Matrikel nr. 10q,
Ørhagevej 85
Klitmøller


17/6 1922. Skøde fra Morten Chr. Odder til enkefru Marie Lund paa matr. nr. 10q.
3/7 1922. Skøde fra Jens Christensen Konge til enkefru Marie Lund paa matr. nr. 10r.

Johanne Marie Kirstine Lund, født Frost (1867-1923), var født i Thisted og enke efter købmand Søren Thomsen Lund. I 1890 oprettede de købmandsforretning paa matr. nr. 51b, Krovej 13, og efter mandens død fortsatte enken forretningen og drev denne til 1921. Hun var bedst kendt under navnet ”Madam Lund”.

I 1923 blev huset overtaget af datteren:

Margrethe Nielsine Lund (1891-1964), der i 1933 blev gift med Martin Christensen Konge.

Martin Christensen Konge (1882-1974) var uddannet som fisker og sømand. Formand for Klitmøller Bådforsikring og for Fiskeeksportforeningen. Blandt lederne af Indre Mission i Klitmøller. Fører af fiskekutteren “Nordvest”, T. 25.

1981. Ejer: Aksel Marinus Nielsen.


- - - - - - - - - - - - - - -

Thisted Dagblad, 29. september 1972.

Fhv. fisker Martin Konge, som var medstifter af Klitmøller Fiskeeksport, fortæller i denne fødselsdagssamtale om langfart på sejlskibe, om tragedier, der ramte fiskerlejet, og om vemoden ved at se kutterflåden forsvinde fra Klitmøller

To søskende, der bor dør om dør på alderdomshjemmet i Hanstholm, kan fejre 185 års fødselsdag i dette efterår. Søskendeparret er fhv. fisker Martin Konge, der tirsdag den 3. oktober fylder 90 år, og Ane Marie Konge, som den 17. november runder 95 år.
Begge er medlemmer at den Konge-slægt, der i flere generationer har sat sit præg på fiskerlejet Klitmøller. Martin Konge var sammen med brødrene Anders og Jens højt respekteret blandt mølboerne. De tre brødre, og da ikke, mindst Martin, var fremragende fiskere, altid villige til at række kolleger en hjælpende hånd.

48 fiskere mistede livet én nat
Faderen, Chr. Konge, var også fisker, men for at klare dagen og vejen drev familien ved siden af fiskeriet lidt landbrug. Allerede som 11-årig mistede Martin Konge sin far, der blev et at ofrene for katastrofen i 1893, da 48 fiskere på én nat druknede på strækningen fra Klitmøller til Harboøre.
- Sådan en tragedie glemmer man aldrig, siger Martin Konge i en fødselsdagssamtale. Mange, familier blev denne nat ramt på en smertelig måde. Min mor stod alene tilbage med fem børn, men livet skulle jo gå videre. Det betød, at jeg, der var den yngste at os tre drenge, måtte blive hjemme og hjælpe til med at skaffe føden. Jeg skulle passe landbruget og havde også lidt arbejde udenfor hjemmet. Derfor kom jeg først hjemmefra, da jeg var 17 år. Jeg fik hyre på en skonnert i Thisted. Vi sejlede hovedsageligt med kul fra England. Jeg havde flere forskellige hyrer indtil jeg i 1902 skulle aftjene min værnepligt ved marinen,

Med døden ombord
I soldatertiden blev jeg og et par kammerater enige om, at vi ville ud at sejle på langfart. Vi tog til Hamborg og fik hyre på en stor, dansk bark, der havde en besætning på 20 mand. Med den sejlede Jeg faktisk jorden rundt. Efter et års sejlads begyndte jeg dog at længes hjem. På det tidspunkt var vi i Sydamerika. Jeg håbede på, at vi skulle vende næsen mod Europa, men rederiet sendte os i stedet til en lille øgruppe i Stillehavet, hvor vi skulle laste gødning. Under lastningen var der seks af besætningsmedlemmerne, der blev syge. Det viste sig at være tyfus. På grund at smittefaren kunne de ikke blive ombord. Befolkningen , på øen ville ikke have noget med de syge at gøre. Derfor blev vi nødt til at leje en fiskekutter. I den sejlede vi dem til et hospital i Sydamerika. Hospitalet ville imidlertid ikke modtage patienterne, hvis tilstand var blevet forværret. Derfor måtte vi sejle tilbage til barken med dem. Her døde to at dem senere, og deres lig måtte vi efterlade på øen. Efterhånden havde vi fået barken lastet, og endelig kunne vi sætte kursen mod Antwerpen. Det blev den længste og hårdeste tur, jeg nogensinde har oplevet. Da vi skulle runde Cap Horn, var det blevet vinter. Det stormede og sneede. Jeg havde faktisk opgivet tanken om, at vi nogensinde ville nå hjem, men vi var heldige, og 103 dage senere lagde vi til i Antwerpen.

Købte et sejlskib sammen med broderen
Denne tur havde lært mig meget, og én ting var helt sikker. Jeg havde fået nok af at være på langfart. Derfor tog jeg hjem til Klitmøller, som jeg ikke havde set i to år. Jeg gik i kompagniskab med tre andre fiskere om en kutter, men fiskeriet var ikke godt på den tid. Min bror og jeg blev derfor enige om, at vi skulle købe et sejlskib. Vi sejlede så med tømmer fra Sverige til Danmark. Det var ikke noget, vi blev rige af. Vi fik ca. 350 kr. for hver last. Så kom den 1. verdenskrig imidlertid og ødelagde det hele for os.
Vi tog tilbage til Klitmøller, hvor jeg stadig havde part i fiskekutteren. Fiskeriet var nu blevet nogenlunde. Det var især tyskerne, vi solgte fiskene til. De fandt imidlertid ud af; at vi tog for meget for vore varer, og så begyndte de at bestemme prisen. Så var det pludselig ikke så godt at være fisker mere.

Med til at starte Klitmøller Fiskeeksport
Da krigen var forbi, kom der nogle dejlige år for fiskeriet. I Klitmøller solgte vi vore fisk til et par eksportører i Thisted, men efterhånden ville de have for stor fortjeneste, og det betød, at der blev mindre til os. Derfor oprettede vi vor egen fiskeeksport i 1926. Min bror blev formand de første fem år, hvorefter jeg overtog hvervet de næste fem år. Udbruddet delte fiskerlejet i to lejre. Halvdelen blev ved at sælge fiskene i Thisted, men få år senere opsagde de også deres handelsaftaler og sluttede sig til os. Fiskerlejet havde på det tidspunkt omkring 80 aktive fiskere og en kutterflåde på en snes fartøjer.
Fiskeriet gik godt i Klitmøller, men så kom den 2. verdenskrig og ødelagde det hele. Tyskerne lagde mange miner i havet, og det betød, at det var. meget farligt at gå på fiskeri. I 1944 blev tre kuttere ofre for minesprængninger. De gik ned med 12 mand, i virkeligheden hver syvende fisker i Klitmøller. Det var en ulykke, der ramte fiskerlejet meget hårdt. Fiskeeksporten tog initiativet til en landsindsamling, som indbragte 125.000 kr. til de efterladte.

Nødvendigt at følge med udviklingen
Vi kom over krigen, og jeg havde endnu syv dejlige år på havet, inden jeg i 1952 gik i land som 70-årig. Jeg drev dog stadig lidt lystfiskeri, men efterhånden som tiden er gået, er hele kutterflåden jo flyttet, til Hanstholm. Jeg synes, at det er sørgeligt at se hele sit livsværk forsvinde. Men det er da indlysende, at en fisker, der skal klare sig i dag, er nødt til at følge med udviklingen, slutter Martin Konge. Han mistede i 1965 sin hustru, Margrethe, og boede herefter et par år alene i Klitmøller, men i 1968 fik både han og søsteren et tilbud om at flytte ind på alderdomshjemmet i Hanstholm. Det er der ingen at dem, som har fortrudt. GG
- - - - - - - - - - - - - -
Herredsfogden i Hillerslev Hundborg Herreder. Gjør vitterligt: Efter at Martin Christensen Konge, der er født i Klitmøller, Vester Vandet Sogn den 3 Oktober 1883, for mig har forelagt de fornødne Attester og betalt den befalede Kendelse til Kommunens Kasse, meddeles der herved ham herved Bevis som
“Fiskeskipper”

Herredskontoret i Thisted, den 23 Marts 1911.
Bloch

MARTIN KONGE

1984

1907 Margrethe Lund gm Martin Konge

T 25 Nordvest