AMTSBESKRIVELSE 1747
Indtil 1793 havde Thisted Amt betegnelsen Dueholm, Ørum og Vestervig Amter. På landsarkivet findes Betænkning og Forslag til Landets Tarv og Bedste i Dueholm, Ørum og Vestervig Amter fra 1747. Dokumentet findes i Rescripter og Kollegiebreve 1747 (svaret i 1749). Det er afskrevet af Niels Vestergaard Larsen og med hans egne ord "ganske let rettet til for at fremme forståelsen." Teksten kan læses via dette link.
Afskriften består af 3 dele:
1. Brev fra Frederik d. 5. til amtmand W. Rosenkrantz 1747.
2. Betænkning fra Rosenkrantz, Moldrup og Caspergaard 1747.
3. Rentekammerets svar 1749.
Fra Kong Frederik d. 5. til Amtmand W. Rosenkrantz i Thisted:
- Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. - Vor Naade tilforn ! - Som Vi af Høy Kongelig Naade, og u-afladelig Omhue for Vore kiære og troe Undersaatters Velgaaende, allernaadigst ville være betænkt paa alle muelige og tienlige Midler, hvorved deres og Landets Beste og Fremtarv kand befordres; Saa er til den Ende hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at Du, forsaavitt de Dig betroede Amter angaar, med tvende af de der boende kyndigste og forstandigste Landmænd, - hvilke du selv haver at udmelde og efter denne Vores allernaadigste Befaling at tilsige, - herom haver at sammentræde, og da samtlig med hinanden nøye og grundig overveyer, alt hvad I udi en eller anden Maade maatte eragte tienlig fornøden til Landets og Undersaatternes almindelige Beste og Velfærts Befordring allerunderdanigst at foreslaae; Hvorefter I samtlig detsangaaende, Eders allerunderdanigste Betænkning og Forslag, postviis forfattet, til Vores Rente-Cammer, saasnart mueligt er og i det seneste inden dette Aars Udgang, haver at indsende, at samme Os derfra allerunderdanigst kand vorde refereret. Dermed skeer Vor Villie, Befalendes Dig Gud, Skrevet paa Vort Slot Jægersborg den 18de Septembris 1747. - Under Vor Kongelig Haand og Seigl. / Friderich R.
Til Hans Maytt. Kongen fra Amtmand W. Rosenkrantz, J. L. Moldrup og C. Caspergaard
- Betænkning og Forslag til fremme af Udviklingen i Dueholm, Ørum og Vestervig Amter 1747:
- Stormægtigste Monarch allernaadigste Arve Herre ! - Da Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling af 18de September næst afvigte til mig som Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig Amter er indløben, af dens allernaadigste Indhold at være betænkt paa, hvorledes De af Høy Kongelig Naade u-afladelig bær Omhue for Deres kiære og troe Undersaatters Velgaaende, paa alle muelige og tienlige Midler til Landets Beste og Fremtarv at kunde befordres, og til den Ende mig allernaadigst anbefalet, saavit disse Dueholm, Ørum og Vestervig Amter angaar, med 2de af de der i boende, kyndigste og forstandigste Landmænd, selv at udnæfne og tilsige, og om denne Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Villie og Befaling, med dennem at sammentræde, nøye og grundig overveye, alt hvad udi een eller anden Maade eragtes tienlig og fornøden til Landets og Undersaatternes almindelige Beste og Velfærdts Befordring, allerunderdanigst at foreslaae, med meere; Til denne Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling hovsommeligste og allerunderdanigste Efterlevelse, haver udmeldt Oberst Lieutenant Jens Laasbye Moldrup til Vestervig og Ørum og Justits Raad Claus Caspergaard til Todbøl, og med dennem sammen trædet, nøye og grundig overvejet Postviis efterfølgende:
1. Post.
Belangende Proprietariernes Tilstand, naar derunder fratages Hillerslef Herreds, der endskiøndt nogle faae kunde forrente noget, saa er dog deres Gods i den Stand conserverit, at de nyder Frugten deraf; Mens naar vi derimod anseer de øvrige Herreder i Thye Land, nemlig Hundborg, Hassing og Refs Herreder, ere de fleste ikke uden store Behæftelse paa deres Gaarder og Gods og forrenter store Capitaller, ja endog i Mors Land særdeeles, hvor nogle vel forrenter Kiøbe Skillinger, og andre Halvparten af ald deres possiderende Gods.
2. Post.
Gaar vi til Proprietariernes besiddende Jordegods; - Hillerslef Herred undtagen, som paa de fleste Steder er smaat skyldende Hartkorn, og de høyere ansatte dog derunder haver Boniteten af deres Jord og Eiendomme; - Saa er det tvært imod, at de øvrige 3de Herreder i Thye, nemlig Hundborg, Hassing og Refs Herreder, samt heele Mors Land, er af saadan beklagelige Tilstand, at det ved den nye Land Maalings Matricul er saa høyt i Hartkorn oversat, som hver Besidder sucke over, idet de contribuerer af det, de ikke besidder af Jord og Eiendom, og kiendeligen erfahres, hvor der findes dem, der icke paa 1 Tønde Hartkorn kand føde meere end et Creatur, andre 1½ og nogle 2 af Qvæg og Bæster; Og paa saadanne Stæder mangler Op-Fødningen, hvoraf Bønderne skulle have den største Nøtte, og tillige Mangel for Giødning til hans Jords Dørckelse, og udi hvad Stand, saadanne Gaardes Besiddere kand være til at udreede Kongl. Contributioner, er letteligen at eragte, og endskiøndt det icke kand siiges paa et samblet Gods, at være saaleedes overalt, saa staar det dog fast, at intet Gods jo er belemmet med een stoer Deel af det ovenstaaende, dersom meldt ikkun saa ringe, nemlig eet Creatur, 1½ eller 2de, enten det skal være Bæster eller Qvæg, paa een Tønde Hartkorn, og at saadant slet Gods, endog findes paa Mors særdeeles; er i passerte Tiid ved offentlig Auction soldt 1 Td. Hartkorn for 3 a' 4 Rdr., og paa nærværende Tiid, om det allernaadigst var tilladt at giøre Udskud af deres Gods, skulle findes de Proprietairer, der allerunderdanigst Cederte 10 til 20 Tdr. Hartkorn, og vel meere, der deels kunde være besat og deels øde, og om de end havde Formue samme at opbygge, var dog aldrig capabel at formaae nogen Besiddere dertil; Saadanne Tilstande haver det med Proprietarie standen i de 3de Herreder i Thye og paa Mors Land; - Ja, ydermeere at got giøre, at saadant slet Jordegods virkeligen er og findes her, kiendes deraf, at siden Anno 1717 er baade af Thye, mens meest af Mors Lands Strøegods vorden seqvestreret, til denne nærværende Tiid fast mod 300 Tønder Hartkorn; Da Eierne det selv haver kiøbt og ventelig icke skulle have ladet det gaae bort, om Skatterne deraf havde været at opnaae, og da de haver ladet Beboerne sidde dermed, og samme beboere, for at udslæbe Jorden, imedens soldt af Besætningen til Skatterne, og det i nogle Aar, indtil der var intet meere tilbage, og imedens blev Jorden udrodet og udslæbt og Huusene forfaldne og Skatterne slutteligt udebleven, er det i den Stand Seqvestreret og Hans Kongl. Maytt. hiemfalden; Og saafremt det med Proprietarie Godset ikke havde een eftertrøckelig Hale og Følge, at hvor de gierne haver meget Gods udi et Sogn, og ikke kand lade een eller flere seqvestrere og hiemfalde til Hans Maytt., uden at det øvrige i Sognet tilhørende skulle følge med, var vel ikke mindre fra dennem ventelig bleven hiemfalden, end som fra Strøegodset skeed er; - Ja, at mange Proprietarier er i Armod gaaed fra Gaard og Gods, har den passerte Tiid lagt for Dagen og nock som bekiendt.
