Matr.nr. 36n, Klitmøller.
Ørhagevej 20.
15/5 1881. Lejekontrakt fra Else Mortensen til Anders Chr. Christensen paa et grundstykke af matr.nr. 36 i Klitmøller i 50 aar.
Anders Christian Christensen (1824-1903) var ugift. Han var mekaniker og kaldtes “Mekannikus”. Boede tidligere i Kvadderkjær paa matr. 2a. Han byggede hus paa matr. 36n.
23/12 1902 udstedte han skøde paa formeldte lejeret og den paa jordstykket opførte husbygning til:
Maren Kathrine Christensen.
4/5 1923. Skøde fra arvingerne efter Maren Kathrine Christensen paa lejeret og husbygning til:
Anders Peter Korsgaard Andersen (1900-1980), arbejdsmand, gift med Karen Dahl (1899-1967).
16/1 1932 udstedte Poul Chr. Odder skøde paa matr.nr. 36n til Anders Peter Korsgaard Andersen.
7/1 1943 mageskiftede han ejendommen med:
Theodor Nystrup Bach (1895-1963), købmand, gift med Helga Jensen (1900-1974), der boede og drev købmandsforretning paa matr.nr. 51b.
Efter overtagelsen byggede Th. Nystrup Bach et hus vinkelret paa det gamle hus, hvor han indrettede købmandsbutik og beboelse. Det gamle hus blev brugt som lagerbygning.
27/8 1963 solgte Helga Nystrup Bach, f. Jensen, ejendommen til:
Morten Odder Jensen, gift med Erna Krogh. Morten O. Jensen var tidligere prokurist i forretningen og fortsatte denne indtil 1974, da han startede Klitmøller Indkøbscenter sammen med købmændene G. Nielsen og A. Salmonsen.
Det gamle hus er nedrevet.
1981. Ejer: Morten Odder Jensen.
Matr.nr. 36n, Klitmøller.
********
Thisted Dagblad 6/10 1979.:
Fru Erna Jensen, Ørhagevej 20, Klitmøller, kan muligvis takke sin mand, købmand Morten O. Jensen, for, at hun endnu er i live efter busulykken i Vesttyskland i går. Han nåede at trække hende over mod sig, da en stor træstamme borede sig gennem bussen, hvor hun netop havde siddet. Passagererne på de to nærmeste pladser foran Erna Jensen blev begge dræbt, men hun slap med en brækket overarm og nogle trykkede ribben.
Yderligere to af bussens passagerer blev dræbt og 14 blev indlagt på hospital i Kassel. To er livsfarligt kvæstet, otte har fået mindre alvorlige kvæstelser, og fire kunne udskrives efter endt undersøgelse.
Ulykken skete i går formiddag, da en turistbus fra Lauritzen Rejser i Tønder på motorvejen syd for Kassel påkørte en lastbil med store træstammer. Selskabet var på vej hjem fra Rüdesheim efter at have holdt ferie ved Rhinen siden i mandags.
Morten Jensens svigerinde og bror, Elly og Jens Peter O. Jensen, Vangsåvej 12, Klitmøller, var også med på turen og slap ligesom Morten Jensen uskadte fra ulykken. De blev indkvarteret på SVG Hotel i Kassel, hvor vi i aftes fik telefonisk kontakt med Jens Peter Jensen, der er ansat på teknisk forvaltning i Hanstholm Kommune.
***********
LEIEKCNTRAKT.
Undertegnede Else Mortensen, født Hansen, Enke efter Møller Peder Konge Mortensen i Klitmøller, erkjender herved, at jeg til Mekanikus Anders Christian Christensen hersteds har bortleiet et Stykke Jord af den mig tilhørende Ejendom Matr. No. 36 i Klitmøller By, til derpaa at opføre et Huus.
Bemeldte bortleiede Jordstykke er beliggende op til Biveien No. 8 i Klitmøller (Mølleveien), nemlig den østligste Spids af min Ejendom, saaledes at Leieren erholdes til Afbenyttelse 6 Alen Jord Vesten for Huset strækkende sig tværs fra Møllevejen ind til Skjællet mod Nord til Matr. No. 51 og i øst til den østligste Spids af min Ejendom.
Det er bortleiet til Benyttelse for Leieren og efterkommende Ejer til det af Leieren derpaa opførende Huus for et Tidsrum af 50, siger halvtredsindstyve Aar. Leiebyrden er betalt en Gang for alle med tyve Kroner.
Al den Gjødning, som falder ved Stedet, tilkommer mig eller efterkommende Ejer af mit Sted.
Under vore Hænder vidnesfast.
Klitmøller d. 15 Mai 1881.
Else Mortensen A.C. Christensen
Til Vitterlighed
A. Chr. Frost O. Hausgaard
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Thing Tirsdagen den 31 Maj 1881 og indført i Pantebogen No. 23.
Nota: Else Mortensen har ingen thinglæst Adkomst til Matr. No. 36 i Klitmøller, hvilken Ejendom er bebyrdet med Aftægt og Pantegjæld.
Geb. og Indf. 1 kr. 81 Øre
Justitsfond 0 ” 37 Øre
Gjenpart 0 ” 50 Øre
2 Kr. 68 Øre
To Kroner sexti otte Øre.
*******
Underskrevne Mekanikus Anders Christian Christensen af Klitmøller erkjender herved af Husejer Jens Larsen Dragsbæk sammesteds at have erholdt et Laan paa 400 Kroner skriver fire Hundrede Kroner, hvilken Kapital jeg forpligter mig eller Arvinger in solidum at tilbagebetale i hvilken 11 Juni eller 11 Decbr. Termin hvortil den efter et halvt Aars Varsel fra en af Siderne bliver opsagt til Udbetaling, og forrenter jeg imidlertid samme med 4 p. Ct. aarlig, der erlægges med Halvdelen i hver af ovennævnte Terminer, første Gang i December Termin d.A.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse eller Søgsmaal deraf flydende Omkostninger, pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret det mig tilhørende paa et Ifølge Leiekontrakt af 15. Marts d.A. leiet Jordstykke af Matr. No. 36 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, opført Hus tilligemed Leieretten til dette Jordstykke, samt i Husets Assurancesum og al af Pantet gaaende Laie og Interesse. –
Endvidere pantsættes ligeledes med første Prioritet følgende mig tilhørende Løsøregjenstande, nemlig 1 Blæsebælg, 1 Ambolt, 1 Spærhage, 1 Skruestik, 1 Klubsnit, 1 større og 1 mindre Hammer, 1 Skrue-Høvlebænk, 1 Dreierbænk, 5 forskellige Høvle, 2 Lange, 1 Kakkelovn, 1 Klædeskab, 1 Stueuhr, 1 Sengested med 2 Dyner 2 Puder og et Par Lagener.
Jeg forpligter mig i øvrigt til forsvarlig at vedligeholde Pantet, at holde Huset forsikret til dets virkelige Værdi, til Forfaldstiden at afholde de paa Pantet hvilende Skatter og Afgifter, samt senest 14 Dage efter hver Termins Begyndelse at betale Renter, da i modsat Fald Kapitalen strax skal være forfalden til Betaling.
I Søgsmaalstilfælde underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. 25 Januar 1828, samt Møde ved Forligskommissionen for Thisted Amts 2den Forligskreds og Hillerslev Hundborg Herreders Ret efter Varsel som til indenbys Mand. Endelig vedtages, at der uden foregaaende Lovmaal og Dom skal kunne gøres Exekution i Pantet uden Lov i de i Lov af 29 Marts 1873 § 15 nævnte Tilfælde.
Til bekræftelse under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, den 21 Juni 1881.
A.C. Christensen
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed
N.A. Frost
Jens Chr. Jensen
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Thing Tirsdagen den 28 Juni 1881 og indført i Pantebogen No. 23 Side !
********
SKJØDE.
Underskrevne Husejer Anders Christian Christensen af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Maren Kathrine Christensen sammesteds, den mig ifølge Leiekontrakt af 15. Maj 1881, tinglæst 31. s.M. tilkommende Leieret i 50 Aar til et Jordstykke af Matr. No. 36 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, tilligemed den af mig paa det leiede Jordstykke opførte Husbygning med mur- og nagelfaste Appertinentier, hvoriblandt Kakkelovne, Komfur og Grubekjedel, samt al min Besætning, Ind- og Udbo, Intet undtaget. Alt mod at hun ved sin Underskrift herpaa forpligter sig til at yde mig fornøden Pleje saalænge jeg lever og da hun har erklæret sig villig hertil, saa skal den solgte Leieret og Husbygning fra nu af tilhøre hende med alle de Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at den solgte Leieret og Husbygning har en Værdi af 500 Kr. og det medfulgte Løsøre en Værdi af 100 Kr., ialt 600 Kr., hvortil Kjøberens Forpligtelse ikke kan kapitulisere.
Under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller den 23. December 1902.
Anders Kristian Kristensen Maren Kathrine Christensen
m.f.P.
Til Vitterlighed og om Iagttagelse af Bestemmelserne i D.Ls. 5-1-7.
Villads Jensen J.S. Andersen
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 13. Januar 1903 og indført i Pantebog No. 32 Fol.
Billedtekst:
Matr. nr. 36n-1: Midt i billedet ses matr. nr. 36n med det gamle hus til venstre og købmandsforretningen med beboelse til højre.
Det gamle hus tv Købmandsforr.m. beboelse th