Film om besættelsen af Thy
I KRIGENS SPOR
Produceret af Jagtraadet, 1946.
Filmens egentlige formål er at vise sit publikum, hvorledes den tyske besættelse har ødelagt vilkårene for jagt langs den jyske vestkyst. Der er situationer med tyske flygtninge og optagelser af de tyske befæstningsanlæg, bl.a. Hanstholmfæstningen.
VHS-kopi. Varighed ca. 30. min.
"GEORGIERE I THY"
Producent ukendt.
Optagelser af en episode i befrielsesdage, da en flok russiske soldater i tysk tjeneste nægtede at overgive sig og forskansede sig i Kronborg Plantage ved Thisted. Filmen skildrer soldaterne og deres transport sydpå til den dansk-tyske grænse ved Krusaa.
VHS-kopi. Varighed 22 min.
Baggrunden for episoden:
Et resultat af nationale modsætninger i Sovjetunionen og Hitlers offensiv mod Rusland i 1941 forskansede sig befrielsesdagene i Kronborg Plantage lidt nord for Thisted, da en flok russiske overløbere i tyske uniformer nægtede at overgive sig og krævede frit lejde ud af landet.
Episoden kan opleves på uredigeret stump film, der blev optaget i det hektiske dage. Hvem fotografen er ved vi ikke, men filmen er et autentisk vidnesbyrd om de hektiske dage ved Befrielsen i maj 1945.
I august 1944 kom et hold kosakker til Danmark, i alt 800 mand og 400 heste. Bataljonen blev formeret som en særlig »Aufklärungsabteilung«, og blev flittigt anvendt til bevogtning af den østjyske længdebane mod jernbanesabotage.
I besættelsens sidste dage endte en del af disse kosakker i Thy. Oprindeligt var de en del af de 5 millioner sovjetiske soldater, der endte i tyske fangelejre. Det er anslået, at op mod 800.000 sovjetiske krigsfanger trak i tysk uniform, heraf 300.000 som egentlige soldater, mens resten har været »hilfswillige«, d.v.s. uniformerede, men ubevæbnede arbejdssoldater.
I Danmark befandt der sig ved krigens slutning 12.000-15.000 tidligere sovjetborgere i den tyske besættelseshær, hvortil kom et mere beskedent antal ungarere og frivillige af anden national herkomst. De i alt 25.000 krigsfrivillige udgjorde næsten 24 procent af den tyske hærs samlede styrke i Danmark på dette tidspunkt.
SS imod russere i uniform
Sovjetiske krigsfanger blev behandlet dårligere end fanger fra vestmagterne. Alene for at undgå sult og nød var mange russere villige til at trække i tysk uniform, Selvfølgelig har der også blandt de mange krigsfanger været et betydeligt antal, der havde en fjendtlig indstilling til Stalin og det, han havde bedrevet i 30'ernes Sovjetunionen.
Allerede få måneder efter det tyske angreb på Rusland blev spørgsmålet om at bruge russiske »frivillige« taget op til overvejelse af værnemagten, der så store muligheder for soldatermateriale blandt krigsfangerne. Men modsat værnemagten, den regulære hær, stod hele SS-organisationen med Heinrich Himmler i spidsen. SS forfægtede den nazistiske opfattelse af russerne som undermennesker og nægtede derfor at besmudse det tyske korstog med undermennesker i tysk uniform. Hitler selv støttede SS-opfattelsen. Alligevel lykkedes det værnemagten at få godkendt dannelsen af en afdeling »tyske« kosakker. Netop kosakkerne indtog en særstilling hos tyskerne. Dels havde der historisk eksisteret et modsætningsforhold mellem kosakkerne og sovjetstyret, og dels gjorde kosakkernes krigertraditioner et passende indtryk i en stat, der frem for nogen lagde vægt på soldatermæssige egenskaber.
Østbataljoner til Danmark
I 1942 blev der dannet flere russiske kompagnier, og en propagandaoffensiv blev indledt med den nationale russiske rejsning som tema. Generalløjtnant i Den røde Hær, Andrei Vlasov, der var blevet taget til fange under forsvaret af Leningrad, og som var et kendt navn i Sovjet, erklærede sig villig til at medvirke ved dannelsen af en antikommunistisk russisk bevægelse som leder af de nyopstillede russiske tropper. Vlasov var blot en marionetfigur, et gidsel for den tyske propaganda. Han fik slet ingen reel indflydelse, og de russiske enheder blev overflyttet til bevogtningsopgaver i Vesteuropa efter tyskernes nederlag ved Stalingrad.
Denne overflytning fik også virkning for Danmark, hvor der i oktober 1943 blev indsat fem østbataljoner. Den tyske øverstbefalende i Danmark, general Von Hanneken, protesterede sammen med den tyske rigsbefuldmægtigede Dr. Werner von Best. Deres argument var, at russerne kunne træde i forbindelse med den danske modstandsbevægelse eller engelske agenter.
Udenrigsminister Ribbentrop i Berlin fandt ikke argumenterne overbevisende, men derimod mente han nok, at der kunne være betænkeligheder ved at placere russerne blandt den »Rassisch stolze und selbstbewusste Bevolkerung«. Problemet blev løst ved at placere de russiske enheder på afsides liggende steder, hvor de ikke ville komme i kontakt med befolkningen.
