Matr. nr. 10bc,
Ørhagevej 68.
Klitmøller

Ejere: Henning Bak Pedersen (1936-1993), der var gift med Sonja Pedersen.
1995: Sonja Pedersen.

- - - - - - - - - - -

Kunsten at fange hajer
Vestkystens ukronede haj-konger, Klitmøller-skipperne Johs. Odder og Henning Bak, fortæller om en eventyrlig sæson, der foreløbig har indbragt over en halv million kroner.

Hvis man tør forestille sig kommunikation blandt sildehajer efter menneskelig målestok, kan man være overbevist om, at råbet: ”Odder og Bak er her!” er noget al det ubehageligste, en haj kan lægge øren til. Godt og vel 2.500 sildehaler har i de sidste 2-3 måneder med deres liv bidraget til, at de to Klitmøller-skippere Johs. Odder på L 48 ”Agathe” og Henning Bak på L 250 ”K.. Heiselberg” har sikret sig en grundfæstet position som Vestkystens - ja, for den sags skyld landets - ukronede haj-konger.
På et tidspunkt, da der kun er sådan noget som tre uger tilbage af en normal haj-sæson, ser status således ud: ”Agathe” har sejlet 260.000 kroner hjem på fem rejser og ”K. Helselberg” 290.000 kroner på fire rejser, altså tilsammen mere end en halv million kroner. Det skal for anskuelighedens skyld tilføjes, at begge fartøjer ligger i 20 tons-klassen. Når et 20-årigt besætningsmedlem på en af de to kuttere går i land efter en 14 dages rejse, kan han godt risikere at have 9000 kroner i lommen. Men det skal sandelig også anføres, at han ligeså godt kan risikere kun at have - lommeulden. Sådan er vilkårene i dette fiskeri, som på sit betydelige element af ”spil” frister så få, at der i dag kun er 7-8 danske kuttere, som stimer efter sildehaj.

26 kilometer line
Fiskerne på Thykysten har i sommer med beundring og respekt fulgt de siamesiske ”haj-tvillinger” fra Klitmøller, der har indgået et indbringende makkerskab i deres søgen efter de strejfende sildehajer, som iøvrigt ikke havner i de kræsne danske maver, men i italienske. Praktisk taget alle de sildehajer, der landes i danske havne, går til Italien, hvor de sættes højt. Beundringen og respekten har sin forklaring i enhver havfiskers viden om, at heldet kun er den ene forklaring på en vellykket rejse. Dygtighed, ”næse” og tålmodighed er den anden.
Haj-fiskeri er langt fra uden sportslige elementer, først og fremmest fordi man ikke kan have nogen som helst anelse om, hvor hajstimerne går, når man står ud. De fleste andre fiskearter har deres mere eller mindre faste opholdssteder, men sildehajen skal først opspores. Derfor er det ikke rigtigt et fiskeri for de store stålkuttere. Risikoen for at komme hjem med tom last er for stor, og kuttere af den størrelse er kun rentable, når der er fangst hver gang. De små fartøjer kan bedre tåle ”en nitter” ind imellem. Derfor var haj-fiskeri tidligere populært blandt fiskerne på den åbne kyst. Fordelen ved at være to både i et makkerskab om den ensomme søgen på havet ligger simpelthen i, at to både kan overkomme at afsøge et større område end een båd. Der kan godt være 60 sømil mellem de to fartøj er under afsøgningen, men når sildehaj-stimen er fundet, rykker kutterne hinanden nærmere og sætter deres kroge. Både af ”Agathe”s og ”K. Helselberg”s størrelse har hver grej for en snes tusinde kroner ombord. Det svarer til værdien at seks trawl. Det tager to aftentimer at sætte krogene, men så har hver kutter også udlagt 26 kilometer line med 850 kroge. I nattetimerne driver linerne for strøm og vind, medens kutterne ligger for anker. Om morgenen gælder det så først om at opspore linerne. I usigtbart vejr kan det somme tider være et problem. Ved 6-tiden skal man helst tage fat på at hale linerne op. Det er nemlig ikke et øjebliks sag at hale 26 kilometer line ind, selvom kutterne har motorspil til at lægge kræfter i. For rutinerede haj-fiskere tager det syv timer at ”røgte” krogene.

