Klitmøller Fiskerleje
Matr. nr. 6ø, Klitmøller

30/8 1932: Skøde fra Anders Christensen Konge til Klitmøller Fiskeriforening paa matr.nr. 6ø.

**********************

KLITMØLLER FISKERIFORENING

Omraade: Klitmøller. Stiftet 14. Dec. 1884 med Forbjerger Otto Hausgaard som Formand. Tilsluttet D. F. F. 1885 med ca. 60 Medlemmer. 1934 75 Medlemmer. Samme Aar udmeldt af D. F. F. og tilsluttet Vestjysk Fiskeriforening. I Bestyrelsen: Fiskerne Johan Frederik Mortensen, Formand, Knud N. Krogh, Kyora Odder, Niels Christian Dragsbæk og Christian Madsen Bunk.

l)et synes at fremgaa af Notitser i Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad, at den oprindelige Fiskeriforening, der benævntes "Fiskeriforeningen for Klitmøller og Vangsaa", er udtraadt af D. F. F. ca. 1897 og først atter tilmeldt D. F. F. i 1902 og da med Strandfoged Poul C. Odder som Formand og 50 Medlemmer.

I 1908 skilte Vangsaafiskerne sig ud og dannede i god Forstaaelse med deres tidligere Foreningsfæller deres egen selvstændige Organisation.

Klitmøller Fiskeriforening er som anført stiftet 14. December 1884 og tilsluttet D. F. F. 1885 med Forbjerger O. Hausgaard som Formand, hvilken Stilling han beklædte med stor Dygtighed og Interesse til 1894, da han fraflyttede Byen. Han afløstes af daværende Fisker, senere Strandfoged og Opsynsmand ved Redningsvæsenet Poul Christensen Odder, der fungerede til 1908. Derefter var Fiskerne Jens Christensen Konge, Martin Mortensen, Peder Pedersen Bach, Marinus Andersen Frost og Morten Christensen Odder Formænd i en treaarig Periode hver, hvorefter Fisker Chr. Nielsen Dragsbæk ledede Foreningen fra Januar 1923 til Januar 1934. I Januar 1934 overtog Johan Frederik Mortensen Formandsposten.

Klitmøller Fiskeeksport. Klitmøller Fiskeeksportforening er stiftet den 15. Januar 1926 af 23 Fiskere fra Klitmøller og Vangsaa, der repræsenterede 8 Baadelag. Samme Foraar indtraadte yderligere 3 Baadelag. Bestyrelsen bestod af 5 Medlemmer: Fiskerne Anders Konge, Formand, Martin C. Konge, Hans Hansen, Chr. Dragsbæk og Harald Frost. I April 1930 foretoges Udvidelse af Klitmøller Fiskeeksportforening. I 1934 tælles 80 Medlemmer, der repræsenterer ca. 20 Baadelag. Bestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer: Fiskerne Martin C. Konge, Formand, Hans Hansen, S. Johan P. Nystrup, Knud N. Krogh, Niels Christian Dragsbæk, Jens Konge og Jens Andersen Frost. Forretningsfører er Fiskeeksportør P. Munk Madsen.

Før Klitmøller Fiskeeksport oprettedes, afleveredes den ilandbragte Fisk i Kommission til Fiskeeksportørerne Ottosen & Søn, P. Taabel & Co., Thisted, og J. Munk Madsen & Sønner, Nørre Vorupør.

Klitmøller Laaneforening er stiftet i 1908 med, Fisker Jens Konge som Formand. 65 Medlemmer i 1934 med Fisker Marinus Frost som Formand, hvilket Hverv han har beklædt siden 1924. Foreningen forvalter Statslaan paa ialt 35.000 Kr. Medlemmernes Fartøjer er vurderet til ca. 100.000 Kr.

Klitmøller Baadeforsikring er dannet i 1917. Forsikringen omfatter f. T. ca. 20 Motorfartøjer. Formanden er Martin Christensen Konge.

Fisker Jens Konge er Ulykkesforsikringsforbundets Tillidsmand.

Havn eller større Dækværker findes ikke, men de naturlige Forhold giver Landingspladsen nogen Beskyttelse.

Fra den fremspringende Pynt ved Ørhage gaar et Flak af Kalksten i nordvestlig Retning. NO. for Flakket findes et Sandrev, og mellem dette og Flakket et dybere Løb, hvorigennem to Kystfyr leder til Landingspladsen. "Ledet" er ret dækket mod Sø fra S. og V. Særlige Strømforhold bevirker, at Dybden i Ledet vedligeholdes.

Under de Undersøgelser af Mulighederne for Anlæg af en Vestkysthavn, der blev foretaget omkring 1900, toges ogsaa Klitmøller i Betragtning; der fremkom Projekter til en større Havn her, men som bekendt førte senere Overvejelser til, at Havneanlæget skulde gennemføres ved Hanstholm.

Omkring 1900 begyndte Havet at skære bort af Klitterne fra Landingspladsen og nordpaa; som Følge deraf blev det vanskeligt og besværligt at faa Baadene forsvarligt ophalet og bragt i Sikkerhed ved Paalandsstorme med Højvande.

I Januar 1909 strandede den engelske Damptrawler "Lepanto" paa Ørhage og blev Vrag, idet den i Løbet af Foraaret var kommen ind i Havstokken paa dens nærværende Plads.

Klitmøller Fiskeriforening besluttede at købe Vraget, og det betaltes med en Pris af ca. 1100 Kr.; derefter ansøgte Fiskeriforeningen Staten om Tilskud til Omkostningerne ved Vragets Udstøbning med Beton, hvilket bevilgedes, og Arbejdet udførtes om Sommeren, hvilket blev til uvurderlig Nytte for Landingspladsen. Senere viste det sig, at Havet stadig vilde gaa inden om Vraget og bortskære af Kysten. For at forhindre dette, søgte Fiskeriforeningen efter Stormfloden 1921 paanv Staten om Tilskud til Anlæggelse af en Mole eller Høfd fra Vraget og op i Klitterne. Dette bevilgedes, og Arbejdet blev udført i Sommeren 1923.

Der byggedes en mindre Høfd, ca. 45 m lang, mellem Vraget og Klitfoden. Hertil bidrog Staten med 7.000 Kr. Høfden virkede godt sikrende, og i 1924 fik Fiskeriforeningen efter Andragende bevilget 2.500 Kr. til Bygning af en mindre i Høfd ved Ørhage, Vest for førnævnte. Fiskerne bidrog med Arbejdsydelse.

Siden da er Landingspladsen ikke væsentlig blevet daarligere, bortset fra, at Strandbredden er meget lavere og smallere end for Aar tilbage, saa Baadene ved Paalandsstorme med højvande maa bringes helt op til Fiskepakhusene. I det store og hele har "Lepanto"s Vrag sikkert gjort den samme nytte, som en Høfd eller Mole vilde have gjort med Hensyn til Bevarelse af Landingspladsen.

Andre mindre Vedligeholdelsesarbejder ved Landingspladsen er udført i Aarenes løb, ogsaa tildels med Tilskud fra Staten.

Fiskerne fra Vang Sogn benytter ligeledes Klitmøller Landingsplads.

Redningsstationen med Motorbaad og Raketapparat er oprettet 1852, fra 1860 Baadstation. Allerede 1847 var her Raketapparat, skænket af Frimurerlogen i København. Opsynsmand, tidligere Baadformand, Poul Christensen Odder, Baadformd. Morten Christensen Odder.

Klitmøller Faresignalstation oprettet 1887, findes 0,8 Kvtml. V. t. N. ½ N. Kirken. Bestyrer: Fisker Martin Mortensen.

Fra Klitmøller har Fiskeriet under de ret gunstige naturlige Forhold antagelig tidligt haft Værdi. I "Danske Atlas" nævnes (1763) Klitmøllerne blandt de Vestjyder der har "betydeligt Fiskeri". Beboerne her omtales som Fiskere og Skippere, der fra ældre Tider med allernaadigste Tilladelse sejlede med Sandskuder paa (Kristianssand). Klitmøller var da et Midtpunkt for denne Vare-Trafik, som Vendsyssel senere blev det. 14-15 Skuder var hjemmehørende; endnu i 1875 var 3 saadanne i Fart. Fiskeriet dreves samtidig navnlig Foraar og Efteraar, med Bakker som paa den øvrige Del af Kysten. Det nævnes (1760), at Efteraar føres Kabliau, Kuller, Skade og Sild til Thisted.

