Bavnbak,
Matr. nr. 24,Klitmøller.

I begyndelsen af 1700-tallet var stedet, der senere blev matr. nr. 24, beboet af:

Peder Christensen Dragsbech (1695-1774), der 1736 blev gift med Mette Christensdatter Blach (1716-1802). Han var skipper og skudeejer, ejede 1/4 part i sandskuden "St. Peter". Peder Christensen Dragsbech var antagelig fæster og stedet overgik til sønnen:

Christen Pedersen Dragsbech (1745-1812), der var fæster under Niels Christensen Thorup i Klitmøller, men 1798 nævnes som selvejer. Christen Pedersen Dragsbech blev 1782 gift med Inger Marie Larsdatter (1760-1812) fra Mellem Mølle i Klitmøller. Han var skudeejer og sejlede en del aar som skipper med sandskuden "St. Johannes".

Folketælling 1787:

Christen Pedersen 43 Aar, 1. Ægteskab. Enroll. Matros.

Inger Marie Larsdatter 28 Aar, 1. Ægteskab. Hans Kone.

Peder Christensen 4 Aar Deres Søn.

Malene Christensdatter 21 Aar, ugivt, Tieneste Pige

Mette Christensdatter 73 Aar Enke, Mandens Moder

******************

Skøde- og Panteprotopkol B. 33 D, Sp.7,side 906:

Skiøde:

Jeg underskrevne Christen Pedersen Drasbeck boende ved Klitmøller, Vester Vandet Sogn, tilstaaer og herved Vitterliggiør, at jeg haver solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til velagte Laurs Christensen Vestergaard i Sixhøj og hans Arvinger hans iboende Gaard, Sixhøj kaldet, beliggende i Siørring Sogn, Thisted Amt, og staaer for Hartkorn Ager og Eng 1 Td. 7 Skp., hvilken Gaard med alt sit tilliggende samt Rettighed og Herlighed, intet i nogen maade undtagen, herefter skal tilhøre Kiøberen, bemeldte Laurs Christensen Vestergaard med fuldkommen ejendoms Ret, saasom han derfor har betalt mig den accorderede Kiøbesumma 500 rd., skriver Fem Hundrede Rigsdaler, thi frasiger jeg mig herved al videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed udi bemeldte Gaard og dens Tilliggende, hvorhos jeg forpligter mig og mine Arvinger at hiemle Kiøberen denne Ejendom for hver Mands lovgrundende Paatale.

Dette til Bekræftelse jeg selv og egenhændig underskrevet dette mit udgivne Skiøde og mit signet hostrygt, samt formaaet de tvende undertegnede med mig til Vitterlighed at underskrive.

Datum Klitmøller den 17 Juni 1805.

Christen Pedersen Draxbeck

Til Vitterlighed P. Tøfting Christen Andersen

Ejendommen (senere matr. nr. 24) blev overtaget af sønnen:

Peder Christian Christensen Dragsbech (1783-1815), der 1812 blev gift med Mette Cathrine Michelsdatter Wester (1787-1866). Han var skipper og rheder og sejlede under Englandskrigen som skipper med galeasen "St. Peder", der 1808 blev "eftersadt af fiendlige Krydsere og opbragt til Engelland". Paa grund af den haarde medfart han som fange havde lidt i England, døde han syg og nedbrudt 1815 i Klitmøller. Mette Cathrine Mickelsdatter Wester blev, efter det korte ægteskab, gift anden gang 1816 med:

Christen Christensen Bach (1783-1853), der blev næste ejer af stedet. Han var søfarende, og efter fangenskab i England kom han i 1815 tilbage til Klitmøller.

Den 18/8 1817 tegnede han brandforsikring paa huset:

Brandtaxation, Klitmøller, nr. 416/1.

Et Sted, Ejes og beboes af Matros Christen Bach.

a. Stuehuset i øster og vester 10 Fag, 8 al. dyb deels Eege Tømmer, kimede Vægge beklædt med fielle og Straatækt. Indrettet til 2 Stuer, Kamre og Kiøkken og Brøggers, med Loft, Vinduer og Døre, samt en Bielægger Kakkelovn, Plade i Skorsten og Kiedel paa ½ Tønde. Skorsten og Bageovn i brændte Sten.. 250 Rdl.

b. En Qvist i Nord fra Lit.a 3 Fag 8 al. dyb af samme Materiale, indrettet

til Stue 080 Rdl.

c. Et Huus Sønden for Stædet 7 Fag 10 al. dyb, fyrre Tømmer, Klined og

Straatækt, indrettet til Loe, Lade, Fæe og Faarehus. 060 Rdl.

430 Rdl.

Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.

Sørullen V. Vandet:

1828. Sølimitsted nr. 23, Klitmøller. Husmand Christen Christensen Bach 43 Aar. Afbygger paa nr. 23 Peder Christensen Bach, 30 Aar.

Matr. 1844:

Matr. nr. 24, Klitmøller. Ejer og Bruger Christen Christensen Bak, Htk. af 1818: 0-2-1-0, nyt Htk. 0-1-1-1/4.

16/1 11853 udstedte Mette Cathrine Bach skøde pan matr. nr. 24 til svigersønnen:

Erik Pedersen (1828-1893) fra Vangsaa, gift med Kirsten Marie Christensdatter Bach i 1852. 11/5 1888 solgte Erik Pedersen matr. nr. 24 til:

Poul Andersen Dragsbech, f. 1837, der boede pan matr. nr. 22.

Herefter hørte matr. nr. 24 under matr. nr. 22.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Matr. nr. 24a under 22a.

Matr. nr. 24c. Ejer P. Pedersen Bach, Fisker. 0-0-0-0. Beboelse.

*******************

GJÆLDS BREV.

Underskrevne Husmand Erik Pedersen at’ Klitmøller By, V. Vandet Sogn, vedstaar herved at have modtaget til Laan af Husmand Anders Christian Bolesen af Vangsaa en Sum af 50 Rdl, skriver halvtredsinstyve Rigsdaler Rigsmønt, eller 100 Kroner. Saalænge denne Kapital betroes mig, svarer jeg deraf i aarlig Rente 4 Prosent, der betales med halvdelen i hvert Aars 11 Juni og 11 December Terminer, ligesom jeg og forpligter mig til at udbetale Kapitalen i hvilken af de anførte Terminer, hvortil den efter et halvt Aars foregaaende Varsel fra en af Siderne bliver opsagt til Udbetaling, Alt frit til Laangiveren paa hans Bopæl i god Betalingstid og senest den 16de i Maaneden. Til skadesløs Sikkerhed for Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og Søgsmaal foraarsagende Omkostninger pantsætter jeg hermed med Prioritet og Panterettighed næstefter 250 Rdl. det mig ifølge Skjøde af 16 November 1853 tilhørende og i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 24 af Hartk. 1 Skp. 1 Fdk. 1/4 Alb., Glskat 1 Rdl. 39 Sk. Bygningernes Forsikringssum og al af Pantet gaaende Leje og Indtægt, Avl og Afgrøde, Straa, Hø og utærsket Sæd. Udebliver Renten over bestemt Forfaldstid eller Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand, er Kapitalen i begge eller et enkelt af disse Tilfælde strax uden Opsigelse forfalden til Udbetaling. Betales Renten ikke til rette Forfaldstid og ligesaa Kapitalen, underkaster jeg mig Udlæg og Eksekusjon i det stillede Pant uden foregaaende Lovmaal og Dom, ligesom jeg iøvrigt i Søgsmaalsfald underkaster mig den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. af 25 Januar 1828.

Det bemærkes, at der paa Pantet hæfter Aftægt til Enken Mette Katrine Bak og Beboelsesret m.v. for Ane Christensdatter Bak, saavel er opført, men ei endnu er udslettet af Pantebogen og hvorom Retsanmærkning frafaldes.

Under mit Navn vidnefast.

S.T. Thisted, den 23 December 1874.

Erik Pedersen

Til Vitterlighed

Chr. Ubbesen N.A. Frost

Læst 12/1 1875.

*********************

GJÆLDSBREV.

Underskrevne Husmand Erik Pedersen af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, vedstaar herved, at være skyldig til Pigen Ane Jensen sammesteds en Sum af 500 Kr., skriver fem hundrede Kroner. Saalænge denne Kapital betros mig, svarer jeg deraf i aarlig Rente 4%, der betales med Halvdelen i hvert Aars 11 Juni og 11 Decbr. Terminer, ligesom jeg og forpligter mig til at udbetale Kapitalen i hvilken af de anførte Terminer, hvortil den efter et halvt Aars foregaaende Varsel fra en af Siderne bliver opsagt til Udbetaling, alt frit til Laangiverinden paa hendes Bopæl i god Betalingstid og senest den 16 i Maaneden.

Til skadesløs Sikkerhed for Kapital, Renter og alle i Tilfælde at’ Opsigelse og Søgsmaal foraarsagende Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritet og Panterettighed det mig ifølge Skjøde af 16 Novbr. 1853 tilhørende og i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. Nr. 24 af Hartkorn i Skp. 1 Fdk. 1/4 Alb., Glskat 1 Rdl. 39 Sk., al af Pantet gaaende Leje og Indtægt, Avl og Afgrøde i Straa og Hø og utærsket Sæd, samt i Ulykkestilfælde Bygningens Forsikringssum.

Udebliver Renten over bestemt Forfaldstid eller Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand og god Drift, er Kapitalen i begge eller et enkelt af disse Tilfælde strax uden Opsigelse forfalden til Udbetaling.

Betales Kapital eller Renter ikke til rette Forfaldstid underkaster jeg mig Udlæg og Eksekusion i det stillede Pant uden foregaaende Lovmaal og Dom, ligesom jeg iøvrigt i Søgsmaalsfald underkaster mig den hurtige Retsforfølgning efter Forordn. 25 Januar 1828. Det bemærkes, at det stillede Pant er forhæftet for Aftægt til Enken Mette Katrine Bak og for Beboelsesret, Lys og Varme til hendes Datter Ane Kristensdatter Bak, der ret er bortfalden, men ej udslettet af Pantebogen.

Under mit Navn vidnesfast.

Klitmøller, d. 11 Oktober 1876.

Erik Pedersen

Til Vitterlighed

P.K. Mortensen A. Chr. Frost.

Læst paa Hillerslev Hundborg herreders ting d. 17/10 1876.

*******************

Imellem underskrevne Husmand Erik Petersen af Klitmøller som Eier, og Knud Krog ibdm. som Leier er under Dags Dato oprettet følgende:

Leie-Kontract

a. Jeg Erik Petersen Erkjender herved at have bortleiet til Knud Krogh det mig tilhørende Stykke Jord, som af min Formand Kristen Back havde solgt til sin broder Peder Bak, men da nævnte Peder Bak kom under Fattigforsørgelse, har jeg kjøbt dette stykke Jord af Sogneraadet, dette Grundstykke beliggende i den Sydvestlige Deel af min Eiendom, og paa hvilken Grund Leieren er berettiget til at afbenytte samme, og er dertil dette Leiemaal knøttet efterfølgende Vilkaar og Bestemmelse.

1.

Leiemaalstiden er 49 Aar paa hinanden følgende Aar fra Dags Dato og Leiesummen for hele Leiemaalstiden 88 Kr. er betalt. –

2.

Jorden maa af Leieren bruges som han finder for godt ikke til Upligt.

3.

Skatter og Udgifter af det bortleiede svares af Eieren.

4.

Naar Leiemaalstiden er udløben, skal Jorden Tilhøre Laieren eller hans Arvinger. –

B. Jeg Knud Krogh erkjender herved at have afsluttet denne Leiekontract med Erik Petersen og forbinder mig til at opfylde foranførte Bestemmelser og Vilkaar.

Klitmøller den 15. Mai 1877

Erik Petersen Knud Krogh

Til Vitterlighed:

P. Frost Mads Jensen.

*****************

SKADESLØSBREV.

Underskrevne Husmand Erik Pedersen af Klitmøller meddeler herved Kjøbmand M. Jensen, ligeledes af Klitmøller, til Sikkerhed for hvad jeg er eller maatte blive bemeldte Kjøbmand Jensen skyldig ifølge udvisende af dennes Handelsbøger, imod hvis Rigtighed enhver Indsigelse frafaldes, i indtil et Beløb af 100 Kr., skriver et Hundrede Kroner, oprykkende Prioritet og Panteret næst efter skyldige 600 Kr. i det mig ifølge Skjøde af 16 Novbr. 1853 tilhørende Hus i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, med Bygninger og Jorder, nyt Matr. No. 24, af Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 1/2 Alb.. tilligemed den til Ejendommen hørende Besætning, Inventarium, Gjødning, Sæd og Afgrøde, hvilket Alt skal tjene Kreditor til Sikkerhed som foranmeldt.

I alle Søgsmaalstilfelde vedrørende nærværende Pantsætning eller den Gjæid til Sikkerhed for hvilken Pantsætningen er skeet anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Fr. 25 Juni 1828 og jeg er i de samme Tilfelde pligtig til at udrede aldeles skadesløse Sagsomkostninger efter Regning uanseet Fr. 6 Aug. 1824.

Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.

Klitmøller den 15 Juni 1875.

Erik Pedersen

********************

SKJØDE.

Underskrevne Husmand Erik Pedersen af Klitmøller erkjender at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Husmand Poul Andersen sammesteds den mig ifølge Skjøde af 16 Novbr. 1853, thinglæst 7 Februar 1854 tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom med Jorder Matr. No. 24 af priv. Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 3 Kr. 84 øre, for den mellem os akkorderede Kjøbesum 1200 Kr., skriver et Tusinde og to Hundrede Kroner.

Da Kjøberen Poul Andersen har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, dels ved kontant Betaling og dels derved, at han overtager, tilsvarer og fra 11 Juni d.A. forrenter den i den solgte Ejendom indestaaende Pantegjæld, nemlig:

a. til Anders Chr. Bolesen i Vangsaa 100 Kr.

b. til Kjøbmand M. Jensen i Klitmøller ialt 500 Kr.

c. til Ane Jensen i Klitmøller 500 Kr.

ialt 1100 Kr.

saa skal den solgte Eiendom Natr. No. 24 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, fra nu af tilhøre ham med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaaes for Vanhjemmel, idet bemærkes:

1. at Kjøberen skal respectere den med Knud Krogh den 15 Mai 1877 indgaaede og den 7 Marts 1882 thinglæste Leiekontrakt om et Grundstykke, imod at han indtræder i mine Rettigheder som Ejer.

2. at de paa den solgte Ejendom værende Bygninger ikke medfølge i Kjøbet, men at jeg er berettiget til, saalænge jeg lever, uden Vederlag at have Bygningerne staaende hvor de nu staar, samt fri og uhindret Adgang til disse og til Husets Brønd.

Inden 3 Maaneder efter min dødelige Afgang ere mine Arvinger pligtige at faae Huset bortført fra Ejendommen og Pladsen ryddeliggjort. Hvad der da ikke er bortført tilhører Ejendommens Ejer.

Under mit Navn vidnesfast.

p.t. Thisted den 11 Mai 1888;

Erik Pedersen

Til Vitterlighed

Chr. Skibsted Zoll

Læst 15/51888.

I Henhold til vedlagte Præsteattest, hvorefter Erik Pedersen er afgaaet ved Døden den 23. April 1893, begjæres den ham efter nærværende Skjøde tillagte, under Post 2 beskrevne, Rettighed af Kapitalværdi 15 Kr. udslettet af Pantebogen.

p.t. Thisted, den 12. April 1898.

A. Poulsen

Matr nr 24 1