Matr. nr. 12a,
Sølimitsted nr. 66.
Klitmøller
Folketælling 1787 nr. 69


Stedet tilhørte i 1600-tallet Ulstrup gods, og den første fæster, der nævnes, var:
Anders Christensen Dragsbech (1691-1749). Han var skipper og skudeejer. Blev 1730 gift med Christence Pedersdatter Søe (1711-1758). Deres søn:
Christen Andersen Dragsbech (1731-1765) fik 1759 fæstebrev paa stedet tilhørende Ulstrup gods. Han var skipper og skudeejer, gift med Christence Andersdatter Broe (1729-1765). Efter begge ægtefællers død i 1765 overgik fæstet til:
Michel Christensen Blach (1726-1794), der 1765 blev gift med Karen Andersdatter Frost (1755-1787). Han var skipper og skudeejer. Druknede i Klitmøller Vig.
I 1790 solgte Adolph Christian Bruun til Ulstrup stedet til:
Christen Christensen Næstrup, f. i Hjardal 1751, der 1790 blev gift med Karen Christensdatter Smed, f. 1753.
24/6 1799 solgte Christen Christensen Næstrup ejendommen til:
Anders Nielsen Møller (1776-1819), der var skipper og skudeejer og i 1809 sad i fangenskab i England. Han var første gang gift med Inger Christensdatter Odde (1774-1805) og anden gang med Dorthe Christensdatter Krogh (1785-1863).
12/11 1800 tegnede han brandforsikring paa huset:

Nr. 11/7. Et Sted, Ejes og beboes af Skipper Anders Nielsen Møller.
a. Stuehuuset i Sønder, 12 fag 9½ Allen dyb. Fyrre under og over Tømmer, Klinede Vægge og Straae Tag. Indrettet til tvende Stuer og tre Kamre, samt Kiøkken og Brøggers. I Stuerne er fielle Gulv, Loft, Vinduer og Døre, samt en Jern Bielægger Kakkelovn, og i Brøggerset en Indmuuret Kobber Kiedel paa ¾ Tønde, samt indmuuret Gryde af Jern. Skorsten og Bageovn af brente Sten. 400 Rd.
b. Det nordre Huus 11 fag 8½ Allen dyb, fyrre over og under Tømmer, Klinede Vægge og straae Tag, indrettet til Loe, Lade og Fæehuus. 200 Rd.
600 Rd.

Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret.

Den 19/10 1816 forandres brandforsikringen:
Nr. 397. Et Sted, Ejes og Beboes af Skipper Anders Nielsen Møller og forhen forsikret under Hoved No. 37, Bi. No. 7 for 960 Rd. befandtes nu saaledes forandret og forbedret:
a. Stuehuuset tilbygt i vester ende et fag og ellers forbedret 260 Rd.
b. Det nordre Huus forbedret 80 Rd.
c. Et Huus fra Søndre side af Lit.a. 3 fag 8 Al. dyb, opført af et Skibs Ruf, og udvendig muuret med raae Sten, og tækket med Tegl, indrettet til 2 Kamre, med Loft, Vinduer og Døre 300 Rd.
640 Rd.

Forsvarlig mod Tldsfare, og som melt tilforn forsikret for 960 Rd. Sølv, altsaa nu for 1600 Rd. Sølv.

Efter Anders Nielsen Møllers død deles ejendommen. Enken sælger matr. nr. 12a til Anders Christensen Tinstrup og matr. 12c til Jordemoderdistriktet, beholder selv matr. nr. 12b.
Anders Christensen Tinstrup, f. o. 1796, var gift med Kirstine Marie Christensdatter Hyldgaard. Han var konstitueret strandtoldbetjent i Klitmøller 1819-1835, og drev tillige landbrug. I 1839 nævnes han som ejer. htk. af 1818: 0-2-0-0, nyt htk. 0-2-l-2½.
Han sælger ejendommen til:
Carl Lauritz Bolvig (1806-1875), der var født i Karup sogn i Vendsyssel. Han var gift med Ingeborg Trane fra Skagen. C. L. Bolvig blev i 1835 udnævnt til toldkontrollør i Klitmøller og Hanstholm. Han blev senere forbjerger og leder af redningsstationerne i Hanstholm, Klitmøller og Vorupør. Han blev ogsaa ejer af matr. nr. 12c.
Den 27/3 1848 blev brandforsikringen paa huset fornyet:
Nr. 1230. En Gaard ejes og beboes af Hr. Strandcontrolleur Bolvig og forsikret under No. 37-7 for 1300 Rd. saaledes:
a. Stuehuuset i Syd 15 Fag 35¼ al. lang 10 al. dyb. Fyrre Overtømmer, heelt grundmuret, Loft over det Hele og Straatag, indrettet til Gæstekammer, Storstue, Gang, Kiøkken, Bryggers, med forsvarlig Skorsten og Ovn, blev som forhen taxeret til 900 Rd.
b. det nordre Huus med Qvist: 15 Fag 39¾ Al. lang 10 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, med Fyrre Fjeldebeklædning og Straatag, indrettet til Rullestue, Lade, Faarestie og Stald, blev ligeledes som forhen taxeret til 400 Rd.
Forsvarlig mod Ildefare og som meldt forhen forsikret for 1300 Rd.

Aar 1865, den 3die Aug., afholdt undertegnede Branddirekteur tilligemed Taxationsmændene Møller Hansen og Tømrermester Lassen Taxation af det Controileur Bolvig tilhørende Sted, Vestervandet Sogn, Klitmøller By. Matr. No. 12a. eiendommen bestaar af:
a. Stuehuus i Ø. og V. 35¼ Al. l., hvoraf 20 Alen fra Vest er 95/12 Al. br., i søndre Side 41/4 Al. høi og i nordre Side 2½ Al. høi. Den øvrige del af Huset er 10 Al. bred, 3½ Al. høi i søndre side og 2½ Al. høi i nordre Side, ialt 17 Fag. Grundmur, Rørtag, Fyrre overtømmer, 1 Skillerum af brædder, de øvrigø af raa Sten, der er 3 Skorstene og en bageovn dels af brændte, dels af raa Sten, brædeloft overalt, 18 hele og 6 halve Fag Vinduer, 7 Fyldningsdøre og 3 glatte do., det hele er indrettet til beboelse, Kjøkken og Bryggers, hvoraf 2 Værelser ere malede med Oliefarver, Resten kalket, ialt taxeret saaledes:
9 Fag a 92 rdl. = 828
8 do.a 82 rdl. = 656............................. 1484 rdl.
3 Bilæggerovne a 7 rdl. 21rdl.
1 Kobbergrubekjedel.................................. 16 rdl.
1 Komfur............... 14 rdl.
1535 rdl.
b. Stald, Foderlo, Faaresti, Svinesti etc. i S.og N.
20½ Al. l. i vester Side og 10 Al. i øster Side,
9 Al. br. 3½ Al. høi, Grundmur, Rørtag, 2 hele og
2 halve karm Vinduer, bræddeloft over 6 Fag, taxeret
saaledes:
12 Fag a 50 Rdl. 600 rdl
c. Lade i Ø. og V. ib. b. 14 Al. l. 93/4 Al. br.
7 Fag: Grundmur, Straatag, Fyrreovertømmer, 2 glatte
Døre, 2 Karme, 2 Fag Vinduer, taxeret saaledes:
7 Fag a 30 rdl. 210 rdl.
d. Grisestald, Vognremisse etc., ib. øster Ende af
Lit. c. 133/4 Al. l., 8 Al. br., i søndre side 33/4 Al.
høi og i nordre Side 2½ Al. Dels Grundmur dels Egebindingsværk med Mur, Fyrreovertømmer, brædeloft, med 4 glatte Døre, 2 hele og ½ Fag Vinduer, Straatag, taxeret saaledes:
8 Fag a 35 rdl. 280 rdl.
Stedets nuværende Forsikringssum udgjør saaledes: 2625 Rdl.

Det var forhen forsikret under No. 3 for 1300 rdl., som nu udgaar.
Det ligger over 100 Alen fra nærmeste Nabobygning.
Af Brandredskaber forefandtes 1 Brandstige og 1 Brandhage.
C. Manses H. C. Hansen C. Lassen

I 1870 blev C. L. Bolvig udnævnt til toldforvalter i Skagen og her døde han i 1875.
20/12 1875. Skøde fra sagfører O. Lykke, Thisted, efter fuldmagt fra enkefru Ingeborg Bolvig til Henrik Bekker paa matr. nr. 12a og 12c i Klitmøller med Bygninger og et klitskifte i V. Vandet klit; samt andel i en fælleslod sammesteds.

Heinrich Becher, f.o.1840 i Prøjsen, var gift med Maria Jensen, f.o.1842 i Thisted. Han var teglbrænder og ægteparret flyttede fra Rær til Klitmøller. Her var han jordbruger og vognmand. Ved huset var der paa østsiden af vejen anlagt en mindre have og indgangen til denne var ret ejendommelig, idet dørstolperne bestod af et par hvalkæbeben. Paa laagen var anbragt et damehoved fra en gallionsfigur, antagelig fra et af de strandede skibe.
23/12 1878. Skøde fra Otto Hausgaard til Heinrich Becher paa mat., nr. 13c i Klitmøller med anpart i Kongekorntiende.

Matriklen 1885:
Matr. nr. 12a, Klitmøller. Ejer Henrik Bekker, Htk. 0-2-1-1¼
Matr. nr. 12c, Klitmøller. Ejer Henrik Bekker, Htk. 0-0-3-1¼
27/9 1915 solgte Heinrich Becher matr. nr. 12a, 12c og 13c til:
Christen Larsen (1855-1930) kaldet Kalle, født i Nors og gift med Karen Marie Nielsen (1863-1958), født i Tved. De flyttede til matr. nr. 39.
30/12 1915 solgte de ovennævnte ejendomme, klitskifte og tiende til:
Anders Chr. Philipsen Christensen (1889-1974), gift første gang med Petrine Larsen (1889-1938) og anden gang med Kirstine Nielsen. De flyttede til matr. nr. 12e.
19/6 1920. Skøde fra Bole Brandi Pedersen til Anders Christen Christensen paa matr. nr. 55 i Klitmøller, samt de sælgeren tilhørende 2 andele i matr. nr. 76 sammesteds.
13/12 1922 solgte Anders Chr. Philipsen Christensen matr. nr. 12a, 12c, 13c, og 55 samt de til ejendommene hørende 3 andele i matr. nr. 76 og et klitskifte i V. Vandet klit til:
Lars Larsen fra Thingstrup. 3/8 1932 solgte han ovennævnte ejendomme til:
Christen Aas Christiansen, født 1889 i Dollerup og gift med Dorthea Christensen, født 1890 i Vang.
30/4 1935. Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55 til:
Leo Richard Bertelsen fra Thisted. 15/10 1935 solgte han samme ejendomme til:
Aksel Vestergaard fra Nors.

Thisted Amts Tidende d. 26/8 1939:
Tvangsauktion.
Paa Dommerkontoret i Thisted var der i Gaar Tvangsauktion over Aksel Vestergaards Ejendom i Klitmøller. Den overtages af Husmandskreditforeningen i Aalborg til delvis Fyldestgørelse for et Bud paa 1000 Kr.
29/8 1940. Fogedudlægsskøde til landmand Jens Frost Larsen, Klitmøller, paa matr. nr. 12a, 12c, 13c, 55a.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr nr. 12a, 12c, 13c, 55a. Ejer landmand Jens Frost Larsen. Landbrug og beboelse, ejer desuden matr. nr. 58. Matr. nr. 12e, 13g. Ejer fru Erna Lynge. 0-0-0-0, beboelse.
I 1950 nedbrændte ejendommen paa matr. nr. 12a og den blev ikke genopbygget.
o. 1960 solgte Jens Frost Larsen ovennævnte ejendomme til:
Laurits Pedersen, tømrermester. Han boede en tid paa matr. nr. 58, hvorefter han flyttede til Tved.

- - - - - - - - - - - -

Ildstedsskatter var en form for ekstraodinære skatter, der hyppig benyttedes i ældre tider, som regel i forbindelse med andre skatter. Som en staaende skat indførtes Ildstedsskat ved forordning af 6 Maj 1812. Den skulle svares af alle ildsteder, være sig i værelser, køkkener, bryggerser o.l., efter disses kubiske indhold, som de var bestemte til at opvarme eller hvori de fandtes. Ildstedsskatten blev ophævet i 1816.
Ildstedsskat 1812-1814.
Klitmøller: Skipper Anders Poulsen

Værelse aflukke Største Højde Største Længde Største Bredde Cubic Indhold Skat i Skilling
Storstue
Dagligstue 3 6 5 90 30
Sove Kammer 3 4 4 48 -
Køkken 3 4 3 36 -
Bryggers 3 5 3 45 -
Maalene i Alen 30

Landsarkivet: Thisted Amtsarkiv vedr. Ildstedsskatter. B 11 – 446.

