Spanggaardsvej 8.
Matr. nr. 16d, Klitmøller
3/7 1898. Lejekontrakt fra Niels Chr. Christensen Øhrhaard til svigersøn Anders Jensen paa et jordstykke af matr. nr. 16b i Klitmøller for 49 aar.
Anders Jensen var gift med Severine Kristine Nielsen.
27/2 1903. Skøde fra Niels Chr. Christensen Øhrgaard til svigersøn Anders Jensen paa parcel matr. nr. 16d i Klitmøller.
29/5 1916. Skøde fra Auktionsretten til Martin Jensen Madsen paa matr. nr. 16d.
Martin Jensen Madsen (1874-1946), gift med Kristine Morberg (1878-1957).
16/2 1920. Skøde fra Anders Christensen Konge til Martin Jensen Madsen paa matr. nr. 6e.
2/12 1959. Skifteattest som adkomst for datteren:
Helga Jensine Madsen paa matr. nr. 16d og 6e.
1981: Ejer Helga Jensine Madsen.
- - - - - - - - - - -
LEJEKONTRAKT
Undertegnede Niels Christjan Christensen Ørgaard vedstaar herved, at jeg til min Svigersøn Anders Jensen hersteds har bortlejet et Stykke Jord, 50 Alen lang og hele Loddens Bredde, af nordre Ende af den mig tilhørende Ejendom efter Adkomst, tinglæst 20 Juni 1882, tilhørende Matr. No. 16b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, til derpaa at opføre et Husbygning. Det er bortlejet til Benyttelse af Lejeren og Husets Ejer af dette af ham derpaa opførende Husbygning, for et Tidsrum af 49 Aar, siger ni og fyretyve Aar og maa det bruges af Lejeren paa den Maade han iøvrigt finder det tjenligst for sig, dog ikke til Upligt.
Lejeafgiften er betalt engang for alle med 25 Kroner, skriver fem og tyve Kroner.
Den Gjødning, som falder ved Stedet, tilkommer mig eller Husets Ejer af mit Sted. Det er en Selvfølge, at naar Lejemaalet i Tiden ophører, falder Jorden tilbage til mit Sted, og Lejeren eller den daværende Ejer eller Besidder af Bygningen paa Arealet skal være pligtig til at bortføre Bygningen og rydeliggjøre Pladsen.
Det bemærkes, at Værdien af Gjødningen ikke kan ansættes over 1 Krone f ar hvert Aar.
Under vore Hænder vidnesfast.
Klitmøller d. 3 Juli 1898.
Chr. Christensen Ørgaard Anders Jensen
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ret 16/8 1898.
- - - - - - - - - - -
Paategning
paa Leiekontrakten mellem Niels Christian Christensen Ørgaard, og Svigersønnen Anders Jensen, Klitmøller paa et Jordstykke af Matr. Nr. 16b Klitmøller. Leieafgift en gang for alle 25 Kr. dateret 3 Juli 1898 læst 16 Aug s. A.
Nærværende Leiekontrakt kvitteres herved til Udslettelse af Pantebogen
Klitmøller, den 3. Februar 1903.
N. C. Christensen Ørgaard Anders Jensen
Aflyst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 16 Marts 1903 og det Fornødne tilført Pantebogen Nr. 32 Fol.
Gebyr
§ 86 Kr. 0,50
§156 Kr. 0,10
§ 77 Kr. 0,50
I alt Kr. 1,10
en Krone ti Øre
- - - - - - - - - - - - -
SKØDE
Undertegnede Niels Chr. Christensen Øhrgaard sælger, skøder og endelig overdrager herved til Plantagearbejder Anders Jensen den fra min Ejendom Matr. No. 16b af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, ifølge Landbrugsministeriets Skrivelse af 10. December 1902 udstykkede Parcel, skyldsat under Matr. No. 16d, uden Hartkorn og Gammelskat og uden Tiender, for en Købesum af 25 Kr. - Fem og Tyve Kroner -, der ere betalte, og skal den fremtidig være ham tilhørende med de samme Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet den.
Til Bekræftelse med min Underskrift vidnefast, idet det tilføjes, at jeg indestaar for Vanhjemmel.
Klitmøller d. 27. Februar 1903.
Niels Chr. Christensen Øhrgaard
Til Vitterlighed
Niels Chr. Olsen Anders Jensen Krogh
Paategnes til Thinglæsning.
Thisted Amt, den 2. Marts 1903.
P.A.V.
K. Karner
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen d. 3. Marts 1903 og indført i Pantebog No. 32.
- - - - - - - - - - - -
Pantebrev
Undertegnede Anders Jensen af Klitmøller i V. Vandet Sogn tilstaar og vitterliggjør, at jeg er skyldig til
Poul Andersens Enke Kirsten Konge, ibdm.
den Sum 400 Kroner, skriver fire Hundrede Kroner
som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse Sidste En for Alle og Alle for En til kontantat udbetale i den 11te Juni eller 11te December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 4 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadfrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning after Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsattte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig kunne gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved
med første Prioritets Panteret i den mig tilhørende Husbygning, opført paa Lejegrund af Matr. No. 16b Klitmøller og Lejeretten efter Kontrakt af 3. f.M., samt Bygningens Tilbehør af mur- og nagelfaste Ting, derunder Kakkelovne, Komfur etc, og Assurancesum.
Til Bekræftelse med min Underskrift, idet Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Lejeforholdet.
Klitmøller d. 6. August 1898.
Anders Jensen
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed:
Niels Chr. Ørgaard A. Poulsen
Som Kautionister og Selvskyldnere for Debitors Forpligtelser efter foranstaaende Obligation forpligte underskrevne Niels Chr. Olsen og Anders Jensen Krogh, begge af Klitmøller, os herved til at indestaa in solidum.
Klitmøller, d. 6. August 1898.
Niels Chr. Olsen Anders Jensen Krogh
- - - - - - - - - - - - - -
Auktionsforvalteren i Hillerslev Hundborg Herreder gør vitterlig:
At ved den i Overensstemmelse med Lov om Tvangsauktioner m.m. af 9. April 1891 efter Rekvisition af Sagfører Thomsen i Thisted for Husmandakreditforeningen over den Anders Jensen tilhørende Ejendom Matr. Nr. 16d af Klitmøller Huse i V. Vandet Sogn den 28. Februar 1906 afholdte Tvangsauktion, blev Sagfører Thomsen fornævnte Kreditforening eneste bydende med et Bud paa 100 Kr., paa hvilket Bud blev meddelt Hammerslag.
Under Salget er indbefattet Ejendommens rette Tilhørende og Tilliggende i Overensstemmelse med den i Udskrift vedhæftede Panteattest, og er Salget sket i Henhold til Konditioner, der vedhæftes i Udskrift tilligemed en Afskrift af det ved Auktionen passerede:
Idet bemærkes: at Auktionsvilkaarene er opfyldt, samt at Husmandskreditforeningen ved Transport af 15. ds. har overdraget Retten til at erholde Auktionsskøde til Fisker Martin Jensen Madsen af Klitmøller, saa skøder og endelig overdrager jeg herved til fornævnte Fisker Martin Jensen Madsen af Klitmøller Ejendommen Matr. Nr. 16d af Klitmøller Huse i V. Vandet Sogn med alle Tilhørende og Tilliggende, og skal den fremtidig tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den forhen har tilhørt den tidligere Ejer ifølge Skøde af 2. Marts 1903, thinglæst 3. s.M. og uden Ansvar for Rekvirenten eller Auktionsretten.
Til Bekræftelse under Haand og Embede Sejl.
Auktionskontoret Thisted den 29. Maj 1916.
A. Conradt Eberlin
Reg. Nr. 196/1909. Vurderingesum 800 Kr.
Skatterne er betalt indtil Oktober Termin 1915 inklusive.
Mortensen
Fm.
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 30. Maj 1916 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 3/626.
Panteattest, Auktionsvilkaar og Udskrift af Hillerslev Hundborg Herreders Auktionsprotokol forevist.
A. Conradt Eberlin.
16d-1: Husene på matr. nr. 16d. Det nye hus blev bygget 1916.
Matrnr 16d Klitmøller 1934 Martin Jensen Madsen
Matr.nr. 16d - Spanggaardsvej 8