Matr. nr. 19, Klitmøller.
Sølimitsted nr. 16.
Folketælling 1787 nr. 22.
I 1780 tilhørte stedet V. Vandet kirke og fæsteren var:
Jens Christensen (1721-1798), der var skipper og rheder, gift med Kirstine Marie Christensdatter (1722-1785).
Deres datter Kirsten Jensdatter (1767-1858) blev gift med:
Christen Christensen Konge (1765-1849) fra Vangså. Han overtog fæstet og blev senere selvejer. Var stamfader til Konge slægten i Klitmøller.
26/1 1838 solgte de ejendommen for 100 rd. til sønnen:
Jens Christensen Konge (1805-1895). Han blev 1837 gift med Ane Marie Svendsdatter Krogh (1808-1864). De havde Christen Christensen Konge og hustru på aftægt i huset.
Jens Christensen Konge var lods ved Agger kanal, fisker og husmand i Klitmøller. Htk. af 1818: 0-0-1-0, nyt htk. 0-0-2-½.
I 1864 blev deres datter Kirsten Jenssen Konge, f. 1839, gift med:
Poul Andersen Dragsbech, f.o.1837, kaldet Vegeberg. Den 23/3 1865 fik han skøde på matr. nr. 19 med aftægt til Jens Christensen Konge og underholdning i 8 år til dennes datter Inger Christine Jensen.
22/4 1881. Mageskifteskøde fra Poul Andersen Dragsbech til:
Mads Jensen på matr. nr. 19 med bygning, matr. 18c, matr. 14c med kongetiende og matr. 21 og 22.
Poul Andersen Dragsbech flyttede til matr. nr. 22.
Mads Jensen, f.o.1848 i Vang sogn, var gift med Ane M. Frost, f.o.1848.
Mads Jensen og hustru flyttede til matr. nr. 20c og den 27/1 1891 solgte de matr. nr. 19 og parcellen nr. 18c til:
Peder Christen Jensen. Pantegælden 1400 kr. blev overtaget.
21/6 1892 solgte Peder Chr. Jensen samme ejendomme til:
Anders Poulsen kaldet Vang.
10/3 1896. Mageskifteskøde fra Anders Poulsen på matr. nr. 19a med bygninger og andel i matr. nr. 76 til:
Christen Nielsen kaldet Boesen, født 1866 i Vorring. Han var første gang gift med Dorthe Cathrine Jacobsen, d. 1905, og anden gang 1905 med Maren Nielsen, f. 1873 i Visby. Christen Nielsen var slagter. I 1932 flyttede han til matr. nr. 6q, Ørhagevej 134.
27/8 1932. Fogedudlægeskøde til:
Jens Jensen, gift med Emmy Jensen. Jens Jensen var sømand og landmand. Solgte matr. 19a og 19d til:
Kaj Christiansen, kunstmaler. Denne solgte i 1951 ejendommen til:
Georg og Birgitte Top.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 19a, 19d. Ejer: Sømand Jens Jensen, Landbrug og beboelse. 0-0-2-1/4.
Matr. nr. 19b, 22c, 25c, 69b. Ejer: Landmand Karl Johannes Mikkelsen. 0-0-2-1/4.
Matr. nr. 19c. Ejer: Fisker J. C. J. Vangsgård. 0-0-0-0.
Beboelse.
13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
19a. Typograf Henry Top.
19b, 22c, 25c, 69b. Fru Elsa Anker, Norge.
19e. Læge C. E. Settergren, Birkum Højby.
- - - - - - - - - - - -
SKJØDE.
Jeg underskrevne Jens Christensen Konge af Klitmøller i Vestervandet Sogn, tilstår og hermed vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skiøder og overdrager til min Svigersøn Poul Andersen mit iboende efter Skiøde af 26 Januar 1838 ejende Huus med Eiendomme i Klitmøller, der tidligere var umatriculeret, men i den nugiældende Matricul er ansat under No. 19 til H.korn 2 Fdk. ½ Album, Gl. skat 15 Sk., som og ald den ved Eiendommen værende mig tilhørende Besætning og Bohave, uden undtagelse, imod at han eller efkommende Eiere opfylder efterstående Forpligtelser:
1.
