Karbak 22
Matr. nr. 37b
Klitmøller
12/12 1895. Skøde fra Anders Christian Frost til landpost Niels Immersen Mortensen paa en parcel af matr. nr. 37, der i henhold til Indenrigsministeriets udstykningsapprobation af 15. Maj 1895 er ansat under matr. nr. 37b, uden hartkorn og gammelskat. Niels Immersen Mortensen boede paa matr. nr. 13.
4/11 1911 solgte han parcellen til:
Hans Christian Hansen, der var fisker og gift med Dorthea Marie Mikkelsen. De byggede hus paa parcellen.
2/4 1924 solgte Hans Christian Hansens enke, Dorthea Marie Hansen, matr. nr. 37b til:
Jens Severin Jacobsen, der 19/9 1928 solgte til:
Peder Christian Andersen Grønkjær (1904-1963), der var fisker og gift med Ane Marie Søe.
7/8 1964 solgte Ane Marie Grønkjær, f. Søe, huset til:
H. Andreasen, sygehusinspektør i Thisted., der benyttede huset til sommerhus.
1981: Ejer: Poul Harry Nielsen.
*******
Skiøde
Jeg underskrevne Huseier Anders Kristian Frost af Klitmøller erkender herved at have solgt og afhændet ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Landpost Niels Immersen Mortensen ligeledes af Klitmøller en Parcel af den mig ifølge Skjøde af 4de Januar 1873, Thinglæst 28’ Januar d.A. tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn beliggende Ejendom, Matr. No. 37, hvilken herved afhændede Parcel i Henhold til Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 15’ Mai 1895 nu er særskilt ansat under Matr. No. 37b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn intet Hartkorn, og ingen Gammelskat for den mellem os betingede og bestemte Kjøbesum af 25 Kr. – skriver fem og tyve Kroner.
Da Kjøberen Niels Immersen Mortensen nu i det Hele har berigtiget Kjøbesummen 25 Kr. ved Kontant Betaling saa erklærer jeg Anders Kristian Frost hermed ingen videre Ret at have til den ommeldte herved afhændede Parcel Matr. No. 37b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, men den skal fra nu af tilhøre bemeldte Niels Immersen Mortensen med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet og besiddet samme idet indestaaes for Vanhjemmel. -
Det bemærkes, at en tidligere Ejer mangler vedbørlig legitimeret Adkomst til Matr. No. 37, hvorfra den herved solgte Parcel Matr. No. 37b som nævnt er udstykket samt
at et Jordstykke af Matr. No. 37 er overladt Niels Pedersen Toftdahl og Hustru Karen Nielsdatter Dragsbæk til fri Brug og Afbenyttelse saalænge de leve, hvilke dog ikke vedkommer eller vedrører den herved afhændede Parcel Matr. No. 37b og kan Retsanmærkning for øvrigt udelades ved dette Skjødes Thinglæsning. Et Kort over Matr. No. 37b vedlægges. –
Under min Haand vidnesfast
Klitmøller den 12’ December 1895
A. Chr. Frost
Til Vitterlighed
Christen Pedersen Holler
Thorald Mortensen
Paategnes til Thinglæsning.
Huset i 1985