I løbet af november 1943 kom russerne, antageligt talt 6.000 mand. De blev anbragt i Nordjylland og betroet forsvaret af Vendsyssel, Thy og Han Herred. For Thys vedkommende blev der placeret en bataljon i Hanstholm-fæstningen.
Efterhånden som tyske soldater blev en mangelvare, forsvandt den øverstbefalendes skepsis mod østbataljonerne. Efter den allierede invasion i Frankrig i juni 1944 skete der en gradvis udtynding af de tyske tropper i Danmark, som i stigende grad blev brugt som uddannelsesområde for udslidte og oprevne tyske enheder.
I august kom så de 800 kosakker, der blev nævnt indledningsvis. De russiske soldaters loyalitet i en eventuel kampsituation varet evigt diskussionsemne for værnemagten. Tilliden til russerne kunne være på et meget lille sted. I krigens sidste måneder fandt der enkelte sammenstød sted mellem tyske og russiske enheder, og der blev også knyttet kontakter mellem russerne og den danske modstandsbevægelse, som alligevel kun havde en begrænset viden omsoldaterne fra øst.
Mytteri
Den 6. maj, dagen efter kapitulationen, fandt de første lydighedsnægtelser sted blandt de russiske soldater. Flere steder kom det til direkte kamphandlinger, bl.a. i Ringkøbing-området. Russerne frygtede tilbagesendelsen til Sovjet, hvor de ville blive betragtet som landsforrædere. Denne problematik var jo også velkendt i Danmark i disse dage, hvor man var i fuld gang med at arrestere de landsmænd, der havde båret tysk uniform. Efter det senere vedtagne straffelovstillæg blev sådanne personer idømt mindst 4 års fængsel. I løbet af den 6. maj blev det også kendt i Thisted, at den foromtalte afdeling af georgiere i russiske uniformer var deserteret og med fuld udrustning havde forskanset sig i Kronborg Plantage med et par danske gidsler som pant på friheden. Det var en alvorlig situation, som den lokale modstandsbevægelse næppe kunne stille meget op overfor. Langt den overvejende del af modstandsfolkene havde kun modtaget en nødtørftig instruktion i brug af våben, og kosakkerne var trænede soldater.
Situationen blev drøftet på møder mellem repræsentanter fra modstandsorganisationen, amtet og den tyske kommandant i Thisted, som tilbød en løsning ved at sende et kompagni pålidelige tyske soldater til Kronborg mod russerne. Dette tilbud blev dog afslået. I stedet blev overklitfoged Axel Rasmussen, Vester Vandet, sendt til Kronborg for at forhandle med desertørerne. Axel Rasmussen havde de bedste forudsætninger for at opnå en løsning. Han var tidligere forstmand i Rusland og talte sproget flydende. Også fra sin virksomhed som tolk for de russiske soldater i tysk tjeneste havde overklitfoged Rasmussen høstet en del erfaring.
Axel Rasmussen fik fat i georgiernes leder, Albert Asba, og tilbød ham en dansk garanti for fri rejse til den dansk-tyske grænse. Georgierne kunne også få lov til at beholde deres våben.
Ned til grænsen
Kosakkerne accepterede, de havde sådan set intet alternativ. Der blev rekvireret nogle lastbiler fra Thisted Amts Vejvæsen og de russiske soldater blev derefter kørt til Axel Rasmussens embedsbolig ved Vandet, hvor de blev indkvarteret i laden, indtil transporten til grænsen kunne arrangeres. Enkelte fik skaffet civilt tøj og smed den tyske uniform væk, andre rev distinktionerne af. Karakteristisk for hele situationen bar nogle af de russiske soldater både tyske og russiske dekorationer.
Sidst i maj måned forlod russerne Thy i selskab med overklitfoged Axel Rasmussen og andre repræsentanter fra de lokale myndigheder. Russerne blev kørt til grænsen ved Krusaa, og her ophører vor viden om deres færden.
Hele affæren blev altså optaget på en film, som Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune har som kopi. Filmen ejes af fru Grethe Skaalum, Klitmøller, som har stillet den til rådighed.
Retsopgøret på levende billeder!
Så snart budskabet om tyskernes kapitulation havde lydt i radioen, gik den lokale modstandsbevægelse i gang med at internere hundredevis af borgere, som man mente skulle retsforfølges på grund af deres samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Frihedsrådets lokalkomité med boghandler Ballebye i spidsen havde i god tid forinden udarbejdet lister med navnene på de, der skulle arresteres. Biografejer Georg Pors fulgte med sit kamera slagets gang på byens gader og navnlig fra modstandsbevægelsens hovedkvarter på realskolen – det nuværende Plantagehus. Resultatet blev en 12 minutter lang film, som Georg Pors senere afleverede til Frihedsmuseet i København, hvor den lå upåagtet i mange år, indtil Pors´søn Kai Pors og filminstruktør Jørgen Vestergaard, Sennels, fandt den frem fra hylderne og fik den digitaliseret. Filmen opbevares nu på Lokalhistorisk Arkiv og kan ses her på hjemmesiden i en 'kommenteret' forløbig version. Vi opfordrer hermed publikum til hjælpe med identifikation af de mange mennesker, der dukker op på filmen.