Anders Nielsen Møller kaldes ofte Poulsen.

- - - - - - - - - - - -

Uddrag af Meir Goldschmidts :Dagbog fra en rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy” 1865.

Nu kjøre vi opad Bakken, med Vestervandet nede tilvenstre og med en svær Banke, der skiller os fra Nors Sø, tilhøjre, og oppe paa Bakken staa atter Kæmpehøje og se langt ud over begge Søer og imod Vesterhavet ved Klitmøller, en halv Mil borte. Klitmøller er en Oase i Klitten ligesom Blokhus, men større, mindre dyrket, mere gjennemfuret af Klit, det Sted, hvor jeg mest paa hele Rejsen følte mig langt hjemmefra. Sit Navn har Stedet formodenlig af to Vandmøller, der drives ved en fra Vestervandet kommende Bæk. Den ene af disse Vandmøller har Ejeren, den 75-aarige Christen Brandi Larsen, efter egen Opfindelse sat i umiddelbar Forbindelse med en Vindmølle. Ved Hjælp af et simpelt Maskineri kan han lade Vind eller Vand drive Værket. Paa denne grønne Strækning, hvor Sandet bestandig skyder op som smaa Bjergrygge, bo nok Ca. 70 Familier, mest Søfolk. Skjøndt det bliver sagt, at de hellere tage Tjeneste tilsøs end drive Fiskeri, saa jeg dog her flere Fiskere i Virksomhed end noget andet Sted paa Kysten. Ti Baade vare ude og dørrede Makrel, men paa Land var Vagt for at give Tegn, hvis Havet truede med Fare. Den vigtigste Person for mig var imidlertid, som alt antydet, Strandkontrolløren, Hr. Bolvig. Det var blevet mig fortalt om denne Mand, at han blev ansat i Klitmøller for ca. 30 Aar siden. I hans Bestalling laa en Seddel, som en af Kollegieherrerne havde skrevet: “De kommer til en Egn, hvor der er meget Smugleri, men hvis De bliver deres Ed og Pligt tro, skal De ikke blive glemt.” Hans Formand havde i 15 Aar erhvervet en Gaard gjældfri, han har i 30 Aar ikke faaet sit Hus gjældfrit. Da han ene med sin personlige Kraft og ubøjelige Retskaffenhed havde tvunget Smuglere og Strandtyve til den mest absolutte Lydighed, søgte han til Løn Toldkontrollør-Embedet i Skagen. Sponneck sagde dengang: “Naar Bolvig søger, maa han have det.” Alligevel fik Hr. Walther Embedet. Jeg tror, at Hr. Bolvig, omtrent paa Tiden, da jeg var der, søgte et andet lille Embede - om jeg ikke husker fejl, i Lemvig, men det var der ogsaa en anden, der skulde have. Naturligvis, der er Mænd, som synes saa fødte til at gjøre deres Pligt simpelt og kraftig, at deres Overordnede uvilkaarlig antage, at deres Pligtopfyldelse maa være dem Løn nok.
Det var en stærk Menneskesort, Bolvig var kommen imellem, og det kom til personlig Kamp. Befolkningen blev ophidset dels af egen Lyst til at beholde den tilvante ulovlige Fortjeneste, dels af Kjøbmænd i Thisted, og paa Egnen. En af disse Kjøbmænd sagde til Folkene næsten med Guds Ord til Mefistofeles: Gjør med ham alt, hvad I vil, slaa ham blot ikke ihjel. Bolvig var i Reglen tilhest for at passe sit store Distrikt og var væbnet med Sabel og Pistoler. Sidstnævnte skræmmede i nogen Tid, men da man mærkede, at han ikke vilde dræbe, gik man ham paa Livet. Saa brugte han Sablen, slog haardt med dens Ryg. Mere end een Gang sluttede de Kreds om ham. Ved en saadan Lejlighed var en Bonde Smugler Anføreren. Bolvig gik imod ham og slog ham til Jorden med et saadant Slag, at de andre studsede og aabnede Kredsen. Han havde ikke at kæmpe alene med denne Slags Forfølgelser. I det Hus, han strax havde kjøbt, havde en Kjøbmand staaende Penge. Da det mærkedes, at Bolvig ikke var “facil”, og han engang kom ind i Kjøbmandsgaarden, raabte Kjøbmanden højt, i mange Folks Overværelse, at han vilde have sine Penge. Bolvig gik bort, forknyt over, at han nu maatte ud af Huset. Saa kom Anders Faddersbøl løbende efter ham ned ad Gaden. Anders Faddersbøl var en af de “kalkunske” Bønder, som især findes i Thy. Der er alt Herremandsvæsen forsvundet, de gamle Herregaarde nedbrudte og Jorden fordelt imellem Bønderne. De kalkunske Bønder ere Storbønder, der have 8-12 Tdr. Hartkorn eller endog mere. Anders Faddersbøl var en saadan Bonde. Han haltede og stammede. Han skyndte sig, saa godt han kunde, efter Bolvig og tilraabte ham: “Hr. Kontrolør. Æ har nouen Penge tilours, saadan vel et Par Hundred Daaler. Kaskee Kontroløren ku’ bru’e dem - for æ æ itte i Smugleriet.”
Jeg spurgte Hr. Bolvig, om disse Historier, som jeg havde hørt, vare rigtige, og i det Væsenlige eller i Omrids bekræftede han dem. Men hvad jeg især ønskede at vide, var Maaden, hvorpaa han havde ført sin Krig igjennem. Han indrømmede, at med Haarheden alene var det aldrig gaaet rigtig godt. Men saa blev han Forbjerger, og da han nu med simpel Ærlighed lod Folkene faa, hvad der tilkom dem, og selv ikke gjorde Fordringer, fik de øjnene op for Lov og Ret som noget, der ikke blot var imod dem, men ogsaa for dem, og efterhaanden forvandlede Fjendskabet sig til den fuldeste Hengivenhed. Han er nu Befolkningens Fører og Leder. Den, hvem Bolvig paa Valgstedet stemmer paa, faar Stemmerne fra hele Kysten. Nu kan man ogsaa være vis paa, at naar et Skib lægger an ved Kysten, og en Fisker kommer ombord, og Skipperen vil have lidt besørget i Land, saa spørger Fiskeren, om Kontrolløren ved det. Samme Orden ved Strandinger og med Vrag. Hele Opgaven, hvis Vanskelighed jeg hørte saa meget omtale nordpaa, er altsaa løst: En kraftig og ærlig Embedsmand, saa lyder Befolkningen. Behøver en Embedsmand at styrkes lidt, saa er der jo hist og her en Presse, der kalder sig uafhængig og nationalliberal. Den kunde passe paa i denne Retning og anvende lidt mindre Plads paa Smaanyt og Anekdoter og, naar det kommer højt, antikvariske Studier af tvivlsom Værdi.
Jeg vil fatte mig i Korthed, men maa dog endnu fortælle en af Strandingshistorierne. Den 28de Januar 1856 strandede udenfor Vangsaa det engelske Orlogsdampskib “Polyphemus”, 150 Mand, 9 Kanoner. Kaptajnen, der havde sejlet i Taage med fuld Kraft, vilde først med Skruen og fuld Kraft bakke sig ud, da det mislykkedes, satte han Baade ud med Ankre, men Havet slyngede dem imod Kysten, og de fleste af Mandskabet omkom. Dampskibet blev kastet paa Siden, men i denne Nød kom Raketapparatet fra Klitmøller i Virksomhed, og alle Mand bleve trukne i Land. Den engelske Skibslæge fandt sig ikke tilpas i Redningsstolen, fægtede med begge Hænder og fik megen Sø over sig. Saasnart han satte Foden paa Land, trak han sin Snustobaksdaase op af Lommen og bød Bolvig en Pris. Chefen, Kapt. Warren, var tavs, tilbageholdende og stolt, saalænge nogen af hans Officerer var tilstede, men da han var ene med Bolvig, kastede han sig hen paa et Bord og hulkede. Saalænge han boede hos Bolvig, gik det efter Sædvane til med yderste ceremoniel Stivhed. Næstkommanderende blev med Brev indbuden til Middag, skjønt han boede i Stuen ved Siden af. Om Aftenen kunde Kaptajnen sidde gemytlig inde hos Bolvig og more sig med at spytte paa den hede Kakkelovn. Denne Kaptajn Warren havde under Krigen 1849 været med paa vore Kanonbaade. Efter Skibbrudet blev han, skjønt hans Moders Broder var Admiralitetslord, sat paa halv Sold, men under Krimkrigen blev han udkommanderet paa Kanonbaadstjeneste og faldt.
Hr. Bolvig er nu 58 Aar og ser ud, netop som man tænker sig en rigtig dansk, kraftig, tro Mand. Han har været med at redde 258 Mennesker og har selv, alene, frelst 5.

- - - - - - - - - - - - -

FÆSTEBREV
Helvig Brochenhuus Selle til Ulstrup, Sal. Cancellie Raad Poulstrups efterladte, kiendes at have Sted og fæst, ligesom jeg og herved Stede og bortfæster til Velagte Unge Karl Christen Anderson Draxbeck ved Klitmøller Een mig ved bemeldte Klitmøller tilhørende Jordeløs Huus, som Hans Forældre sidst beboede fradøde, paa de Conditioner, at Hand holde huuset i Forsvarlig Stand, betaler til hver Aars Martini i stæden for Ægt og Arbejde, Huus Penge 6 Mk. Siger Sex Mark Danske, holder Sig hans Kongl. Mayst. Lov og Forordninger allerunderdanigst efterrettelig, samt mig sin Hosbonde eller mine Ordre ald Sømmelig Lydighed beviiser, alt under dette Fæstebrevs Forbrydelse. Endelig er ham lovet og accorderet, at naar hand efter min Død, enten af mine Arvinger, eller efterkommere, skulde forlange bemeldte Huus tilkiøbs, vil den hannem imod 20 Rdl. Siger Tyve Rigsdalers betalning Lovlig tilskiødes.
Til bekræftelse under min Haand og Signete.
Ulstrup dend 24de Marty 1759
H. B. S.

Ligelydende Original Fæstebrev er mig af min gode Hosbonde Velbaarne Frue Poulstrup til Ulstrup leveret, som jeg hermed Revercerer mig til at holde og efterleve.
Ulstrup Dattum ut supra
Christen Andersen Draxbeck

- - - - - - - - - - -

FÆSTERBREV 1765
Helvig Brochenhuus Selle til Ulstrup Sal. Cancellie Raad Loulstrups efterladte, kiendes at have stæd og Fæst, ligesom jeg og herved Stæder og Bortfæster til Velagte unge Karl Michel Christensen Blach ved Klitmøller, et af mig ved bemelte Klitmøller beliggende og tilhørende u Matriculeret Huus, som Sal. Christen Andersen Draxbech sidst i fæste havde og fradøde. Hvilken fornefnte Huus med paastaaende bygninger og tilliggende Eiendom bemelte Michel Christensen Blach, sin levetiid skal i fæste nyde, bruge og beholde paa Conditioner, at hand holder Stædets Bygninger i forsvarlig Stand, dends tilliggende Eiendom forbedrer og Dyrker, item betaler til Martiny Dag i Huus og Arbejdspenge 1 Rdr., Skriver Sex Mk. Danske, og endelig holder sig Hans Kongl. Maj. Lov og Forordninger underdanigst efterrættelig, samt mig sin Hosbond eller min Søn dend tilbørlig Lydighed ervister, under dette Fæste Krav Forbrydelse og Tab. Till ydermeere Bekræftelse under min Haand og Signette.
17/6 1765 Sal. Cancellie Raad Poulstrups efterladte
Helvig Brochenhuus Selle

Ligelydende Fæstebrev in originallis haver jeg bekomet som jeg herved Reverserer mig til at holde og efterleve.
Datum ut Supra.
Michel Christensen Blach.

- - - - - - - - - - - - -

Ifølge specification over de til Ulstrup værende jordløse huse 1771:
Mikkel Blak et jordløs hus svarer aarlig i huspenge 1 Rd., gør ingen uge dage. Har optaget saa meget af byends fælled næst ved husene, at han kan have 3 kiør og 8 a 10 faar.

- - - - - - - - - - - - -

(Indsendt)
Hr. Strandkontrolleur, Forbjærger Bolwig i Klitmøller, som ved flere Strandingstilfælde, med ligesaa megen Indsigtsfuldhed, som utrættelig Virksomhed for Skibbrudnes og strandede Skibes og Ladningers Redning, har givet Beviser paa sin Dygtighed i sit Kald som Forbjerger, har allerede længe øvet sig i ved en lille Kanon at udskyde en smækker Line paa en vis Distance. Hr. Bolwig, som begyndte sine Forsøg dermed allerede længe før den i Bladene omtalte Strandingscommissionair Claudi foretog sin Reise til England, for, som det hedder, at gjøre sig bekjendt med de forskiellige Apparater, som der bruges til Skibbrudnes Redning, har nu bragt det dertil, at han med megen Sikkerhed ved sin lille Kanon, hvis Caliber maaler 2 Tom Diameter, kaster en Line befæstet til en Jernpiil i en passende Høide, og i en Distance af circa 100 Favne fra Stedet. Hr. Bolwig har igaar aflagt Prøve derpaa. Prøve bestod i:

1,
først blev til et paa Stranden opsat Maal, i en Distance af 70 Favne, en Jern-Piil med dertil befæstet Line udskudt. Pilen, førende Linen med sig, faldt ned ved Maalet, og borede sig ned i Stranden.

2,
dernæst blev, ved en forøget Ladning af 2 Lod Krudt, en Piil med dertil befæstet Line skudt eller kastet over et paa Stranden staaende Skib, i en Høide af circa 40 Alen, nemlig circa 5 Favne over Mastetoppen af Jagten, hvis Høide var 50 Fod over Jorden. Pilen faldt 98 Favne fra det Sted, hvor Kanonen var placeret, og den dertil befæstede Line blev liggende tvers over Jagten, derpaa blev af det ombord i Jagten værende Mandskab en ved Linen befæstet Trosse halet ombord, og denne Trosse, hvormed fulgte en Baadsmandsstoel med Kous, som var stukken paa Trossen og dertil befæstet, blev af Jagtens Besætning fastgjort paa Masten ovenfor Redskabet, og Trossen derefter befæstet til et Skibsanker, anbragt ved Siden af Kanonen, og med Tallie halet stiv. Nu tog en Mand Plads i Baadsmandsstolen, og blev i 30 Secunder af det ved Kanonen placerede Mandskab halet ned til Samme. Den over Jagten kastede smækre Line blev først benyttet til at hale Trossen ombord i Skibet, og senere brugt til at hale Baadsmandsstolen, som i sin Kous løb paa Trossen frem og tilbage mellem Jagten og det Sted paa Stranden, hvor den var fastgjort til Skibsankeret,

3,
og endelig gjentoges det andet Forsøg. Pilen blev kastet i samme Høide og Længde og naaede det samme Maal, en Distance af 98 Favne.

Hr. Bolwig udførte Prøven med ligesaa megen Sikkerhed som Hurtighed. Ved en større Kanon eller Haubitz ville han naturligvis have kunnet kaste Redningslinen til et fjernere Maal. Naar han forsynes dermed vil man, saavidt hans Virkekreds strækker sig, kunne være forvisset om, at al mulig Hjelp i Strandingstilfælde, vil blive ydet de Skibbrudne og deres Redning være sikkret, naar de selv besidde den fornødne Kraft til at afbenytte den Hjelp, som bliver dem sendt.
Hr. Controlleur Bolwig har anvendt ikke liden Tid og ikke faa Penge til at naae sit Maal. Indsenderen som var Øienvidne til den af Hr. Bolwig igaar aflagte Prøve, kan ikke noksom udtrykke sin Glæde over dens i enhver Henseende tilfredsstillende Resultat. Hr. Bolwig har uden Anviisning eller Andres Veiledning indrettet sig et sikkert Redningsapparat, og hans Bestræbelser derfor fortjener i Sandhed ligesaa megen Paaskjønnelse, som det er at vente, at han nyder en Godtgjørelse af det Offentlige for hans dertil anvendte Bekostninger, og at denne insigtsfulde og virksomme Mands Veiledning og Bistand afbenyttes ved Ordningen af Redningsapparater for Strandingstilfælde paa Jyllands Vestkyst, saameget mere, som han er en erfaren Søemand, i mange Aar har boet ved Vesterhavet, og nøie kjender Havet og Kysten, saa han ogsaa ved Indførelsen af Redningsbaade der, ligesaameget vil kunne bedømme deres Hensigtsmæssighed, som lære Andre deres Brug.
Den 9de September 1847.
(Thisted Amts Avis)

- - - - - - - - - - - - - -
Indlæg til Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 25 October
1808.

Medens min Mand sukker under sine Lænker som Krigsfange i Engelland medens jeg er eene og forladt, anfaldes jeg med Søgsmaal, af den der burde være Kjærligheds og Fredens Sendebud, af en Præst, og hvorfor veed jeg ikke. Der er ikke fremlagt mindste Beviis, ikke engang nævnet nogen bestemt Summa, maaskee Præsten undseer sig ved at fremkomme med sin opsmurte, opskruede og ubillige Regning, og formoder jeg som eene og forladt skulde af Angst beqvemme mig til at udbetale hans uretfærdige Krav for at undgaae en nærgaaende Søgsmaal, men jeg trøster mig at der er Lov og Ret for Os alle, og jeg maaskee ved endelig Dom kan faae Ende paa ald den Vrøvl, som denne Præst har fundet for godt at plage Os med. Jeg paastaaer at Præsten skal fremkomme med sin Regning, at jeg derimod kan giøre mine Indsigelser. I manglende Fald forbeholder jeg mig at fremme de nødvendige Beviisligheder, og imidlertiid modsiges dette ubillige og urigtige Søgsmaal og forbeholder min Ret i alle navnlige Deele.
Klitmøller, den 25 October 1808.
Dorte Christensdatter Krogh
Som Værge i hendes Mands Fraværelse
C. Nordentoft

Fremlagt og Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 25 October 1808.

- - - - - - - - - - - - - -

DOM
Udi Sagen anlagt af forrige Præst Hesselberg i Snedsted contra Anders Nielsen Møller i Klitmøller, afsagt den 7de Martii 1809.
Ved Stævning af 20de September 1808 saggiver hr. Hesselberg, den Tid Præst i Snedsted, Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi for en Fordring han havde paa disses afdøde Fader for leveret Kornvahre i Aaret 1806, den Tiid var Anders Nielsen, som har vedkiendt sig at være Debitoer for Hesselbergs Tilgodehavende, fangen i Engeland , og kunde ikke forsvare sin Sag, hans Kone Dorthe Christensdatter har tilligemed Laugværge indgivet til Retten et Indlæg af 6te December 1808, hvorefter hendes Mand bliver Hesselberg skyldig 91 rd. 2 mk. 4 sk., som hun med Laugværge har tilbudet uden videre Lovmaal og Dom at udbetale. Hesselberg har hverken i Stevningen eller ved Sagens incommination fremmet noget, hvoraf kunde sees og erfares, hvormeget hans tilgodehavende var. Den 2de November f. A. møder han for Retten og mundtlig tilfører Protocollen, at hans Regnings Indhold var saaledes:
For leveret 83 Td. Byg og 12 Td. Havre tilkom ham efter Capitels Taxt for 1806 Aars Afgrøde, som var 20 mk. for Byget og 12 mk. for Havren, og at ham derpaa var betalt 200 rd., endvidere har han paastaaet sig tilkiendt Renter fra Nytaar 1807 til Betaling skeer og i Process Omkostninger 30 rd., giøres nu denne Beregning efter de fremsadte Data, saa bliver Fordringen saaledes: 83 Td. Byg a 20 mk. er 276 rd. 4 mk. og 12 Td. Havre a 12 mk. er 24 rd., som er gandske overensstemmende med Insstevntes Regning, ligesom og at derpaa er betalt 200 rd., hvad der da har bevæget Hesselberg til at anlægge Søgsmaal ere ikke let at udgrunde, kuns hans sædvanlige Trættelyst og haab at beviise ved Proces, den han selv fører, maae ventelig være Motiverne, men da der er Ret for enhver som søger den, så bør saadan Trættekiærhed ikke skade den uskyldighed eller komme den til Besvær, som mindelig vil rette for sig. Hesselberg er tilstaaet Capitels Taxt, han bør ey nyde Capitels Maal en Fr. paa Tønden, især da han ikke ved nogen Contract kan afbevise denne Paastand. Processens Omkostninger blivet at ophæve, derimod bør han nyde Renter af alt det han beviislig faaer tilgode, og da Hesselberg ikke har modtaget den af Indstevnte fremlagde Regning uagtet han dertil har været forundt Henstand og Opsættelse nok, saa bliver efter denne Regning i Følge L: 14-30 at kiende og dømme:
thi Kiendes for Ret: Indstevnte Anders Nielsen Møller og Poul Nielsen Brandi bør til forrige Præst i Snedsted Hesselberg betale 91 rd. 2 mk. 4 sk. med Renter fra Nytaar 1807 indtil Betaling skeer, Processens Omkostninger ophæves. Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Affærd efter Loven.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Brøndlund

Fremlagt og Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 7de Martii 1809
testerer O. G. Høegh

Kilde: Landsarkivet Viborg, B33D-92, side 57b, 58a.

- - - - - - - - - - - - -

AUKTION.

Aar 1819 den 15 Decbr. indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret sig i Klitmøller Bye i Stervboestædet tilhørende afg. Anders Nielsen Møllers Stervboe for i følge herom skeedte Begiering og Bekiendtgiørelse at foretage og afholde offentlig Auction over benævnte Stervboestæd, 2 Pakhuse, samt et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, og andet over Stærvboets Løsøhre. Som Testes vare nærværende Anders Christensen af Klitmøller og Niels Boesen af Thisted.
Skifteforvalteren og Boets øvrige Vedkommende fremlagde de af dem under Dags Dato affattede Conditioner til de faste Eiendommes Bortsalg, som de bad oplæst for Lysthavende og Eiendommene derefter opraabt til Bortsalg. Enken med Laugværge hr. Justitsraad Toldinspekteur Ridder Langeland var tilstæde ligesom og Børnenes Formyndere vare mødte. Ligesaa var mødt og tilstæde Panthaverne Christen Nordentoft og Svend Frost af Klitmøller. De fremlagde Conditioner bleve for tilstædeværende Lysthavende oplæste og akterede saalydende:
I Overensstemmelse med de fremlagde Conditioner blev opraabt:

1.
Stærvboestædet med paastaaende 2de Bygninger og et stk. Pakhuus, som dertil er sammenbygget, hvoraf Stærvboestædet, som er umatrikuleret, men efter Skiøde udstedt af Christen Christensen Næstrup den 24 Junii 1799 blev indsat og opraabt for 800 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Bud.

2.
et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte , af Htk. 2 Fkr., opraabt og indsat for 100 Rdl. Sølv, men hvorpaa skeedte ei heller noget Bud.

3.
et Pakhuus ved Stranden vesten for Jørgen Larsens iboende Huus, 7 Fag og Teglhængt, opraabt for 200 Rdl. Sølv, derpaa intet Bud.

4.
et stk. Klitskifte i Hinding Fælled, som Stærvboet eier efter oprettet Dokument fra Peder Nørgaard i Hinding, sælges med de samme Rettigheder, som Stærvboet eier samme efter det ommeldte Dokument, som i sin Tid skal blive Overleveret Kiøberen. Denne Klitskifte blev saaledes opraabt og indsat for 100 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Bud.

Vedkommende begierede derefter nærværende 1ste Auktion hævet og den bestemte og tilvarede Auktion over Løsøhre fremmet efter de af dem nu fremlagde Conditioner og Catalog. De fremlagde Conditioner til Løsøhre Auktionen bleve for tilstædeværende Lysthavende oplæste og ere til Indlemmelse saalydende:
Derefter blev Løsøhre Auktionen fremmet efter det fremlagte Catalog som følger:
Da intet videre af Løsøhre var at forauctionere, blev saavel denne, som første Auction over de faste Eiendomme, efter Begiering hævet og Aflyst, og bliver 2den Auktion at foretage i Dag Eftermiddag Kl. 3 i følge Bekiendtgiørelsen og Vedkommendes Begiering.
Det passerede blev imidlertid med Underskrivter bekræftet.

