Ørhagevej 112
Matrikel 25g - 28g
Klitmøller

2/10 1916. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Jensen paa matr. nr. 25g og 28f.

Martin Jensen (1869-1945) byggede hus paa matr. nr. 25g. Han var gift med Inger Nielsen 1870-1944), og de boede tidligere paa matr. nr. 39 ”Aabo”. De flyttede til matr. nr. 3c, Vangsaavej 15,

11/4 1938 solgte Martin Jensen matr. nr. 25g og 28f til:

Valdemar Andersen, der var mekaniker.

12/3 1941. Skøde fra Valdemar Andersen til:

Aage Jensen Konge (1908-1979). Han var fisker og gift med Clara Sylvia Konge.

1981. Ejer: Clara Sylvia Konge.

******************* 

Fiskeskipper Aage Konge, Klitmøller, er gået i land, men styrer herfra fremdeles sin flåde af ”Kongeskibe” med den sagkundskab, der siden de første efterkrigsår har efterladt det ubehageligste indtryk i haj-kredse, altså blandt de sildehajer, som frister, tilværelsen i farvandet mellem Norge og Skotland. Hajfiskeri er en vanskelig håndtering, lunefuldt, men indbringende, når held og dygtighed går hånd i hånd. Aage Konge gjorde haj-fiskeri til sit speciale, og selv om beskedenhed er hans væsens ballast, er det alligevel ubestrideligt, at han blandt vestkystens fiskere er kendt som haj-kongen. Hans navn har været hæftet til mere end én rekord-last af sildehajer.

Aage Konge er ikke gået i land mod sin gode vilje, men har definitivt bøjet sig for et læge-dekret der har sit udgangspunkt i en ulykkelig hændelse, som i september 1962 gjorde Aage Konge til forsidestof i landets aviser. Han kvæstedes alvorligt ved et fald ombord på ”Clara Konge” 280 sømil fra land. I to døgn lå han med indre blødninger, inden han kom under lægebehandling. Lægeundsætning fra helikopter mislykkedes på grund at hårdt vejr, en aktion, der nær var blevet skæbnesvanger for et andet besætningsmedlem, der drev bort i en vandfyldt redningsflåde under forsøget på at få lægen ombord. Hjælpen kom med redningsskibet ”Vestkysten”, men næsten 48 timer var gået, inden Aage Konge stærkt medtaget lå på operationsbordet på Thisted Centralsygehus. ”Bagefter kunne jeg forstå på lægerne, at jeg havde befundet mig yderst på vippen”, siger Aage Konge, der den dag i dag er fuld at lovord over det apparat, der blev sat i sving for at bringe ham hjælp.

Med til historiens største grindedrab

Aage Konge hører ikke til dem der tidligt og slide klager over at være blevet tvunget til at geare ned for en meget aktiv tilværelse. Han er 63 år i dag og glæder sig over, at skæbnen placerede ham på en kutters dæksplanker fremfor bag en disk. Hans fremtid tegnede ellers til at blive handelsmandens, og han nåede også at fuldføre en handelsuddannelse i Hovsør, hvor han var i fire år, inden han fik ansættelse i købmandsgården i Gudnæsstrand, den gang den største indenfor trælast-branchen i Thy.

- På en enkelt sommer modtog vi 36 skibe med træ. Lasterne blev flådet i land, og der var altid nok at bestille på den travle handelsplads, fortæller han. Det var stort set udelukkende svenske skibe, der kom med træ, og efter megen snak med de svenske søfolk endte det med, at jeg tog hyre på et af skibene. Dermed var der sat punktum for min fremtid i købmandsbranchen. Lysten til søen må jo nok have stukket dybere, end jeg troede. Efter også at have haft hyre på en lodskutter og en kuldamper sejlede jeg i fem år på rutefart til Færøerne og derefter fem år i indenrigsfart. På Færøerne oplevede jeg at være aktiv deltager i det hidtil største grindeeventyr. Vi lå i Klaksvig og lossede, da der pludselig blev meldt grind. Alt arbejde standsede omgående, og før vi havde set os om, var vi med til at jage grinderne ind på lavt vand. Da resultatet blev gjort op, lå der 1202 grinder på land, en rekord, der har været uantastet siden.

Klitmøller knuget af sorg

Aage Konge tilhører den kendte Konge-slægt i Klitmøller - en slægt, som i sin tid satte stærkt præg på udviklingen i fiskerlejet. Faderen var fisker Jens Konge, i mange år sognerådsmedlem. Kongeslægten kom til Klitmøller fra Agger-egnen i 1700-tallet. På mødrenes side har Aage Konge svensk blod i årerne. Moderens forældre var svenskere og var med til at bygge jernbane op gennem Jylland og havnede til sidst i Thisted, hvor ægteparret slog sig ned.

I de fem år, Aage Konge sejlede i Indenrigsfart, boede han og hustruen i København, men i 1941 flyttede de til Klitmøller, for at Aage Konge kunne aflaste faderen ved fiskeriet.

Stærkest at minderne fra krigsårene står ulykkerne i 1944, da tre Klitmøller-både minesprængtes, og 12 fiskere mistede livet. Det var en syvendedel af landingspladsens aktive fiskere og husker, hvorledes en af eftersøgningsbådene nær havde delt skæbne med de forsvundne i minefeltet.

- Vi gik alle uden undtagelse ud, for at søge efter vore kammerater, fortæller han, men vi fandt kun én mand i et redningsbælte, druknet. I en at de mineramte både var en far, en søn og to svigersønner. Klitmøller var knuget som aldrig for eller siden.

”Agathe” den stærke”

I 1946 begyndte Aage Konge at lægge grunden til sit ry som sildehajens fjende nr. 1. Sammen med en kammerat købte han en 14 tons kutter og begyndte at fiske fra Thyborøn, men først med to nye kuttere, ”Jens Konge” og ”Agathe” begge bygget på Thisted Skibsværft, i hhv. 1949 og 1954, udviklede Aage Konge et speciale, det bestod af hajfiskeri om sommeren helt oppe under, norske kyster og laksefiskeri i Østersøen om vinteren. ”Agathe” og dens besætning imponerede engang ved at komme i land med 11.000 kilo sildehaj til en værdi at 41.000 kr., den gang et uhørt beløb for en enkelt last.

”Agathe” indlagde sig berømmelse ved en anden lejlighed, men denne gang ved at slippe næsten helskindet fra en stranding på Gotlands klipper, hvilket indbragte den et ekspert-prædikat som ”Danmarks stærkeste kutter”. Aa. Konge og den tre mand store besætning forlod ”Agathe” med så megen åndsnærværelse og dristighed, at de medbragte en last på 40 laks i de små joller, der bragte dem helskindet i land. I otte stormfulde døgn stod ”Agathe” på Gotlands kyst, men havde ikke taget mere skade, end at besætningen kunne sejle den hjem til skibsværftet i Thisted. 

Med en hval som trækkraft

”Agathe” var i det hele taget en dame, som ikke satte sit lys under en skæppe, men nok skulle vide at henlede opmærksomheden på sig selv, som f.eks., da hun under hajfiskeri i Nordsøen lod sig trække rundt i flere timer af en bardehval på 15-20 tons. Aage Konge mindes den oplevelse med blandet fornøjelse.

Jeg radiotelegraferede til Norge og bad om tilladelse til at gå i land med hvlalen, men jeg fik det svar, at Norge havde opbrugt sin hvalkvote for denne måned, og at det var nytteløst at komme med dyret. Der var ikke anden udvej end at kappe linerne. Jeg vil anslå, at den ”tegnebog”, vi smed udenbords ved den lejlighed, indeholdt 10.000-15.000 kr.

Berømmede ”Kongeskibe”

Mellem Aage Konge og Krogh & Christensens Skibsværft i Thisted opstod et mangeårigt makkerskab; der resulterede i nye kuttere: ”Clara Konge” opkaldt efter Konges hustru, og ”Sonja Joan”, som han ejer sammen med fiskeskipper Carl Oluf Andersen, Thyborøn. Den navnkundige ”Agathe” har Johs. Odder, Klitmøller, som medejer, medens Aage Konge er eneejer af ”Clara Konge”. Den bådtype, som udvikledes i Thisted under makkerskabet mellem Aage Konge, og skibsværftets indehavere, gjorde sig bemærket ved en enestående kvalitet og vakte bl.a. opmærksomhed på en International fiskebådskongres i Paris, arrangeret af FAO.

- ”Clara Konge” er en velkendt båd i Hanstholm Havn og deltager for tiden i det, omfattende rejefiskeri på Fladen Grund. Med tre både i søen behøver Aage Konge ikke at savne spillerum for sin virketrang. Haj-kongen trækker i trådene fra land.                                      

Ken.

Kilde. Thisted Dagblad 20. februar 1971.

Forrest huset i 1998