Først var der en bæk – og så kom der en by

Den første bebyggelse i Thisted har bredt sig fra Bækken og været bestemt af de højdedrag, som Bækken løb mellem. Deraf de krogede gyder og smågader, man finder omkring Bækken. 

Mod vest blev grænsen Store Torv. Øst for Bækken har bebyggelsen været mere sporadisk. Det gamle navn for området omkring Hjultorv er nemlig ”Knakken”. Og det antyder, at der ikke har været bebyggelse, fordi ”Knak” betyder en mark fuld af tuer. Det lavtliggende område beskrives da også i 1735 som et sumpet og fugtigt sted. Benævnelsen Knakken gik efterhånden over til at blive et gadenavn. Man talte om Øster- og Vester Knak på hver sin side af Bækken. I midten af 1800-talllet blev Øster Knak benævnt som Hjultorvet, fordi en hjulmager havde etableret sig på stedet. Hvornår området her er blevet helt bebygget er svært at sige. Men så sent som 1779 fandtes her otte ubebyggede pladser, som man end ikke kendte ejere til.

Bækkens tilstedeværelse har spillet en rolle, som det fremgår gadenavnene: Strømgade, Ågade og Brogade. Bækken delte byen i to adskilte områder, der blev forbundet af nogle fire-fem skrøbelige broer og stenter, der ikke tillod megen trafik med køretøjer.

Bebyggelsen omkring Bækken var indtil midten af 1800-tallet præget af lave huse, hvor småhandlende, håndværkere og avlsbrugere havde bosat sig. Da byen kom i vækst i slutningen af århundredet, blev flere af de nuværende ejendomme i flere etager rejst - og Kringeltorv blev til Nytorv i 1906, da man fjernede ejendommen, der lå midt på torvet, så man ikke længere behøvede ”kringle” sig omkring stedet.

”Engang var Bækken en Zir for byen” hedder det i et avislæserbrev fra 1850´erne. Men det blev den ikke ved med at være, hvis man skal tro de hyppige klager i avisens spalter fra byens borgere. De mange suk handler om stank, manglende vedligeholdelse af dosseringen af Bækken, om henkastning af affald og manglende oprensninger. Sidstnævnte havde ikke mindst betydning for omfanget af de oversvømmelser, der ind imellem indtraf i de lavtliggende områder langs Bækken. Og byrådet fik hårde ord med på vejen. Ikke mindst vandløbets betydning i ildebrandstilfælde blev understreget. 

Det åbne vandløb var tilsyneladende til stor gene for beboerne i området, der udtrykte et inderligt ønske om at få Bækken overdækket med planker, så man frit kunne færdes i bydelen. Men byrådet var ikke meget for at bruge penge på Bækken. Først i 1883 kom der skred i tingene. Der blev truffet beslutning om, at Bækken skulle ”gøres i stand”, som det hed. Og byrådet havde udarbejdet et forslag, der også indebar som en mulighed, at Bækken blev overdækket med planker fra vestsiden af Kringeltorv (Nytorv) og frem til smedjen i begyndelsen af Strømgade. En del af de beboere, der henstillede til byrådet, at strækningen burde overdækkes, anførte, at der således også blev mulighed for et fisketorv til havboerne.

Sagen om overdækningen kom til debat i byrådet. 

Nej-sigerne mente, det var urimeligt at vise færdsel igennem de snævre gader, hvor to vogne knap kunne passere hinanden. 

Ja-sigerne så en fordel ved, at man så kunne spare på rækværk. Ved den efterfølgende afstemning var der flertal for at overdække Bækken på strækningen.

Men da den efterfølgende licitation viste, at en overdækning ville koste den nette sum af 800 kr. -vendte stemningen i byrådet. 

Det var for meget! Og man nøjedes med at reparere det åbne løb.

Så vidt Bækken frem til smedjen. 

Her slår den et slag mod øst og løber parallelt med Strømgade og Storegade frem til hjørnet af Korsgade og Storegade for at ende i Havnen. 

Ejendommene ved Hjultorvs sydside og nordsiden af Storegades nederste del kunne nyde lyden af vandets rislen ved kanten af deres haver frem mod begyndelsen af 1900-tallet. Men stadig flere søgte om tilladelse til at overdække for at skaffe mere gårdsplads!