Under den 2den Post maae fornemmelig anføres de Besværinger og Tynge, der følger saadant Proprietarie Gods i specificerte 3de Herreder og paa Mors Land.
1. Art. - Proprietairerne kand icke nogen Tiid vente til fulde at opnaae Skatterne af dette saa høyt skyldende Hartkorn, og af det øde alleeniste en ringe Græsleÿe, men kommer paa hans Reigning samme at betalle.
2. Art. - Da nu saadant Gods, hvor icke nogen Besiddere længe bliver ved, da hand ved Tiltrædelsen er indsat med fuld Besætning af Hosbonden, og resterer efter faae Aars Forløb, for ald sit Fliid og Arbeide, at kand have Brødet derved, men imedens af Nød og Mangel griber til Besætningen og dend forøder, og saa først sig den frasiger, maae Hosbonden saa got som paa nye den besætte og give den fæstende, alt det hand forlanger af Qvæg og Bæster, Æde og Sæde Korn, og visse Aars Skatte Friheder, der opløber en excessive Summa Penge, og efter Friheds Aaringers Forløb, ikke endda forsickred længe at beholde Besidderen, saa det er en u-ersættelig Skade og Tab for Proprietairen.
3. Art. - Kommer der paa Godset Affald paa en Bondes Qvæg og Bæster, maae Proprietairen u-omgiængeligen ersætte og forskaffe hannem det igien, saafremt Bonden skal forrette hans Hou Arbeide og drive sin Gaards Aufling, og det uden nogen forventende Refusion.
4. Art. - Forfalder nogen Bonde Gaards Bygninger, eller som ofte skeer, naar Korn Laderne ere tomme, af stor Storm og U-Veÿer kastes over Ende og spollerer Tømmer og Tag, er ingen Bonde i Stand den igien at opsætte, mens Proprietairen for sin egen Regning maae den lade opbygge og sætte i Stand; Thi det vel paa et samlet Gods skulle være rart, om der maatte, under mange, findes 2 eller 3, der kunde selv tilskyde noget til Proprietairens Soulagement.
5. Art. - Naar Bønderne haver udleveret deres 3de, Kongens, Kierkens og Præstens Tiender, Foged Korn og andre Expenser meere, da er det først, at Hosbonden maae spørge om forrige Aars Forstræckning af Æde og Sæde Korn, og dernæst om dend ringe ansatte Landgilde, som visseligen er taalelig ansat i Betragtning, at de Kongelige Contributioner af det høytskyldende Hartkorn, tager alting bort og dog icke naaes, saa kand letteligen sluttes, at der er lidet tilbage for Hosbonden, og om end noget faaes, haver det ei længere Bestand, end til dend Tiid næst følgende 6te Articul ommelder.
6. Art. - Det er en fast Regel hvert Foraar, naar alting er fortæret og oppe hos Bonden, Pløÿe og Sæde Tiiden angaar, at Bønderne maae forskaffes Æde og Sæde Korn, og saaledis er Proprietairerne icke selv raadige over deres Gaards Aufling at bortsælge til deres egen høÿe Fornødenhed at stoppe deres Udgifter med, men aarlig reservere til Bønderne Æde og Sæde Korn, enten de haver faaet noget af forrige Aars Forstræckning eller intet; Og da dette continuerer og Proprietairerne det u-omgiængeligen maae vedligeholde, for at conservere Bønderne ved Gaardene, saa følger det af sig selv, hvor penibel og nærgaaende det maae være, at miste sit eget og hengive det, hvor aldrig noget er at faae igien, uden en stor tilvoxende Restantz hos sine fattige Bønder.
7. Art. - Endnu er dette særdelis at anføre med Thye og Mors, at de ere, som paagrændsende ved Havet, exponeret af store Storm-Vinde, der aarlig mod Høsten afslaar deres Korn, og i det mindste tager Sæden bort, og foruden, naar Sæden staar i sin Floor, kommer en dampig Taage fra Havet, "Havrauf" kaldet, der giør Kiærnen doven og vissen, til alles store Skade og Tab.
