Matr. nr. 11e,
Tolderstien 4.
Klitmøller.


3/11 1916. Skøde fra Christian Jeppesen til Martin Marinus Vegeberg, der byggede hus paa parcellen matr. nr. 11e.
Martin Marinus Vegeberg (1885-1942) var fisker og gift med Caroline Brund (1888-1963). De boede tidligere paa matr. nr. 10e, Vangsaavej 9.
10/1 1921 solgte Martin M. Vegeberg huset til:
Salmon P. Salmonsen (1881-1962), der var murermester og gift med Karen Marie Salmonsen (1882-1968).
15/5 1937. Skøde fra Anders Chr. Christensen Dragsbæk til Salmon P. Salmonsen paa matr. nr. 11p.
Ejendommen blev overtaget af deres søn:
Christian Filipsen Salmonsen.

- - - - - - - - - - - -

BREV FRA STENBJERG:

Nyt Klitmøllerfartøj i havet fra Stenblerg
Koster 62.000 kr. udrustet med ekkolod og radioanlæg

Vi lever i en tid, da fiskerierhvervet er i rivende udvikling. Der bygges stålskibe til fjernfiskeri, og måske bliver disse skibe fremtidens fartøjer til delvis afløsning at de gængse fiskekuttere, der er bygget af træ, men som alligevel har bestået prøven i en lang årrække.
I alt fald tyder det ikke meget på, at snurrevodskutteren skal forsvinde i nær fremtid, når man hører, at værfterne har fuldt op at gøre med at effektuere ordrerne på nye kuttere flere år frem i tiden.
En krævende opgave
Men har storebror travlt, ligger lillebror ikke på den lade side. Med ”lillebror” menes de små bådbyggerier på Thy-kysten, der leverer havbåde til fiskerne uden havn på den åbne kyst.
Bådbyggeriet, en gren af skibsbygningskunsten, er ikke udsprunget af stammen af store værfter, som bygger fartøjer til storfiskeri. Det er et særegent foretagende, der har mange års erfaring bag sig i at levere brugbare kystbåde, som egner sig til udsætning og landing gennem bråddet under opståede storme.
Bådebyggeren har selv lavet tegning og beregning uden forudgående teoretisk kundskab, så han blev gennem tiden både konstruktør og håndværker.
Det er en given ting, at både, der skal ”strande” hver gang efter endt fiskeri, og som hugger i havstokken, inden de bliver halet op, skal være i besiddelse af evnen til at ”rende i bråd” over revlerne. når det går ind ad, uden at stævnen løber under. Samtidig skal de være sødygtige til havs og kunne ride som en måge på brådsøen.
Det menes - og vist med rette - at de begår sig langt bedre under storm end storkutteren, der er bygget mere rank og stiv, og som følge deraf ikke kan give efter for søens slag.
En krævende opgave er det at bygge sådanne skibe, men den bliver løst af erfarne mestre, som har ry langt ud over landets grænser for deres dygtighed.

En ny båd i havet
”Stenbjerg Bådebyggeri” - sådan står der over indgangen til K. J. Bondes virksomhed, et værksted, der ikke just overvælder den besøgende med sin størrelse, men dog er stort nok til sit formål.
K. J. Bonde er i denne tid i færd med at lægge sidste hånd på en ny havbåd, bestilt af fiskerne Åge Didriksen, P. Hansen og Kristian Salmonsen, Klitmøller. To af Bondes brødre er medhjælpere, hvoraf den ene, Holger Bonde, faktisk er mesterens højre hånd, så uundværlig er han. Det er dygtige håndværkere, derom taler den prægtige båd sit tavse sprog. Den er snart klar til at kunne hales uden fra bådbyggeriet, hvor motoren skal monteres inden turen til stranden.
Båden får en lasteevne af 16 tons, og den måler 37 fod i længden. En 35-40 hk. Hundested-motor skal give den drivkraften. Båden bliver til en pris af 62.000 kr. udstyret med ekkolod og radioanlæg. Arbejdet har stået på et halvt års tid, når båden i næste måned bliver leveret. Bonde beretter, at det er den største kystbåd, der er bygget, men nu bliver de heller ikke større, idet ophalingsspillet ikke kan magte at trække større både op på stranden.
- Båden er så stor at jeg må bryde et stykke af muren ved siden af udfaldsporten til værkstedet for at få fartøjet ud, siger Bonde. Men denne situation var jeg klar over, inden vi begyndte. Desuden har jeg savet hanebjælkerne over og flyttet dem længere op for at få plads til båden i højden. Så er der gjort klar til den næste nybygning, som skal være lige så stor og leveres til Lildstrand.

En vanskelig transport
Men det mest spændende ved bådebyggerfaget er, når båden er færdig og skal til havet på prøveturen, fortsætter Bonde, vognen, som vi plejer at bruge til transporten, er for lille og svag til den tunge båd med motor, så derfor har vi rekvireret en 10 hjuls vogn fra Skive. Falck fra Hurup skal trække båden op på Skive-vognen med kran og iøvrigt besørge bådens rejse gennem byen til stranden. Det koster mig 700 kr. Det bliver altså noget usædvanligt, som skal finde sted, når den nye båd for første gang skal lugte havet. Der vil nok blive stor tilstrømning af tilskuere.

En god læremester
- Hvor længe har bådbyggeriet bestået?
- Jeg begyndte i 1919 efter at have udlært hos længst afdøde bådebygger Chr. Thomsen, Sdr. Vorupør. Han var den første ved kysten, der byggede motorbåde til fiskeri, og han var en foregangsmand på dette punkt. Han eksperimenterede med modeller, indtil han endelig fandt en brugbar model, der egnede sig til bygning af en god havbåd. Han fik forøvrigt diplom i København, da han foreviste sin model i hovedstaden. Jeg fik modellerne hos ham, da jeg selv begyndte, og disse modeller er så gode, at vi stadig bygger efter dem, kun laver vi dem større i henhold til tidens krav. Der er også ændret ved konstruktionen. I begyndelsen byggede vi med spejlgattet agterende. Senere, sidst i tyverne, gik vi over til hækende efter kuttermaner. Der var diskussion mellem fiskerne den første tid om denne ændring. Man frygtede, at bådens stabilitet gennem brændingen ville være forringet, f. eks. troede man, at søen ville begrave agterenden, men det blev ikke tilfældet.
Kystbåden, der bygges i dag, er nærmest en lille kutter med høj lønning og lukket styrehus med rat. Også rattets fremkomst i båden blev mødt med skepsis. Kunne det bruges over revlen i snar vending i stedet for rorpinden? Men det gik dog tilfredsstillende.
Kilde: Aften Posten 9. januar 1960.

Huset er det gule hus