Pinbak 51.
Matr. nr. 25e, Klitmøller
SKJØDE
Underskrevne Inger Dragsbæk af Klitmøller vedstaar herved at jeg for Kjøbesum 25 Kr., skriver fem og tyve Kroner, der er betalt, til Enken Inger Christine Frost sammesteds har solgt og afhændet og herved skøder og aldeles overdrager hende en fra den mig efter Adkomst af 31. Marts læst 22. Mai 1894 tilhørende Ejendom Matr. No. 25a, Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, ved Approbation af 18 ds. udstykket Parcel, der er ansat under:
Matr. No. 25e uden Hartkorn og Gl.skat og uden noget Vederlag for Præste- Kirke- og Kongekvægtiende,
og skal samme herefter tilhøre hende med de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel.
Under min Haand vidnesfast.
p.t. Thisted, den 23 Decbr. 1895.
Inger Dragsbæk
Som Vidner
O. Bendixsen S. Schaltz
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret 24/12 1895.
Inger Christine Frost (1852-1928) født Jensen var enke efter Anders Mortensen Frost (1849-1893), der var fisker og druknede under stormfloden 1893. De boede paa matr. nr. 15.
Inger Christine Frost byggede hus paa matr. nr. 25e.
5/1 1929. Skøde fra Inger Christine Frosts arvinger, Jens Andersen Frost og Marinus Frost til:
Ane Østergaard (1874-1954), født Jensen, i Skaarhede. Hun var enke efter møller Niels Østergaard i V. Vandet (d. 1918). 13/1 1956. Arveudlægsskøde til Anna Østergaards datter:
Nina Nielsine Østergaard, der er ugift og bor i Holstebro.
1981. Samme ejer.