”Danske ”Piratfiskere”
Grejer, der strækker sig over 26 kilometer, løber naturligvis en særlig risiko for at blive beskadiget af andre fartøjer, selvom drivredskaber er prioriteret højest på listen over fiskeredskaber, som skibsfarten skal vige udenom eller passere henover med stor forsigtighed. Fartøjer på helt op til 10.000 tons kan sagtens passere henover en hajline uden at ødelægge den, hvis de vel at mærke vælger at sejle mellem to af de kugler, der holder linen oppe, siger Henning Bak, og han tilføjer: - Selvom man skal vogte sig for at generalisere, er det beklageligvis min erfaring, at de danske fiskere er dem, der oftest overtræder reglerne og splitter hajlinen ad ved at sejle igennem den, for ikke at tale om dem, der først undersøger, om der er noget på krogene. Jeg mindes et særlig grelt tilfælde, hvor det dog var en nordmand, der spillede hovedrollen. Vi var i færd med at hale line ind i tæt tåge. Pludselig dukkede en jolle ud af tågen. Folkene i jollen havde travlt med at hale den anden ende af linen ind! De undskyldte sig flove med, at de troede, at det var mistet grej. Vrøvl! Det var helt nyt grej, og det skulle man ikke være fisker for at kunne se. Nej, må jeg så bede om de engelske vodfiskere. De er gentlemen. Vi har været ude for, at de omhyggeligt har knyttet linen sammen, når de uforvarende er kommet til at splitte den ad. Det har vi alligevel aldrig været ude for med en dansk fisker. Så er det sagt!

Holdt ud, da andre gav op
For skipperen på ”Agathe”, Johs. Odder, 51 år, er 1971-sæsonen blevet en velfortjent belønning for en udholdenhed, som ingen andre havde lyst til at præstere. Haj-fiskeriet havde i sin tid mange dyrkere, ikke mindst på Thykysten. Der blev tæret hårdt på bestanden. Bådene skulle længere og længere væk for at finde hajerne, og det udviklede sig til et tabgivende fiskeri. Der var fiskere, der måtte gå fra deres båd. Andre holdt op i tide og slog ind på andet fiskeri. Johs. Odder var en af dem, der deltog i haj fiskeri fra den åbne kyst. De små både gjorde rejser af 2-3 dages varighed og landede hajerne i Krik eller Thisted, hvor lastbiler fra Sigurd Espersen i Hirtshals hentede dem. Som Henning Bak udtrykker sig: ”Den gamle Espersen levede og åndede for hajer og kørte i sin lastbil fra landingssted til landingssted”.
I 1955 begyndte Johs. Odder at dyrke haj-fiskeriet for alvor. Nogen forklaring på, hvorfor dette fiskeri fascinerede ham i den grad, at han fortsatte, da andre holdt op, kan han ikke rigtigt give.
- Når jeg skal være ærlig, har jeg flere gange truet med at holde op. Det var svært at holde fast på besætningen, når vi et par gange i træk kom hjem med næsten ingen ting i lasten. Jeg husker, at vi en gang efter to rejser ikke engang kunne betale købmanden for provianten. Vi skyndte os hen til købmanden og lånte hver, 100 kr. af ham, og tog så ud igen. På. den tredje rejse lavede vi 32.000 kr. Det rettede op på regnskabet. For at holde skindet på næsen brugte vi at forlænge sæsonen ved at fiske oppe under Norge. Vi satte i reglen linerne om aftenen og sejlede så i havn for natten.

Måske i kanalen – måske i Nordsøen
Som haj-fisker er Henning 35 år, en årsunge. Efter at hajbestanden havde været nede i en bølgedal, voksede den sidst i 60’ne. 1967 gjorde Henning Bak hajfiskeriet til sit speciale, og siden da har han og hans besætning troligt gjort haj-grejerne klar midt i juni, når sæsonen begyndte. Når en haj-kutter står ud, har den proviant med til mindst tre uger, og i lasten er stuvet ca. 60 kasser med agnslid, der alene repræsenterer en værdi af et par tusinde kroner. Medens bådene stimer efter haj, flytter de sig 40-60 sømil pr. dag. I sommer har sildehajen fortrinsvis skullet findes i Nordsøen 200-300 sømil fra Hanstholm. Tidligere måtte man tit gå helt ned i den engelske kanal, 450 sømil og tre døgns rejse borte, før stimerne blev fundet.
- Vi ser ikke familien i hver uge, så der er nok noget om, at man skal være bidt af en gal haj for at foretrække dette fiskeri, siger Henning Bak. Men sport er der i det - og penge, når det går godt, men til gengæld heller ikke nok til en eksistens, når det går skidt. Men hvis nogen tror, at det er et hårdt job at være hajfisker, må de tro om igen. En af grundene til, at jeg slog ind på hajfiskeri var, at jeg fik kvaler med ryggen. Efter en sæson som den, vi har haft i år, behøver vi ikke at anstrenge os for at holde føden på bordet resten af året, når vi går over til almindeligt trawlfiskeri. I fjor var vi f.eks. 165 dage på havet og 200 dage hjemme.

God månedsløn, men...
Hvordan ser regnskabet, nu ud for besætningen på en hajkutter efter en vellykket rejse? Henning Bak har intet imod at lægge papirerne på bordet, men poienterer, at gevinsten naturligvis skal ses i lyset af, at den næste rejse måske ikke ”giver saltet til et æg”. Med den aflønningsform, der praktiseres i dansk fiskeri, og som stiller skipper og besætningsmedlemmer, lige om såvel risiko som gevinst, tegner afregningen for ”K. Heiselberg”. 85.000 kroners last fra denne uge således:
Da de faste udgifter var trukket fra, var der 78.000 kroner tilbage af de 85.000. Heraf får hver af de tre unge besætningsmedlemmer på hhv. 27, 23 og 21 år, 12 pct. eller 9360 kr., lønnen for 12-14 dages indsats, under enestående heldige omstændigheder, for det er alle ombord enige om 1971-sæsonen har været eventyrlig. Skipperens lønandel udgør 14 pct. af de 78.000 kr., nemlig 10.920 kroner. Resten er bådens andel: 39.000 kroner. Ken
Kilde: Thisted Dagblad 25. september 1971.

- - - - - - - - - - -

Altid tæt på havet
Fhv. fiskeskipper og formand for Hanstholm Havns Fiskeriforening Henning Bak Pedersen, Klitmøller, er død efter lang tids sygdom, 57 år gammel.
Som barnefødt mølbo var det helt naturligt, at Henning Bak valgte et liv i tæt kontakt med hav og fiskeri. Han var ud af fiskerfamilie, den tredje ældste i en søskendeflok på 11, og tog straks efter konfirmationen beslutning om at uddanne sig indenfor søfarten.
Det førte til et ophold på Svendborg Søfartsskole og sidenhen sejltid hos A. P. Møller som styrmandsaspirant.
Det blev imidlertid i fiskeriet, Henning Bak fik sit virke. Som godt 20-årig købte han part i en Klitmøller-båd, og senere var han med til at bygge en helt ny kystbåd. Da Hanstholm Havn stod færdig i 1967 traf Henning Bak det samme valg som mange andre unge fiskere og søgte over i de større skibe i fiskerflåden.
For Henning Baks vedkommende betød det i første omgang, at han fik hyre som skipper på en stålkutter, som han iøvrigt senere købte og gav navnet ”Peter Bak”. Så sent som i 1985 var Henning Bak med søsætningen af ”Sonja Kisi” med til at sikre Hanstholm-flåden en nybygning af de større.
Selv nåede han ikke at sejle ret længe som skipper på sit nye skib, idet han blot et par år efter søsætningen af ”Sonja Kiss” overtog formandsposten i Hanstholm Havns Fiskeriforening - et arbejde, der krævede ham på kontoret på fuld tid.
Gennem sin tid som aktiv fisker lærte Henning Bak erhvervet at kende helt fra bunden. Lige fra det traditionelle fiskeri fra kysten til det topmoderne industrifiskeri. Det sikrede ham en dyb forståelse for og indsigt i de problemer, som fiskeriets forskellige grene stod med - en forståelse, som senere blev værdifuld, da han blev formand for fiskeriforeningen.
Henning Bak blev formand for Hanstholm Havns Fiskeriforening på et tidspunkt, hvor problemerne for fiskeriet for alvor begyndte at tårne sig op. Det krævede sin mand på en og samme tid at tale erhvervets sag og samtidig stå som mellemled til de myndigheder og embedsmænd, som udarbejdede de regler, som stadig oftere blev oplevet som stramme bånd af den aktive fisker.
Takket være sin evne til at tale med folk og sit kendskab til fiskeriets forhold lykkedes det for Henning Bak at undgå situationer, der spidsede til og blev til deciderede kriser. Han forstod at håndtere problemerne på sin egen ligefremme og uformelle facon - uanset om det var foreningens egen medlemmer eller repræsentanter for ministeriet, han talte med.
Henning Bak var aldrig manden, der sparede sig selv. Selv om jobbet som foreningsformand kunne være hårdt, havde han altid overskud til at pleje både sin familie og en stor vennekreds. Og samtidig kunne han i reglen også finde stunder til at passe sine fisketure med jolle fra stranden i Klitmøller - eller ihvertfald runde landingspladsen.
Engagement og lysten til at blande sig og yde en indsats kendetegnede Henning Bak. Han har siddet i bestyrelsen for Hanstholm Fiskemelsfabrik, været formand for fodboldafdelingen i Hanstholm Idrætsforening og siddet i Klitmøller Idrætsforening.
Derfor stred det i høj grad mod hans natur, at sygdom gradvis tvang ham til at trappe aktiviteterne ned. Trods sin sygdom valgte Henning Bak da også at passe sine forskellige hverv sålænge, det var muligt. Og selv da han var nødt til at træde ud af de aktives rækker fulgte han med i de ting, der rørte sig i fiskeriet. Henning Bak Pedersen efterlader hustruen Sonja, to sønner og en datter, alle bosat i Klitmøller. jfa
Kilde: Thisted Dagblad 28. juli 1993.

Fiskeskipper Johs Odder p L 48 Agathe

Til Kunsten at fange hajer 204 Hanstholm Henning Bak

Huset med det røde stakit er Ørhagevej 68

Til nekrolog Hanstholm 1987 Henning Bak Pedersen Ny formand for Hanstholm havns Fiskeriforening