Matr. nr. 55
Klitmøller

25/5 1768 købte forvalter Peder Thorum ved auktion paa Skanderborg Slot paa vegne af geheimeraad Wilhelm Berregaard til Kiølbyegaard en del jordegods i Thy, der havde tilhørt ryttergodset. Blandt det købte var:
”Udi Vester Vandet Sogn et Jordløs Huus, Klitmøller Huuset kaldet, paa 3 á 4 Fag, som Christen Andersen sammestæds skal have opbygt uden de omliggendes Fornærmelse, og hvoraf aarlig svare 48 sk. (Landsarkivet B24x701-241, side 102b).
6/9 1769 udstedte Kølbygaard fæstebrev til Christen Andersen paa ovennævnte hus, som var det eneste hus Kølbygaard ejede i Klitmøller. Christen Andersen (1697-1779) var husmand og skipper, gift med Ellen Mortensdatter Broe (1697-1779).
Fæstet blev overtaget af:
Oluf Olufsen Brandi (Møll) (1774-1822), der fik fæstebrev 6/8 1774 med Kølbygaard, men senere købte stedet. Han var søfarende og husmand, gift med Anna Andersdatter Møller (1746-1824). Den 18/6 1812 solgte Oluf Olufsen Brandi huset med ind- og udbo for 290 rd. til sønnen:
Peder Olufsen Brandi (1784-1866), kaldet Møll. Han var husmand og søfarende, gift med Anna Cathrine Willadsdatter.
Hartkornet 1818: 0-0-1-0, nyt hartkorn 0-1-0-1/4.
Deres datter, Anna Pedersdatter Brandi (Møll), f. 1819, blev gift med:
Jens Christensen Heede (1815-1885). Skøde- og Panteprotokol:
“Skøde fra Enken Ane Katrine Villadsdatter til Jens Christensen Hede paa bemeldte Hus med Tiendeparter, Besætning, Ind- og Udbo, bl. a. for Aftægt til Sælgerinden med 1ste Prioritet i det Solgte og en Udbetaling af 200 Rdl. til hendes 2de Døtre med 2den Prioritet næst Aftægten i samme Pant. Dat. April 1866, læst 8 Maj s.A.”
Jens Christensen Hede var husmand og murer. Den 21/12 1879 solgte han huset til sønnen:
Villads Jensen (1853-1905), gift med Ane Jensen, f.1849. Han var opsynsmand ved redningsvæsenet.
2/4 1884 udstedte Jens Andersen Krogh skøde paa matr. nr. 51. nuværende Krovej 7, til svigersøn Villads Jensen, som derefter flyttede til matr. nr. 51. Huset paa matr. nr. 55 blev nedrevet. 19/11 1907 solgte Ane Jensen matr. nr. 51 og 55 med tiendeparter til svigersønnen:
Bole Brandi Peders n, d. 1918, der var gift med Laura Marie Jensen.
19/6 1920 solgte Bole Brandi Pedersen matr. nr. 55 med tilhørende 2 andele i matr. nr. 76 til:
Anders Christen Christensen Dragsbæk, der boede paa matr. nr. 56.
13/12 1922 solgte han matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55, samt de til ejendommene hørende 3 andele i matr. nr. 76 til:
Lars Larsen, der boede paa matr. nr. 12. 3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. nr. 12.
3/8 1932 solgte han ejendommene til:
Christen Aas Christiansen, der ligeledes boede paa matr. Nr. 12.
30/4 Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 12a, 12c, 13c og 55 til:
Leo Richard Berthelsen paa ovennævnte matrikler.
15/10 1935 solgte han ovennævnte til:
Axel Vestergaard, der boede paa matr. nr. 12a,
29/8 1940. Fogedudlægsskøde til landmand Jens Frost Larsen, der boede paa matr. nr. 39.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 55a, Klitmoller. Ubebygget grund tilhørende Hans Sylvester Pedersen, Sorø.
Grunden blev overtaget af Staten og vejen ”Splittergab” blev anlagt over en del af matr. nr. 55a.

**********

Fæstebrev

Villum Berregaard til Stamhuset Kiølbygaard, Vesløsgaard og Borrebye, Ridder, Deres Kongl. Mayst. Bestalter Geheime Raad og Kammerherre, samt Justiciarius udi Høyeste Ret, Directeur over Fattiges Væssen i Danmark og over Banqcien i Kiøbenhafn, kiendes og hermed tilstaaer at have Stæd og fæst, som jeg og herved stæder og bortfæster uden nogen Indfæstning til Christen Andersen ved Klitmøller dend Huus, Klit Møller Huus kaldet, i Wester Wandet Sogn, som hand selv haver opbygt og efter Kongl. Mayests. meddelte skiøde, mig tilhørende, hvilket fornæfnte Huus med ald sin Rette tilliggende, bemelt Christen Andersen i fæste og Brug sin Lifs Tiid maae have, nyde og beholde, mod at hand holder Huusene i forsvarlig stand, svarer alle Extraordinaire og Ordinaire Paabudde, Betaler til hvert Aars Martiny Huus og Arbejdspenge 10 Mk. Danske, Sin Husbonde og dennes betroede fuldmægtig vorder hand hørig og lydig og overaldt retter sig efter hands Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og forordninger.

Kiølbygaard den 6te Sept. 1769.
Udi Høybemelte min Principals, Deres Exellence Høy og Velbaarne hr. Geheime Raad og Cammer Herre Berregaards abcente, underskriver og forsegler efter ordre af 23 Aug. sidst som Fuldmægtig.
P. Thorum.

Ligelydende Original Fæstebrev haver jeg underskrevne annammet og modtaget, og forsickrer jeg hermed samme i alle Maader at holde og Efterkomme.
Datum ut Supra.
Christen Andersen.

Kilde: L. A. Viborg, Kølbygaards Skifteprotokol.

************

FÆSTEBREV.

Paa mit Høyt Velbaarne Pricipal Indes Frue Geheime Raad Inde Beregaard til Stamhuset Kiølbygaard og Vesløsgaard Hendes Vegne, haver jeg underskrevne Peder Thorum Stæd og Fæst som jeg og hermed Stæder og Fæster til Olle Ollesen Brandii fra Klit Møller, som haver forevist friheds Pas fra Seign. Kærulf paa Nørhaagaard, den Huus Kiølbygaard tilhørende, som Christen Andersen hidtil har beboed ved Klit Møller, og nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed for Hannem God villig haver oplat, hvilken fornævnte u Matriculerede Huus med ald sin tilhørende Ræt og Rættighed bemelte Olle Ollesen i Fæst og Brug sin Livs Tiid skal have Bruge Nyde og beholde paa de Conditioner:
1. At hand holder Huuset i God og forsvarlig Stand.
2. Betaler til hvert Aars Martini paa Kiølbygaard Huus og Arbejds Penge 10 Mark.
3. Alle Kongl. Skatter og paabudde Ordinaire og Extraordinaire som nu ere eller her efter maatte paabydes svarer hand i rætte Tiid, ej allene af sig og sine men og af Christen Andersen og Hustrue, Hosbonden uden Skade.
Den Løfte hand har indgaaet med Christen Andersen og Hustrue, om at forsørge dem med Livs Ophold holde hand ubrydelig, og ellers omgaaes dem kierlig og Vel, saa at de ei med ret kan have aarsag at klage paa hannem.
Sin Husbonde og dissens betroede Fuldmægtige bliver hand hørig og lydig, og over aldt lader sig Hans Kongl. Mayst. allernaadigste Lov og Forordninger være efterrettelige, for Indfæstning er hand befridt.
Datum Kiølbygaard d. 6 Novembr. 1774.
Udi Høye Velbaarne min Principalindes fraværelse Underskriver og forsejler efter Ordre af 11 Oct. sidst som fuldmægtig.
Peder Thorum.

Ligelydende Original fæstebrev er mig underskrevne Olle Ollesen Brandii ved Klit Møller at forvalter Thorum overleverer som jeg Reverserer mig til at holde og efter Leve i alle maader, hvilken med min Navns underskrift bekræftes og end videre tienstlig: ombedes Peder Hiardemaal og Lars Pedersen paa Kiølbygaard med mig til Vitterlighed at underskrive.
Datum ut Supra
O.O.S.B.

Efter Begiering underskreven dette til Vitterlighed af
Peder Hiardemaal Lars Pedersen

Kilde: L.A. Viborg, Kølbygaards fæsteprotokol.

***********

SKIØDE.
Jeg underskrevne Ole Olesen Brandi ved Klitmøller tilstaaer herved, at have solgt og afhændet ligesom jeg og herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min Søn Peder Olesen Møll ved Klitmøller min efter Skiøde fra Proprietair hr. Christen Overgaard til Kiølbyegaard af 19de Juni 1804 hidtil eiede og iboende umatriculeret Huus i Klitmøller med tilhørende Eiendomme, samt tilhørende Herligheder og Rettigheder i alle Maader.
Endvidere sælger jeg herved til benævnte Peder Olesen Møll ald den mig tilhørende Ind og Udboe, ligesom det nu for Tiden befindes, bestaaende af: 1 Koe, Faar, Et Stue Uhr med Huus, en Jern Bielægger Kakkelovn, Sængeklæder, Borde, Stole. Skammeler, Kjedler, Karre, Ballier, Spande, en Væv med Tilbehør og alt andet som forefindes af hvad Navn nævnes kan, intet undtagen i nogen Maade eller mig forbeholdes. Ovenanførte Ejendomme skal Efterdags eene og allene tilhøre bemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger med fuldkommen hiemmel og Eiendomsret, saasom han derfor efter mundtlig Accort har betalt mig den accorderede Kiøbesumma 290 Rdl., siger Toe hundrede Halvfemtesindstive Rigsdaler Dansk Courandt. Thi kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere eller videre Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi ovenmeldte Huus, dets Ejendomme eller Herligheder eller ovenanførte Ind og Udboe i nogen Maade, men samme skal herefter i et og alt, som en lovlig tilkiøbt og betalt Eiendom, eene og aleene tilhøre forbemeldte Peder Olesen Møll og hans Arvinger, saa hand og de for Eftertiden maae giøre sig samme saa nyttig og fordelagtig, som de efter Loven best veed, vil og kan, alt upaaanket og upaaetalt af mig og mine Arvinger, samt enhver anden, som derpaa med rette tale kunde eller have noget derimod i alle optænkelige Maader. Dette mit udgivne Skiøde haver jeg ei allene selv egenhændig underskrevet og forseglet men endog formaaet Skipperne Anders Nielsen Møller og Christen Nordentoft med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Klitmøller den 18 Juni 1812.
Ole Olesen Brandi
med paaholden Pen.

Til Vitterlighed efter Begiering
Chr. Nordentoft A.N. Møller

At ingen Kiøbekontract, skrivtlige Concitioner eller noget andet saadant Document af os eller nogen paa vores Vegne har været oprettet om indbemeldte Handel, det kan vi om paafordres med Eed bekræfte.
Datum ut Supra.
Ole Olesen Brandi
Peder Olesen Møll med paaholden Pen.

Paa dette Kiøb som dette Skiøde indeholder er til Vestervandet Fattigvæsen betalt 3 M., siger Tre Mark Danske.
Agerholm Præstegaard den 16 Nov. 1812.
N. Eeg
Sognepræst for Vester og Østervandet.

Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pantebogs udvisende sees det herved Solgte ej af Sælgeren med Pant behæftet.
Thisted d. 24de Novbr. 1812.
O.G. Høegh

*********

TESTAMENTARISK DISPOSITION.
Ligesom jeg underskrevne Husmand Peder Olesen Møll at Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter Lovgivningens Bestemmelse har Ret til at hensidde i uskiftet Bo som Enkemand, saaledes tillægger jeg herved i Henhold til Paragr. 18 i Forordningen at 21de Mai 1845 min Hustru Ane Cathrine Villadsdatter Ret til, saa fremt hun overlever mig, at forblive hensiddende i uskiftet Bo uden Prejudice af vore sammenavlede Børn, hvad enten disse ere myndige eller umyndige, alt saalænge hun forbliver i Enkestand. Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse at Vitterlighesvidner.
Klitmøller, den 15de Februar 1866.
P. Olesen Møll

At Udstederen Husmand Peder Olesen Møll, der er os personlig bekjendt, i vor Overværelse, i Besiddelse at Frihedens og Fornuftens fulde og uhindrede Brug, Dags Dato, som ovenanført, har underskreven foranstaaende testamentariske Disposition, hvis Indhold han ved i Et og Alt efter forudgaaed Oplæsning ratihabered, det ville vi, om paafordres, med vor korporlige Ed inden vort Værneting bekræfte.
Klitmøller datum ut supra.
Bolvig P. Frost

Foranstaaende testamentariske Disposition bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde at 18 Juni 1812 tilhjemlede Huseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende, forhen umatrikuleret, nu under Matr. No. 55 ansat for Ht.korn 1 Skp. 1/4 Alb., Gammelskat 18 Sk. med Tiendenparter, saa og Besætning, Ind og Udbo.
Retsanmærkning kan ved Tinglæsningen heraf undlades.
Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane O. Villadsdatter
med ført Pen

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 8/5 1866.

*********

SKJØDE.
Jeg underskrevne Ane Cathrine Villadsdatter, Enke efter Huusmand Peder Olesen Møll af Klitmøller By, Vestervandet Sogn, efter hvem jeg sidder i uskiftet Bo efter af min Mand oprettet testamentarisk Disposition at 15 Febr. d.A., tilstaaer herved og vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til min Svigersøn Jens Christensen Hede, gift med min Datter Ane Pedersdatter Møll, den min af gangne Mand ved tinglæst Skjøde af 18 Juni 1812 tilhjemlede Huuseiendom i Klitmøller med Bygning og Tilliggende forhen umatriculeret nu under Matr. No. 55 ansat for Hartkorn 1 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 15 Sk., med Tiendeparter, som og al min Besætning, Ind- og Udbo, for den imellem os betingede og accorderede Kjøbesum 50 Rdl. R.M. og forøvrigt paa efternævnte Bestemmelser og Vilkaar.

