Matr.nr. 37, Klitmøller
Karbak.
Fæstebrev den 11/11 1774 til:
Niels Christensen Krogh (1721-1788) paa et hus i Klitmøller, Vester Vandet sogn, tilhørende Tøfting. Han var husmand og søfarende, blev 1751 gift med Karen Christensdatter Broe (1730-1788). De døde med faa dages mellemrum, og blev begge begravede 11/4 1788.
Deres datter, Bodil Nielsdatter Krogh (1756-1844), blev 1786 gift med:
Christen Poulsen Dragsbech (1758-1841), der overtog ejendommen og havde svigerforældrene paa aftægt i huset. Han var husmand og matros og benævnes 1788 som selvejer. Den næste ejer var Christen Poulsen Dragsbechs søn:
Niels Christensen Dragsbech (1789-1831), der 1821 blev gift med Kirsten Andersdatter Brandi. Han var husmand.
Matriklen 1844:
Matr.nr. 37, Klitmøller. Ejer og Bruger: Niels Christensen Dragsbechs Enke. Htk. af 1818: 0-0-1-0,
nyt Htk. 0-0-3-1.
Niels Christensen Dragsbechs datter, Karen Nielsdatter Dragsbech, født 1824, blev gift med:
Niels Pedersen Toftdahl (1826-1881) fra Snedsted, det 1852 var møllerkarl i Øster Mølle i Klitmøller. Den 16/8 1854 lod han huset forsikre:
Nr.1473/6.
Et Huus eies og beboes af Niels Pedersen Toftdahl, Stuehuuset i Øst og Vest 18 Fag 10 Al. dyb, Fyrre over- og undertømmer, klinede Vægge beklædt med Brædder. Loft over 10 Fag og Straaetække, indrettet til Tørveplads, Kiøkken med Skorsten og Ovn og Loft, Dagligstue, Gang, Storstue, Lade, Stald og Lo, blev taxeret til 300 Rdl.
Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret.
Niels Pedersen Toftdahl flyttede til matr.nr. 4 i Klitmøller og 4/1 1873 solgte han matr.nr. 37 til:
Anders Christian Svendsen Frost Brandi (1826-1901), gift med Inger Madsen Brandi Kjær (1840-1925). De boede tidligere paa matr.nr. 34 i Klitmøller. Han var skipperog blev 1872 ansat ved redningsvæsenet som baadmand og avancerede til opsynsmand i 1885, hvilken stilling han beklædte til 1897, da han tog sin afsked paa grund af alder, og dekoreredes da med Dannebogsmændenes hæderstegn. Var med til at redde 140 skibbrudne.
Skøde- og panteprotokol:
28/6 1879. Skøde fra O. Hausgaard til Anders Christian Frost paa Matr. Nr. 61b i Klitmøller.
Forenes med anden Ejendom.
4/2 1893. Skøde fra Christen Knudsen Jensen til Anders Christian Frost paa Parcel Nr. 36d i Klitmøller.
Anders Christian Svendsen Frost Brandi byggede hus paa matr.nr. 36d, hvortil ægteparret flyttede og 21/10 1900 solgte de matr.nr. 37a, 61b og 36 c til:
Poul Christensen Odder (1865-1944), født i Vangsaa, gift med Ane Kirstine Andesen (1868-1937). Han var fisker og strandfoged og blev ansat som baadmand ved redningsvæsenet 1892, blev baadformand 1896 og i 1905 opsynsmand. Udnævntes til Dannebrogsmand og deltog i redningen af 158 skibbrudne. Var formand for Enke Understøttelseskassen af 1893 i Thisted Amt.
13/2 1939 mageskiftede Poul Christensen Odder ejendommen med sønnen Niels Kyora Odder, der boede paa matr.nr. 36m, Ørhagevej 46.
Niels Kyora Odder var fisker og ansat ved redningsvæsenet. Han var første gang gift med Nicoline Jørgensen og anden gang med Eline Mortensen (1901-1975), der første gang var gift med Hans Hansen (1885-1947) kaldet Vegeberg.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 37a under matr.nr. 36c.
Matr.nr. 37b. Ejer Chr. Grønkjær.
*******
Skøde- og panteprotokol:
I Skødet til Anders C. Frost har Sælgeren (Niels P. Toftdahl) forbeholdt sig, for sin og Hustru Karen Nielsdatter Dragsbæks Livstid, brugen af et Jordstykke 18 Alen langt 12 Alen bredt af Matr. nr. 37.
13 alm. vurdering pr. 1/8 1965.
37a. Fisker N. Kjora Odder.
37b. Sygehusinspektør H. Andreasen, Thisted.
37d. Sekretær E. Gisselbæk, Thisted.
37e. Fru Ilse Gadegaard, København Ø.
37f. Trikotagehandler K. Stigaard, Thisted.
