Om kilderne
Afsnittet er forfattet i 1981 – og medtager derfor ikke den litteratur, der efterfølgende er udkommet. Alligevel er betragtningerne om de lokale forhold stort set stadig dækkende.
Strategi og kystbefæstning
Det er begrænset, hvad der findes af relevant forskning om tyskernes planer for det jyske invasionsforsvar. I den danske litteratur finder man et foredrag af fhv. rigsarkivar Johan Hvidtfeldt, som blev holdt på et historikermøde i Stockholm i 1973: »Tyske forsvarsplaner imod invasion i Danmark og Slesvig Holsten under to verdenskrige«. Derudover er emnet behandlet af Jørgen Hæstrup i »Til landets bedste« og Børge Outze i » Danmark under den anden verdenskrig«. 1 1976 udkom en større fremstilling af det tyske invasionsforsvar under den anden verdenskrig skrevet af Arne Bonvig Christensen: »Invasion i Danmark«.
Denne bogs korte behandling af invasionsforsvaret i Thy bygger dels på Bonvig Christensens undersøgelser af de generelle forhold, og dels på fremstillinger og kildemateriale, der direkte beskæftiger sig med forholdene i Thy. Af den sidste kategori er brugt retrospektive avisartikler for så vidt disse har kunnet anvendes, Thisted Amts arkiv og Kriegstagebuch des Marinebefehlshaber Dänemarks 1940‑45.
Derudover vil vi også henvise til A. E. Arendrup: »Hanstedfæstningen«, udkommet i 1947, og kaptajnløjtnant Fisker: » Fæstningen i Vestkystens sand«, i Folk og Værn 1945. Endelig er Rommels inspektionsrejse til Danmark i efteråret 1943 beskrevet af F. Ruge i » Rommel and die Invasion«, Stuttgart 1959.
Allierede flyvere over Thy
Afsnittet bygger hovedsagelig på Anders Bjørnvads to bøger: »De fandt en vej« og » Faldne allierede flyvere 1939‑45« . Den sidste bog er en fuldstændig registrering af dræbte allierede flyvere i Danmark. Derudover henvises til:
Henning Skov: »Et engelsk luftangreb på Fårtaft« i Historisk Årbog for Thy og Mors 1979.
Pastor Hanghøjs beretning om den engelske flyvers flugt fra Thy i november 1943. Beretningen er nedskrevet 3.6.1967. Rigsarkivet.
Oberst Eiby‑Nielsens beretning af 3.6.1967. Rigsarkivet.
Flyveren Frank McGregors beretning om sit styrt 4.11.1943. Lokalhistorisk arkiv for Thisted Kommune.
Thisted Politimesterarkiv. Frem til september 1944 er der i en række journalsager/rapporter angående de enkelte episoder. Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg.
Thisted Dagblad 5.1.1981: »Tyskerne kom men det var politiet vi ringede efter«. Af journalist Flemming Skipper.
Thisted Dagblad den 17.1.1981: » Her er han så ‑ new zealænderen, der blev skudt ned over Thy. Historien fortalt af ham selv. (Frank McGregor) Af journalist Flemming Skipper.
Værnemagtens arbejdspladser
En central kilde har været redaktør C. Brunsgaards dagbog. Han var i hele perioden redaktør af den lokale socialdemokratiske avis. Brunsgaards dagbog, som blev ført under hele krigen, blev senere publiceret i uddrag i avisen. Dagbogen bærer præg af at være samtidig, idet der gennemgående er gjort opmærksom på evt. senere tilføjelser.
Redaktør Brunsgaard var i kraft af sin position i byen og sit nære venskab med borgmester Chr. Iversen en velinformeret mand.
Bogens fremstilling bygger desuden på enkelte rapporter i politiets arkiv og sager i amtets arkiv, herunder sagen vedrørende evakueringen af Hanstholm. Endelig er der også hentet en del oplysninger fra arbejdsmændenes fagforeningsarkiv.
Den erhvervsøkonomiske udvikling
Af den publicerede historiske litteratur om besættelsestiden udgør behandlingen af de økonomiske forhold kun en beskeden del. Man kan undre sig over, at emnet ikke har været genstand for større opmærksomhed end tilfældet er, eftersom interessen for de materielle aspekter i historien har været stigende i de sidste år. En af forklaringerne på det beskedne antal udgivelser kan være, at væsentlige dele af kildematerialet endnu er utilgængeligt for en bredere del af forskningen. Ikke mindst det kildemateriale, der knytter sig til de tyske erhvervsøkonomiske aktiviteter. De problemstillinger, som bl.a. forfatterne Hans Kirk og Hans Scherfig har behandlet i deres bøger om besættelsen er sjældent blevet gjort til genstand for den historiske forskning på trods af, at tyske arbejdspladser havde væsentlig betydning for tidens sociale historie.
Kort efter krigen udkom Besættelsestiden Fakta Bd. I‑III ved Alkil - og Frit Danmarks Hvidbog bd. I‑III. Disse kilde‑ og artikelsamlinger er bemærkelsesværdige derved, at de bl.a. omhandler problematikken omkring værnemagtsarbejdet. Af andre værker, der berører besættelsestidens økonomiske forhold og som også udkom umiddelbart efter befrielsen, kan nævnes: »Danmark besat og befriet« Bd. I‑III v/ Hartvig Frisch, Buhl, Hedtaft m. fl. og »Danmark under besættelsen« Bd. I‑III v/ Vilhelm la Cour. 1 1955 udkom den socialdemokratiske partihistorie »En bygning vi rejser« Bd. III af Oluf Bertolt, hvor der også er en skildring af besættelsestidens sociale forhold.
Jørgen Hæstrup udgav i 1966 »Til Landets Bedste«, der er en behandling af de økonomiske forhold set gennem og i forbindelse med departementschefstyret. Endelig udgav DNH i 1971 også » Levevilkår under besættelsen« af Sigurd Jensen. Denne bog har været genstand for megen polemik og er blevet anklaget for at »behandle løsrevne størrelser, som markedsforhold, lønninger, priser og beskæftigelse uden sammenhæng med samfundsstrukturen og udviklingen i lønkampe og politiskc kampe, ja selv uden opfattelse af fascismens karakter i økonomisk henseende« (Claus Bryld i Dagbladet Information den 5.5.1977). Vi er tilbøjelige til at give Claus Bryld ret. De økonomiske problemer behandles i al væsentlighed ud fra et finanspolitisk begreb, hvilket hæmmer fremstillingen i at gå dybere ind i sit emne: Levevilkår under besættelsen. Men Sigurd Jensens bog står alligevel som et meget væsentligt bidrag til periodens historieskrivning.
Nogle af de seneste eksempler på en behandling af periodens økonomiske og sociale problemer er kommet med Hans Jørgen Nielsens » Besættclse og befrielse. Den danske arbejderklasses historie 1940‑46« og Knud Vilbys » Fattig i Danmark«.
Hans Jørgen Nielsens bog bygger hovedsagelig på andres forskning og mangler i hvert fald ikke » en opfattelse af fascismens karakter i økonomisk henseende«. Det samme kan siges om »Fattig i Danmark«, hvis emne ‑ socialhistorien ‑ er fremstillet på en lettilgængelig måde.
Så vidt nogle af de almene indgange.
Ved en undersøgelse af de lokale økonomiske forhold er man næsten på bar bund, hvad kilder angår. Går man blot nogle få årtier tilbage, bliver f.eks. de forskellige statistiske publikationer mangelfulde. Thisted by figurerer således først i statistiske oversigter efter 1948. Og når det drejer sig om at undersøge besættelsestidens lokale økonomiske forhold, bliver kildeproblematikken ikke mindre vanskelig, dels på grund af klausuler og dels på grund af, at de lokale danske myndigheder generelt var dårligt orienteret om, hvad tyskerne foretog sig.
Det er ikke muligt at finde kilder, der selvstændigt opererer med problematikken omkring de tyske arbejdspladser i Thy. Ved en vurdering af de økonomiske aktiviteter og de dermed forbundne beskæftigelses‑ og indtjeningsmæssige aspekter, må der sammenstykkes et billede af indirekte udsagn.
Man kunne forvente at finde et kildemateriale i bl.a. fagforeningsarkiver, erhvervsorganisationernes arkiver, pengeinstitutternes arkiver, sognekommunernes arkiver, Thisted købstadskommunes arkiv, lokalhistoriske arkiver, amtsarkivet, politiets arkiv, Indenrigsministeriets KK's arkiv m.m.
Fagforeningsarkiver: De lokale fagforeninger har ikke gjort meget for at bevare og samle deres protokoller. Derfor måtte der et større indsamlingsarbejde i gang, før det kunne konstateres, at arkiverne var meget sparsomme med relevante oplysninger i tilknytning til de generelle lokale økonomiske og sociale forhold. Tilsyneladende var der ingen af de lokale fagforeninger, som følte sig kaldet til at ændre ved de eksisterende forhold. Protokollerne er derfor mest optagne af den daglige rutine. Ved en henvendelse til Arbejdsmændenes Forbund i København søgte vi at få fremskaffet opgørelser over understøttelsesindbetalingerne fra afdelingerne i Thy. Til vores orientering oplyste forbundets arkivar, at store dele af arkiverne var gået tabt under en brand, og det ønskede materiale kunne derfor ikke tilvejebringes.
De lokale erhvervsorganisationers arkiver: Henvendelser til diverse erhvervsorganisationer er endt resultatløse. Enten havde man intet relevant kildemateriale eller også var man ikke klar over, hvor det cventuclt befandt sig.
Pengeinstitutter: Som det fremgår af bogen er bl.a. Sparekassen Thy's arkiv blevet benyttet. Dette arkiv kunne danne basis for besvarelsen af mange flere spørgsmål, hvis der blev investeret den nødvendige tid og viden til at behandle det. Eksempelvis finder man her i en del af hovedbøgerne opgørelser over ind‑ og udbetalinger til en række fagforeningers A‑kasser.
Kommunale arkiver: Eftersom en del landkommuner i Thy var direkte »overtaget« af tyskerne var det relevant også at undersøge de gamle sognekommuners arkiver. Men før dette kunne ske, måtte en række praktiske vanskeligheder først overvindes: Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev der afleveret arkiver fra 18 sognekommuner til den nydannede Thisted storkommune. Dette enorme materiale befandt sig spredt rundt omkring i forskellige bygninger i Thisted sammen med Thisted by's arkiv. Inden dette materiale kunne vurderes, måtte det først samles og registreres. Hvilket vi da gjorde for Byhistorisk Arkiv i Thisted. Det store arbejde gav et magert udbytte set i relation til denne fremstilling. De fleste af de enkelte arkiver var ufuldstændige. Eksempelvis »manglede« folkeregisterlisterne for Thisted kommune fuldstændigt.
Det har tillige smittet af i sognekommunernes arkiver, at rådene sjældent blev direkte involveret i forhold, der angik værnemagten, hvilket der iøvrigt også forelå et indenrigsministerielt direktiv om, at man skulle undgå. Men sognekommunernes arkiver kan give et grundlag for at analysere lokale sociale forhold.
Under søgningen efter Hansted sognekommunes arkiv blev det opklaret, at det meste af materialet var brændt efter en oprydning på den skole, der tidligere havde huset sognekontoret!
Lokalhistoriske arkiver: På Lokalhistorisk arkiv for Thisted Kommune findes der kun et beskedent materiale fra besættelsen med undtagelse af nogle væsentlige foreningsprotokoller fra Dansk Ungdomssamvirke og » Det frie Nord«.
Derimod rummer Morsø lokalhistoriske Arkiv en del beretninger, som blev indsamlet i forbindelse med et studiekredsprojekt om besættelsestiden.
Thisted Amtsarkiv: Her er et af de væsentlige arkiver til belysning af lokalhistorien. Amtet var indenrigsministeriets »forlængede arm« i lokalsamfundet og som sådan involveret i de fleste forhandlinger, som fandt sted med de tyske instanser i området. De dele af amtets arkiv, der vedrører besættelsesårene, består af 26 store pakker påtrykt »diverse«.