1.
Saalænge jeg lever er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at give mig en god og forsvarlig Aftægt og Underholdning af Huusly, Sengeleilighed, Føde, Klæder, Lys, Vadsk, Varme, Tilsyn, Pleje og Opvartning i Samqvem med Ejeren og Familie og ligesaagodt som jeg hidtil har været vant dertil og med den Kjærlighed og Omhu, som tiltagende Alder og dermed forbundne Skrøbelighed maatte gjøre endmere nødvendig.

2.
Skulde jeg ikke finde mig tilfreds med at nyde min Aftægt paa den i foranstaaende Post nævnte Maade, da er Stedets nuværende og efterkommende Eiere pligtige til at indrømme mig hvilket somhelst af Husets Værelser jeg fordrer til min uindskrænkede Afbenyttelse, samt at udlevere mig af Stedets Bohave og Huusgeraad hvad jeg maatte behøve til Brug deri indbefattet en Seng med gode og forsvarlige Sengeklæder og en Kakkelovn og desforuden indrettes der til min Afbenyttelse Kjøkkenplads med Skorsten og Plads til mit Ildebrændsel og denne Leilighed vedligeholdes Stedets Ejer i stedse god og forsvarlig Stand.

3.
I det i 2 Post nævnte Tilfælde leveres der istedet for Kosten mig aarlig 20 Rdl., der betales mig med 5 Rdl. hvert Aars 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober. Hvert Aar i rette Ildebjergningstid leveres mig 2 Læs Fladtørv á 14 Snese pr. Læs og 1 Læs Lyng paa Langvogn og efter 2 Hestes Træk. Dette Ildebrændsel foranstalter Stedets Ejer gravet røgtet, Hjemført og indlagt i mit Ildebrændselsrum uden nogen Udgift for mig.
I Sygdoms og Skrøbeligheds Tilfælde yder Stedets Ejer mig fornøden og omhyggelig Pleje og Opvartning og besørger min Mad tillavet, samt foranstalter paa mit Forlangende Præst og Læge hentet til mig og afholder alle dermed og med Medicin forbundne Omkostninger.

4.
Naar jeg afgaar ved Døden, besørger og bekoster Stedets Ejer mig hæderlig og christsømmelig jordet efter min Stand og Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag for Begravelsen at beholde samtlige mine Efterladenskaber.

5.
Den mig herved betingede Aftægt og Underholdning sikres mig med første Prioritet og Panteret i samtlige herved afhændede faste og løse Eiendomme og Ejendele.

6.
I den Omslagstermin, der falder et fuldt Aar efter min dødelige Afgang skal Stedets Eier udbetale uden Renter i Fædrene- og Mødrenearv og imod Afkald til mine tvende Døttre, Oline Pedersdatter og Dorthea Marie Pedersdatter, hvilken Sidstnævnte er gift med Jens Odder Mortensen i Vangsaa, 200 Rdl. R.M., skriver To Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, nemlig 100 Rdl. til hver Datter og saalænge disse Arvebeløb ere ubetalte, sikres de med anden Prioritet og Panteret næstefter min Aftægt i samtlige herved afhændede Ejendomme.

Og da Kjøberen, fornævnte min Svigersøn Jens Christensen Hede har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Halvtredsindstyve Rigsdaler Rigsmønt, saa erklærer jeg herved samtlige foranførte faste og løse Ejendomme og Ejendele med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være hans lovlige og retmæssige Ejendom, som jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mine ovenciterede Adkomstbreve, alt imod at han og efterkommende Eiere i Eet og Alt prompte opfylder foranstaaende Bestemmelser og Vilkaar, til Bekræftelse at hvilket han samtidig med mig underskriver dette Dokument.

For Brugen at det stemplede Papir bemærkes, at
Aftægten er 20 Rdl. aarlig, der for 5 Aar udgjør 100 Rdl.
Arvebeløbene 200 Rdl.
Begravelse 15 Rdl.
Indretning at Beboelsesleilighed 10 Rdl.
Kjøbe summen 50 Rdl.
Ialt 375 Rdl.

Til Bekræftelse under vore Hænder i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.

Klitmøller, Vestervandet Sogn, den April 1866.
Ane C. Villadsdatter Jens Chr. Hede
m.f.P.

Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Bolvig P. Frost

I Anledning at dette Skjøde er til de Fattiges Kasse i Vestervandet Sogn givet 16 Sk.
Hunderup