Paa Rettens Vegne
Lützhøft C. Steentoft

Dorthe Chr. Datt. Krogh
Langeland
C. Nordentoft Christen Kløvborg Anders M. Frost
Poul Brandi Svend Andersen Frost
Som Testes: Niels Boesen Anders Christensen

Aar 1819 d. 15 Decbr. Kl. 3 Eftermiddag blev af Hillerslev Hundborg Herreders Auktionsret tiltraadt 2 Auktion over Anders Nielsen Møllers Stervboes faste Eiendomme, alt ifølge skeet Bekiendtgiørelse og vedtagne Bestemmelse ved 1 Auktion. De ved 1ste Auktion over disse Eiendomme nævnte Vedkommende vare alle nu igien tilstæde og mødte. De ved 1ste Auktion fremlagde og oplæste Conditioner bleve nu igien for tilstædeværende Lysthavende oplæste og eiendommene derefter opraabte som følger:

1.
Stærvboestædet som er umatr. med tilhørende 2de Bygninger, samt et stk. Pakhus, som dertil er ibygget, opraabt og indsat for 800 Rdl. Sølv, men herpaa skeedte intet Overbud, hvorimod Justitsraad Langeland bud 600 Rdl. Sølv, Jens Jensen i Klitmøller bud 625 Rdl., Justitsraad Langeland bud 650 Rdl., Jens Jensen af Klitmøller bud 700 Rdl., af Justitsraad Langeland 750 Rdl., af Jens Jensen i Klitmøller 775 Rdl., af Justitsraad Langeland 800 Rdl. Sølv, af Jens Jensen af Klitmøller 820 Rdl., af Justitsraad Langeland 845 Rdl., af Jens Jensen af Klitmøller 850 Rdl. Sølv, af Justitsraad Langeland 855 Rdl. Sølv, som blev de høieste Bud.

2.
et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte af Htk. 2 Fdk. opraabt og indsat for 100 Rdl. Sølv, men derpaa skeete intet Overbud, hvorimod hr. Justitsraad Langeland bud 50 Rdl. Sølv.

3.
et Pakhuus ved Stranden 7 Fag og Teglhængt opraabt og indsat for 200 Rdl. Sølv, førend Opraabet heraf skeedte blev det bestemt at Kiøberen af Pakhuset skal være pligtig forinden næste Snapsting at indløse Rigsbankhæftelsen hos Poul Brandi med 16 Rdl. 4 M 12½ sk. rede Sølv. Derpaa skeedte intet Overbud, hvorimod Peder Krogh i Klitmøller bud 80 Rdl. Sølv, som blev det eeneste Bud.

4.
et stk. Klitskifte i Hinding Fælled, saaledes som det findes berørt ved 1ste Auktion, opraabet og indsat for 100 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Bud, endskiøndt samme blev opraabt for 50 Rdl. Sølv.

2den Auktion blev dernæst efter Vedkommendes Begiering hævet og 3die Auktion bliver at foretage som bestemte Morgen Tidlig Kl. 9.
Paa Rettens Vegne
Lützhøft Steentoft

Dorthe Chr. Datter Krogh
Langeland C. Nordentoft Christen Kløvborg
Jens Jensen Anders M. Frost Svend A. Frost
med ført Pen Poul Brandi
Som Testes Niels Boesen Anders Christensen


Aar 1819 den 16 December indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auktionsret sig i Klitmøller Bye i afg. Anders Nielsen Møllers Stervboestæd, for i følge Bestemmelse og Bekiendtgiørelse at foretage og afholde offentlig 3die Auktion over benævnte Sted med fleere faste Eiendomme.
Som Testes vare tilstæde Anders Christensen af Klitmøller og Niels Boesen af Thisted. Anders Nielsen Møllers Enke med antagne Laugværge hr. Justitsraad Ridder Langeland var tilstæde, ligesom og den Afdødes Børns Formyndere var mødte. Af Boets Creditorer var tilstæde Christen Nordentoft og Svend A. Frost af Klitmøller samt paa Vestervandets Kirkes Vegne Jeppe Vilsbøll af Nørre Vilsbøll. Samtlige mødte Vedkommende begierede nærværende 3die Auction fremmet efter de ved 1ste fremlagde og de samme som ved 2den Auktion over de sælgende Eiendomme oplæste Conditioner. Auktionen blev derefter fremmet efter de ommeldte Conditioner, som for tilstædeværende Lysthavende lydeligen bleve oplæste og derefter indsat og opraabt.

1.
Stervboestedet, som er umatrikuleret, med paastaaende 2de Bygninger og et stk, dertil ibygget Pakhuus for det ved 2den Auktion giorte høieste Bud 855 Rdl. Sølv, af Jens Jensen af Klitmøller blev buden 870 Rdl. Sølv, af hr. Justitsraad Ridder Langeland blev buden 885 Rdl. Sølv, af Jens Jensen af Klitmøller blev buden 890 Rdl. Sølv, af hr. Justitsraad Toldinspekteur Ridder Langeland blev buden 900 Rdl. Sølv, som blev det høieste Bud.

2.
et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte af Htk. 2 Fdk. for det ved 2den Auktion giorte Bud 50 Rdl. Sølv, men derpaa skeedte intet Overbud.

3.
et Pakhuus ved Stranden, vesten for Jørgen Larsen Holms iboende Huus, 7 Fag og Teglhængt, for det ved 2den Auktion giorte Bud 80 Rdl. Sølv, af Peder Nordentoft blev buden 86 Rdl. Sølv, af Peder Krogh af Klitmøller i Commission for Madame Maren Holst i Søegaard blev buden 96 Rdl. Sølv, som blev det høieste Bud.

4.
et Klitskifte i Hinding Fælled, saaledes som det findes berørt ved Opraabet ved 1ste Auktion, for 50 Rdl. Sølv, hvorpaa skeedte intet Overbud, men hvorimod af Fuldmægtig Rønn blev buden 14 Rdl. Sølv, som blev det høieste Bud.

Da den erhvervede Betænkningstid var forløben, erklærede samtlige Boets mødte Vedkommende til Skifteforvalteren, at de giorte høieste Budde paa de under No. 1, 2 og 3 anførte Eiendomme var af dem antaget, og at de høistbydende derpaa maatte nyde Hammerslag, hvorimod Buddet paa Klitskifte anført under No. 4 ej kunde antages Hr. Justitsraad Toldinspekteur Ridder Langeland erklærede derpaa, at det af ham giorte høieste Bud paa Stervboestædet, anført under No. 1, var i Commission af Anders Christensen Tingstrup af Klitmøller, ligesom og Budet paa Jens Skræders Toft af Htk. 2 Fdk. var i Commission af Anders Nielsen Møllers Enke Dorthea Christensdatter Krogh i Klitmøller, og indestaaer han saavel for Kiøbesummen som Conditionernes Opfyldelse som Cautionist og Selvskyldner, og bad han saaledes Auktionsskiøde udstedt til de 2de af ham opgivne Kiøbere.
Som følge heraf blev altsaa Eiendommene under No. 1 tilslagen Anders Christensen Tingstrup for den budne Sum 900 Rdl. Sølv
No. 2 tilslagen Anders Nielsen Møllers Enke
Dorthe Christensdatter Krogh for den budne
Sum 50 Rdl. Sølv
No. 3 tilslagen Madame Maren Holst i Søegaard
for den budne Sum 96 Rdl. Sø1v

hvorimod den høistbydende paa No. 4 blev tilkiendegivet, at han fra hans Bud var løsladt, da samme ikke kunde antages. Samtlige mødte Creditorer Christen Nordentoft og Svend And. Frost af Klitmøller samt Jeppe Vilsbøll af Vilsbøll paa Vestervandet Kirkes Vegne erklærede nu som de og før mundtlig havde erklæret, at de aldeeles vare tilfreds med de giorte Bude paa de faste Eiendomme under No. 1, 2 og 3, og at de aldeeles ikke havde noget imod, at samme var tilslaget de Høiestbydende, da de renongerede gandske paa den vidtløftige Bekiendtgiørelse, som Anordningerne hiemlede dem.
Auktionen blev derefter ifølge Vedkommendes Begiering hævet og det passerede med Underskrivter bekræftet.
Paa Rettens Vegne
Lützhøft Steentoft
Som Laugværge samt Cautionist
og Selvskyldner for Anders C. Nordentoft
Christensen Tingstrup og Enken Svend A. Frost
Dorthea Christensdatter Krogh Poul Brandi
underskriver Jeppe Vilsbøll
Langeland Christen Kløvborg
Dorthe Chr. Datter Krogh Anders M. Frost
Anders Christensen Tingstrup P. Krogh

Som Testes
Niels Boesen Anders Christensen

Kilde: L. A. V., B33D-371, side 150ab, 151ab, 152a

- - - - - - - - - - - -

SKIØDE.
Kiendes jeg underskrevne Adolph Christian Bruun til Ulstrup, Deres Kongelig Mayestæts Bestalter virkelig Justitz Raad og hermed Vitterliggiør, at have solgt, ligesom jeg og hermed sælger, skiøder og fra mig og mine Arvinger aldeeles afhænder til velagte unge Karl Christen Christensen Nestrup og hans Arvinger et mig tilhørende i Vester Vandet Sogn ved Klitmøller beliggende Jordløs Huus, som haves i fæste og beboes af Michel Christensen Blach. Hvilcket Huus med den dertil liggende umatriculerede Toft, som hvad ellers til samme med Rette henhører og af Arilds Tiid henhørt haver, skal være og tilhøre bemeldte Christen Christensen Nestrup og hans Arvingger, som et frie, frelst og uigienkaldelig Kiøb og Ejendom, da han derfor har betalt mig den Accorderede Summa 150 Rd., siger Et Hundrede og Halvtrediesindstyve Rigsdaler, thi kiendes jeg mig og mine Arvinger os ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Huus og dessen tilliggende, men samme Efterdags at tilhøre bemeldte Christen Christensen Nestrup og hans Arvinger frie for hver Mands tiltale.
Dets til Bekræftelse haver jeg dette mit Skiøde Egenhændig underskreven og forseglet, samt ombedet Velædle Sr. Christen Brandi og Michel Wester, begge boende ved Klitmøller, dette med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Ulstrup 10 Juny 1790.
A. C. Bruun

Til Vitterlighed efter Begiæring underskriver og forsegler.
C. Brandi Michel Wester

At ingen Kiøbe Contract, skriftlige Conditioner eller noget saadant Document om dette Kiøb mellem os har været oprettet, saadant erbyde vi under vor Eed at Stadfæste.
A. C. Bruun Christen Nestrup

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting den 23 November 1790 test.
Lemvigh C. Brøndlund

- - - - - - - - - - -

SKIØDE.
Kiendes jeg underskrevne Christen Christensen Næstrup, boende i Klitmøller udi Vester Vandet Sogn, og hermed vitterliggiør, at have solgt, saasom jeg og hermed fra mig og mine Arvinger sælger, bortskiøder og aldeles afhænder til Skipper Anders Nielsen Møller i bemelte Klitmøller og hans Arvinger, et umatrikuleret Hus her i Klitmøller beliggende, som jeg førhen iboede og fraflyttede. Samme Huus med sine Bygninger og Eiendom, Herlighed og Rettighed, alt saaledes som jeg det selv eiet haver, intet i nogen Maade undtagen, skal herefter tilhøre Skipper Anders Nielsen Møller og hans Arvinger, som et frit, frelst og uigienkaldelig Kiøb til evindelig Arv og Eie, saasom han derfore, efter den mellem os oprettede Kiøbekontrakt af Dato 20 Decbr. 1798, haver betalt mig den accorderede Kiøbe Summa 480 Rd., skriver Fire Hundrede og Firesindstyve Rigsdaler, altsaa kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Huus eller noget dens Tilhørende i nogen Maade, men herved lover og forpligter mig og mine Arvinger, at hiemle Skipper Anders Nielsen Møller og hans Arvinger samme, fri for enhver Mands Tiltale, som derpaa med Rette kunde tale.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Signete og ombedet nærværende tvende Mænd med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller 24 Junii 1799.
Christen Christensen Næstrup

Til Vitterlighed underskriver og forsegler
Michel Vester Christen P. Hausgaard

Fremlagt ved Registeringsforretningen efter afgangne Skipper Anders Nielsen Møller i Klitmøller.
D. 3 August 1820. test. Lützhøft

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting 26 Junii 1821.

- - - - - - - - - -

AUCTIONSSKIØDE.
Jes Lützhøft, Kongelig Mayestæts Bestalter Krigsassessor, Byefoged i Thisted Bye og Herredsfoged i Hillerslev Hundborg Herreder. Peder Georg Toft, Kongelig Mayestæts Bestalter Concellieassessor, Bye og Herredsskriver i ovennævnte Bye og Herreder.
Giør Vitterligt, at Aar 1819 den 16 December indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret sig i Klitmøller Bye i afgangne Anders Nielsen Møllers Stervboestæd, for i Følge Bestemmelse og Bekiendtgiørelse, at foretage og afholde offentlig 3de Auction over benævnte Sted med flere Eiendomme, alt efter de ved 1ste Auction fremlagde Conditioner, hvoraf her i dette Auctionsskiøde indtages følgende Poster:

1.
Eiendommen som agtes bortsolgt efter disse Conditioner specificeres saaledes:
a. et umatriculeret Huus bestaaende af 2de Bygninger og eies ifølge Skiøde af 24 Junii 1799 af Christen Christensen Næstrup.
b. et stk. Jord, Jens Skræders Toft kaldet, med tilliggende halve Klit og Kierskifte af Htk. 2 Fdk.
c. et stk. Pak Huus sammenbygt med Stærvboehusets Ladehuus 5 Fag.
d. et Pakhuus vesten for Jørgen Larsens iboende Huus 7 Fag og behængt med Tegl, og
e. et Klitskifte i Hinding Fælled, som Stærvboet eier efter oprettet Document fra Peder Nørgaard i Hinding,
og opraabes, samt om antagelig Bud skeer, bortsælges i den Stand Eiendommen nu befindes efter de i Stærvboet herpaa forfundne Hiemmelsbreve, med de samme Rettigheder, Pligter og Byrder, hvor med den afdøde Skipper Anders Nielsen Møller har været samme eiende. Ligesom disse Eiendomme særskilt opraabes, saaledes prøves og deres Salg samlet, hvorefter undertegnede berettiges til at vælge hvilket eller hvilke Bud de finder dem tienligst.

3.
Fra Hammeren staar Huuset og de øvrige Eiendomme for Kiøbers Regning og Risiko.

5.
Skatter og andre Onera af Huuset og de øvrige Eiendomme tilsvares og bekostes af Kjøberen fra 1 Jan. 1820 og fremdeles.

af 7de Post.

Saasnart Hammerslag er skeet kan Eiendommen af Kiøberen strax modtages og tiltrædes.

10 Post.
Ligeledes betaler og tilsvarer Kiøberen Behæftelsen og Renter deraf til Rigsbanken, men forsaavidt noget af Behæftelsen maatte være betalt, kommer den Kiøberen tilgode.

14.
Det er en Selvfølge, som alt i første Post bemærket, at Eiendommen kuns hielmes Kiøberen i overensstemmende med de i Boet, efter den Afdøde, forefundne Skiøder og Documenter.

15.
Naar Kiøbesummen med Renter og Omkostninger er betalt, skal Kiøberen paa egen Bekostning blive mæddelt lovligt Auctionsskiøde og overleveret de i Sælgernes Værge værende Adkomstbreve, hvis Indhold og Kiøberen holde sig efterrettelig.

17
I mulige Tilfælde bliver alle Eiendoms Fraskillelser, eller om imod Forventningen Anke skulde skee fra Klitvæsenets Side, i Henseende til Pakhuset under d Boet uvedkommende.

Hernæst i Medfør af de fremlagde og oplæste Auctionskonditioner blev opraabt Stærvboestædet, som er umatrikuleret, med paastaaende 2de Bygninger og et stykke dertil ibygget Pakhuus og hvorpaa, efter flere derpaa skeete Bud og Overbud, Herr Justitsraad Ridder Langeland i Kommission for Anders Christensen Tingstrup blev Høyestbydende med den Summa 900 Rd. Sølv og derpaa med Vedkommendes Samtykke nød Auctionsrettens Hammerslag. Og da nu Kiøberen med hoshæftede Qvittering har beviist, at Kiøbesummen med et halvt Aars Renter 918 Rd. Sølv er betalt, ligesom ogsaa godtgiort, at have erlagt Auctionens Omkostninger med 32 Rd. 1 Sk., og strax ved dette Skiødes Udstædelse betaler ½ proc. Afgivten 4 Rd. 75 Sk., alt i alt 954 Rd. 76 Sk. Sølv, saa meddeles ham herved paa Forlangende og i Følge allernaadigste Lovgivninger for Auktionsvæsenet, samt i Henhold til Auctionskonditionerne og Stærvboets Hiemmelsbreve, dette vores lovlige Auctionsskiøde til en tryg Hiemmel og Adkomst paa indbenævnte umatrikulerede Sted med tilhørende Bygninger, som Kiøberen og Arvinger maae føre sig til Nytte paa hvilken somhelst lovlig Maade de bedst vide ville og kunne, alt uden lovlig Paatale af nogen nu eller i Tiiden.
Dets til Bekræftelse under vore Navne og Signeter, idet det vorder bemærket, at Auctionen er afholdt efter Reqvisition af Skifteforvalteren i afg. Anders Nielsen Møllers Stærvboe.
Datum Thisted den 23 Junii 1821.
Lützhøft Toft

I Anledning af denne Handel er mig leveret til Distriktets Fattige Intet.
C. B. Carstensen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting 26 Junii 1821.

Nota. Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotocols Udvisende bemærkes:
1. at afdøde Anders Nielsen Møllers Adkomst paa indbenævnte umatrikulerede Huus, anført i Conditionernes 1ste Post under a ei vedbørlig er legitimeret, efterdi hans Sælger ikke har ladet læse nogen Hiemmel for sig og
2. at benævnte Anders Nielsen Møller ingen tinglæst Adkomst har paa indbenævnte stk. Pakhus, anført i Conditionernes 1ste Post under c.

Thisted den 26 Junii 1821.
Toft

- - - - - - - - - - - - - -

PANTEBREV.
Undertegnede Controlleur Carl Lauritz Bolvig af Klitmøller tilstaaer og hermed vitterliggjør at være skyldig til Kammerraad Procurator C. Lykke i Thisted den Sum 800 Rdl., skriver Otte Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, hvilken Kapital jeg forpligter mig til skadesløs at tilbagebetale til hvilken 11 Juni eller 11 December Termin god Betalingstid, hvortil samme et halvt Aar forud lovlig opsiges og imidlertid svarer jeg deraf i aarlig Rente 4%, som betales med Halvdelen i hver Termin.
Til Sikkerhed for Kapital, Renter og skadesløse Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret mit efter Skjøde af 24 Juni 1836 eiende og iboende Sted i Klitmøller By, Thisted Amt, med Bygninger og underliggende Eiendom, som nu under Matr. No. 12a staar for nyt Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 11/4 Alb., Gl.skat 1 Rdl. 11 Sk. privilligeret paa forhen umatriculleret Jord, ligesom jeg ogsaa pantsætter med samme Prioritet ald min uden og indendørs Besætning.
Udebliver Renten over Forfaldstid er Kapitalen strax og uden Opsigelse forfalden og underkaster jeg mig i Søgsmaalsfald den i Forordningen 25 Januar 1828 foreskrevne hurtige Retsforfølgning.

Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted, den 9 Juli 1865.
Carl Lauritz Bolvig

Til Vitterlighed
Skibsted C. Sønderbeck

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting den 11/7 1865.

- - - - - - - - - - - -

Dette Ark Stempelpapir henhører til vedhæftede Kjøbekontrakt af 13 og 17 d.M. imellem Toldforvalter Bolvigs Enke Ingeborg Bolvig og Teglbrænder Henrik Bekker angaaende Eiendommen Matr. Nr. 12a og c i Klitmøller for Kjøbesum 4200 Kroner.
Kontrakten og Papiret er mig forelagt i Dag.

Herredsfoged Kontoret i Thisted d. 22 Maj 1875.
P. H. A.
Lomborg

Imellem undertegnede cand jur. Oluf Lykke og Teglbrænder Henrik Bekker af Saarup er indgaaet følgende foreløbige Kjøbekontrakt.

Jeg Oluf Lykke sælger herved efter Bemyndigelse fra Enkefru Bolvig i Skagen de af hendes afdøde Mand Toldforvalter Carl Lauritz Bolvig eiede Eiendomme i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, Thisted Amt, som bestaaer af:

1, Matr. Nr. 12a af Hartk. 1 Skp. 2 Fdk. 11/4 Alb., Glskat 1 Rd. 11 Sk.
2, Matr. Nr. 12c af Hartk.3 Skp. 11/4 Fdk. Glskat. 57 Sk.
tilligemed Klitskifte i Vester Vandet Klit og Andel i en Fælledslod i samme Klit - til Henrik Bekker af Saarup paa følgende nærmere Betingelser og Vilkaar:
1, De solgte Eiendomme modtages af Kjøberen til førstkommende 1ste November d. A. og staar Bygningerne forinden for Kjøberens Regning og Risiko, saa at han i Tilfælde af Ildsvaade er berettiget at hæve sammes Assurancesummer.
2. Med Eiendommene følge samtlige Bygninger og dertil hørende mur og nagelfaste Gjenstande, derunder Kakkelovne, Komfure etc., for saavidt samme ikke maatte være afsatte af og tilhørende Lejeren, Controlleur Skak.
3. Kjøberen forpligter sig til at betale 4200 Kroner, er to og fyrretyve Hundrede Kroner, for de hiemlede Eiendomme, saaledes at Kjøbesummen for Matr. Nr. 12a ansættes til 2800 Kr. og for Matr. Nr. 12c til 1400 Kr., heraf betaler Kjøberen til 11te Decbr. d. A. ialt 2000 Kr. eller paa forbemeldte Eiendom 1400 Kr. og paa Matr. Nr. 12c 600 Kr. Resten af Kjøbesummen 2200 Kr. afgjøres ved Udstedelse af Obligation eller Overtagelse af de i Eiendommen værende Prioriteter.
4. Kjøberen indtræder i Controleur Bolvigs Rettigheder overfor Toldkontrolleur Skak og derhos overtager han og betaler særskilt den indavlede Sæd, som til 1ste Novbr. maatte blive overleveret af Lejeren.
5. Samtlige Skatter og Afgifter saavel Kongelige som kommunale tilligemed Brandpenge, som paahvile Eiendommene og forfalder til Betaling i indeværende Aar, er Kjøberen uvedkommende. Ligeledes er han berettiget til at erfare thinglæste Skjøder paa begge Eiendomme uden at bekoste Udgifterne til stk. Papir.
6. Med Eiendommene overdrages iøvrigt samtlige tilhørende Tiendeparter, forsaavidt saadanne maatte være Eieren overdragne.

Jeg Henrik Bekker erkjender herved, at have indgaaet nærværende Kontrakt, som jeg bepligter mig til punktligt at opfylde og om forlanges at sikre ved fornøden betryggende Selv skyldner Caution.
f. T. Thisted d. l3de Maj 1875.
Oluf Lykke Henrik Bekker

Til Vitterlighed
C. H. Kjersgaard

Idet undertegnede Enkefru Bolvig, som ved oprettet Testament har overtaget Boet efter min afdøde Mand Toldforvalter C.L. Bolvig herved retshaberer nærværende Kjøbekontrakt, befuldmægtiger jeg herved Sagførerfuldmægtig cand. jur. O. Lykke i Thisted til saavel at modtage Rigtighed for Kjøbesummen i Henhold til 3de Post som til paa mine Vegne at udstede Skjøde til Kjøberen.
Skagen d. 17 Maj 1875.
Ingeborg Bolvig
født Trane
m. f. P.
Til Vitterlighed
Erik Nielsen
Byfoged – Lodsoldermand

- - - - - - - - - - - -

SKJØDE.
Da Kjøbesummen efter ovenmældte Contrakt nu er afgjort dels ved kontant Betaling og dels ved Overtagelse af Prioritetsgjæld, skjøder og overdrager undertegnede Sagfører Lykke til Henrik Bekker i Henhold til ovenstaaende Fuldmagt paa Eierinden Enkefru Bolvigs Vegne begge de afdøde Toldforvalter Bolvig tilhørende Eiendomme med Jorder Matr. Nr. 12a af Hartk. 1 Skp. 2 Fdk. 11/4 Alb, Glskat 1 Rd. 11 Sk., samt Matr. Nr. 12c af Hartk. 3 Fdk. 11/4 Alb., Glskat 57 Sk., alt beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, ligesom et Klitskifte og Andel i Fælledslodder sammesteds, tillige med de paa nævnte Eiendomme værende Bygninger med fast tilbehør, hvilket Alt skal tilhøre Kjøberen Henrik Bekker med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed afdøde Toldforvalter Bolvig hidtil har tilkommet bemeldte Eiendomme.

Thisted d. 20de Decbr. 1875.
Oluf Lykke

- - - - - - - - - - - -

L.N. 1002 den 31/1 1915

Skøde
Undertegnede Husejer Kristian Larsen af Klitmøller sælger, skjøder og endelig overdrager herved til Fisker og Husejer Anders Kr. Kristensen af Klitmøller den mig ifølge thinglæst Adkomst tilhørende Ejendom beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under:
Matr. Nr. 12a af Hartkorn 1 Skp. 2 Fdk. 1¼ Alb.
Matr. Nr. 12c af Hartkorn 0 Skp. 3 Fdk. 1¼ Alb.
Matr. Nr. 13c af Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. ½ Alb.
samt et Klitskifte i Vester Vandet Klit og Andel i en Fælleslod i samme Klit, tilligemed Anpart i Kongetiende til bemeldte Matr. Nr. 13c,
med paastaaende Bygninger, mur- og sømfast Tilbehør, herunder Kakkelovne, Komfurer og Grubekjedler, al udendørs Besætning af levende og døde Ting, Avl og Afgrøde samt Gødning. –
Handelen er i øvrigt indgaaet paa følgende nærmere Betingelser og Vilkaar:
Ejendommen overtages straks af Køberen og staar fra Dato for Kjøberens Regning og Risiko, hvorfor han ogsaa i Ildebrandstilfælde hæver det Solgtes Assurancesummer. –
Alle af Ejendommen fra Dato forfaldne Skatter og Afgifter betales af Køberen. –
Købesummen er 8.500 Kr., skriver Otte Tusinde, Fem Hundrede Kroner, der berigtiges dels ved, at Køberen overtager den i Ejendommen indestaaende Gæld til Kreditforeningen i Viborg, stor 4000 Kr., hvorved bemærkes, at det paa Gælden Afdragne, og Reservefondsanpart tilfalder Køberen, dels ved at han overtager den i Ejendommen indestaaende Gæld til Henrik Bekker, stor 1000 Kr. og dels ved kontant Betaling af Restsummen.
Alle med Handelen forbundne Papirsomkostninger.
Og da jeg, Kristian Larsen, er fyldestgjort for Overdragelsen, saa skal den solgtew Ejendom herefter tilhøre Køberen som hans retmæssige Ejendom med de samme almindelige Herligheder, Rettigheder og Byrder, hvormed den har tilhørt tidligere Ejere, hvorhos indestaas for Vanhjemmel ifølge Loven, og idet bemærkes, at Ejendommen er tiendepligtig.

Jeg, Anders Kr. Kristensen, erkender at have indgaaet foranstaaende Handel paa de anførte Betingelser og Vilkaar. –
Saaledes udstedt vidnefast. –
Thisted, den 30’ December 1915.
Som Kjøber: Anders Christian Christensen
Som Sælger: Chr. Larsen
Til Vitterlighed om Underskrift og Datering: A. Gade B. Christensen.

Reg. Nr. 104/1909 Vurderingssum: 6.000 Kr.
Skatterne er betalt indtil April Termin 1915 inklusive.
Thisted Amtsstue, d. 31’ December 1915
Mortensen Fm.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 18’ Januar 1916 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred Nr. 3/453
A. Conradt-Eberlin

Kr. 26,00
Toti Seks Kroner

- - - - - - - - - - -

Strandkontrolløren i Klitmøller
af Niels Geert Bolwig og Mikael Venge


Vendsyssel, Thy og Hanherreds barske, storslåede kyster mod Vesterhavet var endnu i begyndelsen af 1800-tallet skueplads for en betydelig skudehandel og bød samtidig forvorpne smuglere de bedste vilkår. På toldkammerer i Thisted var man klar over miséren, og i 1819 indsattes en lokal klitbonde som strandtoldbetjent i Klitmøller, men hans indsats viste sig lidet effektiv. Det hører til sjældenhederne, at de handlende ligefrem gør ophævelser over, at statskassen snydes, men i 1835 klagede købmandslavet i Ålborg over den ubillige konkurrence, som smuglerier på Vesterhavskysten påførte dets medlemmer. Man gjorde opmærksom på, at næppe en tiendedel af det ind- og udførte blev fortoldet, og ni købmænd bevidnede, at der var blevet givet dem tilbud på toldfri leverancer af sukker, kaffe og andre varer . Klagen havde virkelig effekt, og i de følgende år indsatte Generaltoldkammeret toldere langs hele Vesterhavskysten.
På Hillerslev-Hundborg herreders forstrande med bopæl i Klitmøller beskikkedes den 31. oktober 1835 Carl Bolwig (1806-1875) som strandkontrollør, efter at den uduelige strandtoldbetjent var afskediget. Hermed havde man øjensynligt fundet den rette mand til den rette post. Allerede i samtiden gik der frasagn om den brave strandkontrollør i Klitmøller og hans heroiske kamp mod smuglerne, og efter sin død blev Bolwig nærmest en myte. På de følgende sider skildres hans levned, som det tegner sig, når man med opladt, men nøgternt sind dykker ned i arkiverne.


Carl af Tveden - uægte
Carl Bolwigs fader hed Lauritz Bolwig (1777-1849), og han viser sig at udgøre et mindre mysterium. Slægten Bolwig var en velstående godsejerslægt, og Lauritz Bolwig fødtes som ældste søn af herremanden på Bøgsted ved Hjørring, ritmester Enevold Bolwig. ) Hans to yngre brødre gjorde karriere, den ene som godsejer og branddirektør på Hjørringegnen, den anden som brygger og rodemesrer i København. Strandkontrollørens fader, herremandens ældste søn, ser derimod ud til at have været et sært udueligt væsen. I en sen opregnelse hedder det vistnok om ham: ”men den stakkels dreng havde intet nemme og lærte intet”. Man kan gisne om det er ungdomssløvsind eller en anden defekt. Er faktum er, at fødslen af den lille Carl - og den besvangring, der må antages at være gået forud - er noget nær den eneste aktive handling, som Lauritz Bolwig ser ud til at have begået i hele sit lange liv.
Om denne skelsættende begivenhed vides kun, at den fandt sted efter en større omvæltning indenfor familien Bolwig. I 1804 solgte den gamle ritmester Bøgsted for 51.441 rigsdaler til et konsortium ledet af en af tidens jordspekulanrer, kammerråd Arenth Rasmussen, kaldet herregårdsslagteren. Året efter i 1805 sørgede samme Rasmussen for, at det noget mindre gods Lengsholm blev solgt til Knud Bolwig, Lauritz Bolwigs yngre broder, der på denne måde fik foden under eget bord og snart indtog sin plads indenfor Vendsyssels kleresi af godsejere. Prisen for Lengsholm var 12.000 daler. Broderen i København er vel også blevet forsørget. Han ejede en gård på Gammel Torv, hvor den gamle ritmester i øvrigt døde hos sin søn i 1817. Øjensynligt var der tale om en større familierokade, hvor man fornemmer, at ikke mindst den snilde kammerråd Rasmussen havde en finger med i spillet.
Men nu Lauritz, oftest ganske uformelt kaldet Lars, som vi har udråbt til familiens sorte får? Også ham blev der naturligvis tænkt på, men i en mere beskeden målestok. Dagen før købet af Lengsholm blev gården Overskov ved Åsred øst for Hjørring solgt til ham for 2.750 rigsdaler. I kølvandet på landboreformerne foregik der i disse år en vældig handel med tidligere fæstegods, der solgtes til selveje, og her fandt man altså en passende ejendom, som Lauritz Bolwig kunne overtage. Det virker, som om han håndfast blev ”anbragt” for, at han dog kunne være forsørget.
Håbet om, at Lauritz skulle finde sig til rette på det ganske anselige og næsten standsmæssige Overskov, blev dog ikke indfriet. For det første indtraf nu den omtalte, skelsættende begivenhed. Lauritz var på dette tidspunkt sidst i tyverne, og man kan gætte på, at han efter familierokaden har fået lidt længere tøjr. I hvert fald lykkedes det ham under ukendte omsrændigheder at plante spiren til den lille Carl, den senere strandkontrollør.
Carl blev vistnok født den 11. oktober 1806 og døbtes i hvert fald ubestrideligt den 9. januar 1807 i Karup kirke ved Sæby. Moderen hed Ane Chrisrensdatter (1778-1836). Hun var altså Lauritz Bolwigs jævnaldrende og nærmest en gammel pige, selv om man i en nøjsom tidsalder yndede de såkaldte lange forlovelser. Forældrene var dog ikke gift. Man aner en mindre skandale, men der forekom trods alt, og vi indskyder hastigt, at Lauritz og Ane faktisk blev gift på et senere tidspunkt, om end muligvis først efter mange års forløb.
Det besynderlige er den måde, hvorpå den lille Carl fremtræder i kirkebogen. ”Carl af Tveden – uægte”, står der. Den uægte fødsel tog man ad notam, begge forældre synes dog at have medvirket ved dåben. Mysteriet består i det gådefulde Tveden. Mærkværdigvis synes kammerråden, hvis karakteristiske profil allerede er tonet frem et par gange i baggrunden af denne skildring, at have boet med sin familie på gården Tveden, der ligger 3-4 km nordvest for Karup kirke. )Da Arenth Rasmussen i 1812 fik døbt sin egen lille søn i Karup kirke, omtales han på samme måde som ”Julius af Tveden”. Har den formående kammerråd, som allerede havde ordnet Bolwig’ernes salg og køb af ejendom, også tager hånd om familie-skandalen og diskret installeret moderen på Tveden, hvor lille Carl er kommet til verden? Alt dette kan vi kun gisne om. Sikkert er dog, at den vordende strandkontrollør fødtes på et af de skønneste steder i Danmark, hvorfra der er vid udsigt over Vendsyssels bakker og dale.
Om forældrene levede sammen på dette tidspunkt er vel tvivlsomt, men senest i 1810 er Lauritz, Ane og Carl velsagtens blevet forenede og udgjorde herefter en lille familie. I 1810 solgte Lauritz Bolwig nemlig Overskov og erhvervede i stedet et hus i Sdr. Bindslev, som ser ud til at have været Ane Christensdatters fødeby. Lauritz og Ane er altså blevet installeret i beskedne omgivelser i denne vendsysselske landsby, hvor de har boet omgivet af hendes familie. Men i 1817 blev huset i Sdr. Bindslev solgt. Måske er der tilflydt Lauritz en arv efter faderens død samme år?
Endelig fandt familien sit blivende sted. Den gamle herregård Bangsbos jorder blev udstykket i disse år, og Lauritz Bolwig erhvervede en parcel af udstykningen, et skovløberhus i Bangsboskoven, hvor Carl Bolwig voksede op. )Forandringen medførte, at han blev konfirmeret 1821 i Flade kirke ved det senere Frederikshavn. Familiens hjemsted angives her meget træffende ”Skoven”. En opvækst ved Bangsbo strand rimer desuden fortræffeligt med de færdigheder i at ”plaske husvant til søs”, som den senere strandkontrollør og forbjerger i redningsvæsener uomtvisteligt besad. Vi noterer, at konfirmanden fik prædikatet duelig i kristendomskundskab og sædelig i opførsel. På moderne dansk: en god dreng.
Her på Bangsbo strand døde Ane Christensdatter Bolvig i 1836. Strandkontrollørens moder gik altså i sin grav som ægteviet hustru. Til overflod oplyses der i kirkebogen, at hun var gift med ”indsidder Lars Bolwig på Bangsbostrand”. Indsidder er på landet det ydmygste af alt. En familie, der vel opretholder egen husholdning, men ikke selv ejer sin bolig. Måske var ægteparret under Anes sygdom flyttet fra skovløberhuset? Afgrunden mellem den vendsysselske herregård, Lauritz Bolvigs rige barndomshjem, og gården, senere huset og velsagtzens til sidst Hytten syd for Frederikshavn må efter tidens Forhold betegnes som lidt at en déroute, men vi stoler på, at den nu voksne Carl har været sine forældres håb og støtte.

Klitmøller
Så vidt den mystiske barndom. Vi kan blot konstatere, at den senere strandkontrollør førte en blandet bagage af fornemme aner og sundt bondeblod med sig. Den voksne Carl Bolwig dukker op som ugift told- og konsumtionsbetjent i Vejle i 1831, hvor han boede i Consumtionshuset i Søndergade, altså nærmest på en kaserne.
I ansøgningen kommenterer han diskret sin baggrund: ”født af agtbare, men uformuende Forældre måtte jeg tidligt drage ud fra mit Fædrendehjem”. Det fremgår videre, at han kom ud at sejle, at han havd e bestået navigationseksamen, og at han i et år havde virket som skipper i Frederikshavn. Som begrundelse for ansøgningen angiver han, at han ”stedse har næret en særdeles attrå efter at blive ansat i toldfaget”. Den virkelige sammenhæng er nok den, at farbroderen i København i 1827 havde opgivet sit bryggeri og i 1829 blev ansat som toldbetjent. Åbenbart havde familien forbindelser, og mon ikke Carl har skrevet sin ansøgning i vished om, at den nok ville blive imødekommet? Når han netop ansøgte om at blive undertoldbetjent i en af rigets købstæder, virker det, som om stillingen i Vejle allerede er blevet stillet ham i udsigt.
Hele hans voksne liv, som vi kan følge, udspiller sig herefter indenfor toldvæsenets rammer. Fire år efter sin selvstændige entré i historien giftede han sig med den syv år ældre Ingeborg Thrane fra Skagen (1799-1887), der var enke efter en kollega, toldbetjent Andreas Røn. Den store lidenskab har der altså næppe været tale om, men velsagtens om et fornuftsparti. Carl Bolwig stod overfor et afgørende spring i sin løbebane, hvor en ordnet husførelse måtte anses for påkrævet.
Det var altså som nygift, at Carl Bolwig den 1. december 1835 tiltrådte stillingen i Klitmøller. ) Et morsomt vidnesbyrd om hans virksomhed som nyankommen findes i en særpræget vejrjournal, som blev ført af Klitmøllers førende reder i 1830’erne, Christen Pedersen Hausgaard. Under den 13. august 1836 hedder der: ”Den dag bløu inspeseret her i huuset af P. Nyborg og controlørebetienten Bolwig efter kontrebang-vare og hos Anders Dragsbech”. )Åbenbart anvendte man endnu den franske udtale af ordet kontrebande. Måske betroede han ikke vejr-journalen sine fjendtlige følelser, men vi vælger at tage Hausgaard på ordet, når han noterede sig toldinspektionen tilsyneladende velvilligt, som om skorstensfejeren havde været på besøg. Velviljen kan selvfølgelig også skyldes, at tolderne ikke fandt smuglergods.
Der gik senere frasagn om Bolwigs kamp for ar finde en bolig, der blev saboteret af træske modstandere i det storsmuglende klitmiljø. Zises læsere bliver ikke sparet for et par af disse skrøner, men her forsøger vi endnu at holde benene på jorden. Det er notorisk, at Bolwig umiddelbart efter ankomsten til Klitmøller erhvervede sig den ejendom, som hans forgænger havde boet i, og hvor han og Ingeborg blev boende indtil 1870. Ejendommen er nu forsvundet, men kendes fra et gammelt fotografi.
Ved folkerællingen 1840 får vi lejlighed til at kigge indenfor i denne bolig, det såkaldte 10. hus i Klitmøller, som det viser sig, at Bolwig delte med en større husstand. Ægteparret Bolwig havde både hans gamle fader, Lauritz på 65 år, som vi allerede kender, og hendes gamle moder på 75 boende, desuden to tjenestefolk, en mandlig tjenestekarl og en ung tjenestepige. Altså seks voksne personer. Lauritz Bolwig tilbragte hele sit otium hos sønnen og endte sine dage 73 år gammel i Klitmøller i 1849. Svigermoderen var død året før. Til gengæld ses det i folketællingerne, at ægteparret også havde plejebørn boende. Der har altså været mange munde ar mætte i strandkontrollørboligen. Man forstår, at Carl i 1839 indsendte en allerunderdanigst promemoria, der lød: ”forund mig et lille tillæg til lønnen”. )
Vi antager, at han umiddelbart efter moderens død har hentet sin fader, hvis midler vel trods alt kunne bidrage til husholdningen i det barske Klitmøller, selv om Carl i sin ansøgning fra 1830 havde anført, at han var sine gamle forældres eneste støtte. Generaltoldkammeret bidrog med et lån på 320 rigsbankdaler, der dog var betalt tilbage i 1845.
Uden at de nærmere omstændigheder kendes, må vi konstatere, ar Bolwig kom til at sidde i en solid ejendom med et jordtilliggende, som det var nødvendigt for at føre en passende husholdning. Et særligt virkefelt, som utvivlsomt bidrog til at styrke hans lokale renommé, fandt han som for-bjerger i bjergelavet. Thisted Amtsavis den 7. april 1846 indeholdt en begejstret omtale af strandkontrollørens indsats som redningsmand, der nærmest må opfattes som et vink til myndighederne om, at Bolwig havde fortjent samme hæder, der netop var overgået nogle redningsmænd ved Blokhus.
Den anonyme skribent, hvis bidrag Amtsavisen lidt forbeholdent gengav under overskriften: ”Forlangt Indrykkelse”, dvæler i overstrømmende vendinger især ved Bolwigs indsats den 6. september 1843, da han sammen med otte fiskere fra Vorupør undsatte galeasen Elvina, der var på vej til Stettin med jernbaneskinner. Elvina havde i en forrygende storm knækket masterne, men bragtes flot, da Bolwig sammen med tre unge, ugifte fiskere blev ombord, mens kaptajnen og et antal skadede søfolk blev sat i land. I endnu et begejstret indlæg i Thisted Amrsavis den 11. september 1847 prises hans forsøg med en lille kanon, der kunne skyde en line ud til de skibbrudne. I dette indlæg omtales Bolwig som en erfaren sømand. Kampagnen bar for så vidt frugt, som strandkontrolløren virkelig i 1851 blev hædret med Dannebrogstegnet.
Her ville levnedsskildringen af Carl Bolwig være ebbet ud, hvis ikke han efter sin død havde fundet endnu en enthusiastisk portrættør, som er den egentlige anledning til, at vi blev opmærksomme på hans skæbne. Når vi har gemt omtalen af dette posthume portræt, skyldes det, at forfatterens forsøg på at riste den brave strandkontrollør en minderune virker temmelig svulstigt og heroiserende. Rent ud sagt opfatter vi det snarere som litteratur end som en historisk biografi. Det rummer dog også mange realistiske og tidstypiske træk og fortjener ubetinget at fremdrages netop i dette tidsskrift.

To højremænd
Portrættet af Carl Bolwig og hans heroiske kamp mod smuglerne på den lovløse Vesrerhavskyst er forfattet af Bolwigs yngre ven, politikeren Jens Christian Jagd (1821-1895), der angiveligt lærte Bolwig at kende, da han som 14-årig dreng kom til Vejle. ) At han trådte i forbindelse med strandkontrolløren i det fjerne Klitmøller hænger dog nok i virkeligheden sammen med 1800-tallets grasserende lidenskab for landvindingsprojekter.
Jagd var en af tidens farverige skikkelser, hvis røst hørtes i provisorietidens forfatningskamp. Egentlig var han skolelærer, men havde som ganske ung taget patent på et dampdrevet pumpeværk og drog til England for at uddanne sig videre. Da Treårskrigen brød ud i 1848, vendte han som en god patriot straks hjem for at deltage. Han udmærkede sig som anfører for et frikorps og blev hårdt såret ved Isted. Pyntet med disse laurbær gik han ind i telegrafvæsenet og deltog i anlæggelsen af telegraflinier, også i Vendsyssel, og fra 1858 kastede han sig over udtørringen af Sjørring sø i Thy.
Samtidig havde Jagd indledt en politisk karriere og sad i Folketinget for Svendborgkredsen i de første år under den frie forfatning, men i takt med, at hans interesser rykkede nordenfjords, stillede han op i Thistedkredsen, hvor han blev valgt i en længere årrække. Udtørringen af Sjørring sø var dog tæt på at ruinere ham, og i 1866 måtte han trække sig ud af projektet. Jagds redningsmand blev hans partifælle, den senere kultusminister, Jakob Scavenius, der afkøbte ham det lille gods Egebaksande vest for Thisted, som han dernæst generøst overlod ham i forpagtning. )Velsagtens også takket være sine politiske forbindelser, som under Estrupiatet sad tungt på magten, blev han i 1878 amtsforvalter i Kolding, 1882 i Thisted og endelig 1886 i København, hvor levnedsskildringen af Bolwig må antages at være skrevet.
I Thy kunne Jagd forny bekendtskabet med strandkontrolløren i Klitmøller, hvis da ikke forbindelsen i drengeårene er et litterært kneb, der tillader forfatteren at optræde som fortæller. Beretningen er tydeligt først skrevet efter Bolwigs død. Begge var ivrige højremænd, og ligesom Jagd protegeredes af den formående kultusminister mod diverse gentjenester, stod han antagelig selv i et lignende patroniserende forhold til den kongetro strandkontrollør, som der anes mellem linierne.
Den uægte fødsel omtales naturligvis ikke i Jagds portræt af hædersmanden. I samtidens øjne har pletten næppe været anset for særlig graverende, og om Bolwig følte sig tynget af den, fremgår heller ikke. Jagds ærinde er et ganske andet. Han benytter Bolwigs levned til krasse udfald mod det fremspirende folkestyre.
Efter hans lidt krakilske opfattelse kendetegnedes demokratiet ved, at galehusene fyldtes, mens han som kontrast peger på enevældens samfund, hvor klasserne trivedes i et ”hjerteligt samliv”, men altså kendte deres plads. Den djærve smed, den evig forsorne skomager, den vindige skrædder og den kraftige, af plat humor sprudlende sømand var sympatiske skikkelser efter hans hjerte, mens de unge i 1880’erne prægedes af egenkærlighedens dæmoner og tidens modesygdom, blasertheden. Jagd fremhæver i stedet de gamle dages spænding og lidenskab - og med disse betragtninger har han vistnok forestillet sig at skærpe læserens appetit på beretningen om den heroiske tolder. Portrættet af Bolwig bør utvivlsomt ses som udtryk for et kulturpolitisk højres fribytteriske menneskesyn, præget af en forkærlighed for rask dåd og de gamle dyder.

To smuglerreder
Der har tydeligt været Jagds tanke, at beretningen skulle trykkes. Den blev udstyret med den inciterende titel ”Toldere og Syndere” og krydredes yderligere med et par drabelige smuglerhistorier fra hans barndom i Fredericia. Allerede i de første linier anslås kulørte, populære toner, der skulle fange læseren:
”En skonnert ankrede lidt før solnedgang i Møllebugten, og den kommende nat, der var mørk og sludfuld, skjulte hurtigt både skonnerten og den omgivende kyst”, lyder optakten, og han fortsætter: ”Lidt over midnat kom en række tungt belæssede vogne kørende fra stranden ved Møllebugten hen over dæmningen, der adskilte fæstningsgraven fra Lillebælt”. Historien ender burlesk med en sønderreven buksebag, der afslører smuglernes hovedmand.
Burlesk ender også historie nr. to, hvor den tjenstivrige, patruljerende toldbetjent går glip af en fed slagteko, som en mørk nat smugles ad et vadested over fæstningsgraven. Betjenten afviser ellers indigneret et tilbud om 5 rigsdaler i ”stikpenge” og alle påberåbelser om gammelt venskab fra den formastelige smugler, men må alligevel se koen ”praktiseret bort” og bliver til grin for hele byen. Sympatien i disse historier er i modsætning til den følgende levnedsskildring åbenlyst på smuglernes side.
Efter denne optakt forlægges scenen til Vejle i året 1835, hvor Jagd angiveligt som stor knægt skulle have stiftet bekendtskab med den 15 år ældre Carl Bolwig. Bekendtskabet uddybes dog ikke udover bemærkningen: ”Jeg så Bolwigs mandige ansigt gløde af harme”. Til gengæld giver han en ret indgående skildring af Vejle som et toldsted, hvis toldpersonale ”for størstedelen bestod af ældre, til dels udlevede folk, hvoraf enkelte også muligen fandt deres fordel ved at se igennem fingre med smuglerne, thi det var en velbekendt sag, at ikke få af byens indvånere havde deres indtægt fra denne kilde”. Han tilføjer, at smuglerne i Vejle ”udgjorde en velorganiseret bande, hvoriblandt der fandtes mange smukke og kraftige mænd, hvis djærve, dristige ansigter det var mig en komplet nydelse at studere”. Jagd skildrer videre en lokal kraftkarl i beundrende vendinger. Tør man gætte på Carit Etlar som et litterært forbillede? Måske også Prosper Mérimées eksotiske smuglere, der blev til operaen Carmen.
Kampen mod smugleriet i Vejle måtte næsten anses for tabt, da smuglerne nød borgernes helhjertede støtte og let kunne holde sig skjult. Indtil altså vor helt træder ind på scenen. Baggrunden for hans opdukken i Vejle kender vi ikke. Man kan kun gisne om, at Bolwig ved protektion har fundet sig er levebrød i toldetaten efter at have sejlet nogle år. I hvert fald finder vi ham fra 1831 som konstitueret toldbetjent i Vejle, hvor han gjorde tjeneste under den ligeledes nyudnævnte toldkontrollør Ibsen.
Lars Ibsen steg hurtigt i graderne og blev overtoldinspektør i København. Beretningen følger i stedet hans undergivne, betjent Bolwig. De to toldere skildres som diametrale modsætninger. Ibsen var en stille, fintbygget skikkelse, der virkede på de indre linier, hvor man hurtigt sporede en påfaldende forandring i toldernes embedsiver og agtpågivenhed. Denne fortjenestfulde indsats rækker dog ikke helt for Jagd. ”Bolwig derimod var af en helt anden kaliber”, hedder det med tilfredshed. Vor helt beskrives som ”en kraftig, næsten imponerende skikkelse med et djærvt, åbent ansigt, hvoraf mod og ærlighed lyste”. Øjensynligt forudskikker Jagd hans kommende virke i Klitmøller, da han meddeler om Bolwig, at han løste sin opgave, kampen mod smuglerne, således, ”at selv de forvorpneste af disse lærte at respektere ham”.
Først må vor helt dog igennem megen modgang, ”hvori forbitrelsen, hadet og uviljen brugte ethvert middel, som man turde anvende imod ham”. På en vis selvoplevelse tyder atter Jagds bemærkning om, at hvis et foretagende mislykkedes for ham, ”da kunne man se vidnesbyrdet derom på alle de glade ansigter, som man mødte i løbet af dagen”. Specielt gjaldt dette Bolwigs indsats mod smugbrænderierne på landet, ”der i den grad formindskede statsindtægterne af brændevinsproduktionen, at man nu ville anse det utroligt. Forfølgelsen af disse smugbrænderier var imidlertid både vanskelig og farlig, da hele befolkningen her tog energisk parti imod toldvæsenet og søgte at forhindre opdagelsen af brænderierne, der kun arbejdede om natten i ukendte lokaliteter. På dette område førtes kampen imod toldvæsenet med en ellers ukendt forbitrelse, så at en angiver var genstand for større had og afsky end en overbevist morder”, hedder der fnysende.
Som en ren farce skildrer Jagd en natlig ekspedition, der ender i grøftens ælte, hvor den lille, tykmavede kontrollør C. og den lange, magre, forfrosne toldberjenr N. begge utvivlsomt var kommet ynkeligt af dage, hvis ikke helten Bolwig i sidste øjeblik fik halet dem op. Det er ved denne lejlighed, at Jagd ser Bolwig gløde af harme, da de uheldige helte bliver modtaget af Vejles ”ondskabfuldeste og mest hånlige latter”. Her indskydes dog i al hast en midlertidig happy ending. Vi forstår, at takket være Bolwig blev smuglerier i Vejle en dårlig forretning, ”så at man efterhånden vænnedes til at betale sin skat til statskassen og leve i fred med toldvæsenet”.
Generaltoldkammeret havde ved energiske forholdsregler held til ar gennemføre en lignende forandring de fleste steder. I følge Jagd dog med én undtagelse.

Gensynet
Fredericia og selv Vejle overgikkes utvivlsomt som smuglerrede af det øde, forblæste Klitmøller. Her havde i Jagds skildring egnens med farvandet nøje bekendte sømænd fundet landgangssteder, hvor de kunne lægge til kysten og bringe deres smuglergods i land. Dristige forretningsmænd samlede sig på få år store formuer ved toldsvig, hedder det videre. Som forklaring meddeler Jagd, at strandkontrollørens ringe løn tvang ham til at vælge mellem et liv fuldt af farer og anstrengelser, hvor han tilbragte natten i klitterne, gennempisket af Nordsøens storme, og hvor han i befolkningen ikke kunne vente at finde en eneste ven, eller som alternativ en forholdsvis lykkelig og sorgfri tilværelse, hvor han kunne nyde sin part af det udbytte, der vandtes ved, at han efter datidens anskuelser var den humane embedsmand, der ikke mere end nødvendigt fortrædigede befolkningen.
Vor frygtløse helt valgte naturligvis straks den første kurs efter, at han den 1. december 1835 var ankommet til uriasposten Klitmøller. Jagd beklager, at ”vi i lang tid tabte ham af syne og kun ved tilfældig lejlighed fik en og anden efterretning deroppe fra. Der fortaltes om hårde kampe, som han måtte bestå med smuglerne, så at han i de mørke nætter gik bevæbnet med dolk og pistoler for til enhver tid at kunne værge sit liv”. Der antydes endvidere, at Bolwig som inkarneret højremand efter enevældens fald kom i politisk modsætning til egnens befolkning, også præsterne, embedsmændene og ”den såkaldte dannede klasse”, hvor han ellers kunne have fundet støtte. Jagd nævner som eksempel folketingsvalget 1853, da marineministeren i det upopulære ministerium Ørsted, admiral Bille, var opstillet i Thisted, men led et forsmædeligt nederlag til den narionalliberale H. E. Schack, forfatteren til romanen ”Fantasterne”, som de træske thyboer foretrak. Kun den kongerro Bolwig vovede at tale for admiralen.
Jagd kommenterer også Bolwigs forsøg på at finansiere købet af ejendommen i Klitmøller. I hans fremstilling var det en af egnens rige købmænd, der havde ydet Bolwig et lån. Uheldigvis havde Bolwig netop konfiskeret et stort parti indsmuglede varer, der tilhørte denne købmand, hvorpå han ydmyget strandkontrolløren ved i fuld offentlighed at opsige lånet.
Historien må antages at udspille sig i Thisted, skønt stedet ikke nævnes. Den rimer nu ikke ret godt med det, vi ved om Bolwigs huskøb, og fortsættelsen lyder som en ren skrøne. Jagd krydrer beretningen med en prøvet effekt, den komiske bonde, der udtrykker sig på ravjysk, men er god nok på bunden. Affæren ender lykkeligt, da en af disse nærmest folklorisriske skikkelser, Anders Faddersbøl på Nørhågård, der skildres som tyk og godmodig, træder til og låner ham pengene. Mens bonden med et skælmsk udtryk smiler lunt og ytrer et beroligende: ”A smuler it”, må vor helt knibe en tåre.
Anders Faddersbøl drev i årene 1833-1859 Nørhågård i Sydthy, en af egnens stateligste gårde, og er altså virkelig en historisk skikkelse. Utvivlsomt en solid højremand, siden Jagd fandt på at fremdrage ham, men Bolwigs huslån ydedes faktisk af helt andre uden nogen dramatik. Vi er tydeligt nået ud på myternes overdrev, som når Bolwig i følge en lokal overlevering under krigen 1864 skal have gemt pengene fra alle Thys offentlige kasser og som en anden gøngehøvding have sejlet dem til København om bord på jagten Jørgine Dorothea. )
Den ros skal Jagd have, at han ikke omtaler denne røverhistorie. Derimod dvæler han begejstret ved den ”tumleplads”, som Bolwig fandt i redningsvæsenet. Men hermed har vi foregrebet den happy ending, der allerede forudskikkedes i Vejle, hvor smuglerier fuldstændig ophørte, og ”den vilde, lovløse kystbefolkning efterhånden lærte at se med højagtelse og beundring op til den kraftige mand, der havde bøjet dem alle under sin jernvilje”. Provisorietidens ideal skinner unægteligt igennem, og der er lagt op til heltehistoriens klimaks.
Gensynet mellem den nu fuldvoksne politiker og landvindingsingeniør og den højt fortjente, men lidt miskendte strandkontrollør må antages at have fundet sted i 1858, da Jagd ankom til Thy for at deltage i rørlægningen af Sjørring sø. Man bemærker i forbifarten, at en senere tids sværmeri for sand og klitter absolut ikke deltes af Jagd og hans samtid. Vi citerer:
”Fra Sjørring sø drog jeg igennem de vilde klitter til Klitmøller. Den hele vej var trist og øde, høje sandbakker med dybe kløfter eller af stormen udhulede skrænter afvekslede med udstrakte lavklitter, og kun med lange mellemrum traf jeg hist og her et fiskerhus med en bunke vragstumper udenfor samt et stillads, hvorpå der hængte tørrede havfisk. Ved der at søge nærmere oplysning om vejen forbavsedes jeg ved at bemærke den velvilje, ja endog hengivenhed, hvormed Bolwig omtaltes. Børnene var flere steder opkaldt efter ham, og det blev mig tydeligt, at der var foregået en fuldstændig revolution i denne befolknings forhold til Bolwig.
Endelig nåede jeg da hans hus. Et stendige omgav en lille, mager, sandet haveplet. Nogle galionsfigurer af strandede skibe kiggede op over diget, og et barsk, skrækindjagende hoved gloede ud af selve stendiget. Der var Polyphemos, galionsfiguren af det strandede, engelske krigsskib af dette navn. ) Bag alle disse herligheder lå et lille, fattigt, stråtækt hus, der var Bolwigs bolig, som det havde kostet ham så mange sorger at komme i besiddelse af. Han modtog mig med hjertelig gæstfrihed og glæde over gensynet, og jeg forbavsedes over at se, at han endnu var den samme kraftige personlighed med det djærve, åbne ansigt og det frimodige væsen, der lige så bramfrit som frimodigt og tillidsfuldt skred til enhver handling”.
Det hjertelige gensyn kan dog ikke skjule, at Bolwigs tilværelse i Klitmøller langt fra formede sig som en idyl. Alderen trykkede så småt, men et avancement kom øjensynligt ikke på tale. ”Hans ringe lønning var under den stigende dyrtid stundom ikke i stand til at skaffe ham blot de tarveligste fornødenheder”, hedder det. Jagd fortæller videre den rørende historie om Bolwigs ko, der ”ligesom sin herre måtte tage til takke med uvante retter”, når kogt fiskeaffald bødede på foderets magerhed. Jagd tilbød en vinter Bolwig et par læs hø fra Sjørring sø, men den gamle hædersmand nægtede at modtage gaven. Først ved listigt at overbevise ham om, at han betaler fuld pris for høet, lykkes det, og koen redder livet. Her når beretningen det nærmeste, den kommer i retning af kritik, da Jagd anfører, at Bolwig i sin uafhængighedsfølelse var blevet ”prikken”. Det skal dog næppe opfattes som andet end et udtryk for beundring.
Partipolitikeren noterer også med tilfredshed, at Bolwigs indsats for højrebevægelsen havde sat sine spor. ”På den hele kyst fra Jyllands nordvesrpynt mange mile sydefter var det hans mening og hans stemme, havboen lyttede til, hvad enten det drejede sig om de lokale anliggender eller om rigsdagsvalg, og skønt man vidste, at han i sidstnævnte henseende kun havde ét standpunkt som sin konges tro tjener, så fulgte man ham også deri med blind tillid, og det lød ganske mærkeligt, når man ved rigsdagsvalgene så de store kolonier af havboer komme marcherende hen til stemmepladsen, og den ene efter den anden på spørgsmålet:
Hvem stemmer De på, svarede: ”ligesom kontrolløren!”
Jagd undlader diskret at omtale, at han selv i en lang årrække blev valgt som Thisted-kredsens folketingsmand, og det har utvivlsomt primært været partipolitikken, der knyttede ham til Bolwig. Derimod røber han, at det ikke mindst var hensynet til konen, der fik Bolwig til at ønske sig en bedre lønnet post, der kunne sikre ægteparret en tryg alderdom. Skuffelsen er stor, da embedet som toldforvalrer i Skagen går hans næse forbi, skønt Jagd som medlem af Folketinget har søgt at gøre sin indflydelse gældende overfor generaltolddirektør Sponneck. )
Embeder gik til en af grevinde Danners gamle venner fra teatret, men ti år senere i 1870 blev posten atter ledig, og denne gang fik Bolwig den. Vi kan tilføje, at Ingeborg Bolwig stammede fra Skagen og altså nu kunne vende tilbage til fødebyen som toldforvalterfrue.
De fem år som toldforvalter i Skagen forbigår Jagd udover en bemærkning om, at den kække gamling fortsatte sit tapre virke som redningsmand, ”når under storme og skibbrud de nødlidendes råb lød ind over kysten”. Uhyre passende blev det en af disse heroiske ekspeditioner, der voldte hans død. Efter at han i vildelse har gennemgået sit livs kampe, slutter Jagds portræt patetisk, da han udånder: ”Bolwig stod for sin konge!”
Kilde: zise – Told- og Skattehistorisk Tidsskrift, 23. årgang, 2000, Nr. 3.

Ejendommen i 1930

Maria og Heinrich Becher i gården på ejendommen

Bolvigs minde

Niels Geert Bolwig

Strandkontrollørbolig

Bolvigs underskrift