Af en Skildring fra 1834 ses, at Fiskeriets Former ikke er ændret væsentlig; dog var der nu begyndt Anskaffelse af Dæksbaade, men som tidligere kunde kun en del af fangsten afsættes fersk; meget maatte Fiskerne selv tørre og senere føre ti1 Marked, hvad der ikke gjorde Fortjenesten større. Klitmøller nævnes dog stadig blandt Hovedpladserne for Kystfiskeriet.

1854 fiskedes paa Jyske Rev med en større Dæksbaad; desuden anvendtes 5 aabne 6-Mands Baade til Bakkefiskeri m.m., 2 Joller og 18 Pramme til Linebrug. Fra Prammene dreves tillige Hummerfangst med Kranier; Tejner var endnu ukendt. Makrelvaad og Sildegarn til Agnfangst hørte med til Materiellet.

Med de forbedrede Afsætningsforhold i den følgende Tid steg Omsætningen, og Sejlbaadene afløste Robaadene. 1886 angives Antallet af Fiskere til 80 med 60 mindre Baade; de større Fartøjer var ca. 7 m lange og 2 m brede med lav Køl. Fiskeriet dreves med Bakker fra Oktober til Februar, med Snurrevaad efter Rødspætter fra Marts til Maj, hvorefter Hummerfiskeriet tog fat indtil Efteraaret; nogle brugte Drivgarn efter Sild.

Efter Aarhundredskiftet begyndte der at blive Tale om Anskaffelse af Motorkraft til Fiskerbaadene for at naa til de gode Fiskepladser længere ude i Havet, da det viste sig, at Fiskebestanden inde under Kysten svandt betænkelig meget, saa der ikke her kunde tjenes tilstrækkeligt. Samtidig blev der stadig bedre Muligheder for Afsætningen, saa det var gørligt at sælge al Slags Fisk, ikke alene om Efteraaret og Vinteren, men ogsaa om Sommeren. For at dette kunde praktiseres blev der opført Ishuse. Det første Ishus opførtes i 1913. Dette Fremskridt skyldtes ikke mindst Fiskeeksportør Jens Munk Madsen, Nørre Vorupør, som paa dette Tidspunkt, og endda før, havde faaet gode Forbindelser i Klitmøller.

Isforsyningener som bekendt et overordentlig betydningsfuldt Led i Fiskeomsætningen. Isen muliggør Afsætning af Fiskefangsterne paa saavel Hjemmemarkedet som paa de forskellige Markeder i Udlandet. For at opnaa den bedst mulige Løsning af dette Spørgsmaal oprettedes et for Forholdene passende Isværk, Klitmøller Isværk, i 1931 for samtlige Fiskere i Klitmøller og Vangsaa. Bestyrelsen bestaar af 5 Medlemmer: P. Munk Madsen, Formand, Carl Krogh, Jens Krogh, Harald Frost og Peder Konge Frost.

For Isværkets Opførelse foregik Fremskaffelsen af Is paa følgende Vis, dels - naar Forholdene var dertil - ved Bjergning fra nærliggende Vandhuller og Vandet Sø af Natur-Is om Vinteren til Opbevaring i Ishus, dels ved Indkøb fra Norge. Isen fragtedes da til Thisted Havn og derfra videre pr. Aksel.

I de følgende Aar holdt som nævnt Motoren sit indtog, og Hummertejnerne afløste efterhaanden helt Kranierne. Bakker og Garn var stadig Hovedredskaberne, endnu i 1915 var kun enkelte Snurrevaad i Brug. Saavidt det kan skønnes, synes derfor Redskabsværdien kun at vise Fordobling fra 1900 til 1910 (til ca. 15.000 Kr.), medens Fartøjsmateriellet i samme Tidsrum nærmere er 4-doblet i Værdi (til ca. 30.000 Kr.) og Udbyttet 3-doblet (til ca. 40.000 Kr.).

I de 25 Aar, der er gaaet siden 1910, er Baademateriellet stadig forbedret og forøget; der anvendes nu saa store Fartøjer, som det overhovedet er muligt at arbejde med fra aaben Kyst. Vaadfiskeriet har faaet stigende Betydning, og Driften er i det hele blevet langt intensivere. I 1935 opgives Antallet af Erhvervsfiskere til 70, hertil kommer ca. 10 Personer, der foruden Fiskeri har andet Erhverv; der bruges 15 større og 5 mindre Motorfartøjer samt ca. 50 Smaafartøjer.

Hele Flaaden er vurderet til 120.000 Kr., altsaa igen en 4-Dobling siden 1910, ligesom Redskabsværdien, ca. 60.000 Kr., ogsaa er 4-dobbelt i den forløbne Periode. Fangsten har indbragt ca. 250.000 Kr. eller mere end 5 Gange Udbyttet i 1910.

Hovedfangsten er Torsk og Kuller, men ogsaa Hummerfangsten er af betydelig Værdi. Desuden landes en Del Rødspætter, Helleflynder, Makrel og Rokker m.m. Nogle Baade har de sidste Aar optaget Fiskeri efter Dvbvandsrejer med mindre Skovlvaad.

Kilde: Dansk Fiskeristat. Red.: A. C. Strubberg. Bd. 1, 1955, side 271-274.

*****************

Ny Katastrofe over Klitmøller.

8 Fiskere forulykket 18 Børn blev faderløse.

Sorgen har paany kastet sin tunge Skygge over Fiskerlejet Klitmøller, der kun for 2 Maaneder siden var klædt i Sorg i Anledning af Kystbaaden "Arken"s Forlis, hvorved 4 djærve Vestkystfiskere mistede Livet. Den ene af de forulykkedes Fiskeres Lig drev ind paa Sveriges Kyst og blev netop stedt til Hvile i Hjemlandets Jord Dagen før de to Kystfartøjer, der nu er forlist, stævnede paa Fiskeri fra Landingspladsen i Klitmøller.

Ved den sidste alvorlige Katastrofe forliste Kystbaadene "Gefion" og "Emanuel", der var de eneste to Fartøjer, som gik paa Fiskeri Torsdag Morgen den 3. August, og det var Baadenes Hensigt at sejle sydpaa til Fiskepladsen udfor Thyborøn Kanal; men siden Baadene forlod Klitmøller har ingen set eller hørt noget til Fartøjerne, og en anden Baad fra Klitmøller, som vendte tilbage til Landingspladsen Torsdag Aften, har saaledes heller ikke set noget til de to forliste Fartøjer.

"Gefion" og "Emanuel" var ventet tilbage til Klitmøller til Fredag Aften eller senest Lørdag Morgen, men endnu paa dette Tidspunkt var der ikke hørt noget fra dem, og der sporedes derfor nogen Uro i Fiskerlejet, hvorfra der blev spejdet ivrigt efter de to Baade og de 8 Kammerater, som var ombord i dem. Endnu Lørdag Aften var Fartøjerne ikke vendt tilbage til deres Hjemsted, og Uroen blandt Fiskerbefolkningen blev nu til Frygt for, at der skulde være tilstødt Fartøjerne og de ombordværende Besætninger en Ulykke.

Søndag Morgen tidlig havde man alarmeret Redningsdamperen i Thyborøn, som sejlede ud paa Eftersøgning, medens 3 Kystbaade nemlig "Dannebrog", "Danmark" og "Havørnen" sejlede ud fra Klitmøller for at deltage i Eftersøgningen.

Allerede i Løbet af Søndag Formiddag kom der til Klitmøller en foruroligende Meddelelse om, at Fisker Brix Pedersen, Ræhr, paa Stranden havde fundet nogle Krogrester og et Par Bøjer, der var mærket "A. A." - hvilket var Forbogstaverne paa Føreren af den ene af de savnede Kystbaade. Dermed svandt Haabet om at gense de 8 Fiskere, og Kystbaaden "Omega" forlod straks derefter Klitmøller for at foretage en Eftersøgning langs Stranden. Endnu før Middag vendte "Omega" tilbage til Klitmøller med Flaget paa halv Stang, da man havde fundet Liget af Fisker Kyora Grønkjær, der sejlede med "Emanuel", ca. 400 Meter fra Land mellem Klitmøller og Hanstholm. Liget var blevet fundet drivende i en Redningsvest, og det var paa det nærmeste uskadt.

Herefter kunde der ikke være Tvivl om, at det frygtelige, man havde anet, virkelig var sket. To Kystbaade maatte anses for at være gaaet tabt og 8 Fiskere for at være forulykket.