3. Post.
Vi haver ved nøyeste Overregnende og Befindende allerunderdanigst fordristet os i foregaaende at tilkiendegive: - 1. Proprietairerne udi Thye i de 3de Hundborg, Hassing og Refs Herreder, samt Mors Land, der bestaar af Sønder og Nørre Herreder, hvorleedes de tildeels aarlig maa afdrage store Renter, der aarlig meere tiltager, til Godsets Understøttende. - 2. Hvor høytskyldende Hartkorn de besidder uden Bonitet, og dog alligevel i alle Kongelige Penge og Kornskatter, seer uden mindste Moderation, maae svare med andre frugtbærende Provincer og Lande. - 3. Hvad store Byrde og Tynge de end ydermeere bærer og plages med, af dette høytskyldende Hartkorn, som i den 2den Postes 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler speciale er forklaret og tydelig andraget, - og endnu for yderligere at gotgiøre, alt hvis anført er, at være af den sande Beskaffenhed, maa træde til Bevis derpaa, hvorleedes Kiøb og Salg Roullerer:
- Først paa Mors:
Nanderup Hovedgaards Taxt 27 Tdr. 6 Skp. 1 Fr. 2 Alb.
Bøndergods 262 - 0 - 2 - 2 1/4
Flade og S.Draabye Sognes Kirketiender m. Jus-Vacandi 40 -
Hartkorn: 329 Tdr. 7 Skp. 0 Fr. 1 1/4 Alb.
- Solgt ved offentlig Auction d. 11te Octbr. 1743 for 4901 Rixd. Courant
Ullerup Hovedgaards Taxt 38 Tdr. 0 Skp. 1 Fr. 2 Alb.
Bøndergods 281 - 7 - 1 - ½ -
Galterup Østerjølbye og Bierbye Sognes Kiercke-Tiender 50 - .
Hartkorn: 369 Tdr. 7 Skp. 2 Fr. 2½ Alb.
Solgt ved offentlig Auction bemt. 11te Octbr. 1743 for 6500 Rixdr. Courant
Ørrendrup Hovedgaards Taxt 40 Tdr. 5 Skp. 1 Fr. 1 Alb.
Bøndergods 311 - 3 - 1 - 1 7/12
Kiercke-Tiende 30 - .
Hartkorn: 382 Tdr. 0 Skp. 2 Fr. 2 7/12 Alb.
- Denne Hovedgaards Taxt med Bøndergods og
Kiercke-Tiende, overhovedet er solgt og kiøbt i alt for 6000 Rixdr.
- Heraf er kiendeligen at erfare Mors Lands Proprietarie og Strøegodser Tilstand, ja slætte og ringe Bonitet; og icke at forundres over de derværende Proprietairers U-Formuenheed og daglige Svæckelse, hvilket og i levende Live trøgte (trykkede) Sal. Conferentz Raad Klingenberg til Høÿriis, der tilhørte en stoer Deel Jordegods paa Landet, og efter hans Død, endnu i Live værende Frue, samt nuværende Etats Raad Klingenberg; hvor de begge paa Landet Mors haver Hartkorn Bøndergods over 1400 Tønder, hvoraf de aarlig, for øde og forarmede, betaler store Contributioner og aparte ikke mindre Forstræckninger; Dermed tages deres Formue, og det som værre er, aldrig ophører, og gierne ville sælge det med største Forliis og Skade, for endnu i Tiide at see sig entlediget fra de store Udgifter Godset medtager aarlig; men aldrig nogen udi den iværende Tilstand resolverer at kiøbe saa høyt forskyldet Hartkorn, lidet eller stort deraf.
4. Post.
Hvilket og er det, som tilforne meldt, saavel Proprietairerne og Strøegods i Thye udi de 3de Herreder, Hundborg, Hassing og Refs. - Da vi som før er melt derfra exciperer Hillerslef Herred; Thi bemeldte 3de Herreders Proprietairer er tildeels meest af lige Beskaffenhed med forestaaende 1ste Postes Indhold, at de forrenter store Penge paa deres Gods; ja, vel ogsaa yderlig Kiøbe Skillinger af nogle, ja endog, om Crediten kunde brøste, at spørge, om Panthaverne kunde naae skadesløs Betaling; Thi det høytskyldende Hartkorn, der forud er bekiendt, og at Bøndernis fattige Tilstand erfares, trøcker enhveer sig dermed at indlade, og taber hellere noget af sin Prioritets Fordring, end at være belemmeret med et slæt Gods.
Hvad den 2den Postes 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler er meldt, haver bemeldte Herreders Proprietarier i alle Maader til Fælleds med Mors Lands, med Kongl. Skatters Betaling for deres fattige, øde, forarmede og høytskyldende Hartkorn, Indsætning med Qvæg og Bæster, Forstræckning af Æde og Sæde Korn, med meere, indtet deraf undtagen, men enhveer med deris Skade, og nogle over Evne, aarlig maae erfahre, og alligevel trøcke sig enhver, ihvor suurt og tungt det falder hannem, at qvitere eller forlade sin Boelig og Sæde;
- Hvilcket da icke giver Anledning til stoer Salg og Kiøb paa completterede Gaarde, - men alleeneste for at viise, at de i saadan Tilfælde, icke er udi stoer Begiærlighed, Værdie eller Priis, er for nogle Aar siden solgt en Gaard i Hassing Herred, Harring Sogn, Øeland kaldet.
Dends Hovedgaards Taxt 31 Tdr. 5 Skp. 2 Fr. 0 Alb
Bøndergods 216 - 1 - 2 - 2 1/4
- Hovedgaarden med Godset over Hovedet ved
offentlig Auction solgt for 6500 Rixdr.
5. Post.
Af alt foregaaende, der special er anført om Mors Land og de 3de Herreder udi Thye Land, er oplyst, at de ikke efter det høye Hartkorn hverken besidder tilstræckelig Jord eller dends Godhed, mindre Eng-Bund til Høe Bierring, thi nogle haver liden Høe Bierring og største deelen slet intet, ringe Opdræt eller Op-Fødning at tillægge og opelske af Creaturer paa een Tønde Hartkorn, hvoraf Bønderne fornemmeligen skulle have den største Vinding til deres Udgifter, thi efter Sæden af Kornet falder ofte maadelig og ringe Afgrøde, og ikke kand udkomme dermed for sig og sine; men - paa Foraaret spørge Mangel.