At der gives mig min Levetid fri Ophold i Eiendommen i det af mig udsete Kammer i Huset, og forøvrigt Sæng, Lys, Varme, Klæder og alle fornødne Opholdsmidler, således som jeg hidtil har været vant til og med den Kiærlighed og Omhue, som min tiltagende Alderdom og Skrøbelighed det måtte udkræve, for at jeg i det Hele kunne have det beqvemt og godt.
2.
Skulle jeg ikke nyde min Ret således som betinget i foregående Post, da udbetales mig årlig 40 Rdl. R. M. i hver Juni og det samme hver Gang med Halvdelen senest den 16 i Måneden men har jeg i dette Tilfælde ingen Krav eller Fordring på nogen Deel af det der indeholdes i 1ste Post.
3.
Min Datter Inger Christine Jensen, der nu er 13 kar gammel, er Kiøberen eller efterkommende Eier pligtig til, indtil hendes 20 Års Fylde, at give hendes Ophold i Huuset, således som hun har været vandt til, med Huusly, Klæde og Føde samt Vadsk, dog skal hun være Husets Eier til Tieneste med det Arbeide og den Giærning, som hendes Alder og Legemskræfter tillader. Når nævnte min Datter udtræder af Boet, leveres hun frit af Kiøberen eller efterkommer en Sengs Klæder, bestående af 2 gode Dyner, 2 Hovedpuder og 1 par Lagener eller isteden derfor 28 Rdl.
4.
Ved min dødelige Afgang bekoster Kiøberen eller Efterkommere mig christsømmelig og hæderlig begravet, hvorfor han nyder fortrinlig Erstatning af mine Efterladenskaber, og når jeg ved Døden er afgået og dette bevises ved Attest, da kunne Forpligtelserne til mig ligesom også Forpligtelserne efter 8 Års Forløb til min Datter, uden yderligere Bevisligheder, af Pantebogen udslettes.
Og da velbemeldte Poul Andersen har indgået nøiagtig at opfylde foranførte Betingelser, herved foranførte Huus med Eiendommen Matr. No. 19 i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, af H.korn 2 Fdk. ½ Album, Gl. skat 15 5k. og alt med Løsøhre hielmet og skiødet med de Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg deraf har været Eier og indestår for Vanhiemmel.
For Brugen af det stemplede Papir anmeldes: at Aftægtsbyrden til mig og min Datter kan regnes for en Værdi årlig af 55 Rdl.
forhøiet med 5 Rdl.
Tilsammen 275 Rdl.
Sengeklæderne til min Datter 28 Rdl.
Uleiligheden med min Begravelse 10 Rdl.
Tilsammen 313 Rdl.
Til Bekræftelse under vore Hænder i Vidners Overværelse.
Klitmøller den 23 Marts 1865.
Jens Christensen Kong Poul Andersen
Til Vitterlighed
Ole Nielsen Knud Nielsen
Gienpartens Rigtighed bekræftes
J. Nyeborg
- - - - - - - - - - - - - -
MAGESKIFTESKJØDE.
Underskrevne Anders Poulsen vedstår herved, at jeg til Christen Nielsen imod hans Ejendom Matr. No. 2b i Klitmøller har bortbyttet den mig efter Skjøde læst 21de Juni 1892 tilhørende Ejendom i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, med Bygninger og Jorder, Matr. No. 19a, Hartkorn 2 Fdk. 1/4 Alb., Gl.skat 42 øre, hvor under Andel i Matr. No. 76, hvilken Ejendom i Byttehandelen er regnet til Værdi 1700 Kr., medens hans Ejendom, der samtidig hjemles mig, er ansat til Værdi 900 Kr.
Da Byttesummen 800 Kr. er berigtiget, dels ved Betaling og dels ved gjensidig Overtagelse af Gjæld, af hvilken Chr. Nielsen overtager med alle Fordele og Pligter Gjælden til Kreditforeningen i Ålborg 1000 Kr. på den herved solgte Matr. No. 19a, så meddeler jeg ham herved Mageskifteskjøde på bemeldte Ejendom Matr. No. 19a med Bygninger etc., og hjemler jeg ham samme med alle de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed jeg har ejet samme.