37g. Tømrer H. Jensen, Nykøbing M.
37h. Arbejdsmand Chr. Nystrup.
37j. Skoleinspektør Møller Knudsen, Kibæk.
37k. Blikkenslager A.K. Christensen, Hurup.
371. Direktør Armin Hybsch, Allerød.
37m. Købmand H. Nordentoft, Thisted.
37n. Chauffør Carl E. Oddershede.
370. Arbejdsmand Niels Mikkelsen.
37p. Ella Hybsch, Allerød.
37q. Sygeplejerske Frk. Maren Søvndal, Thisted.
37s. Fisker Henning Bak Pedersen.
*******
SKJØDE
Underskrevne Niels Pedersen Toftdal vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Anders Kristjan Frost den mig ifølge Skjøde af 15 December 1854, læst 9 Januar 1855, ti1hørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 37 af Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 20½ Sk., for Kjøbesum 600 Rdl., skriver seks Hundrede Rigsdaler Rigsmønt.
Da Kjøberen Anders Kristjan Frost har fyldestgjort mig for Kjøbesummen ved en til mig idag udstædt Obligation, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til bemeldte Ejendom Matr. No. 37 i Klitmøller, men den skal herefter tilhøre ham med de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel, idet det bemærkes:
a, at en tidligere Ejer mangler vedbørlig ligitimeret Adkomst paa det Solgte, og
b, at jeg forbeholder mig og min Hustru Karen Nielsdatter Dragsbeck, saalænge vi eller en af os lever, fri Brug og Afbenyttelse af et Jordstykke, 18 Alen langt og 12 Alen bredt, af Ejendommen, paa hvilket Jordstykke, der er liggende østen for og op mod den gjennem Ejendommen gaaende Vej, jeg agter at henflytte den paa Ejendommen for Tiden staaende Husbygning, som jeg i Handelen har forbeholdt mig. Bemeldte Henflytning af Husbygningen skal være sket senest den 11 August d. A., og efter min og min Hustrus Død skal vore Arvinger være pligtige til straks at nedtage og bortføre Bygningen.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at Brugen af det ommeldte Jordstykke kan omsættes til en Værdi af 16 Sk., der forhøjet med
5 udgjør 80 Sk.
som tillagt Kjøbesummen 600 Rd. 00 Sk.
udgjør 600 Rd. 80 Sk.
Under mit Navn vidnesfast.
f.T. Thisted, den 4 Januar 1873.
Niels Pedersen Toftdahl
Til Vitterlighed
Lomborg A. Jørgensen
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting Tirsdagen den 28 Januar 1873 og indført i Pantebogen No. 19 Side
********
Ministerialbogen for Vester Vandet Sogn udviser at Husmand Niels Pedersen Toftdahl af Klitmøller er død i en Alder af 54 Aar 1881, 8’ Februar (ottende Februar) og begravet paa Klitmøller Kirkegaard 1881, 12 (tolvte Februar) Februar.
Endvidere udviser Ministerialbogen for Klitmøller Kirkedistrikt i Vester Vandet Sogn, at ovennævnte Husmand Niels Pedersen Toftdahls Enke Karen Nielsdatter (Dragsbæk) er død i Klitmøller 1885, 4 (fjerde) August og begravet paa Klitmøller Kirkegaard 1885, 11’ August, 60 Aar gammel, hvilket herved attesteres. -
Agerholm Præstegaard d. 1’ Mai 1899.
P. Petersen
Sognepræst for V. og Ø. Vandet og Klitmøller
I Henhold til foranstaaende Dødsattest begjæres den Niels Pedersen Toftdahl og Hustru Karen Nielsdatter Drasbæk ifølge Skjøde fra bemeldte N. P. Toftdahl til Anders Kristian Frost af 4’ Jan. 1873 læst 28’ s.M. tilkommende Brugsret for Livstid af et Jordstykke af Matr. No. 37 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, udslettet af Pantebogen, Værdi 50 Kr. –
Klitmøller den 22’ Oktober 1900
Anders Christian Frost.
Gjenpartens Rigtighed bekræftes
Herredskontoret i Thisted den 19’ December 1900.
********
KJØBEKONTRAKT.
Underskrevne Anders Christian Frost af Klitmøller erkjender herved at have solgt til Strandfoged Poul Christensen Odder sammesteds den mig ifølge Skjøder af 4. Januar 1873, 16. Septbr. 1879 og 4. Februar 1893, tinglæste henholdsvis 28. Januar 1873, 16. Septbr. 1879 og 11. Juli 1893 tilhørende i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Huseiendom med Bygninger og Jorder skyldsatte saaledes.
