Klitmøller, Matr.nr. 1, Klitmøller skole

Samling af kilder med tilknytning til historie

Ifølge Landvæsenskommissionens møde i Klitmøller d. 19/11 1814 fremgaar det, at Klitmøller by ingen skolejord havde og kun en skolestue tilbygget Mads Bolesens ejendom (matr.nr. 63). Amtmanden, der var skoledirektør i amtet, foreslog at købe Mads Bolesens hus og jord, og denne erklærede sig villig, men udbad sig betænkningstid. Mødet blev udsat til d. 24/11 1814, og nu erklærede Mads Bolesen, at han under ingen omstændigheder ville afstaa jordlodden, og man enedes om, at der paa Tørvekær skulle udlægges 12 tønder geometrisk land, som dog ikke var nok til 2 køer og 8 faars græsning, hvorfor man maatte sørge for at holde skoleholderen skadesløs paa anden maade.

Da de var nødvendigt at reservere sig byggeplads ved den daværende skolestue, baade til dennes udvidelse og til beboelse for skoleholderen, blev det besluttet at anlægge ½ tønde land geometrisk maal, som skulle gaa fra skolestuens nordøstre hjørne mod øst til skoleholderens toft og derfra modsyd til vejen, hvorfra linien løb langs med vejen vester ud, og derfra bøjede sig i en ret vinkel op til skolestuens sydvestre hjørne, for hvilken jord Mads Bolesen skulle have godtgørelse. Stedet var velvalgt for en skole. Det laa centralt i Klitmøller, hvor fire veje mødtes. Skolelodden fik matr.nr. 1 og kom til at ligge midt i Mads Bolesens ejendom matr.nr. 63. Skolestuen laa i den østre ende af skolelærerens hus, som laa paa matr.nr. 63. Paa matr.nr. 1 var der ingen bebyggelse.

 ______________________________________________________________________________________________________________

9/9 1831 blev huset brandforsikret:

Et Skolehuus, ejes af Klitmøller Bye.

Huuset i øster og vester 16 Fag 10 1/4 Al. dyb, opført af Grundmuur med Fyrre over Tømmer og Straatække, indrettet fra østerende til Skolestue 5 Fag, Gang 1 Fag, Dagligstue og Pige Kammer 3 Fag, Sovekammer, Børne og Spiis Kammer 2 Fag, Kiøkken, Bryggers og Saltkammer 3 Fag, Lade, Tørvehuus, Fæe‑ og Faarestie 2 Fag. I Skolestuen, Dagligstuen, Sove Kammer og Børne Kammeret er fielle Gulv, og over 14 Fag er Loft. I Huuset fornøden Vinduer og Døre, samt i Skolestuen en Bielægger Kakkelovn, 2 forsvarlige Skorstene og Bagerovn af brændte Sten. Taxeret til n.v. 1031 Rd. 24 er Sølv 1000 Rd. Forsvarlig mod Ildsfare og Huuset ej tilforn forsikret.

9/3 1832 solgte Mads Bolesen Holler Brandi matr.nr. 63 til: Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard. Han solgte 18/12 1859 solgte samme ejendom til Klitmøller Bys skolevæsen. Hartkornet for matr.nr. 1 var i 1859: 0‑0‑1‑0 og for matr.nr. 63 var det 0‑0‑3‑1½.

  Klitmøller gamle skole. Bygningen til venstre er opført 1898. Tilbygningen til højre blev opført efter århundredeskiftets skolereformer.
Skolen blev nedlagt i 1942, da det gamle skole blev taget i brug. 

 

 Klitmøller skole omkring 1925. Det lille hus er toilettet.

 Klitmøller skole omkring 1925. Til Højre ses brønden.

 Klitmøller skole ca. 1942.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sogneprotokollen for Øster‑ og Vester Vandet Kommune:

1894, den 13. Juni:

Det vedtoges at føje en Qvistbygning til Nordre Side af Klitmøller Skole og et Halvtag til østre Ende af samme til Gang, og til at forestaa dette Byggearbejde valgtes foruden Villads Jensen og N. I. Mortensen af Klitmøller Medlemmerne A. C. Madsen og Niels Andersen af V. Vandet.

1895, den 17. Maj: Der afholdtes Licitation over Arbejderne ved Om‑ og Tilbygning af Klitmøller Skole efter Beskrivelse, Conditioner og Vilkaar, som havde ligget til Eftersyn og som fremlagdes: Lavestbydende blev paa Murerarbejdet Chr. Nørgaard af Dragsbech med                                                    225 Kr.

paa Tømrer‑ og Snedkerarbejdet Anton Nielsen af Nytorp med i alt                              290 Kr.

paa Mønningen Chr. Peder Hede af Klitmøller med                                                         11 Kr.

hvilke Tilbud approberedes, medens et Tilbud fra Mads Jensen af Klitmøller

paa Tækkerarbejdet med 75 Kr. forkastedes.

1898, den 17. Marts.

I Følge Begæring fra Provst Madelung om oprettelse af et Andenlærerembede i Klitmøller vedtog Sogneraadet at ombygge det nuværende Skolelokale til Beboelseslejlighed til en Andenlærer, samt at bygge et nyt Hus med 2 ny Skolestuer med en fælles Forstue udenfor den nuværende Skolebygning.

1898, den 13. Maj

Man vedtog efter Skoledirektionens Forslag at tage under Overvejelse med Klitmøller ny Skole, der nu har approberet den forelagte Tegning, at lægge den ny Bygning i parallel Linie syd for den ældre cirka i 30 Alens Afstand, og at Indgangsdøren skal være paa Nordsiden istedet for paa Sydsiden, somTegningen udviser.

1898, den 28. Maj:
Var Sogneraadet samlet paa Landmandshotellet i Thisted. De indkomne Tilbud paa Klitmøller Skole og Bygning og Ombygning af det gamle Skolelokale blev

aabnet, efter at Tegning og Konditioner havde været fremlagte til Eftersyn paa

Landmandshotellet, hvor følgende blev tilstaaet:

Murerarbejdet, Anders Ringgaard Jørgensen, Klitmøller                                           385,00 Kr.

30 Tdr. Kalk, M. Eriksen, Thisted. Pr. Tønde                                                              2,75 Kr.

Malerarbejdet, P. Andersen, Hundborg                                                                     75,00 Kr.

Snedkerarbejdet, Anton Klitgaard, Villerslev                                                            380,00 Kr.

Tømrerarbejdet, Peder Chr. Andersen, Klitmøller                                                    175,00 Kr.

Levering af Tømmer, Spiger og Søm. N. C. Andersen & Co., Thisted

Sand, Grus og Grundsten, Chr. Hede, Klitmøller.

Levering af Tagsten, Cement og Skorstenspiber, A. Hilligsøe, Thisted.

1898, den 28. Juni:

Til Klitmøller Andenlærerembede vedtoges det, at levere 2 Læs Skudtørv

og 6 Td. Kul til Lærerens eget Brug, samt yderligere at levere 10 Tdr. Kul

til Skolens Kakkelovne henhørende under Førstelæreren

1901, den 13. September.

Andragende fra Lærer Andersen, Klitmøller, om udvidelse af Haven ved

Klitmøller Skole. Man vedtog at yde ham 10 Kr. til nævnte Udvidelse, imod

at han selv bekoster samme.

1908, den 19. September:

Da der skulde anskaffes en ny Kakkelovn i Klitmøller Skole, nedsattes et

Udvalg bestaaende af A. Thingstrup Jørgensen og Martin Jensen til at

indkøbe en Kakkelovn og søge den gamle afhændet paa fordelagtigste Maade.

1910, den 7. Januar:

Som Svar paa Andragende angaaende opførelse af nye Beboelseslejligheder til 1ste og 2den Lærerne i Klitmøller, vedtoges det at opføre ny Beboelse i dette Aar paa Betingelse af, at Jorden bortsolgtes, og Læreren som Vederlag derfor nøjedes med Renterne af Salgssummen paa Ejendommen.

1910, den 15. Juni:

Afholdtes Sogneraadsmøde paa Landmandshjemmet i Thisted, man optog et Laan i Sparekassen paa 6000 Kr. til Udgifter ved Opførelsen af nye Lærerboliger i Klitmøller. Laanet forrentes foreløbig med 5%, men er Renten ikke fastsat bestemt, hvorimod Laanet afdrages med 300 Kr. aarlig, 150 Kr. i hver Termin.

1910.den 3. August:

Mødte Sogneraadet ved Klitmøller Skole for at godkende Arbejdet ved Opførelse af den nye Lærerbolig i Klitmøller, og da samme bedømtes som godt udført og færdig til den bestemte Tid udbetaltes til P.C. Andersen den for samme akkorderede Sum.

Vurdering til ejendomsskyld 1945:

Matr.nr. 1a, 33d, 63a, 63m Klitmøller, 0‑0‑0‑2½, Skole

Vurdering til ejendomsskyld 80.000 Kr. Areal 2 ha. 6920 kvadratm.

I sommeren 1941 byggedes en ny skole, der skulle opfylde den nye skolelovs krav. Bygningen blev indviet d. 7/1 1942, og blev taget i brug til undervisning d. 13/1 s. a.

I Petronelle Kierstine Søltofts testamente, udstedt 10/11 1790, staar følgende under punkt 16: Skal de øvrige Huuse jeg endnu eier ved Klitmøller være henlagt til Skoleholderen ved Klitmøller paa samme Maade, som allerede forhen sket er med de jeg forhen har givet til Skolen ved Klitmøller. (Genpart af dette testamente blev lyst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 19/6 1866.)

 

Underlagt sendes herved Deres Velærværdighed de af os udfærdigede Auctions Conditioner til derefter at forsøge Auction over de 8te Huuse som tilhører Klitmøller Skole og maae derhos have Dem anmodet om, at tilføje det Hartkorn eller Areal, som ethvert Huus haver, ved at udfylde den dertil udi Conditionerne givne aabne Plads.

Areal Beregningen, som vedlagt tilbagefølger, bliver efter Afbetjening ved Auctionen at tilstille os tilligemed Auctionsforretningen.

Aalborg den 8 April 1813.

Lentz                                    Jansen

Fremlagt og Lyst ved Auctionen den 10de Maii 1813.

Til Hr. Provst Eeg.

CONDITIONER.

Hvorefter de Skolen ved Klitmøller tilhørende 8 stk. Huse med tilliggende Jorder ved offentlig Auction bortsælges, nemlig:

J. L. Blaks i fæstehavende Huus af                                   47500 - 3 Tdr. 3 skp.

Chr. Bedsteds Dito af                                                       12250 -            7 skp.

Envold Hollers Dito af                                                       21320 ‑ 1 Tdr.  1 skp.

J. N. Brandis Dito af                                                         15675 ‑ 1 Tdr. 67/70 skp.

E. C. Oder Dito af                                                            06553 ‑      3 ?/1750 skp.

N. J. Krogs Dito af                                                            10125 ‑          5 11/14 skp.

N. Mogensens fæsteledige Huus af                                   17625 ‑ 1 Tdr. 2 1/14 skp.

A. Brandis Dito                                                                        ingen

1.

Ethvert Huus med sin Jordeiendom, saaledes, som det nu befindes, sælges med samme Ret og Rettighed som Skolen ejer det, dog med den Reservation, at Fæsteren, der haver Huuset i Fæste og ei selv bliver Kjøber af samme, vedbliver at nyde gor af sit derpaa meddeelte Fæstebrev.

2.

Kjøbesummen, som erlægges i Rigsbankpenge Sølvværdie, udbetales i Snapstingsterminen 1814 med eet Aars Renter, til Sognepræsten Hr. Provst Eeg i Agerholm, imod Qvittering, paa vore Vegne, og det saa betimelig, at han kan tilstille os Kjøbesummen inden den 20 Juni s.A., for derefter i Terminen at kunde blive gjort Frugtbringende paa anordnet Maade.

3.

Alle Kongelige Skatter og Paabudde, som nu ere eller herefter paabydes, betale Kjøberen fra 1ste d. A. paa vedkommende Kongelige Amtstue.

4.

Den halve Deel af Kjøbesummen om forlanges kan bliver staaende i Huus og Ejendom imod derfor at pantsætte samme ved lovlig og tinglyst Panteforskrivning til Stiftsøvrigheden.

5.

Kjøberen udreder alle af Auctionen flydende Omkostninger, samt derforuden haver han at betale den befalede ½ pC

Afgivt til Kongens Kasse m.v., og det Indløsnings Gebyhr, som Bevillingen til Afhændelsen maatte koste, og maae han med fornævnte Hr. Provst Eegs Qvittering gotgjøre at have betalt Kjøbesummen med Renten, kan han for egen Regning lade sig meddele Auctions Skjøde.

6.

Det højeste Bud indstilles til det Kongelige Rentekammers Approbation og indtil samme erholdes, som da, igjennem Auctions Retten, skal blive Kjøberen tilkjendegivet, forbindes han til at vedstaae sit gjorte Bud.

7.

Kjøberen tilforpligtes i Mangel af mislig Betaling, at lide Dom ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret, om Sagen ei for den anordnede Forligelses Commission kan afgjøres, alt uden Exeption og Appel fra Kjøberens Side.

Aalborg, d. 8 April 1813.

 Lentz                                   Jansen

 

Aar 1831 den 24 Febr. indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret, Auctionsdirecteuren personlig og Skriveren ved const. Fuldmægtig Steentoft, sig i Hillerslev Hundborg Herreders Tingstue i Overværelse af Vitterlighedsvidnerne Niels Christian Bang og Søren Agerholm af Thisted, for at afholde offentlig Licitation over Muurarbeydet samt Tømmer og Snedkerarbeydet ved en nye Skoles Opførelse i Klitmøller, alt i følge Begiering_af Sognepræsten for Øster og Vestervandet i Skrivelse af 8de hujus og efter forud skedt Bekiendtgiørelse i Amtets Avis samt ved Placat og Trommeslag i Thisted. Pastor Carstensen var mødt tilligemed Skolepatron Lars Christian Draxbech og Skoleforstanderne Skipperne P. Krogh og Chr. Kløvborg af Klitmøller. De til Licitationen affattede Conditioner bleve fremlagte til Indlemmelse saalydende: Ligeledes blev foreviist Tegning til den ommeldte Skole med paategnet Forklaring af 4 April 1829 og Skolecommissionens nøyere Bestemmelse af 10 hujus. Conditionerne bleve oplæste for tilstedeværende Lysthavende og det anmeldte Muur‑Tømmer og Snedkerarbeyde derefter indsat og opraabt saaledes:

1.

Muurarbeydet ved den ommeldte Skolebygning efter Conditionerne blev indsat og opraabt for 100 Rd. Sedler, af Muurmæster Peder Christian Thorndahl blev buden 80 rd. Sedler, af Muurmæster Gullev 75 rd. Sedler, af Peder Christian Erichsen af Draxbech 68 rd. Sedler, som blev det laveste Bud.

2.

Tømmer og Snedkerarbeydet til bemeldte Skole blev indsat og opraabt for 110 rd. Sedler, som blev buden af Muurmæster Gullev af Thisted, som blev laveste Bud.

3.

Derefter blev det under No. 1 og 2 berørte Muur‑Tømmer og Snedkerarbeyde samlet opraabt for 178 rd. Sedler, af Muurmæster Gullev blev buden 177 rd. Sedler, af Hans Møller af Klitmøller 176 rd. Sedler, af Gullev 175 rd. Sedler, som blev det laveste Bud.

Efter at den resterende Betænkningstid var expireret, blev af Pastor Carstensen og Commissionens øvrige Medlemmer erklæret, at det samlede Bud maatte antages og nyde Hammerslag, og ifølge deraf

blev det ommeldte hele Arbeyde efter Conditionerne tilslagen Muurmæster Gullev for den budne Sum 175 rd. Sedler, for hvilket Bud og Conditionernes Opfyldelse han her i Protocollen underskriver.

Licitationen blev dernæst hævet.

Lützhøft          Steentoft        Carstensen

Lars C. Drasbech                 Christen Kløvborg                P. Krogh

Testes S. Agerholm              N. C. Bang

Kilde: L.A.V. B33D‑371     side 315b 316a

SKOLEHOLDERE OG LÆRERE VED KLITMØLLER SKOLE.

Præsten i V. Vandet, Peder Roelsen, indberetter i 1728 bl.a.:

”I Klitmøller By, hvor Folkene nærer sig ved Sejlads og Fiskeri, holdes nu gementlig nu 1 nu 2 eller flere Skolemestre til Ungdommen, og det ofte det hele Aar igennem, nu i det, nu i andet Hus."

Efter sognepræstens beretning i 1735 var der paa den tid ingen almindelig skole i Ø. og V. Vandet sogne, hvorved skolemesteren kunde underholdes. Sognefolkene holdt skolemestre om vinteren, i Ø. Vandet 1, i V. Vandet 1 og i Klitmøller 2, som ”ugevis gik omkring at nyde deres Underholdning” og desuden fik 2 Sk. om ugen for hvert barn de underviste, de fattige børn nød dog gratis undervisning. I 1742 var der foruden en degneskole i Vester Vandet by 2 omgangsskoler.

Fra visitatsindberetninger for Vester Hanherred og Thy 1739‑1763 af biskop Broder Brorson:

I 1747 var Søren Justesen omgangsskoleholder i Klitmøller, fortjente godt skudsmaal baade for sit levned og embede. I 1752 nævnes Mathias Christensen som en opbyggelig skoleholder paa ”Østerkanten i Klitmøller”. Anders Hansen ”vester i Klitmøller” var da nylig kommen til skoleembedet og man ventede sig gode frugter af hans skolehold. I 1755 og ved de følgende visitatser nævnes Mathias Ramsgaard, der det førstnævnte aar siges at have ”med Flid rejst udi 3 Aar i Klitmøller” og maa altsaa antages at være den samme som nysnævnte Mathias Christensen. Han var endnu 1762 omgangsskoleholder og en god opbyggelig skolemester. Fremdeles var der i 1755 i Klitmøller en omgangsskoleholder ved navn Pretsmann, som fik et godt vidnesbyrd.

(Historisk Aarbog for Thisted Amt 1920).

Fra o. 1770 til 1815 var Jacob Orslef degn i V. Vandet. Om ham har lærer Kjelstrup fortalt følgende:

Om sommeren underviste Orslef to dage ugentlig i Klitmøller. Børnene mødtes skiftevis i de forskellige hjem og bænkedes rundt om det paa fire nedrammede pæle anbragte bordblad eller samledes i et fra havet indbjerget skibsruf. Om vinteren lededes undervisningen af en eller anden hjemmeværende matros eller styrmand. Dog var børnene i Klitmøller altid ansete for mere fremmelige særlig i regning og skrivning ‑ end børnene i oplandet. Orslefs løn som lærer i Klitmøller bestod i ferske og tørrede fisk, og om sommeren saa man ham hver skoledag i Klitmøller vandre med en fiskekurv paa ryggen til sin skolegerning. Fiskerne derude holdt meget af ham og beværtede ham altid paa det bedste, hvilket hr. Jacob satte pris paa. Engang i juni maaned var han særlig bleven godt beværtet, sin kurv havde han fuldt stoppet med fisk, og med den paa ryggen begyndte han ved aftenstid vandringen hjem til Vester Vandet, men han var ogsaa bleven velsignet med temmelig mange glas af sømændenes varme og stærke drikkevarer, og som følge deraf tog han fejl af vejen og begav sig nordpaa ud i klitbakkerne Det var en lørdag aften og næste dag skulle han synge til førsteprædiken i Vester Vandet kirke. Til alles forundring blev der ikke ringet med kirkeklokken til gudstjenesten, præsten kom, men degnen manglede. Der blev nu lyst efter ham alle vegne, men han var ingen steder at finde og ingen kunde give oplysning om ham. Efter gudstjenesten lød grandestævnehornet fra en af de mange kæmpehøje paa Vandet mark. Folk samledes i flok for at høre, hvad der skulle forhandles. Det blev da under stor deltagelse bekendtgjort, at deres kære degn var forsvunden, og alle mand skulle paa staaende fod ud for at søge efter ham. Der blev efterset alle vegne i og ved søen, paa mark, hede og i klit. Den lykkelige finder blev en mand, som søgte i klitten. Her fandt han degnen sovende ved foden af en høj sandbakke, kaldet Risbak. Kurven med fiskene laa væltet ved siden af. ”Hr. Orslef, ligger De her? De maa op, der er mange folk ude at søge efter Dem.” Han lettede hovedet, saa sig om til alle sider og sagde: ”Hvor er jeg.” Manden svarede: ”De ligger ved Risbak.” ”Risbak, saa maa jeg sande det gamle ord, at paa underlige veje fører Herren sine hellige.” Han rejste sig nu helt, samlede kurven paa ryggen og fulgte med manden til Vester Vandet.

(Historisk Aarbog for Thisted Amt 1911)

O. 1790 var Jens Grønlund omgangsskoleholder i Klitmøller. I 1796 ansøgte han ”Det Kongelige Landhusholdningsselskab” om at faa en præmie. I selskabets protokol, der findes paa Erhvervs Arkivet i Aarhus, staar følgende under Nr. 298:

”Præmie Æskning fra Skoleholder Jens Grønlund i Klitmøller Skole, Thisted Amt, Aalborg Stift, af 24 Novbr. 1796, for at have i endeel Aar givet Bønderbørn Undervisning i Regning og Skrivning."

Om Jens Grønlund fik præmie vides ikke, da de øvrige papirer er borte.

Den første fastboende skoleholder i Klitmøller var antagelig:

Michel Jensen Wester (1742‑1823), der var selvejer paa matr.nr. 32, overfor den nuværende skole. Han var gift med Kirstine Marie Christensdatter Brandi (1759‑1805).

Fra en præsteindberetning i 1800:

Klitmøller: Anders Frost Brandi, Skoleholder, 40 Aar, ej Seminarist, men en duelig Skoleholder. Løn 10 Rd., over 20 Børn.

Anders Pedersen Frost Brandi (1760‑1826) var skipper og gift med Anne Svendsdatter Krogh (1758‑1842). De boede paa matr.nr. 11d.

Den næste skoleholder blev:

Mads Bollesen Holler (1769‑1841) kaldet Brandi. Han var skipper og gift med Anna Jensdatter Trilling (1773‑1829). De boede paa matr.nr. 63, og paa dette sted har der siden været skole. Mads Bollesen Holler Brandi efterfulgtes af svigersønnen:

Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard (1799‑1871), født paa Søgaard i Nors og gift 1832 med Else Marie Madsdatter Brandi (1809‑1870). Lars B. C. Søndergaard var skolelærer og kirkesanger og blev udnævnt til dannebrogsmand. Den næste skolelærer blev:

Jens Olesen, f. o. 1835 i Hørdum og gift med Amalia Sørensen, f. o. 1853 i Hørdum. Sogneprotokollen: ”18/4 1870 mødte Sogneraadsmedlem Christen Vestergaard og undertegnede i Østervandet Skole og bortaccorderede Jens Larsens Søn for et Aar til Skolelærer Olesen i Klitmøller, imod at Olesen anskaffer et sæt Klæder meere til Drengen og afleverer ham ligeledes med 2 Sæt Klæder.              C. Sindberg.”

I 1882 flyttede Jens Olesen fra Klitmøller og man antog:

Chr. Nicolaj Stæhr, f. 1859 i Bjergby. Sogneprotokollen: ”5/7 1882. skrivelse fra Lærer Stæhr i Klitmøller, hvori han fremfører Klage over, at han paa hans Jordlod ikke kan holde en Kou eller 4 Faar, som efter hans Formening skal kunde holdes, og begierer derfor at faa et Feled Skifte at slaa. Det vedtoges, at Sogneraadet ikke kunde indlade sig paa det begierte.”

Sogneprotokollen: ”27/2 1883 var Sogneraadet samlet hos Hr. Lærer Stæhr i Klitmøller for at forhandle med ham angaaende Brændselsleveringen, da han ikke mente han kunde klare sig med det hidtil leverte, nemlig 360 Snese Skudtørv, 4 Læs Fladtørv og 2 Læs Lyng, hvorfor han havde gjort Fordring paa et Tillæg af 200 Snese mere. Man enedes med ham om at tilstaa ham 140 Snese mere, saa han for Eftertiden kan gjøre Fordring paa Talt 500 Snese.”

Sogneprotokollen: ”13/7 1883. I Følge en Ansøgning fra Hr. Lærer Stæhr, Klitmøller, hvori han fører Klage over Vandets Ubrugelighed i Brønden til Skolen, og derfor forlanger en ny Brønd kastet. Man tilstod ham det forlangte.”

O. 1885 rejste Chr. Nicolaj Stæhr til Amerika og man antog:

Lærer Jensen. (Johannes Jensen, f. i Thise, Viborg amt) Sogneprotokollen: ”5/7 1889. Et Andragende fra Lærer Jensen i Klitmøller om Lønningsforhøielse blev nægtet, da kun 2 Medlemmer stemte for det, medens 5 stemte imod.”

Sogneprotokollen: ”28/9 1893. Fra Lærer Jensen i Klitmøller forelaa Ansøgning om at blive tilstaaet Kirkesangerløn 20 Kr. aarlig ogsaa for 1893, om forøget Ildebrændselsydelse, om at blive hjulpet til Brug af nogle Embedet tilhørende Hedeskifter, som bruges af andre, og om Inbefaling paa Ansøgning om Optagelse af Driftslaan. Det vedtoges at yde ham Kirkesangerløn 20 Kr. aarlig ogsaa for 1893, yderligere Ildebrændsel af 2 Td. Kul aarlig til Anvendelse i Skolens Kakkelovn, hvorhos det betydes ham, at naar han tiltræder Besiddelsen af de omhandlede Hedelodder, vil Sogneraadet søge at hævde ham Besiddelsen. Naar Ansøgning om Driftslaan fremkommer, vil den blive anbefalet.”

Lærer Jensen forlod Klitmøller skole i 1898.

20/5 1898 blev skolelærer og kirkesanger Jens Peter Andersen i V. Vandet af skoledirektionen for Hundborg og Hillerslev herreder beskikket til skolelærer og kirkesanger i Klitmøller. Han var født i Kløv d. 20/11 1852. Paa det tidspunkt var der ca. 100 skolebørn i Klitmøller, og det blev besluttet, at der skulle oprettes et andenlærerembede. Dertil blev kaldet seminarist Søren Thøgersen Kristensen, f. 17/2 1878 i Agger, og han tiltraadte 1/11 1898. Den 1/1 1901 blev han kaldet til andenlærer ved Lindalsminde skole i Vestervig. Seminarist Niels Jensen fra Hou i Fleskum herred var vikar, medens andenlærerembedet var ledigt. 16/3 1901 konstituerede skoledirektionen som andenlærer Johannes Matthias Peter Grønbech, f. 23/1 1864 i Rutsker sogn paa Bornholm. Han blev fastansat d. 1/1 1902. 1/1 1905 blev han ansat som Enelærer ved Vangsaa skole. I vacancetiden fra 9/1 til 15/3 1906 var Lars Sørensen Larsen ansat som lærer. 1/6 1906 blev seminarist Viggo Kr. Henriksen kaldet til andenlærer. Han var født 26/5 1878. Den 13/12 1907 tiltraadte han embedet som skolelærer og kirkesanger i Ø. Vandet. Da man ingen vikar kunne faa, maatte førstelæreren besørge undervisningen indtil 1/4 1908, da seminarist Hans Peter Lund Jensen overtog andenlærerembedet. Han var født 5/11 1882 i Løgstør. Den 1/4 1909 tiltraadte han embedet som førstelærer i Vang. Derefter ansattes fra 1/5 til 10/7 1909 Aage Emil Schiott, født 12/1 1891 i København. Han rejste til Jonstrup Seminarium. 29/8 til 26/9 1909 var seminarist Søgaard vikar. Han var født 6/9 1888 i Sperring, Sjørring Sogn. 14/10 1909 blev seminarist Jes Nielsen ansat som andenlærer. Han var født 24/1 1885 i København. 1/3 1911 blev han ansat til lærer og organist i Hesselbjeg paa Mors. Medens han var lærer i Klitmøller, aftjente han sin værnepligt og fra 1. Maj til 15 Juli 1910 var en ung mand ved navn Thomsen ansat som vikar. Fra 1. August til 31. December 1910 var førstelærerens søn, Karl Andersen, vikar. 1/8 1911 konstitueredes Knud Højgaard Jensen som andenlærer og organist. Blev fastansat 1/2 1912. Han var født 4/11 1888 i Lindaa, Todbjerg‑Mejlby Kommune. 1/12 1913 tiltraadte han embedet som enelærer, kirkesanger og organist i Emb paa Mors. 1/12 1913 antoges som vikar seminarist Oluf Nielsen, født i Klitmøller. Kort tid efter blev han vikar i Thisted. 16/4 til 30/5 1914 var Seminarist Jens Jensen vikar. Han var født 13/11 1890 i Grønning, Viborg Amt. Blev andenlærer i Trige ved Aarhus. 1/6 til 1/8 1914 var seminarist Voldum vikar. Han var født i Hjembæk paa Sjælland. 1/9 1914 konstitueredes seminarist Kristen Bisgaard Kjeldgaard som andenlærer og aaret efter blev han fastansat. Han var født i Gudnæs d. 25/12 1885. Han blev andenlærer i Hurup den 1/7 1916. Efter sommerferien 1916 blev seminarist Peter Dahlgaard Poulsen vikar. Han var født i Førby 5/6 1894. Blev lærer i Laasby, hvor han døde 1953. 1/11 1916 blev Johannes Lassen ansat som andenlærer. Han var født 31/10 1892 i Bindslev sogn, Hjørring amt. 1/12 1919 blev han enelærer i Gunderup.

I 1919 forlod førstelærer J.P. Andersen skolen og han skrev følgende:

D. 9. Februar 1919 indgav jeg ‑ Førstelærer J. P. Andersen ‑ min Ansøgning om Afsked paa Grund af svækket Helbred. Afskeden blev under 17. Maj bevilget fra 31. Maj at regne, og det tilstodes mig en Pension paa 1688 Kr. 10 øre aarlig. Jeg har altsaa været Lærer her i Kommunen i 40 Aar, 19 Aar i V. Vandet og 21 Aar i Klitmøller. I den Tid har her været 7 Præster. Til Medhjælper i Skolen har jeg haft 8 Andenlærere og 9 Vikarer. Jeg har kunnet glæde mig ved godt Samarbejde med dem alle, baade Præster og Lærere, undtagen Andenlærer Jes Nielsen, han var meget ”stejl” af Naturen, men en dygtig Lærer. Det er med blandede Følelser, at jeg nu maa nedlægge den Gerning, jeg nu i omtrent 46 Aar har viet mine Kræfter, men enhvers Tid er jo begrendset. Jeg vil ønske min Eftermand Lykke og Velsignelse til den Gerning, der altid har været mig kær.

Klitmøller Skole d. 31. Maj 1919.
J. P. Andersen

Lærer J.P. Andersen flyttede til Nørre Alle i Thisted.