Indenrigsministeriets Kommune Kontor: Til dette kontor blev der indsendt i massevis af sager og oplysninger via kommuner og amter, og der for finder man her et stort supplerende materiale til amtets arkiv.
Politik og folkestrejker
Den politiske virksomhed i Thisted kan belyses ved hjælp af forskellige foreningsprotokoller. Det gælder den socialdemokratiske forening, arbejdsmændenes fagforening, Det Frie Nord og Dansk Ungdomssamvirke. Der har desuden eksisteret en protokol fra nazisternes lokalafdeling. Den blev beslaglagt af politiet i forbindelse med et medlems arrestation i maj 1945. Men siden hen er den forsvundet. Vi må derfor bygge på en artikel i Thisted Amtsavis: »Studier i Thy‑nazisternes forhandlingsprotokol« fra den 20.7.1945. DNSAP's hovedarkiv, Bovrup‑arkivet, som opbevares i Rigsarkivet, indeholder ikke væsentligt materiale fra Thy‑syssel udover medlemsfortegnelser.
Folkestrejkeurolighederne kan belyses ud fra politirapporter og de månedlige indberetninger fra politimesteren til Justitsministeriet, men også gennem forskellige interviews, først og fremmest med Ove Kofoed, Klitmøller.
Modstandsbevægelse på Mors og i Thy
Modstandsbevægelsen er i en vis forstand det grundigst behandlede emne i moderne dansk historie. En række af bevægelsens ledende personligheder har i de oversigtsværker, der udkom i ret stort tal efter 1945, og senere i erindringsværker, søgt at kaste lys over de aktiviteter, der oprindeligt havde krævet anonymitet og diskretion. Fremstillingerne er præget af det personlige engagement og forfatterne ønsker naturligvis at forsvare og forklare det illegale arbejde overfor offentligheden. Forsvaret er ikke blevet vanskeliggjort af, at bevægelsen befandt sig på det sejrende hold. Disse fremstillinger rummer ofte meget lidt dokumentation, og dertil kommer, at de oftest betragter udviklinger fra den organisatoriske top ‑og det vil i geografisk forstand sige København.
Med Jørgen Hæstrups banebrydende indsats blev modstandsbevægelsen genstand for historieforskning i videnskabelig forstand. Hæstrup har gennem sin omfattende indsamling af arkiver og beretninger skabt et bredt ‑ og endnu langt fra udtømt ‑ grundlag for udforskning af modstandsbevægelsens historie. Han har set det som sin opgave at kortlægge bevægelsens organisatoriske udvikling med særlig vægt på forbindelsen til den allierede krigsførelse (jfr. titlerne: » Kontakt med England« og »Hemmelig alliance«). Hæstrups arbejder er båret af en stærk solidaritet med ‑ og beundring for ‑ modstandsbevægelsen. Den anlagte synsvinkel ‑ bevægelsen set ovenfra ‑ og holdningen bagved afviger følgelig ikke væsentligt fra det, der kendetegner de erindringsprægede fremstillinger.
Først med Aage Trommers arbejder ‑ Jernbanesabotagen i Danmark, 1971, og Modstandsarbejde i nærbillede, 1973 ‑ har den lokalhistoriske synsvinkel fået en stærk placering, og samtidig er der blevet sat spørgsmålstegn ved en række etablerede forestillinger om modstandskampen. Man kan stifte nærmere bekendtskab med synspunkterne i de publicerede radioforedrag om »Myte og sandhed i besættelseshistorien«. Mest provokerende er naturligvis det store spørgsmålstegn, der er blevet sat ved jernbanesabotagens militære værdi. »Nærbilledet« af de illegale aktiviteter i Sydjylland har resulteret i et langt mere nuanceret syn på modstandsbevægelsens fundament. Det er Trommers opfattelse, at modstandsbevægelsen i overvejende grad er et byfænomen, og at den oprindelige tilgang er sket fra de politiske yderfløje. Medens Hæstrup bygger på den opfattelse, at bevægelsen var » en hær af menige, der overfor afgørende beslutninger oftest måtte føle sig hjælpeløst alene«, kan Trommer nå til denne konklusion: »Nøgleordene til forståelse af den tidlige illegale situation er ikke »den private«, »den enkelte«, men »kommunister« og »Dansk Samling«, og i deres cirkler var der ingen ensomhed, tværtimod sammenhold og psykisk afstivning«. Først i løbet af 1944 vinder bevægelsen sympati og støtte i bredere kredse af befolkningen, herunder de danske myndigheder. Det er da også først fra omkring årsskiftet 1944/45, at mandskabsstyrken i Sydjylland for alvor vokser ‑ fra ca. 800 til 4400 i maj 1945.
Denne undersøgelse af modstandsarbejdet på Mors og i Thy må indebære en kritisk efterprøvning af disse synspunkter. Det er et spørgsmål, om resultaterne fra undersøgelsen af Sydjylland er repræsentative for andre egne, og det er et spørgsmål, om det er et dækkende billede, der i Trommers værk tegnes af modstandsbevægelsens situation på det lokale plan.
Endelig bør det nævnes, at Palle Roslyng‑Jensen i » Værnenes Politik ‑Politikernes Værn« fra 1980 har givet en grundig fremstilling af officerskorpsets rolle i forbindelse med modstandsbevægelsen.
Denne egns modstandsbevægelse har ikke givet anledning til nogen omfattende skribentvirksomhed. De store fremstillinger af den danske modstandsbevægelse ‑ herunder også Hæstrups værker ‑ strejfer sjældent området. Den lokale bevægelse er blevet beskrevet af to forfattere, Holger Hebsgaard og Kjeld Jensen. De har i flere henseender samme forudsætninger. Begge spillede en ledende rolle i modstandsarbejdet i Thy, og begge var placeret på den konservative »Thisted Amts Avis«'s redaktionskontor som henholdsvis journalist og redaktør. Hebsgaard har behandlet Thisted amt i Ebbe Munek og Børge Outze: » Danmarks frihedskamp skrevet af danske journalister«. Værket udkom i 1949. Denne fremstilling svarer i store træk til det afsnit om modstandsbevægelsen, der indgår i Hebsgaards kapitel om besættelsestiden i »Landet mod nordvest« , der udkom 1948. Hebsgaard beretter i en nøgtern og oversigtspræget form om bevægelsens organisation og aktiviteter. Han understreger, at viljen til modstand voksede langsomt og sent frem, det gælder specielt for Thisted by.
Kjeld Jensen har behandlet emnet i en omfattende artikel: » Fra den illegale tid« i Thisted Amts Avis 6.5.1949. Artiklen kaster lys over en række centrale episoder og nævner en del navne i tilknytning til det illegale arbejde. Det har været naturligt for Kjeld Jensen ‑ så meget mere som artiklen er skrevet i anledning af avisens jubilæum ‑ at fremhæve den centrale placering, redaktionskontoret på Thisted Amts Avis havde for det illegale arbejde.
I kraft af forfatternes position er begge beretninger vigtige kilder til vores viden om det lokale illegale arbejde. Men samtidig må man være opmærksom på den begrænsning, der ligger i, at udviklinger er betragtet fra en og samme synsvinkel.
Der er publiceret to ‑ formentlig let omskrevne ‑ dagbøger fra Thisted i besættelsesårene. De er skrevet af henholdsvis togfører Anders C. Svalgaard (Historisk Årbog for Thy og Mors, 1951‑52) og Thisted Socialdemokrats redaktør, Clemmen Bruunsgaard.
Begge er godc iagttagere, men ingen af dem har været involveret i modstandsarbejde. Deres beretninger kan være værdifulde som eksempler på udenforstående borgeres holdning til de illegale aktiviteter.
Men dermed slipper de umiddelbart tilgængelige fremstillinger også op. Spørgsmålet er så, hvilke muligheder man har ‑ med næsten 40 års afstand til begivenhederne ‑ for at nå frem til en dækkende viden om ‑ og nuanceret forståelse af det illegale arbejdes udvikling, omfang og betydning. En historiker vil altid foretrække samtidigt, dokumentarisk materiale som grundlag for sin fremstilling. I følge sagens natur efterlader illegale aktiviteter ikke meget af den art. Der er blevet bevaret lidt spredt materiale fra Mors ‑ instrukser til Morsø Landeværn m.v. ‑ men tilsyneladende intet fra Thy. (Morsø lokalhistoriske Arkiv).
De vigtigste kilder bliver derfor de skriftlige beretninger, en række modstandsfolk aflagde straks efter befrielsen. Områdets militære leder, kaptajn T. P. Eiby‑Nielsen aflagde således tjenstlig beretning til hærens generalkommando i februar 1946 (Rigsarkivet). Omtrent på samme tid aflagde 11 ledende modstandsfolk på Mors skriftlige beretninger om deres virksomhed. Det skete på opfordring af »Frit Danmark«. Noget tilsvarende er tilsyneladende ikke sket i Thy. Omkring midten af halvtredserne har gdr. Jens Kirk afgivet en beretning til Jørgen Hæstrup. (Rigsarkivet).
Men udover det har der kun været én mulighed, nemlig at opsøge tidligere modstandsfolk og gennem samtale prøve at danne sig et billede af det illegale arbejde. En række personer, centralt placeret i det illegale arbejde, har på den måde aflagt beretning i perioden 1976‑1978. For historikeren er det en spændende arbejdsform. Men det er nødvendigt at betragte disse beretningers kildeværdi med nogen skepsis. De mere end 30 år, der er gået siden begivenhederne, har naturligvis tæret på hukommelsen. Samtidig bliver erindringen let præget af efterrationalisering: alt tager sig anderledes ud, når det, der engang var en usikker fremtid er blevet til veloverstået fortid. Det er et forhold, der allerede indvirker på de tidlige beretninger fra 1946. Der er vel også grund til at tro, at en senere tids meningsdannelse‑ herunder de » myter«, der er opstået i litteraturen, farver erindringen. Endelig må man være opmærksom på, at den enkelte aktørs horisont har været begrænset. Af sikkerhedshensyn hvilede det illegale arbejde på det grundlag, at den enkelte helst skulle vide så lidt som muligt om andre aktiviteter.
Vi har ført samtaler ‑ ofte i flere omgange ‑ og for en stor del optaget på bånd ‑ med nu afdøde redaktør Kjeld Jensen, der desuden har afleveret en skriftlig redegørelse, gdr. Jens Kirk, fhv. ingeniør Vestergaard, tømrermester Hartvig Johansen og endelig en gruppe beboere på Hannæs. Disse samtaler har fundet sted i årene fra 1977 til 1980.
Endelig bør det nævnes, at der på et ret sent tidspunkt dukkede et omfattende bilagsmateriale op til Eiby‑Nielsens rapport. Det er herved blevet muligt at udtale sig langt mere præcist om tid og sted og aktive personer i forbindelse med en række af modstandsbevægelsens aktioner.
Befrielse og retsopgør
Dette emne er stærkt forsømt i dansk historieforskning og ‑skrivning. De allerfleste fremstillinger ‑ også lokalhistoriske‑ slutter med det glade frihedsbudskab. Men som nævnt var der en vis debat i samtiden. Eksempler kan læses i Poul Henningsens skrifter, og Hal Koch havde bl.a. indlæg i »Frie Ord«, nr. 2,1947. Hele debatten er udmærket behandlet i Bent Fausing: »Danmarksbilleder«, 1980. Der er desuden publiceret forskellige kriminologiske og psykiatriske undersøgelser af de såkaldte landssvigere. Her kan især nævnes Karl O. Christiansen: »Mandlige landssvigere i Danmark under besættelsen«, 1951, og »Landssvigerkriminaliteten i sociologisk belysning«, 1955. Desuden Gunnar Mortensen: »Psykiatrisk undersøgelse af mandlige landssvigere« i Nordisk Tidsskrift for kriminalvidenskab, årg. 1942, hefte 1, 1953. Vejrligets omskifteligheder kan man få klarlagt i Meteorologisk Årbog 1945. Det lokale begivenhedsforløb omkring befrielsesdagene og det følgende retsopgør bygger i overvejende grad på den lokale presse, der efter (selv)censurens ophør rummer meget staf. Retsopgøret blev behandlet særdeles udførligt gennem hele 1945 og langt ind i 1946.