I 1905 købte byen huset midt på Kringeltorv og rev det ned. For nu skulle der ske noget med Torvet og Bækken, men det gik langsomt. Et helt år efter besværede borgerne sig over, at Nytorv var i en sørgelig forfatning.  Man havde ventet længe på at få Torvet og Bækken reguleret. I stedet for ”er det en oplagsplads for trappesten, murbrokker m.v,” hed det i et læserbrev.

Projektet med at lægge Bækken i rør handlede også om at kloakere. Det begyndte ved smedjen i 1907 - og fortsattes fra Nytorv i 1909 mod nordøst frem til kolonihaverne (Amagerhaverne) ved Plantagen.

”Den altid stinkende Bæk bliver herved lukket inde og forhindres således i at udsende sin ubehagelige og sundhedsfarlige ”parfume” ud til de omliggende ejendomme”, skrev Thisted Amts Tidende.

01 Engen med kort

 På dette billede løber Bækken stadig åben ind i byen ved den nordvestlige del af Christiansgave og langs kolonihaverne ved Engen. Vi har ikke en nøjagtig datering af situationen - men sikkert engang omkring år 1900. På Traps kort fra 1859 er der endnu ikke anlagt kolonihaver. På flere billeder kan man følge Bækkens løb gennem byen …

02 gade med kort

 Fra Engen løber Bækken gennem Ågade og forbi Plantagevej, som ses i baggrunden af billedet. Her dukker den første plankebelagte bro op - og man ser stendosseringen nederst til højre i billedet. Ca. 100 meter oppe ad løbet blev vandstrømmen blandt andet benyttet af en vaskeri- og rulleforretning.

03 Sadelmager IP Mller med kort

Sadelmager I.P. Møller, udsalg fra Frederik Pedersens uldspinderi og urmager Niels Skaarup. Fotografering er ikke en dagligdags begivenhed, og alle stiller op i dagens anledning - også i beboelsens vinduer. Huset bliver rejst i 1902 på kanten af Bækken, der løber åbent ved siden af den sydlige gavl i billedets nederste venstre hjørne. Først da Bækken blev lagt i rør i 1907, blev ejendommen sammenbygget med en naboejendom mod syd.

 04 Brogade kringeltorv med kort

Her midt på det nuværende Nytorv lå det hus, som bevirkede, at torvet engang hed Kringeltorv, fordi man skulle ”kringle” sig omkring huset. På dette foto fra slutningen af 1890´erne ser vi Brogade i forgrunden. Stueetagen er indrettet med to butikker med støbejernsvinduer. 1. sal har to lejligheder og øverst loftet med et par gipsede værelser og et rum med hejseindretning i gavlen. Husets hjørner er ”afbrækkede” sådan, at brandsprøjten kunne passere. Grunden er skæv, og huset føjer sig efter grundens muligheder. Ejeren var Waldemar Larsen, skrædder og manufakturhandler. I midten af 1880erne havde han sin bedste tid. På dette billede er han i sit livs aften som tobakshandler, stående på den høje trappe. I en anden del af huset er en marskandiserbutik – der reklamerer med frakker på bøjler. Det interessante ved dette hus er, at Bækken løber under det. Ser man godt efter i nederste venstre hjørne, kan man spotte plankerne over vandløbet. Huset blev købt af kommunen i 1905 og revet ned for, at torvet kunne reguleres. I 1908 døde den gamle skrædder og tobakshandler, 76 år gammel. 

05 Brogade med kort

Pilen på kortet fra 1859 viser stedet og retningen, hvorfra billedet er taget. Det er Waldemar Larsens ejendom midt på Kringeltorv, der ses til venstre. Bemærk også skiltet med ”Kring Torv” på muren til højre. I centrum af billedet J.C. Tofts købmandshandel på Brogade, hvor der i dag er ”Din Tøjmand”.