Naar nu alt dette maatte vorde taget allernaadigst overvejende, mod andre Amter og Provincer, deres besiddende Gaarde og Godses Bonitet og Frugtbarhed, hvor Godset udreder og betaler deres Skatter og Landgilde, og icke giør anmodning om Æde eller Sæde Korn med meere; Hvad er da dette fattige Land derimod at ansee, der er exponerit og belastet med alle optænkelige Tynger og Udgifter, hvor Proprietairerne maa qvartalliter selv udreede af sit forskyldte og forarmede Gods endeel Skatter; Vil icke tale om Landgilden, da Skatterne tager det bort, og Proprietairerne maae des Aarsag lempe og Regulere den alleeniste som en Kiendelse, og foruden det er behæftet med alle de Tynger, som i Foregaaende 2den Postes 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler er anført; Saa at disse imod de andre icke haver mindste Lighed, og dog alligevel bliver medtagen i alle Ordinaire Kongl. Skatter af Penge og Korn at contribuere, uden nogen Proportion og Moderation, men suckendes til denne Tiid, at have maattet præsterit. Indtil nu Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling af bemelte 18de September næst afvigte, af medførde Høy Kongelig Naade allernaadigst anbefaler os, hvad vi maatte eragte tienlig og fornøden til Landet og Undersaatternis almindelige Beste og Velfærds Befordring allerunderdanigst at foreslaae. - At nu Deres Kongl. Maytts. Høy Kongelig Naade, af os ved grundig og nøye Overvejende allerunderdanigst kunde vorde opfyldt, er tilforne, om Mors og Thye Lands Proprietairier og Strøegods deres Tilstand giort special Forklaring, der bevidner og viiser, at være høyst trængende til Deres Kongl. Maytts. Naade, hvor det høytskyldende Hartkorn trøcker dennem, som er Hovedkilden, - den vi dog icke understaar os at røre, i Betragtning til de store (Fritter) og Conseqvencer deraf maatte flyde, noget derom i Almindelighed at røre, og desaarsag, med Stilheed her forbiegaar; Men derimod allerunderdanigst fordrister os at forestille; At naar de fremdeelis skulle vedblive at contribuere af dette høytskyldende Hartkorn, hvoraf de icke besidder Boniteten, Deres Kongl. Maytt. dog allernaadigst ville see denne Soulagerit, med nogen allernaadigste Moderation udi de Ordinaire Qvartall og Kornskatter, forsaavidt Mors Land og de 3de Hundborg, Hassing og Refs Herreder i Thye Land; Men da vi herudi tildeels haver talt om dette Gods i Almindelighed, saa maae vi dog ikke dermed gaae for vitt, men træde tilbage med vores allerunderdanigste Betænkning og Eragtende, at lige saa lidet, som vi kand sige, at det overalt er bestaaende i høytskyldende Hartkorn, saa lidet kand den almindelige Moderation paastaaes Generaliter, om det da derimod icke allernaadigst maatte behage Deres Kongl. Maytt. at ræcke sig til de Proprietarier og Strøegods Eiere, som med Sandfærdighed sig kunde melde at besidde saa høytskyldende Hartkorn, hvoraf de eller Besidderne aldrig er i Stand til at opnaae de Kongl. Contributioner af disse, med deres sandfærdige Angivelser at indkomme til hver Stæds Amtmænd; Og for at erfahre, hvorvit deres angivelse kunde bestaa ef Sandfærdighed, det da ydermeere allernaadigst maatte behage Deres Kongl. Maytt. at committere retsindige og fuldskiønnende gode Mænd, efter visse Instruerende Forskrift og Ordre, saadanne Stæder at tage i allernøyeste Eftersyn over Jord og Eng med dets Bonnitet og Aufling, item Opfødning af Qvæg og Bæster med meere, og om dessen Befindende indlevere deres allerunderdanigste eedelige Forretning til Deres Kongl. Maytts. egen allernaadigste Betænkning, efter hvers befindende, enten allernaadigst med nogen føye Moderation paa Hartkornet, eller og i de ordinaire Qvartal og Kornskatter at maatte nyde nogen klæckelig Moderation; Thi uden paa een af Deelene at vederfares Deres Kongl. Maytts. Naade, er det en udgiort Sag, at Proprietarie Standen og andre Eiere af saadant høytskyldende Hartkorn aldrig rejser sig, men trøckes og aarlig aftager paa deres Formue og ringe Kræfter. Vi er og ved dette vores allerunderdanigste Forslag i den faste Formodning, at naar ingen anden admiteris til Besvaring af høytskyldende Hartkorn, end de der virkeligen besidder og eier det, de icke kand opnaae de Kongl. Contributioner af, at det skal give en mærkelig Formindskelse af Angivere, og des mindre præjudicere Deres Maytts. Intrader. - Thi skulle nu nogen befindes at fremkomme med saadan Angivelse, og dog ved de Committeredes nøyeste Eftersyn icke at være saa brøstholden paa Agger og Eng, Bonitet og Opfødning, da saadanne at være forfalden efter Adrenant at reparere og erstatte noget til vedkommende Committeredes Salarium; Og ved denne Forfaring af Deres Maytt særdelis Naade til sine Undersaatters Velfærdts Befordring, skulle vi een Gang for alle være udi dend faste Formodning, at det almindelige Paaberaabende, om alt for høytskyldende Hartkorn, efterdags aldeeles skulle cessere og ophøre.
6. Post.
Næst Deres Kongl. Maytts. Naade at flyde af denne 5te Postes Indhold til sine betrængte Underdsaatters Understøttende, efter deres befindende Omstændigheder, der vel besidder Jordegods, men Størstedeelen derpaa forrenter Aarlig store Capitaller, og haver nock at bestride til Snabsting at præstere Renterne, men at betalle og udreede fra sig noget paa Capitallerne, haves icke noget Exempel paa, - ja, nu fast uden Haab, hvor Renterne skal komme fra, da den fordærvelige og almindelige Qvægsyge nu desværre er kommen paa Mors Land og staar aaben for Thye Land, der paa 2de Stæder er omringet af inficerte Sogne, og dets Overgaaende er Thye og Mors fast i en u-erstattelig Tilstand og Undergang, om Qvæget, størstedeelen, noget eller alt, skulle bortfalde; Her er da intet til nogen Soulagement at udfinde, uden at indflye til Deres Kongl. Maytt., at Renterne i denne betrængte Tiid paa nogle Aar maatte allernaadigst vorde nedsat til 4re pro Cento, indtil de ved Qvæg Sygen medtagne og forarmede, igien nogenlunde ved Guds Velsignelse kunde vorde opreiste og komme i nogen Stand.
7. Post.
Saa er og ved denne Hiemsøgelse af Qvæg Sygen Proprietarie Standen icke mindre sat i Frøgt, at vorde belastede med Opsigelse af de første Prioriterede, der i saadan betrængt Tiid, icke alleeniste kunde ruinere dennem, men endog til Tab, og spilde den 2den Prioriterede hans Capital, om hand icke haver Kræfter at udløse den Første; At nu Gud efter sin Rætfærdighed hiemsøger og tugter os, erkender vi og optager, som en velfortient Straf for vore Synder; men han er en barmhiertig Gud, og i mange Maader igien kand velsigne, naar vi ikkun underkaster os hans Villie; At nu icke nogen, af de ved Qvæg Sygen paa deres Gaard og Gods tagende Skade, af Deres Creditorer skulle vorde overrumplet med Opsigelse, maatte det allernaadigst behage Deres Kongl. Maytt. at tage dem i allernaadigste Beskiermelse, ved allernaadigste Forordning, at de i saa Maade skadelidende paa Gaard og Gods, icke maae af deres Creditorer for nogen Prioritet opsiiges nogen Capital i visse Aar, og til den Tiid, de under fornuftig Gouvernement, er kommen nogenlunde i Stand; - Dog at de des imedens svarer og betaler til Forfaldstiiderne deres Renter, under denne Kongelige Naades Forbrydelse.
8. Post.
Den store Mangel paa Tienniste Karle og Drenge her i Amterne findes, trøcker Bønderne særdeeles, og til en Beviis derpaa er befunden, at da der var 60 Tdr. Hartkorn til et Læg, er det befunden, at udi Lægget icke var een tienestedygtig Karl, hvormed det kunde Completeris; Denne Mangel af Mandskab giver Anledning, at de herværende spænder Lønnen høyt, foruden mange andre Prætentioner, nemlig at betale den aarlige Folkeskat for dennem, som er 2 Mk., og som en fast Regel derforuden at ville have nogle Skipper Sæde eller et støcke Qvæg, deels paa Foder eller paa Græs, eller Faar paa Græs og Foder, eller og Uld med meere; Hvad skal nu en fattig Bonde giøre, der sidder for Hou Arbeide og nødvendig maae have en Tienniste Karl, uden at accordere disse u-blue Mennisker deres Paastand, i hvor hart det trøcker og medtager hannem; Andre Karle vil icke tage fast Tienneste, men gaar i Dagløn fra een til anden indtil Høsten, og for 6 a' 7 Uggers Arbeide afpresser Bonden 5 a' 6 Sldlr.; Denne haarde Byrde og Udgift, der trøcker den fattige Bonde, staar alleeniste i Deres Kongl. Maytts. Magt og Myndighed at rætte og bedre i denne besværlige Tiid, til at fastsætte, efter disse Amters Beskaffenheder, naar det allernaadigst maatte behage Deres Kongl. Maytt., i reen Løn, foruden nogen udtingende particulair Nøtte af Bønderne.
1. - At een tiennestedøgtig Karl nød aarlig Løn 8te til 9 Sldlr.
2. - Een voxen Dræng, der kunde gaae med Høe og Korn Lee 6 til 7 Sldlr.
3. - Een mindre Dræng til at vogte Creaturer og andet smaat Arbeide inden og uden Gaarden
3 Sldlr. aarlig.
Hvorved den fattige Bonde kunde finde nogen Lettelse, og Tienneste Karlene ved sømmelig Opførsel, meget vel finde Udkomme; Og at det saaleedes kunde staae fast, strengeligen at være forbuden, ingen under Haanden at understaae sig, ved høyere Løns Belovende, at tillocke sig Tienneste Karle eller Drænge, hvilket een eller anden velhavende Strøebonde vel skulle fordriste sig til at foretage. Denne Mangel paa Tienniste Karle eragter jeg, Deres Kongl. Maytts. allerunderdanigste Etats Raad og Amtmand over disse Dueholm, Ørum og Vestervig Amnter, at hidrøre af eendeel i forløbne Tiid af Landet undvigte Karle, saavel fra Proprietairie som andre Eiere af Hartkorn deres Gods, hvorfor, om jeg kand udfinde nogen særdeeles (Moieng) til at forekomme og hemme denne Desertering af Amterne, jeg da understaar mig, som mit Embede særdeeles vedkommende, herom at giøre videre aparte allerunderdanigste Forestilling.
9. Post.
Gaar vi nu til Tienniste Piigerne paa Proprietarie Godset; Da kand vi icke nock som forundre os over deres hidindtil tiltagne Selvraadighed; Thi disse, som ere fødte paa Godset, betager Hosbonden den Rætt og Rættighed hand billigen bør have til dem, der og uden nogen Pass eller Bevilgning gaar ud af Godset og tager Tienniste uden for Godset hos Fremmede, - Proprietairernes Bønder dennem selv høyligen behøvende; Og naar disse fra Godset udløbende lovlig bliver indvarslet at tage Tieniste paa Godset, indfinder de sig dog icke; Henter Hosbonden Dom over disse, som uden Afskeed fra Rette Gods er indløben paa Fremmede, og vorder forkyndet, æstimerer de det icke og svarer rent ud, icke at ville møde paa Godset, eller af frøgt for Hosbonden. Andre Piiger, som er paa Godset, og Hosbonden anviiste at tage tienniste hos sine Bønder, der dennem høyligen er behøvende, findes gienstridigen, nægter at tage Tienniste, sætter sig paa deres egen Haand, med paaskud at bruge et eller andet Haandværck, Vinteren over, indtil Sommeren, hvor de fra Sct. Hansdag og indtil Kornet er indbierget begierer sig i Tienniste, og allerhelst hos fremmede, hvor disse for nogle Uggers Tiid i Høst og Høe Bierring tager en u-blue Løn af 5 a' 6 Sldlr. Alt dette haver Proprietairerne maattet (til des seet) paa, og icke sine egne, paa Godset føede Piiger, været raadig at hiælpe sin betrengte Bønder med; Da som Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Absigt icke kand være andet end at handthæve Proprietairerne og deres Gods, at de Piiger, som derpaa ere føede og Godet tilhører, at de fornemmeligen bør tage tienniste hos Bønderne paa Goedset, som dennem saa høyligen ere behøvende. Saa er det og liigeleedes vores allerunderdanigste Forestilling, at denne i Svang gangne, selv tiltagende Friihed og Opsætsighed mod deres Hosbonder, efterdags at Cessere og Piigerne icke uden special Tilladelse at gaae fra Godset, førend samtlig Godset overalt er forsiunet med behøvende Tienneste Piiger, og da de øvrige, som icke maatte behøves, faar deres Tilladelse at tiene uden Godset; Og da disse selvraadige Piiger ikke haver været mindre u-blue til at forhøye og paastaae stor Løn af Bønderne, saa fragaar vi dog icke den Løn, der sædvanligen er given af Bønderne, nemlig 5 a' 6 Sldlr. Aarlig, som har været deslige Tienneste Piigers beeste Løn. Og des Aarsag, den fattige Bonde til Lættelse og Proprietairerne deres Rætt og Rættighed til Piigerne paa deres Gods handthævet, at maatte finde allernaadigste Approbation.
