Matr.nr. 47, Klitmøller
Hausgaard

Matr.nr. 47 var en af de betydeligste skudehandlergaarde i Klitmøller i sidste del af 1700-tallet. Fra gammel tid havde skudefarten sin faste lade- og losseplads paa det sted af kysten, som i matriklen fik nr. 77, og over Hausgaard, der var dens nærmeste nabo mod øst, gik vejen og trafikken til ladepladsen. Det var den bedst tænkelige plads for en skudehandlergaard, og indehaveren synes da ogsaa paa folketællingens tid i 1787 at have været den rigeste mand paa stedet. Indtil 1780 ejedes stedet af Nebel gods i Vester Vandet.

I 1700-tallet var Peder Andersen Møller (1736-1800) fæster af stedet under Nebel gods. Han var søn af Anders Nielsen Poulsen og Maren Pedersdatter (matr.nr. 42). I 1765 blev han gift med Dorthe Christensdatter Bach (1736-1800), datter af Christen Christensen Kløvborg Bach og Bodil Christensdatter (matr.nr. 25).

Peder Andersen Møller ombyggede huset og i 1780 købte han det, tilligemed et engskifte, af Petronelle Søltoft paa Nebel, for 50 rd. Han var skipper og skudeejer og nævnes 1776 med part i sandskuden “St. Peder”, i 1782 som rheder for sandskuden “St. Jacob” og i skiftet 1800 ejede han ²/₃ part i galeasen “Dorthea Marie”. Det er sikkert ham der gav stedet navnet “Hausgaard”, et navn der ikke tidligere forekom i Klitmøller. I kirkebogen er der ved navnet Peder Andersen Møller tilføjet Hausgaard.

Peder Andersen Møller døde 1/7 1800 paa hustruens begravelsesdag. Boet efter dem blev opgjort til 4367 rd., det største i Klitmøller i mange aar.

Deres datter, Bodil Pedersdatter Møller (1776-1830), blev 1800 gift med:

Jørgen Larsen Holm (1774-1857), søn af Lars Jensen og Maren Jørgensdatter i Hansted. Han overtog stedet og blev ofte kaldt Hausgaard. Han var skipper paa galeasen “Dorthea Marie” og rheder for kreierten “St. Jacob”, slupperne “Fortuna” og “Jørgine Dorthea”.

Den 18/8 1817 tegnede han brandforsikring paa huset:

Nr. 416/3. Et Sted, Ejes og Bruges af Handelsmand Jørgen Larsen Hausgaard.

a. Stuehuuset Øster og vester 20 fag 7 Al. dyb, deels Eeg og dels fyrre Tømmer, klinede Vægge og beklædt med fjæl og Straatækt, indrettet til 3 Stuer, Kamre, Klokken og Brøggers, med Loft, Vinduer og Døre, samt en Bielægger Kakkelovn, Plade i Skorsten,

og Kiedel paa ³/₄ Td. Skorsten og Bageovn afbrændte Sten.                       550 Rd.

b. Et Huus i Nord fra Lit. a af samme Materiale, indrettet til

Korn og Kreatur                                                                                            150 Rd.

                                                                                                                      700 Rd.

Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.

En datter af Jørgen Larsen Holm, Dorthe Jørgensdatter Hausgaard (1802-1848), blev 1838 gift med Otto Graversen Nørgaard (1814-1883), søn af Gravers Jensen Nørgaard og Mette Marie Jensdatter i Stenbjerg. Han overtog stedet efter svigerfaderen og sejlede en del aar som skipper med dennes jagt “Jørgine Dorthea”.

Sørullen v. Vandet:

1828. Sølimitsted nr. 57, Klitmøller. Husmand Jørgen Larsen Holm, 54 Aar, ej i Rullen, Fripas 1818. 1839 Indsidder Otto Graversen Nørgaard, 24 Aar. 1842 Indsidder er nu Beboer og Jørgen Larsen Holm er paa Aftægt.

Den 27/8 1845 blev brandforsikringen fornyet:

Et Sted, forhen ejet og beboet af Jørgen Larsen Hausgaard,

men nu af Skipper Otto Nørgaard og forsikret under No. 37-11

for 700 Rd., befandtes nu saaledes forandret:

a. Stuehuuset i Øster og Vester, ganske ombygget, bestaar nu af

28 Fag 10 al. dyb. Grundmuuret paa søndre side og begge Ender

og Ræsten Bindingsværk med klinede Vægge, beklædt med Fiæl,

indrettet til 2 Stuer, en deel Kamre, Kiøkken og Bryggers. samt

Loe, Lade, Stald, Fæehuus og Faarestie. I Stuerne og Kamrene er

fielle Guld og over 25 Fag er Loft, 2 forsvarlige Skorstene

og Baggerovn, Taxeret til N.V. 1200 Rd., er forhøjelse Sølv                      650 Rd.

b. et Huus i Nord fra Lit.a, Taxeret til N.V.200 Rd., er forhøjelse Sølv        50 Rd.

c. en Qvist udbygget fra søndre Siden afLit.a, 4 fag 8 al. dyb.

Grundmuuret med fyrre Overtømmer og Tegl Tag, indrettet til

Sove Kammer, med fielle Gulv, Loft, Vinduer og Døre.

Taxeret til N.V. 350 Rd., er Sølv                                                                  350 Rd.

d. et Huus i sønder for Lit.a, 8 fag 8 al. dyb, fyrre under

og overtømmer, klinede Vægge, beklædt med flæl og Straaetag,

indrettet til Material Huus.

Taxeret til Navne Værdie 250 Rd., er Sølv                                                  250 Rd.

                                                                                                                    1300 Rd.

Forsvarlig mod Ildsfare, og Stedet som meldt forhen forsikret for 700 Rd.,

altsaa nu for 2000 rd. Sølv.

Matriklen 184: 01. Htk. 0-1-0-0, nyt Htk. 0-0-3-1³/₄.

Otto Graversen Nørgaard blev 1849 gift anden gang med Dorthe Christensdatter Møller Hausgaard (1818-1890), datter af Christen Pedersen Møller Hausgaard og Inger Madsdatter (matr.nr. 28).

I 1852 købte Otto Graversen Nørgaard Matr. nr. 33 i Klitmøller og ægteparret flyttede dertil.

I 1856 solgte de “Hausgaard” til:

Niels Andreas Svendsen Frost Brandi (1812-1895), der boede paa matr.nr. 57.

I 1862 bemærkes det, at stedet “tilhørte det forrige Hausgaard, hvor Bygningerne ere nedbrudte”.

Paa Hausgaards jorder lavede Niels Andreas Svendsen Brandi Frost det saakaldte “Vandingsanlæg”, gravede render, der førte vandet fra Nors aa ind over omraadet, og derved skabte et frugtbart stykke land. Da Nors aa senere blev sænket, sandede omraadet til.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Der anføres kun matr.nr. 47c + 77b, Strandgrund, tilhørende E. Schouboe Poulsen, København.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:

47c. Grosserer Schouboe Poulsen, København.

******

Skjøde

Jeg underskrevne Petronelle Kirstine Søltoft Sal. Provst Riibers giør Vitterligt, at jeg haver solgt og afhændet, ligesom jeg og hermed sælger, skiøder og afhænder fra mig og mine Arfvinger et mig tilhørende Huus ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn og Hillerslef Herred til Velagte Mand Peder Andersen Møller og hans Arfvinger, hvilket Huus bemelte Peder Andersen Møller hidtil har haft i Fæste og beboed og af ham selv er sat og bygged paa Een ham af mig i Fæste overladt og mig tilhørende Grund og Ejendom neml. den ½ deel af et Enge Skifte, som forhen har lagt til Gaarden i Vester Vandet, som Jens Nielsen beboer, beliggende paa Sand Odde ved Klitmøller og ansat for Hartkorn 1 Fj. 2 Alb.. Og skal forbemelte Huus med ovenførte ½ Eng Skifte H.korn 1 Fj. 2 Alb. og alt hvad det Rette tilhører, intet i nogen Maade undtaget, saaledes som haver mig tilhørt og som hand hidtil i Fæste havt haver, følge Kiøberen bemelte Peder Andersen Møller og hans Arfvinger til fuldkommen Eiendom for den Accorderede Suma 50 Rdl., skriver Halvtredsens Tyge Rigsdaler Dansk Courant, hvor for og herved frasiger mig og mine Arfvinger ald Ret og Rettighed til forommeldte Huus ved Klitmøller og dets tilliggende Enge Skifte og H.korn 1 Fj. 2 Alb. og alt hvad det med Rette tilhører og tillagt haver og han i Fæste hidtil havt haver i alle navnlige Deeler, hvilket alt han og Arfvinger, som Ejere af samme, maae giøre og saa nyttig og fordeelagtige, som han og de paa lovlig Maade bæst viide, ville og kunde.

Det til ydermeere Bekræftelse haver jeg dette mit udgivent Skiøde, der til Tinge maae læses og protocolleres, uden mig derom noget dertil at give, egenhændig underskreved og forsegled, saa og formaaed Velagte Mænd Niels Andersen Møller og Christen Olufsen Draxbeck ved Klitmøller, dette mit egenhændigt Skiøde med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.

Nebel d. 30te Decbr. 1780.

Petronelle Kierstine

Sl. Riibers

Som Laugværge

N. Eeg

Til Vitterlighed

Niels Andersen Møller       Christen Olufsen Draxbeck

At ingen Kiøbe Contract, skriftlig Conditioner eller Dokumente om dette Kiøb, som dette Skiøde omformælder, af Kiøber eller Sælger har væred opretted enten af os selv eller andre paa vore Veigne, ville vi naar forlanges med Eed stadfæste.

Petronelle Kierstine Sal. Riibers              Peder Andersen Møller

Fremlagt, læst og publiceret for Retten inden Hillerslef Hundborg Herreders Ting den 20 Marti 1781.

test. R. Steensen                 Vürnfeld

(L.A. Viborg: B 33 B - SP 5 side 429)

********

Skøde

Jeg underskrevne handelsmand Otto Nørgaard af Klitmøller i Wester Wandet Sogn tilstaar og siden vitterliggiør at have solgt og afhendet til Skipper Niels A. Frost af Klitmøller efternævnte mig ifølge Skjøde af 2 Mai 1842 tilhørende Eiendomme, nemlig:

a. Stedet Hausgaard kaldet i Klitmøller By med tilhørende umatrikulerede Eiendomme.

b. et huus i Klitmøller med Ejendomme af gl. htk. 1 Fjk. som tidligere har tilhørt Kirsten Chr. Møll.

c. Konge Korn Tiende af fornævnte Ejendomme, hvilke Eiendomme i den nye Matricul under nr. 47 er ansat for 3 Fjk. 1³/₄ Alb., Glskat 60 Sk.

for den imellem os accorderede Kiøbesum 1000 Rd.

Og da Kiøberen hr. Skipper Niels Andreas Frost har betalt mig Kiøbesurnrnen 1000 Rd. saa skiøde og overdrager jeg saa hermed fornævnte Ejendomme med de samme Rettigheder Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme.

Til Bekræftelse under mit Navns underskrift.

Klitmøller 13 Marts 1856

O. Nørgaard

Til Vitterlighed

L. Søndergaard

I Anledning af Dette Skiøde er betalt til Vester Vandet Fattigkasse 1 Mk.

Agerholm Præstegaard 26 Sept. 1856

Hunderup.

*******

Ildstedsskatter var en form for ekstraodinære skatter, der hyppig benyttedes i ældre tider, som regel i forbindelse med andre skatter. Som en staaende skat indførtes Ildstedeskat ved forordning af 6 Maj 1812. Den skulle svares af alle ildsteder, være sig i værelser, køkkener, bryggerser o.l., efter disses kubiske indhold, som de var bestemte til at opvarme eller hvori de fandtes. Ildstedsskatten blev ophævet i 1816.

Ildstedsskat 1812-1814.

Klitmøl1er: Oldermand Jørgen Larsen Holm.

(Målene er i Alen)                                                                                                                    33

Landsarkivet: Thisted Amtsarkiv vedr. Ilstedsskatter

B 11 – 446

********

BRANDFORSIKRING.

Aar 1869 d. 4 Octbr. foretog undertegnede Branddirekteur Opmaaling af det Skipper Otto Nørgaard tilhørende Pakhus ved Stranden i Klitmøller By, Vestervandet Sogn. Pakhuset, der er det eneste tilbagestaaende Huus af en større Eiendom, hvis øvrige Bygninger er nedrevet, befandtes at være 18 alen langt og 8¹/₄ Al. bredt og er forsikkert for 250 Rd. i Thisted Amtsforening.

Ved samme Leilighed viste det sig, at Otto Nørgaard ogsaa var Eier af et ved Landeveien isoleret beliggende Pakhuus, der ikke tidligere var opmaalt. Dette Pakhuus befandtes at være 25½ Al. langt og 10½ Al. bredt og da det ikke var forsikkeret, taxeredes det til 300 Rd.

Alle andre Pakhuse, hvoraf Otto Nørgaard tidligere har været Eier, er nedrevet.

(Brandirektoratets Vurderingsprotokol) C. Mensen

*******

JOURNAL FOR KREJERTEN ST. JØRGEN

fra Klitmøller ladet med kongelige magasin korn fra Thisted til Norge.

1808

Mandagen den 30te May Kloken 3 om morgenen var Skibe Selskabet møt paa Strandet for udsætte Kreierten i hauget.

Kioken 6 var den i hauget og fortøyet med fornøden anker og tou og udlagt paa sædvanlig Lade Plas.

Kl. 7 begynte vi at indtage Ladning og Kl. 5 eftermiddag havde alle Lasten ombord, hvorpaa vi halede lengere fra Landen og lod Svær anker falde. Vinden N.V. stille og got vejr. Tirsdag, May 31. Vinden N. Stille og tyk Luft.

Onsdag, Juny 1. Stille med omløbende Vinde og tordenskyer.

Torsdag, Juny 2. om formiddag Kl. 9 lettede vi anker. Skibet og takkelagen i god Stand. Vinden V.N.V. Tyk luft med taage, saa vi ikke kunne See fra os. Styrte Nord, Kl. 2 begynte Luften at klare og fik en Seiler at See omtrænt 1 miil forud i Læ af os, som satte efter os, vi vente Strax fra ham forserte med sejl, Stor Siøe holte Syd over til Landet, Vinden V.N.V. Sterk Kuking, han blev ved at Seile efter os, og da han ikke kunde komme os saa nær Skiød han en Kule efter os som ikke ramte, derpaa vente han til Siøes igien og vi Sejlede Landet nærmere.

Kl. 5 eftermiddag lod vi vores Stor ankker falde i Vixøe Bugt og merkede at Kreierten af den Sterkke præsning var bleven Lek Saa vi begynte at arbejde med pompene men forgiæves, da de vare bleven udklare af Korn. Skibet tiltog med vand saa vi var nødsaget til at stikke vorres ankker tou og lade den gaa paa landet under Store Søe styrtninger for derved at Berge liv og ladning, da vi kom paa Landet var 16 mand af Landbeboerne tilstede for at hielpe os at udlose ladning og formodentlig berge Skibet, men den store Søe brækning paa landet gjorde det umuelig at berge noget enten af Skibet eller ladningen. Skibsmandskabet havde ont ved at faae sig Selv berget paa land.

Kl. 8 om aftenen brækkede Siøen siden ud af Skibet og ladning veltede ud i Siøen saa intet deraf blev berget undtagen 9 Sækker Gryn og 14 fierdinger Smør. S.T. hr. Amtmand Faye som selv kom til os da Skibet var Strandet befalede vagt at andsættes.

Fredag d. 3 Juny bergede vi vores Seil og fik dem tørre indlagt i Lars Schielsgaards Pakhuus.

Thisted den 8. Juny 1808.

Christen Ovesen Holm       Niels Sørensen                    Willad Andersen                Sørren Jensen

Skipper                                Matros                                kiendt Mand                       Matros

Fremlagt og eedelig Afhiemlet inden en Extra Ret paa Hillerslev Hundborg Herreders Tingstue i Thisted den 8 Junii 1808 testerer

Høegh

:

Husene i Klitmøller, 1789:

Mindeplade i Vester Vandet kirke over skipper og handelsmand Jørgen Larsen Hausgaard.

Mindepladens tekst mv.

Matr.nr. 46b, Klitmøller.

Den gamle Kro.

I 1852 lejede kromanden Niels Christensen Nordentoft, der boede paa matr.nr. 45, en parcel af Christen Kjær paa matr.nr. 46. N.C. Nordentoft byggede hus paa parcellen og udlejede det til Niels Christian Poulsen (1829-1888), der i 1864 blev gift med Jensine Nielsen Nordentoft, f. 1840, der var datter af ovennævnte N.C. Nordentoft.

I 1866 købte Niels Christian Poulsen Klitmøller kro, hvortil ægteparret flyttede. De solgte kroen i 1880 og flyttede tilbage til det gamle hus.

Niels Christian Poulsen ernærede sig derefter som fisker og Jensine Nordentoft, der kaldtes Sine Krokone, vævede. Huset blev ofte nævnet som “den gamle kro”, saa muligvis har Niels Christian Poulsen drevet lidt krodrift uden tilladelse.

Kontrakten paa lejemaalet af parcellen blev ophævet i 1897.

Ifølge folketællingen 1890 var der følgende beboere i huset:

Herman Christian Frederik Sandgaard og hustru Kirsten Sandgaard, f. Madsen.

Jensine Nordentoft med børnene Cecilie Pouline Mathea Poulsen og Jens Christian Poulsen.

I 1893 døde H.C.F. Sandgaard, men hans kone blev boende i huset, der nedbrændte o.1912.

15/8 1913. Skøde fra Severin Johan Poulsen Nystrup til enken Kirsten Sandgaard paa parcel matr.nr. 46b. Kirsten Sandgaard byggede nyt hus paa parcellen og 15/5 1927 solgte hun det til datteren Christiane Marie Neumann.

Huset blev udlejet til Poul Graugaard, der 1924 blev gift med Anine Graugaard. De havde forretning og maskinstrikkeri (strikkemandens hus) til 1943, da de flyttede til Sundby. Huset blev beslaglagt af den tyske værnemagt.

20/12 1946. Adkomst for Staten ved Indenrigsministeriet i henhold til lov 377-1946 § 2.

13/7 1948. Skøde fra Finansministeriet paa matr.nr. 46b til:

Jens Pedersen Bach, smedemester i V. Vandet.

7/12 1949 solgte han huset til broderen:

Anton Larsen Bach, gift med Olga Bach. De boede tidligere paa matr.nr. 63i, Kjærkbak 6.

15/11 1955. Separationsdom som adkomst for fru Olga Bach paa matr.nr. 46b og 46g.

Olga Bach solgte huset til sønnen:

Villy Larsen Bach.

1995: samme ejer.

********

FORPAGTNINGSCONTRACT.

Jeg underskrevne Christen Kjær af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, tilstaaer herved, at have bortforpagtet Værtshusholder Niels Nordentoft et Stykke Jord af min Jordlod i Klitmøller By østen for Vejen, som løber til Havet og som for sønden er 90 og for norden 156 Alen lang, og for østen 85 og for vesten 62 Al. bred, i 50 paa hinanden følgende Aar at regne fra 1ste April 1836, hvilket Leiemaal skal staae i kraft for mig og mine Arvingers Vedkommende i ovennænte Tidsrum af 50 Aar, nævnes Halvtredsindstyve Aar, og skal da Ejeren, som da er i Besiddelse af min nu eiende og tilhørende Jordlod, være forpligtet til at forny Leiemaalet efter 50 Aar, nævnes 50 Aar, for den mig af Leieren Niels Nordentoft nu betalte Summa 15 Rd., nævnes femten Rigsdaler rede Sølv.

Til Efterretning for det stemplede Papiir bemærkes herved tillige, at ovennævnte Leiesum, femten Rigsbankdaler, er anordnet og betalt for 50 Aar og er Skatter og Afgifter af Jorden Leieren uvedkommende. Til Bekræftelse have vi i Vitterlighedsvidners Overværelse underskrevet denne Contract.

Klitmøller den 12 Juni 1852.

Christen Kjær

Til Vitterlighed

Bolvig           Bolle Brandi

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Thing den 7 December 1858 test.

Gad

Protocolleret Fol. 149.

Blichfeldt

Nota: Christen Kjær findes ikke at have Adkomst til det herved Bortleiede.

Blichfeldt

Leiekontrakten ophævet 3/8 1897.

*******

Aflysningspåtegning

Aflysningspaategning paa Forpagtningskontrakt mellem Christen Kjær og Niels Nordentoft af Klitmøller dat. 12/6 1852 læst 7/12 1858

-”-

Det ifølge foranstaaende Leiekontrakt indgaaede Leieforhold er hævet efter Overenskomst og kan kontrakten derfor udslettes af Pantebogen.

Kristen Kjær                       Niels Nordentoft

-”-

Gjenpartens Rigtighed bekræftes.

Herredskontoret i Thisted den 2’ September 1897.

******

Kirsten Madsdatter Bunk.

f. 1/3 1842, datter af Mads Christensen (Bunk) og hustru Christiane Mortensdatter i Vang. Ifølge Vang kirkebog fødte hun 25/9 1868 en datter, som blev døbt Christiane Marie Madsen, udlagt barnefader Johan Christian Talke, tjenestekarl paa Færgegaard.

Kirsten Madsdatter Bunk blev gift med Herman Christian Frederik Sandgaard, f.o. 1838 i Aalborg. Han var smed og de flyttede til Klitmøller, hvor de lejede hus paa Krovej.

Sandgaard begik tyveri og blev indsat i Thisted Arrest.

Kirkebog Klitmøller:

1893 d. 18. Juni døde i Thisted Arrest Herman Christian Frederik Sandgaard, Smed i Klitmøller, gift med Kirsten Madsen, 53 Aar. Selvmord, Hængning, begr. 21. Juni.

Huset paa Krovej 39 brændte, antagelig o. 1912 og 15/8 1913 købte Kirsten Madsdatter Bunk grunden og byggede nyt hus paa stedet.

15/5 1927 skøde fra Kirsten Sandgaard til datter Christiane Marie Neumann.

*******

Mads Christensen Bunk

f. 23/10 1814 i Snedsted. Søn af boelsmand Christen Larsen Nors og hustru Else Christensdatter af Gjersbøl. Faddere ved daaben: Birte Jensdatter af Elsted, Christen Bondgaards Kone, Jens Peter Kildsens Kone af Gjersbøl, Poul Bunch paa Mideholm, Peder Munch og Jens Kaagaard af Gjersbøl. Vang kirkebog:

1841 d. 2 October meldte sig til ægteskab Ungkarl og Møllerkarl ved Diernis Mølle her i Sognet Mads Christensen, 27 Aar, født i Snedsted, og Pigen Christiane Mortensdatter, født i Vangsaa og opholdende sig sammesteds, 30 Aar gammel.

Som Faddere:

Knud Nielsen                      Christen Andersen Øsløs

                                            med ført Pen

Vang kirkebog.

6te August 1811 er Morten Christensen og Hustrue Mette Cathrine Poulsdatter deres Pigebarn født og i Hjemmedaaben d. 7 ejud. kaldet Christiane. 17 Søndag p. Trinit. blev hun til Daaben Publiceret: frembaaren af Madam Th. Steenstrup i Vang. M. Fadder: Knud Christensen Konge, Mads Christensen Trab. Qv. Faddere: Mette Poulsdatter og Anne Christensdatter.

20/6 1855 købte Morten Christensen Bunk stampemøllen i Klitmøller, matr.nr. 40. Han drev møllen til 27/8 1879 og solgte den til sønnen Christen Bach Madsen.

Mads Christensen Bunk og Christiane Mortensdatter havde følgende børn:

Kirsten Madsdatter                            f. 1842

Christine Madsen (Bunk)                   f. 1846

Christen Bach Madsen (Bunk)           f. 1848

Else Cathrine Madsen (Bunk)            f. 1852 d. 1864

Kirstine Engelline Madsen (Bunk)    f 1855

Huset på matr.nr. 46b omkr. 1900.

Huset på matr.nr. 46b i 1984.

Jensine Nordentoft ved væven i "Den gamle Kro".

Matr.nr. 46a, Klitmøller.
Krovej 52.

Sølimitsted nr. 59.

Folketælling 1787 nr. 55F.

Ejendommen havde i matriklen 1688 nr. C. 10.

Ifølge matriklen 1662 var ejeren Dueholm gods og fæsteren var:

Peder Tommesen, d. o.1685, der var gift med Inger (o.1619-1703). Htk. 0-0-0-1, det mindste htk. i Klitmøller. Efter markbogen 1683 var næste fæster:

Poul Christensen Blach (o.1630-o.1690), skipper, skudeejer og husmand. Han var gift med Inger Christensdatter (1635-1725). Derefter blev fæstet overtaget af hans broders svigersøn:

Peder Andersen (o.1689-1761), skipper og skudeejer, gift med Bodil Michelsdatter Blach, f. 1691. De overlod fæstet til sønnen:

Christen Pedersen (1724-1793). Stedets ejer var da Oluf Christensen Dragsbech. Christen Pedersen var husmand og søfarende, gift med Kirsten Christensdatter Broe (1726-1801). Ægteskabet var barn1øst og stedet overtoges af:

Niels Christensen Krogsgaard (o.1764-1802) fra Villerslev. Han var husmand og tømmermand og blev 1794 gift med Bodil Marie Poulsdatter Dragsbech, f.1 765. De flyttede omkring 1800 til Stampemøllen, matr.nr. 40 i Klitmøller, hvor Niels Christensen Krogsgaard i 1802 druknede i mølledammen. Den næste ejer af matr.nr. 46 blev:

Christen Christensen Kjær (1778-1866). Han var skipper og blev 1802 gift med Karen Marie Madsdatter Brandi (1766-1852). Gl. htk. 0-0-0-1, nyt htk. 0-0-3-1. Deres søn:

Bolle Christensen Kjær (1808-1845) overtog ejendommen efter faderen. Han var søfarende og blev 1837 gift med Zidsel Pedersdatter Holler (1814-1896). Hun blev anden gang, 1855, gift med:

Christen Andersen Krogh, f.1 815, ogsaa kaldet Møller. Ved giftermaalet overtog han ejendommen.

Kirkebogen for V. Vandet, konfirmation, drenge:

Christen Andersen Krogh: “Har kun ringe Kundskab, men og meget ringe Evner. Sædelig Opførsel.

I 1862 nævnes Zidsel Pedersdatter Holler som Christen Andersen Kroghs enke. 6/8 1876 udstedte hun skøde til en søn af første ægteskab:

Peder Bollesen Kjær, f. 1841. I skødet er forbeholdt aftægt til “Sælgerinden”. Peder Bollesen Kjær blev 1868 gift med Inger Marie Christensen, f. 1841 i Skjoldborg. Han var fisker og i 1877 blev han ansat som baadmand ved redningsvæsenet. Denne stilling beklædte han til 1903, da han tog sin afsked paa grund af alder. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen. Deres datter, Caroline Bolesen (1885-1962) blev gift med:

Severin Johan Poulsen Nystrup (1884-1967) fra Vangsaa. Den 8/3 1913 fik han skøde paa ejendommen. Under anden verdenskrig beslaglagde den tyske værnemagt huset og Johan Nystrup byggede hus paa Vestermøllevej.

20/12 1946. Adkomst fra Staten ved Indenrigsministeriet paa matr.nr. 46a med andel i matr.nr. 76 i henhold til lov 377-1946 paragr. 2.

29/4 1948. Skøde fra Finansministeriet til tømrermester Anders Chr. Christensen Dragsbæk paa 46a. Købesum 3500 kr.

