Ørhagevej 134
Matr. nr. 6q, Klitmøller
Huset stod oprindelig paa matr. nr. 2a + 70 i Kvadderkjær, men blev flyttet til Ørhagevej 134 af:a
Therkild Christensen (1846-1928), der var født i Hjardemaal Klit. Han var gift med Dorthe Kathrine Stentoft (1843-1922), født i Nebel, V. Vandet.
Therkild Christensen var fisker og d. 1/4 1881 blev han ansat i redningsvæsenet, hvorfra han tog sin afsked 1/10 1907 paa grund af alder. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 9 gange med rakatapparatet i redningen af 165 skibbrudne. Han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn.
Den næste ejer af huset var:
Anders Christensen Konge, der boede paa matr. nr. 25. 14/5 1930 solgte han huset til:
Peder Nørgaard Christensen fra Sennels. Han var gift med Marie Korsgaard Andersen.
Ved skødet til Peder Nørgaard Christensen er der paalagt matr. nr. 6q servitut om, at der ikke paa ejendommen maa holdes flere end fire høns.
Peder Nørgaard Christensen og hustru flyttede til Thisted og d. 18/10 1932 solgte de huset til:
Christen Nielsen kaldet Boesen, der var født i Vorring 1866. Han var 1. gang gift med Dorthe Cathrine Jacobsen, d. 1905 og 2. gang 1905 gift med Maren Nielsen fra Visby, født 1873. Christen Nielsen boede tidligere paa matr. nr. 19. Han var slagter. 21/12 1942 solgte han matr. nr. 6q til:
Jens M. Vegeberg (1890-1979), der var gift med Ingrid Vegeberg (1905-1970). 11/3 1950 solgte de huset til:
Anders Christensen, Malermester i Thisted. Huset benyttes nu til sommerhus.
Huset i 1983