10. Post.
Ved ulykkeliege Ildebrand, at en Bondegaard afbrænder, er allernaadigst bevilget deslige at nyde 2de Aars Skattefriihed, nemlig i Matriculs, Oxe og Flæskeskat aarlig af hver Tønde Hartkorn 9 Mk. 12 Skl., og Kornskatten in Natura; Men den store Skade vedkommende Eiere herved tager, er uerstattelig stor, hvor Eierne maa selv lade opbygge de afbrændte Gaarde, ja end ydermeere, hvor Ilden ofte tager indauflet Korn og Fodring, Creaturer og Indboe med. Og i denne bedrøvelige som uløckelige Tilfælde, sættes Vedkommende udi yderste Anfægtning og Fordybelse, om icke deslige af særdeelis Kongelig Naade til nogen allernaadigste Soulagement, efterdags allernaadigst maatte vorde forundt 4re Aars Skatte Friihed; Thi saadanne Stæder erfordrer Tiid, forinden Eierne kand indsamle eller faae den Credit og Laan, hvormed det skal sættes i fuldkommen Stand.
11. Post.
Paa Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befalings Indhold, der hensigter til siine kiære og troe Undersaatters Tarv og Beste, er da iblandt andet, at vi fordrister os allerunderdanigst at forestille, det overalt vanskelige Søefart, need og op over Løxtøer Grunde, først for Kiøbstæderne paa Limfiorden, nemlig Thisted, Nyekiøbing, Schive og Lemvig, ja endog Holstebroe alligevel den ligger 1½ Miil omtrent fra Limfiorden, idet denne Løxtøer Grund alt meere og meere paasættes og opfyldes med Sand; Saa at alle de paa Limfiorden havende Skibberomme af 400 til 5 a' 600 Tønder Rugs Drægtighed maae gaae saagott som tomme og ledige derover need, og derefter med Kaage lade deres Korn og andre Vahre transportere over denne Løxtøer Grunde, hvormed de fleste gaaer til Norge, og derfra tager Tømmer Last tilbage, hvor de atter ved deres Tilbagekomst maae Losse, og med Kaage opføre, hver til sit destenerte Stæd. Og formedelst denne Grundes Ubeqvemmelighed at passere, og de Søefarende derved foraarsagede store Omkostninger, Sinkelse og Tiidsspilde, paa en Reise at giøre, hvor andre Søestæder ubehindret derfra straxen stikker i aabenbare Søe; Disse kan giøre 2de Reiser, medens de paa Limfiorden ikkun giøre een Reise; Da nu alle af Landet omkring Limfiorden beliggende, til Bygnings Materialier er aarlig høyst trængende, er det af omrørte Beskaffenhed, at det er i en saa excessive Priis, at den i høyeste trøcker baade Proprietarier og Bønderne, ja meere, det behøvende ofte icke at kunne faae, og i dets Mangel maa søges fra Aalborg, - dyrre nock, og maadelig Tømmerlast. Dernæst trøcker det ydermeere baade Proprietarier og andre omkring Limfiorden liggende deres Korn Handling, idet de faar paa hver Tønde Korn, 8 Skl. mindre end andre, som ansees for Kaagefragten, hvor de fra Aalborg Kiøbende, med deres egne Kaage, fra Sælgerne lade det afhente; Og er det derforuden, at Capitels Taxten i Thye og Mors sættes 8 Skl. mindre paa Tønden, end for de andre i Aalborg Stift, altsammen for Kaagefragten. - Om nu denne Løxtøer Grunde var bragt i den Stand, at den kunde beseiles need og op for Fartøyer af 400, 5 til 600 Tønder Rugs Drægtighed, skulle være at formode, da dette at anledige dennem, nemlig Thisted, Nyekiøbing, Schive og Lemvig, at sætte sig i nogen Negotie, med at kiøbe af omkringliggende Landboere, Korn og andre Varer, og føre tilbage Tømmer, og fra Norge for Landmanden behøvende Vahrer for billigere Priis end tilforn, og befligte sig paa Forraad deraf, og beholde den Næring og Kornkiøb samt deres Vahrers Salg til deres omkringliggende Naboer og Landet, som Aalborg Kiøbmænd i begge Deele haft haver til denne Tiid, og ved een saa ønskelig Fremgang og forhaabende Opkomst, maatte findes villig at erlægge og betale en taalelig Lastepenge for hver Reise, af de ermeldte Skibbers Læsters Drægtighed, til Værckets Bekostning; Foruden kunde det og geraade til Deres Kongl. Maytts. Magazin Korns Udskibnings Befordring fra Thisted, Nyekiøbing og Schive Magaziner. Og da der er fast Formodning, at det skulle være giørligt, saa beroer det paa Deres Kongl. Maytts. store Kongelige Naade, om de allernaadigst ville behage at lade Committere nogle, i denne Tilfælde kyndige Søe-Mænd, der nøye kunde tage denne Løxtøers Grunde og Tilstoppelse med Sand i Øyesiun, hvorleedes dend beqvemmeligst var at indrette til fri Fart uden Losning for de ermeldte Skibbers Drægtighed, og med disse allernaadigst Commitere, at være overværende for Thye Land 2de gode Mænd, og Mors Land for Nyekiøbing 2de, af dette Stæds Amtmænd udnæfnte, og sammeleedes foruden Amterne, af vedkommende Amtmænd for Schive og Lemvig, denne Forretning at være overværende og samtligen at giøre Forslag, hvorledes best var giørligt, og for hvad Summa nogen, paa det nøyeste sig Værcket til Bestandighed at præstere, ville overtage, til Deres Kongl. Maytts. Approbation. - Da vi videre skulle giøre allerunderdanigste Forslag, paa hvad Maade dette store og nøttige Værcks Omkostning, bedst kunde vorde ersat, men dette maae vi fordriste os herved allerunderdanigst at melde, at som Aalborg Kiøbmænd hidindtil haver profiterit af deres Korn Handling og Tømmer med andre Vahrers Leverance til de paa Limfiorden beliggende, deres Sentement herudi skulle gielde, og nyde mindste Deel eller Adgang over dette, at indvende deres Tancker, modstaae det i kraftigste Maader, til at dæmpe og total at undertrøcke dette for Limfiordens Kiøbstæders Opkomst og omkringliggende Landboeres Nøtte og Bæste. Mens saafremt det icke skulle geraade, proponerte Stand og Fart med Løxtøer Grunde, mens alle paa Limfiorden beliggende Landboere, have Aarsag allerunderdanigst at bønfalde, det Aalborg Kiøbmænd maatte blive i Deres Handel og paa Limfjorden at føre Tømmer og andre Landet behøvende Vahre, og dermed i een eller anden Udhavn anligge og sælge og kiøbe Korn, som er det eeneste, hvorved Landboerne paa Limfiorden kand Soulageris og befries fra den excessive og u-taalelige Priis, Kiøbstæderne paa Limfiorden holder deres Tømmer og andre Vahre Landet behøvende udi; Foruden at disse Kiøbstæder, naar Landmanden paa Foraaret er nødtvungen at bygge, ikke haver dend behøvende Forraad af Tømmer og andet; og i denne Tilfælde Kiøbstæderne icke holder sig allerunderdanigst efterrettelig Deres allernaadigste meddelte Privilegier til Efterlevelse.
Dette foregaaende over Mors Land og dernæst over de 3de Hundborg, Hassing og Refs Herreders Proiprietairier og Strøegodsets Beskaffenhed, - Hillerslef Herred undtagen, af berørte Aarsag, i den 2den Post forklaret, - haver vi efter nøye og grundig Overvejende, med ald Sandfærdighed allerunderdanigst og udi dybeste Housommelighed, efter Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befaling, anført, og nu Indholden af hver Post korteligen her igientager og allerunderdanigst refererer os til Deres Speciale Forklaring, - nemlig:
- 1. Post - Om Proprietairierne, der paa deres Gaarde og Gods sidder, niuder store Forhæftelser og svarer Capitallers aarlige Forrentelse.
- 2. Post. - 1.2.3.4.5.6 og 7de Articuler, alt over de mange store Byrder, Tynge og Udgifter, de ere belastede med, til deres fattige Godses Conservation i alle Maader.
- 3. Post. - Udviser til hvad ringe Priis og Spotpenge endeel Completerede Gaarde og Gods Roullerer i Kiøb og Salg, udi Mors Land.
- 4. Post. - Forklarer, at de 3de Herreders Proprietairier er af lige Beskaffenhed og Vilkaar med Mors Lands, og at Thye Lands Completerede Gaardes Salg, hvoraf een anføres til Beviis, kan erfares.
- 5. Post - Angaaer det saa høyt skyldende Hartkorn, hvoraf de Kongl. Contributioner icke kand opnaaes, paa hvad Maade nærmest og beqvemmeligst kunde vorde undersøgt, og ved dessen Befindende nyde Afslag eller klæckelig Moderation udi de ordinaire Penge og Kornskatter til Vedkommende Eieres bestridelige Conservation.
- 6. Post. - Renterne i denne betrængte Tiid for nogle Aar at maatte vorde nedsat til 4 procento.
- 7. Post. - Ved Qvæg Sygens Hiemsøgelse i Mors, og staar aaben for Thye paa 2de Sider af inficerte Stæder, ved dends Overgaaende, ingen Første, eller Andre Prioriterede at maatte opsige nogen Capital, førend de Skadelidende var kommen i Stand, men alleeniste aarlig at tilvejebringe Renterne.
- 8. Post. - Formedelst Mangel paa Tienniste Karle og Drænge, at de deraf hosværende spænder Lønnen saa høy, der gaar over den fattige Bondes Kræfter, og derfore maa i allernaadigste Behag, fordriste os at fastsætte en taalelig Løn til allernaadigste Approbation.
- 9. Post. - Angaaer Tienniste Piigernes Færd paa Proprietaire Godset, deres hidindtil brugte Selvraadighed, som uden Tilladelse og Pass løber fra Godset ind til Fremmed Gods og der tager Tienniste, endog Godsets Bønder dennem behøver, at Deres Kongl. Maytt. allernaadigst ville over disse handthæve Proprietairiernes Ræt og Rættighed, fornemmeligen at tage Tienniste paa Godset, mod at de Ansatte beeste Løn aarlig at gives.
- 10. Post. - Naar ulyckelige Ildebrande paa Bønder Godset paakommer, er vel tilforn bevilget 2de Aars Skatte-Friihed; Mens i Betragtning, til den Uformuenhed der findes udi Proprietairier Standen og Andre, og den excessive Omkostning der erfordres, at sætte en afbrændt Bondegaard i fuld Stand, til nogen Soulagement, allernaadigst at ville forøge Friiheden paa 4re Aar.