Efterhaanden som den "sorte" Søndag gik fik man i Klitmøller mere og mere Vished for, at det ikke kunde være anderledes og paa samme Tid bredte Sorgen og den lammende Fortvivlelse sig fra Hjem til Hjem i Klitmøller, hvor alle Mennesker føler sig som een stor Familie.

Først ved Aftenstid vendte de tre Baade, som om Morgenen var gaaet paa Eftersøgning, tilbage til Klitmøller. De havde ogsaa været ude for farlige Oplevelser, men var sluppet med Skrækken. Ogsaa Redningsdamperen vendte tilbage uden at have fundet noget fra de savnede Baade eller deres Besætning.

Hvorledes den sørgelige Ulykke er foregaaet, kan man altsaa foreløbig kun gisne om, men der er meget, som tyder paa, at Fartøjerne har været i Følge med hinanden, og at Ulykken er sket udfor Stenbjerg Fredag Aften.

At Kyora Grønkjær har været iført Redningsbælte kunde endvidere tyde paa, at "Gefion" maa være forlist først og endda saa meget før "Emanuel", at dennes Besætning har kunnet naa at iføre sig Redningsbælter. Der er tillige fundet en Luge og en Træbøje, som var bundet sammen til en Slags Flaade, og det har Besætningen paa den sidst forliste Kutter altsaa aabenbart ogsaa faaet Tid til.

De forulykkede Fiskere.

Med de to Kystbaade forulykkede som nævnt 8 Fiskere. De efterlader sig foruden Enker ialt 18 Børn, hvoraf 11 er ukonfirmerede. De forulykkede Fiskeres Navne er:

Fra "Gefion":

Føreren, Fisker Albert Marinus Holler, f. den 25. Januar 1896 i Klitmøller. Efterlader Enke og fem Børn, deraf et ukonfirmeret.

Fisker Thorvald Andersen Grønkjær, f. den 2. August 1906. Efterlader Enke og fire Børn, deraf 3 ukonfirmerede.

Fisker Johannes Brund, f. den 11. Marts 1907 i Klitmøller. Efterlader Enke og et ukonfirmeret Barn.

Fisker Niels Chr. Vegeberg, f. den 14. August 1916 i Klitmøller. Efterlader Hustru og seks Børn, deraf 4 ukonformerede.

Fra "Emanuel":

Føreren, Fisker Anders Andersen, f. den 4. Oktober 1892 i Klitmøller. Efterlader Hustru og to voksne Børn, idet to af hans Sønner omkom med samme Baad, nemlig:

Fisker Jenms Emil Andersen, f. den 17. Marts 1918, efterlader Enke og et Barn, og Fisker Thomas Chr. Andersen, f. den 2. Maj 1919 i Klitmøller, forlovet, samt

Fisker Kyora Andersen Grønkjær, f. den 23. April 1903 i Klitmøller, efterlader Enke og en Drend paa 4 Aar.

Kyora Grønkjær, hvis Lig man fandt, var Broder til Thorvald Grønkjær, der forliste med "Gefion", og en tredie Broder Aksel forliste med "Arken" den 1. Juni. Kyora Grønkjær var tillige gift med en Datter af Anders Andersen, der mistede to Sønner. En Svoger til de tre Brødre Grønkjær var Chr. Odder Pedersen, der ogsaa forliste med "Arken", og som begravedes Onsdagen før de to forliste Fartøjer gik til Havs.

De fleste af de forulykkede Fiskere havde eget Hus i Lejet. Albert Holler havde boet i Klitmøller hele sit Liv, medens Thorvald Grønkjær i sine unge Dage havde sejlet. Han blev gift for 14-15 Aar siden og har boet i Klitmøller siden Giftermaalet. Hans Andersens Forældre er begge levende. De boede ellers i Vangsaa, men flyttede til Klitmøller for 3-4 Aar siden. Grønkjær lod da bygge et Hus til dem. Johannes Brund, der har været gift en halv Snes Aar, boede sammen med sin Mor, der er Enke. Niels Chr. Vegeberg var Søn af afd. Fisker Martin Vegeberg. Hans Hustru er en Søster til Smed Kaagaard, Hørdum, og han efterlader sig mange Søskende, hvoraf flere er bosat i Lejet. De tre førstnævnte havde fisket sammen gennem mange Aar, medens Vegeberg havde været med det sidste Par Aar.

