Billede af en uldspinder
af Orla Poulsen, Lokalhistorisk Arkiv
THISTED:1962. Thisted Uldspinderi og Tæppefabrik NS - eller bare Uldspinderiet - på en fredelig arbejdsdag i middagsstunden. En god del af personalet er gået hjem for at spise til middag, men uldspinder Peter Brunsgaard fortsætter den daglige dont sammen med en kvindelig kollega. Den taktfaste og vedvarende lyd af skytternes rejse frem og tilbage på jacquard-vævene på etagen ovenover lyder som en rumlen over hovedet her i spinderiet på første sal. Klokken 16:00 intonerer fabrikkens dampfløjte en larmende stilhed, der varer il 7:00 næste morgen, når vævere, nuppere, spindere, farvere og syersker strømmer ind gennem porten i Østergade for at repetere forrige arbejdsdag i en duft af smøreolie og lanolin. Uldspinderiets dampfløjte blev gennem en menneskealder punktligt passet af Holger Langgard. Dens fire daglige pift var købstadsthisteds monotone jingle, der siden 1884 havde indledt og sluttet arbejdsdagene, og fløjten var i brug frem til 1979, da uldspinderiet blev flyttet til industrikvarteret for der at lide en stille død. Ikke meget forandrede sig gennem de næsten hundrede år, der blev spundet og vævet på matriklen mellem Østergade, Strømgade og Hjultorv. Efter en beskeden start i Markstræde flyttede uldspinder Gotfred Unden sin virksomhed til Østergade, hvor den under Første Verdenskrig beskæftigede over 100 mennesker og dermed var byens største arbejdsplads. Den gyldne tid sluttede brat i 1919 med en brand, der lagde fabrikken øde. Nogle år efter genopbygningen krakkede fabrikken, og Unden-familien slap tøjlerne i slutningen af 1920'erne. Lidt usædvanligt satte overlærer Jens Skinhøj fra Realskolen sammen med en teglværksejer fra Vejle en redningsaktion i gang. De investerede i fabrikken og videresolgte til et nyt lokalt funderet aktieselskab. Nye maskiner blev indkøbt, blandt andet to store spindemaskiner - hver på 340 spind - der ses på billedet fra 1962. Som leder blev ansat farver Nielsen fra Frøstrup. Vævemesteren hed Poul Kristian Poulsen. Da jeg selv fik arbejde på fabrikken i 1973, hed lederen og vævemesteren stadig Nielsen og Poulsen. Det var næste generation, der havde overtaget de gamle roller - og jeg selv var som søn af vævemesteren tredje generation, der betjente de gamle maskiner fra mellemkrigstiden.