Ørhagevej 46
Matr. nr. 36m
Klitmøller
2/2 1931 • Skøde fra Poul Christensen Odder til søn Niels Kyora Odder paa matr. nr. 36m.
Niels Kyora Odder var gift med Nicoline Jørgensen og de byggede hus paa parcellen. Han var fisker og ansat ved redningsvæsenet.
13/2 1939 mageskiftede Kyora Odder huset med faderen Poul Christensen Odder, der boede paa matr. nr. 37.
Poul Christensen Odder (1865-1944), gift med Ane Kirstine Andersen (1868-1937). Han var strandfoged og fisker. I mange aar ansat ved redningsvæsenet.
8/9 1944 solgte arvingerne efter Poul Christensen Odder huset til:
Chr. Hausgaard Hede, fisker, gift med Magda Hede. De flyttede til Hirtshals og den 5/12 1953 solgte Chr. Hausgaard Hede huset til halvsøsteren:
Gerda Kirstine Hede. Hun er ugift og boede tidligere hos broderen Jens Hede, Vangvej. Hos Gerda Hede boede dennes moder, Else Hede (1879-1965), enke efter Christian P. Hede.
I skødet 18/3 1953 er der en deklaration om livsvarig bopælsret for fru Else Hede, f. Pedersen, i matr. nr. 36m, event. udbetaling af 6000 kr.
1981. Ejer: Gerda Hede.