Til Bekræftelse med min Underskrift og med Bemærkning, at der ikke haves tinglæst Adkomst til Andelen i Matr. No. 76.
p.t. Thisted 24. Febr. 1896.
A. Poulsen
Som Vidner
J. Bendixsen J. Schaltz
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret 10/3 1896.
- - - - - - - - - - - -
MAGESKIFTESKJØDE.
Underskrevne Husmand og Fisker Poul Andersen af Klitmøller erkjender herved at have solgt og mageskiftet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Husmand og Fisker Mads Jensen af Klitmøller følgende af mig efter Adkomster tinglæste den 28 Marts og 15 Juni 1880 tilhørende, i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:
a. Huset Matr. No. 19 af Hartkorn 2 Fdk. ½ Alb. til Glskat 31 øre med Bygning,
b. Parcellen Matr. No. 18c af Htkorn 1 Fdk. 21/4 Alb. Glskat 14 øre,
c. Parcellen Matr. No. 14e af Htkorn 1 Fdk. 11/4 Alb. Glskat 20 øre,
med Anpart Kongekorntiende til Matr. No. 14e.
Alt imod at jeg af ham erholder Mageskifteskjøde på de ham tilhørende, i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:
Matr. No. 22 af Htkorn 2 Fdk. 13/4 Alb., Glskat 00 øre,
Matr. No. 21 af Htkorn 2 Fdk. 2½ Alb., Gl.skat 85 Øre,
Matr. No. 25b3 af Tøftinggård af Htk. 1 Alb., Glskat 6 Øre,
samt imod at han af mig erholder en Byttesum af 1300 Kr., skriver et Tusinde tre Hundrede Kroner.
Da Kjøberen Mads Jensen i Dag har meddelt mig Mageskifteskjøde på de nævnte Eiendomme Matr. No. 22, 21 og 25b3, så skal de herefter afhændede Eiendomme Matr. No. 19, 18c og 14e i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, med Anpart Kongekorntiende til Matr. No. 14e fra nu af tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har eiet samme og hvorved bemærkes:
at ældre Eier Anders Madsen har manglet tinglæst Adkomst til Matr. No. 18, at Matr. No. 14e skal være forenet med anden Eiendomsjord, at de herefter afhændede Eiendomme i Byttehandelen ere regnede til en Værdi af 1000 Kroner, samt at Eiendommene, som jeg erholder ibytte, ere regnede til en Værdi af 2300 Kroner. Under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, d. 22 April 1881.
Poul Andersen
Til Vitterlighed
Peder Frost Ole Nielsen
Betalt til de Fattiges Kasse 50 øre.
O. Hausgård
Læst på Hillerslev Hundborg Herreders Thing Tirsdagen den 26 April 1881 og indført i Pantebogen No. 23.
Påtegning på Skjøde fra Jens Christensen Konge i Klitmøller til Poul Andersen, dat. 23 læst 28 Marts 1865.
(P.B. No. 16 Side 336)
Underskrevne Jens Christensen Konge af Klitmøller renoncerer herved på den mig efter foranstående Skjøde givne Panteret i Eiendommen Matr. No. 19 i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, hvilken Panteret må udslettes af Pantebogen, imod at jeg for den mig efter Skjødet tilkommende Aftægt og Underholdning for Fremtiden erholdes 1ste Prioritets Panteret i følgende min Svigersøn Poul Andersen efter Skjøde af Dags Dato tilhørende i Vester Vandet Sogn beliggende Eiendomme, nemlig:
a. Matr. No. 22 af Htkorn 2 Fdk. 13/4 Alb., Glskat 00 øre,
b. Matr. No. 21 af Htkorn 2 Fdk. 2½ Alb., Gl.skat 85 Øre,
c. Matr. No. 25b3 af Tøftinggård af Htk. 1 Alb., Glskat 6 Øre,
med de på disse Eiendomme værende Bygninger med muur- og nagelfaste Gjenstande, samt al af Eiendommen gående Leie og Indtægt, Sæd, Avl og Afgrøde, samt i Ildebrands Tilfælde i Bygningernes Assurancesum.
