Mejeribrugets historie
fra Vang-Tvorup sogne
1872 – 1980
Af Svend Sandal
Tvorups første mejeri var gården Søndergaard, som ligger på Rodalsbakke 27 i Tvorup. Den ejedes af
 |
|
Vang 1964. Rodalsbakke 27 "Søndergaard" matr. 8a. Daværende ejer Tove & Johannes Thinggaard. Billede modtaget af Johannes Thinggaard, Vang. |
gårdejer Poul Christensen, som blev gift 1859.
I 1872 byggede han et nyt stuehus til Søndergaard og indrettede et mejeri i vestenden. Han ansatte en mejerske til at lave smør; selv stod han for driften.
I 1885 måtte han som kautionist overtage et mejeri i Hørdum, som han så måtte overtage driften af, og af den grund forpagter han mejeri og gård ud til en hr. R. Granskov.
I kontrakten står der, at der er et antal køer til mejeriet. Mejeriet er indrettet på at drives som fællesmejeri, og ejeren er pligtig til:
- at indestå for at forpagteren daglig kan erholde mindst 1300 pund mælk af gårdens og af fremmedes køer under forudsætning af
- at han lader køre med to vogne efter mælk i omegnen inden for en cirkel, draget med en radius af en længde af en halv mil rundt om mejeriet, og
- at han betaler mælken med mindst 14 øre pr. kande.
Forpagtningen var på 10 år til 1895, Men det ser ud til at forpagtningen løber til 1898.
Af inventar, der hører til mejeriet, er der flg.:
- 1 opretstående dampmaskine
- 1 centrifuge af mærket Burmeister & Wain
 |
| 1948-52. Tvorupvej 28 |
- 1 ostebalje med lyre
- 1 vægt med lodder
- 17 mælkekølere
- 3 sier
- 2 kærner
- 4 baller
I 1898 bliver Søndergaard sat til salg sammen med mejeriet, samt fødegården i Vest-Tvorup, Tvorupvej 28. Så Poul Christensen må have været en dygtig mand: ejede to gårde, mejeri samt jord i Vang og Vangså!
Det var der en ung mejeribestyrer på 29 år i Ulfborg, der havde fået kendskab til; så han rejste til Tvorup. Men Søndergaard med mejeri var for dyrt for ham, så i stedet for købte han den billige gård i Vest- Tvorup. Jorden var meget dårlig, hvorimod jorden til Søndergaard var førsteklasses.
Den unge mands navn var:
Rasmus Carlsen, født 4. sept. 1869 i Barrit v. Horsens, død i Tvorup 1934.
Han var gift med Ingeborg Marie Kirstine Østerby, født 1879 i Tim, død 1955 i Tvorup.
Rasmus Carlsen var ved landbruget; 20 år gammel – 1889 – ville han ”lære mejeri”, (som det hed dengang). Først var han på Hedensted mejeri, senere Båstrup. Så var han soldat, kom derefter på Ladelund Mælkeriskole. Efter skolen kom han på Kildevæld, er en tid der som mejeri-vikar. 1897 blev han mejeribestyrer på Ulfborg A/M 1897.
Hvorfor han kun var mejeribestyrer i så kort tid, vil mange nok undre sig over, men det var en tid, der var meget interessant for unge bønderkarle. Var de først blevet mejeribestyrere, ville mange gerne selv eje et mejeri.
Selv digteren Jeppe Aakjær var begejstret for den ny tid, og mejeristerne var han en stor beundrer af: De fløjtede og sang – der var fart over dem. Han var jo vant til at se bønderkarlene ude på landet gå roligt og sindigt efter ploven. Men nu var det pludselig maskinerne, der bestemte farten: en ny tid var over landet! En sommerdag i juli 1888 lå han bag et dige ved Jebjerg mejeri og skrev en sang til mejeristernes pris. ”Mejeristsangen” blev det første digt Aakjær fik trykt 1897.
Ved gården i Vest Tvorup byggede Rasmus Carlsen et nyt mejeri, som fik navnet ”Fremtidshaab”.
- Der var 76 leverandører til mejeriet; de havde 300 køer.
- Der var en 13 m dyb brønd. Kloakvandet udnyttedes ved overrisling.