29/4 1948. Skøde fra Anders Chr. Christensen Dragsbæk til:

E. Skaalum. kontorchef i Thisted. Købesum 3500 kr.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:

46a. Kontorchef E. Skaalum, Thisted.

46b. Fru Olga Bach, Thisted.

46c. Guldsmed Jørn Aggerholm, Thisted.

46e, Manufakturhandler Søndergaard, Thisted.

46f; Manufakturhandler Søndergaard, Thisted.

46g. Smedemester Jens Pedersen Bach, V. Vandet.

46h. Kontorchef E. Skaalum, Thisted.

*******

DOM.

Under nærværende Sag tiltales Tienestepigen Maren Bollesdatter Holler fra Klitmøller, nu i Thisted Byes eller Hillerslev Hundborg Herreders Arresthuus, for at have stiaalet en Anders Nielsen Møller i bemeldte Klitmøller tilhørende eege Planke, og hendes Halvsøster Karen Marie Madsdatter, Huuseier Christen Kiers Hustrue sammesteds, som Hæler og Medvider i dette Tyverie.

Som Beviis for de paastævnte Forbrydelser er af den beskikkede Aktor Prokurator Overgaard fremlagt et Tingsvidne fra Hillerslev Hundborg Herreders Extraret begyndt 31 Juli og sluttet 3de hujus, med vedhæftet Forhør af 15de f. M., samt 2de Skrivelser af 7de d. M. til Sognepræsterne Provst Eeg i Agerholm og Pontoppidan i Ræhr med disses paategnede Attestation af 8de og 24 f. M, hvor næst Aktor i Indlæg har paastaaet Arrestantinden Maren Bollesdatter Holler tildømt at Arbeide i Viborg Tugthuus i 4 Maaneder og Karen Marie Madsdatter sammesteds 1 Maaned, samt begge at betale Actionens Omkostninger, Aktor Sallarium og Diætpenge m. v.

Defensor har derimod i Indlæg af 27 Aug. sidst formeent, at straffen for den første burde være mindre end den af Aktor berørte og paastaaet, den sidste aldeles frifunden, samt sig tillagt Sallarium og Diætpenge.

Saaledes er Sagen, som af Aktor og Defensor indledt, af Dommeren optaget til Dom. Saavel med Arrestantinden Maren Bollesdatter Hollers egen Tilstaaelse i det fremlagte Forhør og Tingsvidne, som med de afhørte Vidner, er det tilstrækkelig oplyst og beviist: at hun i dette Aars Juni Maaned fra Stranden har borttaget en eege Planke, som hun til Forhandling har indlagt hos hendes halvsøster, den ligeledes actionerede Karen Marie Madsdatter, hvilken Planke Tingsvidneaktens pag. 13 og 14 er vurderet til 5 rd. og som den bestiaalne Anders Nielsen Møller ibidem redelig har tilhielmet sig og i uskadt Stand faaet tilbageleveret. Erstatning finder derfor ikke Sted. Efter de oplyste Omstændigheder har Delieqventinden borttaget denne Planke for Fordeels Skyld og dertil afbenyttet Aftenen og en Tid, da ingen Folk var tilstæde, hvorved altsaa Handlingen faaer alle de Criterier, som udfordres til Tyverie. Imidlertid, da Delieqventinden Maren Bollesdatter Holler ikke før er dømt for saadan Forbrydelse og der intet qvalificerede findes ved den nu forøvede, saa vil hun blive at ansee med den for simpelt Tyverie fastsatte almindelige Straf i Forordningen af 20de Febr. 1789 Paragraf 1, ved at hensettes til arbeide i Viborg Tugthuus i 3 Maaneder, siden hun efter den fremlagte Præste Attest er langt over den criminelle Lavalder.

Betreffende den tiltalte Karen Marie Madsdatter, da kunde hun vel, af de med Tyveriet forbundne Omstændigheder, ikke være uvidende om, at hendes halvsøster Maren Bollesdatter Holler paa en ulovlig Maade maatte være kommet i Besiddelse af den stiaalne Planke, siden den om Aftenen - Tingsvidneaktens pag. 8 og 9 - blev indlagt i hendes Huus, og ikke destomindre paatog hun sig dens Bortsælgelse.

Det Foregivende, at Planken var funden kan, med Hensyn til Lovgivningen i Forordningen af 21de Marti 1705 og 2 Septbr. 1785, hvorom benævnte Karen Marie Madsdatter, som i saa mange Aar har boet og opholdt sig ved Strandkanten, vel ikke kan være uvidende, ikke tiene hende til Undskyldning, da Besiddelsen og Bortsælgelsen endog i dette Tilfælde var ulovlig, og hun vil derfor som Medvider eller Hæler blive at ansee med i kraft af allerførstbemeldte Forordnings 7 Paragr. at hensættes til Tugthuus Arbeide i Viborg i 1 Maaned, da hun efter den forberørte Præste Attest forlængst har passeret criminel Lavalder.

Som saaledes skyldige til Straf bør de og een for begge og begge for een at betale alle af de af Auktionen flydende Omkostninger.

Thi kiendes for Ret.

Deliqventinderne Maren Bollesdatter Holler og Karen Marie Madsdatter bør, som de og herved tilfindes, at arbeide i Viborg Tugthuus, den første i 3 Maaneder og den sidste i een Maaned, hvortil de paa egen Bekostning hentransporteres. Saa bør de og een for begge og begge for een at betale alle af Auktionen dependerende Omkostninger mod Varetægt Forplegning og videre, samt Aktors og Defensors Sallarium og Diæt, som i Følge Plakaten af 21 Marti 1800 og Forordningen af 24 Octbr. 1806 bestemmes ialt for Hr. Prokurator Overgaard til 14 rd. og for Hr. Jensen til 10 rd.

Hvad Deliqventinderne af Omkostningerne ikke formaaer at betale eller af deres Ejendom ikke er at erholde, det udredes af det offentlige efter Øvrighedens Foranstaltning. Under Sagens Drivt skiønnes intet uforsvarligt Ophold at være skeet.

Til Bekræftelse under min Haand og Segl.

Thisted den 31 August 1811.

Lützhøft

Fremlagt og offentlig læst inden Extra Retten den 31 Aug. 18111 testerer

O.G. Høegh

Kilde: Landsarkivet Viborg. B33D-92 side 70b, 71a

Maren Bollesdatter Holler (1775-1822) var datter af Bolle Pedersen Broe og hustru Zidsel Andersdatter Odde. Hun blev gift med Simon Christensen Smed i Hinding.

Karen Marie Madsdatter Brandi (1766-1852) var datter af Mads Olufsen Brandi og hustru Zidsel Andersdatter Odde. Hun blev gift med Christen Christensen Kjær.

*******

AUCTIONS FORRETNING

over

Christen Pedersen ved Klitmøller hans Efterladte Ind og Udboe, som den 8de November 1793 blev bortsolgt paa følgende Conditioner:

1.

Den Kiøbende antager strax det kiøbte efter Hammerslaget, uden at enten Auctions Rettens eller andres Videre ansvar.

2.

Auctions Pengene betales Præciise 6 ugger dagen den 22 December til Incassator Ole Høyer i Thisted uden nogen Exeption, Leqvidation eller afkortning.

3.

Ingen ubekiendtes Bud vorder antagen uden Contant Betaling eller Caution Presteres.

4.

Skulde nogen over den bestemte tiid udeblive med betalingen, da skal Hillerslev - Hundborg Herreders Ret være det forum, hvor under de skal lide Dom til skadesløs Betaling og Processens omkostning at erstatte.

Paa disse Conditioner tog auctionen sin fremme, da den blev forrettet følger:

[Angående Varerne, vurderingen, købere og auktionspris, se billederne 46-2. -3, -4, -5, -6].

**********

SKIØDE.

Jeg underskrevne Christen Christensen Kjær af Klitmøller tilstaar og herved vitterliggjør at have, uden foregaaende skrivtlig Kjøbecontract, solgt og afhændet, ligesom jeg og herved fra mig og mine øvrige Arvinger sælger, skjøder og aldeles afhænder til min kjære Søn Bole Christensen Kjær og hans Arvinger mit efter Skjøde af 14 Juni 1802 ejende og iboende Huus i Klitmøller Bye, Vester Vandet Sogn med Eyendomme af Htk. 1 Alb. for Kjøbesum

25 Rdl., skriver                                                                                      25 Rd.

og min Kones Karen Marie Brandi og min Huuslye og

nødtørftige Underholdning, saalænge vi lever en

god og kjærlig daglig Omgang, en god Seng at ligge

paa og ved vor dødelige Afgang en sømmelig Jorde-

færd, vor Spise og Drikke maa være ligesaa god,

som Eyeren af Huset nyder den, og da min Kone og

jeg vil udrette for min Søn hvad vi kan, saa

anslaaes vor aarlige Underholdning til 12 Rd.

forhøiet med 5 er                                                                                   60 Rd.

Begravelses Bekostning                                                                        15 Rd.

Summa                                                                                                 100 Rd. Sølv.

Og da Kjøberen nu har fyldestgjort og betalt mig Kjøbesummen og forpligtet sig til at give min Kone og mig vor ovennævnte Underholdning, saa skjøder og overdrager jeg ham herved fornævnte Huus, saaledes at samme herefter skal tilhøre ham og Arvinger med alle de Herligheder, Rettigheder og Pligter, som jeg det selv har eyet og indestaaer jeg for Vanhjemmel. Til Bekræftelse under mit Navn og Segl i Vidners Overværelse.

Klitmøller den 25 Octbr. 1836.

Christen Kjær

Til Vitterlighed                  C. Jespersen                        Mads Brandi Christensen.

I Anledning af dette Skjøde er givet til Vester Vandet Fattigkasse 1 M. Sølv.

Agerholm Præstegaard 17 November 1836.

Carstensen

Forevist den 10 Febr. 1837. Huset er uforsikkret.

Rørbye

Læst ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 14 Febr. 1837

test.               Lützhøft

Protocolleret Folie 728 af Faye.

Herfor betalt: Dom. 36 sk., Skriv. 87 sk., 20 pro Cto. 25 sk. Er 1 Rdl. 52 sk. Sølv.

Nota. Efter fornævnte Herreders Skjøde og Panteprotocollers Udvisende bemærkes, at Sælgeren har ingen tinglæst Adkomst paa det hermed solgte.

*******

SKIFTE.

Henrik Theodor Gad, Byfoged i Thisted og Herredsfoged i Hillerslev Hundborg Herreder, Gjør vitterligt, at Aar 1855 den 5 November mødte S. Pedersdatter af Klitmøller, der har været gift med B.C. Kjær og fremlagde en under 26 Juni sidstleden ved Herredernes Ret afsagt Dom, hvorved Ægteskabet mellem hende og hendes fornævnte Mand er ophævet paa Grund af, at han formodes forulykket og begjæret i Henhold til denne Dom Skifte afholdt efter hendes Mand. Som Vidner var tilstæde Schjellerup og Frederiksen og Enken, fornævnte S. Pedersdatter, sin antagne Lavværge P. Frost af Klitmøller opgav dernæst, at hendes Mand har efterladt sig følgende med hende sammenavlede Børn, nemlig:

a, en Søn P. Bolesen 15 Aar gl.,

b, en ditto Chr. M. Bolesen 16 Aar gl.

Som Formynder for Børnene mødte Farbroderen C. Kjær af Klitmøller.

S. Pedersdatter opgav dernæst Boets Ejendele saaledes:

A.  Stervbohuset i Klitmøller med underliggende Jorder

af gl. Htk. 1 Alb., som hun ansatte til en Værdi af                                200 Rdl.

B.   Besætning, Ind og Udbo, som ansattes til en Værdi af                   100 Rdl.

Hvornæst hun anmeldte, at der hviler følgende Gjæld paa Boet, nemlig: 250 Rdl. til C. Krog i Klitmøller, P. Frost i Klitmøller m. fl. 33 Rdl., Aftægt til Chr. Christensen Kjær som anslaas til 40 Rdl. Værgen var tilfreds med den paa Boets Ejendele satte Værdi, ligesom han ej heller havde noget imod den angivne Gjæld at erindre. I Henhold hertil blev Boet opgjort saaledes:

Indtægt.

Vurderingssummen for Boets faste og løse Ejendomme                                      300 Rdl.

Udgift.

1, til C. Krog                                                                                                         250 Rdl.

2, til P. Frost m. fl.                                                                                                  33 Rdl.

3, C.C. Kjær                                                                                                            40 Rdl.

4, Skifteomkostningerne der beregnes saaledes:

a,    Skifteforvalteren                                                    3 Rd. 0 M. 0 Sk.

b, Best. og Bekræftelse                                                 1 Rd. 2 M. 2 Sk.

c, Justitsfond                                                                 0 Rd. 5 M. 4 Sk.

d, Revisions Kontoret                                                   1 Rd. 0 M. 0 Sk.

e, 20 pCt til Kongens Kasse                                         0 Rd. 1 M. 4 Sk.

f, Stemplet Papir til Skiftebrevet                                0 Rd. 2 M. 10 Sk.

g, Vidnerne                                                                   1 Rd. 2 M. 0 Sk.                    8 Rdl. 20 Sk.

Summa Udgift                                                                331 Rdl. 20 Sk.

Altsaa Boet fallit, intet at udlægge i Arv til Børnene. Enken forpligtede sig til forsvarlig at underholde og forsørge Børnene indtil de have fyldt deres 18 Aar. Boets Ejendele overlades Enken til fri Raadighed og Ejendom imod at hun paatager sig at udrede den paa Boet hvilende Gjæld. Boet sluttes og det passerede med Underskrifter bekræftes.

Skifteomkostningerne bliver betalte.

Gad               S. Pedersdatter                   P. Frost         C. Kjær

Som Vidner  Schjellerup,   Frederiksen

Saaledes udstedes dette Skiftebrev til Bekræftelse med min Haand og Embedssegl.

I Hr. Cancellieraad Gads Forfald

C. Frederiksen

Dette Skiftebrev bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa det min afdøde Mand Bole Christensen Kjær ved Skjøde af 26 Oktober 1836, læst 14 Februar 1837, hjemlede og i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder af gl. Htk. 1 Alb., nu ansat under Matr. No. 46 for nyt Htk. 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 14 øre.

Klitmøller, den 25 Juli 1876.

S. Pedersdatter

********

SKJØDE.

Underskrevne S. Pedersdatter, Enke efter B.O. Kjær af Klitmøller, vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til min Søn P. Bolesen det mig ved Skiftebrev af 5 Novbr. 1855 hjemlede, i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 46 af Htk. 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 14 øre, samt al min Besætning, Ind og Udbo, intet undtagen, imod at Kjøberen og efterkommende Ejere yder mig, saalænge jeg lever, en god og forsvarlig Underholdning bestaaende af Føde, Klæder, Lys, Varme, Vadsk, Renlighed, Pleje og Opvartning, samt fri Brug og Afbenyttelse af det nuværende Sovekammer med Bohave, hvorhos han efter min Død besørge og bekoste min hæderlige og anstændige Jordefærd efter Egnens Skik og Brug, imod at han som Vederlag derfor beholder samtlige mine Efterladenskaber.

Hvis min Søn maatte afhænde Ejendommen og jeg ikke maatte finde mig tilfreds med den Underholdning og Ophold, som den ny Ejer maatte yde mig, da er han istedet for pligtig til at betale mig den Sum af 80 - otti - Kroner aarlig, der betales med en Fjerdedel hver 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktbr. Det er en Selvfølge, at jeg ogsaa i dette Tilfælde forbeholder mig den fri Brug og Afbenyttelse af Sovekammeret med Ind og Udgang dertil, ligesom jeg forbeholder mig fri Adgang til Kjøkkenet og Storstuen. Paa de af mig forbeholdte Rettigheder betinger jeg mig herved 1 Prioritet i det solgte Hus med Jorder, samt Besætning, Ind og Udbo.

Da Kjøberen P. Bolesen ved sin Medunderskrift herpaa forpligter sig til nøjagtig at opfylde dette Dokuments Bestemmelser, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til det fornævnte Hus med Jorder og Tiender, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel.

For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at den aarlige Underholdning kan ansættes til 90 Kr., der forhøjet med 5 udgjør                                                                                  450 Kr.

og Begravelsens Bekostning                                                            50 Kr.

ialt                                                                                                  500 Kr.

Jeg medunderskrevne P. Bolesen vedstaar herved, at have indgaaet dette Dokument paa de anførte Betingelser og Vilkaar, som jeg er pligtig til nøjagtig at efterkomme og opfylde, ligesom jeg vedstaar den betingede Panteret.

Under vore Navne vidnesfast.

Klitmøller, den 6 August 1876.

S. Pedersdatter                   P. Bolesen

Til Vitterlighed

N.O. Poulsen                       P. Frost

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 15/8 1876.

********

Amtskontorchef Skaalum død (Thisted Dagblad 11-10-1971)

Amtskontorchef Egil Skaalum, Klitmøller, døde pludselig natten til lørdag, 64 år gammel. Kontorchef Skaalum havde været på amtskontoret i Thisted i fredags som sædvanlig og havde det tilsyneladende godt, men ud på aftenen følte han sig dårlig, og nogle timer senere døde han af en hjertelammelse.

Egil Skaalum var født på Færøerne. Hans far, der var skolelærer og redaktør, flyttede til Danmark, da hans sønner skulle have en uddannelse. Egil Skaalum blev cand. jur. og ansattes som amtsfuldmægtig i Thisted 1. april 1933. Senere kom broderen Torkel til Thisted. Han er nu politimester i Nykøbing Mors.

I 1943 udnævntes Egil Skaalum til kontorchef og amtsrådssekretær. Han fik et stort ansvarsområde under sig og var konstitueret i amtmandsembedet, når amtmanden var bortrejst.

Efter mange års energisk Indsats blev Egil Skaalum i 1970 stillet over for den kendsgerning, at Thisted Amt skulle slås sammen med Viborg Amt. Mange at amtskontorets funktionærer måtte i den anledning flytte fra den by, de havde haft deres virke i gennem mange år. For Egil Skaalum formede det sig sådan, at han fik mulighed for at blive i Thisted som leder af amtets afdelingskontor.

Egil Skaalum har ud over sit daglige arbejde på amtskontoret haft mange opgaver for sognekommunerne, og ikke mindst i forbindelse med kommunesammenlægningen var der meget at tage vare på. Det sled på kræfterne, og selv om Egil Skaalum var godt rustet fra naturens side og hærdet af det færøske og thylandske klima, blev det ham ikke forundt at nå frem til pensionsalderen og et efterfølgende otium. Han var en markant personlighed. Det oplevede man ikke mindst under besættelsen, da han fungerede som politimester i både Thisted og Hurup.

Egil Skaalum blev i 1933 gift med Grethe Krenchel Hansen, datter af den daværende apoteker i Farum. Foruden hustruen efterlader han sig syv børn. En søn er stadsingeniør Ole Skaalum, Thisted.

*******

Kontorchef E. Skaalum blev mindet i amtsrådet (Thisted Dagblad 12-10-1971)

Der stod en stor buket hvide roser på bordet foran amtskontorchef E. Skaalums tomme stol, da Viborg Amtsråd holdt møde i går, og ved mødets begyndelse blev kontorchef Skaalums mangeårige og dygtig indsats for Thisted og Viborg Amtsråd mindet med varm tak.

Amtsborgmester P. E. Eriksen sagde i sin tale, at kontorchef Skaalums stol ved amtsrådets møder nu var tom, og at det var mere end et symbol. - Vi vil i dag mindes den stovte, energiske og initiativrige færing, der blev nordvestjyllands søn så godt som nogen. Da de to amter blev til ét, blev Skaalum leder at Thisted-afdelingen. Det var en plads, han accepterede, og en opgave, han var glad for. Kontorchef Skaalum pressede på for at give Thisted-afdelingen Indhold, og i amtsrådet havde vi i ham en lokalkendt mand, hvis medarbejderskab der blev trukket stærkt på. Nu er han ikke mere, men vi vil mindes en medarbejder af format med tak for det rige virke, han fik lov at udrette.

Amtskommunaldirektør T. Schiø1er - Skaalums mangeårige personlige ven og kollega - pegede på, at Egil Skaalums manddomsgerning faldt i Thisted Amt. I Viborg Amt kender vi den mest udefra, men vi kan tale med om den energi, hvormed han gik ind i arbejdet for at få det mest mulige, det bedst mulige ud at sammenslutningen at de to amtsområder. Siden gjorde han afdelingen i Thisted til et værdifuldt kontaktorgan. Han gik op i sin gerning, skånede ikke sig selv, for Skaalum og begrebet sygdom kunne ikke forliges, og han blev på sin post til det sidste. Udfra sit mangeårige personlige venskab med Egil Skaalum talte amtskommunaldirektøren derefter om vennen og arbejdsfællen.

********

Afbyggerhus

Tidligere laa der paa matr.nr. 46 et “afbyggerhus”, d.v.s. et hus, som blev udlejet eller benyttet som aftægtsbolig. I 1830 nævnes Niels Christensen Nordentoft (1808-1877) som beboer af dette hus. Han overtog senere faderens ejendom, matr.nr. 45, og blev kromand der.

I 1843 nævnes dette afbyggerhus igen, og paa dette tidspunkt beboedes huset af en enke som lejer og hun “hverken kunde eller vilde opfylde sine Forpligtelser”.

Hvad der siden er sket med dette hus vides ikke, det er for længst forsvundet.

Huset på matr.nr. 46a i 1980.

Oversigt over auktion 8. november 1793.

Matrikelkort over Klitmøller, med nr. 46 markeret med rødt.

Amtskontorchef Egil Skaalum (d. 1971)

Matr.nr. 45c, Klitmøller.

5/6 1904. Skøde fra Ludvig Møller (Klitmøller kro) til Martin Nidolf Jensen paa parcel matr.nr. 45c i Klitmøller. Martin Nidolf Jensen byggede hus paa parcellen. I 1913 flyttede han til Elsted.

26/3 1913 solgte han huset til:

Bodil Kirstine Jørgensen (1869-1946), født Frost, der 1900 blev gift med Jørgen Peter Jørgensen, De startede et bageri paa matr.nr. 52b, Krovej 24. I 1901 solgte de bageriet og flyttede til Fjerritslev, hvor Jørgen Peter Jørgensen døde i 1913. Efter mandens død flyttede Bodil Kirstine Jørgensen tilbage til Klitmøller.

Under krigen blev huset nedrevet af den tyske værnemagt og ikke senere genopbygget.

20/12 1946. Adkomst for Staten ved Indenrigsministeriet paa matr.nr. 45e i Henhold til lov 377-1946 Paragr. 2.

1965. Ejer: Niels Justesen M. Nielsen.

******

Skjøde

Underskrevne Gjæstgiver Ludvig Møller erkjender herved at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Martin Jensen en fra den mig ifølge Skjøde af 30’ Marts 1888 tinglæst 10’ April s.A. tilhørende Ejendom Matr. No. 45b, Klitmøllerhuse By i Vester Vndet Sogn udstykket Parcel der ifølge Landbrugsministeriets Skrivelse af 19de Marts d.A. er skyldsat under Matr. No. 45c for Hartkorn ½ Alb., Gammelskat 3 Øre for en Kjøbesum af 20 Kr. – skriver Tyve Kroner, og da jeg er gyldestgjort herfor saa skal den solgte Parcel fra nu af tilhøre bemeldte Martin Jensen med alle Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel idet bemærkes at der med den solgte Parcel følger Ret for Ejeren deraf til fri Færdsel og Vejfart over min tilbageværende Ejendom Matr. No. 45b med en farbar Vej til Landevejen.

Retsanmærkning om Pantegjæld paa Matr. No. 45b frafaldes

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 5’ Juni 1904.

Ludvig Møller

Til Vitterlighed

Poul Christensen Odder

Julius L: Andersen

Paategnet til Thinglæsning

Thisted Amt, den 17’ December 1904.

P.A.V.

K. Karner.

Fm.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 20’ December 1904 og indført i Pantebog No. 33 Fol. 582.

Matr.nr. 45c - Huset i 1910:

Det hvide hus til højre er matr.nr. 45c i 1910. Til venstre ses Klitmøller kro.

Huset på matr.nr. 45c omkring 1915. I baggrunden til venstre ses sømærket.

Bodil Kirstine Jørgensen, f. Frost.

Krovej 15
Matr.nr. 45
Klitmøller
Klitmøller Kro

Sølimitsted nr. 58.

Folketælling 1787 nr. 54.

Ifølge hartkornsspecifikationen 1788 var fæsteren:

Christen Christensen Brandi (1761-1788), der undertiden kaldtes Christen Blach, og ejeren af stedet var Oluf Dragsbech. Christen Christensen Brandi var skipper og han døde meget ung. Han var gift med Inger Christensdatter Dragsbech (1764-1797), der efter to aars enkestand blev gift i 1790 med:

Peder Nielsen Møller (1772-1794), der allerede som 17-aarig nævnes som skipper og rheder og som 18 aar gammel blev gift. Ved ægteskabet med Inger Christensdatter Dragsbech overtog han den ejendom hendes første mand havde været fæster af, nemlig hvad der senere blev matr.nr. 45.

Den 4/5 1794 kom han hjem fra Norge med sin skude ”Ora et Labora” og kirkebogen for V. Vandet beretter følgende:

”5 Maj 1794 Kl. 10 og Formiddagen omkom her ved Klitmøller Vig 6 Mænd, som var gaaet ud med en Baad til Peder Nielsen Møllers Skudde, der var kommet hjem fra Norge Dagen før, for at føre bemælte Skipper i Land, hvor da en Søe kom og kastede Baaden om med dem”.

Alle druknede og Peder Nielsen Møllers lig kom i land den 7. Maj. I ægteskabet var der to børn, som døde kort efter faderen. Inger Christensdatter Dragsbech giftede sig tredie gang i 1795 med:

Nicolaj Nielsen Skaarup fra Vestervig sogn, om hvem man næsten intet ved ud over, at han var bror til Peder Nielsen Skaarup paa Nebel. Begge brødre var tilflyttet V. Vandet sogn i 1790-erne og Nicolaj Nielsen Skaarup forlod V. Vandet sogn før 1801. Hvorhen han flyttede vides ikke.

Der var kun et barn i det kortvarige ægteskab, nemlig sønnen Anders Christian Nicolajsen Skaarup (1796-1877), som faderen efterlod i Klitmøller som plejesøn hos Christen Pedersen Møller kaldet Hausgaard, og som blev stamfader til en ny Skaarup slægt i Klitmøller.

23/12 1797 solgte Nicolaj Nielsen Skaarup ejendommen til:

Christen Pedersen Nordentoft (1776-1827) fra Nors. Han blev 1798 gift med Maren Nielsdatter Møller (1779-1836) fra Klitmøller.

Fra Slægten Nordentoft:

De nygifte fæstede Bo i en Ejendom, der laa ca. 100 m. Vest for den nuværende Amtsvej og ca. 700 m. fra dennes Udmunding paa Stranden ved Lejets gamle Pakhusplads nær det Sted, hvor Klitmøller Badehotel nu er bygget. Den betegnedes med sit Jordtilliggende efter den nuværende Matrikel som nr. 45 og bestod af en “bebygget Hovedlod mellem de nordvestligste Huse” i Klitmøller By og af “en Lod i det nordlige Klitfælled, dets østre Afdeling” og vurderedes i Hartkorn til 2 Skp. 1 Fdk. og 2³/₄ Alb. Ifølge Oppebørselsregister over umatrikulerede Jorder (1812-15) var Ejendommens Jordtilliggende i Flademaal 1½ Td. Land, hvoraf der i aarlig Afgift svaredes 1 Skp. Rug og 1 Skp. Byg. Jorden var ikke god, men efter en Udtalelse af Skattereguleringskommissionen 1802 kun ringe og sandig. Bygningerne omfattede et Stuehus og en lige overfor liggende Stald- og Ladebygning, som vurderedes til henholdsvis 870 og 500 Rdl. Begge Huse laa solret.

Hvorledes Beboelseshuset, der var 30 Alen langt og 10 Alen bredt, var indrettet vides ikke nu, men vi kan af Fortegnelsen over de Landbygninger, der skulde svare Ildstedsskat, se, at der foruden andre Rum, som ikke kunde opvarmes, fandtes en Dagligstue, der var 6 Alen lang og 5 Alen bred, samt et Køkken og et Bryggers, der hver især var 4 Alen langt og 3 Alen bredt. Samtlige Rum var i Overensstemmelse med Tidens Skik og Brug ret lavloftede og maalte kun 3 Alen fra Loft til Gulv”.

Christen Pedersen Nordentoft var den første af navnet Nordentoft i Klitmøller. Han blev med tiden en meget velhavende skipper og rheder og var under Englandskrigen leder af et lods- og transportselskab, hvis opgave var, at holde orden og hjælpe de mange fremmede skibe, der anløb Klitmøller. Han var ejer af sandskuden “Ora et Labora”, som han selv sejlede med som skipper i mange aar.

Han efterlod et bo opgjort til l0000 Rdl. sølv. Efter mandens død flyttede Maren Nielsdatter Møller til sønnen Peder Christensen Nordentoft paa matr.nr. 57 i Klitmøller. Matr.nr. 45 blev overtaget af en anden søn:

Niels Christensen Nordentoft (1808-1877). Han var skudeejer, skipper, fisker og den første kromand i Klitmøller. Blev 1827 gift med Zidsel Madsdatter Brandi (1805-1872).

17/8 1828 solgte Niels Christensen Nordentoft ejendommen til broderen:

Peder Christensen Nordentoft, der boede paa matr.nr. 57, men Niels Christensen Nordentoft blev boende paa stedet og den 24/3 1834 var følgende annonce i Thisted Amts Avis:

At mig under 23de Januar d.A. allernaadigst er forundt Kongelig Bevilling paa Kroehold i mit i Klitmøller eiende og iboende Sted - Det har jeg herved den Ære at bringe til offentlig Kundskab, anbefalende mig og mit Gjestgiverie til flittig Besøg.

Klitmøller, den 18de Marts 1834.

N.C. Nordentoft.

14/7 1835 tegnede Niels Christensen Nordentoft brandforsikring paa huset:

“Et Sted, ejes og beboes af Gæstgiver Niels Nordentoft. Stedet i øster og vester 19 fag 10 al. dyb, opført af Grundmur med fyrre over Tømmer og Straaetække. Indrettet for vestre ende til 2 gieste Kamre, Storstue, Gang, Spiese Kammer, Dagligstue, med 2 Kamre i nordre Side, Sovekammer, Kiøkken, Bryggers, Fæehuus og Faarestie, gieste Stald, Lade og Vognhus, i 11 Fag er fielle Gulv, og over 17 Fag er Loft, samt i Huset fornøden Vinduer og Døre, samt 2 Bielægger Kakkelovne og en indmuuret Kobber Kiedel paa ½ Td. Forsvarlig Skorsten og Baggeovn. Taxeret til n.v. 618 Rdl. 72 sk. sølv. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret”.

26/5 1866 solgte Peder Christensen Nordentoft, der i 1837 var flyttet til Thisted, matr.nr. 45 med aftægt til Niels og Zidsel Nordentoft til:

Niels Christian Poulsen, f. 1829. Han blev 1864 gift med Jensine Nordentoft, datter af Niels og Zidsel Nordentoft. Ægteparret drev kroen i 14 aar, hvorefter de flyttede til et hus, som laa paa et lejet grundstykke af matr. 46 paa krovejens østside.

3/5 1880 solgte Niels Christian Poulsen matr.nr. 45 til:

Otto Hausgaard, f.1848. Han var gift med Elise Pouline Skak, f.1852 i Kolding. Efter faderen arvede han matr.nr. 13 samt et gammelt pakhus paa matr.nr. 45. Dette pakhus ombyggede han til en ny kro, der var beliggende øst for den gamle kro. Den nye kro fik senere matr.nr. 45b.

Otto Hausgaard tegnede brandforsikring paa kroen:

Aar 1881 d. 25. Marts opmaaltes det Gjæstgiver Otto Hausgaard tilhørende Sted i Klitmøller, Vestervandet Sogn, der befandtes at være saaledes:

a. Forhuus 39 Al. lang 11 Al. bred. Qvadrat Indhold                       429 Al.

b. Sidehuus 14 Al. lang 9 Al. bred. Qvadrat Indhold                        126 Al.

Ialt Qvadrat Indhold                                                                          555 Al.

Aar 1885 den 28 Februar opmaaltes den Gjæstgiver Otto Hausgaard tilhørende Sal ibygget den af ham beboede Klitmøller Kro i Vestervandet Sogn. Salen befindes at være 17 Alen lang 14 Alen bred. Tidligere opmaalte Forhus og Sidehus 555 kv. Alen uforandret.

Kroen er forsikret i Amtsforeningen for 8000 Kr.

Paa en høj klit ved stranden lod Otto Hausgaard opstille en Camera obscura, saa badegæsterne kunde følge de forbisejlende skibe. Klitten blev i mange aar kaldt Camera bakke. Han opfandt cementstenen, hvoraf mange huse er bygget i Klitmøller.

Otto Hausgaard købte restauration i Thisted og blev senere færgeribestyrer og kromand i Ø. Vildsund.

30/3 1888 solgte han rnatr. 45 til:

Ludvig Othalius Møller (1857-1912) gift med Christiane Marie Thousig (1855-1935).

22/12 1918. Adkomst for L. Møllers enke Christiane Marie Møller (Thousig) at hensidde i uskiftet bo.

Christiane Marie Møller fortsatte krodriften med sønnen Victor Emanuel Møller, f. 1892, som bestyrer. Han var gift med Kirsten Jacobsen, f. 1894. I 1935 flyttede V.E. Møller og hustru til Lolland, hvor de havde købt en gaard. Christiane M. Møller fik ophold hos datteren Olga Mortensen i København.

20/3 1935 solgte Christiane M. Møller matr. 45 til:

A. Andersen, bagermester og denne solgte 11/9 1935 stedet til:

Viktor Lissau (1888-1942), gift med Karen Kirstine Poulsen (1887-1969).

6/11 1943. Adkomst for enken Karen Kirstine Lissau (f. Poulsen) paa matr.nr. 45a, 45e, 45b, og 57f.

1/3 1952 blev kroen overtaget af svigersønnen:

Frederik Storm gift med Lilly Lissau.

I 1975 overlod de stedet til sønnen:

Viktor S. Storm, gift med Kirsten Storm.

*******

Ildstedsskatter var en form for ekstraordinære skatter, der hyppig benyttedes i ældre tider, som regel i forbindelse med andre skatter. Som staaende skat indførtes Ildstedsskat ved forordning af 6 Maj 1812. Den skulle svares af alle ildsteder, være sig i værelser, køkkener, bryggerser o.l., efter disses kubiske indhold, som de var bestemte til at opvarme eller hvori de fandtes. Ildstedsskatten blev ophævet i 1816.

Ildstedsskat 1812—1814.

Klitmøller: Skipper Chr. Nordentoft.

(Målene er i Alen)

Landsarkivet: Thisted Amtsarkiv vedr. Ildstedsskatter. B.11 – 446.

*******

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:

45a. Oldfru Elinor Kjær Andersen, Thisted.

45b. Hotelejer Frederik Storm.

45d. Murer Niels M. Nielsen.

45e. Niels Justesen M. Nielsen.

45f. Arbejdsmand Ove Peder Kofoed.

45h. Kirsten Krogh, Søborg.

45j. Fru Hanne Kongsbak Ferlov, København K.

45k. Fru Hanne Kongsbak Ferlov, København K.

*******

Nye ejere på Klitmøller kro (Thisted Posten, 19/7-1995)

I sidste uge kunne de nye ejere på Klitmøller Kro slå dørene op til en flot nyrestaureret kro Klitmøller Kro har ligget stille siden i foråret, men blev fornylig overtaget af Finn Andersen, Thyge Hvass og Frank Sørensen. De nye ejere har de sidste par uger arbejdet hårdt, for at nå at få deres del af turistomsætningen i Klitmøller i år. Alle værelser er blevet nymalet og istandsat fra A til Z med bl.a. nye tæpper, møbler og gardiner.

Finn Sørensen, der er uddannet i branchen, skal fremover stå for den daglige drift af kroen.

Thyge Hvass ejer i forvejen T-Fisk i Nors. Han har dog ikke tænkt sig at gå direkte ind i restaurationsbranchen, men vil sørge for at kroen til daglig bliver forsynet med alt indenfor friske fisk og skaldyr.

Frank Sørensen er fra Klitmøller og til daglig ansat hos T-Fisk i Nors. Også Frank Sørensen vil forblive i sit gamle job hos T-fisk. Thyge Hvass og Frank Sørensen er dog begge parate til at give en hånd med på kroen, såfremt der opstår travle perioder.

Frank Sørensen fortæller, at foruden værelserne er krostuen nu også åben for gæster, samt at man kan købe morgenmad på kroen. Om få dage, når en nyansat kok tiltræder, vil køkkenet blive åbnet med alt i spændende mad. Kroen vil nemlig fremover satse på et bredt sortiment i god kromad. Specielt vil man satse på fiskespecialiteter, da de 2 af ejerne jo til daglig er specialister i at levere alt fra Vesterhavet til restauranter. Finn Andersen oplyser også, at så snart kokken er på plads i køkkenet, er man klar til at modtage selskaber og levere mad ud af huset.

I det hele taget vil de nye ejere gøre alt for, at folk igen kan opleve den dejlige stemning, der altid har omgivet Klitmøller Kro, samt byde både turister og lokalt boende gæster på nye spændende kulinariske madoplevelser.

Tekst og foto: Børge Nielsen.

*******

DOM.

Under nærværende Sag har Kjøbmand J. Nyborg stævnet Niels Nordentoft af Klitmøller til at betale sig 34 rbd. som Indstævnte er ham skyldig for bekomne Varer, tilligemed Renter fra Paaklage til Forligelses Commissionen, samt dette Søgsmaals skadesløse Omkostninger. Til Beviis for Fordringens Rigtighed har Citanten fremlagt et attesteret Udtog af hans Journal og Hovedbog. Indstævnte har paastaaet at have betalt den fordrede Sum, dog uden at have noget Beviis for dette Angivendes Rigtighed, da han forøvrigt ikke har gjort nogen Indsigelse mod Fordringen vil han blive at dømme efter den nedlagte Paastand, dog saaledes, at Sagens Omkostninger bestemmes til 5 rbd.

Anordnet stemplet Papir er under Sagen forbrugt.

THI KJENDES FOR RET.

Indstævnte Niels Nordentoft af Klitmøller bør til Citanten Kjøbmand J. Nyborg betale 34 rbd. med lovlige Renter deraf fra 12te Aug. f. A. til Betaling skeer, samt denne Sags Omkostninger med 5 rbd. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Afsagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 21. Septbr. 1847.

Nellemann

*******

SKØDE.

Jeg underskrevne Nicolaj Schaarup boende ved Klitmøller Kiendes og hermed Vitterliggiør, at have Solgt og afhændet, ligesom jeg hermed aldeeles sælger, skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger mit iboende Huus og sine Eiendomme tillige med en Bielægger Kakkelovn i Dagligstuen og et Bord med Skammel samme Steds, samt en liden Vind-Ovn i Sængekammeret, en Kaaber Kiædel i Grue i Kiøkkenet, hvilket alt skal tilhøre Christen Pedersen Nordentoft, saa at jeg og mine Arvinger ingen ydermeere Andel eller Rettighed haver deri, da han derfor haver betalt mig den Accorderede Summa 399 Rd., skriver Tre Hundrede Nie og Halvfemtsindstyve Rigsdaler, idet han haver paataget sig at udbetale til Snapsting 1799 200 Rdl. med Et Aars Rente til 1ste Prioritetshaverne i mit iboende Huus, som Sal. Christen Christensen Brandis Børns Arve Part og Toe Hundrede Rigsdaler mindre Een til Sr. Anders Tøfting i Store Diernis, som anden Prioriteren med et Aars Rente til samme Snapsting 1799.

Hvorfor jeg fra 1 Maj at regne overlader Huus og alt det foreskrevne til Christen Pedersen Nordentoft, saa at han maae bruge og føre sig det til Nytte som han best veed vil og kand, og skal jeg hiemle ham det kiøbte for hver Mands lovlige Tiltale.

Dets til Bekræftelse haver jeg ej allene Selv egenhændig underskrevet og forseglet, men end og formaaet hr. Eeg i Aggerholm Præstegaard og Skipper Peder Frost ved Klitmøller med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.

Klitmøller d. 23de Decbr. 1797.

Nicolaj Schaarup

Til Vitterlighed efter Begiering

N. Eeg           Peder Frost

At der om dette Kiøb ej haver været oprettet skriftlig Contract eller Conditioner eller noget andet Document af os eller andre paa vore Vegne, det bliver herved i Følge derom allernaadigst udgangne Forordning attesteret - paa Nicolaj Schaarups Vegne

N. Eeg           O. Nordentoft

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pante og Skiøde Protocols Udvisning findes intet til Hinder for dette Skiødes Læsning.

Thisted den 14de January 1800.

Dall

Fremlagt, læst og Publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 14de Jan. 1800.

Test. Brøndlund                 Dall

******

DOM

i Politisagen indklaget af Kiøbmændene Mads Agerholm, H. Chr. Grønlund, Mads Holler og Jens Thomsen m.f1. af Thisted, contra Skipper Christen Nordentoft i Klitmøller angaaende ulovlig Handel, afsagt 24 April 1822.

Kiøbmændene Jens Thomsen, Revelius M. Møller, H.C. Grønlund, Henrich Jepsen, A. Griishauge, L.A. Grønlund, Lauritz Søbye, Niels Neergaard, Agerholm, Smitz, Joh. Schütte, Heedegaard, J.L. Møller, J. Griishauge, L.C. Jensen, O. Høye og Thaarup af Thisted have anklaget og anlagt Sag imod Christen Nordentoft i Klitmøller, Christen Hyldgaard i Nors, Lars Nordentoft i Nordentoft og Poul Skadholm i Skjoldborg for forøvet Land og Forprang. Med de 3de Sidstnævnte er Sagen afgjort ved Forlig, og altsaa er Sagen imod Christen Nordentoft allene forfulgt til Dom, og ham have Klagerne paastaaet dømt til at betale en Mulkt af 200 Rdlr. Sølv til Deling imellem Klagerne og Thisted Byes Kæmnerkasse og denne Sags Omkostninger 20 Rdlr. Sølv. Indstævnte Christen Nordentoft har derimod, paa Grund af en Forespørgsel til det kongelige danske Cancellie, i hvilken Anledning han har fremlagt flere Attester, havt ofte en Anstand og paastaaet sig frifunden og tillagt i Perconomkostninger for hvert Møde 5 Rdlr. Sølv. Det er inconfesso og erkjendt, at anklagede eller indstævnte Christen Nordentoft er Sandskudeeier, boende ved Klitmøller, og derpaa grunder sig iblandt andet denne Paastand om Frifindelse m.v.

Efterat benævnte Indstævnte ved Retten den 26 Octbr. f. A, har tilstaaet, at have solgt noget ubetydelig af Kiøbmandsvarer, Kaffebønner, Rum og Sukker m.v., samt at han har opkjøbt Landets Producter af Uld m.v., og endvidere extenderet denne Tilstaaelse i Indlæg af 20 Decbr. sidst, efterat Klagerne eller Citanterne, paa Grund heraf, have frafaldet den intenderede Vidneføring, have disse, under videre Trudsel af at føre vidner, bemærket, som ikke speciel modsagt, at Indstævntes Handel har været betydelig, og opfordret til en yderligere Erklæring i Henseende til det paaklagede Landprang, hvorefter Indstævnte til Klagernes Fyldestgjørelse, og endelig end ydermere, Retsdagen den 22 Januar sidst, har afgivet Tilstaaelse at hans Handel ikke har været saa ubetydelig.

Det røber en borneret Kundskab om Retsforhandlingens Virkning, at Klagerne skulle være beføiede til, efter at Indstævnte har givet Erklæring og Tilstaaelse om et paatalt Factum som Citanterne eller Klagerne have antaget og paa Grund deraf frafaldet Vidneføring, at fordre endmere udstrakt Tilstaaelse eller fremme Vidneføring, men det er overflødigt at Dommen videre herover udvikler sig, ligesom der nu ikke findes Anledning til at afgjøre det Spørgsmaale, om Klagerne havde været berettigede til at fremme den Vidneføring, som de synes at intendere, med Hensyn til Forordningen af 25 August 1741, som vil, at Sager som nærværende ikke maae begyndes med Inqvisition.

Det er, som allerede bemærket, med Indstævnte Christen Nordentofts Tilstaaelse godtgjort og beviist, at han har solgt Kiøbmandsvare af Kaffebønner, Sukker, Rum m.v., samt at han har opkiøbt og handlet med Landets Producter af Huder, Skind, Uld og Vox m.v., og det bliver da nærmere at undersøge om han derved har forøvet Land- og Forprang eller ikke? Ligesom endeel Lovstæder, hc: Reskript 14 Febr. 1741, Cancellieskrivelser 1 Marts 1794 og 31 Decbr. 1796, Forordningerne 16 April 1681, 11 Junii 1788, Reskript 26 Octbr. 1764, Placaterne 22 Martz 1793 og 11 April 1797 m.fl., synes at tillade fri Handel med endeel af Bondens eller Landmandens Producter og Fliids Frembringelser, saaledes tillader kongelig Obet Brev 21 Januar 1688, Toldforordningen af 26 Novbr. 1768 og Cancellie Resolutionerne 20 Maii og 5 August 1797, der ved Nordstranden og Vesterhavet værende Skudehandlere eller Skudeeiere at opkjøbe Landmandens Producter og bringe dem til Norge eller andre indenrigske Steder og igjen at hjemføre til Landmandens Fornødenhed Tømmer, Kalk og Steen m.v. Benævnte Forordning af 26 Novbr. 1768 bestemmer iblandt andet, at de som ere boende imellem Klitmøller, Blokhuuset og Tornbye Strand, maae tilforhandle sig Landets egne Vare m.v., og om denne Forordning end er hævet saavidt Tolden betræffer, synes dog den af Parterne paaberaabte Cancellie Resolution, i Kollegialtidenden pag. 473 og 474, at forkynde, at den endnu er i Kraft i Henseende til Skudeeiere og Skudehandlere. Med Hensyn hertil og det ikke er beviist, at Indstævnte har bragt de af ham kiøbte Landproducter til noget Udenrigs Sted, skiønnes det ikke, at Indstævnte kan ansees for Forprang. Derimod er det beviist med Indstævntes Tilstaaelse, at han har solgt Kiøbmandsvare, nemlig Kaffebønnder, Rum og Sukker m.v., og da de foran citerede Lovsteder dertil ikke hielmer ham Ret, saa han i denne Henseende forbrudt sig imod Lovens 3 B. 13 C, Forordningen af 25de August 1741, 4 August 1742, Placaten af 22 Decbr. 1808, 24 Januar 1809 og 15 Martz 1814 med flere Lovsteder, og han vil altsaa for det saaledes forøvede Landprang blive at ansee med Mulct. Begrebet om betydeligt og ubetydeligt er altid relativ, og om det af Indstævnte forøvede Landprang eller Handel med Kiøbmandsvare i Modsætning med nogle af Klagerne , hvis Handel vistnok er saare ringe, kunde ansees for betydelig, saa ville den dog sikkert, i Forhold til andre, kunde ansees for ubetydelig. Imidlertid synes Mulcten streng bestemt til 30 Rdlr. Sølv i Analogie med Forordningen af 25 Aug. 1741 og Placaten af 4 Julii 1817, hvorefter den og vil blive at dele imellem Thisted Kiøbstads Kæmnerkasse og Klagerne som Angivere. Herhos vil Indstævnte og blive tilpligtet at betale denne Sags Omkostninger efter Forordningen af 22 Martz 1814.

I Henseende til Sagens Optagelse over den bestemte Tid bemærkede Dommeren, at han deels i længere Tid har været syg, deels samtidig med denne Sag har havt 5 meget vidtløftige Deliqventsager under Behandling og optagen til Dom, at der i disse offentlige Sager, hvori i 2de have været tilkaldte Meddomsmænd, er afsagt Domme hvorved de Tiltalte, som tildeels vare undergivne Arrest, ere hendømte til Fæstnings- og Tugthuusarbeide i flere Aar og Maaneder, at der desuden flere andre betydelige Tyvssager siden Sagens Optagelse ere behandlede ved Forhører, og at det derfor ikke har været mueligt før at afsige denne Dom.

THI KIENDES FOR RET.

Indstævnte Skipper Christen Nordentoft bør, som han herved tilpligtes, betale en Mulct af 30 Rdlr. Sølv til lige Deeling imellem Klagerne og Thisted Byes Kæmnerkasse, samt denne Sags Omkostninger efter Forordningen af 22 Martz 1814. Det idømte udredes forinden 3de Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Lovens videre Tvang. Iøvrigt frifindes Indstævnte for Klagernes Tiltale under denne Sag, hvorunder intet ulovligt Ophold har fundet Sted.

Under mit Navn og Segl.

Hillerslev Hundborg Herreders Politieret den 24 April 1822.

Lützhøft

Kilde: L.A.V. B33D-74 side 45b, 46ab

********

SKJØDE.

Underskrevne Niels Nordentoft af Klitmøller tilstaaer og herved for alle vitterliggjør, med min Kurator Skipper Peder Kroghs Raad og Samtykke, at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved fra mig og mine Arvinger skiøder og aldeles afhænder til min Broder, Skipper Peder Nordentoft i Klitmøller, følgende mig ved Skifte af slutning den 27 Sept. f.A. efter min salig Fader Christen Nordentoft arveligen tilfaldne og udlagte Eiendomme:

a,    det af min Fader sidst eiende og beboede Sted i Klitmøller med paastaaende Bygninger og underliggende Jorder, Herligheder og Rettigheder, samt Bankhæftelsen, som er betalt og

b,   ¹/₃ Deel, siger een tredie Deel i det af min Fader af nyt opførte Pakhuus med tilhørende Vægt.

Og da Kiøberen, fornævnte min Broder Peder Nordentoft, har fyldestgiort og betalt mig den accorderede Kiøbesumma 650 Rdl., nævnes Sex Hundrede og Halvtredsindstyve Rigsbankdaler Sølv, saa skal benævnte Ejendomme tilhøre ham og Arvinger med samme Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg selv eier samme og saaledes som samme ere mig overdragne ved den fornævnte Skifteafslutning.

Dets til Bekræftelse med min og Kurators Underskrivter og Forseglinger i undertegnede Vidners Overværelse.

Skrevet i Thisted, den 17 August 1828.

N.C. Nordentoft

Som Kurator

P. Krogh

Til Vitterlighed

Thordsen       Nyeborg

At der angaaende denne Handel hverken imellem os eller af andre paa vore Vegne har været oprettet Kjøbecontract eller noget andet saadant Document, det vil vi om forlanges med Eed bekræfte.

N.C. Nordentoft                 P.C. Nordentoft

Jeg underskrevne Cancellie Assessor Bye og Herredsfoged Peter Georg Toft bekræfter herved i min Embeds Qvalitet som Notarius publicus for Thisted Bye, Hillerslev Hundborg Herreder, at udstæderne af nærværende Skiøde, Niels Christensen Nordentoft med Curator Skipper Peder Andersen Krogh af Klitmøller, begge mig personligen ret bekiændte, Dags Dato her paa Noterial Contoiret have erklæret, at dette Document var af dem egenhændigen underskrevet, ligesom det i sig selv i Eet og Alt medførte Sandhed, hviaarsag de ogsaa herved fremdeles bekræftede samme som aldeles fuldgyldigt.

Saaledes forhandlet i Overværelse af Notarial Vidnerne Christen Olesen Steentoft og Ole Christian Fjeldgaard, begge af Thisted, bekræftes under Haand og Notarial Segl.

Thisted Byes og Hillerslev Hundborg Herreders Notarial Contoir den 24 September 1828.

Toft

hvorfor betales 1 Rdl. 86½ Sk., 20 proc. 36½ Sk. Er 2 Rdl. 27 Sk. Sølv.

Anledning af dette Documents Oprettelse er givet til Vester og Øster Vandet Fattigkasse Tre Rbmark rede Sølv, testerer

Agerholm Præstegaard 1 October 1828.

C.B. Carstensen

Sognepræst

Foreviist Rørbye

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 4 November 1828 testerer

Lützhøft

Protocolleret Folio 138 af Toft, hvorfor betales: Dommeren 1 Rdl. 48 Sk., Skriveren 3 Rdl. 15 Sk., 20 proc. 89½ Sk., Er 5 Rdl. 56½ Sk. Sølv.

Nota: Efter fornævnte Herreders Skøde og Panteprotocols udvisende bemærkes, at Sælgerens Adkomst paa det herved solgte ey vedbørligen er legitimeret, samt at der intet til Tinge er Kundgiort om at Bankhæftelsen er betalt af den under Lit.a solgte Eiendom.

Thisted den 4 November 1828.

Toft

Efter Amtstuens Attest af 20 October 1828 sees at ½ proc. Afgivten er indbetalt, med 3 Rdl. 24 Sk. rede Sølv.

*******

Mindeplade i Vester Vandet kirke.

1836.

I denne Kiste hviler den jordiske Deel af

MAREN NIELSDATTER NORDENTOFT

fød MØLLER

i Klitmøller den 18de August 1779 af Forældrene Niels Andersen Møller og Johanne Poulsdatter Brandi, død sammesteds den 31de Martz 1836, blev gift med Skipper Christen Pedersen Nordentoft den 22de September 1798. Hendes Mand døde den 1ste Februar 1827, i dette Ægteskab blev de af Gud velsignede med 8 Børn 4re Piger og 4re Sønner. Faderen, 2 Piger og 2 Sønner modtage hende i de evige Boliger.

Hav Tak, O gode Moder,

Du vilde kun vort Vel,

Du os nu her forlader

Gud glæde hist din Sjel!

Fred med hendes Støv!

Oval, hvælvet metalplade, Ca. 22 x 32 cm, omgivet af en egeløvsranke. Foroven en lille oval plade med en påsat sommerfugl. Hvidmalet med sort skriveskrift.

Maren Nielsdatter Møllers forældre, skudeejer og skipper Niels Andersen Møller (1743-1807) og Johanne Poulsdatter Brandi (1751-1805) var begge udgået af gamle Klitmøllerslægter, men hendes mand, skudeejer og skipper Christen Pedersen Nordentoft (1776-1827) var født i Nors sogn, og med ham kom navnet Nordentoft til Klitmøller. Han var søn af Peder Larsen Vestergaard og hustru Karen Nielsdatter i Nors og var ikke af Nordentoftslægten, men opkaldt efter en Nordentoft. Fra Christen Pedersen Nordentoft og Maren Nielsdatter Møller nedstammer Nordentoftslægten fra Klitmøller. En af deres sønner var Peder Christensen Nordentoft (1799-1874), der flyttede fra Klitmøller og blev købmand i Thisted. En datter, Inger Christensdatter Nordentoft (1803-1884), blev gift med Thomas Jespersen i Skaarupgaard.

*********

SKJØDE.

Underskrevne Peder Christensen Nordentoft, Kjøbmand i Thisted, tilstaaer og herved vitterliggjør, at jeg har solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og overdrager til Niels Christian Poulsen af Klitmøller den mig efter Skjøde af 28 August 1828 tilhørende Eiendom i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, med tilliggende Jorder, som nu under Matr. No. 45 staar for Hartkorn 2 Skpr. 1 Fdk. 2³/₄ Alb., Gl.skat 60 Sk., med de derpaa opførte Bygninger, alt saaledes som jeg har eiet samme og med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har besiddet dem.

Som Vederlag for denne Eiendom skal Kjøberen udrede Aftægt til min Broder Niels Nordentoft og Hustru Sidsel Nordentoft i Overensstemmelse med følgende Betingelser:

1. Kjøberen eller efterkommende Eiere af Ejendommen skal i de paa Eiendommen opføre Bygninger, naar forlanges, lade indrette et passende Værelse til Beboelse for nævnte Niels Nordentoft og Hustrue, og forsyne det med 2 Senge med fornødne Sengeklæder, Kakkelovn samt et forsvarligt og godt Bohave, som Aftægtefolkene selv kunne udtage af Indboet paa Ejendommen.

2. Ejeren skal yde Aftægtsfolkene alt hvad de behøver til Føde, Klæder og Pleje i enhver Henseende forsvarligt og godt, og efter Aftægtsfolkenes Forlangende enten ved Ejerens eget Bord og sammen med Eiere og Familie eller paa deres Værelse. Han yder dem al fornøden Pleie og Opvartning og navnlig i Alderdoms- og Sygdomstilfælde, og skal naar de ønske det, besørge dem Lægehjælp og Medikamenter, og betale de dermed forbundne Udgifter.

3. Han skal aarlig betale Aftægtsfolkene, saalænge de lever 8 er otte Rigsdaler, som erlægges qvartalvis hver 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober. Naar den ene af Aftægtsfolkene dør nedsættes dette Beløb til det Halve eller 4 Rdl. Aarlig.

4. Ejeren skal fodre, græsse og passe eet Faar for Aftægtsfolkene. Døer det skal han uden Betaling levere et Lam istedet for samme.

5. Aftægtsfolkenes yngste Søn Peder Holler skal Ejeren give fri Kost og Logie med Sengeplads i Vintermaanederne i 1 Aar fra nu af at regne.

6. Ved Aftægtsfolkenes Død skal Ejeren bekoste deres hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug. Hvad de ved den Længstlevendes Død efterlade sig af Senge- Gangklæder og Løsere tilfalder Ejeren.

7. Opstaaer Tvistigheder mellem Eieren og Aftægtefolkene angaaende den dem tillagte Aftægt, afgjøres disse ved Voldgiftsmænd, hvoraf hver af Parterne vælger een, og som i Tilfælde af Uenighed vælger en Opmand, som da afgjør Spørgsmaalet.

8. Den fornævnte Aftægtsydelse sikkres med Prioritet og Panteret i den Kjøberen herved overdragne Ejendom næstefter 500 Rdl.

9. Med Hensyn til Aftægtens Værdi beregnes denne saaledes:

a.    De aarlige Præstationer til 40 Rdl. er for 5 Aar               200 Rdl.

b.   Ydelser eengang for Alle: Boligens Indretning

      og Begravelsen                                                                  50 Rdl.

                                                                                               250 Rdl.

hvorefter det stemplede Papir beregnes.

Til Bekræftelse underskrives dette Dokument af begge Parter, idet jeg Niels Christian Poulsen forpligter mig til at opfylde de førnævnte Aftægtsforpligtelser og for dem giver Prioritet i Eiendommen som foranført.

Thisted og Klitmøller den 26 Mai 1866.

P.C. Nordentoft                 N.C. Poulsen

Til Vitterlighed

Niels Chr. Tang                  C. Sørensen

Givet til de Fattiges Kasse 1 M. Rigsmønt.

Bolvig

******

PANTEOBLIGATION FOR 500 RDL.

Underskrevne Niels Christian Poulsen af Klitmøller tilstaar herved og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Hr. P.C. Nordentoft & Sønner i Thisted 500 Rdl, skriver Fem Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse Een for Alle og Alle for Een, til at tilbagebetale til den 11 Juni eller 11 December Termin, til hvilken den med et halvt Aars Varsel fra een af Siderne opsiges til Udbetaling og til, indtil Betaling finder Sted, at forrente Kapitalen med 4 pct. aarlig, som erlægges med Halvdelen i hver af de nævnte Terminer, alt til Kreditor eller denne Obligations rette Ejer paa hans Bopæl.

Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter og alle paaløbende Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret den mig efter Skjøde af Dags Dato overdragne Eiendom i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, ansat under Matr. No. 45 for Hartkorn 2 Skpr. 1 Fdk. 2³/₄ Alb., Gl.skat 60 Sk., tilligemed de derpaa opførte Bygninger og disses Assurancesum, samt al af Pantet gaaende Leje og Interesse, Sæd, Avl og Afgrøde.

Skulde Pantet forringes eller paadrages Restancer af Skatter og Afgifter eller udebliver Renten over rette Forfaldstid, er hele Kapitalen strax forfalden til Udbetaling og underkaster jeg mig i ethvert Søgsmaalstilfælde den ved Forordningen 25de Januar i828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.

Til Bekræftelse under min Haand vidnesfast.

Klitmøller 26 Mai 1866.

N.C. Poulsen

Til Vitterlighed

Niels Chr. Tang                  C. Sørensen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 5/6 1866.

*******

SKJØDE.

Underskrevne Husmand Niels Chr. Poulsen af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Skipper O. Hausgaard af Klitmøller den mig ifølge Skøde af 26. Maj 1865 tinglæst 3 Juni 1866 tilhørende i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2³/₄ Alb. med Gammelskat 1 Kr. 25 Øre for den mellem os betingede Kjøbesum af 4000 Kr., skriver fire Tusinde Kroner.

Da Kjøberen har fyldestgjort mig for den betingede Kjøbesum, saa skal den ovenbeskrevne Ejendom Matr. No. 45 fra nu af tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet og indestaaes for Vanhjemmel.

Under mit Navn vidnesfast.

p.t. Thisted d. 3. Maj 1880.

N. Chr. Poulsen

Til Vitterlighed

Chr. Skibsted                      L.A. Bunch

*******

AFTÆGTSCONTRACT.

Undertegnede Skipper O. Hausgaard af Klitmøller erkjender herved at være forpligtet til at yde min Moder Marie Hausgaard, født Neergaard, af Klitmøller følgende Aftægtspræstationer nemlig:

1.

Saalænge min nævnte Moder lever og dermed finder sig tilfreds, er jeg forpligtet til at indrette et Værelse til hende i den nedenfor pantsatte Ejendom, hvilket Værelse forsynes med Kakkelovn og øvrige Bekvemmeligheder, samt at yde hende fornøden Klæder, Varme, Vadsk, Lys, Reenlighed, Pleje, Opvartning og Lægehjælp, alt saaledes som hun hidtil har været vant, saa at levere hende Ulden af 2 Faar og i Penge 40 Kroner, er fyrgetyve Kroner, som betales med Halvdelen i hver 11 Juni og 11 Decbr. Termin.

Efter min Moders Død er jeg forpligtet til at besørge og bekoste hendes hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag derfor at beholde samtlige hendes Efterladenskaber, dog med Undtagelse af hendes Sølvtøj og Dækketøj 2de Sengeklæder med Lagner og Pudevaar alle tilvirkede og ikke i Brug tagne Tøjer og Garn, m.v. hendes Gangklæder og en Actie i Thisted Bank, hvilke udtagne Gjenstande min Moder har Ret til at raade over efter eget Godtbefindende, men skulde hun ikke have efterladt nogen Bestemmelse om disse Gjenstande, da tilfalder de mig.

Af det ommeldte Værelse forbeholdes min Moder fri og udelukkende Brug og Afbenyttelse.

2.

Skulde min Moder faa i Sinde af flytte Andensteds hen, da er hun berettiget hertil og er jeg eller senere Ejer af den herefter pantsatte Ejendom i saa Tilfælde pligtig til saalænge hun lever, at yde hende til hendes Underhold en Sum af 400 Kroner, er fire Hundrede Kroner, som betales med en Fjerdedel hvert 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Octobr. og stedse forud for det kommende Fjerdingaar.

Naar min Moder flytter bort er hun berettiget til at medtage (foruden de efter 1. Post udtagne Gjenstande) af mit eller senere Ejers Bohave og øvrige Løsøre Alt hvad hun finder for godt at have Brug for og hvilke Gjenstande jeg er pligtig at holde i god og brugelig Stand, og er jeg pligtig efter hendes Død at besørge og bekoste hendes hæderlige og anstændige Jordefærd efter Egnens Skik og Brug, i hvilken Henseende Bestemmelsen i 1ste Post 2det Punctum i dens hele Udstrækning herved gjentages.

3.

Den min Moder herefter tillagte Aftægt og Underholdning sikkres hende med første Prioritets Panteret i den mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2³/₄ Alb. med Gammelskat 1 Kr. 25 Øre tilligemed de paa Ejendommen værende eller fremtidig opførende Bygninger med mur og nagelfaste Gjenstande al af Ejendommen gaaende Leje og Indtægt, den ved Ejendom til enhver Tid værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og Inventarium, samt i Ildsvaades Tilfælde i bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.

4.

Jeg Marie Hausgaard født Neergaard erkjender herved at indgaaet paa de i foranstaaende Contract indeholdte Betingelser og Vilkaar.

For det stemplede Papirs bemærkes, at de efter nærværende Contract betingede Præstationer for et Aar har en Værdi af

400 Kroner som forhøjet med 5 udgjør                                          2000 Kr.

Begravelsesomkostningerne                                                             200 Kr.

Ialt                                                                                                   2200 Kr.

hvorefter Papiret er forbrugt.

I Søgsmaalstilfælde anvendes den ved Fr. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsfølgning.

Under vore Navne vidnesfast.

Klitmøller den Maj 1880.

Marie Hausgaard                O. Hausgaard

m.f .P.

Til Vitterlighed

H.A. Skak     J.L. Dragsbek

*******

PANTEOBLIGATION.

Underskrevne Skipper Otto Hausgaard af Klitmøller erkjender herved, at være skyldig til mine efternævnte Søstre, nemlig:

a.    Sophie Hausgaard, gift med Lærer Borregaard Christensen

      af Elmue, Roholte Sogn                                                              300 Kr.

b.   Ane Marie Hausgaard, gift med Lærer C. Nørgaard i

      Thisted                                                                                        300 Kr.

c.    Mette Kirstine Hausgaard, gift med Proprietair

      O. Hjardemaal af Bubbel                                                            400 Kr.

d.   Anine Hausgaard, gift med Guldsmed C. Hillers

      i Skive                                                                                         400 Kr.

Ialt                                                                                                   1400 Kr.

skriver et Tusinde fire Hundrede Kroner, som jeg uden Opsigelse og uden Renter er pligtig til at udbetale dem i den 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, der følger et halvt Aar efter, at min Moder Marie Hausgaard, født Neergaard, er afgaaet ved Døden.

Til skadesløs Sikkerhed for den ovennævnte Kapital og alle i Tilfælde af Søgsmaal medgaaende Omkostninger pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret næstefter Aftægt til min ovennævnte Moder, den mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende, i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2³/₄ Alb. med Gammelskat 1 Kr. 25 Øre med de Ejendommen værende eller senere opførende bygninger, al af Pantet gaaende Leje og Indtægt, Avl og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og Inventarium og i Ildebrandstilfælde Bygningernes Assurancesum.

I Søgsmaalstilfælde anvendes den ved Fr. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning.

Under mit Navn vidnesfast.

p.t. Thisted, den 3 Maj 1880.

O. Hausgaard

Til Vitterlighed

Chr. Skibsted                      L.A. Bunch

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 11/5 1880.

********

Pantebrev

for

2000 Kroner

Underskrevne Kroeier Otto Hausgaard af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Kjøbmand N. Andersen af Thisted den Sum 2000 kroner, skriver to Tusinde Kroner

som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11 December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 5 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.

Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.

Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.

I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.

Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.

Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret næstefter Aftægten til min Moder Marie Hausgaard, født Neergaard, den mig ifølge Skjøde af 3 læst 11 Mai 1880 tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2³/₄ Alb., Gammelskat 1 Kr. 70 øre, med de paa Eiendommen værende eller fremtidig opførende Bygninger med muur og nagelfaste Gjenstande incl. Komfur, Kakkelovne.og Grubbekjedel, al af Eiendommen gaaende Leie og Interesse, samt Kroholdsprivilegiet, den ved Ejendommen til enhver Tid paa Mark og i Huus værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Eiendommens Besætning, Inventarium og Avlsredskaber og i Ildebrandstilfælde i Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.

Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.

p.t. Thisted d. 7 Februar 1882.

O. Hausgaard

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed

Chr. Skibsted                      L.A. Bunch

********

Pantebrev

for

2500 Kroner

Underskrevne Gjestgiver Otto Hausgaard af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Kjøbmand P. Andersen af Thisted

den Sum 2500 kroner, skriver to Tusinde fem Hundrede Kroner

som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11 December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 5 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.

Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.

Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.

I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.

Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.

Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret samt Oprykningsret næstefter Aftægt til Enken Marie Hausgaard, født Neergaard, af Klitmøller og Prioritetsgjæld for 2000 Kr. til Gaarde jer Chr. Mikkelsen af Store Hillerslev de mig ifølge Skjøde af 3 Maj 1880, tinglæst 11 s.M. og passerede Udstykning tilhørende Ejendomme beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, nemlig:

Matr. No. 45a a Hartkorn ¹/₄ Alb., Glskat 4 Øre og

Matr. No. 45b a Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Glskat 1 Kr. 66 øre, samt den til

Matr. No. 45a og b i Klitmøller hørende Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller, tilligemed de paa disse Ejendomme nu opførte og fremtidig opførende Bygninger, al af Pantet gaaende Leje og Interesse, den ved Ejendommene til enhver Tid værende Gjødning og Afgrøde i Straa Hø og utærsket Sæd, Ejendommenes Besætning og Inventarium, Kroholdsprivilegium og i Ildebrandstilfælde Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.

Det bemærkes, at jeg mangler tinglæst Adkomst til Andelen i Matr. No. 76 og kan Retsanmærkning herom udelades.

Under min Haand i Vidners Overværelse.

p.t. Thisted, den 25 September 1886.

O. Hausgaard

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.

A.F. Nørgaard                    Simon Riis

*********

Pantebrev

for

1328 Kroner

Underskrevne Gjestgiver Otto Hausgaard af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Vinhandler V.- Helstrup af Thisted

den Sum 1328 kroner, skriver et Tusinde tre Hundrede og tyve Kroner

som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11 December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 5 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.

Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.

Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.

I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.

Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.

Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret næstefter en Sum af 7500 Kroner samt Aftægt til min Moder Marie Hausgaard samt med Oprykningsret i følgende mig efter Skjøde af 3 Mai 1880, thinglæst den 11 d.M. tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:

Matr. No. 45a Hartkorn ¹/₄ Alb., Glskat 4 Øre

Matr. No. 45b Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Glskat 1 Kr. 66 Øre med den til

Matr. No. 45a forenede Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller, paa hvilken Andel ikke haves thinglæst Adkomst, idet det bemærkes, at der under Pantsætningen af de ovennævnte Ejendomme er indbefattet de nu derpaa opførte og fremtidig opførende Bygninger af et hvert Slags, med alt deres Tilbehør af muur og nagelfaste Gjenstande, al af Eiendommene gaaende Leie og Interesse, den ved Eiendommene til enhver Tid paa Mark og i Hus værende Gjødning og Afgrøde af Hø, Straa og utærsket Sæd, Eiendommenes Besætning og Inventarium og i Ildebrandstilfælde Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.

Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 13 December 1886.

O. Hausgaard

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed

Chr. Skibsted                      Zoll

*******

KØBEKONTRAKT.

Imellem underskrevne Gjæstgiver Otto Hausgaard af Klitmøller som Sælger og underskrevne Overkelner Ludvig Møller af Aarhus som Kjøber oprettes herved følgende Kjøbecontract.

A. Jeg Otto Hausgaard erkjender herved at have solgt til Ludvig Møller den mig ifølge Skjøde af 3 læst 11 Mai 1880 tilhørende Eiendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Jorder, der ifølge Indenrigsministeriets Udskiftningsapprobation af 29 Juni 1872 ere skyldsatte saaledes:

Matr. No. 45a af forhen priv. Hartk. 0 Td. 0 Skp. 0 Fdk. ¹/₄ Alb., Gammelskat 4 Øre

Matr. No. 45b af forhen priv. Hartk. 0 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Gammelskat i Kr. 66 øre.

med Andel for Matr. No. 45a i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller, tilligemed de paa disse Eiendomme værende Bygninger med muur og nagelfaste Tilbehør, hvoriblandt Kakkelovne, Komfurer, Grubekjeddel samt følgende Løsøregjenstande: 3 Badehuse, en Mølle, en Keglebane med Kugler og Kegler, et Telt med Tilbehør af Sejl, Bænke og Borde, en Arbeids Fjedervogn, en Flagstang med Flag, alle Gardiner med Stænger, Lysekronen i Salen, 2 Buffeter, 2 Spiseborde, Borde, Bænke og Skamler i Salen, Skjænkestuen og Folkestuen, samt endelig den mig efter Bevilling af 27 April 1880 tilkommende Ret til i Klitmøller By at drive Gjæstgiveri (Krohold).

Alt for den imellem os akkorderede Kjebesum 33000 Kr., skriver Tre og Tredive Tusinde Kroner, hvoraf 13000 Kr. er Vederlaget for den faste Eiendom og 20000 Kr. er Vederlaget for det medfulgte Løsøre og Kroholdsretten.

Iøvrigt er Handelen afsluttet paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Det solgte overtages af Kjøberen den 1 April 1888, men staaer alle rede fra nu af for hans Regning og Risico i enhver Henseende, hvor for han og i Ildebrandstilfælde hæver Assurancesummen for samme, dog forbeholder jeg mig Ret til uden Vederlag, at bruge og benytte de solgte Eiendomme og Eiendele som hidtil, indtil Overleveringen finder Sted.

2.

Jeg betaler de af Ejendommene gaaende kommunale Skatter og Afgifter for 1ste Halvaar 1888, samt den kongelige Skat og Brændevinsafgiften for Tiden til 1 April 1888, hvorimod disse Skatter og Afgifter fremtidigen udredes af Kjøberen.

3.

Kjøbesummen berigtiges paa følgende Maade:

a. Senest ved Eiendommenes Tiltrædelse den 1 April 1888 er Kjøberen pligtig at udbetale mig kontant og skadesløst, men uden Renter en

Sum af                                                                           15000 Kr.

skriver Femten Tusinde Kroner

b. For Resten af Kjøbesummen                                     18000 Kr.

skriver Atten Tusinde Kroner, der forrentes med 4½ pro. Cent aarlig fra 11 Juni 1888 at regne og hvilken Rente erlægges med Halvdelen i hver 11 Juni og 11 December Termin, udsteder Kjøberen den 1 April 1888, imod at jeg samtidig meddeler ham uforhæftet Skjøde paa det solgte, til mig en som for Umyndiges Midler klausuleret Panteobligation, hvori bestemmes, at Kapitalen, selv om Eiendommen skifter Eier, ikke, naar Obligationens Bestemmelser iøvrigt overholdes, kan fordres udbetalt i nogen tidligere Termin end 11 Decbr. Termin 1893 efter et halvt Aars forudgaaende lovlig Varsel og hvorved for Beløbet gives 1ste Prioritets Panteret i de herved solgte Eiendomme med Bygninger og Appertinentier, Kroholdsretten, al af Ejendommen gaaende Leie og Indtægt, den til enhver Tid paa Mark og i Hus værende Avl og Afgrøde i Straa Hø og utærsket Sæd samt Gjødningen, Eiendommens Besætning, Inventarier og Avlsredskaber, samt i Ildebrandstilfælde de pantsatte Bygningers og Løsøregjenstandes Assurancesummer.

4.

De med nærværende Kontracts og Skjødets Udfærdigelse og Stempling forbundne Omkostninger betales af mig, hvorimod Kjøberen selv bekoster Thinglæsningen af Skjødet, der maa indeholde Bemærkning om, at jeg mangler thinglæst Adkomst til den solgte til Matr. No. 45a hørende Andel i Fælledslodden Matr. No. 76.

5.

Jeg forpligter mig til ingensinde efter 1 April 1888 uden Tilladelse af Eieren af Klitmøller Kro, at anlægge eller drive noget Gjæstgiveri, Krohold, Værtshushold eller anden dermed beslægtet Næring ved Kysten indenfor en Afstand af 2 Miil fra Klitmøller.

B. Jeg Ludvig Møller erkjender herved at være indgaaet paa foranstaaende Kontract, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter, hvorhos jeg endvidere forpligter mig og Arvinger, disse En for Alle og Alle for En, til

Saafremt det, ved Regjeringens Foranstaltning eller paa anden Maade inden 1. Januar 1893, bliver besluttet eller bevilget enten ad offentlig eller privat Vei at anlægge en Havn ved Ørhage eller et andet Sted i Nærheden af Klitmøller, hvad enten det maatte være en Fiskerihavn, Nødhavn eller større Trafikhavn, i hvilket Tilfælde den mig overdragne Kroholdsret vil erholde en betydelig forøget Værdi, at betale til Otto Hausgaard eller hvem der maatte træde i hans Sted, en Sum af 22000 Kr., skriver To og Tyve Tusinde Kroner, der betales med 1000 Kr., skriver Et Tusinde, i den første 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, der indtræffer efter at Arbeidet paa nævnte Havn er paabegyndt, 1000 Kr., skriver Et Tusinde Kroner, i den næstfølgende 11 Juni eller 11 Decbr. Termin og saaledes fremdeles 1000 Kr., skriver Et Tusinde Kroner, i hver 11 Juni og 11 Decbr. Termin indtil hele Kapitalen er betalt. For disse 22000 Kr., der ere rentefrie, udsteder jeg, samtidig med Udstedelsen af den i Post 3b ommeldte Panteobligation en iøvrigt uopsigelig Panteobligation, ved hvilken der for denne Kapital gives Prioritets og Panteret næstefter en Sum af 18000 Kr. i det i Post 3b nævnte Pant, samt saaledes som dette iøvrigt bliver forøget og forbedret. Alle Udbetalinger efter disse Panteobligationer skulle ske skadesløst til Kreditor eller til hvem der maatte have Obligationen i Hænde, paa hans Bopæl. Foranstaaende Kapital 22000 Kr. er ogsaa uopsigelig fra Ejer til Ejer, dog imod at jeg eller mit Bo vedbliver at hæfte personlig for samme indtil hele summen er skadesløst betalt.

I Søgsmaalstilfælde er vi Begge, saavel Hausgaard som jeg og enhver Anden, imod hvem Søgsmaal i Anledning af nærværende Kontract bliver rettet, underkastet den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828.

Til Bekræftelse under vore Navne vidnesfast.

p.t. Thisted den 20 December 1887.

Hausgaard     Ludv. Møller

Til Vitterlighed

Chr. Skibsted                      Otto Madsen

*******

Læst 10/4 1888

PANTEOBLIGAT ION.

Underskrevne Gjæstgiver Ludvig Møller af Klitmøller erkjender herved, at være skyldig til Strandfoged Otto Hausgaard af Klitmøller den Sum 9000 Kr., skriver ni Tusinde Kroner.

Denne Kapital forbinder jeg herved mig og Arvinger, disse en for Alle og Alle for en, til at tilbagebetale til den 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, hvortil den med et halvt Aars Varsel fra en af Siderne bliver opsagt til Betaling, dog kan Kapitalen ikke fra min Kreditors Side fordres udbetalt af mig eller senere Eiere af den nedenfor pantsatte Eiendom, naar Obligationens Bestemmelser efterkommes, i nogen Termin tidligere end 11 Decbr. Termin 1893 efter et halvt Aars forudgaaende Varsel, ligeledes forbinder jeg mig og Arvinger, disse in solidum, til at forrente Kapitalen med 4½ procent aarlig fra 11 Juni Termin det at regne, hvilken Rente erlægges med Halvdelen til hver af de ovenanførte Terminer og første Gang i 11 Decbr. Termin d.A.

Enhver Betaling skal ske frit og skadesløs til min Kreditor eller denne Obligations rette Eier paa hans Bopæl her i Landet og i god Betalingstid og senest den 18 i Terminmaaneden.

Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter, lovlige Strafrenter samt alle i Tilfælde af Opsigelse, Søgsmaal eller andre Retsforanstaltninger, som Kreditor til sin Tarv maatte anse fornøden, pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret følgende mig efter Skjøde af Dags Dato, som thinglæses samtidig hermed, tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, ansatte under:

Matr. No. 45a af forhen privil. Hartkorn ¹/₄ Alb., Glskat 4 øre

Matr. No. 45b af forhen privil. Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb. Gl.skat 1 Kr. 66 Øre,

med Anpart for Matr. No. 45a i Fælleslodden Matr. No. 76 i Klitmøller, tilligemed de paa disse Ejendomme staaende og fremtidig opførende Bygninger med alt deres Tilbehør af muur og nagelfaste Gjenstande incl. Kakkelovne, Komfur og Grubbekjedel, al af Eiendommen gaaende Leie og Interesse, den ved Eiendommen til enhver Tid paa Mark og i Huus værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og Inventarium, Avlsredskaber samt Kroholdsretten og i Ildebrandstilfælde i Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer. Udebliver Renten over Forfaldstiden eller dersom det stillede Pant af mig i nogen Maade i det Hele eller for en Deel forringes eller det paadrages Restancer af Skatter og Afgifter, eller de pantsatte Bygninger og Løsøregjenstande ikke holdes brandforsikrede til Værdi, er Kapitalen i ethvert af disse Tilfælde, om Kreditor fordrer saadant, strax og uden Opsigelse forfalden til Betaling. I Søgsmaalstilfælde er jeg underkastet den ved Frd. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning og pligtig at lide Tiltale og Dom ved den pantsatte Eiendoms Forligskreds og Ret efter Varsel, som for indenherreds Mænd forkyndt paa Eiendommen, hvor ligeledes Dommen i Sagen og Kreditors Opsigelse kan Forkyndes, alt uden Hensyn til om andet Værnething haves, men iøvrigt er det vedtaget, at de i Lov 29 Marts 1873 paragr. 15 givne Regler om Udlæg uden Lovmaal og Dom ere anvendelige paa nærværende Gjæld. Det bemærkes, at foregaaende Eier har manglet thinglæst Adkomst til den pantsatte Andel i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 30 Marts 1888.

Ludvig Møller

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed

Chr. Skibsted                      Zoll

*******

SKJØDE.

Da Kjøberen Ludvig Møller har opfyldt de ham efter foranstaaende Kjøbecontract paahvilende Forpligtelser, saa skjøder og overdrager undertegnede O. Hausgaard herved til nævnte L. Møller de ham efter Contracten solgte i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:

Matr. No. 45a af forhen priv. Hartkorn 0-0-0-¹/₄, Gl.skat 0 Kr. 4 Øre

Matr. No. 45b af forhen priv. Hartkorn 0-2-1-2½, Gl.skat 1 Kr. 66 Øre

med Andel for Matr. No. 45a i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller tilligemed de paa disse Eiendomme værende Bygninger med muur og nagelfaste Gjenstande, hvoriblandt Kakkelovne, Komfurer og Grubekjedel, samt de ham efter Contracten solgte Løsøregjenstande, hvilket Alt skal tilhøre Kjøberen Ludvig Møller med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel, idet det bemærkes:

at jeg mangler thinglæst Adkomst til den til Matr. No. 45a solgte Andel i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller,

at Bestemmelserne i Kjøbecontractens 5 Post af mig overholdes og respecteres, og

at Kjøbesummen for den herved solgte Eiendom efter Contracten udgjør

en Sum af                                                                      13000 Kr.

og Vederlaget for Kroholdsprivilegiet og Løsøre

Gjenstandene en Sum af                                                20000 Kr.

Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 30 Marts 1888.

O. Hausgaard

Til Vitterlighed

Chr. Skibsted                      Zoll

Læst under Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 10 April 1888 og indført i Pantebog No. 26 Fol. 612.

*********

Qvittering paa Aftægtskontract fra Skipper O. Hausgaard til Marie Hausgaard af Klitmøller for ialt 2000 Kr. dat. 3/5 1880, læst 11/5 1880.

Undertegnede Marie Hausgaard renuncerer herved paa den mig efter foranstaaende Aftægtscontract for min Aftægt og Underholdning tilkommende Panteret i Eiendommen Matr. No. 45 i Klitmøller med Bygninger, Leie, Indtægt m.v., hvilken Panteret saaledes maa udslettes af Pantebogen, og idet det bemærkes, at Contractens Indhold i det Hele uforandret gjentages saavel af mig som min Søn O. Hausgaard bemærkes det, at jeg istedet for den mig hidtil tilkommende Panteret for de mig efter Contracten tilkommende Præstationer og Ydelser overleveres en af Gjæstgiver Ludvig O. Møller af Klitmøller til min Søn O. Hausgaard den 30 f.M. udstedte Panteobligation, hvorefter der for en Sum af 9000 Kr., skriver ni Tusinde Kroner, er givet Prioritets Panteret umiddelbart efter og i Forbindelse med en Sum af 9000 Kroner i Eiendommen Matr. No. 45a og 45b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Bygninger, Leie, Indtægt, Besætning, Kroholdsretten og Assurancesummen.

Undertegnede O. Hausgaard erkjender herved, at have meddelt min Moder Marie Hausgaard den af hende foran betingede Haandpant i den ovenmeldte mig tilhørende Panteobligation, som herved overleveres hende.

Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.

Klitmøller, den 8 April 1888.

Otto Hausgaard                  Marie Hausgaard

Til Vitterlighed

P.N. Dragsbæk                   L.C. Dragsbæk

**********

NÆRINGSBEVIS.

Efter at Ludvig Othalius Møller, født den 1. Februar 1858, for mig har andraget om at erholde Næringsbevis som Gjæstgiver i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, og da han efter meddelt Bevilling af 27. Marts d. A. har godtgjort sin Berettigelse dertil, samt erlagt den befalede Kjendelse af 100 Kroner, er Hundrede Kroner, saa meddeles ham herved Tilladelse til at drive Gjæstgiveri (Krohold) i den ham tilhørende Eiendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn.

Herredskontoret i Thisted, den 16. Juni 1888.

Clausen

********

16/11 1898 udstedte gæstgiver Ludvig Møller Panteobligation til “Kreditforeningen af Grundejere paa Landet i Jylland”, for beløb 3000 Kr. Rente 4%.

2den prioritet næstefter 11000 kr. til samme kreditor, med solidarisk ansvarlighed i den mig efter adkomst af 30 Marts 1888, læst 10 April s.A. tilhørende ejendom i Klitmøller by, Vester Vandet Sogn, tilhørende ejendom:

45a af Hartkorn 0 Td. 0 Skp. 0 Fdk. ¹/₄ Alb. Gl.skat 0 Kr. 04 Øre

45b af Hartkorn 0 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb Gl.skat 1 Kr. 66 Øre

med andel for matr.nr. 45a i fælledslodden matr.nr. 76. Det bemærkes, at tidligere ejer har manglet tinglæst adkomst til andelen i matr.nr. 76 og at der paahviler ejendommen tiendebyrder.

Under pantsætningen er indbefattet den til ejendommen hørende krobevilling, og saafremt panthaveren skulde blive nødsaget til at overtage pantet, er pantsætteren forpligtet til fordel for panthaveren at give afkald paa bevillingen. Retsanmærkning om pantsætningen af privilegiet frafaldes.

Til Vitterlighed:

Chr. Frøkjær, sognefoged i V. Vandet

Lars Østergaard, gaardejer i V. Vandet.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders ret tirsdagen den 20. December 1898 og indført i pantebog nr. 30 fol 789.

*********

UDSKRIFT af

Hillerslev Hundborg Herreders Skifte Protokol.

Aar 1912 den 19 Novbr. Eftermiddag Kl. 2 blev Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret sat og holdt paa Skifterettens Kontor og adm. af den ord. Skifteforvalter, hvor da i Overværelse af nedenskrevne Vidner blev foretaget:

No. 57-19 12/13. Dødsboet efter Hotelejer Ludvig Otalius Møller ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn, afgaaet ved Døden den 15 Juni 1912.

Skifteforvalteren fremlagde et fra Enken, Kristiane Marie Møller f. Tousig modtaget Andragende om at maatte forblive hensiddende i uskiftet Bo med Fællesbørnene:

1. Louis Christian Otalius Møller, Forvalter paa Bandholm ved Maribo,

2. Karl Tousig Møller, Maskinmester, der begge ere fuldmyndige,

3. Jens Jørgen Tousig Møller, Kommis af Nakskov, f. 8/8 1889,

4. Olga Edith Tousig Møller, af Klitmøller, f. 14/4 1891,

5. Victor Emanuel Tousig Møller, Kelner i Sveitz, f. 8/9 1892 og

6. Harry Tousig Møller, Kelner i Klitmøller, født 3/8 1894,

der tillige med hende er Afdødes eneste Arvinger.

Da Andragendet var forsynet med de fornødne Erklæringer og Attestationer, blev den attraaede Tilladelse meddelt.

Skifteretten hævet.

A. Conradt Eberlin

Vidner: Johannes Brock     Givskov

Udskriftens Rigtighed bekræftes.

Thisted Købstad og Hillerslev Hundborg Herreder, den 21 Decbr. 1918.

Bjerregaard, kst.

Foranstaaende Skifteudskrift begæres thinglæst som Hjemmel og Adkomst for Enken Kristiane Marie Møller f. Tousig paa den den afdøde Ægtefælle ifølge thinglæst Adkomst tilhørende Ejendom, beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under:

Matr. No. 45a for Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb.

Matr. No.45b for Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2 Alb.

Matr. No. 45e for Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 0 Alb.

med den til Matr. No. 45a hørende Andel i Matr. No. 76 sammesteds, med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør m.v. Retsanmærkning om Ejendommen paahvilende Pantegæld og Servitutter frafaldes.

Thisted, den 23 Decbr. 1918.

For Vedkommende: Bjerregaard, Herredsfuldmægtig.

Paategnes til Thinglæsning App. 17/6 16.

Vurderingssum 35000 Kr.

Skatterne er betalt indtil April Termin 1918 inkl.

Thisted Amtstue, d. 23 Decbr. 1918.

Hvid

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 24 Decbr. 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 5/58.

Bjerregaard.

********

Tre generationer gennem 50 år:

Klitmøller Kro – et fristed med atmosfære (Thisted Dagblad 31/3 1984)

Udlændinge såvel som hjemmefødninge befinder sig godt på Klitmøller Kro. Lidt fra alfarvej er den etableret for mere end halvandet hundrede år siden. Årstallet kendes ikke nøjagtigt. Men det ligger fast, at kroen med de mange traditioner og den karske atmosfære 1. april har været drevet af samme slægt gennem et halvt århundrede. Kirsten og Victor Storm, værtspar siden 1. marts 1975, markerer slægtsbegivenheden ved en sammenkomst fredag den 6. april. På selve dagen har de ikke tid. Da er de som sædvanlig engageret i andres festlighed.

Den hvide, trelængede kro opstod som et nødvendigt fristed i skudefartens fjerne dage. En driftig kaptajn Hausgaard stod som bygherre, og broderen, Otto Hausgaard, blev den første kromand. Første gang, kroen blev handlet, var i 1829. Hvor længe den på det tidspunkt har fungeret, står hen i det uvisse. Men fra sin første tid tjente kroen et formål som lagerplads for varer og som tilholdssted for de mange, der var engageret i skudefarten, der på det, tidspunkt forbandt den jyske vestkyst med fremmede lokaliteter, ikke mindst Norge.

Gammelt og nyt

Mange tungemål er blevet talt i de hyggelige lokaler, de senere år, væsentlig tysk. Men et varmt indtryk gør det på det nuværende værtspar, når der, kommer positive tilkendegivelser fra Norge. Det skete forleden, da man havde besøg i forbindelse med den kommende sæsons kontakt til Egersund-Stavanger-området. Fra erfaren turistside blev det slået fast, at komfort kan man købe sig til. Ikke atmosfære. Den får man i tilgift ved ophold på Klitmøller Kro – og affinder sig skikkeligt med, at der ikke er toilet på værelserne. Man må oppe på 1. sal være fælles om faciliteterne. Og det er man så - i bevidsthed om, at der indtil 1952 var lokum i gården.

Modernisering af Klitmøller Kro er noget der er kommet glidende, alt efter behov. Netop i dette forår er et helt nyt køkkenafsnit taget i brug. Her findes alle de tekniske hjælpemidler, der måtte ønskes. Ovenpå, huserer håndværkerne for, at øge værelseskapaciteten. Inden sæsonen råder man over 16 dobbeltværelser, 3 enkeltværelser og et værelse med fire senge. Den vennesæle opholdsstue i forbindelse med restaurationslokalerne giver en nyindretning plads til flere spisende gæster, mens der på 1. sal indrettes en stue, hvortil gæsterne kan trække sig tilbage med kaffekoppen i fred og ro.

Højt humør

Der er ofte fest og højt humør i restaurationen, hvor dansegulvet bærer præg af flittigt brug. Musikinstrumenterne står klar i et hjørne, og der er tradition for stort besøg de aftener, Klitmøller Kro byder til dans. Her kan de unge på godt og vel fyrre svinge sig, og mange familier benytter sig af kroens tilbud om en glad aften til rimelig pris. Intet er overladt til tilfældigheder. Kirsten og Victor Storm er selv med i alle detaljer af den krævende proces, der skal til for at skabe fest for andre.

Værtsfolkene ser ud til at være anbragt på deres rette hylde, og det til trods for, at ingen af dem er uddannet, i restaurationsfaget. Kirsten Storm er bagerdatter fra Klitmøller og kontoruddannet. Hendes stærke side er regnskabsføring, og det er ikke uvæsentligt i en bedrift, hvor også de mange bække små må tages i betragtning. Victor Storm ville gerne have været i tjenerlære, men det ville hans forældre, Lilly og Frederik Storm, ikke høre tale om. Det blev derfor Victor Storms tekniske snilde, der blev vejledende for en uddannelse, der førte ham ud i mange gøremål, før, han blev kromand. Selv er han ikke i tvivl om, at tjeneruddannelsen kunne have virket som et snærende bånd. Nu løser han opgaverne i den rækkefølge, de indfinder sig. Og på sin egen måde. At han sjældent griber helt ved siden af støttes af den kendsgerning, at han er anerkendt og betroet i fagkredse.

Vilje og virkelyst

Så langt tilbage,: det lader sig afdække, har der været vilje og virkelyst i den familie, der kom til at præge Klitmøller Kro gennem de seneste 50 år. Det var således en lille dame med ben i næsen og en god portion livserfaring, der sammen med gemalen, Viktor Lissau, købte kroen til overtagelse 1. april 1934. Viktor Lissau havde et stænk italiensk blod i årerne, deraf det fremmedartede navn. Men det var fruen, Karen Lissau - i vide kredse Mama kaldet - der havde midler til købet, efter at hun havde afhændet et pensionat i U.S.A. Her havde hun virket, siden hun i den pure ungdom forlod hjemmet på Vejle-egnen.

Ægteparret Lissau løb i deres første kroår ind i problemerne omkring den tørlagte vestkyst. Selv om Frederik den Syvende som en af de mest prominente gæster havde givet kroen kongeligt privilegium, måtte man bøje sig for det princip, der slog proppen i flasken. En overgang måtte ægteparret Lissau møde gæsterne med skiltet: Kroen er lukket af misforstået forbudsfanatisme. Overbevillingsnævnet flottede sig senere en såkaldt gæstgiverbevil1ing, hvorefter det var tilladt udelukkende at servere spiritus for tilrejsende turister.

Den 1. marts 1952 havde en af Lissau-døtrene, Lilly, overtaget Klitmøller Kro sammen med sin mand, Frederik Storm. Også de måtte leve med de vanskelige serveringsforhold, som imidlertid blev bragt ud af verden ved en regulær folkeafstemning. Det var i 1966.

Fløj er blevet føjet til fløj på den gamle kro, og indretningen er undergået forandringer i takt med tidens omskiftelser. Skudefarten var forlængst forbi og lagrene tømt, da turisterne sidst i forrige århundrede begyndte at finde vej til Klitmøller. Med pietet gemmer ægteparret Storm de gamle gæstebøger, der rummer masser af store navne, såvel hjemlige som fra fjernere himmelstrøg. Under besættelsen stillede herrefolket specielle krav til kroens indretning og formåen, men også denne vanskelige tid kom man igennem ved menneskekundskab og forståelse.

Selv om Kirsten og Victor Storm kun har stået for bedriften siden 1975, har kromanden været med så at sige fra starten af den slægtsmæssige epoke, der tog sin begyndelse ved ægteparret Lissaus overtagelse af kroen. Drengen var i lange perioder, i pleje hos bedsteforældrene, som kom til Klitmøller fra Hotel Phønix i Silkeborg. Med Mama Lissau ved hånden holdt han sit indtog på Klitmøller Kro, hvor han siden sammen med sin kone har lagt så mange kræfter for andres velbefindende. Victor Storm var da en lille gut på tre år.                      MF

*******

Stor udvidelse i Klitmøller (Thisted Dagblad 1986.)

Den gamle Klitmøller Kro befinder sig midt i en stor udvidelse. Ved sommerferiens start vil kroen i en nybygmng have plads til at modtage gæster i 10 lejligheder, der hver er normeret til otte personer. Byggeriet koster 3,2 mill. kr. og vil betyde nye muligheder blandt de afvekslende ferietilbud, der fra Thy sendes såvel mod nord som mod syd i Europa.

Det er syv år siden, Kirsten og Victor Storm første gang havde de store planer fremme på bordet. Siden har skitserne på grund at dårlige konjunkturer og begrænsning at byggeriet i kystnære områder gang på gang måttet en tur i skrivebordsskuffen. Endelig er det med støtte og vejledning af Hanstholms erhverschef Leo Erbs blevet til virkelighed, hvad man så længe har ønsket at føje som et nutidigt træk ind i billedet at den gamle kro på den sandede vej bag klitrækken.

Kirsten og Victor Storm har sat en ære i at holde de restaurationsmæssige familietraditioner i hævd. Det vil kunne lade sig gøre samtidig med, at den lange nybygning med de mange ferieboliger og andre dertil hørende faciliteter tages i brug. Stilen forbliver den samme. Husene skal ligne hinanden, og håndværkerne har slidt i det med ryggen til sne og slud for så nogenlunde at holde tidsplanen.

Nybygningen, der nu er forsynet med sine spær, er klar til møblering den 8. juni. De første gæster har meldt deres ankomst en halv snes dage senere. Håndværkerne stiller i udsigt, at planen kan holdes.

Det er arkitekt Peer Toft Sand, Hanstholm, der har tegnet nybygningen. De ti lejligheder kommer til at ligne hianden. Hver er forsynet med otte sengepladser, og der er desuden tænkt på gæsternes bekvemmelighed såvel ude som inde. Midt i huset placeres et oplagsrum for kroen. Desuden bliver der her ”nede på gulvet” plads til møntvaskeri, salgsautomat og telefonboks, mens førstesalen så at sige bliver et glashus, hvor gæsterne i et samlingsrum kan nyde udsigt over hav og klitter.

Ved husets gavl bliver der en plads, hvor gæsterne kan vaske saltet af bilerne, og hvor de kan tøjre deres fritidsgrej såsom windsurfere og andet, der ikke så gerne skulle lide overlast, mens brugerne hygger sig inden døre. Gæsterne kan lave mad i de moderne køkkener der er udstyr til otte personer. Eller de kan snyde og ty til det gode køkken i kroens gamle fløj.

Hver ferielejlighed bliver på 78 kvradratmeter, fordelt på to etager. Der skulle således være rum til også at nyde en indedag ind imellem. Prisen 2.600 kr. pr. lejlighed om ugen i højsæsonen. Desuden bliver der bl.a. i samarbejde Fred. Olsen Lines mulighed for at udnytte billigere tilbud i de tynde ender af sæsonen.

Kirsten og Victor Storm har valgt at investere i folks fritid, en vare, der efter sigende skulle blive stadig mere af. Med nybygningen er Klitmøller Kros en tønde land store grund også ved at være fyldt til randen. Trods den store udnyttelsesgrad vil der være plads til oaser mellem den gamle og den nye bygning. Og så er der jo vidderne uden om.              MF

*******

Sted for vandrefugle og andre feriefolk (Thisted Dagblad 21/2 1997)

Vandrehjem: Klitmøller Kro er forhenværende - nu hedder stedet ”Strandgaarden” og skal være vandrehjem med 35 sengepladser

Fremover bliver det vandrefugle og andre repræsentanter for en stadig voksende og broget skare af feriefolk, som skal befolke den gamle K1itmøller Kro. Stedet er købt af Helle og Niels Odder, som første maj genåbner stedet som vandrehjem under navnet ”Strandgaarden”.

”Strandgaarden” får betegnelsen vandrehjem, fordi stedet drives efter samme principper som er gældende for et sådant overnatningssted. Dog er der kun to egentlige familierum, resten af værelserne er dobbeltværelser, og hvis nogen tror, der redes op i køjesenge, må de tro om. Den slags findes ikke.

Tanken er, at gæsterne booker sig ind om eftermiddagen, får deres værelser og i øvrigt adgang til køkken, spisestue, opholdsstue og bad. Der er således lagt op til selvforplejning fuldt ud. Og i øvrigt også til selvforvaltning. Meningen er nemlig, at gæsterne lægger nøglen ”i postkassen”, når de drager videre næste dag - selvfølgelig efter at have ryddet op efter sig.

— Vi har selv gjort vores erfaringer med denne form for overnatningssted, så det er i høj grad vores egne erfaringer vi lægger til grund for det her, forklarer Helle Odder under en pause i arbejdet for at gøre stedet klar.

”Strandgaarden” genåbner i sin nye skikkelse første maj og holder åbent frem til 20. oktober samt et par uger i julen.

Helle og Niels Odder har dog ingen planer om at blive værtspar på fuld tid. Tværtimod er det netop hensigten, at stedet langt hen ad vejen skal fungere på en slags selvbetjeningsbasis. Principperne kendes fra andre lande, blandt andet Norge, hvor det er meget almindeligt, at hytte- og vandrehjemsgæster overnatter på en slags selvforvaltningsbasis. Det fungerer fint, og derfor skal systemet også prøves i Klitmøller.

De gamle krobygninger rummer masser af muligheder. Helle og Niels Odder skal selv bo på 1. sal, men selv om det også kræver plads at have op til 35 liggende gæster, er der alligevel overskydende rum. Også når der er lagt beslag på køkken, opholds- og spiserum til gæsterne.

Hvordan den ekstra plads skal forvaltes er endnu ikke afgjort, men det er en bygning med muligheder for mange forskellige aktiviteter i fremtiden - præcis som stedet gennem snart to århundreder har været brugt til lidt af hvert.

Den nuværende bygning kan dateres helt tilbage til 1827, men stedet har en endnu ældre fortid som pakhus opført i forbindelse med skudefarten til Norge ligesom det også har været badehotel tilbage i mellemkrigsårene.

- På et tidspunkt blev pakhuset indrettet med plads til overnatning, og i 1834 fik stedet kroprivilegier af kongen, fortæller Niels Odder, som har lavet en lille præsentationsfolder, der skal informere gæsterne om stedet og dets historie, blandt andet for at understrege, at det er noget særligt.

Og særligt er det. I flere rum er det gamle tømmer i konstruktionen synligt, andre steder er det gemt bag væg- og loftsbeklædning, men en tur rundt i bygningen vidner om, at det er et anderledes sted til et anderledes formål.

Allerede et par måneder inden åbningen er der gæster, som har lagt billet ind på overnatning, og værtsparrets intention er helt klart at komme med et tilbud som henvender sig til en kundegruppe, som ikke har noget imod en overnatningsform som denne.

Værelserne på stedet er klar. De er netop sat i stand af stedets tidligere ejere. Det skete med tanke for krogæsternes behov, men det har til gengæld sikret en værelsesstandard, som også er attraktiv når det nu skal være vandrehjem.               jfa

********

Strandgården i stadig vækst (Thisted Posten 17/6 1998)

Helle og Niels Odder overtog Strandgaarden på Krovej i Klitmøller for halvandet år siden - og de finder fortsat på nye tiltag for at puste liv i rammerne.

Stedet drives først og fremmest som privat vandrehjem og motel fra 1. maj til og med efterårsferien midt i oktober. Der er 16 værelser til udlejning, og de kan rumme op til 40 overnattende gæster.

Trods stedets status som privat, uorganiseret vandrehjem byder det på de samme grundfaciliteter og regler som de andre, hvilket man kan se ved at studere det tresprogede prospekt, som Helle og Niels bruger i markedsføringen. De undlader naturligvis heller ikke at påpege stedets fortrin som tidligere badehotel med kun 300 meter til havet.

Kursussted

Flere nyskabelser er på vej. Blandt disse må først nævnes, at Helle og Niels nu også satser på at lancere Strandgaarden som kursussted, både til dagkursus og ugekursus.

I den forbindelse står Helle for forplejningen. Hun er ganske vist leder af Røde Kors-børnehaven i Thisted, men sådan som udviklingen og ideerne tegner sig, så er hun måske på vej ud af dette job. I hvert fald har hun taget orlov i ugerne juli, august og september for helt at hellige sig arbejdet på Strandgaarden.

Helle fortsætter dog på sin plads i kommunalbestyrelsen i Hanstholm, ligesom Niels fastholder sit arbejde på teknisk forvaltning.

Cafégalleriet

I disse dage har Helle og Niels travlt med at sætte den gamle balsal og et tilstødende lokale i stand. I balsalen åbnes der en kunstudstilling. Der er fernisering på lørdag, og derefter vil de udstillede arbejder være at se august måned ud. Der er to udstillere: Lars Henning Andersen fra Esbjerg viser oliemalerier, mens Lise Jensen fra Hjardemål udstiller diverse skulpturer.

I det tilstødende lokale etableres en hyggelig café, hvor Helle byder på kaffe med hjemmebag hele sommeren igennem - uanset om man vil se udstillingen eller ej. Hun har en ide om at ville præsentere cafeen i en slags bedstemorstil, hvor hovedindtrykket er ro. Og så bliver det noget med ugens eller dagens kage. Udstillingsafsnittet kommer derfor helt naturligt til at hedde Cafégalleriet.

Miljø og energi

Af tidligere års regnskaber kan Niels og Helle se, at der har været brugt mange penge på varme. Det ønsker de at gøre noget ved. For det første skal alle dobbeltmure hulmursisoleres, og der skal lægges Rockwool på loftet. Desuden skal vinduer og døre skiftes ud.

Hertil kommer, at der skal bygges en finsk masseovn, måske endda to. Det kommer måske til at ske i forbindelse med et kursus i bygning af sådan en ovn. Endelig er der planer om at få opsat en effektiv solfanger - og så iøvrigt understrege stedets profil ved at forsyne det med stråtag.

Oddere

Den bedste måde, man kan støtte det flittige par på, er ved at bruge stedet. Det gælder bl.a. cafeen og kursusfaciliteterne. Men Niels og Helle viger heller ikke af vejen for at danne rammen om en familiefest, en rund fødselsdag eller lignende.

At Niels og Helle ikke bare er flittige og ihærdige, fremgår af deres E-mail adresse:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..       Dims

Elise Pouline Skak og Otto Hausgaard.

Klitmøller Kro i 1937

Her ses de nye ejere Thyge Hvass, Frank Sørensen og Finn Andersen foran Klitmøller Kro, som de nu er færdige med at renovere. 1995.

Personalet på Klitmøller Kro ca. 1920.

Salen på Klitmøller kro omkr. 1920. Ved bordet ses fra venstre: nr. 2 Olga Mortensen f. Møller, og nr. 3 Christiane M. Møller f. Tousig.

Postkort: Hilsen fra Klitmøller.

Klitmøller Badehotel.

Thisted Handelsforenings udflugt til Klitmøller i 1904

Kirsten Jacobsen.

Victor Emanuel Møller.

Fragtkvittering.

Stranden ved Klitmøller i 1906. Til venstre et af kroens badehuse og bagved sømærket "Kaben". Længst til højre Ørhage.

"Fragtbrev".

Annoncer i Thisted Amts Avis d. 1/8 1890

Kirsten og Victor Storm tager imod på Klitmøller Kro

Viktor Storm og frue foran Klitmøller Kro. Foto: Klaus Madsen.

Karen Lissau, også kaldet Mama

Victor Lissau – kromand i Klitmøller 1934-1952

Lilly Storm, senere Egevænget 2 i Thisted

Frederik Storm – kromand i Klitmøller 1952-1975

Klitmøller Kro med tilbygninger

Notits fra Thisted Amts Tidende 1964

Helle og Niels Odder overtog Strandgården, tidligere Klitmøller Kro, o. 1997

Matr.nr. 44, Klitmøller.

Sølimitsted nr. 55

Folketælling 1787 nr. 51.

I Ørum Lens regnskaber nævnes den først kendte fæster:

(Store) Christen Christensen Blach (1585-1665). I 1616 nævnes han i Viborg Landstings Dombog blandt dem, der var bosiddende i Klitmøller. I Ørum Lens regnskaber 1623-1624 i en sag ang. klittag benævnes han “gadehusmand”. Han var fæster under Ørum gods og betalte i aarlig landgilde 4 skilling. Han har sikkert ombyttet et mindre hus med et større, idet han 1664 var fæster under Nebel gods og her betalte ½ rdl. i aarlig landgilde.

Han overlod fæstet under Ørum gods 1643 til sønnen:

Niels Christensen Blaeh (1615-1655), der nævnes som strandfoged. Efter hans død blev fæstet overtaget af broderen:

(Gammel) Michel Christensen Blach (1613-1696), der havde tilnavnet “ved havet”. Han var skudeejer og gift med Else Nielsdatter (1621-1697).

Den næste fæster blev deres søn:

Christen Michelsen Blach (1665-1709). Han var gift med Maren Madsdatter Bagge (o.1676-1740) og var skipper og skudeejer.

Der berettes om ham, at han var “vild og fordrukken, vilde ikke gaa i Kirke”.

Maren Madsdatter Bagge blev anden gang gift med:

Lars Bollesen Hau (1689-1768), der ved giftermaalet overtog fæstet. Han var husmand, skipper og skudeejer og var ejer af ¹/₄ part i sandskuden “Sct Jacob” Navnet Hau kommer af tilnavnet “ved Havet” der paa jysk hedder “ved æ hau”, og saaledes opstod slægtsnavnet Hau, som endnu bæres af adskillige rundt om i Danmark, medens det forlængst er forsvundet fra Klitmøller.