Matr. No. 37a, Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Gammelskat 42 Øre
Matr. No. 61b, Hartkorn 1 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 13 Øre
Matr. No. 36c, Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb. Gammelskat 18 Øre
tilligemed den paa samme værende udendørs Besætning, hvoriblandt 2 Køer og 6 Faar, Alt for den mellem os akkorderede Kjøbesum 4500 Kr., skriver fire Tusinde og fem Hundrede Kroner, hvoraf 500 Kr. for det medfulgte Løsøre, samt iøvrigt paa følgende Betingelser og Vilkaar.
1.
Det Solgte overtages og tiltrædes af Kjøberen den 1. Mai d.A., men staar allerede nu for hans Regning og Risiko i enhver Henseende, imod at han i Ildebrandstilfælde hæver Assurancesummen.
2.
Kjøberen betaler alle af Ejendommen gaaende og fra 1. April d.A. gaaende kongelige og kommunale Skatter og Afgifter.
3.
Fra Salget er undtaget det Grundstykke hvorpaa jeg har opført mig et Hus, 55 Alen langs Veien til Ørhage og 35 Alen dybt, hvilket Grundstykkes Fraskillelse bekostet af mig.
4.
Kjøbesummen berigtiges saaledes.
a. Kjøberen udbetaler mig kontant i 11. Juni Termin d.A. en Sum af 2000 Kr.
skriver to Tusinde Kroner.
b. Resten af Kjøbesummen 2500 Kr.
der af Kjøberen forrentes med 4 pct. p.A. fra 11. Juni d.A. lader jeg forblive indestaaende paa 1ste Prioritet i den solgte, imod Kjøberens som for Umyndiges Midler udstedte Panteobligation.
5.
Naar Kjøberen har berigtiget Kjøbesummen er jeg pligtig at meddele ham anmærkningsfrit Skjøde paa den solgte Ejendom og at hjemle ham denne paa lovlig Maade, dog at Skjødet maa indeholde Bemærkning om, at der af den samlede Ejendom Matr. No. 36, hvorfra Matr. No. 36c er udstykket, er borleiet 2de Jordstykker.
6.
De med nærværende Kontrakts og Skjødets Udfærdigelse, Stempling og Tinglæsning forbundne Udgifter betales af Kjøberen og mig, hver med Halvdelen.
7.
I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25. Januar 1828.
Jeg Poul Christensen Odder erkjender at være indgaaet paa foranstaaende Kontrakt, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter.
Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.
Klitmøller, den 29. April 1899.
A. Chr. Frost Poul Christensen Odder
Til Vitterlighed
N. Andersen A. Thingstrup
*******
SKIØDE.
Da Kjøberen nu har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa skal den solgte Ejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Bygninger og Jorder skyldsatte saaledes.
Matr. No. 37a, Hartkorn 3 Fdk. 1 Alb., Gammelskat 42 Øre
Matr. No. 61b , Hartkorn 1 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 13 Øre
Matr. No. 36c, Hartkorn 2 Fdk. 13/4 Alb. Gammelskat 18 Øre
fra nu af tilhøre Poul Christensen Odder med alle de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel, idet bemærkes, at der af den samlede Ejendom Matr. No. 36 er bortleiet 2de Jordstykker.
Under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, den 21. Oktober 1900.
Anders Christian Frost
Til Vitterlighed
N. Andersen A. Thingstrup
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret 23/10 1900.
Billedtekst:
Matr.nr. 37 - Huset:
Huset på matr.nr. 37. Personerne er fra venstre Marinus Bunk, Anna Kirstine Andersen, Poul Odder, Kiora Odder og Christen Odder.
Matr.nr. 37 - Klitmøller - Redningsmand Anders Christian Frost:
Anders Christian Svendsen Frost Brandi.
Matr.nr. 37 - Inger Madsen Brandi Kjær:
Inger Madsen Brandi Kjær.
Matr.nr. 37 - Klitmøller - Redningsmand Poul Christensen Odder:
Poul Christensen Odder.
Matr.nr. 37 - Ane Kirstine Odder vander køerne:
Ane Kirstine Odder vander køerne.
Matr.nr. 37 - Poul Christensen Odder:
Poul Christensen Odder.
Matr.nr. 37 - Poul C. Odder og Ane Kirstine Odder samt en datter:
Poul C. Odder og Ane Kirstine Odder samt en datter.
Matr.nr. 37 - Klitmøller. Poul Christensen Odder & Ane Kirstine
Ane Kirstine og Poul Odder.
Matr.nr. 37 - Familien Poul og Ane Kirstine Odder:
Poul og Ane Kirstine Odder med børnene Mine, Stine, Trine, Mette og Kyora.
Ane Kirstine Odder vander køerne
Familien Poul og Ane Kirstine Odder
Huset
Inger Madsen Brandi Kjær
Redningsmand Anders Christian Frost
Redningsmand Poul Christensen Odder
Poul Christensen Odder Ane Kirstine
Poul C Odder og Ane Kirstine Odder samt en datter
Poul Christensen Odder