06 Fra Lilletorv med kort

Det er huset nede på Kringeltorv, der er i centrum af billedet. Fotografen har - som vist på kortet -stået på Lille Torv og vendt sit kamera ned mod Brogade – og Kringeltorv. Billedet giver en fornemmelse af de krogede gadeforløb i kvarteret omkring Bækken. Tiden er 1890erne. Huset under de store kastanjetræer er opført 1861 og rummer Anthon Sørensens købmandsbutik. Huset til højre med Poul Hundahls manufakturhandel er fra 1884. 

07 Nytorv overdkket med kort

 En blanding af nye og gamle huse. De lave bygninger er de ”oprindelige”. De høje er resultat af den nye byggeskik, der i slutningen af 1800-tallet giver byen sit nye præg med større ejendomme. Bækken løber endnu åben gennem kvarteret. Dog ikke helt åben. På torvet er den næsten helt dækket af planker: broerne, hvorunder rotterne kunne trives. Men ved smed Knudsens hus i Strømgade, hvor der er et rækværk, kommer Bækken ud i det fri. Bemærk også en af byens offentlige vandpumper i forgrunden. En kendt bygning stikker sin forstavn frem. Den ejes i nogle år af smeden Andreas Loldrup (søn af Rasmus), der i 1855 byggede huset totalt om for at åbne ”den nye restauration Café Børsen”, hvor der ”for landboerne forefindes omklædningsværelser. Stort bladhold. Staldrum haves til 20 heste.”

08 Bkken 1907Nu sker der noget! Bækken lægges i rør i 1907. Vi er her tæt på Café Børsen. Siden 1905 ejes den af M.I. Jacobsen – og senere skulle mange andre overtage den respektable café. Først omkring 1950 blev denne del af huset udskilt som grøntforretning. Under cafén havde - både før og efter århundredeskiftet - ølhandler Chr. Nørgaard sin ølkælder. Nede i mudderet står et lille sjak. Bag dem ses tydeligt den stendossering, der var langs vandløbet. De store rør, der skal lægges ned, ser måske spinkle ud, men det var armeret beton.  

09 Steffensens foto af smedjen

  ”Otto Knudsen, Vogn - beslagsmed ” står der på muren ved smedjen, Strømgade 3. Otto Knudsen overtog stedet i 1906. På billedet er vi midt i 1950´erne, hvor gården stadig fremstår autentisk. Billedet er taget fra indgangen til gården ude fra Havnestræde.

10 smedjen med Loldrup og mKort 1855 med Hjultorv

 Gården med smedeværkstedet fra to forskellige vinkler. Til venstre ser vi gården mod øst fra Havnestræde. Til højre ser vi ind i gården mod syd fra Strømgade. Kortet under fotos er et udsnit af en situationsplan, der blev udarbejdet i 1855 til brug for en påtænkt regulering af Bækken. På planen er Loldrups ejendomme tydeligt markeret lige der, hvor Bækken slår et sving ind i baghaverne. Rasmus Loldrup blev indehaver af smedjen i 1848 og drev den frem til sin død i 1880, da hans enke Frederikke arvede ejendommen, som efterfølgende erhverves af smed Otto Knudsen i 1906 efter hendes død. Det er en af Rasmus Loldrups sønner, der grundlægger Café Børsen på Kringeltorv (Nytorv).

11 Strmgade

 Bækken er lagt i rør, og der er nu fri passage til Strømgade, hvor vi finder et gammelt hus tilhørende skorstensfejer Ahlberg på venstre hjørne af gaden. På huset er monteret en gaslampe, fordi der på dette sted var en bro, der førte over Bækken. Bagerst øjnes Undén uldspinderi – og til højre i billedet de lidt mere ydmyge lave ejendomme, der havde baghave ned til Bækken.

12 Strmgade med Frelsens HrSkorstensfejer Ahlbergs hus på Strømgade forsvandt i 1913, da Frelsens Hær opførte en ret imponerende ejendom, der stadig præger gaden. Herfra har organisationen i lange perioder drevet sin virksomhed – men også udlejet den til andre formål. Blandt en af de sociale aktiviteter, som Frelsens Hær påtog sig, var børnebespisning, som det ses på det nederste billede. Mange småkårsfolk var i nød i lange og strenge vintre og den dermed følgende store arbejdsløshed. I første omgang var det Frelsens Hær i Strømgade og et særligt Velgørenhedsselskab, der tog sig af at mætte skolebørn med et dagligt varmt måltid mad. Siden trådte også Thisted Håndværkerforening til.