Lars Bollesen Hau blev anden gang gift med Birgitte Christensdatter Blach (1716-1785). Efter mandens død købte hun i 1771 huset for 32 rdl., og var saaledes selvejer. Den 1/6 1780 solgte hun huset til sønnen:

Anders Larsen Hau (1749-1794), der omkom paa havet. Han blev første gang gift 1775 med Bodil Christensdatter Broe (1736-1787), anden gang 1789 med Kirsten Andersdatter (d.1790) og tredie gang 1790 med Elisabeth Christensdatter Krogh (1761-1841), kaldet Knudsen.

Elisabeth Christensdatter Krogh blev 1794 gift med:

Christen Jørgensen (1752-1832), kaldet Hau, der var fra Thorup. Han solgte i 1821 huset for 100 rdl. sølv til Anders Larsen Haus og Elisabeth Christensdatter Kroghs søn:

Lars Christian Andersen Hau (1792-1842). Han var skipper og forbjerger og blev 1819 gift med Christentse Christensdatter Dragsbech (1794-1881) Ejendommens hartkorn var 0-2-0-1½.

Den 22/3 1842 tegnede han brandforsikring paa huset:

Nr. 998. Et Huus, ejes og beboes af Lars Chr. Andersen.

Huuset i Øster og Vester 15 Fag 8½ Al. dyb, fyrre under og over Tømmer, deels muurede og deels klinede Vægge, beklædt med Fiæl og Straaetække. Indrettet til 2 Stuer, Kamre, Kiøkken og Bryggers, samt Loe, Lade, Fæehuus og Faarestie. Over 8 Fag er Loft, og i Huuset fornøden Vinduer og Døre, forsvarlig Skorsten og Baggerovn.

Taxeret til n.v. 200 Rdl. er Sølv               200 Rdl.

Forsvarlig mod Ildsfare, og ej tilforn forsikret.

Christentse Christensdatter Dragsbech blev siddende i uskiftet bo efter mandens død og 21/11 1846 solgte hun huset til sønnen:

Anders Christian Larsen Hau (1820-1854), der var skibsfører og druknede paa en rejse til England. Han blev første gang gift 1846 med Birgithe Kristine Nielsdatter Krogh (1820-1850) og anden gang 1851 med Inger Marie Larsdatter Dragsbech (1822-1880).

12/12 1882 solgte A. Chr. Andersens arvinger matr.nr. 44 til:

Anders Krogh Brandi (1847-1893), der druknede under stormfloden 1893 sammen med tre andre fiskere fra Klitmøller. Han var gift med Karen Kirstine Brandi Kjær (1845-1901).

De ejede ogsaa matr.nr. 42 og her boede de indtil købet af matr.nr. 44, hvor de flyttede ind. Huset paa nr. 42 blev nedrevet 1890.

28/6 1901 mageskiftede Karen Kirstine Brandi Kjær matr 42 og 44 til:

Julius Lyhne Andersen (1863-1948), der var født i Krik, gift med Ane Marie Mortensen (1872-1933).

Julius Lyhne Andersen var murer og han boede i huset paa matr.nr. 44 indtil 2. verdenskrig, da den tyske værnemagt beslaglagde stedet og lod huset nedbryde.

20/12 1946. Adkomst for Staten ved Indenrigsministeriet paa 42a med andel i nr. 76 og 44a i henhold til lov 377-1946 Paragr. 2.

21/7 1949 Skøde fra Finansministeriet til fabrikant G. W. Schmidt, Roskilde, paa matr. nr. 42a, 44a og 45c.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Matr.nr. 42a. Beslaglagt af den tyske værnemagt.

Matr.nr. 44 Beslaglagt af den tyske værnemagt.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965.

Matr.nr. 44a. Fabrikant C.W. Schmidt, Klampenborg.

Matr.nr. 44c. Civilingeniør Chr. Bech Bang, Aalborg.

*******

SKJØDE.

Jeg underskrevne Sal. Commandiur Capitain Gerners Efterleverske her i Thisted kiender og hermed Vitterliggiør, at jeg til Birgithe Christensdatter Sal. Lars Haues Enke ved Klitmøller haver solgt og afhændet, saasom jeg og hermed i Kraft af mit Skiøde sælger, skiøder og afhænder til hende hendes iboende umatrikulerede Stæd, saaleedes som det nu forefindes, hvilket Stæd med sine paastaaende Bygninger, intet i nogen Maade undtagen, bem. Birgithe Christensdatter til evindelig Ejendom for sig og sine Arvinger maa, uden prætention af mig eller mine Arvinger, nyde, bruge og beholde, samt saa nyttig giøre, som de paa lovlig Maade best veed og kand, efter som mig derfore er betalt Kiøbe Summen 32 Rdl., Skriver Tredive og Toe Rigsdaler.

Dets til Bekræftelse haver jeg ikke allene selv dette mit Skiøde eegenhændig underskrevet og forseiglet, Mens end ydermeere formaaet Velædle og Velb. Hr. Kammer Raad og Amtsforvalter Fogh her i Thisted med mig, som Laugværge, at underskrive og forseigle.

Datum Thisted dend 31te Marty 1769.

Sophia Sal. Gerners

Efter Begiering underskriver og forseigler som antagen Laugværge.

L. Fogh

Publiceret, læst og Protokolleret inden Hillerslev Hundborg Herre ders Ting dend 5te Novembr 1771.

R. Steensen   S. Würnfeld

*******

SKØDE.

Kiendes Jeg underskrevne Birgitte Christensdatter, Sal. Lars Haus ved Klitmøller, og herved Vitterliggiør, at jeg haver solgt og afhænded til min Kiære Søn Anders Larsen Hau, saa som jeg og her med sælger, skiøder og aldeles afhænder mit ejende og nu bemelte min Søns iboende Huus, som det nu forefindes, hvilken Sted beliggende ved Klitmøller udi Vester Vandet Sogn med sin paastaaende Bygning, intet i nogen Maade undtaget, bemelte min Søn Anders Hau til evindelig Ejendom for sig og sine Arvinger maae, uden Pretention af mig eller mine Arvinger, nyde bruge og beholde samme og sig saa nyttig giøre, som han eller de paa lovlig Maade best veed, vil og kand.

Eftersom mig derfor er betalt Kiøbe - Summen 48 Rdl., skriver Otte og Fyrgetyvge Rigsdaler.

Dets til Bekræftelse haver jeg ikke alleene Selv Attesteret Skjødet egenhændig underskreven og forseigled, men endog formaaed min Kiære Laugværge Niels Andersen ved bemelte Klitmøller med mig til Vitterllghed at underskrive og forseigle.

Datum Klitmøller d. 1ste Juny 1780.

Birgitte Christensdatter

Efter Begiering som Laugværge underskriver

N. Andersen

Tillige ombedes de 2de Mænd Peder Andersen og Peder Frost med os til Vitterlighed at underskrive,

Peder Andersen Hau          Peder Frost

At ingen Kiøbe Contract, skriftlige Conditioner eller noget andet Document dette Kiøb betræffende har været forfatted af eller nogen paa vore Vegne, det bekræftes under vore Hænder og med Eed om forlanges.

Birgitte Christensdatter.     Som Laugværge Niels Andersen Møller                       Anders Hau

Fremlagt, læst og Tinglyst for Retten paa Hillerslef-Hundborg Herreders Ting d. 13 Febr. 1781.

testerer          R. Steensen  

S. Würnfeld

********

SKIØDE.

Jeg underskrevne Christen Jørgensen Thorup boende ved Klitmøller, Vestervandet Sogn, tilstaaer herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til Lars Christian Andersen Hav i Klitmøller og hans Arvinger mit Ejende og iboende Huus i bemelte Klitmøller Bye beliggende, med paastaaende Bygninger og tilliggende umatrikulerede Ejendomme, Mark, Eng og felleds Rettigheder, alt ligesom jeg det selv ejet og brugt haver, tillige med alt mit tilhørende Ind og Udboe og Besætning af levende og dødt, rørende og urørende, af hvad som forefindes af hvad Navn nævnes kan, intet deraf mig forbeholden, men samme skal i et og alt tilhøre bemelte Kjøber for den i Dag akkorderede Kjøbesumma 100 Rbd. Sølv, siger Et Hundrede Rigsbankdaler Sølv.

Og da Kjøberen i Dag har betalt mig den fulde Akkorderede Kjøbesumma, saa kjendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemelte Ejendomme, men samme skal i et og alt tilhøre bemelte Kjøber og hans Arvinger, som en lovlig tilkjøbt og betalt Ejendom og skal hjemle ham samme efter Loven, frie og frelst for hver Mands lovlig Tiltale.

Og til Bekræftelse vidnesfast under min Haand og Segl.

Klitmøller den 25 October 1821.

Christen Jørgensen Thorup

med paaholden Pen.

Til Vitterlighed

C. Nordentoft                     P.C. Nordentoft

At ingen Kiøbecontract, skriftlige Conditioner eller nogen anden saadan Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet, dette Kiøb betræffende, vil vi om forlanges med Eed bekræfte.

Datum ut supra

Christen Jørgensen Thorup

med paaholden Pen

Lars Christian Andersen Hau

I Anledning af dette Skiøde er til Vester og Østervandet Fattigkasse givet Een Rigsbankmark i Tegn.

Agerholm Præstegaard d. 15 Marts 1822.

C.B. Carstensen

Sognepræst

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 4de Marts 1823.

Lützhøft

Nota: Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotocols Udvisende har Sælgeren ingen tinglæst Adkomst paa det herved solgte.

Thisted den 4de Marts 1823.

Toft

*********

Præsteattest

Kristense Kristensdatter Dragsbech, Enke efter Lars Kristensen Haw i Klitmøller, Aftægtskone, er død i Klitmøller 21 Januar 1881 og begravet 28. Januar s.A. dette attesteres

Vester og Øster Vandet Præsteembede

29. Decbr. 1882

Vilh. Larsen

Sognepræst

Nærværende Dødsattest bedes tinglæst for at den Christense Christensdatter Dragsbek ifølge Skjøde af 21 Novbr. 1846 læst 27 Juni 1848 tilkommende Aftægt i Eiendommen Matr. No. 44 Klitmøller til Værdi 200 Kroner kan blive udslettet af Pantebogen.

Thisted, den 3. Januar 1882

R. Jensen

*********

SKJØDE.

Underskrevne Toldassistent L.C. Andersen af Skagen og Værtshusholder Rasmus Jensen af Thisted erkjende, at have solgt og afhændet, ligesom vi herved skjøde og overdrager til Husmand Anders Krogh Brandi af Klitmøller den os ifølge Adkomst som tinglæses samtidig hermed tilhørende i Klitmøller By Vester Vandet Sogn beliggende Ejendom med Bygning og Jorder Matr. No. 44 af Hartkorn 2 Skp. ½ Alb., Gammelskat 42 Øre, for Kjøbesum 1200 Kr., skriver et Tusinde to Hundrede Kroner, samt paa Betingelse af, at Niels Christian Drasbek skal have Ret til at lade den ham tilhørende paa Eiendommen opførte Bygning forblive staaende uden Vederlag saalænge han og Hustru Maren Kathrine eller en af dem lever, ligesom de for Livstid have Ret til fri og uhindret Vejfart og Færdsel til og fra Bygningen, samt Ret til uden Vederlag at afbenytte den omkring Bygningen liggende Jordlod, der er 15 Alen i vestre, nordre og østre Side og 10 Alen i den søndre Side.

Da Kjøberen, Anders Krogh Brandi, har betalt os den betingede Kjøbesum og ved sin Underskrift herpaa erkjender at respektere de for N. Chr. Drasbek og Hustru betingede Præstationer, saa skal den ovenbeskrevne Ejendom Matr. No. 44 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, fra nu af tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed vi have ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel.

For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at Værdien af den for Niels Chr. Drasbek og Hustru herefter betingede Beboelsesret har en aarlig Værdi af

2 Kr. som forhøjet med 5 er                                                    10 Kroner

hvortil Kjøbesummen                                                         1200 Kroner

Ialt                                                                                      1210 Kroner.

hvorefter Papiret er forbrugt.

Underskrevne Anders Krogh Brandi erkjender at have indgaaet paa foranstaaende Betingelser og forbinder mig til prompte at opfylde disse.

Under vore Navne vidnesfast

p.t. Thisted den 28 Decbr. 1882

R. Jensen       A.K. Brandi

Til Vitterlighed

Skibsted        A.U. Birckholm

Skagen d. 19 Decebr. 1882

L.C. Andersen

Til Vitterlighed

Friis               Ipsen

*******

Efter Sixhøjs optegnelser:

CHRISTEN MICHELSEN BLACH

1665-1709.

I aaret 1704 sejlede to brødre, der begge hed Christen Michelsen Blach, med deres faders fætter Christen Michelsen Blach “ved havet”, der var skudens skipper, og deres morbroder Christen Krog, som var styrmand. De var altsaa alle fire i nær familie med hinanden, men forholdene maa ikke have været helt lystelige ombord: da de to unge mennesker havde moret sig med at “forbytte” skipperens kød og flæsk, kaldte han dem tyve og skælme og truede dem i sin ubesindige drukkenskab med en kniv, det gik saa vidt, at den yngste af dem sprang i skibsjollen af frygt og roede over til en anden Klitmøllerskude, der laa tæt ved dem paa Mandals red.

Da de kom hjem, klagede de til deres fader, skudens medejer, som stævnede fætteren for retten. Sagen endte med, at den sagsøgte bekendte, at “han ej vidste andet med Michel Blach og hans tvende sønner end det, som ærlige og skikkelige folk vel egner og anstaar, og bad dennem derfor denne gang om forladelse, og lovede desforuden at betale denne processes bekostning”.

Kilde: Justitsprotokol 16/12 1704 og 13/1 1705.

Matr.nr. 44 - Huset o. 1920:

Matr.nr. 44 (markeret med rød skravering) lå tæt ved den nuværende Krovej og ikke langt fra den gamle landingsplads matr.nr. 77.

Julius Lyhne Andersen og Ane Marie Mortensen høster på matr.nr. 44.

Matr.nr. 42, Klitmøller.

Sølimitsted nr. 53.

Folketælling 1787 nr. 50.

Matr.nr. 42 benævnes 1788: Jordlæst hus tilhørende V. Vandet kirke. Denne ejendom laa ud til havet, lige syd for lade- og lossepladsen, en ideel beliggenhed. for en skipper og skudeejer. I 1600-tallet var fæsteren:

Christen Olufsen, kaldet store Christen Olufsen. Han var husmand og kirketjener, d.v.s. fæster, under V. Vandet kirke og betalte 20 sk. i landgilde.

Kop- og Kvægskat 1678: Gl. Christen Olufsen, 2 Tienstfolch, 1 Kou, 4 Faar og Lam.

Christen Olufsen eller Olesen døde o. 1687 og stedet blev overtaget af 2 sønner:

Jens Christensen Olesen ved havet (1650-efter 1719), gift med Ingeborg Christensdatter (1652-1719). Han var husmand og ejede ¹/₃ part i en sandskude, var fæster under V. Vandet kirke og betalte i landgilde 2 m.

Ole Christensen ved havet (1643-1724) var ugift og boede sammen med søsteren Maren Christensdatter ved havet. Han var fæster under V. Vandet kirke og betalte i aarlig landgilde 1 m. 4 sk.

Fattigvæsens protokol for Vester og Øster Vandet:

”1724, 23 Decbr. døde en af V. Vandets fattige, nemlig Ole Christensen ved Klitmøller og som hand icke efterlod sig noget til sin liigkiste eller andet til sin begravelse, er der d. 21 Januar 1725 udtaget af Bøssen til hans liigkiste 10 Mark og til hans liiglagen 3 Mark.!”

Fæstet overgik til:

Anders Nielsen Poulsen (1697-1775), der i 1731 blev gift med Christence Mortensdatter Broe (1700-1732). I 1733 blev han gift i Rær kirke med Maren Pedersdatter Møller (1703-1780). Han var husmand, skipper og skudeejer, fæster under V. Vandet kirke, hvortil han betalte 3m. 8 sk. i aarlig landgilde. Han ejede part i sandskuden “St. Peder”.

I 1771 overgik fæstemaalet til sønnen:

Niels Andersen Møller (1743-1807), gift med Johanne Poulsdatter Brandi (1751-1805). Han var husmand, skibstømrer, skipper og rheder for tre skibe: Galeasen “Niels et Johanne”, sandskuden “Methea” og skonnerten “Arken”, alle bygget i Klitmøller. Hans to sønner og tre svigersønner var alle skippere og rhedere. Ejendommen blev overtaget af sønnen:

Poul Nielsen Møller (1784-1845), ogsaa kaldet Brandi. I 1813 var han selvejer. Han var husmand, strandfoged og skibsbygger. Blev gift første gang 1808 med Christiane Nielsdatter Broe (1779-1841) og anden gang 1843 med Sidsel Christensdatter Toft (1801-1876) fra Nebel Havreland. I 1839 var hartkornet 0-0-1-1³/₄.

28/4 1842 udstedte Poul Nielsen Møller skøde til Vester Vandet sogns fattigvæsen paa et vaaningshus i Klitmøller med 10 alen omkring af umatr. jord, det halve af gaardspladsen og brønden for 190 rd. sølv.

26/5 1842 udstedte Poul Brandi lejekontrakt til Helene Thomasdatter paa 3 fag af et ladehus i 40 aar.

Sidsel Christensdatter Toft blev 1846 gift anden gang med:

Niels Jensen Blach (1807-1898), der overtog Poul Nielsen Møllers del af matr.nr. 42. Han var husmand og sømand.

10/2 1851 tegnede Niels Jensen Blach brandforsikring paa huset:

“Et Hus ejes og beboes af Niels Jensen Blach. Stuehuset i Øst og Vest 12 Fag 9½ Al. dyb. Fyrre Over og Undertømmer, klinede Vægge beklædt med Brædder, Loft over 12 Fag og Straatag, indrettet til Beboelse for 3 Familier med 3 Kiøkkener og Bryggers, forsvarlig Skorsten og Ovn. Blev taxeret til 150 Rdl. Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.”

30/1 1869. Skøde fra Niels Blach til Dorthea Marie Momtoft paa 2 Fag Hus paa Matr. Nr. 42 i Klitmøller og fri Adgang til Brønden, samt lejet for Livstid en Gang til nævnte 2 Fag Hus.

Ifølge folketællingen i 1880 boede Niels Jensen Blach hos Peder Christian Pedersen Hausgaard paa matr.nr. 32.

Kirkebogen for V. Vandet:

1898, 12 Juli, døde Niels Jensen Blach, forhv. Sømand, Enkemand, Fattiglem, anbragt i Thisted Købstad, født i Klitmøller, 91 Aar, begr. V. Vandet 15 Juli.

22/12 1876 solgte Niels Jensen Blach matr.nr. 42 med andel i matr.nr. 76 til:

Anders Krogh Brandi (1847-1893), der druknede under stormfloden 1893 sammen med tre andre fra Klitmøller. Anders Krogh Brandi var gift med Karen Kirstine Brandi Kjær (1845-1901).

12/12 1882 købte Anders Krogh Brandi matr.nr. 44 og flyttede dertil. Huset paa matr.nr. 42 blev nedrevet i 1890.

28/6 1901 mageskiftede Karen Kirstine Brandi Kjær matr.nr. 42 og 44 med Julius Lyhne Andersen, der boede paa matr.nr. 11c.

Julius Lyhne Andersen (1863-1948) var født i Krik og gift med Ane Marie Mortensen (1872-1933). Han var murer.

Under II verdenskrig blev grunden overtaget af den tyske værnemagt.

20/12 1946. Adkomst for Staten ved Indenrigsministeriet paa 42a med andel i 76 og 44a i henhold til lov 377-1946 Paragr. 2.

21/7 1949. Skøde fra Finansministeriet til fabrikant G.W. Schmidt, Roskilde, paa nr. 42a, 44a og 45c.

Vurdering til ejendomsskyld 1945.

Matr.nr. 42a. Beslaglagt af den tyske værnemagt.

Matr.nr. 42b. Ejer: Købmand A.P. Andersen, Thisted.

Matr.nr. 42d. Ejer: Fru Olga M. Thomsen, “Amerika”, Thisted.

Annonce i Thisted Amts Avis d. 7/6 1839:

Undertegnede har i Sinde underhaanden at sælge sit iboende Sted i Klitmøller, med Stedet følger Handelsret, som er frikjendt og udbetalt.

Klitmøller den 4de Juni 1839

Poul Brandi

Skibstømmermand.

********

SKIØDE.

Undertegnede Tømmermand Poul Brandi af Klitmøller tilstaar og herved vitterlig gjør, at jeg har solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles afhænder til Vestervandet Sogns Fattigvæsen det mig tilhørende og iboende Vaaningshus i Klitmøller Bye, nordenfor Aaen, med alt hvad som hører til bemeldte Bygning og er Muur- og nagelfast, med Grund hertil 10 Alen Grund rundt om Huset af dets umatriculerede Ejendom, det halve af Gaardspladsen og Brønden. Alt for den betingede Kjøbesum 190 rd. rede Sølv, samt paa følgende Vilkaar:

a. det Solgte modtager Kjøberen i Besiddelse til 1ste May næstkommende.

b. Bekostningen med dette Skjødes Udstedelse og Tinglæsning er for Kjøbers og Sælgers fælleds Regning.

Og da nu Kjøberen, Vester og Øster Vander Sogneforstanderskab, har betalt mig den accorderede Kjøbesum saaledes som formeldt, saa skal det herved Solgte herefter tilhøre bemeldte Sogns Fattigvæsen med samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har været Ejer deraf.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.

Skrevet i Thisted den 28 April 1842.

Poul Brandi

Til Vitterlighed

Chr. Larsen                         L.B. Søndergaard

Læst ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 2 Aug. 1842.

Nellemann

Protocolleret Folio 639

Faye

Nota: Sælger har ingen tinglæst Adkomst til det herved Solgte.

Thisted d. 2 Aug. 1842.

Faye

*******

SKJØDE.

Jeg underskrevne Husmand Niels Blak af Klitmøller, Vestervandet Sogn, tilstaar og herved vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til velagte Pige Dorthea Marie Momtoft den Huslejlighed i Vesterenden af det mig efter Skiftebrev af 2 August 1845 tilhørende Hus i Klitmøller Matr. No. 42, navnlig den Lejlighed eller Stue, som hidtil har været beboet af Karen Poulsdatter Drasbæk og som bestaar af 2 Fag Hus, samt fri Adgang til den ved Huset værende Brønd.

Og da nu Kjøberinden, formeldte Dorthea Marie Momtoft, har fyldestgjort og betalt mig den imellem os akkorderede Kjøbesum 15 Rdl., nævner Femten Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved ovennævnte Tvende Fag Huslejlighed herefter at være hendes lovlige og retmæssige Eiendom og er jeg pligtig at hjemlede hende det Solgte efter Loven og mit ovenciterede Adkomstbrev.

Ligeledes tilstaar jeg herved at have modtaget betalt af velagtede Pige Dorthea Marie Momtoft for Afbenyttelse af en Gang i østerenden af den af mig til hende Solgte Stykke Hus i Alt for hendes Livstid 2 Rdl, nævner to Rigsbankdaler Rigsmønt, imod at hun bekoster en Dør anbragt ved Siden af Gangen indtil mit Hus.

Til Bekræftelse under min Haand i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller, den 30 Januar 1869.

Niels Blak

Til Vitterlighed

N.A. Frost     B. Pedersen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 11/3 1873.

*******

VIELSE ATTEST.

Anno 1846 d. 12 Juli - skriver atten hundrede og fyrgetyve og Sex d. 12 Juli - blev Niels Jensen Blak og Enkekonen Sidsel Christensdatter Brandi af Klitmøller efter foregaaende Tillysning ægteviede i V. Vandet Kirke.

Dette attesteres herved i Overensstemmelse med V. Vandet Kirkes Ministerialbog under Haand og Embedssegl.

Agerholm Præstegaard 20 Juli 1846.

S. Mikkelsen

Præst

Denne Attest bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa det min ovennævnte Hustru Sidsel Kristensdatter Brandi tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 42 af Hartkorn 1 Fdk. 1³/₄ Alb., uden særskilt Glskat, hvortil hører Andel i Matr. No. 76.

Det bemærkes:

1,  at min Hustru og foregaaende Ejere mangler tinglæst Adkomst paa nævnte Ejendom.

2,  at der af den fornævnte Ejendom ved Skjøde af 28 April 1842, læst 2 August s .A., fra Poul Brandi er afhændet til Vester Vandet Sogns Fattigvæsen det paa bemeldte Ejendom værende tidligere Vaaningshus med Grund, samt 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det halve af Gaardspladsen og Brønden.

3,  at der ved Lejekontrakt af 26 Maj 1842, læst 21 Juli 1846, er bortlejet paa 40 Aar til Pigen Helene Tomasdatter og Arvinger 3 Fag Hus med Ret til at benytte Brønden, samt Kjørsel til og fra Huset.

4,  at jeg ved Skjøde af 30 Januar 1869, læst 11 Marts 1873, har afhændet til Pigen Dorte M. Momtoft 2 Fag Hus af den paa Ejendommen værende Bygning, samt fri Adgang til den ved Huset værende Brønd, saa og lejet hende for Livstid en Gang til nævnte 2 Fag Hus, samt

5,  at Ejendommens Værdi er 880 Kr.

Klitmøller, den 16 September 1876.

Niels Jensen Blak

********

SKJØDE.

Underskrevne N.J. Blak vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Anders Krog Brandi det mig ved Vielsesattest af 20 Juli 1846 hjemlede og i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 42 af Hartkorn 1 Fdk. 1³/₄ Alb. uden særskilt Glskat, hvortil hører Andel i Matr. No. 76 for Kjøbesum 880 Kr., skriver otte hundrede og otti Kroner.

Da Kjøberen A. Krog Brandi har betalt mig Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til fornævnte Hus med Jorder, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel, idet det bemærkes:

a,  at foregaaende Ejere mangler tinglæst Adkomst paa det Solgte.

b,  at der af den fornævnte Ejendom ved Skjøde af 28 April 1842, læst 2 August s.A. fra P. Brandi er afhændet til V. Vandet Sogns Fattigvæsen det paa bemeldte Ejendom værende tidligere Vaaningshus med Grund, samt 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det halve af Gaardspladsen og Brønden.

c,  at der ved Lejekontrakt af 26 Maj 1842, læst 21 Juli 1846, er bortlejet paa 40 Aar til Pigen Helene Thomasdatter og Arvinger 3 Fag Hus med Ret til at benytte Brønden, samt Kjørsel til og fra Huset.

d,  at jeg ved Skjøde af 30 Januar 1869, læst 11 Marts 1873, har afhændet til Pigen D.M. Momtoft 2 Fag Hus af den paa Ejendommen værende Bygning, samt fri Adgang til den ved Huset værende Brønd,

saavel lejet hende for Livstid en Gang til nævnte 2 Fag Hus, hvilket Kjøberen holder sig efterrettelig og hvorom Retsanmærkning frafaldes.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 22 Decbr. 1876.

N.J. Blak

Til Vitterlighed

C. Thomsen                        Erik Peder Nielsen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting den 9/1 1877.

********

KONTRAKT,

imellem underskrevne E.P.N. Krogh af Klitmøller og Niels J. Blak af Klitmøller.

Jeg, E.P.N. Krogh forpligter mig herved til i 8 - otte - Aar fra 1 Novbr. 1876 at regne, at give ovennævnte N.J. Blak en god og forsvarlig Underholdning og Ophold i Forening med mig og min Familie, bestaaende af Føde, Klæder, Husly, Lys, Varme, Vadsk, Renlighed, Pleje og Opvartning, samt at betale ham aarlig 8 Kr., Halvdelen hver 1 Maj og 1 Novbr., 1ste Gang den 1 Maj d.A., imod at der fra 1 Novbr. 1876 at regne aarlig afhentes en Sum af 100 - et hundrede - Kroner i de 800 - otte Hundrede - Kroner, som jeg herved erkjender, at han har leveret mig.

Denne Kontrakt er iøvrigt indgaaet paa efternævnte Betingelser og Vilkaar:

1.

Hvis N.J. Blak ikke maatte blive tilfreds med at bo hos mig og nyde sin Underholdning, da er han berettiget til med 14 Dages Varsel, at opsige nærværende Kontrakt til Ophævelse og at bortflytte fra mig, og hvis jeg ikke maatte blive tilfreds med at have N.J. Blak hos mig, da er jeg berettiget til med ½ Aars Varsel at opsige Kontrakten og hvorefter han er pligtig til at bortflytte fra mig, alt uanset Kontrakten ellers er indgaaet paa 8 Aar.

2.

Saalænge N.J. Blak er hos mig, svarer jeg ingen Rente af de mig laante 800 Kr. eller af det deraf til enhver Tid resterende Del, derimod er jeg pligtig til uden Opsigelse at udbetale N.J. Blak saavel fornævnte Rentebeløb som det Restbeløb af 800 Kr., der maatte være tilbage, efter at der fra disse 800 Kr. er draget 100 Kr. aarlig, regnet fra 1 Novbr. 1876, i den 11 Juni eller 1 Decbr. Termin, der følger nærmeste ½ Aar efter at han er bortflyttet.

3.

Dersom N.J. Blak flytter bort fra mig inden Udløbet af de 8 Aar, da er jeg berettiget til at afkorte ham i Restbeløbet det Beløb, som jeg idag har udlagt for nærværende Dokument og et af ham oprettet Testamente med 19 Kr. 78 Øre.

4.

Til Sikkerhed for de ommeldte 800 Kr. eller den deraf til enhver Tid resterende Del pantsætter jeg herved med 1 Prioritet og Panteret det mig ved Vielsesattest af 14, læst 18 Decbr. 1860, hjemlede og i Agerholm beliggende Hus med Jorder Matr. No. 28 af Hartkorn 4 Skp. 2 Alb., Glskat 2 Rd. 54 Sk., Bygningens Forsikringssum og al af Pantet gaaende Leje, Indtægt, Avl, Afgrøde i Straa, Hø og utærsket Sæd, i hvilken Henseende den nævnte Dokument alene bliver at tinglæse.

5.

Naar N.J. Blak flytter bort fra mig, er det en Selvfølge, at han maa medtage de ham tilhørende Løsøregjenstande.

Jeg, N.J. Blak, vedstaar herved, at have indgaaet dette Dokument paa de anførte Betingelser og Vilkaar.

For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at den aarlige Underholdning anslaas til 100 Kr., der for 8 Aar udgjør 800 Kr.

Under vore Navne vidnesfast

E.P.N. Krogh                      N.J. Blak

m.f.P.

*******

MAGESKIFTESKJØDE.

Underskrevne Karen Kirstine Brandi, enke efter Husmand Anders Krogh Brandi af Klitmøller, erkjender herved, at have mageskiftet og solgt til Husmand Julius Lyhne Andersen sammesteds følgende mig ifølge samtidig hermed tinglæst Adkomst tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:

a.  Huset Matr. No. 42 af Hartkorn 1 Fdk. 1³/₄ Alb., uden særskilt Gammelskat, hvortil hører Andel i Matr. No. 76 og

b.  Huset Matr. No. 44 af Hartkorn 2 Skp. 1½ Alb., Gammelskat 42 Øre.

tilligemed de paa disse Ejendomme værende Bygninger og disses mur- og nagelfaste Tilbehør, hvoriblandt Komfurer, Kakkelovne og Grubekjedel, samt al udendørs Besætning. Alt af Værdi 2050 Kr.., skriver to Tusinde og femti Kroner, hvoraf 250 Kr. for det medfulgte Løsøre, imod den bemeldte Julius Lyhne Andersen ifølge Skjøde af 19. Juli 1896, tinglæst 8. Septbr. s.A., tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Husejendom Matr. No. 11c uden Hartkorn og Gammelskat, med paastaaende Bygninger og disses mur- og nagelfaste Tilbehør, hvoriblandt Kakkelovn, Komfur og Grubekjedel, ansat til Værdi 950 Kr., og en Byttesum af 1100 Kr., skriver et Tusinde og et Hundrede Kroner, samt iøvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar:

1.

Ombytningen af de mageskiftede Ejendomme har allerede fundet Sted og de staa saaledes fra nu af for den ny Ejers Regning og Risico i enhver Henseende, imod at han i Ildebrandstilfælde hæver Assurancesummen

2.

Vi frigjør gjensidig de af os solgte Ejendomme for alle af samme gaaende og forinden 1. April d.A. forfaldene Skatter og Afgifter.

3.

Byttesummen berigtiges derved, at Julius Lyhne Andersen i 11. Juni Termin d.A. betaler mig kontant en Sum af 400 Kr. og for Resten 700 Kr., der forrentes med 4% p.a. fra 11/6 d.A., udsteder han samtidig dermed til mig en som for Umyndiges Midler Klausuleret Panteobligation med oprykkende Prioritet næstefter saa stort et Laan, som han til den Tid har erholdt i de ham solgte Ejendomme med Leje, Interesse, Avl og Afgrøde, Gjødning, Besætning, Inventarium, Avlsredskaber og Assurance.

4.

Naar Byttesummen er berigtiget ere vi pligtige til at meddele hinanden anmærkningsfrit Skjøde paa de mageskiftede Ejendomme og at hjelme hinanden disse paa lovlig Maade, dog at Skjøderne maa indeholde Bemærkning om, at et Vaaningshus paa Matr. No. 42 ved Skjøde af 28. April 1842, læst 2. August s.A. er afhændet til Vester Vandet Fattigvæsen tilligemed Grund, samt 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det halve af Gaardspladsen og Brønden, samt at den samlede Ejendom Matr. No. 11 er bebyrdet med en Veiservitut.

5.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakt og Skjøderne med Affattelse, Stempling og Thinglæsning udredes med Halvdelen af hver af Parterne.

6.

I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25. Januar 1828.

Underskrevne Julius Lyhne Andersen erkjender at være indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter.

Under vore Navne vidnesfast.

Klitmøller, den 20. Februar 1901.

Karen Kirstine Brandi        Julius Lyhne Andersen

m. f. P.

Til Vitterlighed

J.M. Frost      Mads Jensen

SKJØDE.

Da Kjøberen Julius Lyhne Andersen har fyldestgjort mig for Byttesummen, saa skulle de solgte Ejendomme Matr. No. 42 og 44 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Andel for Matr. No. 42 i Matr. No. 76 samt Bygninger fra nu af tilhøre ham med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel idet bemærkes, at et Vaaningshus paa Matr. No. 42 ved Skjøde af 28. April 1842, læst 2. August s.A. er afhændet til Vester Vandet Fattigvæsen tilligemed Grund og 10 Alen Grund rundt omkring Huset, det Halve af Gaardspladsen og Brønden.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, den 28. Juni 1901.

Karen Kirstine Brandi

m. f. P.

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.

C.A. Dragsbæk                   I.C. Brandi

Læst 2/7 1901.

*******

Gjenpart.

Udsl. No. 73 2/7 1901.

Aflysningspaategning paa Skjøde fra Niels Jensen Blak til Anders Krog Brandi af Klitmøller, Vester Vandet Sogn dat. 22/12 1876, læst 9/1 77. –

I Henhold til vedlagte Præsteattest hvorefter Dorthe Marie Momtoft af Klitmøller er afgaaet ved Døden den 17’ Januar 1893, begæres den hende ifølge forannævnte Skjøde af 30’ Januar 1869, læst 11’ Marts 1873 tillagte Brugs- og Beboelsesret af Kapitalværdi 10 Kr. udslettet af Pantebogen. –

p.t. Thisted den 28’ Juni 1901.

Julius Lyhne Andersen

Genpartens Rigtighed bekræftes. –

Herredskontoret i Thisted den 10/8 1901.

******

DOM

Udi Sagen anlagt af forrige Præst Hesselberg i Snedsted contra Anders Nielsen Møller i Klitmøller, afsagt den 7de Martii 1809.

Ved Stævning af 20de September 1808 saggiver hr. Hesselberg, den Tid Præst i Snedsted, Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi for en Fordring han havde paa disses afdøde Fader for leveret Kornvahre i Aaret 1806, den Tiid var Anders Nielsen, som har vedkiendt sig at være Debitoer for Hesselbergs Tilgodehavende, fangen i Engeland , og kunde ikke forsvare sin Sag, hans Kone Dorthe Christensdatter har tilligemed Laugværge indgivet til Retten et Indlæg af 6te December 1808, hvorefter hendes Mand bliver Hesselberg skyldig 91 rd. 2 mk. 4 sk., som hun med Laugværge har tilbudet uden videre Lovmaal og Dom at udbetale. Hesselberg har hverken i Stevningen eller ved Sagens incommination fremmet noget, hvoraf kunde sees og erfares, hvormeget hans tilgodehavende var. Den 2de November f. A. møder han for Retten og mundtlig tilfører Protocollen, at hans Regnings Indhold var saaledes:

For leveret 83 Td. Byg og 12 Td. Havre tilkom ham efter Capitels Taxt for 1806 Aars Afgrøde, som var 20 mk. for Byget og 12 mk. for Havren, og at ham derpaa var betalt 200 rd., endvidere har han paastaaet sig tilkiendt Renter fra Nytaar 1807 til Betaling skeer og i Process Omkostninger 30 rd., giøres nu denne Beregning efter de fremsadte Data, saa bliver Fordringen saaledes: 83 Td. Byg a 20 mk. er 276 rd. 4 mk. og 12 Td. Havre a 12 mk. er 24 rd., som er gandske overensstemmende med Indstevntes Regning, ligesom og at derpaa er betalt 200 rd., hvad der da har bevæget Hesselberg til at anlægge Søgsmaal ere ikke let at udgrunde, kuns hans sædvanlige Trættelyst og haab at beviise ved Proces, den han selv fører, maae ventelig være Motiverne, men da der er Ret for enhver som søger den, saa bør saadan Trættekiærhed ikke skade den uskyldighed eller komme den til Besvær, som mindelig vil rette for sig. Hesselberg er tilstaaet Capitels Taxt, han bør ey nyde Capitels Maal en Fr. paa Tønden, især da han ikke ved nogen Contract kan afbevise denne Paastand. Processens Omkostninger bliver at ophæve, derimod bør han nyde Renter af alt det han beviislig faaer tilgode, og da Hesselberg ikke har modtaget den af lndstevnte fremlagde Regning uagtet han dertil har været forundt Henstand og Opsættelse nok, saa bliver efter denne Regning i Følge L: 14-30 at kiende og dømme:

thi Kiendes for Ret: Indstevnte Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi bør til forrige Præst i Snedsted Hesselberg betale 91 rd. 2 mk. 4 sk. med Renter fra Nytaar 1807 indtil Betaling skeer, Processens Omkostninger ophæves. Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Affærd efter Loven.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl.

Brøndlund

Fremlagt og Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 7de Martii 1809

testerer          O.G. Høegh

Kilde: Landsarkivet Viborg, B33D-92, side 57b, 58a.

******

AUCTION

over Tømmerlast, Løsøhre, Huusgeraad, Sængeklæder, Ind og Udboe afgangne Skipper Niels Andersen Møller Stærvboe ved Klitmøller tilhørende, som agtes bortsolgt Torsdagen den 5te Marts 1807.

I Daglig Stuen.

Et Bord og en Skammel

2de lenne Stole

2 Røde Stole

2 Sielpude hynder

Kruses gudelig Betragtning

1 Bibel

2 gl. Huuspostil

1 do. paaTysk

1 Dansk do

3 Bondt Bøger

1 Geografie

et Bondt Tydske Bøger

2 gode Bøger

4 Bondt Bøger

4 Tomstokke

2 Messing Tobaks Doser

2de Pibe Rører med Hoveder

3 Saxer

1 Spølskole med Ragelse

1 Kruus og 1 gl. Lygtde

1 Trow

1 stor Spølskole

4 mindre do.

9 Blaae og hvide Tallerkener

4 Hviide Do.

1 Tind Kruus med Log

1 Blæk Kruus

1 Fad

1 Steen Kruus med Log

en Firkandted Karaffel

8 Brendeviins Glas

Et Øll Glas

1 Messing strygjern med 2 Bolter

2 storre Messing Lysestager

2 mindre Do.

2 Tind Do.

2 lyse Saxer

Et Spansk Rørsstok

En Alentræe

1 Messing Morter med Støder

1 Muusfælde

1 Pot og 1 Pæl og Halvpotmaal

1 Sølv Lommeuhr

½ Dosin Knive og Gaffeler

1 Par Polerred Do.

8 Horn Spiiseskeeder

Sængeklæder.

5 Dyner med Fjer

1 Dø. uden Fjer

3 lange hoved Puder

1 kort Do.

2 korte Do. uden Overtræk

2 korte hoved Puder med Overtræk

4 Vadmels Vaahr

1 gammel Dyne

I Væster Stuen

1 Liden Bord

2 Træestoele

2 læder Do. med Sæde

1 Lænestoel

1 graa Mahelet Vinge Bord

I Øll Kammeret

1 Nye Halv Tønde

1 Do. Do.

1 Rød Gryde

4 Sorte Fladsker

1 Jern Vægt, Skoller med Loder

1 Skoele og 1 Otting

1 Otting

1 Træetragt

1 tom Anker

1 Blik Tragt

1 Tind Fad Vægtig 6¹/₄ pund

1 Tind Fad Vægtig 4¹/4 pund

1 Do. Do.

2 mindre Do. Vægtig 5³/₄ pund

1 Øll Anker

1Kober Tragt

3 Skiægemænd

2 Øll Krukker

I Sængekammeret

1 Hænge Kompas

1 Sæng med Jerses Omhæng

2 Dyner med Fjer

2 Dyner uden Fjer

1 kort Hovedpude med Betræk

1 lang Do. Do.

1 Lang Do. uden Betræk

1 Lagen

1 Do.

1 Sænge Dækken

2de Gardiner

1 liden Speyel

1 Porcelæns Kruus med Sølv log

I Meel Kammeret.

1 Timse

1 Meel Tønde med laag

1 Do. Do.

2de Løebe

3 mindre Do.

2 Gode Skiib Skokke

1 Dyne Vaar

1 Træe Sælde

1 Hæggel

1 Skriver Taule

1 Tom Otting

2 Teyner

1 Fiirkanted Flaske og Træeskolle

1 Loft Trappe

Paa Loftet.

4 Teyner

1 Fierding med loeg

4 Træeskoller

1 Bærkar

1 Krukke med Terpentin Olie

5 stk. mælke Kar, 4 a 5 potter

Truge med 5 pund uld

2de Kasser og 1 Troue

4re Kasser

2 Ottinger med Loege

1 Skomager Skrin

2 Sillegarn

2de Garn Vinder

2de Lyys Kasser

2de Skibs Vinnever med glas

1 Mæsing Komfyhr Vog 7 pund

2de Piibe Riiver

1 stk. Talling 11 pund

4 stk. Do. 6 pund

3 stk. Do. 10 pund

2 stk. Do. 7 pund

1 Lisp. 12 pund Hør og Blaar

4 pund uld

1 gi. Kiste uden laag

1 Dyne med Fier

1 Dyne med Fier

1 Do. Do.

1 Do. uden Fier

9 Hovedpuder

3 Parykker

2de loden Skind

12 smaae Nattrøyer

I Øster Stuen.

Et lang Fuer Bord

1 Halv tønde

2 korte Hovedpuder med Betræk

1 Lang og 1 kort Do.

1 Lagen

1 Vadmels Vaar

2 Bænke

I Fremmerset.

1 Jern Ildklemme

1 Trefoed og en Riste

1 Kaffe Qværn

1 Fyyr Bækken

4 Fade

1 Lygt og 1 Thee Dose

5 stk. Tiin Talerkener

10 Slagte Knive

1 Puuster

1 Jern Pande

1 Kober Kastrolle 1½ pund

1 Køber Kastrolle 2 pund

1 Køber Handkiedel 6½

1 stor Kober Kiedel 1 lisp, 6 pund

1 Blik Kaffe Kande

1 Mæsing Thee Kiddel 2 pund

1 Kobber Do. 2 pund

1 Do. Do. 1½ pund

1 Kober Pande 2½ pund

1 Jern Gryde

4 leer Gryder

1 par qværne i Bing

2 Bærkare

3de Spande

2 Kahr

1 Klæder Trug

3 smaae Do.

_______________________

Kort

Karen Kirstine Brandi Kjær 1845 1901

Matr.nr. 42 - Kort:

Udsnit af kortet 1813. Til venstre ses matr.nr. 42 og derover matr.nr. 77, som var lade- og losseplads.

Matr.nr. 42 - Karen Kirstine Brandi Kjær 1845-1901:

Karen Kirstine Brandi Kjær (1845-1901).

Matr.nr. 41b, Klitmøller.

KØBEKONTRAKT.

Imellem underskrevne Husmand Jens Mortensen Frost af Klitmøller som Sælger og Gjæstgiver O. Hausgaard af Klitmøller som Kjøber oprettes herved følgende Kjøbekontrakt.

A.

Jeg J.M. Frost erkjender herved at have solgt og afhændet til O. Hausgaard den mig ifølge Skjøde af 9. Januar 1869 thinglæst d. 19. s.M. tilhørende i Klitmøller By Vester Vandet Sogn beliggende Parcel Matr. No. 41 af Hartkorn priviligeret 1 Skp. 1³/₄ Alb., Gammelskat 42 øre med den til Ejendommen hørende Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller, dog derfra undtagen 2de til denne Ejendom hørende Klitskifter beliggende norden for Klitmøller By, for Kjøbesum 500 Kroner, skriver fem Hundrede Kroner paa følgende Betingelser.

1.

Kjøberen overtager den ham solgte Ejendom der er ubebygget den 1. April 1888.

2.

Jeg frigjør Ejendommen for samtlige derpaa hvilende saavel Kongelige som Kommunale Skatter og Afgifter for 1ste Halvaar 1888, efter hvilken Tid disse tilsvares af Kjøberen.

3.

Kjøbesummen betales Kontant den 1ste April 1888.

4.

De med nærværende Kontrakt og Skjødets Udfærdigelse forbundne Omkostninger betales af mig hvorimod Kjøberen selv betaler Thinglæsningen af Skjødet. Ligeledes er jeg pligtig til paa egen Bekostning at foranstalte Ejendommen udstykket og de af mig forbeholdte Klitskifter ansatte til Hartkorn og Gammelskat.

5.

Naar Kjøbesurnmen er betalt er jeg pligtig til at meddele Kjøberen Skjøde paa den ham solgte Ejendom og at hjelme ham denne paa lovlig Maade, dog maa han taale, at Skjødet indeholder Bemærkning om at ældre Ejer mangler thinglæst Adkomst til Matr. No. 41 i Klitmøller og at jeg mangler thinglæst Adkomst til Andelen i Matr. No. 76, at der fra de mig tilhørende Ejendomme er bortlejet et Grundstykke til N. Nordentoft, hvilket dog ikke vedrører den herved solgte Ejendom.

6.

Kjøberen og senere Ejere af den herved solgte Ejendom og senere fra denne udstykkede Parceller tillægges herved Ret til fri Kjørsel og Vejfart med en 6 Alen bred Vej fra Landevejen som fører til Redningsstationen mod Nord over den mig tilhørende Ejendom Matr. No. 11 i Klitmøller til den herved solgte Ejendom og hvilken Vej anlægges og vedligeholdes af Kjøberen og senere Ejere af den herved solgte Ejendom.

B.

Jeg O. Hausgaard erkjender herved at have indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, og forbinder mig herved til prompte at opfylde samme i alle dens Ord og Punkter, hvorhos jeg endvidere forbinder mig og Arvinger disse Een for Alle og Alle for Een til. saafremt det ved Regeringens Foranstaltning eller paa anden Maade inden 1. Januar 1893 bliver besluttet eller bevilget enten ad offentlig eller privat Vej at anlægge en Havn ved Ørhage eller et andet Sted i Nærheden af Klitmøller, hvad enten det maatte være en Fiskerihavn, Nødhavn eller større Trafikhavn, eller saafremt saadant Foretagende inden den Tid maatte være paaliggende, at betale til J.M. Frost eller hvem der maatte træde i hans Sted en Sum af 500 Kroner, skriver fem Hundrede Kroner, hvilket Beløb udbetales med 50 Kr., skriver femti Kroner, i den første Juni eller December Termin, der indtræffer efterat Arbejdet paa nævnte Havn er paabegyndt, 50 Kr., skriver femti Kroner, i den næstfølgende 11 Juni eller 11te Decbr. Termin og saaledes fremdeles 50 Kr., skriver femti Kroner, i hver 11 Juni og 11 Decbr. Termin indtil hele Beløbet er betalt.

For disse 500 Kr. der er rentefri udsteder jeg, samtidig med at jeg erholder Skjøde paa Ejendommen en iøvrigt uopsigelig Panteobligation ved hvilken der for Beløbet gives en 1ste Prioritets Panteret i den af mig herved kjøbte Ejendom med Leje og Indtægt, Sæd, Avl og Afgrøder, hvorimod min Besætning, Avlsredskaber, Inventariegjenstande og Bygningerne, som jeg agter at opføre paa Ejendommen, holdes udenfor Pantsætningen. Alle Udbetalinger efter denne Obligation skal ske frit og skadesløst til min Kreditor eller til ham der maatte have Obligationen i Hænde paa hans Bopæl og i god Betalingstid. I Søgsmaalstilfælde ere vi begge underkastede den ved Frdn. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning.

Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.

Klitmøller den 9. Januar 1888.

O. Hausgaard                     J.M. Frost

Til Vitterlighed

L.C. Dragsbæk                   Niels Viegh

SKJØDE.

Da Kjøberen O. Hausgaard har fyldesgjort mig for den efter foranstaaende Kjøbekontrakt betingede Kjøbesum saa skjøder og overdrager undertegnede Jens Mortensen Frost ham herved den ham efter Kontrakten solgte i Klitmøller By V. Vandet Sogn beliggende Ejendom, som nu i Henhold til Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 11. Juli d.A. under Matr. No. 41b er ansat for Hartkorn i Skp. 1¹/₄ Alb., Gammelskat 41 øre, med Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller, hvilken Ejendom fra nu af skal tilhøre nævnte O. Hausgaard med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel idet det bemærkes:

at ældre Ejer mangler thinglæst Adkomst til Matr. No. 41 i Klitmøller og at jeg mangler thinglæst Adkomst til den solgte Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller,

at Bestemmelsen i foranstaaende Kjøbekontrakts 6te Post hvorved Ejeren af den herved solgte Ejendom er tillagt Vejret over min Ejendom Matr. No. 11 overholdes og respekteres af mig og fremtidige Ejere af denne Ejendom og at et Grundstykke af Matr. No. 11 er bortlejet til Niels Nordentoft.

Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 24 Aug. 1888.

J.M. Frost

Til Vitterlighed

O. Bak Madsen                   B. Kjær Pedersen

Til de Fattiges Kasse er betalt 35 øre.

Klitmøller den 27 Aug. 1888.

Chr. Bak Madsen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting 28/8 1888.

******

LEIEKONTRAKT.

Imellem os underskrevne Færgeriforpagter O. Hausgaard af Vildsund og Toldinspeeteur E. Hinrichsen paa Generaldirectoratet for Skattevæsenets Vegne er oprettet følgende Leiekontrakt.

Jeg O. Hausgaard af Vildsund bortleier herved til Brug og Afbenyttelse for det ved Klitmøller stationerede Toldopsyn den mig ifølge Skjøde dat. 24. August 1888 tilhørende Ejendom Matr. No. 41b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, bestaaende af Vaaningshus, indeholdende 5 Værelser, Kjøkken, Bryggers samt Hestestald og den umiddelbart ved Huset liggende Jordlod af ca. 3 Tdr. Bygsædeland og ca. 4 Tdr. Land Klit, hvorhos jeg forpligter mig til forinden Leiemaalets Ikrafttræden ved Huset at opføre et Vognskur med Plads til 2 Vogne, samt til efter nærmere Paavisning af Toldinspecteuren i Thisted, at sætte Vaaningshuset saavel indvendig som udvendig i passende og fuldt forsvarlig Stand, herunder at forsyne det med et godt Komfur og gode, tidsvarende Kakkelovne i alle 5 Værelser. Alt paa følgende Betingelser:

A.

1. Leietiden er bestemt til 10 Aar, skriver ti Aar, fra den 1ste November 1898 at regne, og er Kontrakten fra begge Sider uopsigelig i dette Aaremaal. Opsiges Leiemaalet derefter ikke fra nogen af Siderne er det fremdeles gjældende indtil det med ½ Aars Varsel af en af Parterne opsiges til en 1ste Mai eller 1. November.

2. I aarlig Leieafgift bliver at svare mig 250 Kr., skriver to Hundrede og Femti Kroner, der erlægges med Halvdelen hvert Aars 1. Mai og 1. November, første Gang den 1. Mai 1899. Indtil 1. November 1902 incl. indeholdes dog aarlig 100 Kr. i den tilkommende Leje, hvilke Et Hundrede Kroner af Toldkamret udbetales til Forbjerger N.I. Mortensen af Klitmøller i Henhold til Deklaration af 26. September 1898.

3. Alle udvendige Vedligeholdelser afholdes af mig selv, endvidere besørger jeg Brøndens forsvarlige Vedligeholdelse i god og upaaklagelig Stand, hvorhos jeg forpligter mig til at drage Omsorg for, at Brønden til enhver Tid er forsynet med godt Drikkevand i tilstrækkelig Mængde. Den indvendige Vedligeholdelse bekostes derimod af Toldvæsnet, dog at Reparationer, der maatte være nødvendiggjorte ved Raad eller Svamp ere for hele Leietiden Leieren uvedkommende og bekostes af mig. Jeg forpligter mig endvidere til, naarsomhelst det maatte blive forlangt, at anbringe en Dør fra Entreen til det til højre for samme beliggende Værelse.

4. De med nærværende Kontrakts Stempling og Thinglæsning forbundne Udgifter bæres med Halvdelen af de kontraherende Parter.

5. Skulde der ved Vandflod, Storm, Ildsvaade eller andet saadant ulykkeligt Tilfælde blive tilføjet Huset med Tilbehør nogen Skade i større eller mindre Omfang saa at det helt eller delvist bliver ubeboeligt, er jeg pligtig til uopholdelig at træffe alle fornødne Foranstaltninger til Skadens Afhjælpning, hvorhos det forsaavidt Leieren derved bliver ganske eller delvist udelukket fra Brug af det Lejede, gives ham Erstatning ved Fritagelse for Erlæggelse eller ved forholdsvis Afslag i den betingede Leiesum, alt om fornødent efter inden Retten udmeldte uvillig Mænds Skjøn.

6. Toldvæsnet er berettiget til Fremleie af det lejede.

7. Skatter og Afgifter af det Bortleiede betales af Ejeren.

B.

Jeg Toldinspecteur E. Hinricheen erkjender herved at nærværende Kontrakt paa de paa de anførte Betingelser af mig paa Generaldirektoratets for Skattevæsenets Vegne i Henhold til den mig ved Resolution af 1. ds. dertil givne Bemyndigelse og tilsiger jeg herved Ejeren, Færgeriforpagter O. Hausgaard af Vildsund, af den udleiede Ejendom med Jordtilliggende en aarlig Leie af 250 Kr., hvilke To Hundrede og Femti Kroner udbetales paa Toldkamret i Thisted med Halvdelen hver 1. Mai og 1. November, indtil 1. November 1902 incl. dog med Indehold aarlig af 100 Kr., som i Henhold til Deklaration af 26de September d.A. udbetales til Forbjerger N.I. Mortensen af Klitmøller.

C.

Af denne Leiekontrakt, hvoraf udfærdiges 2 Exemplarer, forbliver Originalen i O. Hausgaards Værge og en verificeret Gjenpart opbevares paa Toldkamret i Thisted.

Thisted, den 8. Oktober 1898.

E. Hinrichsen                      O. Hausgaard

Til Vitterlighed

C. Jørgensen                       Andersen

Ovenstaaende Leiekontrakt approberes.

Generaldirectoratet for Skattevæsenet, Kjøbenhavn den 18. Oktober.

Blèchingberg/Poulsen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 25. Oktober 1898 og indført i Pantebog No. 30 Fol. 724.

Strandkontrollørboligen omkrin 1920

Matr.nr. 40, Klitmøller.

Sølimitsted nr. 71.

Folketælling 1787 nr. 27.

Vestermølle eller Stampemøllen. Matrikuleret 1688 som nr. C. 18, efter matriklen 1844 matr.nr. 40.

I en præsteindberetning 1568 nævnes 5 møller i V. Vandet sogn, dog uden navns nævnelse, men i Ørum lens regnskaber omtales den første kendte møller i Vestermølle:

Michel Jensen Thyresen.

Ørum lens ekstraskattemandtal:

1600, 1602, 1603, 1606, 1608: Michel i Klitt Mølle. Nævnes som eneste møller, bruger ingen avl, V. Vandet sogn. Skat ½ dlr.

1610 nævnes 2 møller: Michel Jensens og Thomas Pedersens (Bagge i Østermølle.

1611 til 1623 nævnes Michel Jensen Møller i V. Vandet sogn, stadigvæk med skat ½ dlr.

Michel Jensen Thyresen efterfulgtes som møller af:

Jep Pedersen Krabbe (o. 1600-1677).

Ørum Lens regnskaber 1623-1624. Under Stedsmaal:

“Annammet af Jep Pedersen i Thorup af den Mølle og Ejendom, som kaldes Klittmølle, som Michel Thyresen sidst iboede og i Brug havde, og nu for hannem oplod. Penninge 40 Rdl.”

Jep Pedersen Krabbe var tidligere møller i Thorup og desuden skipper, skudeejer og strandfoged. Han var gift med Margrethe Michelsdatter.

I Ørum Lensregnskaber for told nævnes Jep Pedersen Krabbe 1640 til 1642 med en skude paa 5 lester, der udskibes fra Klitmøller.

8/8 1665 var Jep Pedersen Krabbe medunderskriver paa en klage til kongen ang. skudehandelen. Mødet fandt sted i Hansted og Jep Pedersen Krabbe underskrev sig med bogstaverne JPK, tilføjet af skriveren: Jep Pedersen Krabbe.

I 1666 fik professor Hans Zoega skøde paa Vestermølle. Han var ogsaa ejer af Vendbjerg mølle i Nors og Jep Pedersen Krabbe staar som fæster af begge disse møller.

Efter Jep Pedersen Krabbes død fortsatte enken fæstemaalet.

Kop- og Kvægskat 1678: “ Margrethe Michelsdatter i en Wand Mølle, 4 Tienestefolch, 1 Hoppe, 2 Kiøer, 1 Ungnød, 8 Faar og Lam, 1 Svin.”

Hartkornet var i 1662: 5-0-0-0, men i 1664: 3-0-0-0.

Den næste møller blev:

Jens Nielsen Langgaard (d. 1688) kaldet Krabbe. Han var gift med Mette Madsdatter (o.1649-1709).

Udskrift af matriklen 1683, protokol nr. 1632, Hillerslev herred, V. Vandet sogn: ”Klitmøller. Jens Nielsen Krabbe, kaldes Westermølle, er en Wandmølle, des Møllehuus af 3 fag, hvorudi er en qvern som driffues af et undergandes Wandhiull, des Møllehuus och kvernredschab well wedligeholden, des stene brede 2 siellens allen, tyche 3¹/₄ tom., underste bred 7 siellens qvarter, tych 2 tom., haffuer sit wand fra Mellemmølle och Østermølle och ellers fra Westerwandet søe, kand iche malle uden om foraaret och efter høesten, aarsagen at gamell sandflugt haffuer forderfuet aaegangen och wandløbet, kand haffue goed søgning fra Westerwandet Sougen och Wang Sougen om wandet wilde tillstreche. I sin toffte kand aulle 1½ les g. høe, 1½ les ... foder. Kand grese i felles offuerdrifft i Klidten 2 høffder.”

Kop- og Kvægskat 1682-83: “Jens Nielsen og hans Hustrue, 2 Tienestefolch, 2 Kiøer, 1 Ungnød, 6 Faar, 1 Svin.” Kop- og Ildstedsskat 1688: “Jens Langgaard i den vestre Mølle. Hans Hustrue, 1 Pige, 2 Ildsteder.”

Tilføjet: ”Jens Langgaard død før sidste Termin var forfaldet”. Kirkeregnskab 12/8 1686: giver Jens i Vester Mølle 2 Sldr. ved indsamling til V. Vandet kirke.

Efter mandens død blev Mette Madsdatter fæster af møllen og nævnes i Kop- og Ildstedsskat 1689: ”Mette Madsdatter i dend Vester Mølle, 1 Pige, 1 Ildsted.” Møllen benævnes som “en liden Vandmølle.”

I 1690 giftede Mette Madsdatter sig igen, denne gang med:

Niels Christensen Fisker (o. 1644-1725) kaldet Møller. Han fæstede møllen af ejeren Johan Adolf Clerche, men iflg. matriklen 1711 skiftede møllen ejer: “Mølleri i Matr. Niels Christensen har en stæd og fæst Mølle og skatter fast af 2 Tdr. Htk. Korn. Har ingen Heste eller Vogn. Ejer Peder Matzen i Thisted.”

Niels Christensen Fisker og Mette Madsdatters eneste barn, Zidsel Nielsdatter Fisker (1691-1761), blev. 1716 gift med:

Anders Stefansen (o. 1682-1737), der overtog fæstet. Extra ord. Skatter 1717: ”Møller, som svarer Husbonds Rettighed af sin i fæste havende Mølle efter 7 Artic.: Anders Stephansen. Hans Hustru, 1 Tienestepige. Haver ingen Børn.” (De fik dog senere 10 børn).

1737 d. 4/4 omkom Anders Stefansen og sønnen Niels Andersen sammen med tre andre Mænd paa havet, da de var ude at fiske. Paa den tid var Hartkornet: Ager 0-1-3-1 og mølleskyld 1-4-3-0. Efter mandens død overtog Zidsel Nielsdatter Fisker fæster, der nu tilhørte Ulstrup gods. Ifølge Ulstrup gods fæstebrev 22/1 1743 overlod hun stedet til sønnen:

Stefan Andersen, (f. o. 1718). Han skal underholde sin moder og svage broder og give dem en sømmelig jordefærd og aarlig betale, hver Martini dag, i landgilde 5 rdl.

Stefan Andersen flyttede fra sognet og 6/11 1753 blev møllen solgt til Knud Christensen Fredskild (1694-1773), gaardmand i Vang, der samme aar havde købt Mellem Mølle. Hans søn:

Lars Knudsen (1729-1769) blev møller paa baade Vester Mølle og Mellem Mølle. Han var første gang, 1753, gift med Maren Pedersdatter Søe (1684-1758), enke efter Niels Salmandsen Kløvborg i Mellem Mølle, og anden gang, 1758, med Geirtrud Christensdatter Blach (1722-1781). Ifølge samfrændeskifte efter forældrene blev Lars Knudsen ejer af begge møller i 1768. I 1769 betegnes Vester Mølle som ødelagt af Sandflugt og ubrugelig. I skiftet efter Lars Knudsen staar der bl.a.: ”Den øde Vester Mølle, hvorpaa kun findes et lidet Husbygning paa 3 Bindinger, nær ved at indfalde. Jordskyld 0-1-3-1, Mølleskyld 0.”

Giertrud Christensdatter Blach blev 1770 gift anden gang med:

Anders Nielsen Odde (1727-1793). Han blev møller paa Mellem mølle og overtog Vester Mølle, der ikke længere blev drevet som mølle. Herefter kaldes Mellem Mølle for Vester Mølle. Anders Nielsen Odde blev 1783 gift anden gang med Inger Marie Christensdatter Fuglsang (1756-1824). Efter Anders Nielsen Oddes død i 1793 giftede hun sig anden gang med:

Christen Pedersen Møller (1771-1826), der blev møller paa Mellemmølle og ejer af Gl. Vester Mølle, der nu kaldes Stampemøllen, et navn den siden beholdt. Sidstnævnte mølle sælger han til:

Niels Christensen Krogsgaard (o.1764-1802) ogsaa kaldet Villerslev. Han blev 1794 gift med Bodil Marie Dragsbech, f. 1765.

D. 9/10 1802 druknede Niels Christensen Krogsgaard ved et ulykkestilfælde. Han ville smøre møllehjulene med talg, men faldt i mølledammen.

Derefter blev Stampemøllen solgt til:

Ole Gaardal (o.1762-1807), der antagelig kom fra Hansted. Han var gift med Maren Christensdatter Rod, f. o.1777.

Ifølge skøde af 22/6 1818 sælger Maren Christensdatter Rod Stampemøllen til:

Peder Jensen Pretzmark (f. o. 1787), søn af Jens Peter Pretzmark i Øster Mølle. Blev 1818 gift med Maren Mouritsdatter fra Nebel. I 1822 flyttede de til Tømmerby Mølle og Stampemøllen blev overtaget af Christen Larsen Brandi i Mellemmølle, der udlejede Stampemøllen til:

Christen Pedersen Kaagersbøl (o.1770-1842) fra Harsyssel. Han var 1796-1797 ejer af Øster Mølle og flyttede derfra til Vang sogn, hvorfra han igen flyttede til Klitmøller. Var gift med Anne Christensdatter Brandi (1767-1850).

23/6 1830 solgte Christen Larsen Brandi Stampemøllen for 100 rigsdaler sedler til:

Peder Christensen Kaagersbøl (f. 1799), søn af Christen Pedersen Kaagersbøl. Peder O. Kaagersbøl var gift med Ane Kirstine Thomasdatter (f. o. 1803).

Forhandlingsprotokollen for V. Vandet fattigkommission:

1840, 24/5: ”Peder Christensen Koggersbøl andrag paa en understøttelse for sine gl. skrøbelige Forældre, Christen Koggersbøl, der har en aaben Skade i Benet og Anne Christensdatter Krogh, der er blind. De bevilges en ekstraordinær Hjælp.”

Peder Christensen Kaagersbøl tegnede brandforsikring paa Stampemøllen:

Anno 1840 den 23 Juny er af undertegnede Branddirekteur og Taxationsmændene, Møllebygger Chr. Brandi af Klitmøller og Tømmermand Mads Rasmussen af Torp, følgende taxeret til Brandforsikring:

Vester Vandet Sogn - Klitmøller Stampeværk. Eies og beboes af Peder Kaabersbøl.

a. Huuset i Sønder og Nord 11 fag 6¹/₄ al. dyb, fyrre under og overtømmer, deels muured og deels klinede Vægge, fyrre overtømmer og Straaetække, indrettet til 2 Stuer, Kammer, Kjøkken og Bryggers, samt i søndre ende i de 3 fag et Stampeværk. Over 8 fag er Loft og i Huuset fornøden Vinduer og Dørre, forsvarlig Skorsten og Baggeovn.

Taxeret til n.v. 240 rdl. er Sølv                                                 240 Rdl.

b. et Huus fra nordre ende af Lit.a til vester 8 fag 8 al. dyb,

fyrre under og overtømmer, Klinede Vægge og Straatag,

indrettet til Lo, Lade, Fæehus og Faarestie.

Taxeret til n.v. 60 rdl., er Sølv                                                    60 Rdl.

                                                                                                  300 Rdl.

Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.

G.T. Rørbye                        Christen Brandi                  Mads Rasmussen

Branddirekteur                   Møllebygger

I 1854 flyttede Peder Christensen Kaagersbøl med familie til Tved sogn og iflg. skøde af 22/6 1854 solgte han stampemøllen til:

Købmand Peter B. Jensen i Thisted. I 1854 var følgende annonce i Thisted Amts Avis:

“At jeg har overtaget og fremdeles agter at drive den Stampemølle som i en Række af Aar har været drevet af Peder Koggersbøl i Klitmøller og at Tøj til Stampning kan indleveres, saavel i selve Møllen, som i min Bopæl i forrige Kjøbmand I.C. Lyhnes Gaard heri Thisted - dette bekendtgiøres herved med Tilføiende, at det skal være min Bestræbelse, at betjene Enhver til Tilfredshed.”

Pet. B. Jensen

Den 20/6 1855 solgte Peter B. Jensen møllen til:

Mads Christensen Bunk, f. o. 1815 i Snedsted sogn, gift med Christiane Mortensdatter, f. o. 1812 i Vang sogn.

Følgende annoncer er fra Thisted Amts Avis:

Stampemøllerne i Klitmøller.

Løverdag d. 23. Maj 1857. At Stampeløn paa ulden Vadmel er forhøiet til 2½ Skill. Alen fra Dato bekendtgiøres herved.

Klitmøller d. 18de Mai 1857.

P.K. Mortensen                   Mads Bunk

10/11 1860.

Tøi til Stampning modtages fremdeles til Besørgelse af A.C. Bundgaard i Nørregade samt af P.A. Bundgaard i Østergade.

Klitmøller den 10de November 1860

Mads Munch

Mads Christensen Bunk solgte stampemøllen d. 27/8 1879 til sønnen:

Christen Bak Madsen (1848-1940). Han var gift tre gange, 1ste gang med Kirstine Marie Frost, 2den gang med Maren Dragsbæk og 3die gang med Mariane Jensen Hedegaard (1866-1940) fra Vang.

I skødet fra Mads Christensen Bunk er betinget aftægt til sælgeren og hustru.

31/1 1888 havde Christen Bak Madsen annonce i Thisted Amts Avis:

Stamperiet i Klitmøller

(Chr. Bach Madsen)

er i Vinter undergaaet en væsenlig Forandring og Udvidelse, saa jeg nu seer mig istand til at levere Tøiet hurtigere og smukkere stampet end hidtil, hvorfor jeg tillader mig at anbefale min Stampemølle paa det Bedste.

Ærbødigst

Chr. Bach. Madsen

Skøde- og Pantebog for V. Vandet sogn:

30/10 1894. Extrakt af Skiftet efter Chr. Bak Madsens Hustru Maren Nielsen Dragsbæk til Sikkerhed for Børnenes 600 Kr. med Pr. næst 1500 Kr. i Matr. nr. 40a og 10b med Andel i nr. 76 samt i Boets Besætning, Ind- og Udbo.

9/12 1898. Leiekontrakt fra Christen Bak Madsen til I.R. Ottesen & Søn (Thisted) om en Byggeplads paa det nordvestlige Hjørne af Matr. nr. 40a i 49 Aar fra 9. Dec. 1898.

30/10 1902. Leiekontrakt fra Chr. Bak Madsen til Landbrugsministeriet paa et Stykke Grund af Matr. nr. 40a i 49 Aar fra 1/11 1902.

18/12 1902. Deklaration hvorved Chr. Bak Madsen giver Landbrugsministeriet Tilladelse til at opføre et Fyrhus og opsætte 2 Lysskjærme paa et Stykke Jord af Matr. nr. 40a med frie og uhindret Kjørsel og Færdsel dertil fra og til Vejen til Ørhage.

4/6 1909. Deklaration hvorved Christen Bak Madsen giver det Nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 6 Meter bred Vej over Matr. nr. 40a.

20/5 1915. Lejekontrakt fra C.B. Madsen til Bestyreren af det Nørre jydske Redningsvæsen paa et Grundstykke af Matr. nr. 40a i 49 Aaar fra 1. Oktober 1915.

Christen Bak Madsen blev ansat ved redningsvæsenet d. 1/1 1875. Ved redningsbaadens kæntring under øvelse den 28. Maj 1907 kom han til skade og maatte søge sin afsked den 1. Juli samme aar. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 12 gange med raketapparatet i redningen af 182 skibbrudne og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Efterhaanden ophørte stamperiet og Christen Bak Madsen gik over til fiskeriet. Han drev desuden stor forretning med aaleyngel.

11/7 1922 solgte han matr. 40a og 10b med bygninger samt andel for matr. 10b i nr. 76 til sønnen:

Martin Bunch Madsen (1895-1982), der i 1919 blev gift med Bertha Madsen (1896-1984). Han var landmand og fisker. I 1955 styrtede huset og resterne af stampemøllen i havet. Ægteparret flyttede til matr.nr. 11s overfor købmandsgaarden.

2/7 1956 solgte Martin Bunch Madsen matr.nr. 40a og 40e til:

Chr. Søndergaard, manufakturhandler i Thisted.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:

40a. Manufakturhandler Chr. Søndergaard, Thisted.

40b. Landmand Svend Mikkelsen Dragsbæk m.fl.

40d. Arbejdsmand Kaj Jensen

40f. Revisor A. Brandt, Thisted

40g. Stationsbetjent A.P. Laursen, Thisted

40k. Købmand Preben Lang, Aarhus

40m. Tømmerhandler Iver Hedegaard, Thisted.

*******

(Aalborg Stiftstidende 16/1 1955).

Fraadende Vesterhav ødelagde nordjysk fiskerfamilies hjem

Havde staten hjulpet os en smule, kunne vi være forskaanet for denne ulykke, siger Klitmøller-fisker

”Jeg stod og saa mit stuegulv forsvinde i det fraadende Vesterhav. Det blev slaaet til pindebrænde, og da stormen havde lagt sig, drev stumperne ind længere oppe ad kysten. Selv om jeg ville, maatte jeg ikke tage dem. Nu er de strandvæsnets og tilhører staten, staten som ved at have hjulpet os en smule kunne have forskaanet os for at se en del at vort hjem igennem 34 aar forsvinde i havet. . .

Fisker Bunch Madsen, Klitmøller, staar paa en stump bræt, der før var en del af en stue. Gavlen mangler. Den er styrtet ned ad brinken, som vandmasserne langsomt æder op, og Bunch Madsen regner med, at den sidste rest af ejendommen, der har været i slægtens eje i 90 aar, snart gaar samme vej.

- Det kan kun være et spørgsmaal om tid, sagde han til Aalborg Stiftstidende i aftes. Havet er uregerligt. Det spørger ikke om forlov, og naar myndighederne ikke vil gøre spor for at dæmme op for det, skal det gaa galt.

Tre gange har jeg søgt hjælp. Sogneraadet har støttet mig, og det har sendt mine andragender videre til amtet. Herfra er de gaaet til ministeriet, og saa er de havnet hos vandbygningsvæsnet. Mere er der ikke sket. Sidst søgte jeg hjælp for tre uger siden. Nu vil vi prøve, om vi ikke kan faa amtmanden ud at se paa forholdene.

- Hvad kunne der have været gjort?

- Blot der i tide var støbt fire-fem smaa betonhøfder til 20-30.000 kr., havde vi haft hold paa stranden. For ni aar siden blev der sat nogle pæle ned lige ved Klitmøller aas udløb, som mit hus ligger ved. Pælene sikrede huset til i sommer, men da faldt de sammen. Og de blev altsaa ikke erstattet. . .

Hav, hvor der før græssede køer

Indtil for 20 aar siden var Bunch Madsen ogsaa jordbruger. - Da var der to kilometer ud til havet, og mine marker gav saa stort udbytte, at jeg kunne have et par køer og nogle faar. Men der, hvor køerne græssede, er der nu kun vand. I mange aar har hønsene været mine eneste husdyr. Dem kan jeg heller ikke have mere. Vandmasserne tog hønsegaarden i torsdags. Vi maatte redde hønsene i sidste Øjeblik og bære dem over til naboerne.

Naboerne har for resten været saa flinke, siger Bunch Madsen, og deres hjælp har betydet meget. De hjalp med at flytte møblerne i sikkerhed. Vi vidste jo ikke, om hele huset ville forsvinde. Om det saa var kakkelovnen, blev den taget ned. Den blev lagt ovenpaa en bil i baadebyggerens værksted. Til sidst klippede vi ledningerne til lampestederne over.

Min kone og jeg blev inviteret over til købmand Nielsens om natten. Aldrig har jeg ligget i saa god en seng, men jeg fik ikke en smule søvn. Jeg laa og spekulerede lige til den lyse morgen. Hvad skulle vi gøre? Forsikret har vi ikke. Det kan vi simpelthen ikke faa, og hvor skulle vi flytte hen?

Nu staar alt vort brændsel i savskærer Larsens sommerhus. Der har vi ogsaa faaet lov til at flytte ind, naar det bliver galt igen. Men der er ingen kakkelovn, saa ligefrem morsomt bliver det ikke.

m k.

(Thisted Socialdemokrat, 14/1 1955).

Vesterhavet indledt det afgørende angreb mod Bunks hus i Klitmøller

Under den kraftige storm i går eftermiddag skred gårdspladsen, den vestlige og den nordlige gavl i havet

Martin Butik har med sorg forladt sit fødehjem og tager ophold i et uopvarmet sommerhus

I går eftermiddag tænkte beboerne i Klitmøller kun på een ting: Skrider Martin Bunks hus nu i havet? Adskilligt tydede på, at det 90 år gamle hus i kampen med havet var blevet den lille, og at havet ville rive det til sig. Den kraftige storm, der pludselig rejste sig i går over middag, forårsagede, at havet, da højvandet begyndte at indtræde, huggede voldsomt i kysten og rev store jordstykker ned på stranden.

Martin Bunk og dennes hustru, der efterhånden har troet deres hus dømt til undergang adskillige gange, så, hvorledes de kæmpestore bølger slog op omkring huset, og vandet var midt på eftermiddagen ved at trænge bag ind i huset. Pludselig, mens familien Bunk var i færd med at bringe deres ejendele ud af huset, skred det meste af gårdspladsen, den vestlige gavl, hvor der var hønsehus og udhus, og den nordlige gavl, hvor der havde været soveværelse og hvor børnene havde boet, da de for mange år siden var hjemme, ned i havet, og bølgerne rev såvel mur som træværk med sig. I løbet at få minutter var disse ting strøet omkring på den oprørte strandbred. Familiens ejendele blev i hast bragt i sikkerhed hos Martin Bunks broder, der som bekendt bor lidt syd for Bunks hus. Her kan han dog ikke blive boende, og han har derfor i første omgang ikke andet at flytte ind i end et uopvarmet sommerhus i klitterne. Heldigvis fik Martin Bunk reddet kakkelovnen ud af sit dødsdømte hus, og det vil han naturligvis kunne benytte i sommerhuset.

Skrænten under huset hules ud

Det var et sørgeligt syn i aftes at se familien Bunk gå rundt om huset med lygter for at se, om man nu også havde fået det hele ud. Havet huggede i strandkanten og udhulede ganske langsomt sandet væk under huset. Dog var man i aftes i stand til at gå ind i huset. På gårdspladsen var der kun ganske få kvadratmeter Jord tilbage, og lukkede man døren op fra stuen ind i soveværelset, kiggede man lige ned i det brølende hav.

Hen under aften stilnede stormen dog af, men Martin Bunk nærer ikke store forhåbninger om, at hans hus formår, at holde ud mere. Den næste næste storm vil gøre det af med huset, og skrider skrænten endnu engang, tager den hele huset med.

Martin Bunk er bitter

Som bekendt er fisker Martin Butik født i det hus, der nu står for fald, og det smerter ham derfor at se, hvordan det brydes ned. Det smerter ham ikke mindst, at det sker, efter at han i de sidste mange år gang på gang har anmodet myndighederne om hjælp enten til at forlade huset eller til at få en sådan erstatning, at han længere inde i landet kan bygge sig et nyt hus.

Da jeg var dreng, var der knap to kilometer ned til strandkanten, fortalte Martin Bunk, da

vi i aftes fandt ham gående omkring sit fødehjem med en lygte i hånden. Ingen anede dengang, at havet ville komme, så vi havde strandkanten ganske få meter uden for vor dør til gårdspladsen. Jeg har i mine drengedage sat mange kartofler i den jord, der nu ødelægges af saltvandet, og jeg kan se det hele for mig, hvordan udsigten var herfra køkkenvinduerne. En del år så det ud til, at vi alligevel kunne holde havet borte, idet der lå nogle store sten lidt ude i havet, men da havet også fik dem fjernet, varede det ikke længe, før vor jord blev mindre. Siden har havet taget for sig, hver gang den har været gal, og det er den jo tit. For tre måneder siden skete det store skred, idet ikke mindre end 10 meter at skrænten på een gang forsvandt i havet. Dengang blev jeg og min kone klar over, at vore dage her i huset var talte. Det, der nu sker, kommer ikke overraskende på os. Naturligvis håber jeg noget vil ske, så huset bliver hvor det er, men vi tør dog naturligvis ikke flytte ind i det foreløbig, sluttede Martin Bunk. riis.

******

VESTERMØLLE eller STAMPEMØLLEN

En medarbejder ved Thisted Amts Tidende havde iflg. referatet d. 28/1 1939 en samtale med. den snart 82 aar gamle Niels Immersen Mortensen i Klitmøller, der fortalte følgende om Vestermølle:

Møllen nærmest havet er i tidligere tider blevet benævnt Vestermølle, men saa langt tilbage, som Niels Immersen kan huske, er den blevet kaldt Stampemøllen, idet den i hvert fald ikke har malet korn i det sidste aarhundrede, men udelukkende har stampet og senere, da det blev mere almindeligt, valket tøj. Valkningen bestod i, at man ved tilsætning af forskellige vaskemidler gned tøjet saaledes, at de enkelte uldtaver filtede sig indbyrdes. Ogsaa denne stampemølle har været i samme slægts eje i mangfoldige aar. den nu 90-aarige Chr. Bach Madsen, der stadig bor i Klitmøller, var den sidste møller paa Stampemøllen, og han havde overtaget den efter sin fader, der altid gik under navnet Mads Bunk. Møllen blev nedlagt omkring 1907-08. Nu bor Chr. Bach Madsens søn, fisker Martin Madsen, i det tidligere møllehus, men af møllen er der intet tilbage. Kun det gamle frønnede stemmeværk minder her som ved de to øvrige møller om, hvor Klitmøllerne har ligget. Og stemmeværkerne vil forøvrigt nok blive bevaret, idet man kan risikere, at aaen skyller for meget sand bort omkring bygningerne, hvis man lader den faa alt for frit løb her, hvor der er saa store fald.

Da stampemøllen i sin tid blev bygget, laa den et godt stykke fra havet, men nu er der ikke stort mere end 100 meter mellem stedet og havstokken. Havet har ædt sig kraftigt ind i bugten i de aar, der er forløbet siden da, og under en storm fornylig skyllede havet nogle planker helt op i den gamle mølledam, den saakaldte bagdam.

I de senere aar var stampemøllen uden konkurrence fra Østermølle, der ophørte med stampningen adskillige aar før kornmøllen blev nedlagt.

Annonce i Thisted Amts Avis:

Stampemøllerne i Klitmøller.

Løverdag d. 23 Maj 1857.

At Stampeløn paa ulden Vadmel er forhøjet til 2½ Skill. Alen fra Dato, bekjendtgiøres herved.

P.K. Mortensen                   Mads Bunk

******