"Emanuel"s Forlis udslettede næsten en hel Familie. Anders Andersens Forældre er begge levende og bor i Klitmøller. De er over 80 Aar. Anders Andersen fejrede for faa Aar siden 25 Aars Jubilæum ved Redningsvæsenet. I 1935 udnævntes han til Næstformand i Redningsvæsenet og i Efteraaret 1943 efter Morten Odders Død blev han Formand for Redningsbaaden. Hans Søn, Jens Emil Andersen, var gift for 1½ Aar siden.

Kilde: Vestjysk Fiskeritidende, 11. Aargang, 1944, Nummer 3, side 1-2.

**********************

Klitmøller Fisk gennem 60 år

Der var reception onsdag den 15. januar, men selve jubilæumsfesten holdes først lørdag den 8. februar.

Sidste onsdag var der rund fødselsdag i Hanstholm. Klitmøller Fiskeeksportforening blev stiftet den 15. januar 1926 og kunne således for en uge siden fejre 60-års jubilæum.

Dagen blev markeret med en reception i selskabets lokaler i Hanstholm. Men det er tanken at gøre endnu mere ud af jubilæet med en fest lørdag den 8. februar. Til festen inviteres dels andelshaverne og dels en række personer, som tidligere har haft tilknytning til selskabet.

Udviklingen

Klitmøller Fiskeeksportforening blev stiftet af 23 fiskere fra Klitmøller og Vangså, og den første fem mand store bestyrelse havde Anders Konge som formand. Desuden sad i den første bestyrelse Martin C. Konge, Hans Hansen, Chr. Dragsbæk og Harald Frost.

I 1934 havde foreningen 80 medlemmer, der repræsenterede 20 bådelag. I dag er foreningen organiseret som et anpartsselskab med 24 både á 2 anparter, dvs. 48 anparter, oplyser forretningsfører Leo Iversen.

Den nuværende bestyrelse består af Esper Johannesen, Erik Didriksen, Frank Pedersen samt Per Grønkjær, der er næstformand, og Børge Thorup, som er formand. Fiskeskipper Børge Thorup, Klitmøller, var også med i foreningen, mens den endnu var i Klitmøller.

Til Hanstholm

Med bygningen af Hanstholm havn fik fiskerne nye muligheder, og fiskerne fra Klitmøller besluttede således sidst i 60’erne at benytte Hanstholm som hjemhavn. Klitmøller Fisk fandt det naturligt samtidigt at flytte med fiskerne til Hanstholm, hvor man stadig har til huse.

I begyndelsen afsatte Klitmøller Fisk hovedsagelig fangsten direkte til detailhandelen, men i dag fungerer selskabet som samlecentral for andelshaverne. Omsætningen andrager på årsbasis mere end 25 mill. kr.

Til daglig arbejder 5-6 mand med at sortere fisken, og det sker under ledelse af forretningsfører Leo Iversen.

"Æ biderum"

I samtalen med Leo Iversen mindes han gamle dage og fortæller om "æ biderum", som enhver fisker ved, hvad er. Det var dèr, fiskerne sad og lukkede muslinger op og satte dem på krogene til næste dags fiskeri. Det var et omfattende arbejde, for der var 4-500 kroge pr. bakke, og hver af bådens 4 fiskere havde fire bakker, så der var rigeligt at tage sig til.

dims

Kilde: Thisted Posten (tid ukendt).

************************

Klitmøllers fiskere trives godt hos naboen

Klitmøller Fisk er en fiskerejet samlecentral og indkøbsforening.

Hvis man skal have fat på "Klitmøller Fisk", hjælper det ikke noget at kigge i telefonbogen under Klitmøller, for i mere end 20 år har organisationen været hjemmehørende på Kaj Lindbergsgade i Hanstholm.

Her har forretningsfører Leo Iversen sit lille kontor, hvorfra han holder kontakt med kutterne på havet og fiskesortererne på land. Klitmøller Fisk flyttede til Hanstholm i 1968, altså året efter havneindvielsen, og såvel Leo Iversen som Knud Holler og Børge Thorup, den nuværende formand, mener, at det var helt rigtigt at flytte aktiviteterne fra Klitmøller til Hanstholm.