- 11. Post. - Løxtøer Grunde angaaende, at vorde efterseet; og som eragtende Mulighed at kunde vorde, foruden Losning, sat i den Stand at blive Seilbahr for 4re, 5 a' 600 Tdr. Rugs Drægtighed, for de paa Limfiorden liggende Kiøbstæder, nemlig Thisted, Nyekiøbing, Schive og Lemvig, deres Negoties Istandsættelse til forventende Opkomst, og omkringliggende Landboere til at Honnere behøvende Bygnings Materialler og andre Norske Vahrer, til Nøtte og for mindre Priis, der til deels haver været excessive dyre med meere, og om icke giørligt, da at faae det behøvende fra Aalborg.
- 12. Post. - Sluttelig maa anføre og tilkiendegive Thye Lands særdeeles Fatalitet over den fordervelige Sandflugt, der fra det vilde Væster Hau strandlangs træffer og anrører nogle i Hillerslef Herret, mens særdelis med Overmagt overvælder alt det Gods strandlangs liggende i Hundborg, Hassing og Refs Herreder indtil Agger Land inclusive, hvor ofte Hauet ved Storm Vinde overskyller dette Land og løber i Limfiorden og overlegger med Grud og Sand derværende Eng og Græsning; Thi Sædeland er ikke paa Agger stoer, ej heller for noget Hartkorn, men nærer sig af Fiskerie; Andre der staar for Hartkorn, deris Agger og Enge eller Græsning ødelægges af de overmaade sammenblæste store Sandblier eller Bierge, i Lignelse af Storhed, som ikke det største Kierckers Høyde kand opnaae, og samme bestaar af reen, løs Sand, uden nogen Græs Piile derpaa; Og naar nu i Tørcke paakommer Storm Vinde af Vest til Nord-Vest, der gaar directe ind paa Landet, tildæcker denne Sandflugt baade Sædeland, Eng og Græsning, og giør samme Ubeqvem til nogen Brug, og saaleedes avancerer dybere ind i Landet, - vedkommende Eiere til størsteSkade. Der ere de, der haver fløttet deres Huuse og Gaarde bedre ind i Landet, første Gang, men Sandflugten forfuldt dem, 2den Gang at fløtte, og end og ikke ere sickre, men omkringlagte med Sand, hvorunder nogle Kierckers Kierckegaarde og Kister findes belagt. Til dette at forekomme, dempe eller hielpe, er ingen menneskelige Middel, og saa meget mindre derom at indflye til Deres Kongl. Maytt., men alleeniste til allerunderdanigste Forestilling, hvor hart det træffer endeel Proprietairier og Eiere, der nu maae see deres Hartkorn ligge begravet under store Sandblier, tabe deres Kiøbe Skilling og forrige Nøtte, da de var i Stand. Vel haver det allernaadigst været tilladt, og ved Stædets Amtmænd og Amtsforvalter været beordrit, derpaa at giøre Afsiuning til Moderation, men derudi været sær sparsom, hvilket endeligen i en Deel er vorden approberit og fritagen for Skatter for 3de Aar siden. Men hvor meget videre denne Sandflugt haver ødelagt, og aarlig tiltager, derom haver vi vel hørt Klage, - dog icke udi denne allernaadigste anbefalede Forretning noget at inddrage, uden alleeniste at tilkiendegive, hvor sancibel og nærgaaende det kand trøcke Eierne, paa denne Maade at see deres Godses Ødelæggelse, uden mindste Refusion.
Saaleedes haaber vi efter allerunderdanigste Pligt, at have efterlevet Deres Kongl. Maytts. allernaadigste Befalings Indhold, idet vi haver udførlig forklaret Deres Kongl. Maytts. allerunderdanigste, troe Undersaatters beklagelige Tilstand, og hvad der i samme, ved Deres Kongl. Maytts. medførde Clemens og særdeeles Kongl. Naade, kunde ved allernaadigste Haandsræckning udi nogen Maade komme dem til i Tiide efter Deres Befindende til Hielp og Understøttende, efter Tarf og Trang. Den vi efter allernaadigste Befaling haver indsendt til Det Kongl. Rente Cammer.
- Der i allerdybeste underdanighed lever Deres Kongl. Maytts. allerunderdanigste troe Undersaatter og Tiennere. - Thisted den 20de December Anno 1747
/ W. Rosenkrantz / J. L. Moldrup / C. Caspergaard
- Conform med Originalen testerer / W. Rosenkrantz / C. Caspergaard
Fra Rentekammeret til Amtmand Rosenkrantz 1749:
Høyædle og Velbyrdige Hr. Etatz Raad og Amtmand! - Paa Vores allerunderdanigste Forestilling over det fra Hr. Etatz Eaad tillige med Obrist Lieutenant Moldrup og Justitz Raad Caspergaard dend 20de December 1747, for Dueholm, Ørum og Vestervig Amter indkomne og udi 11ve Poster bestaaende Forslag, betræffende Landets almindelige Beste, - Haver det behaget Hans Kongl. Maytt. den 25de passato allernaadigst at resolvere: - At angaaende den 1.2.3.4de og 5te Post, forbliver det ved Matriculen, hvorudi ingen Forandring kand være at foretage. - 6te og 7de Poster, om at nedsætte Renterne af de i Jordegodset staaende Capitaler, og at formeene Creditorerne saadanne Capitaler at opsige, - da var denne dem til Fornærmelse, og kand derfor icke noget herudi være at fastsætte. - 8de og 9de Poster: Hvad om Bønderkarles Løn i Almindelighed har været at anordne, er ved Forordningerne af 19de Febr. 1701 og 1ste Juli 1746 allernaadigst befalet. - Og naar nogen Qvindes Persohn begiver sig af et Sogn til et andet, retter vedkommende sig, i Henseende til hendes Præsts Skudsmaal, efter dend derom bemeldte 19de Februari 1701 udgangne Forodning. - 10de Post, De Bøndergaarde, som ved uløckelig Ildsvaade afbrænder, kand icke tilstaaes viidere, end de sædvanlige 2 Aars Skattefrihed. - Og hvad den 11te Post om Løchstør Grunde angaar, da finde Hans Maytt. allernaadigst icke, at noget derved kand være at foretage. - Thi bliver Høystbemeldte Hans Kongl. Maytts allernaadigste Villie, Hr. EtatsRaad herved til Efterretning Communiceret. - Vi forbliver Hr. Etats Raads Tienstvillige Tiennere. (7 underskrifter)
- Rentekammeret den 1ste Marti 1749.