- Medarbejderne lønnedes med 600 kr. pr. år.
- Man brugte Flora Danica mælkesyrer.
- Mejeriet havde en 14 m høj firkantet skorsten.
- Af maskiner var der: dampkedel, decimalvægt, forvarmer, pasteurer, ring-køler, Alfa-Laval centrifuge. Kærneælter og flødetønde.
- Der anvendtes kul og petroleum.
Carlsens offentlige hverv:
- Formand for Tvorup-Vang sogne i Den alm. Brandforsikring for Landbrugere.
- Medlem af Vang-Tvorup sogneråd 1907 – 1913
- Medlem af skolekommissionen siden 1907
Rasmus og Ingeborg fik 9 børn: 3 drenge og 6 piger. Den første var en dreng; han døde 5 uger gammel.
I 1923 blev Vang-Tvorup A/M oprettet. Hvorfor? – Der kan jeg kun fortælle, hvad Karen Carlsen (datteren) har fortalt mig.
Karen sagde, at hendes far var ved at være træt af det meget arbejde med både mejeriet og gården; og da ingen af de to drenge ville være mejerister, så ville han have det afhændet. Det fik han så ikke, og som følge af disse omstændigheder blev Vang-Tvorup Andelsmejeri så oprettet.
Vang-Tvorup A/M
blev oprettet 1923 under medvirken af arkitekt Chr. Foged, Thisted. Det startede sin virksomhed 5. april 1924.
 |
| Fra Vang-Tvorup mejeri.
Vang-Tvorup mejeri set fra syd. Toppen på taget hedder en "damptragt", hvorigennem dampen i mejeriet luftes ud. |
- Brandforsikring 110.000 kr.
- Ejendomsskyld 20.000 kr.
- Antal leverandører 129 med 600 køer; deraf var 4 med over 20 køer, 29 med 4 køer, resten derunder.
Maskiner og inventar:
- Reduktase prøvekasse
- Exact indvejningsvægt
- 2 Buaas udvejningsvægte
- Smørvægt
- Diskvægt
- 3 Buaas pasteurer
- Sabro køleanlæg
- Alfa centrifuge
- Silkeborg kærne
- Ålborg Skibsværft kedel
- Alliance dampmaskine
- Luftpumpe
- Vandfilter.
- Fyring med træ
- Elektrisk belysning.
- Der anvendtes 75% fortinnede og 25 % aluminiums transportspande.
- Mejeriet anvendte handels-syre (Flora Danica). Fløden syrnedes i bassin. Mejeriet havde eget laboratorium.
Mælken afregnedes efter fedtenheder.
- Der solgtes 500 kg smør til leverandører, 174 kg til bysalg, resten gik til eksport.
Mælkemængden:
- 1927/28: 1,17 mill. kg.
- 1928/29; 1,30 mill. kg
- 1929/30: 1,49 mill. kg.
Personale:
- bestyreren + 1 mejerist, 1 elev og 7 mælkekuske.
Regnskabsåret gik fra oktober til oktober.
5.april 1924 var første dag for det nye Vang-Tvorup A/M.
Mejeribestyrere
Mejeriets første mejeribestyrer var Frederik Buus, f- 30. 09. 1893 i Bjørnholm sogn, gift 6. 01 1924 med Nanna Johanne f. Jensen. De havde to sønner og en datter. Sønnerne blev begge uddannet som mejerister.
 |
|
Vang 1926. Mejeribestyrer Kristian Buus & hustru Nanna med sønnen Arne. Mejeribestyrer, Kristian Frederik Buus (1893-) er født i Bjørnsholm og er søn af husmand, Jens Peter Martin Nielsen og Inger Marie Sørensen. Han blev gift i 1923 i Hørdum med Nanna Johanne Jensen (1896-) der er født i Vestervig og er datter af mejerist, Hans Frederik Laurits Jensen og Marie Petrine Madsen. Arne Buus (1924-) er født i Tvorup Mejeri, Vang og er søn af mejeribestyrer, Kristian Frederik Buus og Nanna Johanne Jensen. Han blev gift i Sjørring i 1950 med sygeplejerske, Karen Margrethe Andersen (1924-) der er født i Sjørring og er datter af statshusmand, Anders Jakob Andersen og Marie Johanne Nielsen. |
Kristian Frederik begyndte sin uddannelse på
- Strandby A/M 1908 – 1911, derefter
- Auning A/M 1911 – 1914,
- Birkhøj A/M 1914 – 1915, så
- soldat i 1915 – 1917 og derefter
- Vitskøl Kloster A/M 1917 1918
- Ladelund Mælkeriskole 1918 – 1919
- Nyhaab Hørdum 1919
- mejerivikar i Thisted Amtskreds 1919 – 1923 og i
- Vang-Tvorup 1923.
