Thisted Bibliotek 100 år:

Fra loft til kulturrum

image.pngTanken om at oprette biblioteker, hvor folk kunne søge viden, udspringer af oplysningstiden i 1700-tallet. Allerede i 1807 oprettede amtmand Gerhard Faye ”Det Thylandske Provinsial-Bibliotek”, der var i brug helt frem til 1861, hvor de 2.000 bind, som samlingen da rummede, blev solgt på auktion. Fem år senere tog provst Sonne handsken op, da han i 1866 stiftede Danmarks første brugsforening og via brugsforeningen begyndte at låne bøger ud. Hvert medlem skule give 15 øre om måneden – og så var der ellers udlån fra bogsamlingen to gange om ugen om vinteren og én gang om ugen om sommeren. Samlingen begyndte med 900 bind. Og det første år var der ca. 1.000 udlån

.Biblioteksforening

Det var lærere på Realskolen i Thisted, der blev drivkraften i bestræbelserne på at oprette et folkebibliotek i Thisted. Med lærer Grønkjær i spidsen gik en række af byens honoratiores og kulturelle foreninger i gang med at gøde jordbunden i 1917/18. Der blev oprettet en biblioteksforening, og man fik stillet lokaler til rådighed i den øverste etage af kommunens nye administrationsbygning på Nytorv. Med en kombination af kommunale og private midler til driften begyndte Thisted Folkebibliotek sin virksomhed 6. marts 1919 med åbent to aftener om ugen. En stor del af bogsamlingen bestod af gaver fra private.

Professionalisering

I 1920 vedtog Rigsdagen Danmarks første bibliotekslov, der gav betydelige statsmidler til oprettelsen af centralbiblioteker. Derfor blev Thisted Folkebibliotek allerede i 1921 til Biblioteket for Thisted Amt og By. Grønkjær kunne nu helt hellige sig opgaven som overbibliotekar – og fra 1926 assisteret af to nyuddannede bibliotekarer.

Mæcener kom til hjælp

Bogsamlingen voksede og voksede. Biblioteket var fra begyndelsen så stor en succes, at der ikke gik mange år, før end snakken om en biblioteksbygning kom på dagsordenen. Gennembruddet kom i begyndelsen af trediverne, da kaffegrosserer N.L. Spangberg skænkede et betydeligt beløb til en byggefond. Også en - dengang anonym giver - herreekviperingshandler H. Chr. Søe spyttede godt i byggefondens kasse. Kommunen tilbød en grund midt på Store Torv, men fortrød det, fordi det vist var bedre at anlægge en P-plads dér, og skænkede i stedet en grund på Tingstrupvej til biblioteksbygningen. De sidste penge blev skaffet. Arkitekt Jens Foged blev sat til at tegne – og i 1938 kunne biblioteket tage en spritny og moderne bygning i brug.

Centralisering

Kulturen i Thisted havde fået et flagskib, hvor overbibliotekar Grønkjær herskede frem til 1955, da Kjeld Høyrup tiltrådte som ny chef for et købstadsbibliotek med 36 sognebiblioteker. Og fra 1965 overgik Centralbiblioteket til at være en kommunal biblioteksforvaltning som følge af en ny bibliotekslov. Samtidig blev sognebibliotekerne i Hundborg, Nors, Sjørring, Snedsted, Østerild og Vesløs til filialer af hovedbiblioteket i Thisted.

I året for 100 års jubilæet er filialerne i oplandsbyerne historie. Den udvikling startede allerede i 1972, da bibliotekets bogbus begyndte sine ture rundt i kommunen. Og bogbussen viste sig at være den mest hensigtsmæssige måde at dække biblioteksbehovet i oplandet på. Bogbussen er også et godt eksempel på den centralisering, der fra tid til anden er blevet en del af bibliotekets verden. I 1992 ophørte biblioteket med at betjene patienterne på Thisted Sygehus, og biblioteket blev lagt under den kommunale kulturforvaltning. Tilsvarende fandt en centralisering sted på skolebiblioteks- og indkøbsområdet.

Sabotage

Thisted Bibliotek blev landskendt i slutningen af 1970´erne med den såkaldte ”Haller-sag”. Anledningen var en principiel strid mellem bibliotekarerne og Thisted Kommunes kulturudvalg, der modsatte sig indkøbet af forfatteren Bent Hallers bog ”Sabotage”, som politikerne anså for at være underlødig og skrevet i et plumpt og sjofelt sprog. Så blev der ballade! Hvem skulle bestemme, hvad folk kunne låne på biblioteket? Politikerne eller bibliotekarerne? Sagen var principiel. Kulturministeren og Bibliotekarforbundet engagerede sig i den landsdækkende debat, der i 1979 endte med en Landsretsdom, der fastslog, at et kommunalt udvalg til enhver tid kunne træffe den endelige afgørelse om, hvad der skulle stå på bibliotekets hylder!

                     

Første ombygning

Som et ekko fra 1930´erne dukkede behovet for mere plads op igen i 1980´erne. Thisted Byråd bevilgede i 1989 penge til en arkitektkonkurrence om en udvidelse af hovedbiblioteket, men fik kolde fødder, da det kom til stykket, og de store planer endte med en erhvervelse af naboejendommen Tingstrupvej 13 til at huse administration – og en ombygning af hovedbiblioteket i stedet for en udvidelse. Uløst var stadig spørgsmålet om placeringen af bibliotekets store fjernmagasin af bøger, der blev tilført mange bind ved kommunesammenlægningen i 1970, da de fleste sognebiblioteker blev nedlagt. Ikke mindre end seks gange blev den store bogsamling flyttet rundt i kommunale bygninger i løbet af få år.

I dag er magasinsamlingen kasseret, og dermed blev det problem løst. Det er sket som et led i den rationalisering, der er sket på hele biblioteksområdet, hvor bøger nu sendes fra det ene bibliotek til det andet. Tidligere tiders læsesale med avishold, håndbøger og bibliografiske opslagsværker én masse er afløst af effektive it-systemer.

Virtuelt kulturhus

Med kommunesammenlægningen i 2007 blev der i den nye storkommune dannet et samlet biblioteksvæsen med baser i Thisted, Hanstholm og Hurup. Nogenlunde samtidig blev der rejst en debat i den nye storkommune om etableringen af et kulturhus. Nogle ville bygge på havnen i Thisted. Andre så helst, at et nyt kulturhus blev placeret i Hurup. Så kom der et forslag om at skabe et ”virtuelt kulturhus”, hvor man samlede eksisterende kulturbærende institutioner under en fælles organisation og så stort på, om der var tale om et fælles matrikelnummer.

Så kom der skred i tingene! Via kommunale bevillinger og fondsmidler blev det muligt at flytte den kommunale musikskole til en nybygning i bibliotekskomplekset og nytænke brug og indretning af hele området omkring plantagen Christiansgave – inklusive Plantagehuset.

Dermed blev det nu 100-årige Thisted Bibliotek en del af KULTURRUMMET, der måske er det sted i Danmark, hvor det er lykkedes bedst at forene lokale kulturelle ressourcer til gavn for borgerne.

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler