Matr. nr. 11d,
Tolderstien 18
Klitmøller
Sølimitsted nr. 50.


I 1600-tallet ejede Jørgen Lykke til Søgård stedet og fæsteren var:

Christen Christensen Blach (1610-1680). Han nævnes i toldregnskaberne 1661-1706 som skipper. Var gift med Maren Poulsdatter (1611-1696). Deres søn:
Michel Christensen Blach (1648-1727) overtog fæstet 2/3 1677 af Karen Lykke til Søgaard, men stedet kom senere til at tilhøre Faddersbøl gods. Michel Christensen Blach var skipper, skudeejer og strandfoged og gift med Inger Christensdatter Krogh (1651-1729). Der har været drevet en del landbrug, for i 1729 var der en besætning på 4 køer, 15 får, en del lam og 1 svin. Michel Christensen Blachs søn:
Christen Michelsen Krogh (1690-1742) blev næste fæster. Stedet ejedes da af Nandrup gods, og fæstebrevet lyder saaledes:
”Jeg Olluf Krabe til Bine, Nandrup, Søding og Hesselreed Gaarde, Kongl. Mayst. Etats og Justits Raad giør bekiendt, at jeg under skrefne dato hafver stæd og fæst Christen Michelsen Krog min tilhørende huuse i Klet Møller, som hans Fader I boer og til samme godvilligen opladt hafver, hvilken Huus hand beholder hans Lifstiid med den Condition, at hand holder samme huus og bygninger forsvarlig ved lige og forbedring som det sig bør, svarre aarlig landgilde til mig eller Ordre til hver Martini 2 Rd. 3 Mk., siger 2 Rd. 3 Mk., udi klingende Mønt, som hans Fader gifvet hafve for samme sine Forældre saa lenge de lefver med nøyagtig underholdning, og naar de ved døden afgaar en skichelig begrafvelse og i det øvrige retter og forholder sig efter hans Kongl. Maysts. Love og forordninger og mig som sin hosbonde hørrig og Lydig, alt under denne sin fæstes forbrydelse, til stadfæstelse under min haand og Zignet.

Nandrup d. 26 february Anno 1722
O. Krabbe

Christen Michelsen Krogh var skipper og medejer af sandskuden ”Jomfru Marie”. Han blev 1720 gift med Ane Marie Christensdatter Draxbech (1693-1761).
Den 2/12 1755 fik sønnen Christen Christensen Krogh og svigersønnen Peder Christensen Brandi fæstebreve paa ejendommen.
Christen Christensen Krogh (1732-1801) var husmand. Blev gift første gang 1762 med Bodil Kirstine Andersdatter Søe (1732-1789) og anden gang 1790 med Karen Christensdatter Krogh (1754-1836).
Peder Christensen Brandi (1728-1801) var strandfoged, skipper og medejer af sandskuderne ”Sct.Anna” og ”Sct. Peter”. Gift med ovennævnte Christen Michelsen Kroghs datter, Inger Christensdatter Krogh (1729-1800). Peder Christensen Brandis del af ejendommen blev iflg. fæstebrev af 20/11 1782 med Faddersbøl gods overtaget af sønnen:
Anders Pedersen Frost Brandi (1760-1826), der desuden ved Christen Christensen Kroghs død overtog dennes part af ejendommen. Stedet kom senere under Nørhaagaards gods, men i 1813 var Anders Pedersen Frost Brandi selvejer. Han var skipper og blev 1782 gift med Anne Svendsdatter Krogh (1758-1842). Nævnes 1800 som skoleholder: ”ej Seminarist, men en duelig Skoleholder, Løn 10 Rd., over 20 Børn”.
En søn:
Anders Andersen Frost Brandi (1792-1825) fik 23/2 1819 skøde på ejendommen. Han var skipper og skudeejer, forliste med skuden ”aabet” ved Norge. Var gift med Karen Marie Christensdatter Dragsbech (1795-1875), som blev gift anden gang 1828 med:
Christen Christensen Kjær (1802-1876). også kaldet den yngre. Han var husmand. 22/7 1843 tegnede han brandforsikring paa huset:
Ejes og beboes af Christen Kjær.
a. Huuset i Øster og Vester 22 fag 9 al. dyb, fyrre under og overtømmer, klinede Vægge, deels beklædt med fjæl og Straaetække, indrettet til 2 Stuer, Kamre, Kiøkken og Bryggers, samt Loe, Lade, Fæehuus og Faarestie. I 7 fag er fjæle Gulv og over 13 fag er Loft, og i Huuset 2 Bielægger Kakkelovne, og en Indmuuret Kobber Kiedel paa 1/2 Td., forsvarlig Skorsteen og Baggerovn.
Taxeret til N. V. 340 Rd. er Sølv 340 Rd.
b. en udbygning i Nord fra Lit. a, 4 fag 7 al. dyb, fyrre under og overtømmer, klinede Vægge og Straaetag, indrettet til Kamre med fornødne Vinduer og Døre, samt fielle Gulv og Loft 60 Rd.
400 Rd.
Forsvarlig mod Iidsfare og ej tilforn forsikret.

I 1855 blev brandforsikringen fornyet:
Nr. 1542/3. Et Huus eies og beboes af Christen Christensen Kjær og forsikret under Nr. 54-54 for 400 Rd.
a. Stuehuset i Øst og Vest 340 Rd. uforandret.
b. En Udbygning i Nord fra Lit. a 60 Rd. uforandret.
c. En Qvist i Lit. a mod Syd 3 Fag 9 Al. dyb. Fyrre over og Undertømmer, Bindingsværk med Mur, beklædt med Brædder og Straaetag, indrettet til Sovekammer, blev taxeret til 100 Rd. Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen forsikret for 400 Rd., og nu for 500 Rd.

Tiendeliste, Kirkeprotokol:
1862, Matr. nr. 11, Klitmøller. Christen Kjær, 0-2-1-2.

9/1 1869 solgte Christen Christensen Kjær ejendommene matr. nr. 11 og 41 til:
Jens Mortensen Frost, født 1839, gift med Kirstine Jensen, født 1843 i Vang. Han var fisker og landmand. Blev ansat som bådmand ved redningsvæsenet i 1870 og beklædte denne stilling til 1902, da han tog sin afsked på grund af alder. Han havde deltaget 13 gange med redningsbåden og 12 gange med raketapparatet i redningen af 184 skibbrudne, og var dekoreret med dannebrogskorset og jubilæumsmedaljen
16/3 1870 købte han parcellen matr. nr.38c i Klitmøller af Niels Toftdal.
Jens Mortensen Frost byggede nyt hus syd for det gamle. Det nye hus fik matr. nr. 11a og det gamle matr. nr. 11d.
3/3 1911 solgte Jens Mortensen Frost matr. nr. 11d, 38c og 41a til:
Christian Jeppesen (1882-1966), født i Baun, gift med Pouline Christine Jensen (1884-1961), født i Torp ved Hanstholm. Christian Jeppesen var landmand og vognmand. Tjente nogle år hos Niels Immersen Mortensen på matr. nr. 13 i Klitmøller, efter hvem han overtog kørselen med dagvogn til Thisted. Da rutebilen Klitmøller-Thisted begyndte o. 1918 opgav han at køre dagvogn og i stedet kørte han fisk m.m. til Thisted. Han solgte af og til en byggegrund og prisen var 250 kr. uanset størrelsen, og i købesummen var medregnet sagførersalær samt kaffe på Landmandshjemmet i Thisted. I 1925 flyttede familien Jeppesen til Thisted, hvor Chr. Jeppesen i mange år drev vognmandsforretning, og den 14/7 1925 solgte han matr. nr. 11d, 38c og 41a samt den til matr. nr. 11d hørende andel i matr. nr. 76 til:
Anders Andersen, født 1875 i Vang, gift med Elvine Jensen (1879-1957) fra Vang. Anders Andersen var slagter og han døde i Klitmøller i 1928.
4/1 1932. Skifteudskrift som adkomst for Anders Andersens enke Elvine Andersen, f. Jensen, på matr. nr. 11d, 38c, 4la og 11n.
3/8 1932. Skøde fra Elvine Andersen på ovennævnte ejendomme til:
Mads Pedersen.
20/9 1934. Fogedudlægsskøde til Anders Chr. Christensen Dragsbæk, der boede på matr. nr.38v, på matr. nr. 1d, 38c, 38u, 38z og 41a.
7/2 1935. Skøde fra Otto Dragsbæk til Anders Chr. Christensen Dragsbæk på matr. nr. 38y.
29/8 1936. Skøde fra Otto Dragsbæk til Anders Chr. Christensen Dragsbæk på matr. nr. 11b.
Huset på matr. nr. 1d var udlejet i mange nar, hvorefter Anders Chr. Christensen Dragsbæk solgte det til:
T. Jørgensen, forretningsfører i Thisted, der i 1965 var ejer af matr. nr. 11d. Han ombyggede huset til 6 lejligheder. Huset fik navnet ”Klitgaarden”.
11/12 1970 solgte T. Jørgensen matr. nr. 11d til:
Tage Bangsgaard, mejeribestyrer i Thisted. Han solgte i 1979 matr. nr. 1d til:
Palle Vestergaard Jensen.
!995. Ejer: Carsten Fode.
- - - - - - - - - -


- - - - - - - - - -
Underskrevne Anders Frost Brandi, boende ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn, kiendes hermed og Vitterliggiør, at være skyldig til min Sogne Præst Nicolai Eeg i Aggerholm Præstegaard 70 Rdl., skriver halvfiersindstyve Rigsdaler, som hand i reede Penge haver laant mig, og af hvilken Capital jeg Aarlig skal svare i Rente 4re Procento til hver Snabsting og efter fierdingaars Opsigelse før Snabsting forpligter jeg for mig og Arvinger skadesløs udbetaling af Capitalen med alle sine forfaldne Renter.
Og til ydermeere Forsickring for Velbemeldte min Creditor, Pandtsætter jeg ham med første Prioritets Ret min Packboe, bestaaende af 5 Bindinger, der ligger udi et med min Farbroder Christen Brandis 3de Bindinger, der ligger ved Vester Enden og udgiør lige med mine 5 Bindinger 8 Bindinger i een Længde, hvoraf de Fem Østerste Bindinger, som tilhører mig, herved Pantsættes med første Prioritets Ret, desuden Pantsætter jeg mit 8te Dags Stueuhr og en Jern Bielægger Kackelovn, der staaer i min Daglig Stue, ligeledes med første Prioritets Ret, hvilket alt som ovenanført er, skal være min Creditor et vist og fast Pandt for ovenmelte Capital 70 Rdl. med Renter, saalænge samme hos mig indestaaer. Og tillader jeg giærne, at denne min Pante Obligation uden nogen Kald og Varsel til mig maae Thinglyses og Protocolleres, naar hand det behager.
Dette til Stadfæstelse haver jeg ey alleene underskrevet egenhændig, men endog formaaet Velagte Jens Tøfting i Østervandet og Christen Steentoft i Vester Vandet med mig til Vitterlighed at underskrive og forseigle.
Klitmøller d. 27de Febr. 1783.
A. Frost Brandi

Til Vitterlighed efter Begiæring underskriver og forseigler
J. Tøfting C. Steentoft

Fremlagt, læst og publiceret for Retten inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 18de Marty 1783.
R. Steensen S. Vürnfeld

Ifølge paategned Qvittering saalydende: Denne Obligations Indhold er mig rigtig betalt, saa jeg intet desangaaende har hos Debitor at fordre, tilstaaer d. 4de Juny 1784. N. Eeg
Bliver denne Obligation efter Begiæring herved udlæsket, da derhos er foreviist den skeete Opsigelse. Skrevet paa slet anordnet Stemplet Papiir.
Thisted dend 26 April 1786, test. Søren Würnfelt

- - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Mogens Nyeborg Ejer af Nørhaaegaard Giør Vitterlig, at jeg ved Kiøbe Contract af 21 Decbr. 1798 haver solgt og afhændet, ligesom jeg og herved endydermeere sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger med fuldkommen frie Ejendoms Ret efter Loven, et mig tilhørende umatriculeret Huus af Faddersbøl Gods, beliggende i Vester Vandet Sogn, Klitmøller Bye, Hillerslev Herred, Thisted Amt, til Anders Frost Brandi, der hidtil har besiddet det som Fæster, og hans Arvinger for Kiøbe Summa 99 Rd. D.C. Og da Kiøberen velbemeldte Anders Frost Brandi nu udi indeværende Aars Viborg Omslags Termin haver betalt mig den forbemeldte Kiøbesumma, halvfemssindstyve og nie Rigsdaler Dansk Courant med Renter, saa kiendes jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemelte umatriculerede Huus og Ejendom, men samme skal, som en lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom med Bygning, Inventarium, Ejendomme, Ejendele og Fællig, Herligheder og Rettigheder, som dertil ligge og Lovlig bør ligge og saaledes som jeg har ejet og Kiøberen besiddet det som Fæster, være og forblive bemelte Anders Frost Brandis Ejendom, den jeg og mine Arvinger tilforpligter efter Loven at Hiemle ham.
Nørhaaegaard den 24de Juny 1800.
M. Nyeborg

Til Vitterlighed underskriver
Kærulf Chr. Andersen

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pandte- og Skiøde Protocolls Udvisning findes ingen Tinglyst Hiemmel for Sælgeren af det herved bortskiødede.
Thisted den 24 Juny 1800,
Dall
Fremlagt, læst og Publiceret inden Hilleslev Hundborg Herreders Ret den 24 Juny 1800 under Forbeholdelse af enhvers lovlige Ret.
Test. Brøndlund

- - - - - - - - - - - -

SKØDE.

Mogens Nyeborg Ejer af Nørhaaegaard Giør Vitterlig: at jeg haver solgt og afhændet, ligesom jeg og herved endydermeere sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger med fuldkommen frie Ejendomsret efter Loven, et mig tilhørende umatriculeret Huus af Faddersbøl Gods, beliggende i Vester Vandet Sogn, Klitmøller Bye, Hillerslev Herred, Thisted Amt, som haves i fæste og Beboelse af Christen Krog, der svarer af samme i aarlig Landgilde til hvert Aars Martini 1 Rd. 4 Mk., siger Een Rigsdaler og Fire Mark D.C., til Velædle Madame Tøfting, fød Villemoese, til Diernis og hendes Arvinger for Kiøbesumma 90 Rd. Dansk Courant.
Og da Kiøberen, velbemeldte Madame Tøfting nu udi inde værende Aars Viborg Omslags Termin haver betalt mig den forbemeldte Kiøbesumma, Halvfemsinds Tyve Rigsdaler Dansk Courant, saa kiendes jeg herved for mig og mine Arvinger ingen videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have udi bemeldte umatriculerede Huus og Ejendom, men samme skal som en lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom med Bygning, Inventarium, Ejendomme, Ejendele og Fællig, Herligheder og Rettigheder, som dertil ligger og lovlig bør ligge, som jeg har ejet det og Fæsteren besiddet det være og forblive bemelte Madame Tøftings Ejendom, den jeg og mine Arvinger tilforpligtes efter Loven at hiemle hende.
Til Bekræftelse haver jeg dette mit udgivne Skiøde selv egenhændig underskreven og forseglet i undertegnede Vitterligheds Vidners Overværelse.
Nørhaaegaard den 24 Juni 1800.
M. Nyeborg
Til Vitterlighed underskriver
Kærulf Chr. Andersen

At ingen Kiøbe Contract, skriftlige Conditioner eller noget andet saadan Document imellem os eller andre paa vore Vegne om dette Kiøb er oprettet bevidnes ved Eeds Tilbud.
Datum ut supra.
M. Nyeborg

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pandte- og Skiøde Protocolls udvisning findes intet til Hinder for dette Skiødes læsning.
Thisted d. 25 November 1800.
Testerer O. G Høegh

- - - - - - - - - - - -

SKIØDE.

Underskrevne Chrierstine Marie Willemoes S1. Anders Tøftings til Diernes giør vitterligt, at jeg haver solgt og afhændet, ligesom jeg ogsaa herved sælger, skiøder og aldeeles afhænder fra mig og mine Arvinger med fuldkommen Eiendomsret efter Loven, et mig tilhørende umatrikuleret Huus beliggende i Vestervandet Sogn, Klitmøller Bye, Thisted Amt, som hidtil har i fæste været besiddet af afgangne Christen Kroghs Enke, der svarer i Aarlig Landgilde af samme til hvert Aars Martini 1 Rd. 4 M., siger Een Rigsdaler Fire Mark D.C., til Velfornemme Anders Pedersen Frost Brandi ved Klitmøller og hans Arvinger for Kiøbesumma 100 Rd. D.C.
Og da Kiøberen nu udi indeværende Aars Snapstings Termin haver betalt mig den forbemelte Kiøbe Summa Et Hundrede Rigsdaler, saa kiendes jeg herved fra mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemelte umatrikulerede Huus og Eiendom, men samme skal herefter, ved lovlig tilkiøbt og betalt Ejendom med Bygning, Inventarium, Ejendomme og Ejendeele og i Fællig, Herligheder og Rettigheder, som dertil ligger og lovlig bør ligge, og saaledes som jeg har ejet det, efter Skiøde af 24 Junii 1800 fra hr. Mogens Nyeborg til Nørhaaegaard, være og forblive Kiøberens Eiendom, den jeg og mine Arvinger tilforpligtes efter Loven at hiemle.
Til Bekræftelse under min Haand og fortrygte Signette.
Diernes af 17 Junii 1809.
Kr. M. Villemoes Sal. And. Tøfting
Som Laugværge P. Tøfting

At ingen Kiøbe Contract, skrivtlige Conditioner eller nogen anden saadan Dokument imellem os eller andre paa vore Vegne har været oprettet dette Kiøb betræffende, bevidnes under Tilbud af Eed.
Datum ut supra.
K.M. Villemoes Sl. A. Tøfting
A. Frost Brandi

Intet givet til de Fattige. Eeg

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pantebogs udvisende sees at det herved solgte ei af Sælgeren med Pant at være behæftet. Thisted den 11 Julii 1809. Høegh

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 11 Julii 1809, tester
Brøndlund

- - - - - - - - - - - - -

Matr. nr. 11, Klitmøller.

AFKALD.

Jeg underskrevne Anders Pedersen Frost Brandi i Klitmøller tilstaar herved, at jeg ikke forlanger nogen Arv efter min Søn Anders Andersen, der i Foraaret 1825 er Forulykket og bleven borte under de Norske Kyster, og da hans efterladte Enke der for paataget sig, at gjøre hans gjæld, imod at deres Fælles Boe blev hende overdraget til egen Raadighed, hun tilstaar hende samme herved. Hvorfor dette tjener hende til Sikkerhed.
I Vidners Overværelse undertegnet og forseglet.
Klitmøller, den 8 November 1826.
Anders Pedersen Frost Brandi

Til Vitterlighed
Poul N. Brandi Svend Frost

Dette Afkald bedes tinglæst til Bevis for, at jeg er eneste Arving efter min afdøde Mand Anders Andersen Frost Brandi, og som Adkomst for mig paa de ham ved Skjøde af 23 Februar 1819, læst 2den Marts s. A. hjemlede 2de umatrikulerede Huse i Klitmøller, nu ansat under nyt Matr. No. 11 for Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2 Alb., Glskat 41 Sk.
Klitmøller, den 9 Januar 1869.
Karen Marie Christensdatter

- - - - - - - - - - - -



SKJØDE.

Undertegnede Christen Christensen Kjær af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til Ungkarl Jens Mortensen Frost følgende mig tilhørende og i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:

a, de mig ved Vielsesattest af 17 Marts 1829 hjemlede, forhen umatrikulerede, 2de Huse, nyt Matr. No. 11 af Hartkorn 2 Skp., 1 Fdk., Glskat 41 Sk.,
b, den mig ved Skjøde af 19 f. M. hjemlede Husejendom Matr. No. 41 af Hartkorn 1 Skp. 1 ¾ Alb., Glskat 20 ½ Sk., og
c, al min Besætning, Ind- og Udbo, intet undtagen, for Kjøbesum 300 Rdl., skriver tre Hundrede Rigsdaler Rigsmønt og iøvrigt paa efternævnte Betingelser og Vilkaar:

1.
Saalænge jeg og min Hustru Karen Marie Christensdatter lever, forbeholder vi os ene og fri Brug og Afbenyttelse af vor nuværende Aftægtsbolig med samtlige deri værende Løsøregjenstande.

2.
Kjøberen og efterkommende Ejere er pligtig, at yde mig og min Hustru, saalænge vi lever, en god og forsvarlig Kost (Føde), saaledes som vi hidtil har været vant til og vi kan finde os tilfreds med, at yde os fornøden og forsvarlig Pleje og Opvartning, derunder indbefattet Vask og Renholdelse, samt at yde os fornøden og behøvende Brændsel til en Kakkelovn.
Saalænge vi er istand dertil og fornøjet dermed, nyder vi vor Kost ved Kjøberens Bord, men om vi ikke kan det eller er fornøjet dermed, da er Kjøberen og efterkommende Ejere pligtig til at yde os vor Kost paa vor Bolig til de sædvanlige Spisetider.

3.
Skulde vi eller den Længstlevende af os formedelst lovlig Aarsag ikke finde os tilfreds med at nyde vor Kost m.v. paa den i 2den Post omhandlede Maade, da er Stedets Ejer istedet derfor pligtig til aarlig at betale os 40 Rdl., skriver fyrgetyve Rigsdaler Rigsmønt, som erlægges med Halvdelen i hver Termin.
Naar en af os dør, da bortfalder Halvdelen af dette Beløb, altsaa svares kun 20 Rdl. aarlig til den Længstlevende.

4.
Naar vi ere afgaaede ved Døden besørger og bekoster Stedets Ejer os hæderlig og anstændig begravet efter Egnens Skik og Brug imod som Vederlag derfor at beholde samtlige vore Efterladenskaber, dog med Undtagelse af vore rede Penge eller udestaaende Fordringer.

5.
Den mig og Hustru betingede Aftægt og Underholdning sikres herved med Prioritet og Panterettighed næstefter 300 Rdl. i de herved overdragne Ejendomme og Ejendele.

6.
Dersom jeg eller Hustru og Stedets Ejer ikke kan blive enige om, hvad der efter 3die Post forstaas ved ”formedelst lovlig Aarsag”, da afgjøres dette Spørgsmaal af 2de Mænd, hvoraf jeg eller min mulige Enke vælger den ene og Stedets Ejer den anden Mand og ved dens Kjendelse skal Spørgsmaalet være afgjort. Skulde disse 2 Mænd ikke kunne blive enige, da vælge de en Trediemand - en Opmand – og hans Bestemmelse skal være afgjørende.

Da Kjøberen Jens Mortensen Frost har fyldestgjort mig for Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til de under Litra a, b og c anførte Ejendomme og Ejendele, men de skulle herefter tilhøre ham med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme, og indestaas for Vanhjemmel, idet det bemærkes, at ældre Ejer mangler tinglæst Adkomst paa Matr. No. 41.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at Forpligtelsen efter
1ste Post anslaas til 10 Rdl. aarlig
og de efter 2den Post i Medhold af 3die Post til 40 Rdl. aarlig
50 Rdl. aarlig
som forhøjer med 5 Rdl.
udgjør 250 Rdl.
Hertil Begravelsernes Bekostning, anslaas til 40 Rdl.
og Kjøbesummen 300 Rdl.
590 Rdl.

Under vore Navne vidnesfast.
f. T. Thisted, den 9 Januar 1869.
Christen Christensen Kjær Jens Mortensen Frost

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Lomborg Lars Christian Jørgensen Kappel

I Anledning af nærværende Skjøde er til de Fattiges Kasse i V. Vandet Sogn givet 2 M.
d. 12/1 1869. Hunderup

- - - - - - - - - - - -

PRÆSTEATTEST.
1. Karen Marie Christensdatter, Aftægtsmand Christen Christensen Kjærs Hustru i Klitmøller, er død i Klitmøller 4de Januar 1875 og begravet 13 Januar s. A., 79 Aar gl.

2. Christen Christensen Kjær, Enkemand og Aftægtsmand i Klitmøller, er død i Klitmøller 29. Februar 1876 og begravet 8 Marts samme Aar, 73 Aar gl.

Dette bevidnes under min Haand som rigtig uddraget af Kirkebogen. Vester og Øster Vandet Præste Embede d. 4. April 1880.
Vilh. Larsen
Sognepræst.

I Henhold til ovenstaaende Dødsattest bedes den min Ejendom Matr. No. 11 og 41 i Klitmøller til Christen Christensen Kjær og Hustru Marie Christensdatter paahvilende Aftægt ifølge Contract af 9 Januar 1869, læst 19 s. M., til Værdi 580 Kroner udslettet af Pantebogen.
Klitmøller, den 16 August 1880.
Jens Mortensen Frost

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 17/8 1880.

- - - - - - - - - - -

KØBEKONTRAKT.

Underskrevne Strandfoged Jens Mortensen Frost af Klitmøller tilstaar og erklærer herved, at jeg til Hr. Christian Jeppesen af Klitmøller har solgt og afhændet den mig efter Skøde, tinglæst 19. Januar 1869 og 29. Marts 1870, tilhørende Ejendom. der er skyldsat under:
Matr. No. 11a af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2 Alb.
Matr. 38c af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartkorn 2 Fdk.
Matr. 41a af Klitmøller By, V. Vandet Sogn af Hartkorn ½ Alb.
med paastaaende bygninger, disses mur og sømfaste Appetinentier, Kakkelovne, Comfur og Grubekedel, Besætning og Inventarium, alt saaledes som Udboet nu forefindes for en Købesum af 5500 Kr., hvoraf 4700 Kr. er Værdien af den faste Ejendom, medens 600 Kr. udgør Løsørets Købesum, samt paa følgende Betingelser og Vilkaar.

1.
Underskrevne Strandfoged Jens Mortensen Frost forbeholdet mig et Areal af Matr. No. 11a, der er beliggende Vest for Vejen, til derpaa at bygge et Hus og have Oplagsplads for Tømmer. Dette Areals Størrelse er aftalt mellem os og skal snarest mulig afsættes i Marken af Landinspektøren samt udstykkes.

2.
Ejendommen overtages den 1. August d. A. af Køberen, men staar allerede fra Underskriften af denne Kontrakt for Køberens Regning og Risiko i Ildebrandstilfælde, saaledes at han hæver Assurancesummen imod straks at opfylde denne Kontrakts Betingelser skadesløst.

3.
Alle Udgifter ved Udstykning af det Areal, som jeg beholder tilbage ved Relaxation i Kreditforeningen, samt ved denne Købekontrakt med efterfølgende Skødes Stempling, Tinglæsning og Affattelse afholdes med Halvdelen af hver af os.

4.
Købesummen berigtiges derved, at Køberen med alle Debitors Rettigheder og Forpligtelser overtager, tilsvarer og fra 11. Juni d. A. forrenter den i Ejendommen indestaaende Gæld til Husmandskreditforeningen i Aalborg, stor oprindelig 2500 Kr. skriver Fem og Tyve Hundrede Kroner, hvoraf følger, at hvad der er afbetalt paa Gælden tilfalder Køberen.
Ved Overtagelsen betales kontant Et Tusinde Kroner 1000Kr.
medens Restkøbesummen 1800 skriver Atten Hundrede Kroner betales kontant, men uden Renter i 11. December Termin d. A.

5.
Saasnart Udstykningen har fundet Sted og Købesummen betalt, er jeg pligtig at give Køberen Skøde paa den solgte Ejendom og hjelme ham denne paa lovlig Maade, idet bemærkes, at der paahviler Matr. No. 11, hvorfra Matr. No. 11a er udstykket, Vejservitut.

6.
Saalænge den Bygning, som jeg agter at opføre paa den forbeholdte Parcel af Matr. No. 11a, endnu ikke er færdig til Beboelse, dog senest til 1. Novbr. d. A., forbeholder jeg mig Ret til Benyttelse uden Vederlag af Beboelseslejligheden i den herved afhændede Bygning.

7.
I Søgsmaalstilfælde underkaster vi os Bestemmelserne i Frdng. 25. Januar 1828 om den hurtige Retsforfølgning.

Jeg Christian Jeppesen af Klitmøller tilstaar herved, at jeg er indgaaet paa ovenstaaende Købekontrakt, som jeg forpligter mig til at overholde i alle dens Ord og Punkter.

p.t. Thisted, den 30. Juni 1910.
J. M. Frost Christian Jeppesen

Til Vitterlighed
Johs. Brock Givskov

- - - - - - - - - - -

SKØDE.
Da nu Køberen Christian Jeppesen har berigtiget den ovenfor akkorderede Købesum, dels derved, at han har paataget sig at overtage den i Ejendommen indestaaende Gæld til Husmandskreditforeningen i Aalborg, dels ved kontant Betaling, saa skøder og endelig overdrager underskrevne Strandfoged J. M. Frost herved til Hr. Christian Jeppesen den ved ovenstaaende Købekontrakt afhændede Ejendom, der ved Landbrugsministeriets Udstykningsresolution af 4. Januar d. A. er skyldsat under:

Matr. No. 11d af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. ¾ Alb.
Matr. No. 38c af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 1 Fdk. 2½ Alb.
Matr. No. 41a af Klitmøllerhuse, V. Vandet Sogn, af Hartkorn ½ Alb.

med paastaaende Bygninger og skal denne Ejendom herefter tilhøre ham med alle de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel, idet bemærkes, at der paahviler Matr. No. 11 Vejservitut, samt at Matr. No. 11d er en Parcel af denne Ejendom.

Til Bekræftelse under min Haand vidnefast.
Klitmøller, den 3. Marts 1911.
J.M. Frost

Til Vitterlighed
Tømrer C. Kr. Dragsbæk Jens Andersen Frost

Paategnes til Tinglæsning. Vurderingssum 5500 Kr. Skatterne er betalt indtil Oktbr. Termin 1910 inklusive.
Thisted Amtstue, den 6. Marts 1911.
Fred. Holm

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 7. Marts 1911 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 819.
Block

- - - - - - - - - - -

En Mand og hans Arbejde:

Bybudet, der aldrig har været afhængig af Benzin -

Bybud CHR. JEPPESEN fortæller om sit Arbejde og om de gode, gamle Dage, da han kørte Diligence mellem Klitmøller og Thisted. - Bilerne har een Gang ødelagt hans Gerning, men det sker næppe mere

Hvis man vilde foretage en Undersøgelse for at udfinde, hvilken Mand i Thisted, der er kendt af flest, vilde Bybud Chr. Jeppesen sikkert være en af Favoritterne. Dagligt ser man ham færdes med sin Hest og Vogn, og han er en saa kendt Skikkelse i Gadebilledet, at man næsten synes, han er fast knyttet sammen med det.
Og dog er det kun 12 Aar, Chr. Jeppesen har udført sin Gerning i Thisted. Ganske vist har han det meste af sin Tid haft med Vognmandskørsel at gøre, men han har ogsaa virket andre Steder og har saaledes i 14 Aar kørt Gods og Passagerer mellem Klitmøller og Thisted. Det er en Tid, som Chr. Jeppesen mindes med Glæde. Det var i de ”gode gamle Dage”, før Bilerne endnu var almindelige, og før Verden kom af Lave i den Grad, som den er det nu.

Mangler aldrig Arbejde.
Chr. Jeppesen sidder med den ene Haand i Sæbevand, da vi opsøger ham. Selvom der er Sømmangel, er der Søm i Kasserne, og naar de skal læsses paa eller af, skal det nok passe, at ét Søm river en Flænge, og er det rustent, kan der let gaa Bullenskab i Fingeren; det skal man passe paa med, ikke mindst nu, det er koldt.
- Det er. ikke de store Oplevelser, jeg er kommet ud for i min Tid, siger, Chr. Jeppesen, og det er for den Sags Skyld heller ikke de store Opgaver, jeg paatager mig i min Forretning. Større Flytninger og den Slags er jeg ikke indstillet paa. Mindre flytninger gaar jeg derimod ikke af Vejen for, Pigekammerflytninger kunde man kalde dem, men det lyder maaske ikke saa pænt. Og ellers, ja, Kunder mangler jeg ikke. For adskillige Firmaer kører jeg Fragtgods til og fra Jernbanen, og der er i det hele taget nok at se til, da ikke mindst i disse Aar.
- Arbejdet er vel ogsaa blevt mere lønnende?
- Aah, ja, men man skal jo passe paa ikke at støde sine gamle Kunder ved at sætte Taksterne alt for højt i Vejret. De er trofaste mod mig og har været det gennem flere Aar, og saa vil man jo ogsaa gerne vise, at man ikke er ublu i sine Priser. Der kommer jo ogsaa en Dag efter denne, hvor alt forhaabentlig bliver normalt igen.

Vognmand bliv ved din Hest.
- De har aldrig været fristet til at gaa over til Automobilkørsel?
- Nej, aldrig. Dengang Bilerne kom frem, var der en Automobilforhandler i Thisted, der spurgte mig, om jeg ikke vilde købe en Bil.
- Nej, ellers Tak, sagde jeg.
- Det skal du heller ikke, sagde saa Automobilforhandleren. Nok handler jeg med Biler, men jeg vil sige dig, at jeg tror, du gaar til, hvis du opgiver din Hest og Vogn.
Og det har jeg heller aldrig følt mig fristet til. Ikke mindst i disse Tider er det en Behagelighed at kunne køre uden at være afhængig af Gummi og Benzin. Jeg kunde aldrig tænke mig at gaa over til Bilkørsel.
- De tror ikke, Fremtiden vil gøre det nødvendigt?
- Nej, jeg tror, der vil være nok for mig at gøre med Hestevogn i min Tid.

Klitmøller var en herlig Idyl.
Chr. Jeppesen er født i Hansted, men gennem mange Aar boede han i Klitmøller, og han kom til at holde af den Plet som intet andet Sted i Verden. Det var allerede før sidste Krig, Chr. Jeppesen bosatte sig der, og alle Mennesker i Klitmøller kendte hinanden ud og ind dengang, fortæller han. Næsten alle var i Familie, og ingen var for ”stor” til at omgaas de andre. Det var en skøn Tid.
- Og en gylden Tid for Hestekøretøjerne?
- Ja, dengang kendte vi ikke stort til andre Transportmidler, og der var altid fuldt, op at køre med. Jeg tjente i 4 Aar hos Niels Immersen Mortensen i Klitmøller; saa købte jeg Ruten af ham. Jeg kørte til Thisted alle Hverdage, 3 Dage med Fragt og 3 Dage med Passagerer. Og desuden havde vi ofte Søndagskørsel om Sommeren, naar Badegæsterne skulde en Tur til Hansted eller et andet Sted ved Kysten. Det foregik i Char-a-banc’er og var Fornøjelsesture.

Ad opblødte og sandede Veje.
- Det var Ruteturene dog næppe altid?
- Det kan man ikke sige, men jeg blev efterhaanden saa vant til det, at Kulde og Sne ikke generede mig væsentligt, og jeg har aldrig i de 14 Aar maatte opgive Turen paa Grund af Sygdom. D. v. s. engang var Hestene løbet løbsk for mig paa Grund at nogle Hunde, og jeg var kommet lidt til Skade, men Helbredet var der skam ellers ingenting i Vejen med.
- Det var ikke asfalterede Veje, man kørte paa dengang?
- Nej, i den Tid, jeg kørte fra Klitmøller til Thisted, var det de gamle Grusveje, vi kørte ad, og det var et haardt Arbejde for hestene, ikke mindst om Efteraaret, naar Vejmændene havde gruset, Vejene var bløde og opkørte at færdes ad. Men jeg kørte med de samme Dyr gennem mange Aar, og jeg kom til at holde af dem. De kendte Vejen næsten lige saa godt, som jeg selv gjorde det. Dengang var Vejen fra Thisted til Klitmøller lidt anderledes end nu; vi kørte lige forbi Søholt og forbi Centralen i V. Vandet, hvor jeg forøvrigt havde Holdeplads.

De samme Badegæster kom Aar efter Aar.
- Hvor lang Tid tog Turen fra Klitmøller til Thisted?
- Almindeligvis 3 Timer, men om Vinteren, naar Føret var daarligt, kunde det godt tage 4-5 Timer; til Gengæld kunde det undertiden om Sommeren gøres paa 2½ Time.
- De er kommet til at kende mange Mennesker paa disse Ture?
- Det kunde ikke undgaas, og det var dejligt i den Grad at komme i Kontakt med Folk. Jeg har kørt for mange forskellige Mennesker, baade Egnens Beboere og Badegæsterne, der kom hertil om Sommeren. Der var altid en Del at befordre, og der var mange Københavnere imellem. De boede ofte i Klitmøller en Maanedstid ad Gangen, og mange af dem kendte jeg fra Aar til Aar, uden at jeg dog vidste Navnene paa dem.

Klitmøller-Thisted og Retur 1 Krone!

- Hvordan laa Taksterne for Befordring dengang?
- Fra Klitmøller til Thisted kostede det 1 Kr. Tur-Retur for Passagerer, og Prisen for Pakker indtil 50 kg var 25 øre. Men hvis jeg skulde paa Apoteket og hente f. Eks. for 10 øre Draaber, kostede det kun 5 Øre at faa det Ærinde besørget. Siden blev Taksten for Passagerer forhøjet til 1,25 Kr. Tur-Retur, og det var Folk ikke helt fornøjede med. Der var en Fisker, der sagde til mig, at det vilde han ikke give, saa vilde han hellere gaa paa sine Ben. Det gjorde han ogsaa, men kun een Gang!
- Og det kunde nok gaa rundt med de Takster?
- Ja, naar jeg blot tjente 12 Kr. Brutto om Dagen, kunde Forretningen svare sig. Jeg havde iøvrigt næsten altid en Masse Ærinder at besørge, og jeg skulde helst have det hele til Side i god Tid, da jeg kørte fra Thisted Kl. 16. De fleste andre Oplandsruter kørte først Kl. 17, men den Time, jeg havde i Forspring der, har mange Gange hjulpet mig til at komme igennem, naar Vejret var haardt. Op under Jul var der selvfølgelig særlig meget at se til, men saa vankede der ogsaa Gaver fra de faste Forbindelser. Paa Landmandshjemmet, hvor jeg altid holdt ind, var min Gave en Kasse Cigarer og en Flaske Portvin . .

Gjorde Indkøb for en hel Rute.

- Det var vel ikke af helt uselviske Grunde, Deres Forbindelser betænkte Dem?
- Det var det vel ikke. Jeg var jo en temmelig stor Kunde, naar jeg skulde gøre Indkøb for en hel Rute, og jeg havde mine bestemte Forretninger, jeg handlede i. For Landmandshjemmet kunde det jo ogsaa have sin Betydning, at jeg holdt ind og læssede en Snes Mennesker af. De skulde allesammen have Kaffe og undertiden ogsaa en Kaffepunch. Man kunde faa 7-8 af den Slags for 1 Kr.! En Kop Kaffe med Brød kostede 20 Øre dengang. Jeg kan huske, at en Mand fra Nors Havreland, da Prisen blev forhøjet til 25 Øre, erklærede, at han aldrig skulde sætte sine Ben der mere. Og jeg tror heller ikke, han gjorde det, skønt Forhøjelsen var almindelig. Landmandshjemmet var et dejligt Sted og Jespersen en dygtig Vært. Jeg spiste altid der og fik Formiddagskaffe, Middagsmad og Eftermiddagskaffe for 2,80 Kr. om Ugen. Og var Konen med, spiste hun gratis.

Haarde Ture i bidende Kulde.

- Haarde Ture kom De vel ogsaa ud paa?
- Det kunde ikke undgaas. Jeg husker engang, vi kørte i aaben Slæde. Det var bidende koldt, og da vi kom til Vandet Mejeri, spurgte jeg Passagererne, om de ikke vilde af og strække Benene. Det vilde de alle undtagen en 17-aarig Pige. Hun svarede ikke, og det viste sig, at hun var saa ”langt henne”, at hun sikkert vilde være død, hvis vi ikke havde faaet hende under Behandling og faaet lidt Varme gnedet i Kroppen af hende. Paa en anden slem Tur var den gamle Strandfoged Jens Mortensen med. Da vi kom til Vandet, kørte vi fast, og Passagererne maatte af. Da vi atter skulde til at køre, opdagede vi, at Jens Mortensen ikke var med. Vi fik iværksat en Eftersøgning, og vi fandt ham liggende i en Snedrive ved Centralen.

Diligencen endte som Hønsehus.

- Men det var vel ikke, fordi Arbejdet blev for haardt, De holdt op?
- Nej, det var egentlig nærmest Bilernes Skyld. Da de først slog rigtigt Igennem, vilde Folk ikke køre i Vogn mere. Allerede i Slutningen af Verdenskrigen begyndte Folk at køre i Bil paa disse Kanter. Dengang tjente Fiskerne meget større Penge, end de gør nu. 500 Kr. for en Fisketur kunde det i Reglen give pr. Mand, og saa spillede det jo ingen større Rolle, om de skulde betale 60 Kr. for en Bil fra Thisted til Klitmøller. Jeg indstillede saa en Tid Kørslen med Passagerer, men efter et halvt Aars Forløb blev jeg opfordret til at køre igen, men det var kun en kortere Tid, saa endte min Deligence som Hønsehus . . .
- Og nu er De havnet paa Stenbroen, har De nok kunnet finde Dem tilrette her?
- Ja, nu gaar det helt godt. I den første Tid længtes jeg meget efter Klitmøller; jeg syntes, det var det eneste Sted, hvor det var værd at bo, men som Tiden har udviklet sig, vilde jeg ikke bryde mig om at vende tilbage dertil. Klitmøller nu er jo slet ikke som det Klitmøller, jeg husker. Men jeg mindes ofte de Aar, jeg kørte fra Klitmøller til Thisted. Og det hænder, at Folk kommer og hilser paa mig og spørger, om jeg da ikke kan huske dem. Det er dem, som var Børn langs min Rute i sin Tid. De kendte mig alle sammen, og jeg kendte dem. Nu er de jo blevet voksne, men det glæder mig altid at hilse paa dem . . .
D-d.
Kilde: Thisted Amts Tidende 8.12.1943

Huset i 1930

Huset i 1980

Christian Jeppesen 1882-1966