13 Strmgade med Kolds HusStrømgade i den østlige ende ved svinget til Hjultorv. Syd for dette sted snor Bækken sig i haverne til blandt andet huset på højre side. Det var her skole- og højskolemanden Christen Kold blev født i 1816. Hans far, Mikkel Kold, var både skomager og avlsbruger, hvilket vil sige, at han dyrkede en mark lidt uden for byen og havde dyr opstaldet i Strømgade. Det er der flere eksempler på i kvarteret. Huset blev nedbrudt i 1934 for at give plads til scenebygningen ved Teatersalen.

14 HjultorvSom det fremgår af kortet fra 1855, løb Bækken gennem arealet syd for disse huse på Hjultorv. I dag er der en biograf. På hjørnet til Korsgade havde kunstdrejer Riis haft sit rokkedrejehjul hængende, hvorfra torvet fik sit navn. Det var lidt af et kunstnerkvarter engang. I Huset med den smalle lyse gavl boede kunstmaler C. Neve, der havde slået sig ned i Thisted, men det var svært at leve som kunstmaler. I 1844 måtte han søge om skattenedsættelse! I nabohuset boede fra 1833 til 1903 musikerfamilien Zangenberg.

15 Storegade

 Bækken løb også gennem baghaverne bag ejendommene i den nederste nordlige del af Storegade. Her rummes i en selvstændig bygning ”Låne og Diskontobaken” fra 1855 og frem til 1886, da konsul og vinhandler Vilhelm Helstrup køber ejendommen og lægger den sammen med naboejendommen matrikel nr. 202, som det angives på skiltet over porten. Vinhandler Vøhtz drev derefter vinhandel fra matriklen frem til 1915 – hvorefter Thisted Sømandshjem havde til huse dér indtil 1929, da Loge ”Petrus Beyer” fik skødet. Forhuset blev nedrevet, og en helt ny bygning blev opført til brug for logen. Men bygningen, der havde huset Thisted Bank, står der endnu og fungerer som indgang til Teatersalen. På det nederste billede til venstre ser man det intakte gadeforløb op langs Storegade, før logen ”åbnede” op. 

16 Helstrup Vinhandel Storegade

 Henrik Wilhelm Helstrup begyndte som hotelkarl på Hotel Aalborg i 1868. Men allerede året efter overtager han såmænd hotellet, der var etableret fire år før af gæstgiver O. Jensen i den tidligere amtsstuegård, som blev delvis ombygget. Helstrup var en foretagsom mand, der interesserede sig for vin. I 1882 opgav Helstrup hoteldriften og koncentrerede sig alene om at handle med vin og skabte en betydelig vinhandel, der i slutningen af forrige århundrede blev Jyllands største med leverancer til vestkystens købmandsbutikker, gæstgiverier og kroer - og med oplag og udsalg i Viborg. Billederne her giver et kig ned i dagligdagen i den blomstrende virksomhed, som den tog sig ud ca. 1899. Her lagres bl.a. cognac og vine fra Bordeaux fra halvfemserne – altså atten- hundrede og halvfemserne, som man kan læse på enden af fadene.

17 Havn 1874

 Bækken er ikke direkte synlig på dette billede fra 1874, men det er her, den har sit udløb i havnen, lige under fødderne på en herre med høj hat, der passerer over den sidste af Bækkens broer.  Bækken snor sig ud langs med det gamle havnekontor fra 1855. Det lille firkantede hus bag ved vandringsmanden er kogehuset, hvor sømændene dels kunne tilberede mad, dels smelte beg (tjære). Brug af åben ild var forbudt på skibene. I baggrunden ligger præstegården med de takkede gavle og den gamle toldbod, der blev nedrevet 1884. Bagest til venstre er købmand C. Jacobsens gård. De store poppeltræer til højre står i en have foran Hotel Aalborg. Poplerne blev fældet i maj 1874. 

 

 

 

 

 

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler