Matr. nr. 38c
Klitmøller


SKJØDE
Undertegnede Niels Toftdahl af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Jens Mortensen Frost sammesteds den mig ifølge Skjøde af 6, læst 28 Juni 1859, tilhørende og i bemeldte Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Parcel Matr. No. 38c af Hartkorn 2 Fdk., Gammelskat 5 Sk., for Kjøbesum 175 Rdl., skriver et Hundrede halvfjerdsindstyve og fem Rigsdaler Rigsmønt.
Da Kjøberen Jens Mortensen Frost har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til bemeldte Parcel Matr. No. 38c i Klitmøller, men den skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel. Det bemærkes:
a, at Parcellen ifølge Udstykningsapprobationen af 30 April 1859 skal forenes med anden beleilig liggende Ejendomsjord, i hvilken Henseende den forenes med Kjøberens tilgrændsende Ejendom Matr. No. 11.
b, at Vederlaget for Kvægtienderne. er ansat til 1/8 Fdk. Byg pr. 1 Fdk. Hartkorn, og
c, at Kjøberen og efterkommende Ejere i Et og Alt har at opfylde den af en tidligere Ejer, Jørgen Brandi Møller med Skræderfrimester Anders Poulsen eller Pedersen Brandi under 2, læst 14 Juni 1859, oprettede Leiecontract paa 50 Aar, fra 11 s.M. at regne, om et Jordstykke af den herved solgte Parcel.
Under mit Navn vidnesfast.
f.T. Thisted, den 16 Marts 1870.
Niels Toftdahl

Til Vitterlighed
Lomborg A.J. Jensen

I Anledning af denne Skjøde er givet til Vandet Commune Kasse 1 M.
N.A. Frost
Sogneraads Medlem

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 29/3 1870.

********

2/6 1859. Lejekontrakt fra Jørgen Brandi Møller til Anders Poulsen eller Pedersen Brandi paa et stk. jord af matr. nr. 38c paa 50 aar.


PAATEGNING.
paa Udskrift af Skjøde og Panteprotocollen angaaende Lejecontract fra Møller Jørgen Brandi af Klitmøller til Skræderfrimester Anders Poulsen eller Pedersen sammesteds, paa et Grundstykke af Matr. No. 38c, dat. 2den Juni, thinglæst 14de s.M. og Protokolleret Fol. 313.
Nærværende Lejecontract er ophævet og kan udslettes af Pantebogen.
Klitmøller den 15de August 1893.
J. Brandi Anders Pedersen Brandi

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret 29/8 1893.


Anders Pedersen Brandi (1825-1906), se matr. nr. 38b.