Det var dengang et spørgsmål om at følge med udviklingen eller holde fast i nostalgien og risikere at gøre Klitmøller til et museum. Efter nogen tids diskussion dengang blev en enkelt replik hængende i luften og satte fiskernes og foreningens fremtid i relief:

- Flytter en, flytter vi alle.

I dag er der ca. 25 kuttere tilknyttet, og ifølge Børge Thorup går det godt, såvel for fiskeriet som for organisationen.

Kort fortalt startede 7-8 både en andelsforening i Klitmøller helt tilbage i 1926. I løbet af et års tid var alle med, og som årene gik fik man eget pakhus, egen filetfabrik, eget isværk og i 1948 elektrisk spil. Alle fik samme pris for samme kvalitet, idet Forskellige priser på eksportmarkedet blev udlignet.

Men året efter Hanstholm Havns indvielse flyttede Klitmøller Fisk til Hanstholm. Af de "gode gamle" er strengt taget kun Børge Thorup tilbage - han er i hvert fald den eneste i dag, hvis kutter har været oppe på stranden i Klitmøller.

Det er i mange tilfælde de gamle Klitmøller-fiskeres sønner, der i dag driver fiskeriet videre fra Hanstholm, og her finder de det naturligt at være med i Klitmøller Fisk, der både fungerer som samlecentral og som indkøbsforening.

Leo Iversen tager telefonen og indhenter tilbud på nogle garn til et par fiskere. Lidt senere er han i kontakt med en kutter på havet, og herfra fortæller skipper, hvornår han regner med at være i havn, og hvor meget fisk han har i lasten.

På den måde får Leo Iversen mulighed for at organisere aftenens og nattens arbejde for de 5-6 mand, der skal sortere fangsten, når den kommer i land. Det er herefter foreningen, der tager sig af hele det videre forløb hvad angår auktionen og den efterfølgende afregning.

Mange fiskere benytter en liggedag til at kigge indenfor på kontoret og få en lille sludder om fiskeriet i almindelighed og om kvoter i særdeleshed, men det er en anden snak i denne sammenhæng.

Kilde: Thisted Posten 26. august 1987.

*************************

Af foranstaaende Underskrifter er valgt til Bestyrelse for 5 Aar ved Stemmeflerhed Villads Jensen, Christen Jensen Konge, Anders Christensen Frost, Nikolaj Andersen. Bestyrelsen har at varetage nedenstaaende Forpligtelser:

1. At paase, at den af Fiskerne ansatte lønnende Mand ved Ledefyrenes Belysning og Padsning udfører sit Hverv paa en tilfredsstillende Maade.

2. At gjøre Indkjøb af Olie og hvad der ellers fordres til Belysning og Vedligeholdelse af Samme.

3. At tilsende Sogneraadet de i denne Anledning foreskrevne Regninger, der da har at udbetale Samme til Vedkommende.

4. At opkræve og tilsende Sogneraadet Halvdelen af det Beløb, de af Samme foreskrives, i Følge de til Sogneraadet indkomne Kvitteringer.

5. At sørge for, at nytilkomne Fiskere underskriver det, til Sogneraadet i denne Anledning, vedkommende Garanti.

6. At sørge for ny Valg, naar vedkommende Bestyrelses Funktionstid er udløben.

Hvorefter vedkommende Bestyrelse have at rette.

(Sogneprotokol for Øster- og Vester Vandet Sogne)

*************************

DEKLARATION.

Undertegnede Husmand Christen Bak Madsen af Klitmøller erklærer herved, at have givet Landbrugsministeriet Tilladelse til at opføre et Fyrhus og opsætte 2 Lysskærme paa et Stykke Jord af den mig ifølge Skjøde af 27. August 1879, thinglæst 30te September s.A. tilhørende Ejendom Matr. Nr. 40a i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, samt endvidere Tilladelse til fri og uhindret Kørsel og Færdsel til nævnte Jordstykke over min ovennævnte Ejendom fra og til Vejen til Ørhage.

Som Vederlag herfor er mig af Landbrugsministeriet en Gang for alle betalt 15 Kr., skriver Femten Kroner.

Denne Deklaration kan Landbrugsministeriet, dog paa egen Bekostning, lade thinglæse som servitutstiftende paa min ovennævnte Ejendom.