1/10 1919 blev Johannes Pedersen ansat som førstelærer. Han var født 21/7 1894 i Floulev.

Paa grund af manglende ansøgere til embedet som andenlærer havde man følgende vikarer:

1/6 1919 blev Hove Nielsen fra Thisted ansat som vikar, han efterfulgtes 1/11 1919 af stud. mag. Cand. Phil. og seminarist J. E. Jørgensen.

1/5 1920 blev Viggo Christian Tange Jensen kaldet til andenlærer. Født 28/8 1896 i Vestervig. Blev 1/11 1923 ansat som lærer ved V. Vandet skole.

23/4 til 23/6 1922 var seminarieelev Peter Frandsen vikar. 1/11 1923 til 1/8 1924 var Niels Peter Andersen fra Fasterholt vikar.

1/9 1924 konstitueredes som andenlærer Peter Frandsen, født 19/10 1899 i Hanbjerg. 1/9 1926 blev han enelærer ved Kollerup skole.

1/9 1926 til 111 1926 var seminarist Markussen fra Rær vikar.

1/11 1926 ansattes som andenlærer Hans Peter Møller, født 12/4 1903 i Aakirkeby. Han blev indkaldt til militærtjeneste 1/5 1928 og som vikar blev ansat Aksel Skotte Nielsen, født 25/10 1902 i København. Han var ansat til 1/10 1928.

1/10 til 1/12 1928. Vikar: Seminarist Christian Madsen, f. 1904 i Agger.

1/12 1928 kom Hans Peter Møller tilbage og fortsatte sit embede til 1/1 1931, da han blev udnævnt til enelærer ved Aakær skole paa Bornholm.

1/11 1928 til 1/12 1928 var føromtalte Niels Peter Andersen ansat som hjælpelærer.

1/1 1931 blev Ejner Holler Krogh vikar og fra 1/4 1931 kaldet til andenlærer. Han var født 4/3 1907 i Klitmøller. 1/2 1933 blev E.H. Krogh enelærer ved Harrestrup skole.

1/2 1933 blev Ernst August Jensen ansat som vikar i andenlærerembedet. Han var født 19/12 1908 i Vrejlev. 1/11 1936 blev han enelærer ved Haverslev skole.

1/11 1936 blev Magne Linderoth, født i Aasted sogn, vikar. Blev andenlærer d. 1/1 1937. 1/11 1940 blev han lærer ved Fabjerg skole.

1/3 1937 blev førstelærer J. Pedersen kaldet til enelærer ved Legind skole. Derefter pensioneret og bosat paa Refsvej i Thisted.

Under vakancen var seminarist Mads Samuel Nielsen vikar i førstelærerembedet. Han var født i Balling ved Skjern.

1/6 1937 blev Ejner Holler Krogh kaldet til førstelærer. Han havde 1/1 1931 til 1/2 1933 været vikar ved skolen.

Følgende seminarieelever deltog i skolens undervisning:

7/5 til 20/5 1939. Seminarieelev frk. Birthe Linde Pedersen, født 9/ 1 1916 i Vejle.

6/6 til 20/6 1940. Seminarieelev Andrea Iversen, født 23/2 1917 i Ø. Assels.

1/11 1940 ansattes som vikar i andenlærerembedet seminarist Jens Ettrup Nørgaard, født 9/3 1905 i Helligsø. Han forlod skolen 1/11 1941.

1/11 1941 blev lærerinde frk. Anna Sigaard, født 2/6 1914 i Ribe, ansat ved skolen.

Fra 1/4 1942 oprettedes et nyt lærerembede ved skolen, og det blev besat 1/5 1942 med lærer Mads Chr. Nielsen, født 17/10 1907 i Brovst. Under Anna Sigaards skolekøkkenuddannelse vikarierede følgende:

1/5 til 13/6 1942. Frk. Katrine Brink, født 10/3 1913 i Søndernæs.

15/6 til 1/11 1942. Lærerinde Johanne Wrist Nielsen, født 1916 i Vrist, Harboøre sogn.

1/11 1942 til 1/3 1943. Frk. Gerda Hindkjær Pedersen, født 13/1 1918 i Glerup.

1/3 1943 overtog frk. Anna Sigaard igen sit embede.

Vikarer:

Fra sommerferien til 1/3 1943. Seminarist Anders Olesen fra Brovst.

15/1 til 1/3 1944. Seminarist C. Madsen fra Svendstrup.

27/2 til 15/5 1945. Stud jur. Matsen fra Nørre Sundby.

15/5 til 1/7 1945. Seminarist Lemuel Christensen fra Hjortdal.

1/2 1946 blev frk. Anna Sigaard lærerinde i Aars.

1/2 1946 til 1/7 1947. Lærerinde fru Kirstine Jensen fra Klitmøller.

1/3 1946. Blev lærer Mads Chr. Nielsen enelærer ved Agri skole paa Mols.

1/4 1946. Tiltraadte lærer Alfred Østergaard pladsen som vikar. Blev fastansat 1/7 1946. Han var født 28/12 1912 i Sunds. 1/7 1950 blev Alfred Østergaard førstelærer ved Busk skole, Gjellerup sogn.

1/10 1947 blev frk. Bodil Marie Mortensen ansat som forskolelærerinde. Hun var født 12/7 1922 i Thise.

Vikarer:

1/11 til 31/12 1950. Seminarieelev frk. Ester Jensen fra Klitmøller.

1/1 til 1/3 1951. Seminarieelev frk. Else Korsgaard fra Tvorup.

1/3 til 1/5 1951. Seminarieelev Kaj Nørbjerg fra Gærup.

1/5 til 1/7 1951. Seminarieelev Mogens Poulsen fra Thisted.

1/2 til 1/7 1951. Frk. Lene Berthelsen fra Thisted.

1/8 1951 kaldedes til lærerembedet Chr. Harker Nielsen, født 8/1 1919 i Horne. 1/11 1953 blev han lærer i Skælskør.

1/1 1952 blev forskolelærerinde frk. Bodil Marie Mortensen ansat ved Møborg skole.

Vikarer:

7/1 til 1/3 1952. Frk. Ilse Andersen fra Nordrup.

1/3 til 30/4 1952. Frk. Pedersen.

1/5 til 30/6 1952. Frk. Grethe Kreibjerg, Ginnerup.

12/8 til 21/12 1952. Frk. Inge Munk fra Thisted.

1/1 til 1/4 1953. Seminarieelev frk. Inger Sloth fra Odense.

1/4 til 1/5 1953. Seminarieelev frk. Birgit Høyer fra Bindslev.

1/5 til 1/7 1953. Seminarieelev frk. Else Petersen fra København.

12/8 til 30/9 1953. Seminarieelev frk. Tove Jørgensen, Marie Magdalene skolen, hvor faderen var lærer. 1/10 til 31/12 1953. Seminarieelev frk. Dora Søgaard Nielsen, Ræhr.

1/1 til 30/6 1954. Seminarieelev frk. Poula Lausen fra Thisted.

1/11 1953 til 1/2 1954, Seminarieelev Olsen fra København.

1/4 til 30/5 1954. Seminarieelev frk. Dorete Madsen.

1/6 1954 ansattes seminarist Jørgen Rasmussen som vikar i lærerembedet. J. Rasmussen var eneste ansøger til det faste embede og blev derfor indstillet til udnævnelse som aspirant til andenlærerembedet.

1/8 1954 blev førstelærer Ejner Holler Krogh beskikket som lærer ved Ikast kommunale Folke‑ og Realskole.

13/8 til 1/9 1954. Vikar for førstelærer E.H. Krogh var student Kolding fra V. Vandet.

1/9 1954 ansattes som førstelærer Mads Chr. Nielsen, Lystrup skole. M. C. Nielsen var tidligere andenlærer ved Klitmøller skole 1/5 1942 til 1 /3 1946.

Vikarer:

12/8 til 20/10 1954. Lærerinde frk. Anni Damsgaard fra København.

1/11 1954 til 1/2 1955. Frk. Grethe Lyngs fra Lyngs.

1/2 1954. Frk. Hanne Christiansen fra Vedsted.

1/8 1956 blev lærer J. Rasmussen kaldet til lærer ved Sønderborg skole.

Vikar i embedet blev frk. Agnes Tegtmejer fra Bonderup.

Fra 1956 til 1958 var frk. Inger Nørgaard fra Elsø paa Mors vikar i lærerindeembedet.

Nicolai Christian Stæhr var lærer i Klitmøller 1880‑1883. Blev 1881 gift med Agnete Marie Kirchheiner, f. 13/9 1861. Nicolai Chr. Stæhr udvandrede til Burke Oven i Oregon i 1883.

Lars Berthelsen Christiansen Søndergaard blev fast ansat ved Klitmøller skole 30/11 1820 og i henhold til skoleloven af 8/3 1856 tillagt alderstillæg.

SKOLELÆRER STÆHRS FARVEL TIL KLITMØLLER.

(Fra Villads Jensens optegnelser).

1.

Nu Farvel du nøgne Strand

Og Farvel i hvide Bakker

Jeg for eders Husly takker

Drager til et andet Land.

2.

Her var skjønt at leve naar

Man til sig og alle sine

Kunde undgaa Armods Pine

Men her er kun trange Kaar.

3.

Slidsomt Liv og sparsomt Brød

Koner med et Barn om Aaret

Saadan allevegne gaar et

Tit da truer haarde Nød.

4.

Dog er alting her ei graat

Her er kvikke Folk herude

Ikke tykke Landsbystude

Men som sagt, de har det smaat.

5.

En Kirke er der ogsaa her

Fremmede den visitere

Naar om Somren de florere

Efter Havets friske Veir.

6.

Og vor Far er prægtigt lært

Thi han kan saa yndig tale

Og en lille Gratiale:

Siges der kan hjælpe svært.

7.

Og vor Moer vi seer saa tit

Gjærne med herud hun triller

Naar de kun lidt villig stiller

Hendes gode Appetit.

8.

Dermed Punktum hils enhver

Af de gode Klitbo Jyder

Som sig om en Hilsen bryder

Fra jer Skolemester Stæhr.

Maren Jørgensen, f. Clemmensen, har fortalt, at slutningen paa 5. vers oprindelig. lød saaledes:

Naar om Somren de florere

Efter Hausgaards gammel Rom.

Jeg Lars Berthelsen Søndergaard, kaldet til at være Kirkesanger for Vestervandet Menighed og Skolelærer for Klitmøller Skoledistrikt, lover og sværger herved.

1) At jeg (som jeg dog desforuden skyldig og pligtig er) vil være Hans Kongelige Majestæt, som min rette Arveherre og Konge, huld og troe, Hans Kongelige Majestæts Gavn og Bedste med højeste Flid at befordre, des Skade og Fordærv af yderste Formue hindre og afværge; i Synderlighed med al Kraft og Formue derhen mine Tanker og Idrætter dirigere, at Hans Kongelige Majestæts Absolutum Dominium, Souverainitet og Arverettighed over Hans Kongelige Majestæts Kongerige og Lande uforanderligen conserveret og paa Hans Kongelige Majestæts retsmæssige Arve-Successorer fortsat og forplantet vorder; hvorpaa jeg og vil skyldig og forpligtet være at vove Liov, Gods og Blod. Jeg vil ikke tilstæde eller samtykke, at nogen, i hvem det og være maae, noget præjudiccerligt i nogen Maade derimod, enten hemmeligen eller aabenbar, foretager, taler eller handler; men, saafremt saadant, imod Forhaabning, skulde skee og til min Videnskab komme, mig ikkeallene, uden nogen Afskye, derimod at opponere, men endog, uden Ophold, Hans Kongelige Majestæt det samme allerunderdanigst tilkjendegive. Ligesom jeg og aldrig vil aabenbare hvis mig, i Henseende til mit Embede, betroes og hemmeligt bør holdes.

2) At jeg vil, med al redelig Flid og efter min bedste Indsigt, undervise den mig betroede Ungdom, saavel i den evangelisk Christlige Religion efter befalede Lærebøger, som og i alle de almeennyttige Kundskaber, hvori det, efter de almindelige Anordninger og bemeldte Districts Skoleplan, tilkommer mig at undervise.

3) At jeg vil anvende al Omhue for, at de Kundskaber, jeg bibringer Ungdommen, maae vorde virksomme til Forstandens Oplysning og Sædelighedens Fremme.

4) At jeg vil, med alvorlig og kjærlig Omhue, vaage over Sædelighed, Orden og Velanstændighed blandt den mig betroede Ungdom, saavel i Almindelighed som især i Skoletiden.

5) At jeg vil, med Klogskab og Nøjagtighed i alle de til mit Embede henhørende Forretninger og ved ustraffelig Vandel i og udenfor samme, omhyggeligen beflitte mig paa at give baade Yngre og Ældre et godt Eksempel, samt stræbe, ved utrættelig Flid og Løsning i nyttige Skrifter, at befæste og forøge mine egne Kundskaber, for at vorde stedse mere duelig til at gavne i mit Kald.

6) At jeg, i min hele Embedsførelse, vil nøje rette mig efter alle Hans Kongelige Majestæts Anordninger, samt vise min gejstlige og verdslige Øvrighed tilbørlig Hørighed og Lydighed. Saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord.

d. 25. Junii 1832 Lars Berthelsen Søndergaard.

__________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biskoppen over Aalborg Stift.

Aalborg den 14. Februar 1905.

Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet har under 13 Decbr. tilskrevet mig saaledes: Ministeriet meddeler herved Approbation paa en mellem Menighedsraadene og de offerberettigede i Vester og Øster Vandet Sogne samt Klitmøller Kirkedistrikt indgaaet Overenskomst om Højtidsofferets Afløsning i bemeldte Sogne for bestandig fra 1. April 1906 mod faste aarlige Vederlag, der med Forbehold af Omregulering, saafremt en Lov om Afløsning af Højtidsofret maatte blive given, fastsættes til 347 Kr. til Sognepræsten, 120 Kr. til Læreren i Vester Vandet, 82 Kr. til Læreren i Øster Vandet og 132 Kr. til Læreren i Klitmøller. Med Hensyn til Udbetalingen af de nævnte Summer, bør den finde Sted fjerdingsaarsvis eller halvaarsvis bagud, eftersom Skatterne opkræves paa den ene eller den anden Maade. De saaledes vedtagne Afløsningssummer, deles med Antallet efter sidste almindelig Folketælling ‑ 1 Febr. 1906 ‑ af Sognenes til Folkekirken hørende offerpligtige Beboere, og den derved fremkomne Kvotient afrundet til nærmeste hele Ører bliver da Maalestok for den fremtidige, efter hver almindelig Folketælling, stedfindende Omregulering af Afløsningsvederlagen, idet Antallet af Sognenes til Folkekirken hørende offerpligtige Beboere efter hver almindelig Folketælling multipliceres med den ifølge foranstaaende udfundne Kvotient, saaledes at de herved fremkommende Summer afrundes til nærmeste hele Kroner. Angaaende Ligningen henvises i øvrigt til Lov om Menighedsraad af 15. Maj 1903 8, 16 in fine.

Hvilket tjenstlig meddeles Deres Højærværdighed til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse, idet henvises til Deres Erklæring af 21. December f. A. Ovenstaaende meddeles herved Deres Højærværdighed til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse for alle vedkommende.

C. Møller

Ved tjenstlig at tilstille Deres Velærværdighed nærværende Skrivelse til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse for alle Vedkommende, skulde man anmode om at faa den tilbagesendt efter Benyttelsen.

Hundborg, Hillerslev Herreders Provsti, 15. Febr. 1906.

Madelung

Afskriftens Rigtighed bevidnes.

J.P. Andersen

Copi af tvende Poster i afgangne Skipper Peder Kroghs Testamente af 4de Mai 1841, Vester Vandet Fattig og Skolevæsen vedkommende: Ligeledes ønsker jeg, at der efter min Død maa uddeles til de Fattige 100 Rdl., siger Eet Hundrede Rigsdaler, hvoraf af Renterne 4 Rdl. indkiøbes 2 a 3 Bøger aarligt med smukt Bind og Bøgerne gudelige eller indeholdende nyttig Undervisning, hvilke uddeles til 3 af første eller anden Klasses Børn af de, som udviste mest Flid og tillige er odenlige, eftersom Skolekommissionen finder det bedst passende. Der maatte sættes de Børns Navne paa Bindet med enkelte Bogstaver, som faar Bøgerne, og tillige maatte sættes paa Bøgerne: "for Flid i Skolen" og Aarstallet.

NB. Det ønskes, om Pengene maatte tilstrække, at da en Bog paatrykkes med forgyldte Bogstaver, som bliver den mest Flittige tildel.

Denne Copies Overensstemmelse med Originalen attestere vi underskrevne.

Klitmøller d. 3 Marts 1842.

L.B. Søndergaard                C.B. Hausgaard

(Viborg Landsarkiv: V. Vandet Præstegods).

Uddrag af forhandlingsprotokol for V. Vandet fattigkommission: 1841, 11/7. Forstander Hausgaard meldte i Fattigkommissionen, at afd. Skipper P. Krogh ved sin Død legerede 100 Rdl. til V. Vandet Fattigvæsen, hvilke beroede hos ham. Af Renten skal forlods udredes en Klædning til Testators Stiffader Ole Poulsen.

1913:

Peder Kroghs Legat til Flidspræmier for Skolebørn i Klitmøller Skole er i sin Tid skænket af den i Aaret 1841 afdøde Peder Krogh af Klitmøller. Legatkapitalen udgør 200 Kr. og bestyres af Sognepræsten for V. Vandet Menighed efter Samraad med Førstelæreren ved Klitmøller Skole, uddeles efter endt Foraarseksamen i Flidspræmier til 4 af de flinkeste Elever i bem. Skole. Kgl. Konfirmation paa Fundatsen af 30. Aug. 1913.

Skipper Peder Andersen Krogh (1780‑1841) boede paa matr.nr. 33.

_______________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FORSØMMELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KJØBEKONTRAKT.

Imellem underskrevne Ø. og V. Vandet Sogneraad og mig ligeledes underskrevne Husejer Kristen Frøkjær Kristensen af Klitmøller er D.D. oprettet følgende Kjøbekontrakt:

1.

Ø. og V. Vandet Sogneraad erkjender herved, dog under Forbehold af alle højere Autoriteters Samtykke, at have solgt til fornævnte Kristen Frøkjær Kristensen den Klitmøller Skolelærerembede i umindelige Tider, men uden thinglæst Adkomst, tilhørende Eiendom Matr. No. 1 af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, af Hartk. 1 Fdk. uden Gammelskat, dog med Undtagelse af den umiddelbart ved Skolen beliggende Del af samme Matr. No.

2.

Det solgte, der bestaar af en Hedelod, som Kjøberen hidtil har haft i Forpagtning, overtages strax af denne og staar som Følge heraf fra nu af for hans Regning og Risico i enhver Henseende.

3.

Naar Udstykningen er bragt i Orden svarer Kjøberen alle Skatter og Afgifter af det solgte af hvad Navn nævnes kan.

4.

Kjøbesummen, der er fastsat til 800 Kr. ‑ Otte Hundrede Kroner ‑ foruden, at Kjøberen overtager og udfrier den paa det solgte hvilende Restgjæld til Thisted Amts Skolefond af 47 Kr. ‑ fireti Syv Kroner ‑ vil være at betale i December Termin d. A. god Betalingstid, til hvilken Tid ogsaa Skjøde paa det solgte vil være at udstede.

5.

Sælgeren vil have at udrede Omkostningen ved Udfærdigelsen af Stemplingen af Skjødet paa det solgte, samt ved Udslettelsen af fornævnte Gjæld til Skolefonden, ligesom det ogsaa paahviler Sælgeren at betale Omkostningerne ved Udstykningen af det solgte. Kjøberen vil derimod have at betale Omkostningerne ved Thinglæsningen af Skjødet.

Saaledes udstedt vidnefast.

Øster og Vester Vandet Sogneraad d. 13. August 1902.

Anders Vilsbøll                    Niels Christian Olsen            M. Mortensen

Formand                              Jesper Sørensen                   Jens Thomsen

Anders Bjergaard                 Anders Larsen

Som Kjøber

Kristen Frøkjær Kristensen

 

SKJØDE.

Da Kjøberen nu har opfyldt Kjøbekontraktens Bestemmelser og betalt Kjøbesummen 847 Kr., og da den solgte Parcel ved Landbrugsministeriets Resolution af 6 f. m. er fraskilt og betegnet som Matr. No. 1b af Klitmøller By, V. Vandet Sogn, af Hartkorn 2 1/4 Alb., uden særskilt Gammelskat, saa skal denne Parcel fra nu af tilhøre Kjøberen, Kristen Frøkjær Kristensen, med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og forpligtelser, hvormed den hidtil har været ejet og besiddet af Kommunen, idet bemærkes, at hverken denne eller Skolelærerembeder har haft thinglæst Adkomst til samme. Det bemærkes: at der paahviler den solgte Parcel eventuel Gammelskats Forpligtelse.

Ø. og V. Vandet Sogneraad d. 8. Januar 1903.

P.S.V. Anders Vilsbøll

Fmd.

Anders Larsen                      Jens Thomsen                      Jesper Sørensen                   M. Mortensen

Niels Christian Olsen             Anders Bjergaard

Paategnet til Thinglæsning

Thisted Amt 9. Januar 1903.

Beyer

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 13. Januar 1903 og indført i Pantebog No. 32.

Christen Frøkjær Christensen boede paa matr.nr. 40b i Klitmøller

Thisted Dagblad 04-04-1992

Klitmøller Skole: Masser af liv i den 50-årige

Skolen i Klitmøller fejrer sig selv i disse dage. Anledningen er den nuværende skolebygnings 50-års jubilæum.

Den blev taget i brug 7. januar 1942 som afløser for den ”gamle” skolebygning, der bogstavelig talt lå klos op ad den nye.

Dengang for 50 år siden, da jubilaren var helt ny, var elevtallet helt oppe i nærheden af de 130 fra 1. til 7. klasse.

I dag har skolen omkring 50 elever fra børnehaveklasse op til og med 5. klasse.

Elevtallet er det hidtil laveste, men de kommende årgange af 0 til 6-årige tæller hver omkring en halv snes børn i gennemsnit, så det lover godt for skolen.

Samtidig er det besluttet, at skolens nærmeste nabo, den tidligere lærerbolig, skal indrettes til ny, aldersintegreret institution.

Det betyder, at skolens ”nye” nabo bliver en kombineret børnepasnings- og fritidsordning.

Det er en udvikling, der er tilfredshed med.

Anne Marie Andersen, formand for skolebestyrelsen, udtrykker i skolens jubilæumsskrift glæde over, at skolens nære og trygge rammer udvides med den nye institution.

‑ Mit ønske er, at Klitmøller Skole fremover skal have mulighed for at vokse og udvikle sig i takt med det samfund, der ikke kan undvære sin skole, skriver hun.

Intet tyder på, at det ønske ikke efterleves. Hanstholm kommune har den helt klare politik, at de små skoler skal bevares ‑ som det skete i Klitmøller efter en tilpasning af strukturen der betød, at skolen afgav sine større elever til Hanstholm Skole.

‑ Naturligvis er der et særligt sammenhold på en lille skole, og det er også godt at undervise i små klasser. Men børnene har bestemt også godt af at komme ud i større sammenhænge, siger skoleinspektør Frede Madsen.

Derfor finder han den nuværende ordning med skolestart i Klitmøller og afslutning i Hanstholm for udmærket.

‑ De små enheder er med til at give en tryg skolestart, men eleverne har også godt af at se, at der er en større verden udenfor. Og den mulighed får de efter de første fem skoleår, siger han.

Heller ikke Frede Madsen tvivler på skolens fremtidsmuligheder. Fortsætter opbakningen omkring skolen med samme styrke som hidtil, kan skolen bestå i mange år endnu, skriver han i jubilæumsskriftet.

‑ Skolen er en af de ”helårsfunktioner”, der skal bevares, hvis Klitmøller også fremover skal fremstå som en aktiv by. Men det kræver samtidig, at den har fuld dækning i lokalområdet. Det er en nødvendighed, at børnene fra Klitmøller også kommer på Klitmøller Skole. Og med ganske få undtagelser har vi altid haft fuld dækning, siger Frede Madsen.

Skolens beliggenhed er i sig selv med til at sikre en naturlig tilgang. Der er et stykke vej til de nærmeste naboer‑ og Klitmøller Skole kan som noget helt specielt rose sig af, at havde det samme skoledistrikt som i 1814 ‑ så Klitmøller er på ingen måde ny i skolesammenhæng.

jfa

Thisted Dagblad 27-03-1993

Mit arbejdsfristed

Med sangen:

Husker du vor skoletid,

husker den så nøje.

Du var i en kjole hvid,

og jeg i stumpet trøje.

Jeg må altså melde pas, for når vi snakker om enkeltheder, så som tøj og en almindelig dag på Klitmøller skole for 50 år siden; står det hele faktisk meget fjernt og dunkelt for mig.

Og dog ‑ den dag jeg selvforskyldt, og dengang syntes jeg vist velfortjent, fik ti slag af spanskrøret i ”Bachspejlet” ‑ glemmer jeg næppe. Særligt det sidste og tiende slag, husker jeg, men det skal jeg nok fortælle om en anden god gang.

Jeg må vel nok erkende, at verden har forandret sig i de 50 år, der er gået, siden vi flyttede fra den dengang gamle skole og ind i den nye og stadigvæk flotte skolebygning, som i de senere år har gennemgået en grundig modernisering.

Den gamle skole var meget enkel, husker jeg, en større bygning på vel 160 kvm og uden nogen form for udsmykningsløjer. Jeg tror nok, at den svarede nøje til datiden og miljøet, bare lige ud ad landevejen, med en gang midt i bygningen, der tjente som fælles opholdsrum med plads til støvler og overtøj, men da der ingen varme var, mindes jeg alligevel, når vi trak en halvvåd stortrøje på, eller gennemfugtigt fodtøj på de kolde fødder.

På begge sider af gangen var der en dør ind til de to klasseværelser der hver var på ca. 60 kvm, hvilket var Klitmøller skoles samlede undervisningsområde.

I hvert klasselokale stod der en skrummel kakkelovn og en svær tørvekasse og der var en karakteristisk hørm i klassen, når vi sådan en 30‑40 unger sad og svedte i halvvåd kluns, og kakkelovnen forsøgte med lærerens hjælp, at futte de ‑ til tider halvvåde tørv ‑ af. Jeg kan næsten fornemme lugten endnu.

Vi var 15‑20 elever i hver årgang dengang så de 7 skoleår i og omkring min tid gav ca. 125‑130 elever i skolen. Da der kun var 2 lærere til skolen, blev vi næsten alle timer undervist 2 årgange sammen, og det siger sig selv, at der skulle være ro og disciplin i klassen for at undervisningen kunne fungere. En tur i gården til besøg på et par gamle wc'er blev næsten ikke tolereret i timen, og jeg mener aldrig, at jeg nogensinde har dristet mig til at spørge om lov. Nej ‑ der var i hvert fald lov og orden i datidens skole, hvor godt det så end var. Som sagt var der 2 lærere i Klitmøller og jeg føler oprigtigt, at de satte alle gode kræfter ind på at banke lærdom i hovedet på os unger.

Med de store muligheder nutidens lærere har i dag ‑ sammenlignet med datidens lærere ‑ tror jeg i hvert fald, der var folkeskolelærere, der kunne lære en del fra dengang.

De gamle lærere vidste nemlig, at nøglen til fremtiden eller det grundlæggende var ‑ så længe vi endnu er danskere ‑ dansk og derudover regning og skrivning, men som skrevet står: ”Verden ændre sig” ‑ eller også ændre vi verden ‑ til hvad?

Jeg er ked af, at jeg er så skeptisk over nutidens skole. Jeg var selv meget glad for min skoletid, også i den gamle skole, og jeg husker, at vi var meget spændte på at flytte over i den nye, og stadig nuværende skole. Der er skam 3 klasseværelser, sløjdlokale til drengene, og pigerne fik også som noget nyt husgerning og madlavning. Som noget helt nyt havde vi fælles fysik, som vi anså for vældig drabelig, når vi foretog forsøg.

Nu blev der skam i alt ansat 3 lærere ved Klitmøller skole. Der skete så uendeligt meget i disse år, anden verdenskrig rasede omkring os, og som tiden gik blev der mangel på næsten alt, jeg tør nok love, vi fik lært genbrug, hvis der i det hele taget var ting at bruge af, men skolen stod midt i det hele som samlingspunkt, og jeg føler som et fristed ‑ i bogstavelig forstand ‑ et arbejdsfristed for os børn. Det hele hængte nemlig sådan sammen, at næsten alle børn fra de var seks år deltog aktivt i alle hjemmets gøremål, og i et fiskersamfund var det muslingekroge, en arbejdsdag på ofte 6‑8 timer udover skolen, så det tror pokker, at vi var lykkelige for at slippe hjemmefra ”arbejdsanstalten”.

Jeg mener også, at de allerfleste var glade for at gå i skole, der var hos de allerfleste en iver for at få lov til at lære, og jeg tror en sund kappestrid, som jo desværre i dagens Danmark er hængt ud til spot og spe.

Jeg føler den dag i dag, at min tids skolelærere vidste, at mangel på kundskab skabte afmagt, og det var dem magtpåliggende at banke så megen viden ind i de små hjerner og sjæle som det var dem muligt, og det er jeg dem meget taknemmelig for.

Særlig taknemmelig er jeg for min gamle lærer M. C. Nielsen, som i dag bor på Klitrosen i Klitmøller, han var nemlig alletiders lærer og han brugte aldrig spanskrøret.

KLITMØLLER, marts 1993.

Hans Bach

Thisted Dagblad 27-01-2000

Skoleleder fra Ræhr til Klitmøller Skole

Skoleinspektør Gunnar Ottesen, der har været skoleleder på Ræhr Skole siden 1. februar 1997, tiltræder 1. april stillingen Som skoleleder på Klitmøller Skole. Sideløbende med at Gunnar Ottesen skal lede Klitmøller Skole; er han fra 1. april konstitueret som leder af Ræhr Skole indtil sommerferien, hvor skolen nedlægges som selvstændigt undervisningssted.

Klitmøller Skole har, siden skoleinspektør Bent Nelander i efteråret fratrådte stillingen på grund af sygdom, været ledet af Jørgen Puggaard, der er viceskoleinspektør på Hanstholm Skole. Jørgen Puggaard fortsætter i stillingen som viceskoleinspektør i Hanstholm som hidtil.

Ansættelsen af Gunnar Ottesen som skoleleder i Klitmøller sker formelt fra 1. april, så han kan være med til at planlægge det kommende skoleår for elever og lærere i Klitmøller. Af hensyn til planlægningen og for at få en glidende overgang vil arbejdet i realiteten begynde lidt tidligere, oplyser kulturchef Jan Krogh, Hanstholm Kommune.