvald Grønkjær, der forliste med "Gefion", og en tredie Broder Aksel forliste med "Arken" den 1. Juni. Kyora Grønkjær var tillige gift med en Datter af Anders Andersen, der mistede to Sønner. En Svoger til de tre Brødre Grønkjær var Chr. Odder Pedersen, der ogsaa forliste med "Arken", og som begravedes Onsdagen før de to forliste Fartøjer gik til Havs.

De fleste af de forulykkede Fiskere havde eget Hus i Lejet. Albert Holler havde boet i Klitmøller hele sit Liv, medens Thorvald Grønkjær i sine unge Dage havde sejlet. Han blev gift for 14-15 Aar siden og har boet i Klitmøller siden Giftermaalet. Hans Andersens Forældre er begge levende. De boede ellers i Vangsaa, men flyttede til Klitmøller for 3-4 Aar siden. Grønkjær lod da bygge et Hus til dem. Johannes Brund, der har været gift en halv Snes Aar, boede sammen med sin Mor, der er Enke. Niels Chr. Vegeberg var Søn af afd. Fisker Martin Vegeberg. Hans Hustru er en Søster til Smed Kaagaard, Hørdum, og han efterlader sig mange Søskende, hvoraf flere er bosat i Lejet. De tre førstnævnte havde fisket sammen gennem mange Aar, medens Vegeberg havde været med det sidste Par Aar.

"Emanuel"s Forlis udslettede næsten en hel Familie. Anders Andersens Forældre er begge levende og bor i Klitmøller. De er over 80 Aar. Anders Andersen fejrede for faa Aar siden 25 Aars Jubilæum ved Redningsvæsenet. I 1935 udnævntes han til Næstformand i Redningsvæsenet og i Efteraaret 1943 efter Morten Odders Død blev han Formand for Redningsbaaden. Hans Søn, Jens Emil Andersen, var gift for 1½ Aar siden.

Kilde: Vestjysk Fiskeritidende, 11. Aargang, 1944, Nummer 3, side 1-2.

**********************

Klitmøller Fisk gennem 60 år

Der var reception onsdag den 15. januar, men selve jubilæumsfesten holdes først lørdag den 8. februar.

Sidste onsdag var der rund fødselsdag i Hanstholm. Klitmøller Fiskeeksportforening blev stiftet den 15. januar 1926 og kunne således for en uge siden fejre 60-års jubilæum.

Dagen blev markeret med en reception i selskabets lokaler i Hanstholm. Men det er tanken at gøre endnu mere ud af jubilæet med en fest lørdag den 8. februar. Til festen inviteres dels andelshaverne og dels en række personer, som tidligere har haft tilknytning til selskabet.

Udviklingen

Klitmøller Fiskeeksportforening blev stiftet af 23 fiskere fra Klitmøller og Vangså, og den første fem mand store bestyrelse havde Anders Konge som formand. Desuden sad i den første bestyrelse Martin C. Konge, Hans Hansen, Chr. Dragsbæk og Harald Frost.

I 1934 havde foreningen 80 medlemmer, der repræsenterede 20 bådelag. I dag er foreningen organiseret som et anpartsselskab med 24 både á 2 anparter, dvs. 48 anparter, oplyser forretningsfører Leo Iversen.

Den nuværende bestyrelse består af Esper Johannesen, Erik Didriksen, Frank Pedersen samt Per Grønkjær, der er næstformand, og Børge Thorup, som er formand. Fiskeskipper Børge Thorup, Klitmøller, var også med i foreningen, mens den endnu var i Klitmøller.

Til Hanstholm

Med bygningen af Hanstholm havn fik fiskerne nye muligheder, og fiskerne fra Klitmøller besluttede således sidst i 60’erne at benytte Hanstholm som hjemhavn. Klitmøller Fisk fandt det naturligt samtidigt at flytte med fiskerne til Hanstholm, hvor man stadig har til huse.

I begyndelsen afsatte Klitmøller Fisk hovedsagelig fangsten direkte til detailhandelen, men i dag fungerer selskabet som samlecentral for andelshaverne. Omsætningen andrager på årsbasis mere end 25 mill. kr.

Til daglig arbejder 5-6 mand med at sortere fisken, og det sker under ledelse af forretningsfører Leo Iversen.

biderum"

I samtalen med Leo Iversen mindes han gamle dage og fortæller om "æ biderum", som enhver fisker ved, hvad er. Det var dèr, fiskerne sad og lukkede muslinger op og satte dem på krogene til næste dags fiskeri. Det var et omfattende arbejde, for der var 4-500 kroge pr. bakke, og hver af bådens 4 fiskere havde fire bakker, så der var rigeligt at tage sig til.

dims

Kilde: Thisted Posten (tid ukendt).

************************

Klitmøllers fiskere trives godt hos naboen

Klitmøller Fisk er en fiskerejet samlecentral og indkøbsforening.

Hvis man skal have fat på "Klitmøller Fisk", hjælper det ikke noget at kigge i telefonbogen under Klitmøller, for i mere end 20 år har organisationen været hjemmehørende på Kaj Lindbergsgade i Hanstholm.

Her har forretningsfører Leo Iversen sit lille kontor, hvorfra han holder kontakt med kutterne på havet og fiskesortererne på land. Klitmøller Fisk flyttede til Hanstholm i 1968, altså året efter havneindvielsen, og såvel Leo Iversen som Knud Holler og Børge Thorup, den nuværende formand, mener, at det var helt rigtigt at flytte aktiviteterne fra Klitmøller til Hanstholm.

Det var dengang et spørgsmål om at følge med udviklingen eller holde fast i nostalgien og risikere at gøre Klitmøller til et museum. Efter nogen tids diskussion dengang blev en enkelt replik hængende i luften og satte fiskernes og foreningens fremtid i relief:

- Flytter en, flytter vi alle.

I dag er der ca. 25 kuttere tilknyttet, og ifølge Børge Thorup går det godt, såvel for fiskeriet som for organisationen.

Kort fortalt startede 7-8 både en andelsforening i Klitmøller helt tilbage i 1926. I løbet af et års tid var alle med, og som årene gik fik man eget pakhus, egen filetfabrik, eget isværk og i 1948 elektrisk spil. Alle fik samme pris for samme kvalitet, idet Forskellige priser på eksportmarkedet blev udlignet.

Men året efter Hanstholm Havns indvielse flyttede Klitmøller Fisk til Hanstholm. Af de "gode gamle" er strengt taget kun Børge Thorup tilbage - han er i hvert fald den eneste i dag, hvis kutter har været oppe på stranden i Klitmøller.

Det er i mange tilfælde de gamle Klitmøller-fiskeres sønner, der i dag driver fiskeriet videre fra Hanstholm, og her finder de det naturligt at være med i Klitmøller Fisk, der både fungerer som samlecentral og som indkøbsforening.

Leo Iversen tager telefonen og indhenter tilbud på nogle garn til et par fiskere. Lidt senere er han i kontakt med en kutter på havet, og herfra fortæller skipper, hvornår han regner med at være i havn, og hvor meget fisk han har i lasten.

På den måde får Leo Iversen mulighed for at organisere aftenens og nattens arbejde for de 5-6 mand, der skal sortere fangsten, når den kommer i land. Det er herefter foreningen, der tager sig af hele det videre forløb hvad angår auktionen og den efterfølgende afregning.

Mange fiskere benytter en liggedag til at kigge indenfor på kontoret og få en lille sludder om fiskeriet i almindelighed og om kvoter i særdeleshed, men det er en anden snak i denne sammenhæng.

Kilde: Thisted Posten 26. august 1987.

*************************

Af foranstaaende Underskrifter er valgt til Bestyrelse for 5 Aar ved Stemmeflerhed Villads Jensen, Christen Jensen Konge, Anders Christensen Frost, Nikolaj Andersen. Bestyrelsen har at varetage nedenstaaende Forpligtelser:

1. At paase, at den af Fiskerne ansatte lønnende Mand ved Ledefyrenes Belysning og Padsning udfører sit Hverv paa en tilfredsstillende Maade.

2. At gjøre Indkjøb af Olie og hvad der ellers fordres til Belysning og Vedligeholdelse af Samme.

3. At tilsende Sogneraadet de i denne Anledning foreskrevne Regninger, der da har at udbetale Samme til Vedkommende.

4. At opkræve og tilsende Sogneraadet Halvdelen af det Beløb, de af Samme foreskrives, i Følge de til Sogneraadet indkomne Kvitteringer.

5. At sørge for, at nytilkomne Fiskere underskriver det, til Sogneraadet i denne Anledning, vedkommende Garanti.

6. At sørge for ny Valg, naar vedkommende Bestyrelses Funktionstid er udløben.

Hvorefter vedkommende Bestyrelse have at rette.

(Sogneprotokol for Øster- og Vester Vandet Sogne)

*************************

DEKLARATION.

Undertegnede Husmand Christen Bak Madsen af Klitmøller erklærer herved, at have givet Landbrugsministeriet Tilladelse til at opføre et Fyrhus og opsætte 2 Lysskærme paa et Stykke Jord af den mig ifølge Skjøde af 27. August 1879, thinglæst 30te September s.A. tilhørende Ejendom Matr. Nr. 40a i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, samt endvidere Tilladelse til fri og uhindret Kørsel og Færdsel til nævnte Jordstykke over min ovennævnte Ejendom fra og til Vejen til Ørhage.

Som Vederlag herfor er mig af Landbrugsministeriet en Gang for alle betalt 15 Kr., skriver Femten Kroner.

Denne Deklaration kan Landbrugsministeriet, dog paa egen Bekostning, lade thinglæse som servitutstiftende paa min ovennævnte Ejendom.

Retsanmærkning ved Thinglæsningen om Lejeforhold og om Pantegjæld frafaldes.

Klitmøller, p.t. Thisted den 18. December 1902.

Chr. Bak Madsen

Til Vitterlighed

Salling Toppenberg

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 23. December 1902 og indført i Pantebogen No. 32 Fol. 513.

Clausen

*************************

Efter at Øster og Vester Vandet Sogneraad i Henhold til Indenrigsministeriets Skrivelse af 2den Maj 1885 har overtaget 3/4 af Garantien for den behørige Pasning og Vedligeholdelse af Fyrene paa Ørhage, indestaa undertegnede Fiskere En for Alle og Alle for En - Sogneraadet for Halvdelen af Udgifterne - ved Fyrenes behørige Pasning og Vedligeholdelse, saaledes at Kommunen selv kun skal udrede en Fjerdedel, medens vi - Alle for En og En for Alle - er forpligtede til at udrede Halvdelen af Udgifterne.

I Tilfælde af Søgsmaal følges Forordningen 25de Januar 1828. Halvdelen af de nævnte Udgifter kan aarlig anslaas til 100 Kr., et Hundrede Kroner, og for det stemplede Papirs Skyld betragtes Ydelserne som løbende paa ubestemt Tid, saaledes at Stempel beregnes efter 500 Kr.

************************

1 Matrnr 6 Landingsstedet 1928

Landingsstedet set fra havet i 1928

3 Matrnr 6 rhage ml 1910 og 1915 1

Ørhage mellem 1910 og 1915

4 Matrnr 6 rhage ml 1910 og 1915 2

Ørhage mellem 1910 og 1915

2 Matrnr 6

2a Matrnr 6 Lepanto

5 Matrnr 6 rhage o 1915 motorfiskebde og Lepanto

Ørhage o. 1915. Paa stranden ses de første motorfiskebaade og vraget af ”Lepanto

48 Matrnr 6 rhage o 1915

Ørhage 1915

6 Matrnr 6 rhage 1992

Ørhage 1992

7 Matrnr 6 Bde o 1928 1

8 Matrnr 6 Bde o 1928 2

Klitmøller Baade o. 1928

9 Matrnr 6 Landingspladsen ved rhage o 1950 1

Landingspladsen ved Ørhage o. 1950

10 Matrnr 6 Landingspladsen ved rhage o 1950 2

Ørhage 1950

11 Matrnr 6 Istransport

Istransporten fra ”Maren Laustes hul”. Gravsteds rende ender her. Isen blev hugget med store skovøkser. Man huggede lange render, og derefter stødte man med en greb, indtil isen løsnede sig. Isen blev opbevaret i tre ishuse ved landingspladsen, der hvor isværket senere blev bygget. Billedet er fra o. 1926

12 Matrnr 6 Pakhus og isvrk 1946

Det store hus er fiskeriforeningens pakhus og til venstre derfor isværket. Billedet er fra 1946.

13 Matrnr 6 Lepanto 1909

Damptrawleren ”Lepanto”, der strandede paa Ørhage i 1909. Her kort tid efter strandingen.

14 Matrnr 6 Lepanto 1928

Vraget af ”Lepanto” i 1928

22 Matrnr 6 Klitmller Fiskeriforening 1

23 Matrnr 6 Klitmller Fiskeriforening 2

24 Matrnr 6 Klitmller Fiskeriforening 3

25 Matrnr 6 Klitmller Fiskeriforening 4

18 Matrnr 6 Krogvogn i 1928

Krogvogn i 1928

26 Matrnr 6 Klitmller baad ca 1902

Klitmøller baad bygget paa Thisted Skibsværft. I baggrunden Strandvejen. Personerne er fra venstre: 1. Martin Vegeberg, Klitmøller, 2. ubekendt, 3. Julius Lyhne, Klitmøller, 4. Borgm. Bjerregaard, Thisted, 5. Hans Hansen, Klitmøller, 6. Peder Konge Frost, Klitmøller, 7. og 8. Krogh, skibsbygger i Thisted, 9a. ukendt, 9. Marinus Frost, Klitmøller, 10. Marinus Mortensen, Klitmøller. Billedet er fra ca. 190215a Matrnr 6 Ikke trskoet foto

Fiskerbaad lander, ophalingskrogen anbringes under stævnen, fisker styrer i stævnen, baaden hales op af spillet

15 Matrnr 6 Ikke trskoet

16 Matrnr 6 Ophalingsspil

17b Matrnr 6 Tungt arbejde foto opr

17 Matrnr 6 Tungt arbejde

27 Matrnr 6 Klitmller 1935 Fiskekutter trkkes op 2

1935

28 Matrnr 6 Klitmller 1935 Fiskekutter trkkes op 1

1935

29 Matrnr 6 Klitmller 1935 Fiskekutter trkkes op

1935

19 Matrnr 6 Trkspil

 

30 Matrnr 6 Fiskeriforeningens pakhus o 1926 1

Fiskeriforeningens pakhus o. 1926

31 Matrnr 6 Fiskeriforeningens pakhus o 1926 2

Fiskeriforeningens pakhus o. 1926

32 Matrnr 6 Fisketransport 1928 1

Fisketransport med vognmand Peder Dragsbæks lastbil i 1928. Et læs fisk er klar til afgang fra Klitmøller til Thisted Jernbanestation.

33 Matrnr 6 Fisketransport 1928 2

Lastbilen er returneret med tomme kasser. Kasserne blev i mange aar fremstillet hos Peder Christian Andersen paa matr.nr. 12b.

39 Matrnr 6 Christian Nielsen Danske Bdtyper s 91

40 Matrnr 6 Christian Nielsen Danske Bdtyper s 90

41 Matrnr 6 Christian Nielsen Danske Bdtyper s 107

42 Matrnr 6 Christian Nielsen Danske Bdtyper s 106

 

 

34 Matrnr 6 JyllandNybygningen ”Jylland” køres til stranden

35 Matrnr 6 Nordhavet 1

36a Matrnr 6 Klitmller T71 Nordhavet

Kutteren ”Nordhavet” paa prøvesejlads

36 Matrnr 6 Nordhavet 2

Kutteren ”Nordhavet” paa prøvesejlads

37 Matrnr 6 Bdebyggeri 1

Kutter under opbygning paa Peder Chr. Mortensens baadebyggeri i Klitmøller

38 Matrnr 6 Bdebyggeri 2

Kutter under opbygning paa Peder Chr. Mortensens baadebyggeri i Klitmøller

44 Matrnr 6 Fyrhuset

Huset med det spidse tag er Fyrhuset ved Ørhage

45 Matrnr 6 Efter stormen 1981 2

Landingspladsen efter stormen 1981

50 Matrnr 6 Motorbaaden Fut o 1955

Motorbaaden ”Fut” ved Ørhage o. 1955. Personerne fra venstre: Ole Krogh, Per Konge Mortensen (Aalborg), Per Brandi Jensen

51 Matrnr 6 Biologisk Forening 1

52 Matrnr 6 Biologisk Forening 2

Ørhagevej 127
Matr. nr. 6x. Klitmøller

 

4/12 1931. Skøde fra Anders Christensen Konge til Chr. Anton Grønkjær paa matr. nr. 6x.

Christen Anton Grønkjær byggede hus paa parcellen. Han kom fra Vangsaa, var fisker og enkemand. Fik som husbestyrerinde Aase Thingstrup Jørgensen.

1/8 1953. fik Aase Thingstrup Jørgensen skøde paa huset, som hun solgte 4/5 1955 til:

Gunnar Nielsen, købmand, gift med Else Nielsen.

3/4 1959 solgte de huset til:

Thomas Lyhne Jensen, tømrer, gift med Marny Grønkjær.

1981: Ejer Thomas Lyhne Jensen

 

Matrnr 6x Huset i 2001

Huset i 2001

Ørhagevej 181
Matr. nr. 6v, Klitmøller.

Huset er Vangsaa skole, som Peder Ernst Hansen købte i 1940 og aaret efter flyttede til Klitmøller. Peder Ernst Hansen (1916-1989), søn af fisker Jørgen Anton Hansen og hustru Anne Bolette Trab Pedersen i Vangsaa. Gift 1940 i Vang kirke med Anne Grethe Nystrup Grønkjær kaldet Issa fra Vangsaa.

Han fiskede fra Klitmøller 1941-1951. Derefter arbejdede han paa Nordisk Kabel- og Traadfabrik i København hvorefter han var vægter i København ca. 2 aar. Ægteparret flyttede tilbage til Klitmøller i 1955 og fiskede bl.a. sammen med svogeren Christian Nystrup Jensen. Efter at havnen i Hanstholm blev bygget, solgte han sin baadpart og fik arbejde ved vejvæsenet. 11965 I 1965 blev han strandfoged i Klitmøller, en stilling han beklædte i ca. 20 aar. I fritiden var han en meget ivrig lystfisker, og han havde en pram sammen med sønnen Thorkild Hansen.

Ejer af huset 1995: Anne Grethe Hansen.

Ørhagevej 179, Klitmøller.
Matr. nr. 6u.

24/4 1931. Skøde fra Anders Christensen Konge til Christen Odder Pedersen paa matr. nr. 6u.

Christen Odder Pedersen (1899-1944) var fisker og druknede ved en mineulykke under anden verdenskrig. Han var gift med Elvine Grønkjær. De byggede hus paa parcellen. I 1941 byggede de hus paa Vangsaavej og flyttede dertil.

8/7 1941 solgte Christen Odder Pedersen matr. nr. 6u til:

Peter Nystrup Andersen Grønkjær, der var fisker og født 1914 i Vangsaa. I 1940 blev han gift med Inger Holler, født 1920 i Klitmøller. Fra 1968 til 1973 var han formand for Klitmøller Fiskeeksport. 1979 gik han paa efterløn.

1990. Ejer: Peter Matrnr 6u 1Nystrup Andersen Grønkjær.

(Se følgende sider).

*****************

Nekrolog i Thisted Dagblad, 8. december 1998.

En af Klitmøllers markante skikkelser, forh. fisker PETER N. A. GRØNKJÆR, Ørhagevej 179, er død, 84 år.

Peter Grønkjær var kendt, ikke blot i Klitmøller, men også af de mange turister, der årligt gæster området. Mange har i tidens løb fået sig en snak med fiskeren, der om nogen var indbegrebet af en ægte havbo.

Peter Grønkjær var født i Vangså, hvor han voksede op hos moderen Anna Grønkjær og tre søskende, efter hans far Peder Grønkjær døde, da Peter var ganske lille.

Allerede efter konfirmationsalderen tog Peter Grønkjær sin første hyre på en kystbåd i Klitmøller. Han bosatte sig for alvor fast i Klitmøller, da han i 1940 giftede sig med Inger Holler. I 1941 flyttede parret i eget hus, og det blev rammen for et langt og godt liv ved havet.

Peter Grønkjær har været medejer af flere kystbåde siden hen. Han stoppede som aktiv fisker sidst i 70’erne, men blev indtil for fire år siden ved med at dyrke fiskeriet som sin hobby. Herefter hjalp han de andre fiskere.

Lystfiskerklubben i Klitmøller var omdrejningspunktet i mange år, og Peter Grønkjær opnåede da også at blive æresmedlem af klubben. Her mødtes han med de andre fiskere, og så gik snakken over en øl. Peter Grønkjær var kendt som en ualmindelig god historiefortæller og kunne mange ofte gruopvækkende historier om skibsforlis, strandvaskere og spøgelser langs kysten og i klitterne.

Peter Grønkjær var i en årrække formand for Klitmøller Fiskeeksport (nu Klitmøller Fisk). I kraft af sit engagement for området, deltog han ved flere lejligheder i tv hvor han på bedste vis repræsenterede egnen, blandt andet i en udsendelse om "surfernes paradis".

- Det hedder alt’så Klitmøller! Sådan husker mange også Peter Grønkjær fra forårets tv-reklame, hvor han med et lunt glimt i øjet og et smil på læben fortalte, hvordan Klitmøller udtales på rigtig jysk.

Kyststrækningen ud for Klitmøller var en stor bestanddel af hans liv. Han trivedes ved sine daglige gåture langs havet, og havde ikke behov for at se andre steder. Én gang i sit liv var han udenlands - tre dage i Harzen - og så hjem til Klitmøller. Det var her han helst ville være.

Et langt liv ved havet blev det til - og et godt liv, både for Peter Grønkjær og hans kone. Hun døde i januar i år. Frisk og rørig blev han boende i huset. Fredag i sidste uge sov han stille ind.

Han efterlader sig fire børn, samt børnebørn og oldebørn. En søn og en datter bor i Klitmøller. En datter bor i Thisted og en datter på Fanø.

ulla

***********************

80 år ved havet

Den 25. oktober fylder Peter Nystrup Grønkjær 80 år. Han er født og opvokset i Vangså, hvor han boede med sin mor, Anna Grønkjær og tre søskende, efter hans far, Peder Grønkjær, døde, da Peter var ganske lille. Allerede efter konfirmantionsalderen tog Peter Grønkjær, sin første hyre på en kystbåd i Klitmøller. Han bosatte sig for alvor fast i Klitmøller, da han i 1940 giftede sig med Inge Holler fra Klitmøller. Peter Grønkjær har været medejer af flere kystbåde sidenhen. Han stoppede som aktiv fisker sidst i 70’erne, men blev indtil for tre år siden ved med at dyrke fiskeriet som sin hobby. Hver dag kan man dog stadig se Peter Grønkjær spadsere sine daglige ture langs Klitmøllers kyststrækning, som har været en stor bestanddel af hans liv.

Historier om strandvaskere, strandinger og spøgelser langs kysten og i klitterne har, specielt i tiden før radio og tv for alvor slog igennem, været et godt samtaleemne, når de små fiskerfamilier sad samlet ved langbordet i petroleumslampernes skær.

Den knap 80-årige fisker fra Klitmøller, Peter Nystrup Grønkjær, mindes barndommens gruopvækkende historier med et smil på læben og et glimt i øjet. For der er jo mere mellem himmel og jord end vi aner, slår han fast. Hvad med den her:

*

Efter et forlis en stormfuld nat i det forrige århundrede, da søfart foregik i træskibe med sejl, drev en del døde søfolk ind på stranden et sted på vestkysten ikke så forfærdelig langtfra Klitmøller. I det lille lokalsamfund var man enige om at begrave søfolkene standsmæssigt i trækister, men det kneb med én af de afdøde. Han var enormt stor i både drøjde og højde, og for at få ham ned i kisten, blev man nødt til at kappe hans ben af ved knæene. Men det skulle man aldrig have gjort. For hver nat går den arme sømand igen, og mange har gennem tiderne set den store og brede mand humpe rundt i klitterne på sine benstumper og lede efter de afhuggede skinneben og fødder. Det gør han faktisk den dag i dag.

*

- Ja folk troede på spøgelser dengang, og historierne bliver jo ikke dårligere af at blive gentaget, smiler Peter Grønkjær underfundigt.

Han er født og opvokset i Vangså, hvor han efter faderens død holdt sig meget til bedstefaderen. Carl Nystrup, som var strandfoged. Sammen med bedstefaderen var lille Peter tit og ofte nede ved stranden, hvor han har set mange ting, som for eksempel strandvaskere, der var drevet i land. Det var ofte stærke sager for den lille gut.

- Dengang ved århundredeskiftet drev mange flere strandvaskere i land end i dag, hvor skibene er langt bedre udstyret, og ikke forliser så let. Og mange af de historier jeg hørte, når vi sad samlet ved langbordet hjemme hos bedstefar, var jo røverhistorier forbundet med de her strandvaskere. Så sad mændene og fortalte om deres bedrifter og prøvede flittigt at overgå hinanden med uhyrligheder, siger Peter Grønkjær.

En af de historier, som han har grinet meget over, er denne her:

*

Engang drev en strandvasker i land ved Vangså, hvor bedstefaderen, Carl Nystrup, var strand~. foged. Og strandvaskeren var af fremmed herkomst kunne man ikke se, men én ting ved ham var især mærkelig. Han havde ingen støvler på. Nogle dage efter fundet af strandvaskeren begyndte en lokal fisker at spankulere rundt i et par rigtigt flotte støvler, som tydeligt ikke var købt i Danmark. Mange begyndte at tale om, hvorfra han havde fået fat på de her støvler, og ingen var heller i tvivl om, at de kom fra strandvaskeren, som var drevet i land nogle dage forinden. Strandvagten og et par andre besluttede en mørk og stormfuld aften, at tage lidt gas på fiskeren med støvlerne. De gemte sig ude i klitterne hvor de vidste fiskeren kom forbi og råbte med dyb stemme. "Giv mig mine støvler, jeg vil have mine støvler." Og fiskeren, der selvfølgelig troede, at det var strandvaskerens genfærd, tog straks støvlerne af, smed dem i klitten og løb skrækslagen bort, til stor morskab for strandvagten, og dem som siden gad høre på den historie.

*

Netop det med den dårlige samvittighed og troen på spøgelser, tror Peter Grønkjær hænger meget sammen. I de helt gamle dage, da Peter Grønkjærs bedstefar var lille dreng, hørte han historier fra sin far, om de grufulde strandplyndringer, som stadig foregik overalt ved vestkysten dengang.

Søfolk blev med lygter lokket ind til kysten af beboerne i de små fiskersamfund, for derefter at blive slået ihjel og udplyndret. For at komme hurtigt af med ligene, begravede man de dræbte søfolk i klitterne langs kysten, i de såkaldte dødemandsbjerge. Nogle gange hændte det også, at man ved bjærgninger slog de overlevende søfolk ihjel, for derefter at dele lasten imellem sig.

- Og det var ikke pæne historier, der blev fortalt. Der blev både kappet hænder og fingre af de afdøde, hvis man ikke kunne få en ring eller andet af. Så i betragtning af de hæslige gerninger, kan man vel nok forstå, hvis folk derefter blev bange for, at de her søfolk stod op af deres grave. Den dårlige samvittighed nagede dem vel, og satte gang i fantasien. Jeg tror det har givet anledning til mange af de grufulde historier om spøgerier langs kysten, siger Peter Grønkjær.

Meget af det var jo overtro, avlet i et lille samfund med sort samvittighed, men mange af de såkaldte forvarsler, som datidens fiskere kunne få, mener Peter Grønkjær er reel nok.

- Man skal ikke længere tilbage end min tid som aktiv fisker, hvor vejr og vind, retningen på dønningerne og farven på himlen var eneste rettesnor vi havde for at tyde hvordan vejr og fisk ville arte sig. Man kunne også næsten med bestemthed sige, at i nat får vi en stranding, og det holdt altsammen som regel stik. Vi skrev vores erfaringer ned, for at bruge dem senere, for vi havde jo ikke nutidens moderne udstyr. Det griner folk af i dag, men vi levede tættere på naturen dengang, og forstod at tage varsler på det som hændte, siger Peter Grønkjær.

Han har været med ved mange strandinger i tidens løb, og kan berette om hvordan man kunne høre tudehornene gennem tågen fra de nødstedte fartøjer. Som regel blev besætningen reddet, og så samledes man om at bjærge lasten. Det skal lige tilføjes, at man i Peter Grønkjærs tid ikke har slået nødstedte søfolk ihjel. Derimod gjorde mange brave mænd i redningsbådene alt hvad de kunne for at redde liv.

- Men der var jo også penge at hente ved en stranding. Dem som hjalp til, fik en andel i det som blev bjærget, og folk var jo fattige dengang. Det var en stor begivenhed, når der var en stranding, siger Peter Grønkjær.

Mange af de gamle skikke og overtroen hænger stadig ved fiskeriet, også selvom det er blevet fagre nye tider.

*

Man smider altid den første fisk man fanger ud igen, når man er ude med en helt ny kutter for første gang. Man må ikke starte en tur på en mandag. o. s. v.

*

- Der findes mange af sådanne ting. Det er det rene overtro og ævl, og hvor det kommer fra ved jeg ikke. Men overskrider man én af disse uskrevne regler, er man sikker på ulykke fremover, for der er mere mellem himmel og jord end vi ved til, slår den gamle fisker fast én gang for alle.

Tekst: Ann Kerol

Foto: Peter Mørk

Kilde: Thisted Dagblad, 8. oktober 1994.

Matrnr 6u 1994 80 r ved havet 1

Matrnr 6u 1994 80 r ved havet 2

Matrnr 6u 1998 nekrolog

Matrnr 6u Guldbryllup TD 10 12 1990

 

 

 

 

Ørhagevej 124
Matr. nr. 6s, Klitmøller

28/8 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Chr. Peder Pedersen paa matr. nr. 6s. I skødet er paalagt servitut om, at der ikke maa holdes flere end 4 høns paa ejendommen.

Chr. Peder Pedersen var handelsmand og gift med Agnes Pedersen. De byggede hus paa parcellen, men to maaneder efter flyttede de til Thorsted, og d. 28/10 1930 solgte de huset til:

Johan Frederik Mortensen (1890-1964), der var landmand, fisker, opsynsmand ved redningsvæsenet og formand for fiskeriforeningen. Han blev 1916 gift med Pouline Andersen Grønkjær (1892-1929) fra Vangsaa. De boede først paa matr. nr. 38h og derefter paa matr. nr. 13. Efter Pouline A. Grønkjærs død flyttede Frederik Mortensen til matr. nr. 6s og i 1953 blev han gift med Birgithe Kirstine Andersen, enke efter Niels Kiora Grønkjær. Hun døde 28/3 1990. Huset overgik til hendes søn af første ægteskab:

Ove Grønkjær, der døde i 1994. Næste ejer blev hans morbroder:

Viggo Andersen.

Matrnr 6s Forrest huset i 1988

Forrest huset i 1988

Ørhagevej 130
Matr.nr. 6r,  Klitmøller

28/8 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Konge Frost paa parcellen matr.nr. 6r. Peder Konge Frost byggede hus paa parcellen. Skødet er paalagt servitut om, at der ikke maa holdes flere end 4 høns paa ejendommen.

19/8 1933. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Konge Frost paa matr. nr. 6af.

Peder Konge Frost (1900-1960) var fisker og første gang gift med Hansine Marie Bach (1905-1940) og anden gang, 1955, med Kristiane Krogh, f. 1915.

Kristiane Krogh var første gang gift med Niels Frøslev fra Mors. Han var sømand og kom under krigen til Amerika. Efter krigen blev de skilt og Niels Frøslev blev gift i Amerika, men efter hustruens død rejste han tilbage til Danmark., og blev efter Peder Konge Frosts død igen gift med Kristiane Krogh og bosatte sig hos hende i huset paa matr. nr. 6r.

1981. Ejer Kristiane Frøslev, f. Krogh, gift med Niels Frøslev.

Matrnr 6r Huset i 2001

Huset i 2001

Ørhagevej 134
Matr. nr. 6q, Klitmøller

Huset stod oprindelig paa matr. nr. 2a + 70 i Kvadderkjær, men blev flyttet til Ørhagevej 134 af:a

Therkild Christensen (1846-1928), der var født i Hjardemaal Klit. Han var gift med Dorthe Kathrine Stentoft (1843-1922), født i Nebel, V. Vandet.

Therkild Christensen var fisker og d. 1/4 1881 blev han ansat i redningsvæsenet, hvorfra han tog sin afsked 1/10 1907 paa grund af alder. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 9 gange med rakatapparatet i redningen af 165 skibbrudne. Han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn.

Den næste ejer af huset var:

Anders Christensen Konge, der boede paa matr. nr. 25. 14/5 1930 solgte han huset til:

Peder Nørgaard Christensen fra Sennels. Han var gift med Marie Korsgaard Andersen.

Ved skødet til Peder Nørgaard Christensen er der paalagt matr. nr. 6q servitut om, at der ikke paa ejendommen maa holdes flere end fire høns.

Peder Nørgaard Christensen og hustru flyttede til Thisted og d. 18/10 1932 solgte de huset til:

Christen Nielsen kaldet Boesen, der var født i Vorring 1866. Han var 1. gang gift med Dorthe Cathrine Jacobsen, d. 1905 og 2. gang 1905 gift med Maren Nielsen fra Visby, født 1873. Christen Nielsen boede tidligere paa matr. nr. 19. Han var slagter. 21/12 1942 solgte han matr. nr. 6q til:

Jens M. Vegeberg (1890-1979), der var gift med Ingrid Vegeberg (1905-1970). 11/3 1950 solgte de huset til:

Anders Christensen, Malermester i Thisted. Huset benyttes nu til sommerhus.

Matrnr 6q Klitmller Therkild Christensen

Matrnr 6q Huset i 1983

Huset i 1983

Matr. nr. 6p
Ørhagevej 150,
Klitmøller


Huset blev bygget 1934 af fisker og murer Anders Chr. Philipsen Christensen (1889-1974), der tidligere boede paa matr. nr. 12e, Bolvigsvej 10. Han var første gang gift med Petrine Larsen (1889-1938) og anden gang med Kirstine Nielsen.
Efter sidstnævntes død solgte arvingerne huset til:
Mogens Svenningsen fra Hanstholm, der ombyggede huset til restaurant, som fik navnet ”Niels Juel”.
  

Matrnr 6p 251119 32

 

Matrnr 6p Bodega Brndingen

Matrnr 6p Claus Busch 50 r

Matrnr 6p Huset i 1986

Huset i 1986

Matrnr 6p Rest Niels Juel Klitmller

Matrnr 6p Sangen fra demarken 1

Matrnr 6p Sangen fra demarken 2

Matrnr 6p Smaglst

Matrnr 6p Treklveret

Matrnr 6p Tvangsauktion

Matr. nr. 6o.
Ørhagevej 169,
Klitmøller.



7/4 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Chr. Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6o.

Peder Christian Andersen Grønkjær (1888-1963) fra Vangsaa, søn af fisker Anders Grønkjær, blev 1916 gift med Mariane Andersen (1895-1973). De boede først paa matr. nr. 20c, men i 1930 byggede de hus paa parcellen matr. nr. 6o.
P. C. A. Grønkjær var fisker, kutterfører fra 1933. Fører af kutteren “Svanen”.
24/4 1931. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Chr. Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6t.
11/4 1951 solgte Peder Chr. Andersen Grønkjær matr. nr. 6o og 6t til sønnen:

Rudolf Andersen Grønkjær (d. 1989), gift med Ella Grønkjær.
  

Klitmller 1937 Mariane og Peder Chr Andersen GrnkjrKlitmøller 1937 Mariane og Peder Chr. Andersen Grønkjær

Klitmller 1941 Mariane og Peder Chr Andersen GrnkjrKlitmøller 1941 Mariane og Peder Chr. Andersen Grønkjær
  

Matr. nr. 6n.
Ørhagevej 163,
Klitmøller.


7/4 1930. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Christensen Konge paa matr. nr. 6n.

Martin Christensen Konge (1882-1974) boede paa matr. nr. 10q, Ørhagevej 85. Han solgte parcellen til en nevø:

Christen Konge (1911-1980), søn af fisker Anders Konge. Han blev gift med Kristine Jensen og de byggede hus paa parcellen.
I sine unge aar uddannede Christen Konge sig indenfor handel og drev i længere tid købmandsforretning i Stenbjerg. Forretningen blev solgt og han flyttede til Skjern som forsikringsinspektør. Under det lange fravær fra egnen beholdt Chr. Konge og hans hustru deres hus i Klitmøller og i 1967 flyttede de tilbage. Med sin sans for handel og tal var Christen Konge næsten selvskreven til at overtage posten som forretningsfører for Klitmøller Fiskeeksport efter Peder Munk Madsen. Her var han beskæftiget i ni aar med sit virke paa Hanstholm Havn.
I 1979 flyttede ægteparret ind i et nybygget hus, Ørhagevej 117 i Klitmøller. Her kom de imidlertid kun til at opleve nogle maaneder, før Christen Konges sygdom gjorde det nødvendigt, at de flyttede paa plejehjemmet.
Christen Konges store fritidsinteresse var frimærker og mønter. Ægteparret var hele livet tilknyttet Indre Mission.
Huset paa matr. nr. 6n hedder ”Siesta”.

1981. Ejer: Svend Sand Mortensen.
  

Matr. nr. 6m.
Ørhagevej 142,
Klitmøller.



15/1 1930. Skøde fra baadebygger P. Chr. Mortensen til broderen Christian Josef Mortensen.

Christian Josef Mortensen var gift med Kristine Johanne Schmidt. De byggede hus paa parcellen, men aaret efter døde Chr. Josef Mortensen. 21/10 1931 solgte enken huset til:

Martin Mortensen (1872-1938), født i Vangsaaa og gift med Mette Marie Josefsen (1881-1952). De boede tidligere paa matr. nr. 6c, Ørhagevej 149. Ægteparret byggede hus paa matr. nr. 6æ og flyttede dertil. 17/1 1936 solgte de matr. nr. 6m til svigersønnen:

Chr. Christensen Odder (1899-1944), der var fisker og gift med Marie Elisabeth Mortensen. Chr. Christensen druknede ved en mineulykke under krigen.

1981. Ejer Marie Elisabeth Odder.

Matrnr 6m Chr Christensen Odder til hjre i 1928

Matr.nr. 6m - Chr. Christensen Odder til højre i 1928

Matrnr 6m Huset i 2001

Huset i 2001

Matr. nr. 6L,
Ørhagevej 159.
Klitmøller.


19/9 1928. Skøde fra Anders Christenser Konge til Peder Munk Madsen paa matr. nr. 6L. Ved skødet er der paalagt servitut om, at ejeren af matr. nr. 6L ingenlunde paa ejendommen maa holde flere end 4 høns.

Peder Munk Madsen (1897-1978) var født i Vorupør, fiskeeksportør, gift med Ottomine G. Frederikke Munk Madsen.
De byggede hus paa pareellen.
1990. Ejer: Ottomine C.F. Munk Madsen.

Thisted Dagblad, 8. april 1972

Forhenværende fiskeeksportør P. Munk Madsen, Klitmøller, som fylder 75 år onsdag den 12. april, blev i sin tid - det vil sige i 1926 - set an og antaget af tre Konger, en spøgefuld omstændighed, som udensogns nok taler til de royalistiske følelser, men som i Klitmøller ikke vakte nogen opmærksomhed. De tre Konger var nemlig brødrene Martin, Anders og Jens Konge, medlemmer af den Kongeslægt, som på så mange felter har været toneangivende i flere generationer. - Klitmøller Fiskeeksport blev oprettet i 1926, og man skulle have en brugbar mand til at lede den forretningsmæssige side af sagen. Det blev P. Munk Madsen, og om hans brugbarhed vidner tilstrækkelig tydeligt den kendsgerning, at han blev i pladsen i 42 år.
P. Munk Madsen har alle dage været havbo - født i Nr. Vorupør - men der var intet, der pegede hen imod, at han det meste af sit liv skulle blive mølbo, endda mølbo med liv og sjæl. Han var søn fra fiskeeksportfirmaet Munk Madsen & Sønner. Nr. Vorupør, men ikke med i firmaet. Han uddannede sig i kolonialbranchen, og var kontormand i Frederikshavn, da det ulykkelige skete, at familiefirmaet i Vorupør ikke kunne klare skærene. - Klitmøller-fiskerne havde i et vist omfang afsat deres fangster til Munk Madsen & Sønner, men besluttede nu at etablere deres egen fiskeeksport. Der gik bud til Vorupør-firmaet med en forespørgsel om, hvorvidt en søn herfra kunne tænke sig at tage jobbet. Familien pegede på P. Munk Madsen.
- Jeg sprang så på cyklen og kørte langs stranden til Klitmøller for at fremstille mig, fortæller Munk Madsen. - Jeg fik foretræde for de tre Konger; Martin, Anders og Jens, hvoraf den førstnævnte endnu lever og tilbringer sin alderdom på De gamles Hjem i Hanstholm. Han er over 90. Da de havde set mig tilstrækkeligt an, ansatte de mig, og siden da har jeg gerne pralet med, at der skulle hele tre Konger til at ansætte mig. Jeg havde det godt med disse tre Konger. De var prægtige mænd med faste meninger, uden at jeg derfor vil kalde dem stejle. De var i mangt og meget toneangivende og dertil fremragende fiskere. Anders Konge var Klitmøller Fiskeeksports første formand.

Da katastrofen ramte Klitmøller
Fiskekesporten begyndte forholdavis beskedent med 23 fiskere som medlemmer. På det tidspunkt boede der i Klitmøller omkring 80 aktive fiskere med en kutterflåde på en snes fartøjer. Fire år senere opsagde de øvrige fiskere deres handelsforbindelse i Thisted og sluttede sig til Klitmøller Fiskeeksport. Det gav jo vind i sejlene. Den fisk, vi eksporterede, var altid af høj kvalitet, fordi den var dagfanget. Den gang var hummer-fiskeriet her på kysten også et aktiv, som desværre nu er forsvundet sammen med hummeren. Det gik egentlig helt godt i Klitmøller, indtil katastrofen ramte ubønhørligt hårdt i 1944, da tre både minesprængtes og gik ned med 12 fiskere, i virkeligheden hver syvende aktiv fisker i fiskerlejet. Det var en ulykke, der ramte mange smerteligt. Fiskeeksporten gik i spidsen for en indsamling, der indbragte 125.000 kroner til de efterladte.

Vi støbte kuglerne
Kort tid efter sin tiltræden gjorde P. Munk Madsen sig skyldig i en egoistisk handling: Han købte den skønneste af byggegrundene i Klitmøller og byggede på en klittop det hus, hvor han og hustruen stadig bor - med udsigt over havet og over landingspladsens brogede mylder af bygninger. Som en konsekvens af at Klitmøllerflåden på et tidligt tidspunkt flyttede til Hanstholm Havn, afhændede Klitmøller Fiskeeksport i fjor landingspladsens bygninger til Hanstholm Kommune for et beløb i underkanten af 100.000 kroner.
- Jeg ved ikke, hvad fiskeeksporten vil bruge de penge til, men jeg håber, at de anvender dem med fornuft, tilføjer P. Munk Madsen. Med fornuft mener jeg, at man bør give de gamle fiskere deres del. De gamle, som nu lever af deres folkepension, har været med til at skabe de værdier, som eksporten har afstået til kommunen, og man bør ikke glemme dem.
Og så glæder jeg mig iøvrigt over, at der udfoldes bestræbelser for at bringe bygningerne i stand, så de ikke forfalder. Det er et miljø, der er værd at bevare. Ærlig talt: det er trist at se landingspladsen tom.
- Og hvem er bl. a. skyld i, at den er det?
- Nå, ja, min egen andel i den udvikling kan jeg jo ikke bestride, og jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm: jeg har ikke fortrudt noget som helst. Hanstholm Havn har altid været en hjertesag for mig. Min rolle i den sag begyndte med, at jeg i 1928 blev udpeget som sekretær i Centralforeningen af fiskeriforeninger i Thisted Amt, som den gang havde sognefoged, amtsrådsmedlem Anton Jensen som formand. Han blev jo en af dem, der stod forrest i kampen for Hanstholm Havn, da politikerne blev lunkne efter krigen. Da Hanstholm-udvalget blev nedsat i 1946 med amtmand H. Egedorf som formand med den opgave at slå på stortromme for havnesagen, blev redaktør Kjeld Jensen, Thisted, og jeg hans nærmeste medarbejdere. Vi tre støbte alle de kugler, som udvalget skød af. Det er troligt nok, at man i centraladministrationen fandt os en kende påtrængende. Jeg husker at trafikminister Kai Lindberg en gang sagde til mig lettere Irriteret: ”Nå, hvad er det så De vil sige i dag”. Jeg svarede ved at pege på ordene ”Med lov skal land bygges” og sagde, at denne udmærkede regel åbenbart var møntet på hele landet med undtagelse af Hanstholm. Nå, det blev jo Kai Lindberg, der som minister kom til at indfri vore forventninger, og det skal han bestemt ikke have utak for. Da folketinget vedtog loven om Hanstholm Havn, sagde vi: ”Brødre, det dages i nordvest”.
Mit hjertesuk om den tomme landingsplads i Klitmøller skal såmænd kun udlægges derhen, at jeg synes, flytningen til Hanstholm skete lidt hovedkulds. Nå, jeg tror, fiskerne er faldet godt til på Hanstholm Havn. De små kystbåde kan vi ikke undvære. Det er dem, der lander havnens fineste fisk. Det bør det store hartkorn skrive bag øret, når man f. eks. vælger bestyrelse i fiskeriforeningen.

Kystfiskeriets repræsentant i 35 år
P. Munk Madsen har i otte år været medlem af den daværende Vester og Øster Vandet-Klitmøller sogneråd, og han kan også se tilbage på en betydningsfuld organisatorisk indsats for vestkystens fiskere. Da Danmarks Havfiskeriforening blev oprettet i 1932, var Munk Madsen blandt stifterne, og han fik sæde i den første bestyrelse. I hovedbestyrelsen var han i ikke færre end 35 år kystfiskeriet en god talsmand. Da han i 1967 trak sig ud af hovedbestyrelsen, takkede man ham med et æresbrev.
- Er tiden ikke inde til, at de danske fiskere slår deres organisationer sammen?
- Nej, under ingen omstændigheder. Det er nu min mening. Det er muligt, at andre er af den anden opfattelse. Erhvervets vilkår her på Vestkysten adskiller sig stadig så stærkt fra vilkårene i den øvrige del af landet, at jeg ikke rigtigt kan se nytten af en sammenlægning af Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening. Mit fødselsdagsønske skal altså ikke være, at der må komme nye signaler for det organisatoriske, men derimod at den medvind, der har præget dansk fiskeri i det sidste par år, må fortsætte, for det har fiskerne fortjent. Ken
Matrnr 6l 20183672 0881
  Matrnr 6l Huset i 1998

Huset i 1998

Matr. nr. 6k,
Ørhagevej 144,
Klitmøller.


2/1 1925. Skøde fra Anders Christensen Konge til P. Chr. Mortensen paa matr. nr. 6k.

Peder Chr. Mortensen (1899-1969) var baadebygger og boede paa matr. nr. 6c. 8/3 1950 solgte han parcellen til sønnen:

Chr. Meinert Mortensen, baadebygger. gift med Lykke Birgitte Bang Mortensen. I 1948 byggede han hus paa parcellen, men i 1972 flyttede ægteparret til matr. nr. 6bd. Kræn Havssti 6 og huset paa matr. nr. 6k blev solgt til:

Tage Hammerskov, tandlæge i Nykøbing NI, gift med Gudrun (Gugge) Højgaard Jensen. De byggede forretning til huset og havde i nogle aar tøjforretningen Gugge.
1997: samme ejer.

 

Matrnr 6k Huset i 1998
  

Matr. nr. 6i,
Ørhagevej 123.

Klitmøller


12/12 1922. Skøde fra Anders Christensen Konge til Niels Chr. Andersen paa matr. nr. 6i, 25k, 28i.

I skødet er der paalagt servitut om, at der ikke maa holdes høns paa ejendommen.

Niels Chr. Andersen (1897-1968) byggede hus paa matr. nr. 25k og den 14/11 1933 solgte han matr. nr. 6i og 25l til:

Niels Andreas Nielsen (1888-1965), der var købmand og gift med Karen Nielsen (1891-1965). De boede og drev købmandsforretning paa matr. nr. 10h, Vestermøllevej 31, men byggede købmandsforretning paa matr. nr. 6i og flyttede i 1935 forretningen dertil. 2 aar efter blev der bygget en etage paa huset, og her blev indrettet en beboelseslejlighed. 28/8 1950 solgte Niels Andreas Nielsen forretningen og huset til sønnen:

Gunnar Nielsen, der er gift med Else Nielsen.
Niels Andreas Nielsen og hustru flyttede til Idylvej i Thisted.

I 1974 dannede Gunnar Nielsen et anpartsselskab med købmændene Morten Jensen og Arnold Salmonsen. De startede Klitmøller Indkøbscenter og købmandsforretningen paa matr. nr. 6i blev nedlagt. Gunnar og Else Nielsen flyttede til Vestermøllevej 39 og senere til Ørhagevej 76.

1981. Ejer: Jeppe Nicolaj Andersen.
Matrnr 6i Huset til venstre  

 

 

Matr. Nr. 6g,
Ørhagevej 155,
Klitmøller.


10/12 1920. Skøde fra Anders Christensen Konge til Albert Holler paa matr. nr. 6g. Skødet er paalagt servitut om, at der ikke maa holdes fjerkræ paa ejendommen.

Albert Marinus Holler (1896-1944) var fisker og druknede under anden verdenskrig paa vej hjem fra fiskeri, da baaden løb ind i et minefelt. Han blev 1917 gift med Martha Rasmussen Due, født i Sjelle 1892. Fra 1918 til 1920 boede de paa matr. Nr. 9 i Klitmøller. Denne ejendom solgte de og byggede hus paa matr. Nr. 6g.
17/3 1956. Skifteretsattest som adkomst for Martha Holler paa matr. Nr. 6g. Huset blev solgt til barnebarnet

Aksel Holler Grønkjær.
1981. Samme ejer.
1997. Ejer: Niels Vejling Langergaard.

Matrnr 6g HusetMatrnr 6g Klitmller 2008 rhagevej 155 001
  

Matrikel nr. 6f

6/7 1920. Skøde fra Anders Christensen Konge til brødrene Knud og Ole Nielsen Krogh paa matr. Nr. 6f. De byggede et dobbelthus paa grunden.
Knud Nielsen Krogh (1892-1970) var fisker og gift med Mette Odder (1902-1985). De overtog den østlige del af huset, matr. Nr. 6bo, Ørhagevej 135A.
1996. Ejer: Mariane Krogsgaard Yousfi.

Ole Nielsen Krogh (1891-1987) var søfarende og fisker, gift med Elisabeth Krogh (1893-1976). De overtog den vestlige del af huset, matr. Nr. 6f, Ørhagevej 136B.
I 1996 bebos huset af Kaj Nørgaard.
  

Matrnr 6f og 6bo Dobbelthuset i 1983

Matrnr 6f nekrolog

Matrnr 6f artikel

Matrnr 56 g salgsannonce

 

 

Ørhagevej 165.
Klitmøller.
Matr. nr.6au.


Peder Christian Andersen Grønkjær byggede hus på parcellen.

Peder Christian Andersen Grønkjær (1888-1963), født i Vangsaa. Han var fisker og gift med Mariane Andersen (1895-1973). De boede tidligere på matr. nr. 20c, Kræn Tækkersvej 17.

1981. Ejer: Leo Roed Rasmussen.

1995. Samme ejer.

________________________________________________________________

Matrikel nr. 6av,
Ørhagevej 146, Klitmøller


Christian og Anna Phillipsen Pedersen byggede huset i 1953 og solgte det i 1997, hvorefter de flyttede til Thisted.

Matrnr 6av Huset i 1997Matrnr 6av Guldbryllup
  

 

Ørhagevej 137
Matrikel nr. 6ak, Klitmøller

14/3 1934. Skøde fra Anders Christensen Konge til Jens Hansen paa matr. nr. 6ak og 6a1. Jens Hansen byggede huse paa grundene.

13/3 1937 solgte Jens Hansen matr. nr. 6ak til:

Aksel Christian Andersen Grønkjær (1909-1944), gift med Mette Nystrup Andersen. Han var fisker og omkom ved en mineulykke paa havet under krigen.

I 1947 blev Mette Nystrup Andersen gift med Poul Christensen Odder (1916-1982). I nogle aar var han ansat i handelsflaaden, men bosatte sig derefter i Klitmøller og var resten aflivet beskæftiget med arbejde i tilknytning til det lokale fiskeri. Ved giftermaalet overtog han matr. nr. 6ak. og han blev strandfoged efter sin bedstefader, et hverv han varetog til sin død. Poul Christensen Odder var desuden redningsmand og deltog igennem aarene i mange redningsaktioner.

1982. Ejer: Mette Nystrup Odder, f. Andersen.

Matrnr 6ak Huset i 2001

 Huset i 2001

Matrnr 6ak Artikel

 

 

Ørhagevej 118, Klitmøller
Matr. nr. 6d

30/11 1918. Skøde fra Anders Christensen Konge til Peder Christian Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6d og 25i.

Peder Christian Andersen Grønkjær (1888-1963) var født i Vangsaa og blev 1916 gift med Mariane Andersen (1895-1973). De byggede hus paa parcel nr. 6d.

Peder Christian Andersen Grønkjær var uddannet fisker og kutterfører fra 1933. Fører af kutter "Svanen". Ægteparret flyttede til matr. nr. 20c og den 6/3 1924 solgte Peder Christian Andersen Grønkjær huset til broderen:

Carl Marinus Andersen Grønkjær (1890-1950), født i Vangsaa, og gift med Kristine Nystrup (1886-1972. De boede tidligere paa matr. nr. 20c Carl Marinus Andersen Grønkjær var fisker.

18/7 1957 solgte Kristine Nystrup Grønkjær huset til:

Henry Chr. Madsen (Bunk), fisker og gift med Emma Johansen.

1981: samme ejer.

Matrnr 6d Huset i 2001

Matr. nr. 6c, Klitmøller
Ørhagevej 149.


2/10 1916. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Mortensen paa matr. nr. 6c. Han byggede hus paa parcellen.
Martin Mortensen (1872-1938) var født i Vangsaa og blev 1899 gift med Mette Marie Josefsen (1881-1952), der ligeledes var født i Vangsaa. De boede tidligere paa matr. nr. 22a, Baunbak 15. Martin Mortensen var uddannet som kystfisker. Fiskeskipper i Klitmøller 1905-1930. Opsynsmand ved Klitmøller faresignalstation fra 1930, tidligere formand for Klitmøller Fiskeriforening.
2/2 1922. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Mortensen paa matr. nr. 6k.
I 1929 byggede Martin Mortensen hus paa matr. nr. 6æ, Ørhagevej 152, og ægteparret flyttede dertil.
24/10 1929 solgte Martin Mortensen matr. nr. 6c til sønnen:
Peder Chr. Mortensen (1899-1969), der var baadebygger og gift med Ellen Christensen fra Videbæk.
Peder Chr. Mortensen byggede værksted ved huset og drev i mange aar et anset baadebyggeri.
8/3 1950 solgte Peder Chr. Mortensen matr. nr. 6k til sønnen Chr. Meinert Mortensen.

Matr. nr. 6c blev overtaget af sønnen:
Christen Josef Mortensen, der videreførte baadebyggeriet, sidst i Hanstholm.
1981: samme ejer.

Matr.nr. 6c. Det hvide hus til venstre er beboelseshuset. Den lange bygning er baadebyggeriet og sidebygningen smedien. Bygningen, der ligger skraat for vejen, er det gamle værksted.

Matrnr 6c Huset Til hjre vrkstedet

Huset til højre er værkstedet.

Matrnr 6c Peder Chr Mortensens bdebyggeri

Peder Chr. Mortensens bådebyggeri.

Matrnr 6c Peder Chr Mortensen

Peder Chr. Mortensen.

Matrnr 6c udklip 1

Matrnr 6c udklip 2

Matrnr 6c udklip 3

 

 

 

 

 

Matr. nr. 6b, Klitmøller
Ørhagevej 125.


5/12 1910.Skøde fra Anders Christensen Konge til Christen Nielsen Dragsbæk paa matr. nr. 6b
Christen Nielsen Dragsbæk (1877-1947) blev 1910 gift med Ane Kathrine Christensen (1874-1949). De byggede hus paa parcellen. Christen Nielsen Dragsbæk var uddannet som fisker og sømand. Tidl. medlem af bestyrelsen for Klitmøller Fiskeriforening, formand for samme fra 1923. Medlem af bestyrelsen for ”Centralforeningen for Thisted Amts Fiskeriforening”. Fører af kutter ”Sejren” T. 32.
1/12 1949. Arveudlægsskøde til sønnen:
Niels Dragsbæk (1911-1976). Han var fisker og blev 1943 gift med Petra Helene Jensen, f. 1923 i Lemvig og plejebarn hos tømrermester Anders Chr. Dragsbæk i Klitmøller.
1981. Ejer: Petra Helene Dragsbæk.

Fisker Chr. Nielsen

Chr. Nielsen Dragsbæk med fiskekurv, Klitmøller 1930

Matr. nr. 6as, Klitmøller

Kræn Haussti 5.


30/9 1931. Skøde fra Anders Konge til Thorvald Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6z.

4/10 1941. Skøde fra Peter Christian Mortensen til Thorvald Andersen Grønkjær paa matr. nr. 6as.

Thorvald Andersen Grønkjær (1906-1944) var fisker, omkom ved mineulykke under anden verdenskrig. Han var gift med Karen Marie Hedemann fra Vadum.

1/4 1955. Skifteudskrift hvorefter Karen Marie Grønkjær hensidder i uskiftet bo efter Thorvald Andersen Grønkjær. Matr. nr. 6as.

1/4 1955. Skøde fra Karen Marie Grønkjær paa matr. nr. 6as til:

Arild Knudsen Pedersen, gift med Esther Bach. Huset blev overtaget af deres datter:

Karen Knudsen Bach gift med Tage Grønkjær.

1981. Matr. nr. 6as: Karen Knudsen Grønkjær, født Bach.

1981. Matr. nr. 6z: Christian Larsen Christensen

MAtr nr 6as

Huset i midten ligger paa matr. nr. 6as.

Redningsstationen
Matr. nr. 6ap, Klitmøller.

1/9 1861 udstedte Christen Ubbesen lejekontrakt med bestyrelsen for det nørrejydske redningsvæsen paa et stykke jord af matr. nr. 6 i Klitmøller.

30/10 1902. Lejekontrakt fra Chr. Bak Madsen til Landbrugsministeriet paa et stykke grund af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1/11 1902.

18/12 1902. Deklaration hvorved Chr. Bak Madsen giver Landbrugsministeriet tilladelse til at opføre et fyrhus og opsætte 2 lysskærme paa et stykke jord af matr. nr. 40a med fri og uhindret kørsel dertil fra og til vejen til Ørhage.

4/6 1909. Deklaration hvorved Christen Bak Madsen giver det nørrejydske redningsvæsen ret til at anlægge og benytte en 6 meter bred vej over matr. nr. 40a.

20/Redningsmand Jens Mortensen Frost51915. Lejekontrakt fra Christen Bak Madsen til bestyreren af det nørrejydske redningsvæsen paa et grundstykke af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1. Oktober 1915.

**************

Uddrag fra bogen "Det Nørrejydske Redningsvæsen", udg. 1927.

Stationen Klitmøller

høre til de ældste paa Kysten, idet der allerede i 1847 ankom til Stedet et af Frimurrlogen i København skænket Raketapparat. Ved Loven af 26. Marts 1852 indtraadte Stationen under Redningsvæsenets Organisation, og ved Lov af 11. November 1860 blev Stationen udvidet til ogsaa at være Baadstation. Der blev opført et Baadhus i 1861, hvilket senere b1ev ombygget i 1890. Stationens første Redningsbaad byggedes af Skibsbygmester Bonnesen, og den ankom til Stationen i 1861. I 1866 afløstes Redningsbaaden af en ny af Bonnesen bygget selvrejsende Baad, og den tidligere Baad blev afgivet til den da nyoprettede Station ved Tversted. Den selvrejsende Baad blev ved Stationen indtil 1881, da man ved Strandingen af Barkskibet "Slejpner" 1880 var bleven klar over, at Baaden var for tung, og der blev du anbragt en ny paa Orlogsværftet bygget Redningsbaad. Den selvrejsende Baad blev ført til Orlogsværftet, hvor den blev ombygget og derefter anbragt ved Stationen Flyvholm. I 1895 ankom der til Stationen igen en ny paa Orlogsvæftet bygget Redningsbaad, og den tidligere Baad blev da anbragt ved Bistationen Thyborøn Nord. I Februar 1916 ankom en ny paa Orlogsværftet bygget Motorredningsbaad. Ro-Redningsbaaden forblev ved Stationen til i September 1918, da den blev afgivet til Hundested Fiskeriforening. Den 28. Maj 1907 kæntrede Redningsbaaden ved en øvelse. Ingen af Mandskabet mistede Livet, men en af dem kom saa slemt til Skade, at han maatte tage sin Afsked.

Stationens første Opsynsmand var Toldkontrollør og senere Toldforvalter C. L. Bolwig, R. af Dbg., Dbmd., p. p., der beklædte Stillingen fra Stationens Oprettelse til den 12. Oktober 1870, da han forflyttedes fra Stedet, han efterfulgtes af Baadmand Peder Frost, Dbmd., som var Opsynsmand til 1. April 1885, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og Baadmand Anders Christian Frost, Dbmd., blev derpaa Opsynsmand, hvilken Stilling han beklædte til den 1. Oktober 1897, da han søgte sin Afsked paa Grund af Alder og efterfulgtes af Baadformand Villads Jensen, der var Opsynsmand til den 26. Maj 1905, da han døde. Derefter blev Stationens Baadformand, Poul Christensen Odder, Opsynsmand, og han beklæder endnu Stillingen.

Ved Stationen Klitmøller har efternævnte Redningsforetagender fundet Sted:

31-1 1853. Brig "Lucina" af Memel 9 Mand reddet, Raketapparat

5-10 - Brig "Herbert" af Scarborough 9 - - -

16-8 1855 Brig "Mentor" af Newcastle 9 - - -

29-1 1856 Engelsk Orlogsskib "Polyphemus 83 - - -

22-12 - Jagt "Hilda" af Nyhamn 6 - - -

2-11 1859. Skonnert "Pilot" af Montrose 4 Mand reddet Raketapparat

5-10 1860 Brig "Harmonien" af Frederiksstad 9 - - -

12-9 1862. Brig "Britannia" af Hartlepool 7 - - -

21-10 - Brig "Ocean" af Tønsberg 9 - - -

12-3 1863 Brig "Hermann" af Anclam 9 - - Redningsbaad

9-9 - Bark "Princesse Louise" af Drammen 12 - - -

6-11 - Galease "Emanuel" af Nykøbing M 4 - - Raketapparat

20-10 1869 3m Sk. "Johanne Elisabeth af Delfzyl 7 - - -

16-12 1870 Kuf "Emilie" af Gronningen 6 - - -

15-9 1872 Brig "Caroline Louise" af Reval 11 - - -

14-4 1874 Kuf "Antje" af Papenburg 3 - - -

14-10 1875 Kuf "Astroom" af Pekela 5 - - -

25-12 1877 Dampskib "Minerva" af Bremen 12 - - -

27-7 1881 6 af Stedets Fiskerbaade 12 - - Redningsaad

11-11 - Brig "Otto" af Barth 7 - - -

23-4 1883 Jagt "Frederikke Marie" af Løkken 3 - - Raketapparat

7-9 - Brig "Thalia" af West Hartlepool 4 - - Redningsbaad

1-4 1884 Barkskib "Pocahontas" af Tønsberg 7 - - -

16-3 1886 Skonnert "Emma Augusta" 4 - - -

29-9 - Skonnert "Caroline" af Nykøbing M 5 - - Raketapparat

10-3 1887 Brig "Helios" af Arendal 1 - - Redningsbaad

15-10 1889 Kuf "Fortuna" af Grossefehn 4 - - Raketapparat

8-6 1890 Brig "Fanny" af Frederiksstad 8 - - -

8-2 1891 Dampskib "Harry" af Gøteborg 13 - - -

21-2 - Dampskib "James J. Dickson"

af Gøteborg 19 - - Redningsbaad

16-10 - Kuf "Agie" af Greetsiel 3 - - Raketapparat

12-2 1892 Jagt "Trækfuglen" af Stavanger 3 - - Redningsbaad

10-3 1893 Dampskib "Terje Viken" af Bergan 12 - - Raketapparat

1-11 - 1 af Stedets Fiskerbaade 4 - - Redningsbaad

23-1 1895 3 af Stedets Fiskerbaade 14 - - -

17-11 1897 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

15-11 1898 Dampskib "Ainamo" af Bjørneborg 8 - - -

5-11 1899 Dampskib "Salamanca" af Newcastle 16 - - Raketapparat

10-8 1902 Kuf "Henrike" af Brake 3 - - Redningsbaad

14-12 - Barkskib "Drot" af Skien 12 - - -

19-2 1904 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

20-11 1905 3m Skonnert "Juno" af Riga 9 - - Raketapparat

31-12 1907 Dampskib "Pelikan" af Altona 19 - - -

4-1 1909 Dampskib "Lepanto" af Grimsby 9 - - Redningsbaad

12-4 1911 "Victoria" af Tjockö 7 - - Raketapparat

24-3 1918 Skonnertkuf "Rotterdam"

af Rotterdam 1 - - Redningsbaad

11-10 1921 Dampskib "Mode" af Stockholm 15 - - -

20-9 1922 1 af Stedets Fiskerbaade 2 - - -

4-2 1926 Dampskib "Damsterdiep"

af Rotterdam 14 - - Raketapparat

9-2 - Samma Skib 7 - - Redningsbaad

I alt er der saaledes ved Stationen Klitmøller reddet 465 skibbrudne, men medens Forholdet ved de omtalte Stationer har været det, at Redningsbaaden har været det Middel, hvormed Redningen er sket, er Raketapparatet nu det overvejende, og dette fortsættes paa den øvrige Del af Kysten helt ned til Nymindegab.

Desuden har Stationens Apparater i 96 Tilfælde været sat i Bevægelse, uden at blive afbenyttede af de skibbrudne.

Man kan ikke, naar der skal berettes om de ved Klitmøller stedfundne Virksomheder, undlade at omtale det sørgelige Forlis af Barkskibet "Sleipner" af København, som paa Rejse fra Grimsby til København med en Ladning Kul, strandede den 19. November 1880, og hvorfra hele Mandskabet omkom, ialt 14 Mennesker. De nærmere Omstændigheder ved Strandingen og de dermed i Forbindelse staaende Forhold er følgende:

Henimod Middagstid den 19. November 1880 bemærkedes ved Redningsstationen Klitmøller, at der kom et Barkskib nordfra holdende Kurs langs med Land. Vinden var NO., og der var den Gang ikke særlig høj Sø. Skibets Kurs vakte Opmærksomhed, og da det desuden førte Flag, som kunde tyde paa, at der var noget i Vejen, og endelig da det saa ud til, at der skiftedes Kurs for at sætte Skibet paa Land, skyndte den paa Stranden tilstedeværende Strandfoged sig at gøre Melding til Redningsstationen. Skibet stødte paa Grund Kl. 12, og et øjeblik efter var Raketapparaterne paa Strandingsstedet. Der blev straks affyret en dobbelt Raket og senere en enkelt. Den sidste udløb omtrent hele Raketlinens Længde, men det viste sig, at de ikke engang naaede Halvvejen ud til Skibet, der stod omtrent 400 Favne fra Land. Man maatte da afvente Redningsbaadens Ankomst, og den blev fremskyndet saa meget som muligt. Da den ankom til Stranden, havde Forholdene forværret sig betydeligt. Det blæste nu friskere, men navnlig havde Søen sat meget paa. Uheldigvis valgte man nu at gaa ud lige for Skibet, idet Strømmens Kraft blev undervurderet, men Mandskabet vilde skynde sig for hurtigst muligt at naa ud til de skibbrudne. Det viste sig imidlertid umuligt for Mandskabet at ro den tunge Baad ud over Braaddet paa Revlen, og af den haarde Storm førtes den mod Læ, saa at den maatte sættes paa Land. Hestene kom hurtigt til, og Redningsbaaden blev uden Ophold kørt nordefter paa Kysten, og denne Gang gik den ud et godt Stykke til Luvart for det strandede Skib, og Mandskabet arbejdede af al Kraft paa at naa ud til dette, men Søen, der var tiltaget mere og mere, viste sig umulig at bryde, og Redningsbaaden maatte paany landsættes et langt Stykke i Læ af Skibet. Man besluttede da at sende et ridende Bud til den til Luvart liggende Redningsstation ved Hanstholm, om at komme med Redningsbaaden derfra, og der blev saa igen afskudt 3 Raketter efter hinanden ud mod det strandede Skib, som nu aldeles overskylledes af Braadsøen, men det var altsammen spildt, da Afstanden var altfor stor. 2 Timer efter Grundstødningen gik den ene Mast over Bord, 1 Time derefter den anden Mast og atter en halv Time efter den tredie, og straks derefter skiltes Skibet ad. Besætningen paa Skibet faldt nu en efter en i Søen med Rigningen, og da Klokken var 4, var Skibet aldeles sønderslaaet, og hele Besætningen var omkommen. - Ved Stationen Hanstholm ankom det ridende Stafet Kl. 3, og Mandskabet blev samlet med største Hast og begav sig paa Vej med Redningsbaaden. Man var bestemt paa at sætte den ud og derefter ro til Skibet, skønt dettes Master paa dette Tidspunkt var faldne og intet kunde ses, men da kom der Afbud fra Strandingsstedet, at der ikke var mere at udrette.

At denne sørgelige Stranding vakte Opmærksomhed rundt om i Landet er selvfølgelig, og det stod som uforstaaeligt for mange, at en hel Skibsbesætning paa 14 Mand saaledes kunde omkomme ved højlys Dag, naar alle Redningsapparater var til Stede. Det manglede ikke paa Angreb i Bladene paa de 2 Redningsmandskaber ved Klitmøller og Hanstholm, og disse Angreb - der dog for Størstedelen skrev sig fra Folk, der ikke havde Forstand paa det, som de skrev om - resulterede da i, at der fra Indenrigsministeriet blev beordret en Undersøgelse af Forholdene i sin Helhed ved den paagældende Begivenhed. Hvad der nu allerførst blev oplyst var, at det strandede Skib var af den Beskaffenhed, at det var i høj Grad uforsvarligt at lade det befare Søen, tilmed med en Kullast paa Kølen. Af Skibets ilanddrevne Logbog fremgik det, at Besætningen i England havde været klar over Skibets Tilstand og havde nægtet at gaa med. Der havde du været fort Forhandlinger paa det danske Konsulat i Hull, og Besætningen var da gaaet ind paa at sejle med Skibet, mod at der blev forhyret 3 Mand ekstra til at pumpe. Skibet har i det stormfulde Efteraarsvejr været tumlet meget omkring, og tilsidst har det da ikke kunnet flyde længer, og det er da bleven besluttet at sætte det paa Land. Om Formiddagen saas Skibet fra Hanstholm Fyr og Signalstation komme østfra langs Landet, men det holdt samme Kurs som andre Fartøjer, og Sejlføringen var ikke anderledes, end hvad Forholdene krævede. Da Skibet havde rundet Pynten, holdt det sydefter langs Kysten, og noget efter fik man at vide ved Signalstationen, at Skibet var strandet ved Klitmøller, men ingen kunde komme i Tanker om, at der var Fare for Besætningen, og der b1ev da heller ikke fra Fyrpersonalets Side foretaget nogen Melding til Redningsstationen, som først blev bekendt med Strandingen, da den ridende Stafet ankom fra Klitmøller. Angrebene paa Stationen Hanstholm blev derfor snart fundne ubeføjede, og vedkommende Angriber saa sig nødsaget til at gøre Stationens Opsynsmand og Baadformand en uforbeholden Undskyldning. Men det maa endnu oplyses om det Strandede Skib, som var bygget i 1853, at de paa Kysten inddrevne Vragstumper viste sig altsammen at være saa raadne, at det ikke var til at forstaa, at Skibet i det hele havde kunnet hænge sammen. –

Hvad Redningsmandskabet ved Klitmøller angaar, da blev det ved Undersøgelsen og ved de afholdte Forhør tilfulde bevist, at der ikke kunde lægges dette Mandskab noget til Last med Hensyn til Mod og Opofrelse for at redde de skibbrudne. Det er tidligere anført, at Redningsbaaden første Gang burde have været ført til Luvart, før den sattes ud, men Mandskabet troede at have Kraft nok til at ro Redningsbaaden frem, og det er da forklarligt, at det ved den besværlige Transport fremkaldte Tidsspilde søgtes undgaaet. Men dertil kom, at Redningsbaaden var meget tung at transportere, og Uhensigtsmæssigheden ved de selvrejsende Baade viste sig ret ved denne Lejlighed. Baadens høje Stævne saavel for som agter, gjorde den altfor meget udsat for Vindens Paavirkning og ved en Lejlighed som denne, hvor Vinden var tværs, maatte Baaden drive af.

Resultatet af de stedfundne Undersøgelser blev da, at der ikke kunde rejses nogen Anke mod Redningsvæsenet, men der blev dog bygget en ny Redningsbaad til Klitmøller, og den ældre Baad blev aldeles ombygget, navnlig blev Selvrejsningsevnen taget fra den. - Af de øvrige ved Stationen Klitmøller udførte Redningsforetagender fremsættes følgende:

Den 14. December 1902 om Aftenen Kl. 93/4 blev der af den udsendte Strandvagt telefoneret, at der var strandet et Skib paa Hansted søndre Strand. Det blæste en stiv Kuling al SSV. med tæt Taage og en Del Sø, og Vagten erklærede, at da der ogsaa var telefoneret til Stationen Hanstholm om at komme med Redningsbaad og Raketapparater derfra, skønnedes der ikke at blive Brug for Klitmøller Redningsbaad. Men ved Midnatstid, da Redningsbaaden fra Hanstholm ikke var kommen, og da Søen var tiltagen betydelig i Styrke, ansaas det nødvendigt at tilkalde Klitmøller Redningsbaad, og dettes Mandskab blev da sammenkaldt saa hurtigt, som det lod sig gøre. Baaden blev kørt til Stranden ved Ørhage, hvor den sattes i Vandet Kl. 1˝ om Natten, og den kom heldig udenfor Brændingen. Da Taagen var meget tæt, var det vanskeligt at finde Skibet, som stod 1 Mil Nord for Stationen, og af hensyn til Braaddet kunde der ikke roes saa nær Land, at dette kunde ses, hvorfor der maatte styres efter Kompas. Da Redniugsbaaden havde roet en Tid, var den, begunstiget af den med gaaende Strøm, kommen saa langt, at der saas et Blus fra det strandede Skib, og der holdtes da ind til dette, som stod i en Afstand af 600 Alen fra Land, med Forskibet vendt indefter. Da Redningsbaaden blev bemærket fra Skibet, roede en af Skibets Baade ud til Redningsbaaden og blev liggende der, medens denne gik ind til Skibet og optog den tilbageværende Del af Besætningen, 7 Mand, som laa i en anden Baad ved Siden af Skibet, idet man hvert Øjeblik frygtede, at dette skulde skilles ad. Fra Land blev der nu givet Signal om, at det var forbundet med overhængende Livsfare at lande ind for Skibet, og Redningsbaaden gik da ud efter igen til den første Skibsbaad, hvori befandt sig 5 Mand, og begge Baade holdt derpaa nordefter. Efter at begge Baade med megen Vanskelighed paa Grund af Taagen var kommen forbi Hanstholmspynten, indtoges de fem Mand fra Skibsbaaden i Redningsbaaden, og efter en Times Roning mod den haarde Kuling og i den høje Braadsø, som adskillige Gange fyldte Redningsbaaden, naaede denne lykkelig Land Kl. 6 om Morgenen. Det var en lang og anstrengende Tur i den kolde Vinternat, men Besværlighederne var dog ikke forbi, idet Redningsbaadens lange og vanskelige Transport tilbage til Stationen stod tilbage, og først Kl. 3 om Eftermiddagen naaede man tilbage hertil. Det strandede Skib var Barkskibet "Drot" af Skien, paa Rejse fra Blyth til Langesund med Kul. –

Af de ved Stationen ansatte Mænd maa nævnes efterfølgende:

Strandkontrollør C. L Bolwig blev ansat som Opsynsmand ved Stationen ved dennes Oprettelse, og samtidig overtog han Ledelsen af de 2 Nabostationer Hanstholm og Nørre Vorupør. Med stor Dygtighed varetog han denne meget omfattende Stilling, og ledede en lang Række af de ved de 3 Stationer forefaldne Virksomheder, indtil han den 12. Oktober 1870 blev udnævnt til Toldforvalter og flyttede fra Stedet. Han døde i 1875. Som Paaskønnelse af sin pligtopfyldende Ledelse af de 3 Stationer blev han i 1851 dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn og i 1857 med Fortjenstmedaljen i Sølv, senere blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Anders Christian Frost blev ansat som Baadmand den 1. April 1872 og avancerede til Opsynsmand den 1. April 1885, hvilken Stilling han beklædte til 1. Oktober 1897, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og dekoreredes da med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Han døde den 22. September 1901. I Tjenestetiden deltog han 10 Gange med Redningsbaaden og 10 Gange med Raketapparaterne i Redningen af 140 skibbrudne.

Jens Mortensen Frost blev ansat som Baadmand i 1870 og beklædte denne Stilling til 1902, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han havde deltaget 13 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 184 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Christen Bak Madsen blev ansat som Baadmand den 1. Januar 1875. Ved Redningsbaadens Kæntring under øvelse den 28. Maj 1907 kom han saaledes til Skade, at han maatte søge sin Afsked den 1. Juli s. A. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 182 skibbrudne, og han er dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Poul Christensen Odder blev ansat som Baadmand den 1. Oktober 1892 og avancerede den 1. Oktober 1896 til Baadformand samt den 1. Juni 1905 til Opsynsmand, hvilken Stilling han endnu beklæder. Han har deltaget 12 Gange med Redningsbaaden og 7 Gange med Raketapparatet i Redningen af 158 skibbrudne, og er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Therkild Christensen ansattes den 1. April 1881 og tog sin Afsked paa Grund at Alder den 1. Oktober 1907. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 165 skibbrudne. Han er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Peter Bolesen blev ansat som Baadmand den 1. April 1877 og beklædte denne Stilling til 1. Oktober 1903, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

***********************

BRANDFORSIKRING

Aar 1861, d. 5. Novembr., indfandt undertegnede Branddirekteur sig i Klitmøller, for tilligemed Formanden for Sogn taxationsmændene Hr. Controlleur Bolvig og Sogn taxationsmand Hans Chr. Hansen at taxere til Indlemmelse i Landets almindelige Brandforsikring det i Vestervandet Sogn, Klitmøller By, opførte Baadhuus til Opbevaring af Redningsbaaden.

Huset befandtes at være 18 Alen langt, 8 Alen bredt, 23/4 høit til Rimmen, Fyrre Overtømmer, Grundmur, Straatag, paa den ene ende var anbragt en Vognport, paa den anden og paa begge Siderne en Lem.

Huset, der bestaar af 7 Fag, taxeredes pr. Fag til 85 Rdl., hvilket udgjør ialt 595 Rdl.

Det er forsvarlig indrettet mod Ildsfare og ligger over 100 Alen fra nærmeste Nabobygning.

Af Brandredskaber forefandtes 2 Brandspande.

C. Manses Bolvig H. C. Hansen

*****************

Strandinger ved Klitmøller

nedskrevet af Villads Jensen

Følgende beretning om strandinger ved Klitmøller er nedskrevet af Villads Jensen (1853-1905), der var opsynsmand ved Klitmøller redningsstation til 26/5 1905.

En del af strandingerne staar ikke opført i stationens protokol, naar der ikke medvirkede redningsbaad eller raketapparat ved strandingerne.

Villads Jensens bog om strandinger og andet blev overtaget af datteren Johanne Marie Jensen (d.1979), der brændte bogen.

Kuf "Cathinka" af Thisted strandet d. 26. Juli 1858. Besætningen, 4 mand, reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Pilot" af Montrose strandet d. 2. november 1859. Mandskabet, 4 mand, reddet ved raket.

En Jagt fra Thisted. 3 mand reddet.

Brig "Harmonien" af Frederiksstad strandet d. 5. oktober 1860. Mandskabet, 9 mand, reddet ved raket.

Evertgalease "Frederik Emanuel" af Blankenese strandet d. 27. november 1861. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Brig "Vilhelm Tell" af Arendal strandet d. 20. december 1860. 7 mand reddet ved hjælp fra land.

Kuf "Marie" af Leer strandet d. 21. oktober 1860. 4 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Britania" af Hartlepol strandet d. 12. september 1862. 7 mand reddet ved raket.

Brig "Ocean" af Tønsberg strandet d. 21. oktober 1862. 9 mand reddet ved raket.

Brig "Herman" af Anclam strandet d. 12. marts 1863. 9 mand reddet ved redningsbaad.

Bark "Prindsesse Louise" af Drammen strandet d. 9. september 1863. Vinden s.v. med høj sø. Kl. 2 eftermiddag kom skibet i sigte med nødflag hejst, hvorfor redningsapparaterne straks bragtes til stranden. Kl. 4 stødte det, men saa langt fra land, at det ikke kunde naaes med raketten. Baaden gik derfor ud, kom lykkeligt paa siden af skibet, og førte dets besætning, 12 mand, iland kl. 5.

Galease "Emanuel" af Nykøbing paa Mors strandet d. 6. november 1863 kl. 3˝ eftermiddag. Stærk storm og voldsomt oprørt sø. Da skibets farlige stilling alt tidligere var bemærket fra stationen, var dennes mandskab samlet paa kysten, da strandingen skete. Skibet førtes af den høje sø op over havstokken. Redningsmandskabet kastede da udhalerlinien ombord og halede ved hjælp af samme besætningen, 4 mand, i land. Da den sidste gik fra borde, faldt masterne og skibet søndersloges aldeles.

Skonnert "De Adler" af Delfzyl strandet d. 24. november 1863. 6 mand reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Usco" af Liebau strandet d. 11. december 1863 uden folks medfølge.

Tjalk "Harmina" af Vildervank strandet d. 15. Februar 1864. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Bark "Amezone" af Barth strandet d. 7. juli. Af besætningens 14 mand druknede 13. En blev reddet ved hjælp fra land.

Skonnert "Deodata" af Tønsberg strandet d. 1. november 1867. 5 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Fleetly" af Blyth strandet d. 4. december 1867.

Bark "v. Ilstein" af Uckermunde strandet d. 21. december 1867. 11 mand reddet ved hjælp fra land.

Skonnertkuf "Emilie" af Groeningen strandet d. 16. december 1870. Formiddag kl. 101/4. Vinden n.v. Da skibet alt var blevet bemærket kl. 8˝ var raketapparatet til stede, da strandingen skete. Skibet kom imidlertid saa nær land, at der opnaaedes forbindelse med en line, der blev kastet fra stranden uden hjælp af raketter. Ved denne line blev den tykke trosse halet ud til skibet, og paa denne maade reddedes besætningen, 4 mand, samt kaptajnens hustru og datter, ialt 6 mennesker, i redningsstolen.

En tjalk strandet 26. februar 1871 uden folks medfølge.

Søndagen d. 15. september 1872 om morgenen kl. 4 strandede ved Klitmøller briggen "Caroline Louise", kaptajn Frichmuth af Reval, kommende fra Newcastle til Stokholm med en ladning kul og cinders. Mandskabet, 11 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet blev vrag og kun lidt af ladning og inventar blev bjerget.

Natten mellem den 13. og 14. april 1874 strandede kuffen "Antje", kaptajn Heijenge af Papenburg, bestemt fra Bremen til Petersburg med Harpix. Forbindelse med skibet opnaaedes ved første raketkast, hvorefter besætningen, 4 mand, blev halet i land i redningsstolen.

Tjalken "Harmine" af Vildervank, som strandede d. 15. februar 1864, blev udsat fra stranden det samme aar.

Kuffen "Elise" blev sat ud den 6. november 1873.

Kuffen "Antje" blev udsat fra stranden den 19. maj 1874.

Den 31. oktober 1876 om formiddagen kl. 9 strandede galeasen "Louise", kaptajn P. Tiemann af Blankenese, bestemt fra Halmstad til London med omtrent 1100 tdr. havre. Storm af n.n.v. Besætningen, 4 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet vrag, ladningen bjærget.

Den 11. november 1876 om aftenen kl. 10 strandede dampskibet "Adler" af Elbing, kaptajn C. Heiden, bestemt fra Elbing til Vilhelmshafen med bjælker og planker, Vinden sydlig med snefygning. Besætningen bestod af 12 mand, som blev ombord. Skibet kom flot natten mellem den 12. og 13. november ved hjælp af bjærgerne, som erholt 8000 kroner. En del (1/3) af ladningen blev kastet over bord og 1/3 blev bjærget i land. Resten forblev i skibet.

Bark "Marie" af Svelvig ved Drammen, kaptajn Thomas Helgesen, fra Dortrecht i Holland til hjemstedet i ballast, strandet den 17. august 1877 om natten kl. 2. Mandskabet, 9 mand, blev reddet, dels ved egen hjælp, dels ved hjælp fra land. Vinden s.y., mersseilskuling, fejl bestik var grunden til strandingen.

Juledag 1877 om eftermiddagen kl. 2 strandede dampskibet "Minerva", kaptajn D. Otto, bestemt fra Memel til Rotterdam med en ladning bestaaende af byg, hørfrø, hamp og pibestaver. Storm af v.n.v. med voldsomt oprørt hav. Skibet drev ind efter siden til, det tørnede paa Kløvborg grund, skønt maskinen gik for fuld kraft. Ved andet raketkast opnaaedes forbindelse med skibet, som straks blev fuld af vand og sank, hvorpaa 12 mand af besætningen blev halet i land i redningsstolen. 3 mand druknede 1 blev skyllet over bord før strandingen, 1 forsøgte at svømme i land og 1 blev paa skibet og omkom i løbet af natten. Af lasten blev slet intet bjerget, da skibet stod helt under vand og dagen efter itusloges.

Den 16. november 1878 om aftenen strandede paa Ørhagen kjepskonnerten "Emanuel", kaptajn Normann af Landskrona, bestemt fra Helsingborg til England med havre, 1000 tdr., vinden o.s.o stiv kuling. Mandskabet, 4 mand, blev reddet af en fiskerbaad. Lidt af ladningen blev bjerget i tør tilstand, omtrent 200 tdr., og henved 500 tdr. havareret.

Den 19. november 1880 om middagen kl. 12 strandede barken "Sleipner" af Kjøbenhavn, kaptajn H.E. Møller, kommende fra Grimsby bestemt til Kjøbenhavn med en ladning kul. Vinden var nordøst med tiltagende storm og sø. Skibet stødte i bugten udfor søndre aa, stod med siden til land og stille, rørte sig ikke synderligt, men faldt straks efter udover og fyldtes med vand, hvorefter det begyndte at skilles ad, og det varede ikke længe, før mesanmasten faldt. Raketapparaterne kom straks til stede, og der blev af skudt 2 raketter, men de kunde paa grund af den store afstand ikke naa skibet. Saa snart hestene kom, blev redningsbaaden kørt ned til stranden og sat i vandet, men drev af for vind og strøm, og maatte derpaa trækkes et langt stykke nordpaa, hvorpaa den atter forsøgte at gaa til søs, men kunde paa grund af storm og sø ikke gaa over revlen, drev atter af og blev landsat ved aaen. Besætningen paa skibet holdt sig fast paa styrbords bov og en del af dem i fokkerøstet indtil masterne faldt og hele vraget sank under vandet, saa at de alle fandt deres død i bølgerne. Den egentlige besætning bestod af 10 mand, men i England blev den forstærket med 3 mand til (da skibet var læk), som skulde hjælpe at pumpe, saa at de ialt var 13 mand ombord. Efter logbogen, som kom i land, havde skibet været læk hele tiden. Skibet var 28 aar gammelt og fuldstændigt raaddent. En mand af besætningen saas fra Ørhage drivende paa et vragstykke, hvorfor en baad blev sat ud, men da kunde man ikke opdage ham mere. Den 1. december blev 13 mand af "Sleipners" besætning begravet paa Klitmøller kirkegaard, hvor flere hundrede mennesker var til stede. Kisterne var alle skjulte af kranse og blomster, og en mængde flag fulgte ligtoget, og vajede ved kirken og flere huse.

Natten mellem den 7. og 8. januar 1881 inddrev en kuf med bunden i vejret, ladet med jernbanetømmer, paa nordre strand. Skibet blev efterhaanden ituslaaet og en del af lasten bjerget, men det meste drev nordefter i Hansted strand og noget drev til søs. Der var ingen rigning ved skibet og dets hjemsted ubekendt, et stykke træ paamalet navnet kom i land, ellers intet.

Den 11. november 1881 om natten kl. 2 strandede paa Borberg hage briggen "Otto" af Barth, kaptajn C. Haut, fra Liverpool til Reval med salt. Besætningen, 7 mand, blev reddet i redningsbaaden, efter at der først var blevet affyret en raket, som ramte skibet, og forbindelse med skibet ved den tykke trosse paa denne maade var tilvejebragt, men da afstanden fra land var for stor til at hale mandskabet i land i stolen, gik baaden ud, da havet var saavidt roligt. Vinden var vest med tyk taage. Skibet blev efter et par dages forløb fuldt af vand, og ladningen gik tabt. Skibet var 19 aar gammelt.

Den 30. marts 1882 observeredes et skib med bunden i vejret v.n.v. ud af Klitmøller, som blev liggende fast paa samme sted, nemlig paa 20 favnes grunde 9 favne vand. Den 8. april gik 10 mand ud i 2 baade og kappede hul paa skibet, som befandtes at være ladet med pløjede og høvlede brædder af almindelig bredde og tykkelse. De bjergede en flaade i land paa 50 tylter. Den 10. april gik 5 baade ud med 23 mand, som bjergede ca. 80 tylter. Natten mellem den 12. og 13. drev skibet omtrent halvvejen ind til land. Den 13., da baadene igen var ude ved skibet, kom en dykkerdamper "Helsingør" fra København, som var sendt af regeringen, for enten at slæbe det ind til land eller sprænge det i stykker, som derpaa slæbte skibet ind i 4 favne vand, hvor det blev liggende til den 15. april, da det drev i land i bugten, efter at der var losset ca. 80 tylter i forvejen, hvorpaa skibet blev helt udlosset. Der var omtrent 1000 tylter.

Den 4. august 1882 om formiddagen kl. 8 strandede i P. Frosts strand skonnertbriggen "Neptun" af Femern, kaptajn Meulahn, bestemt fra Blyth til Riga med kul. Skibet blev observeret kommende fra syd tæt under land, det blæste en forrygende storm af n.v. med voldsomt oprørt hav. Straks da skibet blev set, kom redningsmandskabet og to vogne til stede, og apparaterne blev saa hurtigt som muligt kørt nord efter, men kom ikke til stede før en kvart time efter at skibet var stødt, og da var mandskabet, 5 mand, allerede i land, saa nær som kaptajnen, der gik overbord, ramt af en braadsø, idet han vilde gaa ned i kahytten. Der var kun to mand til stede og de kunde ikke redde ham. Skibet blev staaende helt, det kom op paa tørt land, og af ladningen blev det meste reddet tillige med rigning og inventarium. Styrmandens navn var I. Haye. Skibet var 22 aar gammelt, men stærkt og godt, men er nu vrag.

Den 23. april 1883 om formiddagen kl. 9 strandede ved Bodbjerg jagten "Frederike Marie", skipper Carl Bast af Løkken, kommende fra Christianssand til hjemstedet med en trælast bestaaende af 50 tylter bord, 125 træer og en del eg, som blev bjerget. Storm af nordost. En raket blev affyret, som traf bovsprydet, hvorpaa mandskabet halede den tykke trosse ud og derpaa kom i land i redningsstolen. Besætningen bestod af 2 mand og 1 passager. Jagten blev udsat fra stranden i maj maaned samme aar.

Fredagen den 7. september 1883 om eftermiddagen observeredes en brig liggende bidevind ind mod land for undermerssejl og fok samt forrestagsejl. Vinden s.v. med byger og høj sø. Kl. 4 gik en baad ud fra Ørhage med 10 mand, da man antog, at skibet var forladt, som ogsaa viste sig at være rigtigt, og naaede briggen ca. ˝ mil vester ud fra Ørhage, hvorpaa de gik ombord, fik styring paa skibet og landsatte det paa Knuden. Redningsbaaden var imidlertid bleven kørt til havet og gik ud for at tilbyde hjælp, men da denne ikke gjordes nødvendig, gik baaden igen i land og blev staaende paa stranden, saa længe der var folk om bord. Fiskerbaaden gik imidlertid ind med forskellige genstande, som var bjerget, men da den var gaaet fra borde, blev skibet drevet ind paa Nørre Knak med 4 mand, som var forbleven om bord, og da den ikke kunde roes ud til skibet der, gik redningsbaaden paany ud og hentede de 4 mand i land. Skibet viste sig at være briggen "Thalia" af Vesthartlepool, ladet med is og var halvfuld af vand, da folk kom ombord. Rigningen og hvad der var ombord blev bjerget 2 dage efter.

Natten mellem den 31. marts og 1. april 1884 strandede i bugten udfor aaen barkskibet "Pocahontos", kaptajn Hansen af Tønsberg, kommende fra Christiania bestemt til Rochester med en ladning humlestænger (smaa spirer ikke over 18 fod). Vinden o.s.o. stiv kuling. Havet roligt. Skibet blev observeret om morgenen, da det blev lyst, hvorpaa redningsbaaden blev kørt til havet og gik ud til skibet, og da mandskabet, ialt 8 mand, var færdige til at gaa i Land, gik de 7 mand i redningsbaaden. 1 mand var gaaet i land med en fiskerbaad med folkenes tøj. Dagen efter, den 2. april, gik folkene ombord for at se, om skibet var læk, og da der kunde pumpes læns i kort tid, blev der ført anker, og man gjorde forsøg paa at sætte skibet ud, hvilket ogsaa lykkedes samme aften kl. 7, efter at en del af lasten var kastet over bord. Dækslasten havde mandskabet selv kastet ud om natten, da det stødte. 10 af vore folk blev udtaget til at gaa med skibet for at pumpe, hvorpaa det afsejlede den 3. april og kom heldigt til Christianssand dagen efter. Den akkorderede bjergeløn var 1/3 af skib og ladnings værdi, naar det kom i havn, hvilket beløb sig til 4000 kr.

Tirsdagen den 16. marts 1886 om morgenen kl. 7 strandede i Klitmøllervig lidt syd for landevejen skonnerten "Emma Augusta", kaptajn Scharmberg af Barth, kommende fra Sunderland bestemt til Rostock med en ladning smedekul, storm af nordøst og stadig braad paa revlen. Forbindelse med skibet opnaaedes med andet raketkast, men da redningsbaaden imidlertid kom til stede, roedes denne ud til skibet, og indtog besætningen, 4 mand, som kom velbeholden i land. 2 timer efter at mandskabet havde forladt skibet, søndersloges dette fuldstændigt, da det var 29 aar gammelt og meget daarligt. Det var 88 tons drægtig og assureret for 9000 rigsmark. Lækage var aarsag til strandingen.

1886, den 29. september kl. 1 eftermiddag, strandede ved Bodbjerg skonnerten "Caroline", kaptajn Rasmussen, af Nykøbing paa Mors, ladet med kul. Skibet stod i havstokken og forbindelse naaedes ved første raketkast, hvorefter mandskabet, 5 mand, kom i land i redningsstolen. ˝ time faldt masterne og skibet søndersloges fuldstændigt. Skibet blev landsat formedels lækage. Det var bestemt fra Newcastle til hjemstedet.

Aar 1889, den 15. oktober, om eftermiddagen kl. 3, strandede i Klitmøllervig kuffen "Fortuna", kaptajn Asviden, af Grossefehn i Hannover, bestemt fra Riga til Bremen med en ladning planker og brædder. Skibet stod i havstokken og forbindelse opnaaedes ved andet raketkast, idet linen fra den første raket blev dreven ilæ af skibet, hvorpaa mandskabet, 4 mand, kom i land i redningsstolen. Vinden var vest med frisk kuling og høj sø. "Fortuna" var 47 aar gammel og meget raadden, det sprang læk natten før og landsattes omtrent fuld af vand. Ladningen blev bjerget altsammen, hvorefter skibet sloges istykker. Det var assureret og kaptajnens eget.

Aar 1890, den 2. oktober om eftermiddagen kl. 3 strandede paa nordre strand kuffen "Marie Cathrina" af Fanø, fra Boness til Nykøbing paa Mors med kul, ca. 500 tdr. Besætningen, 3 mand, kom i land ved hjælp af folk fra land, da skibet kom helt op paa stranden. Kaptajnens navn var Toft. Vinden n.v. haard storm og voldsomt oprørt hav. Skibet blev senere opbrækket.

Fastelavnssøndag aar 1891, den 8. februar, strandede om natten kl. 3 nedenfor Skovhuset dampskibet "Harry", kaptajn Lindke, af Gøteborg. Vinden s.v. tyk taage og høj sø. Melding om strandingen modtoges ved middagstid, hvorpaa redningsapparaterne hurtigst muligt kørtes til skibet, som stod paa revlen ca. 100 favne fra land med forenden ret ind mod land. De 2 første raketter gik ilæ af skibet, den tredie faldt til luvart, hvorpaa linen drev ned paa siden af skibet og blev opfanget af besætningen, som derpaa kom i land i redningsstolen, 11 mand og 2 kvinder. Skibet var 6 aar gammelt, ladet med kul og bestemt fra Sunderland til Varberg. Nogle dage efter fyldtes skibet med vand og blev staaende i havstokken med siden mod land.

Aar 1891 den 21. februar om natten kl. 3˝ grundstødte i tyk taage paa Nørre Knak dampskibet "James J. Dikson", kaptajn Søron, af Gøteborg, kommende fra Antverpen bestemt til hjemstedet med en ladning stykgods. Skibet stødte først paa Vester Knak og fik 2 huller i bunden, men kom flot igen, men da det viste sig, at det vilde synke, blev det sat paa grund igen. Redningsbaaden roede ud til skibet kl. 6 og indtog besætningen, som bestod af 18 mand og 3 fruentimmer samt 2 passagerer, af 3 gange, saa nær som 4 mand, som forblev ombord, da det var blevet lyst og der kom flere baade ud til skibet, hvorpaa losningen straks tog sin begyndelse. Et par dage efter ankom 2 bjergningsdampere og den 27. februar om morgenen kl. 7 bragtes skibet flot, efter at den største del af lasten var ilandbjerget. Det blev derpaa tættet af dykkerne og afgik om eftermiddagen til Gøteborg, hvor det ankom dagen efter i god behold. Ladningen bestod af følgende genstande: 22 store kobberplader, en stor del kobberrør, 12 baller læder, 9 kasser og 11 baller garn, 40 kasser og 5 baller manufakturvarer, 30 sække kaffe, 200 kasser glas, 9 kasser spejlglasruder til 1500 kr. stk. (3 ruder i hver kasse), en masse saltede oxehuder, 300 jernbjælker, 267 baller uld, 100 kasser flæsk, 23 fustager østers, 19 fustager zink, 28 fustager olie og 12 sække kunstgødning.

Aar 1892 den 12. februar strandede paa Nørre Knak jagten "Trækfuglen", kaptajn Ellefsen, af Stavanger, ladet med salt fra hjemstedet til Christianssand. Storm af vest med svær sø. Redningsbaaden gik straks ud og naaede med stor besvær skibet, som laa paa siden og var fuld af vand, hvorpaa mandskabet indtoges og heldigt landsattes. Skibet itusloges fuldstændigt ˝ time efter og drev ind paa stranden, hvorpaa O. Hausgaard købte vraget og lod det opbrække.

Aar 1893 den 3. marts om natten kl. 1˝ observeredes en klar lanterne et stykke tilsøs. Vinden var v.n.v., det blæste haardt og der var megen sø. Redningsapparaterne blev derpaa kørt nordefter saa hurtig som mulig, da skibet stadig drev indefter og ankom samtidig som skibet drev ind i havstokken kl. omtrent 6 mellem Kold og Bredebak, hvorpaa en raket blev affyret, som faldt over skibet og mandskabet, 12 mand, derpaa halet i land i redningsstolen. Det var dampskibet "Terje Viken" af Bergen, kaptajn Brun, kommende fra Kristiania bestemt til London med en ladning is. Den foregaaende aften kl. 8 skete der et brud paa maskinen, da skibet befandt sig 3 mil af land, hvorpaa ankrene kastedes ud, men kunde i stormen og den høje sø ikke holde saa længe til maskinen blev istandsat. Skibet blev fuldstændigt vrag, saa at mandskabets tøj ikke blev bjerget, hele ydersiden itusloges samme dag.

Aar 1894 den 5. januar om aftenen kl. 7˝ strandede lidt nord for Nors aa skonnertbriggen "Ida", kaptajn Petterson, af Oscarshamm. Stiv kuling af øst, søen rolig. Skibet bemærkedes fra byen ved at mandskabet ombord satte ild paa en tjæretønde, hvorpaa redningsbaaden saa snart som muligt blev sat i bevægelse, men kom ikke længere end til Korsvejen, da der kom bud, at besætningen, 7 mand, var landet i egen baad. Skibet var paa rejse fra hjemstedet til Palma paa øen Malorka i Middelhavet ladet med planker. Der blev sluttet akkord om at sætte skibet ud og bringe det i havn for en sum af 7000 kr. Bjergelønnen blev senere ansat til 5000 kr. Der kom mandskab ombord, som førte et anker agterud og derpaa kom skibet flot den næste dags formiddag kl. 9, men det viste sig da, at alle rortapper var brækkede. Skibet afgik til Kanalen kl. 2 og kom ind næste dags eftermiddag bugseret af "Prøven", som derpaa slæbte det til Nykøbing, efter at have lægtet dækslasten over fjordgrunden, hvor det ankom den 12. s.m. Skibet blev nogle dage senere bugseret til Aalborg, hvor det blev udlosset. Aarsagen til strandingen var, at skibet løb saa nær land, med 8 mils fart, at fyret paa Ørhage kunde ses, som de saa vilde gaa til luvart af, da det antoges for en fisker.

Aar 1895 den 24. maj eftermiddag kl. 5 grundstødte paa Kløvborg grund dampskibet "Eva" af London, kaptajn Williamson, kommende fra Sunderland til København med 12000 tdr. kul. Vinden vest, flov kuling, taage, søen rolig. Redningsbaaden roedes ud til skibet, men da besætningen ikke vilde forlade skibet, blev baaden liggende ved skibet. Ud paa natten kom bjergerne ombord og førte ankere, samt begyndte at kaste overbord af ladningen, og næste dags formiddag kl. 9 kom skibet flot og afgik til København, hvor det ankom dagen efter. Bjergelønnen blev bestem ved voldgiftsret. Der blev kastet 1000 tdr. kul overbord. Skibets størrelse var 820 tons. Det var 6 aar gammelt.

**********************

Klitmøller 7/2—1993.

Efter hvad jeg så i "Klitrosens" Avis, så er der et ønske bl.a. om gamle strandinger her i Klitmøller, og her har jeg nogle fra Klitmøller søndre strand.

Kuf Maria Catharine; strandet 2. oktober 1890.

Dampskibet Harry, strandet 8. februar 1891.

Dampskibet James J. Dickson, strandet 21. februar 1891.

Yacht Trækfuglen, strandet den 12. Februar 1892.

Dampskibet Terje Viken, strandet den 10. marts 1893.

Dampskibet Eva, strandet den 24. maj 1895.

Dampskibet Salamanke, strandet den 5. november 1899.

Everten Heenrika strandet den 10. august 1902.

Dampskibet Mistral strandet den 1. september 1906.

Damptrawler Pelikan strandet den 21. december 1907.

Skonnertbriggen Caroline strandet den 25. november 1908.

Damptrawler Lepanto strandet den 4. januar 1909.

Dampskibet Mode strandet den 9. oktober 1921

Dampskibet Damsterdiep strandet den 5. Februar 1926

Damptrawler Haj strandet den 16. februar 1929

Dampskibet Havsley strandet den 18. maj 1939

Dampskibet Maj strandet den 5. marts 1933

Motorskibet Qria=Vaden strandet den 1934

Motorskibet Sekunda strandet den 27. juni 1935

Dampskibet Lynes strandet den 30. oktober 1938

Jeg ønsker at være anonym. Med venlig hilsen til alle.

***********************

Barken »Sleipner«s forlis

ved Klitmøller 1880

Af HENNING SKOV, Viborg

Den 12. november 1880 afsejlede barkskibet "Sleipner" fra Grimsby i England med 480 tons kul med København som bestemmelsessted. Inden afrejsen fra Grimsby havde skibet lækket en del, og besætningen havde derfor nægtet at gå til søs, men ved kaptajnens tilbud om at tage tre mand til ekstrahjælp ved pumpningen lod besætningsmedlemmerne sig overtale til at gå ud. Snart bemærkedes det imidlertid, at "Sleipner" lækkede i tiltagende grad, og mandskabet pumpede uafbrudt på turen over Nordsøen. Efter syv dages rejse, hvor man sejlede om kap med lækagen, som stadig blev større og større, nåede man over under den jyske vestkyst. Om lørdagen den 19. november så folk fra land, at skibet satte kurs mod Klitmøller Strand. Man kunne tydeligt se, at "Sleipner" måtte være meget læk, og man forstod, at skibets kaptajn, trods det stærke bråd på revlerne, som en sidste udvej havde valgt at forsøge at sætte skibet på land.

Dette forsøg endte i en tragedie, og hændelsesforløbet citeres i det følgende fra strandingsprotokollen for Hillerslev-Hundborg herreder.

"Aar 1880 den 19. November Kl. 5 Eftermiddag indfandt Politimesteren i Hillerslev-Hundborg Herreder sig med Fuldmægtig C. Asch tilligemed undertegnede Vidner paa Klitmøller mellem Strand i Anledning af en Dags Eftermiddag modtagen Melding om, at et Skib var indstrandet. Ved Politimesterens Ankomst var Skibet aldeles sønderslaaet og Mandskabet druknet. Fremstod Strandfoged O. Hausgaard af Klitmøller, der forklarede, at Kl. c. 12 i Middags befandt han sig paa Stranden og saae et tremastet Barkskib komme nordfra langs Land med Nødflag, der bestod af et dansk Splitflag. Skibet holdt Kours langs med den yderste Revle og strandede paa den nordre Side af Ørhage Kl. 12. Samtidig med at Skibet strandede, var Redningsmandskabet, der ogsaa havde observeret Strandingen, i Bevægelse med Raketapparatet. Comparenten fik det Indtryk, at Skibet efter den Kours det styrede, vilde paa Land. Som bemærket stødte Skibet Kl. c. 12, og strax efter mødte Raketapparatet paa Stranden. Der blev først udkastet en Raket, der ikke duede, da den faldt kort uden for Land, derefter affyredes en Raket til, der gik den almindelige Længde dog uden at naa Skibet, der stod langt uden for Revlen, antagelig c. 400 Favne fra Land. Imidlertid kom Redningsbaaden tilstede, som blev sat i Vandet, og der giordes 2 Forsøg paa at ro den frem til Strandingen, uden at dette lykkedes, idet Mandskabet ikke kunde ro Baaden over Revlen. Efter Comparentens personlige Meening, har Mandskabet ikke Tillid til Baaden, som efter Comparentens hans Dom er altfor stor og uhensigtsmæssig. Efter Comparentens Meening, var det umuligt for Mandskabet at ro Baaden over Revlen.

Da det viste sig, at Klitmøller Redningsbaad ikke kunde gaa derud, blev der strax sendt ridende Expres efter Hansted Redningsbaad. Imidlertid blev Tiden afbenyttet til at affyre, saavidt Comparenten erindrer, 3 Raketter, uden at det lykkedes at naa Skibet, som stadig blev overskyllet af Søen. Da den sidste Raket gik saa langt, som en Raket kan naa, kun gik godt Halvvejen til Skibet, blev der ikke affyret flere Raketter. Nu begyndte Mandskabet Een efter Een at falde i Søen med Takellagen, der gik overbord, og der gik derfor en Deel Folk ud paa Ørhagen, hvorhen Strøm og Sø førte, og de saa navnlig der, Comparenten var nemlig ogsaa gaaet derud, 1 Mand komme drivende paa et Stykke Vrag c. 50 Favne fra Land. De Tilstedeværende tog da en mindre Fiskerbaad og roede ud indenfor Revlen, men da var den ovenfor omtalte Mand allerede borte. De blev da liggende derude, indtil de af Strøm og Vind bleve tvungne til at gaa iland for om nogen Andre skulde blive drevet henad men saa ingen siden.

Forinden Hansted Redningsbaad kunde komme til Stedet, var Skibet aldeles sønderslaaet, og Mandskabet faldt i Søen, hvorfor der afgik Contraordre til denne Baad. Saavidt Comparenten kunde see, var der paa det indstrandede skib 14 Mand, der alle druknede, da Skibet søndersloges. Kl. var c. 4, da Skibet var sønderslaaet. C. 2 Timer efter Grundstødningen, gik den eene Mast overbord, og ca. 1 Time derefter den anden Mast og ˝ Timestid derefter den 3die Mast, og strax efter skiltes Skibet ad.

Efter Comparentens Meening har Redningsmandskabet gjort, hvad det kunde og opfyldt deres Pligt, men Comparenten maa gjentage, at det er en uheldig Redningsbaad.

Da Skibet strandede, var Vinden Nordøst langs Landet og frisk Kuling, men Vinden tog stadig til og Søen ligesaa. Baadene paa Skibet benyttede Mandskabet slet ikke, og de gik tabt længe før Skibet skiltes ad. Efter at Skibet var ituslaaet, blev der opbjerget, hvad der kom iland og deriblandt en Logbog, der viser, at det strandede Skib har været Barken Sleipner af Kjøbenhavn, ført af Capt. H. E. Møller. Med Politimesteren var mødt paa Stedet Toldinspektør Falck og Strandingscommisionær Consul Bendixen. Paa Strandingsstedet var tilstede Forbjerger Strandkontrollør Skak af Klitmøller, der meddelte, at til at opbjerge det ilanddrevne Vrag var benyttet følgende Bjergere:

1. Peder Svendsen Frost

2. Jesper Andersen

3. Jens Bro

4. Anders Chr. Andersen

5. Chr. Pedersen Frost

6. Niels Christensen

7. Peder Mortensen

8. Jens Hyldgaard

9. Peder Chr. Mortensen

10. Mads Christensen

11. Jens Chr. Brandi

12. P. Brandi

13. Jens Chr. Svendsen

14. Ole Christensen

15. Villads Jensen

16. Peder Holler

17. Niels Chr. Poulsen

18. Chr. Bolesen

19. O. Hausgaard

20. O. C. Vegeberg

Det Ilandbjergede bestaar af

1. En Mængde Vrag

2. 1 Skibsbaad

3. 1 Pram

4. 2 Stk. Fajance

5. 3 Vandfade

6. 4 Kander og 3 Redningsbøjer

7. 1 Blikdunk med Petroleum

8. 1 Blikdunk med Tjære

9. ˝ Tønde med Tjære

Som Vagter ansettes Strandfogederne O. Hausgaard og O. C. Vegeberg. Mødte derefter Strandfoged P. Frost i Klitmøller, Opsynsmand ved Redningsstationen i Klitmøller, der forklarede, at da han i Middags Kl. 12 fik Melding om den indtrufne Stranding, begav han sig strax til Stranden, hvor Skibet da endnu ikke var stødt, og strax efter ankom Raketapparatet. Der affyredes strax 2 Raketter, hvoraf den ene gik 40 Favne og den anden 60 Favne men uden at naa Skibet, der stod mellem 3 a 400 Favne fra Land. Redningsbaaden var strax ankommen til Havet, blev sat i Vandet og roede ad Skibet til men kom ikke længere end til Revlen, som Mandskabet ikke kunde ro over. Baaden blev derefter, da den af Strømmen var ført sydpaa, trukket længere nordpaa og gik igjen ud men drev sønder for Skibet, uden at Mandskabet var istand til at ro baaden over Revlen. Da baaden var kommen sønden for Skibet, blev den landsat, og der gjordes ikke flere Forsøg med Baaden, da det var antageligt, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes. Da det viste sig, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes med Redningsbaaden, sendtes Bud med ridende Expres til Hanstholm, da det var muligt, naar de gik ud længere nordpå, at de kunde naa Skibet, og imidlertid affyredes endnu 3 Raketter, som alle gik godt men ikke kunde naa Skibet, da dette laa for langt fra land. Da den sidste Raket var affyret, var Skibet omtrent splintret og næsten hele besætningen druknet, og da de saa, at der ikke kunde opnaaes Forbindelse med Raketapparatet, affyredes ikke flere Raketter.

Da Mandskabet paa Redningsbaaden i Hansted fra Fyrtaarnet saa, at hele Skibet var skilt ad, satte de ikke deres Baad i Søen.

Efter Comparentens Meening har hele Redningsmandskabet opfyldt deres Pligt. Bjergningsforretningen blev derefter udført".

C. Asch Fm.

Vidner

O. Hausgaard P. Frost

Fredag den 27. maj 1881 bragte Thisted Amtsavis følgende: "I forgaars reistes paa Klitmøller Kirkegaard en Stendysse paa den store Fællesgrav, som gjemmer Ligene af Barkskibet "Sleipner"s druknede Mandskab. I Stendyssen indmuredes en hvid Metalplade, hvorpaa der med ophøiede sortmalede Bogstaver findes følgende Indskrift:

Minde over Barkskibet "Sleipner"s 13 Mands Besætning, der tilsatte Livet paa Klitmøller Strand den 19de November 1880.

Kapt. Harald Emil Møller

Jens Petersen Magleby

Jonas Johannesen

Mathias Svensson

Joh. Fred. Frederikson

Johan Gustafson

Olaf Olsson

Louis Carl Alex. Petersen

Berginius Ferd. Theodor Hansen

Carl Vilh. Lorentz Lindstrøm

Johs. Alex. Weismann

og to ubekjendte Englændere.

Paa Dækket stod de Mand ved Mand

Og bied paa Redning fra Land

Nu ligge de i Graven her

Som tykte sig Frelsen saa nær

Det haab alene vil aldrig glippe

Som bygge fast paa den rette Klippe

Ps. 18, V. 32

Fred med dette Støv"

Tragedien gjorde et dybt indtryk på befolkningen langs Vestkysten, hvilket bl.a. afspejles i et digt af ukendt forfatter. Det dukkede frem på et gulnet stykke papir, der var dateret Klitmøller den 15. juni 1894, altså næsten fjorten år efter forliset. Digtet bar titlen "en sørgelig sang" og skal citeres i det følgende:

"Fra Grimsby stod der i Novembertaagen

de kjække Sømænd i det møre Skib.

Nu over deres Grav sig svinger Maagen

med Sørgesang om deres tabte Liv

De saa, at Skibet var en Druknekiste,

de nægted’ alle at gaa ud igen.

Det var ej Frygt, men Resultatet viste,

at det var Sandhed af de brave Mænd.

Tre Mand blev hyret til de raadne Stumper,

de skulde føres hjem til København,

de maatte Dag og Nat slaa løs paa Pumper

og sejled dog ind i Dødens Favn.

Thi da først Stormen kom, Klitmøller naaede

de til, paa Revlen stod de hurtig fast,

da vidste de ej Bod derpaa at raade,

da var det mangen Sømands Hjerte brast.

Fra Land man saa det, alt blev gjort for Skibet

forgæves, at der stod de tretten Mand,

de raabte Hjælp, de værgede for Livet,

saa nær ved Fædrelandets kjendte Strand.

Tilsidst da Storm og Regn og Søens Fraade

det raadne Skib med Dødens Vagt omgav,

da skildtes Skuden, der var ingen Naade,

de tretten Mand sank i den vaade Grav.

KILDER:

Strandingsprotokol for Hillerslev-Hundborg herreder U377-1906 (B 33D-5214)

(Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1984, side 12-20).

***********************

Klitmøller den 10de October 1861.

S.T.

Her Fuldmægtig Lomborg

i Thisted.

Jeg tillader mig hermed at fremsende en Lejecontract, som jeg beder Dem have den Godhed, at lade tinglæse, og da jeg er paalagt hastigst at indsende samme til Redningscommissionen, vil De forbinde mig meget ved at lade den tinglæse og sende mig den tilbage med en lille Regning paa Gebyret snarest muligt, og skal jeg da sende Beløbet.

Deres med megen Agtelse forbindligst

Bo1wig

(Skøde- og Panteprotokol 1861)

***************************

DYKKERAPPARAT.

Et komplet udstyrer Dykkerapparat, fuldstændig færdigt til Brug, er stationeret i Klitmøller, hvilket bringes til almindelig Kundskab, med Tilføiende, at hvem, der mulig maatte ønske dets Afbenyttelse, vil behage derom at henvende sig enten til Hr. N.A. Frost i Klitmøller eller til

P.C. Nordentoft & Sønner.

Thisted, den 19de August 1862.

(Thisted Amtsavis 21/8 1862). Mandag 20. januar1986)

********************

Istandsættelser i Klitmøller for 225.000 kr.

Det har kostet Hanstholm Kommune omkring 225.000 kr. at sætte nogle bygninger på Ørhage i Klitmøller i stand, viser anlægsregnskaberne for istandsættelserne, som er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen.

Genopbygningen af det tidligere redningshus i Klitmøller efter skaderne ved stormfloden i 1981 tegner sig for det største beløb, nemlig godt 120.000 kr. Det er ca. 5.000 kr. mere end kommunen oprindelig bevilgede til arbejdet, der blev afsluttet for godt et år siden.

En istandsættelse af naboejendommen, der anvendes af Klitmøller Fiskeeksport, beløber sig til 6.191 kr., viser regnskabet for arbejdet. Her var der afsat i alt 20.000 kr. på budgettet, men det overskydende beløb er blevet anvendt til udvendige arbejder, bl.a. sandblæsning af bygningen. Dette arbejde, samt genetablering af nogle redskabsskure i tilknytning til bygningen, løb op i 99.915 kr.

De 70.800 kr. stammer fra en bevilling, kommunalbestyrelsen ydede i april sidste år, mens resten er hentet fra driftsbudgettet for 1986.

Istandsættelsesarbejdet i forbindelse med Klitmøller Fiskeeksports bygning blev færdigt i november 1985.

(Kilde: Thisted Dagblad mandag 20. januar 1986).

Billedtekst:

Matr. nr. 6ap-7: Istandsættelsen af Klitmøller Redningshus efter stormfloden i 1981 kostede 120.000 kr.

*******************

Imellem undertegnede Chr. Jensen Konge af Klitmøller og Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen oprettes herved følgende

GRUNDLEJE KONTRAKT.

1.

Jeg Chr. Jensen Konge bortejer herved til Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen et Grundstykke af den mig, i Følge Skjøde af 14. Marts 1875, thinglæst den 30. Marts 1875, tilhørende Ejendom Matr. No. 6 i Klitmøller, af Hartkorn 1 Skp. 23/4 Alb.; paa hvilket Grundstykke et Hus til Opbevaring af Redningsbaaden med øvrige Tilbehør og Redningsmateriel ved Stationen Klitmøller er opført. Lejemaalet omfatter foruden Byggegrunden fornøden Holde- og Vendeplads, samt fri og uhindret Adgang mellem Bygningen og den tilstødende Vej, der fører til Stranden.

2.

Lejemaalet vedvarer i 49 paa hinanden følgende Aar, men kan opsiges af Redningsvæsenet med ˝ Aars forudgaaende Varsel uden nogensomhelst Udgift ud over den akkorderede Lejeafgift, som ophører ˝ Aar efter Lejemaalets Opsigelse.

3.

Den aarlige Lejeafgift fastsættes til 8, er Otte Kroner, som betales i hvert Aars Marts Maaned for det forløbne Aar.

4.

Grundskatten m.v. af det herved bortlejede Grundstykke bliver Redningsvæsenet uvedkommende.

5.

Ejeren eller senere Ejere skal være uberettiget til at afhænde det ommeldte herved bortlejede Grundstykke, Holde- og Vendeplads i forannævnte 49 Aar, medmindre Redningsvæsenets Brugsret respekteres og ikke ophører forinden, ved at Redningsvæsenet opsiger Lejemaalet.

6.

Ejeren skal ligeledes være forment, at græsse eller tøjre Kreaturer, grave eller lade grave Tørv paa den til Huset anviste Vej, Holde- og Vendeplads og ej heller dyrke denne.

7.

Udgifterne i Anledning af Oprettelsen af denne Kontrakt udredes af Redningsvæsenet og ere Ejeren uvedkommende. I Søgsmaalstilfælde i nærværende Anledning ere Parterne underkastede den ved Forordningen af 25de Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.

Klitmøller, den 2. August 1890.

Kristen Jensen Konge

Til Vitterlighed

N. Andersen A. Chr. Frost

Bestyrelsen for det nørre jydske Redningsvæsen.

Lemvig, den 31te Juli 1890.

(Nørrejydske Redningsvæsen) A. Andersen

Læst inden Hillerlslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den

5. August 1890 og indført i Pantebogen No. 27 Fol. 649.

Nota: Fra Matr. No. 6 i Klitmøller, der er skyldsat for Hartkorn ˝ Alb., er bortlejet et Grundstykke ved Kontrakt af 1. Septbr. 1861, læst 15. Oktbr. s.A., hvorhos Matr. No. 6 er forhæftet i Forening med anden Ejendom for 800 Kroner.

********************

Deklaration

Undertegnede Lodsejere erklære herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 6 Meter bred Vej over vore Ejendomme. – Matr. No. 16a, -15a, -22, -6a, -40a hvilken Ret skal respekters af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodsejerne ere berettigede til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vej.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Bekræftelsen og Adkomstmangelen paa vore Ejendomme.

Klitmøller, den 4’ Juni 1909

Christian Pedersen Bach Jens Olsen Krogh

Matr. No. 16a Matr. no. 15a

A. P. Vang Anders Kristensen Konge

Matr. No. 22 Matr. No. 6a

Chr. Bak Madsen

(Matr. No. 40a)

Læst inden Hillerslev – Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen, den 15’ Juni 10909 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 356.

Notering har ikke fundet Sted i Panteregistret med Hensyn til Matr. No. 22 da denne Ejendom er udstykket i forskellige Parceller, og det ikke kan ses, hvilken af disse Servitutten angaar.

Bloch.

****************

Kongen i Klitmøller

Om det kongelige besøg i Klitmøller er der mange beretninger - og denne tegning fra "Illustreret Tidende". Der blev spist middag på kroen - og bagefter begav majestæterne sig ned til stranden sammen med deres store følge. Og det var en fornøjelse at se, hvor let dronning Louise bevægede sig gennem det dybe sand. Det er i al fald det indtryk, der efterlades ved læsningen af de forskellige beretninger. Netop dét har beretterne - om man så må sige - lagt stor vægt på. Nede på stranden var redningsbåden parat til at gå ud, mandskabet stod i række med deres redningsbælter på. Kongen hilste på dem alle og bad dem foretage en prøve med båden "efter at formanden, konsul Andersen, havde forevist majestæterne den". I en fart blev båden sat i vandet og gled let ud over bølgerne. Da vinden var sydvest, var der kun lidt søgang, men brændingen var dog temmelig stærk "og lod ane den skjulte kraft". Da redningsbåden vendte tilbage, udtrykte kongen ønske om at komme med ud. Og af reservemandskabet blev han båret gennem brændingen ud i båden under stor jubel fra de omkring 500 mennesker på stranden. Rask blev båden roet ud igen og gyngede let hen over bølgerne. Da redningsmandskabet vendte tilbage, blev kongen på samme båret i land – og det er dette øjeblik, først tegneren, der lavede træsnittet har fastholdt for eftertiden.

Kongen i Klitmøller og begæret der fulgte

En anden læser fortalte os, at der levede efterkommere at de to "stoute redningsfolk", der bar kongen i land fra redningsbåden, da majestæten aflagde besøg i Klitmøller efter baneindvielsen i maj 1882. De husker måske billedet fra jubilæumstillægget om Thy-banen forleden - et udsnit af det ledsager dagens artikel.

Efterkommeren er Søster Hausgaard Madsen, Vegendalgården, og det var hendes bedstefar, der var den ene af kongens bærere.

- Jeg var syv år, da bedstefar døde, og hvad jeg ved om hele "affæren", er jo kun, hvad der er blevet fortalt i familien i årenes løb. Hans navn var Otto Hausgaard, han sejlede korn og kreaturer til Norge og træ og støbegods fra Norge. Og det var ham, der byggede badehotellet i Klitmøller, den nuværende kro. For indsatsen under kongebesøget modtog han et sølvbæger, som senere er gået i arv i familien. Men kun til mandspersoner med navnet Otto - som bedstefar. En fætter, Otto Hausgaard i Hirtshals har haft det og efter ham sønnen, Niels Otto Hausgaard. Han er nu død, og sølvbægeret står hos hans enke, slutter Søster Hausgaard Madsen, der også er i familie med den kendte sanger Niels Hausgaard. Det er en anden af hendes fætres sønner. Med mindre han altså bærer mellemnavnet Otto har han ikke mulighed for at arve sølvbægeret, givet af Christian den Niende som tak for ædel dåd under besøg i Klitmøller i 1882…

REDNINGSFOLKENE FRA KLITMØLLER

Og så er der nyt om kongebesøget i Klitmøller!

Endnu en af redningsfolkene er blevet identificeret…

Som omtalt i lørdagsavisen var Otto Hausgaard den ene af de to redningsmænd, der bar kongen i land, efter at majestæten havde været en tur ude på havet i redningsbåden. Nu fortæller Charles Dragsbæk, Vestermøllevej 24, Klitmøller, at det var hans bedstefar, Therkild Christensen, fisker og redningsmand, der var den anden.

- Tegningen i Illustreret Tidende er så god og vellignende, at jeg også kan fortælle, hvem der er hvem. Det er min bedstefar til venstre for kongen!

Therkild Christensen døde i 1929. Han var da 83 år gammel. Ligesom det øvrige mandskab havde han modtaget dannebrogsordenen og var blevet udnævnt til dannebrogsmand. Ordenen var hæftet på hans kiste og blev derefter returneret, som reglerne foreskriver, det fortæller Charles Dragsbæk.

- Jeg har aldrig hørt om, at Otto Hausgaard skulle have fået det sølvbæger, som blev omtalt i avisen af en af hans efterkommere. Men det kan måske hænge sammen med, at Otto Hausgaard ejede badehotellet i Klitmøller, hvor kongen og hele hans store følge havde spist. Det kan måske være som en påskønnelse for den behandling, majestæterne fik her, at Hausgaard modtog sølvbægeret, siger Charles Dragsbæk, der også har været i stand til at identificere en af redningsfolkene i båden: Chresten Bach Madsen, der sidder ved den forreste åre. Han døde i 1940 - over halvfems år gammel - og tre af hans børn bor stadig i Klitmøller. Det er Kristiane Andersen, Jens Bach Madsen og Martin Bach Madsen.

Når der i 1880erne blev fremstillet så gode træsnit, at personerne har kunnet identificeres også mange år efter, hvor man f. eks. kun har få oplysninger at støtte sig til, skyldes det, at de dygtige træskærere arbejdede med fotografier som forlæg.

Fotografier kendte man allerede i 1840erne, men man kunne ikke lave kliceer efter dem, så de kunne ikke uden videre trykkes i aviserne. I stedet havde man så træsnittet, der kunne kopiere ethvert billede, også fotografiet, for man fandt tidligt på at smøre en lysfølsom hinde over træstokken og kopiere fotografiet på den, og så kunne træskæreren arbejde hurtigt og sikkert.

(Thisted Dagblad lørdag 17. april 1982).

************************

DEKLARATION.

Undertegnede Lodseiere erklærer herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 8 Alen bred Vei over vore Ejendomme:

Matr. nr. 1a, 2f, 2g, 3a, 3d, 9, 10, l0a, 11, 12, 47, 48, 49 og 55, hvilken Ret skal respekteres af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodseierne ere berettigede til til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vei.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Behæftelser og Adkomst mangler paa vore Ejendomme.

Klitmøller og Nors den 22. April 1899.

Villads Jensen A. Thingstrup M. Jensen C.P. Hede

P. Hausgaard Frost Jens Chr. Svendsen Chr. Jensen

Svend Bøjer Søgaard, Nors Christen Frost, Nors

Jens Vestergaard, Digegaard Christen Peter Nielsen

Berthel Pedersen Lars Christian Sørensen

Chr. Tingstrups Enke.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 3. Octbr. 1899 og indført i Pantebog No. 31 Fol. 72.

Nota. Da foranstaaende Deklaration ikke giver Oplysning om de bebyrdede Ejendommes Beliggenhed (By og Sogn), har Notering ikke kunnet finde Sted i Realregistret.

Genpartens Rigtighed bekræftes.

Herredskontoret i Thisted den 19. Octbr. 1899.

******************

Klitmøller: 375 er nu med i æ’ Redningshus

Foreningen æ’ Redningshus er med sine 375 medlemmer blevet den største forening i Klitmøller. Mølboer og andre med tilknytning tilKlitmøller bakker op om foreningen, der har som sit formål at drive det gamle redningshus som beboerhus.

Bygningen ejes af kommunen, men foreningen har gennem en lejekontrakt med Hanstholm Kommune sikret sig huset frem til år 2082.

Generalforsamlingen forleden havde samlet i alt 48 deltagere. De fik blandt andet præsenteret et regnskab som viste, at foreningen disponerer over en samlet kassebeholdningpå 145.555 kroner, efter at overskuddet fra sidste års drift, i alt 28.320 kroner, var lagt i kassen.

- Ud af den samlede kassebeholdning er de 125.000 kronerøremærket til etablering af toiletter, fortæller foreningens næstformand, Mogens Goul-Jensen.

En tiltrængt forbedring af toiletforholdene ved det efterhånden meget benyttede beboerhus har længe stået højt på ønskeseddelen. Der er nu opnået enighed med teknisk forvaltning om en placering af toiletterne ved havsiden mod øst.

Det holdt hårdt, men det hjælper at være stædig. Vi har haft mange forhandlinger, og teknisk udvalg er hver gang kommet med andre placeringsmuligheder. Så efter at vi har været hele huset rundt, er vi endt med en placering, hvor vi begyndte, konstaterede Mogens Goul-Jensen i sin beretning til generalforsamlingen.

Blandt foreningens andre aktiviteter er der i årets løb trykt 300 trøjer med salg for øje og det formål at skaffe penge til redningshuset.

Æ’ Redningshus har i løbet af året lagt lokaler til stribevis af arrangementer. Madkurve-fest, fiskebord, gospel-koncert, fest for en gruppe flygtninge fra centret i Hanstholm. Desuden har såvel den lokale Klitmøller-Revy og Limfjordsteateret opført forewstillinger i huset. Limfjordsteateret har til og med tilpasset en scene, så den har nogle mål, der passer til æ’ Redningshus.

Ud over større aktiviteter lejes bygningen også ud til private. Generalforsamlingen godkendte i denne forbindelse et forslag fra bestyrelsen, som ønskede udlejningsprisen sat op fra 600 til 1.000 kroner.

- Men så er rengøring inkluderet i prisen, siger Mogens Goul-Jensen og tilføjer, at der under det gamle system har været problemer med manglende rengøring, når redningshuset har været udlejet.

Bestyrelsen i æ’ Redningshus består af Anne-Mette Jensen, som i øjeblikket har orlov som formand, Mogens Goul-Jensen, næstformand, Grethe Kragh, kasserer, Lis Andersen, Bodil Elsborg og Sonja Bak. Karl Ejner Oddershede blev valgt som suppleant. De øvrige valg var alle genvalg.

jfa

Kilde: Thisted Dagblad 28. februar 1995.

*****************

Navneliste

over

Det ved Redningsstationen paa Klitmøller fast ansatte Mandskab ved Raketkaste Apparatet fra

1ste April 1858

No.

Navne

Alder

Fødested

Thisted Amt

Naar indtraadt i Tieneste

Familie

Anmærkninger

Legd

No.

1.

Christen Christensen Kjær

Jørgen Christensen Brandi

54 Aar

Klitmøller,

Vestervandet Sogn.

ibdem By og Sogn

24de

24de

52

24

15. Januar 1847

1. April 1861

Kone, ingen Børn

Kone, 4 Børn

Afgaaet 1ste April 1861.

1ste April tiltraadt i Kjærs Sted

2.

Mads Christensen Kjær

51 -

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

52

15de Januar 1847

Kone, 3 Børn

57

3.

Peder Frost

41 -

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

32

15de Januar 1847

Kone, 7 Børn

46

4.

Anders Christian Nicolaisen

61 -

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

29

15de Januar 1847

Kone, 6 Børn

67

5.

Ole Christian Chrestensen

27 -

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

75

1te April 1858

gift 3die Feb. 1862

32

Efter Ordre af 29de April 1850

Bolvig

Opsynsmand

6.

Chresten Knudsen, Formand

58

Klitmøller

24de

75

1ste November 1861

Kone, 5 Børn

61

7.

Peder Konge Morthensen

43

Vangsaae

27de

7

1ste November 1861

Kone, 6 Børn

45

8.

Christen Ubysen

33

Vang

24de

780

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

35

9.

Jens Thygersen

52

Klitmøller

24de

117

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

55

10

Anders M. Brandi

30

Klitmøller

24de

18

1ste November 1861

Kone, ingen Børn

33

Eierne af Transporthestene

Jens Bro LArsen,

Peder C. Hausgaard,

C. B. Hausgaard

Efter Ordre af 30te October 1861.

1ste November 1863.

Bolvig

Opsynsmand

1ste April 1862

1865 1ste April

1.

Christen Knudsen, Formand

58

61

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

75

1ste November 1861

Kone, 5 Børn

60. 61.

2.

Mads Chr. Kjer

55

59

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

52

15de Januar 1847

Kone, 3 Børn

58. 59.

3.

Peder Frost

44

47

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

32

15de Januar 1847

Kone, 7 Børn

46. 47.

4.

Ole Chr. Chrestensen

30

33

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

75

1ste April 1858

Kone, ingen Børn

32. 33.

5.

Jørgen Brandi Christensen

31

34

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

445

1ste April 1861

Kone, 4 Børn

33. 34.

6.

Peder Konge Morthensen

43

46

Vangsaae By, Vang Sogn

27de

7

1ste November 1861

Kone, 7 Børn

45. 46

7.

Jens Thyersen

52

55

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

117

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

54. 55.

8.

Christen Udbysen

33

36

Vang By og Sogn

24de

780

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

35. 36.

9.

Anders B. Morthensen

30

33

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

fri

1ste November 1861

Kone, ingen Børn

32. 33.

10.

Anders Chr. Nicolaisen

64

67

Klitmøller, V. Vandet Sogn

24de

29

15de Januar 1847

Kone, 6 Børn

66. 67.

Ejere af Transportheste

Jens B. Larsen, 1 Par Heste,

P. C. Hausgaard, 1 Par Heste,

C. B. Hausgaard, 1 Par Heste

Bolvig

Opsynsmand

1

Christen Christensen Odde - Formand

61/63 1868

Klitmøller, V. Vandet sogn

24

75

1. November 1861

Kone, 4 Børn

2

Mads Chr. Kjær

59/61 1868

ibdem By og Sogn

24

fri

19de Januar 1847

Kone, 2 Børn

3

Peder Frost Pedersen

47/49 1868

ibdem By og Sogn

24

fri

15de Januar 1847

Kone, 5 Børn

2 Sønner gifte

4

Ole Chr. Christensen

33/35 1868

ibdem By og Sogn

24

fri

1ste April 1858

Kone, ingen Børn

5

Jørgen C. Christensen

34/36 1868

ibdem By og Sogn

24

445

1ste April 1861

Kone, 6 Børn

6

Peder Konge Morthensen

46/50 1868

VAngsaae By, V. Vandet Sogn

27

7

1ste November 1861

Kone, 7 Børn

7

Jens Tygersen

55/57 1868

Klitmøller By, V. Vandet Sogn

24

fri

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

8

Chresten Ubesen

36/38 1868

Vang By og Sogn

24

780

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

9

Anders Brandi Morthensen

33/35 1868

Klitmøller By, V. Vandet Sogn

24

fri

1ste November 1861

Kone, 1 Barn

10

Ole Christensen

44/46 1868

ibdem By og Sogn

24

21

1ste April 1866

Ugift

Eierne af Trandsportheste

Jens Larsen Bro 2 Heste - Ľ Miil fra Stationen

P.C. Hausgaard 2 Heste – Ľ Miil fra Stationen

C. Br. Hausgaard 2 Heste – Ľ Miil fra Stationen

Niels Toftdal 2 Heste – efter Resulotion af 3die Sept. 1866

Reservemandskab 1ste April 1866

Peder Jensen Brandi

Niels Andreas Chrestensen

Bolvig

Opsynsmand

1

Christen Knudsen Odde – Formand

64 1869

Klitmøller By, V. Vandet Sogn

24

fri

1ste November 1861

Kone, 4 Børn

afgaaet 1ste April 1870 og hvoraf 3 er gifte

2

Mads Christensen

62 1869

ibdem By og Sogn

24

fri

1ste April 1870

15de Januar 1847

Kone, 4 Børn

Kone, 3 Børn

hvoraf 2 er gifte

3

Jens Thygersen

58 1869

ibdem By og Sogn.

P. Andersen

24

24

fri

1ste November 1861.

1ste April 1870

Kone, 2 Børn.

Kone. ingen Børn

afgaaet 1ste April 1870.

4

P.K. Morthensen

51 1869

Vangsaae Sogn, Vang Sogn

24

fri

1ste November 1861

Kone, 7 Børn

5

Peder Frost Pedersen

50 1869

Klitmøller By, V. Vandet Sogn

24 fri

fri

15de Januar 1847

Enkemand, 5 Børn

hvoraf 2 er gifte

6

Ole Christensen

47 1869

ibdem By og Sogn

24

fri

1ste April 1866

Kone, 1 Barn

Signalraket No. ???

7

Christen Ubesen

39 1869

Vang By og Sogn

24

780

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

8

Jørgen Brandi Møller

37 1869

Klitmøller By og Sogn

24

445

1ste April 1861

Kone, 6 Børn

9

Ole Chr. Christensen Vegeberg

36 1869

ibdem By og Sogn

24

fri

1ste April 1858

Kone, ingen Børn

10

Anders Br. Morthensen

36 1869

ibdem By og Sogn

24

fri

1ste November 1861

Kone, 2 Børn

Eiere af Transportheste

Jens Larsen Bro.

P.C. Hausgaard.

Chr. Br. Hausgaard.

Niels Toftdal.

Alle bosat i Klitmøller i nærheden af Stationen.

Reservemændene er:

Peder Jensen

Niels A. Christensen

Klitmøller den 1ste April 1869

1ste April 1870

Bolvig

Opsynsmand

1 Matrnr 6ap redningsstationen

Redningsstationen

 2 Matrnr 6ap

 3 Matrnr 6ap Klitmller Redningsmand Anders Christian Frost

Redningsmand Anders Christian Frost

4 Matrnr 6ap Klitmller Redningsmand Jens Mortensen Frost

Jens Mortensen Frost

5 Matrnr 6ap Klitmller Redningsmand Christen Bak Madsen

Redningsmand Christen Bak Madsen

6 Matrnr 6ap Klitmller Redningsmand Poul Christensen Odder

Redningsmand Poul Christensen Odder

7 Matrnr 6ap Klitmller Redningsmand Thorkild Christensen

Redningsmand Thorkild Christensen

8 Matrnr 6ap Klitmller Redningsmand Villads Jensen

9 Matrnr 6ap Sleipner

Sleipner

 10 Matrnr 6ap Sleipner 1880

 Sleipner 1880

 

11 Matrnr 6ap kirkebog

Kirkebog

12 Matrnr 6ap Sleipner mindeplade

 

 

 

13 Matrnr 6ap Mistral

Mistral 1906

14 Matrnr 6ap Mistral

15a Matrnr 6ap Fra de gamle aviser 1991

15 Matrnr 6ap SS Harry 1891

SS Harry 1891

16 Matrnr 6ap SS Haj 1929

SS Haj 1929

17 Matrnr 6ap SS Mode 1921

SS Mode 1921

18 Matrnr 6ap Lepantos vrag

Lepantos vrag

19 Matrnr 6ap SS Lynes

SS Lynes 

21 Matrnr 6ap Hanstholm 0276

22 Matrnr 6ap Redningsbåd

Redningsbåd

23 Matrnr 6ap Redningsbd

Redningsbåd

24 Matrnr 6ap Redningsbd 1922

Redningsbåd 1922

26 Matrnr 6ap Sidste redningsbd

Sidste redningsbåd

27 Matrnr 6ap Sidste redningsbd

28 Matrnr 6ap August 1932

Redningsbåd august 1932

29 Matrnr 6ap August 1932

August 1932

30 Matrnr 6ap August 1932

33 Matrnr 6ap Efter stormen 1981

Efter stormen 1981

34 Matrnr 6ap

35 Matrnr 6ap

36 Matrnr 6ap Redningshuset o 1925 Poul Christensen Odder

Redningshuset o 1925 Poul Christensen Odder

 

 

 

Ørhagevej 135
Matr. nr. 6ao, Klitmøller

29/12 1936. Skøde fra Jens Hansen til Lars Chr. Larsen paa matr. nr. 6ao.

Lars Chr. Larsen (1887-1980), født i Hinding, var landpost og fisker. Gift med Anna Cecilie Larsen (1892-1945) fra Ljørslev.

1981. Ejer Frants Harbo Larsen.

1995. Ejer L. Kejser.

Ørhagevej 140
Matr. nr. 6an, Klitmøller

8/10 1934. Skøde fra Martin Mortensen til søn Andreas Mortensen paa matr. nr. 6an. Andreas Mortensen byggede hus paa parcellen. Han var fisker og gift med Karen Sand fra Ø. Hurup.

26/3 1946. Skøde fra Andreas Mortensen til Christian Mikkelsen. Christian Mikkelsen (1890-1981) var født i Hansted og blev 1921 gift med Anna Kathrine Mikkelsen (1896-1969). Christian Mikkelsen startede i 1917 den første rutebilrute Klitmøller - Thisted, som han i 1976 afhændede til sønnen Svend Mikkelsen. Familien boede først paa matr. nr. 49c, Krovej, men under krigen blev huset beslaglagt af den tyske værnemagt.

Christian Mikkelsen byggede en kyllingefarm paa Nystrupvej 51, matr. nr. 32k. Hertil flyttede familien.

1981. Ejer: Tage Pedersen.

Matrnr 6an Huset i 2001

Huset paa matr. nr. 6an i 2001.

Krænhavssti 8
Matrikel nr. 6am, Klitmøller

9/6 1934. Skøde fra Anders Christensen Konge til Jens Andersen paa matr. nr. 6am. Jens Andersen byggede hus paa parcellen.

Jens Andersen (1869-1950) var landmand og fisker. Gift med Karen Jacobsen (1867-1950) fra Snedsted. De boede tidligere paa matr. nr. 18, Johns Vej 35.

14/7 1945 solgte Jens Andersen huset til:

Jenny Jørgine Andersen, der var enke efter Jens Emil Andersen (1918-1944). Han var barnebarn af ovennævnte Jens Andersen.

11/3 1947. Skøde fra Anna Nielsen til Jenny Jørgine Andersen paa matr. nr. 23g.

Jenny Jørgine Andersen blev anden gang gift med Christian Nidolf Christensen og flyttede til matr. nr. 6a1, Ørhagevej 139. Hun solgte huset paa matr. nr. 6am til sønnen:

Børge Emil Andersen.

1995. Samme ejer.

Matr. nr. 6a1, Klitmøller.

2/7 1934. Skøde fra Jens Hansen til Christian Odder paa matr. nr. 6a1. Jens Hansen byggede hus paa parcellen, men solgte det under opførelsen til:

Christian Nidolf Christensen Odder (1910-1977). Han var fisker. strandfoged og en tid formand for Klitmøller Fiskeeksport. Blev i 1933 gift første gang med Inger Marie Andersen Grønkjær (1911-1960), og anden gang med Jenny Jørgine Andersen, der var enke efter Jens Emil Andersen (1918-1944).

6/3 1947. Skøde fra enkefru Anna Nielsen til Christian Nidolf Christensen Odder paa matr. nr. 23h.

1981. Ejer Jenny Jørgine Odder.

Matrnr 6al

Det hvide hus til venstre er huset paa matr. nr. 6a1 i 2001.