Buus opsagde sin stilling til fratrædelse 1. april 1962 efter at have bestyret mejeriet godt og dygtigt i 38 år. Han var da 69 år gammel.
Jeg blev så Vang-Tvorup A/Ms sidste mejeribestyrer. Jeg kendte Buus godt, og vi havde et godt forhold til hinanden. Buus flyttede til Nykøbing. Han kom tit og besøgte os. Og når jeg fortalte ham, hvad jeg ville have lavet i mejeriet, sagde han altid: ”Hvad siger bestyrelsen?” ”De siger det er i orden.” Så sagde han: ”Du er ikke helt tåbelig, Sandal,” Han kunne godt se, at mejeriet trængte til en omgang.
Stillingen som mejeribestyrer opslås
Efter at Buus havde opsagt sin stilling, vedtog bestyrelsen at opslå den ledige stilling til besættelse d. 1. april 1962.
Vi var 75 mejerister, der søgte stillingen. Jeg blev den heldige, der blev valgt. Jeg fik telefonisk besked d. 12. januar om at komme til Vang for at underskrive kontrakten. Men i februar blev kontrakten ændret til tiltrædelse d. 1. marts.
Jeg hedder Svend Sandal, f. 23. april 1934 i Ølstrup, Ringkøbing Amt. gift 8. marts 1958 med Jytte f. Nielsen.
Min uddannelse:
- 1. nov. 1948 på Ølstrup A/M 1948 – 50
- Tånning A/M 1950 – 52
- Elkjærslund A/M 1952 – 54
- Soldat 1954 – 55
- Videmark A/M 1955 – 57, dog afbrudt med et ophold på Hadsten Højskole 03.11.56 – 31.04.57.
- Ladelund Mejeriskole 01.09.57 – 01.05,58
- Videmark A/M 1958 – 62.
- Mejeribestyrer på Vang-Tvorup A/M 01.03.1962 – 1980.
Mejeriet var i 1962 slidt ned – med undtagelse af en ny Alfa centrifuge fra 1961.
Dampkedlen var den samme som i 1923; men den kan holde i 100 år. Den blev trykprøvet hvert 4. år, således som det var lovbefalet.
 |
|
Fra Vang-Tvorup mejeri. Vang-Tvorup mejeri. Dampkedlen fra 1923. Arbejdstryk 7 atm. Kedlen skulle renses for sten tre gange om året og synes hvert andet år af Fabrikstilsynet i Thisted. Og hvert fjerde år skulle kedlen trykprøves med 15 atm. |
Men efter 19 år havde jeg og de forskellige bestyrelser fået mejeriet i en god standard.
Fra 1962 og til 1978 var der stigende mælkemængde – fra 2,2 mill. kg til 3,2 mill. kg i 1978. Derefter faldende mælkemængde til 2,8 mill. kg i 1980. Så bestyrelsen og jeg kunne se, at der skulle gøres noget!
En fornuftig bestyrelse vedtog at levere deres mælk til A/S Plumrose. Og en fornuftig leverandørkreds bakkede det op på en generalforsamling.
Så Vang-Tvorup A/M lukkede og slukkede efter 57 år på en god og værdig måde. Det kan jeg sige, som har set så mange mejerier, der er blevet i centraliseringens hellige navn. Mange har det kostet penge at nedlægge. Vang-Tvorup leverandørerne kostede det ikke penge; de fik penge - til stor tilfredshed for mig og den dengang siddende bestyrelse.
Af maskiner havde vi i 1980:
- 2 stk. rustfri tanke à 8000 l og 2 stk. à 3000 l
- 1 pasteuriserings-anlæg for sødmælk og fløde
- 1 Alfa centrifuge
- 1 keglekærne
- 1 flødebassin
- Diverse rustfri pumper
- Køleanlæg
- Dampkedel
- 1 tankvogn 8000 l, Scania Vabis 50 Super, som Arne Christensen i Vang var chauffør på. (Arne fortsatte med at køre i nogle år for Plumrose i Thisted.)
Og i 10 år var Jørgen Carlsen en daglig medhjælper i mejeriet. Jørgen var en af Rasmus Carlsens sønner fra Fremtidshaab Mejeri i Tvorup.
 |
| Vang-Tvorup 1980. Vang Mejeri. Fra højre Arne Møller Christensen, Svend Sandal, Jørgen Carlsen. Billede modtaget af Karen Marie & Erik Møller Christensen, Vang. |
Undertegnede fik stilling som afdelingsleder på en stor fiskeindustri i Hanstholm, hvor jeg var i 14 år, indtil jeg gik på pension.
Det var så godt 100 års mejeribrugs-historie for Vang-Tvorup sogne, der begyndte som et eventyr og sluttede, som et eventyr helst skal slutte: godt!
-----------------------
Anvendelsen af mælk er lige så gammel som menneskeslægten og fremstillingen af mælkeprodukter er ikke ret meget yngre. I hvert fald berettes der i 1. mosebog, kap.18 om, at Abraham beværtede sine gæster i Mamrelund med fløde og mælk. Og i 1. mosebog, kap. 32 nævner Moses i en sang, at Gud har givet Israel smør af køer og mælk af får.
Ost nævnes første gang i 1. Samuels bog, kap.19, hvor der fortælles at David blev sendt til Sauls krigslejr med brød til sine brødre og med 10 ferske oste til høvedsmanden.
At fremstille smør og ost var et kvinde-arbejde. De produkter, der kunne produceres i de små landbrug, var af ringe kvalitet.
Men efterhånden fandt bønderne ud af at samle sig om mælken fra flere ejendomme og lade kvinderne fremstille smør og ost. Det betød en bedre kvalitet og købmanden betalte en højere pris for bøndernes produkter.
Det bevirkede at Det kongelige Landhusholdningsselskab i 1835 tilrettelagde en to-årig mejerskeuddannelse. Denne uddannelse blev opretholdt i 40 år til 1875.
Men i 1875 kom der mere gang i det nye: der kom dampmaskinen og centrifugen. Der blev brug for mere muskelkraft, og mændene begyndte at blive interesseret i mejeribruget. Kvinderne var ikke særlig interesseret i mændenes indtrængen. Så der stod i nogle år svære stridigheder om magten i mejeriet! Den sidste bastion kvinderne tabte var smørkammeret, hvor smørret produceredes.
Mændene havde sejret, de overtog magten, og deres titel kunne jo af gode grunde ikke være ”mejerske”, så deres titel blev ”mejerister”.
Mange forblev at være mejerister, men andre havde ønsker om at blive mejeribestyrere eller mejeri-ejere.
Da andelsmejerierne skød op som paddehatte rundt om i landet, ville alle bønderkarle ”lære mejeri”, som det hed dengang. Mange tilbød at de ville arbejde gratis et halvt år, - ja somme tider et helt år -, for at få en læreplads.
Mange af de første mejeribestyrere var blevet gift med en mejerske, og de glemte aldrig deres erhverv som mejerske – og den position, de havde haft i samfundet.
Jeg taler af erfaring, for jeg var i lære hos en ældre mejeribestyrer, og hans kone havde været mejerske. Og når jeg havde lavet smør til udstilling, så skulle hun altid ud at smage på det. Og enten godkendte hun det - eller forkastede det. Det første halve år var jeg lidt bange for hende. Hun var en bestemt dame, men jeg kom til at kunne lide hende, - og mejeribestyreren satte jeg stor pris på.
Da jeg selv fik plads som mejeribestyrer på Vang-Tvorup A/M var de de første, der ringede til mig og ønskede tillykke.
Det var jo en mejerists ønske at blive mejeribestyrer. Først stod man fire år i lære og gik på handelsskole, og det var vanskeligt for mange af de mejerister, der ikke havde realeksamen, eller et 5 måneders ophold på Hadsten højskole, som havde en afdeling med de fag, som mejeristerne havde brug for. Et sådant højskoleophold var virkelig til stor gavn for mejeristerne.
Derefter var der 8 måneder på mejeriskole. Der var to mejeriskoler: Ladelund og Dalum på Fyn.
Så var man kvalificeret til en mejeribestyrerplads. Der var også mange, der kun tog den 4-årige læretid, - og så havde de ingen chance for at blive mejeribestyrere. Men selv med fuld uddannelse var chancerne små.
Da jeg var færdiguddannet var vi 160 mejerister det år, der skulle ud at søge mejeribestyrerpladser, og i årene derefter var det noget lignende.
Af de 160 på de to skoler i 1958 var der 12, der blev mejeribestyrere. Til en mejeribestyrerplads var vi altid mellem 75 – 150 ansøgere. Som følge deraf var der mange mejerister, der søgte over i andet erhverv, når de opgav at blive mejeribestyrere - eller fik andre interesser.
Der var mange, der blev kæmnere, ledere af fjernvarmeværker, bogholdere, revisorer m.m.
Juni 2001
1962 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri 1962. Sådan så mejeriets maskineri stort set ud fra 1923 og frem til daværende tidspunkt. Dampmaskinen var dog blevet udskiftet med en stor elmotor, som via remme trak alle maskiner |  |
Vang-Tvorup mejeri 1962. Indvejningsvægt. Rest tømmer, som man kaldte mejeriets bedste ko. Når mælken var tømt af spanden, satte man spanden med bunden opad, så de sidste dråber kunne løbe af. Efter resttømmeren kom udvejningsvægten. Spandene skulle fyldes med syrnet mælk eller kærmemælk til leverandørernes svin |
 |
Vang-Tvorup mejeri set fra vest i 1962. Til højre privat-beboelsen |
 |
Vang-Tvorup mejeri 1962. 2 indvej-ningsvægte og kærnemælkskar |
|
Vang-Tvorup mejeri. Køleanlæg fra 1962 |
Vang-Tvorup mejeri 1962. Kogekar til venstre med kogende vand. Bag Theresa står der en Sperelle Pasteur fra 1935 - og derefter en ny centrifuge 1961. Så følger den tragt fløden løber over i. Efterfølgende ses kogeren, hvor fløden pasteuriseres - og sidst en ringkøler.
|
 |
Vang-Tvorup mejeri set fra syd i 1962. Niels Hoxer Kristensens ny traktor |
|
Vang-Tvorup mejeri Mejeribestyrer Svend Sandals datter Therese sidder på resttømmeren. Svend Sandal fortæller: "Man skulle passe på børnene. De ville gerne sidde på resttømmeren - og det var særligt morsomt, når de andre børn drejede den rundt, så den blev til en ikke helt ufarlig karrusel. Men det forbudte er jo altid det sjoveste" |
Vang-Tvorup mejeri 1962. Til venstre Sperella Pasteur - derefter centrifuge og flødekoger. Bagerst i billedet står Therese |
||
|
Vang-Tvorup mejeri 1962. Viggo Nielsen fra Tvorup indvejer mælken. Samtidig kunne han også ekspedere de små spand som kom med mælke-kuskene fra Vang-Tvorup og Vest-Tvorup. Svend Sandal fortæller: "Sommetider var der en seddel med en besked om, hvor vi skulle gøre med pengene o.s.v. Viggo lavede også dritler til smørret. Senere blev han pedel på Vang-Tvorup Skole".
Vang-Tvorup mejeri. Mejeribestyrer Svend sandals datter Therese sammen med eleven Peder Larsen fra Hundborg. Smørdritlen med pergament har ligget i saltlage. Pergamentet trækkes rundt om dritlen - og i bunden lægges en rund pergament brik sammen med en lurmærkeseddel med nummer og dato.. Derefter lægger man forsigtigt en lille håndfuld smør over mærket, hvorefter man tager med begge hænder om smørret og klasker den ene håndfuld efter den anden hårdt ned i dritlen indtil den er fuld og vejer 50 kg. Derefter glattes overfalden med en smørske. Lurmærkeseddel med nr. og dato lægges igen ovenpå sammen med en pergament brik. Derefter tager man den pergament, der går ud over kanten på dritlen og retter den op og folder den ned over smøret. Så slås låget på og smørret er klar til eksport. |
Vang-Tvorup mejeri. Gerberrummet i 1962. I gamle dage blev det kaldt for laboratoriet. I rummet stod et reduk-taseapparat, der blev brugt til at undersøge om mælken skulle være i 1., 2., 3. eller 4. klasse - hvorefter leverandøren fik tillæg efter fradrag. Man havde også en gerbercentrifuge, fortæller mejeribestyrer Svend Sandal, som blev brugt til at finde frem til fedtprocenten i mælken. Man afregnede nemlig efter fedtenheder. Smørret blev også analyseret for vandindhold. Der måtte kun være 16 % vandindhold i smørret.
Vang-Tvorup mejeri 1962. Flødebassin |
||
1963 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri 1963. Mælkekuskene nyder solen |  |
Vang-Tvorup. Nye maskiner opstilles i 1963 |
 |
Vang-Tvorup mejeri. Interiør 1963 |  |
Vang-Tvorup mejeri. Interiør 1963 |
 |
Vang-Tvorup mejeri 1963. Kuglekærne |  |
Vang-Tvorup mejeri som det så ud i 1963, da alt var blevet moderniseret med enkelt motor - ny platepasteure til mælk og fløde og forsynet med isvandafkøling. Vand ved 0 grader i stedet for afkøling med almindeligt postevand |
 |
Vang-Tvorup mejeri 1963. Mejeri-bestyrer Svend Sandals datter ved kuglekærne og flødebassin |  |
Vang-Tvorup mejeri set lidt fra oven i 1963 |
1965 |
|||
|
Vang-Tvorup mejeri 1965. Mælkekusk Niels Peder Hoxer- Kristensen havde fri. "Der var vist nok både første og eneste gang, der skete erindrer mejeribestyrer Svend Sandal. Afløseren til venstre er vognmand Chr. Møller, Tvorup. Hans medhjælper til højre er gdr. Hans hede. De var lige kede af at køre mælk begge to - men dermed er ikke sagt, at de var dovne, fortæller mejeribestyrer Svend Sandal. "Men to hænder til at læsse 40 liter mælk er en for meget - og de fik de også at vide! En mælkekusk tager en spand i hver hånd!" |
|
||
1966 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri set fra østsiden i 1966 | ||
1967 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri. Mejeri-bestyrer Svend Sandals datter hjælper mælke-kusken Niels Peder Hoxer-Kristensen i 1967 |  |
Vang-Tvorup mejeri 1967. Tidligere elev på mejeri, Leo Berg-wald på besøg. Her er han fotograferet sammen med mejeribestyrer Svend Sandals 3 døtre. Bergwald blev senere drifts-leder ved Arinco Videbæk. |
1969 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri set fra øst i 1969 | ||
1970 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri set fra vest i 1970 | ||
1971 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri i 1971. Mælken koger i to spande i 90 min., hvorefter den nedkøles til 21 grader. Derefter tilsættes Flora Danica mælkesyre bakterier og køles til 20 grader for at stå til næste formiddag, hvor den er syrnet færdig og hældes i fløden, som den skal syrne til næste morgen, hvorefter fløden kærnes til smør |
 |
Vang-Tvorup mejeri. Mejeribestyrer Svend Sandals 9-årige datter Linda var interesseret i mejeriarbejde. Foto fra 1971 |
 |
Vang-Tvorup mejeri 1971 - set fra vest. Tilbygningen rummer køle- og fløderum |  |
Vang-Tvorup mejeri anskaffede egen tankvogn i 1971 |
1978 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri. Skorstenen påmonteres en lynafdelder i 1978 |  |
Vang-Tvorup mejeri. Mejeribestyrer Svend Sandal ved kærnen i 1978 |
1981 |
|||
 |
Vang-Tvorup mejeri i 1981. Arne Christen-sen, Vang, står ved tankvognen, som han var chauffør på fra 1971-1980. Efter 1980 kørte han for Plumrose i Thisted |