Undertegnede Poul Andersen erkjender herved at have givet min Svigerfader Jens Christensen Konge den i nærværende Påtegning reserverede Panteret.
Klitmøller d. 22 April 1881.
Jens Christensen Kong Poul Andersen
Undertegnede Inger Christine Jensen, der nu er fuldmyndig, erkjender herved at være fyldestgjort for samtlige mig efter foranstående Kontrakts 3die Post tilkommende Præstationer og Ydelser og må disse udslettes af Pantebogen. Værdien for samtlige mig tillagte Ydelser overstiger ikke en Sum af 200 Kroner.
Klitmøller d. 22 April 1881.
Inger Christine Jensen
Aflyst på Hillerslev Hundborg Herreders Thing Tirsdagen d. 26 April 1881 og det fornødne tilført Pantebogen forsåvidt et Beløb af 200 Kr. angår.
Læst på Hillerslev Hundborg Herreders Thing Tirsdagen d. 26 April 1881 og indført i Pantebogen No. 23: forsavidt foranstående Renunciationspåtegning af 23 s. M. angår.
Christen Christensen Konge, Aftægtsmand i Klitmøller, er død i Klitmøller 9 Mai 1849 og begravet 17 Mai samme År på V. Vandet Kirkegård.
Dette vidnes under min Hånd.
Agerholm Præstegård den 22 Februar 1881.
Vilh. Larsen
Sognepræst
Kirsten Jensdatter Konge, Enke efter Christen Konge i Klitmøller, er død i Klitmøller d. 22 Marts 1858 og begravet på Vestervandet Kirkegård 1 April samme År.
Dette vidnes under min Hånd.
Agerholm Præstegård d. 22 Februar 1881.
Vilh. Larsen
Sognepræst
Nærværende Dødsattest bedes thinglæst, for at den på min Eiendom Matr. No. 19 i Klitmøller hvilende Aftægt til Værdi 162 Kroner, ifølge Kontrakt af 26 Januar 1808 læst 5 Febr. 1839 til Christen Chr. Konge og Hustru Kirstine Jensdatter Konge, kan udslettes af Pantebogen.
Klitmøller, den 28 April 1881.
Poul Andersen
Læst på Hillerslev Hundborg Herreders Thing Tirsdagen den 26 April 1881 og indført i Pantebogen No. 23.
- - - - - - - - - - - -
KJØBECONTRACT
Underskrevne Husmand Mads Jensen af Klitmøller sælger herved til Husmand Peder Chr. Jensen i Vang den mig, ifølge Magskifteskjøde af 22de April 1881, thinglæst 26de s.M., tilhørende Husejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, nemlig:
a. Huset Matr. No. 19, Hartkorn 2 Fdk. ½ Alb., Glskat 31 øre,
b. Parcellen Matr. No. 18c, Hartkorn 1 Fdk. 21/4 Alb. Glskat 14 Øre
tilligemed påstående Bygning, mur- og nagelfaste Appetinentier, samt af udendørs Besætning 2 Køer, 2 Får, Avlingen og en Vogn, alt for den Kjøbesum 2900 Kr., skriver to Tusinde og ni Hundrede Kroner, og iøvrigt på følgende nærmere Betingelser og Vilkår:
1.
Ejendommen overtages strax og står for Eftertiden for Kjøberens Regning og Risico, så at han i Ildebrandstilfælde erholder Assurancen.
2.
Samtlige Kongelige og Kommunale Skatter og Afgifter samt Brandpenge, som forfalde til Betaling afvigte 1ste October, udredes af Sælgeren.
3.
Kjøbesummen 2900 Kr. afgjøres således:
Kjøberen overtager, tilsvarer og forrenter Gjælden 1400 Kr. til Husmandscreditforeningen, regnet pr. Decbr. Termin. Til samme Tid udbetales contant 1300 Kr., og Resten 200 Kr. afgjøres med 2den Prioritetsobligation, næstefter 1400 Kr. og med Affattelse clausuleret på sædvanlig Måde og opsigelig med ½ Års Varsel, dog således, at Beløbet ikke kan fordres forinden i Decbr. Termin 1895. Renten ansættes til 4% p.a.
4.
Skjødet udstædes i førstk. Decbr. Termin, med Bemærkning, at ældre Ejer, Anders Madsen, har manglet thinglæst Adkomst til Matr. No. 18. Såfremt Handelen ikke skulde opfyldes aldeles prompte og skadesløst, er Sælgeren berettiget til strax og eventuelt ved Fogdens Hjælp, at sætte sig i Besiddelse af det Solgte.
5.
Bekostningen ved Contractens og Skjødets Affattelse, det stemplede Papir og Thinglæsningen ect., er fælles for hver især.
6.
For Stempelafgiftens Skyld bemærkes, at Ejendommen ansættes til Værdi 2500 Kr. og Løsøret 400 Kr.
Jeg Peder Chr. Jensen vedstår herved, at have afsluttet ovenstående Handel, som jeg forbinder mig og Arvinger, disse in solidum, til at opfylde prompte i alle dens Ord og Punkter.
I Søgsmålstilfælde gjælde Procesreglerne i Frd. 25de Januar 1828. Under vore Hænder vidnesfast.
p.t. Thisted, den 25de October 1890.
Mads Jensen Peder Chr. Jensen
Til Vitterlighed
Oluf Lykke Otto Madsen
Modtaget Dags Dato Afdrag 400 Kr. den 7/1 91.
Mads Jensen
- - - - - - - - - - - - -
Skjøde.
Da Peder Chr. Jensen nu har berigtiget Kjøbesummen 2900 Kr. og særlig overtager, tilsvarer og forrenter Gjælden til Husmandscreditforeningen 1400 Kr., regnet fra 11 Decbr. 1890, skjøder og overdrager undertegnede Mads Jensen til bemeldte Peder Chr. Jensen den solgte Ejendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, nemlig:
a. Huset Matr. No. 19, Hartkorn 2 Fdk. ½ Alb., Glskat 31 øre,
b. Parcellen Matr. No. 18c, Hartkorn 1 Fdk. 21/4 Alb. Glskat 14 Øre,
og skal Kjøberen herefter eje og besidde det Solgte med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Pligter, hvormed det har tilkommet mig, idet indeståes for Vanhjemmel.
Iøvrigt henvises til Contractens Post 4, og bemærkes, at Kjøberen tilkommer Andelen i Reservefonden og Afdraget på Lånet.
Under min Hånd vidnesfast.
p.t. Thisted, den 21 Januar 1891.
Mads Jensen
Til Vitterlighed
Oluf Lykke Otto Madsen
- - - - - - - - - - -
En sømand vendte hjem til Klitmøller
Aften Posten 7. juni 1957.
Man kunne indskrænke sig til at skrive, at arbejdsmand Jens.Jensen, Klitmøller, i morgen, lørdag den 8. juni. fylder 60 år. det være mere end rigeligt for ham selv, for hvad skulle man i avisen efter? Det ville også være nok for de mange, der kender ham som en yderst ordknap, undertiden noget bister mand. 60 år - jo, men han har jo altid set gammel ud, det kommer af al den spekuleren. Hvorfor var han ikke også lidt mere meddelsom? Det er jo ikke til at blive klog på sådan en mand.
Men i Klitmøller vil både ven og fjende synes, at en lille fødselsdagsnotits var lidt nok til den mand. Venner - også dem, han undertiden ikke er enig med - vil sige, at han har været en enestående mand for småkårsfolk i Klitmøller. Fjenderne, der engang med Djævelens vold og magt ville tvinge Jens Jensen i ydmygt knæfald for stedets herskere, vil indrømme, at den ubøjelige mand jo i sit hjerte rummede den sande, kristne barmhjertighed, og at man behandlede ham urimeligt hårdt, da han sad med kone og små børn ude i det vindomsuste hus i "Sibirien".
Drengen ved havet
Jens Jensen er ellers en af "deres egne", han kom til verden for de 60 år siden på ganske normal Klitmøller-manér med hjælp af jordemoderen fra Vester Vandet, der i agevognen måtte skrumpe sig frem til fiskerflækken over den smalle sandvej, hvis hjulspor næsten skjultes af det alenhøje grøftegræs. Ret mange skrål har der næppe været, det ville ikke ligne Jens ...
Hans fødehjem var den gamle gård ved åen, hvor det sindigt drejende vandmøllehjul var det mest yndede Klitmøller-motiv indtil nedrivningen for år siden. Sådan set skulle Jens Jensen jo have groet på stedet, først til knøs og videre til mand, frelst fra alle alderens farer gennem egnens åndelige påvirkning. Hans far, den rodfaste Martin Jensen, og hans slægt iøvrigt, kunne dengang ikke ane, at der kom havørneflugt ind i det lille, vestjyske drengesind, da drengen Jens Jensen stod på kilttoppene med horisontsøgende øjne. I øst inde havde han de muldtunge bakker med gårdmandsbrugene og med købstaden ved fjorden, men ude bag havet lå Singapore, Hongkong og Port Said med al Fjernøstens mystik. Purken ville derud, allerede skolestuens sparsomme visdom gav ham en sikker følelse af, at der var noget uendeligt større til i verden end Klitmøller...
Kostbare ungdomsår til havs
Drengen Jens Jensen stod til havs 14 år gammel, klar til at lade tatoveringsmesteren pryde overarmens lyse hud med farvestrålende søslanger og havfruer. Først 27 år gammel gik han i land, og da var der ikke ret mange ord at slå ud af hans mund; men da havde han også prøvet livet og set verden som kun de færreste.
Han sejlede først med svenske og norske skibe, som vel fragtede ham ud til store oplevelser, men alligevel var omsejlende skandinaviske øer, som ikke helt bragte ham ind i de verdenshistoriens baner, som Amerikas kapitalister og østens gule millionhær af sultende og undertrykte mennesker, trak op...
Det fortæller en hel del om Klitmøller-drengens tidlige udvikling, at han allerede 18 år gammel havde en sikker fornemmelse af, at han skulle prøve sig selv og sin egen styrke, stående alene blandt Stillehavets primitive folk, og i handelsfartøjer, der var i så ringe forfatning, at Amerikas egne sønner fandt sig for gode til at gå ned med dem ...
Disse plimsolleres besætninger bestod overvejende af negre og kinesere og andre folk fra randen af Stillehavet, iblandt også benede polakker og tyskere, alle folk, som havde haft livets strideste vind imod sig. På den slags skibe forløb Klitmøller-drengens kostbareste ungdomsår, den tid, da man hjemme i Danmark sang om, at pigerne dansede med bånd i hår, og at karlene gik med blanke sko og sølverknappet trøje ...
Rømning i Australien
Jens Jensen rømmede i Australien fra det piratskib, han da sejlede med. Man ofrede end ikke et pift efter ham med fløjten, inden man tog landgangen. Sømænd var der nok af i den sultende verden. Jens Jensen så skibet duve ud efter og derefter med kraft på maskinen gøre sig til en mindre og mindre plet på havet. Terningerne var kastet. Hjemme i Klitmøller gik vandmøllen sin tunge gang. Der var mad på bordet hver dag. Man sparkede ikke en syg arbejder om på jorden. Kirkeklokken lød usvigelig sikker ved hver solnedgang.
Jens Jensens Australienstid findes ligesom alt andet, han har oplevet, ikke fæstnet andre steder end i hans egen hukommelse. Altsammen har det hver sin skuffe i hans erindring, sømandskiste, og nu har disse skuffer været lukket igennem så mange år, at man vist ikke mere får ham til at trække en skuffe ud. Men engang, da Jens Jensen var en ensom mand efter sin hjemkomst til Klitmøller, kom fra Thisted ofte til ham en stor dreng, som endnu husker, hvordan han da kunne leve tilbage og trække erindringsskufferne ud, men sjældent roede han ret dybt ned i dyngen.
- Hvis du vidste, hvordan mennesker lever ude i verden, hvad der udspiller sig af tragedier, hvor der mishandles - kunne han sige. Det er ingen nytte til, at du så tidligt får al elendigheden at se.
Det blev liggende i skuffen ...
Huset o 1930
Huset i 1983