Retsanmærkning ved Thinglæsningen om Lejeforhold og om Pantegjæld frafaldes.

Klitmøller, p.t. Thisted den 18. December 1902.

Chr. Bak Madsen

Til Vitterlighed

Salling Toppenberg

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 23. December 1902 og indført i Pantebogen No. 32 Fol. 513.

Clausen

*************************

Efter at Øster og Vester Vandet Sogneraad i Henhold til Indenrigsministeriets Skrivelse af 2den Maj 1885 har overtaget 3/4 af Garantien for den behørige Pasning og Vedligeholdelse af Fyrene paa Ørhage, indestaa undertegnede Fiskere En for Alle og Alle for En - Sogneraadet for Halvdelen af Udgifterne - ved Fyrenes behørige Pasning og Vedligeholdelse, saaledes at Kommunen selv kun skal udrede en Fjerdedel, medens vi - Alle for En og En for Alle - er forpligtede til at udrede Halvdelen af Udgifterne.

I Tilfælde af Søgsmaal følges Forordningen 25de Januar 1828. Halvdelen af de nævnte Udgifter kan aarlig anslaas til 100 Kr., et Hundrede Kroner, og for det stemplede Papirs Skyld betragtes Ydelserne som løbende paa ubestemt Tid, saaledes at Stempel beregnes efter 500 Kr.

************************

Landingsstedet set fra havet i 1928

Ørhage mellem 1910 og 1915

Ørhage mellem 1910 og 1915

Ørhage o. 1915. Paa stranden ses de første motorfiskebaade og vraget af ”Lepanto”

Ørhage 1915

Ørhage 1992

Klitmøller Baade o. 1928

Landingspladsen ved Ørhage o. 1950

Ørhage 1950

Istransporten fra ”Maren Laustes hul”. Gravsteds rende ender her. Isen blev hugget med store skovøkser. Man huggede lange render, og derefter stødte man med en greb, indtil isen løsnede sig. Isen blev opbevaret i tre ishuse ved landingspladsen, der hvor isværket senere blev bygget. Billedet er fra o. 1926

Det store hus er fiskeriforeningens pakhus og til venstre derfor isværket. Billedet er fra 1946.

Damptrawleren ”Lepanto”, der strandede paa Ørhage i 1909. Her kort tid efter strandingen.

Vraget af ”Lepanto” i 1928

Krogvogn i 1928

Klitmøller baad bygget paa Thisted Skibsværft. I baggrunden Strandvejen. Personerne er fra venstre: 1. Martin Vegeberg, Klitmøller, 2. ubekendt, 3. Julius Lyhne, Klitmøller, 4. Borgm. Bjerregaard, Thisted, 5. Hans Hansen, Klitmøller, 6. Peder Konge Frost, Klitmøller, 7. og 8. Krogh, skibsbygger i Thisted, 9a. ukendt, 9. Marinus Frost, Klitmøller, 10. Marinus Mortensen, Klitmøller. Billedet er fra ca. 1902

Fiskerbaad lander, ophalingskrogen anbringes under stævnen, fisker styrer i stævnen, baaden hales op af spillet

1935

1935

1935

 

Fiskeriforeningens pakhus o. 1926

Fiskeriforeningens pakhus o. 1926

Fisketransport med vognmand Peder Dragsbæks lastbil i 1928. Et læs fisk er klar til afgang fra Klitmøller til Thisted Jernbanestation.

Lastbilen er returneret med tomme kasser. Kasserne blev i mange aar fremstillet hos Peder Christian Andersen paa matr.nr. 12b.

 

 

Nybygningen ”Jylland” køres til stranden

Kutteren ”Nordhavet” paa prøvesejlads

Kutteren ”Nordhavet” paa prøvesejlads

Kutter under opbygning paa Peder Chr. Mortensens baadebyggeri i Klitmøller

Kutter under opbygning paa Peder Chr. Mortensens baadebyggeri i Klitmøller

Huset med det spidse tag er Fyrhuset ved Ørhage

Landingspladsen efter stormen 1981

Motorbaaden ”Fut” ved Ørhage o. 1955. Personerne fra venstre: Ole Krogh, Per Konge Mortensen (Aalborg), Per Brandi Jensen